Kommissionen bidrager til nuklear sikkerhed i EU, men opdateringer er nødvendige

Resumé

I

EU definerer nuklear sikkerhed som opnåelse af korrekte driftsforhold, forebyggelse af ulykker og afbødning af følgerne af ulykker, så arbejdstagerne og offentligheden beskyttes mod strålingsfare, der hidrører fra ioniserende stråling fra nukleare anlæg. De nukleare anlægs tilladelsesindehavere (operatører) er primært ansvarlige for deres anlægs sikkerhed under de nationale tilsynsmyndigheders kontrol.

II

Inden for EU er den fredelige anvendelse af kerneenergi reguleret af Euratomtraktaten fra 1957, som oprettede Det Europæiske Atomenergifællesskab og fastsætter de retlige rammer for dets beføjelser og aktiviteter. De seneste Euratomdirektiver fastsætter krav vedrørende nuklear sikkerhed, radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel samt grundlæggende sikkerhedsnormer.

III

I vores revision undersøgte vi, hvor godt Kommissionen brugte sine beføjelser til at bidrage til nuklear sikkerhed i EU. Vi vurderede, hvordan Kommissionen overvågede gennemførelsen af Euratomdirektiverne i medlemsstaternes lovgivning. Vi så på ordningen for hurtig anmeldelse og udveksling af information i tilfælde af strålingsfare, hvor Kommissionens rolle er begrænset til systemets forvaltning. Endelig så vi på to aktiviteter, hvor Kommissionens rolle hidrører fra Euratomtraktaten: Den afgiver udtalelser om nukleare investeringsprojekter og har ret til at føre tilsyn med funktionen og effektiviteten af medlemsstaternes anlæg til permanent kontrol med radioaktivitetsmængden.

IV

Vi konkluderer, at Kommissionen generelt har bidraget godt til nuklear sikkerhed i EU. Kommissionen bør imidlertid opdatere de retlige rammer og sine interne retningslinjer.

V

Kommissionen har forbedret den måde, hvorpå den overvåger gennemførelsen af Euratomdirektiverne. Den var bedre forberedt på de to seneste direktiver (det ændrede direktiv om nuklear sikkerhed og direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer) end på det tidligere direktiv om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

VI

I den periode, der var omfattet af vores revision, anvendte Kommissionen resultatet af peerevalueringer som en informationskilde, når den vurderede, om medlemsstaternes foranstaltninger var i overensstemmelse med Euratomdirektiverne. Efter denne gennemførelses- og overensstemmelseskontrol er Kommissionen fortsat ansvarlig for at overvåge resultaterne af peerevalueringer.

VII

Vi konstaterede, at Kommissionen forvalter Det Europæiske Fællesskabs system til udveksling af presserende radiologiske informationer (ECURIE) godt. Den kan forbedre opfølgningen på indvundne erfaringer, men har løbende udviklet systemet for at sikre, at det fungerer godt og anvender den nyeste teknologi.

VIII

Kommissionen undersøger, om de nukleare investeringsprojekter er forenelige med Euratomtraktaten. Den afgiver en ikkebindende udtalelse til den berørte medlemsstat. Vi konstaterede, at den nuværende ramme for afgivelse af disse udtalelser ikke er ajour med den seneste politiske, lovgivningsmæssige og teknologiske udvikling. Eksempelvis er mange reaktorer genstand for investeringer i foranstaltninger vedrørende langsigtet drift for at forlænge driften af nukleare anlæg ud over deres oprindelige driftslevetid, men den nuværende ramme er uklar med hensyn til, om disse investeringer bør være underlagt krav om meddelelse til Kommissionen.

IX

Vores revision viste nogle begrænsninger i de procedurer, Kommissionen anvender til at udarbejde udtalelser om nukleare investeringsprojekter og til at føre tilsyn med medlemsstaternes anlæg til permanent kontrol med radioaktivitetsmængden. Kommissionen mangler solide procedurer, der vil sikre, at disse aktiviteter er fuldstændige, konsekvente og sammenhængende.

X

På grundlag af vores konklusioner fremsætter vi anbefalinger, som fokuserer på den rolle, Kommissionen spiller i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af Euratomdirektiverne, den ramme, under hvilken Kommissionen afgiver udtalelser om nukleare investeringsprojekter, og den tilgang, Kommissionen anvender, når den udarbejder udtalelser og fører tilsyn med de anlæg, der overvåger radioaktiviteten.

Indledning

01

Ved udgangen af 2018 havde 14 medlemsstater i alt 126 atomenergireaktorer¹. Fire af disse medlemsstater havde nye reaktorer, der var under opførelse (jf. figur 1).

02

Kernekraftværker producerede cirka 25 % af den elektricitet, der produceredes i Den Europæiske Union (EU) i 2017². Elproduktionen fra kernekraftværker faldt med ca. 18 % fra 2004 til 2017.

Hvad er de retlige og organisatoriske rammer for nuklear sikkerhed?

03

Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) er det centrale mellemstatslige forum for videnskabeligt og teknisk samarbejde på det nukleare område på verdensplan. Den er depositar for flere vigtige internationale konventioner, f.eks. konventionen om nuklear sikkerhed, konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld og konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare³. Med henblik på at sikre nuklear sikkerhed fastsætter IAEA's sikkerhedsstandarder grundlæggende principper, krav og anbefalinger, der fungerer som en global reference. Mange andre organisationer bidrager til nuklear sikkerhed på verdensplan og i Europa, f.eks. Kerneenergiagenturet (NEA)⁴, De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning (WENRA), Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (ENSREG)⁵ og World Association of Nuclear Operators (WANO).

04

Ansvaret for den nukleare sikkerhed henhører under de enkelte lande, der anvender nuklear teknologi. Regeringerne er ansvarlige for at regulere nuklear sikkerhed, og operatørerne af nukleare anlæg har det endelige ansvar for deres anlægs sikkerhed. Det nationale ansvar for nukleare anlægs nukleare sikkerhed er det grundlæggende princip bag lovgivningen om nuklear sikkerhed på internationalt plan.

05

Inden for EU er den fredelige anvendelse af kerneenergi reguleret af Euratomtraktaten fra 1957⁶, som oprettede Euratomfællesskabet (Euratom) og fastsætter de retlige rammer for dets beføjelser og aktiviteter. Selv om Euratom har de samme medlemmer som EU og hører under EU-institutionerne, er det en separat retlig enhed.

06

Kommissionen beskæftiger sig med nukleare aktiviteter ud fra tre synsvinkler: nuklear sikkerhed, nuklear sikkerhedskontrol og nuklear sikring (jf. tekstboks 1).

07

I EU er medlemsstaterne ansvarlige for at indføre og opretholde passende nationale lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser for nuklear sikkerhed. De nukleare anlægs tilladelsesindehavere (operatører) er primært ansvarlige for deres anlægs sikkerhed under de nationale tilsynsmyndigheders kontrol.

08

Kommissionens vigtigste rolle inden for nuklear sikkerhed er at fremsætte forslag om udvikling af Euratoms retlige rammer og at føre tilsyn med gennemførelsen af retlige instrumenter i medlemsstaternes nationale lovgivning. Når Kommissionen i sin rolle som "traktaternes vogter" mener, at en medlemsstat overtræder bestemmelserne i Euratoms lovgivning, kan den indlede en traktatbrudsprocedure.

09

Euratomtraktaten giver også Kommissionen rettigheder og ansvar for så vidt angår nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse. I henhold til Euratomtraktatens artikel 35 har Kommissionen ret til at føre tilsyn med funktionen og effektiviteten af medlemsstaternes anlæg til permanent kontrol med radioaktivitetsmængden i atmosfæren, i vand og i jord. Kommissionen konsoliderer medlemsstaternes oplysninger om de miljømæssige radioaktivitetsniveauer på deres område⁹.

10

Kommissionen undersøger de nukleare investeringsprojekter der planlægges i medlemsstaterne, for at kontrollere, om de er forenelige med Euratomtraktaten. Ifølge proceduren i artikel 41-44 i Euratomtraktaten skal investorer give Kommissionen meddelelse om investeringsprojekter i den nukleare industri¹⁰. Herefter afgiver Kommissionen sin udtalelse (eller "synspunkt" i henhold til Euratomtraktatens artikel 43) om projektet til den berørte medlemsstat med en analyse af investeringen.

11

Nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger forbliver et nationalt ansvar, men Kommissionen varetager driften, forvaltningen og udviklingen af Det Europæiske Fællesskabs system til udveksling af presserende radiologiske informationer (ECURIE), der blev oprettet i kølvandet på Tjernobyl-ulykken i 1986¹¹.

12

Ud over den rolle, der hidrører fra de retlige rammer, letter Kommissionen dialogen og samarbejdet med medlemsstaterne gennem f.eks. Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (ENSREG). Den samarbejder med tredjelande, der har eller opfører kernekraftværker, og indgår aftaler med tredjelande inden for nukleart samarbejde. Kommissionen samarbejder også med internationale organisationer, f.eks. IAEA og NEA.

Euratomdirektiverne udgør en retlig bindende ramme for nuklear sikkerhed

13

Euratomtraktaten giver Euratom beføjelse til at indføre og håndhæve sikkerhedsnormer til beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed¹². De grundlæggende normer vedtages af Rådet for Den Europæiske Union efter høring af Europa-Parlamentet på grundlag af et forslag fra Kommissionen¹³.

14

Euratom har siden 1959 - kort efter sin oprettelse - i direktiver fastlagt grundlæggende normer til beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling. Som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i 2002¹⁴, der anerkendte og præciserede Euratoms delte kompetence med medlemsstaterne inden for nuklear sikkerhed, vedtog Rådet lovgivning om nuklear sikkerhed¹⁵ i 2009 og om radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel¹⁶ i 2011. Direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer er blevet ajourført regelmæssigt, og den seneste ajourføring indarbejdede også bestemmelserne fra flere tidligere direktiver¹⁷.

Tabel 1 - De seneste Euratomdirektiver

Direktivet om nuklear sikkerhed 2009, ændret i 2014	Direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald 2011	Direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer 2013
Direktivet om nuklear sikkerhed bygger på de nukleare sikkerhedskrav i konventionen om nuklear sikkerhed og de grundlæggende sikkerhedsprincipper, der er fastlagt af IAEA. Direktivet blev ændret i juli 2014 på baggrund af erfaringerne fra kernekraftulykken på Fukushimaværket i 2011 og resultaterne af risiko- og sikkerhedsvurderingerne af EU's kernekraftværker, de såkaldte "stresstest". Det ændrede direktiv styrker de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og uafhængighed. Det indfører et højt, fælles sikkerhedsmål for at forebygge ulykker og, hvis de skulle finde sted, at afbøde følgerne ved at forhindre tidlige og store radioaktive udslip.	Direktivet om radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel kræver, at medlemsstaterne har en national politik, der beskriver, hvordan de har til hensigt at håndtere radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel fra civile nukleare aktiviteter. Medlemsstaterne skal udarbejde nationale programmer, der omsætter de nationale politikker til konkrete handlingsplaner. De skal også indføre nationale lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser ("nationale rammebestemmelser") og oprette en kompetent og uafhængig tilsynsmyndighed.	Direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer fra 2013 fastsætter grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af arbejdstagere, patienter og befolkningen mod stråling og fastsætter grænser for den maksimale bestrålingsdosis i alle bestrålingssituationer (planlagt eller eksisterende bestrålingssituation eller en nødbestrålingssituation). Det nye direktiv ajourførte og indarbejdede bestemmelserne fra flere tidligere direktiver og tilføjede nye bestemmelser, herunder bestemmelser om nødberedskab og indsats, hvori nogle af erfaringerne fra Fukushimaulykken i 2011 blev indarbejdet.

Kilde: Revisionsretten.

15

Direktivet om nuklear sikkerhed¹⁸ og direktivet om radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel¹⁹ indeholder krav om tre typer regelmæssige peerevalueringer (jf. tekstboks 2). De internationale peerevalueringer giver mulighed for at udveksle faglig erfaring og dele indvundne erfaringer og god praksis gennem fagfællerådgivning med det formål hele tiden at forbedre den nukleare sikkerhed.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

16

Vi vurderede i vores revision, hvor godt Kommissionen brugte sine beføjelser til at bidrage til nuklear sikkerhed i EU. Vi undersøgte, hvordan Kommissionen har:

1. overvåget gennemførelsen af de tre seneste Euratomdirektiver i medlemsstaternes lovgivning
2. forvaltet mekanismerne for hurtig anmeldelse og udveksling af information i tilfælde af strålingsfare
3. bidraget til at forbedre nuklear sikkerhed gennem sine udtalelser om investeringsprojekter
4. udarbejdet sine udtalelser om investeringer og ført tilsyn med funktionen af de anlæg, der overvåger radioaktiviteten.

17

Vi fokuserede på Kommissionens aktiviteter på grundlag af dens tildelte beføjelser og ansvarsområder. Vi havde ikke som mål at undersøge den internationale ramme for nuklear sikkerhed eller dens anvendelse i medlemsstaterne, og vi så heller ikke på de tekniske aspekter af nuklear sikkerhed. Vi behandlede ikke nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger, bortset fra at se på Kommissionens rolle i forvaltningen af ECURIE (EU's system for hurtig anmeldelse). Vores revision omfattede ikke nuklear sikring og nuklear sikkerhedskontrol Den periode, der var omfattet af vores revision, løb indtil udgangen af juli 2019.

18

Vi gennemgik de retlige rammer og relevante politikker, strategier, normer og konventioner. Vi undersøgte Kommissionens procedurer, interne strategier og retningslinjer, vejledning til medlemsstaterne, værktøjer, arbejdsdokumenter, informationsudveksling, korrespondance og mødereferater. Vi gennemgik rapporter, undersøgelser, interne og eksterne vurderinger og andre relevante dokumenter. Vi gennemgik fire af Kommissionens udtalelser om nukleare investeringsprojekter. Vi foretog interview med Kommissionen (Generaldirektoratet for Energi og Det Fælles Forskningscenter - JRC) og drøftede nukleare sikkerhedsspørgsmål med eksperter i internationale organisationer.

Bemærkninger

Kommissionen har til dels forbedret sin overvågning af gennemførelsen af Euratomdirektiverne

19

Kommissionen er ansvarlig for at føre tilsyn med gennemførelsen og anvendelsen af Euratomdirektiverne og for at træffe foranstaltninger til at fremme og håndhæve overholdelse. For at kunne gøre dette foretager Kommissionen gennemførelses- og overensstemmelseskontrol (jf. figur 2).

20

Tilfælde af manglende overholdelse, som konstateres under gennemførelses- og overensstemmelseskontrollen, kan føre til anvendelse af den traktatbrudsprocedure, som er forklaret i figur 3.

21

Vi så på Kommissionens gennemførelses- og overensstemmelseskontrol i forbindelse med de tre seneste Euratomdirektiver²⁰ for at vurdere, hvordan den overvågede deres gennemførelse. Vi undersøgte, om Kommissionen lettede, koordinerede og førte tilsyn med processen, gennemførte sin kontrol rettidigt, fulgte op på tilfælde af manglende overholdelse og traf foranstaltninger.

22

I lyset af de forskellige ikrafttrædelsesdatoer og gennemførelsesfrister, der er fastsat i hvert direktiv, befandt Kommissionens kontrol sig på forskellige stadier på tidspunktet for vores revision (jf. figur 4).

Kommissionen var bedre forberedt på de to nyere direktiver

23

Ud over overvågning og håndhævelse kan Kommissionen udvikle andre værktøjer til at lette medlemsstaternes korrekte og rettidige gennemførelse af direktiverne. Antallet af medlemsstater, der gav meddelelse om deres gennemførelsesforanstaltninger inden for tidsfristen, var højere for de to nyere direktiver (direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer og det ændrede direktiv om nuklear sikkerhed) end for direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (jf. tabel 2).

Tabel 2 - Antal medlemsstater, som gennemførte direktiverne inden for tidsfristen

	Direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald	Direktivet om nuklear sikkerhed	Direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer
Gennemførelsesfrist	23.8.2013	15.8.2017	6.2.2018
Meddelelser indgivet inden for tidsfristen eller før indledelse af traktatbrudssager for manglende meddelelse	17	24	21

Kilde: Revisionsretten på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.

24

Vi konstaterede, at tre faktorer bidrog til den hurtigere gennemførelse af direktivet om nuklear sikkerhed og direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer: at der blev udarbejdet evalueringer af gennemførelsesrisici, at der blev sendt påmindelser til medlemsstaterne, og at de centrale strategiske dokumenter blev godkendt tidligere end i forbindelse med det forudgående direktiv. Kommissionens tjenestegrene:

• udarbejdede evalueringer af gennemførelsesrisici vedrørende direktivet om nuklear sikkerhed og direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer hhv. et år og to år forud for gennemførelsesfristen (jf. figur 5), mens Kommissionen ikke udarbejdede en risikovurdering om potentielle gennemførelsesproblemer vedrørende direktivet om radioaktivt affald
• sendte ca. et år forud for gennemførelsesfristen (jf. figur 5) skrivelser til medlemsstaterne for at minde dem om deres forpligtelser til at meddele deres foranstaltninger rettidigt. Den sendte ikke en påmindelse i forbindelse med direktivet om radioaktivt affald
• godkendte de centrale strategiske dokumenter vedrørende direktivet om nuklear sikkerhed og direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer mellem fire måneder og et år forud for gennemførelsesfristen (jf. figur 5). Strategierne for evaluering af gennemførelsen og anvendelsen af de to direktiver indeholder de tiltag, der planlægges i forbindelse med kontrollen af direktivernes gennemførelse. Strategierne bidrog til at forudse og løse problemer med direktivernes gennemførelse og indførte en bred vifte af overholdelsesfremmende værktøjer, som hjalp medlemsstaterne til at gennemføre dem korrekt og rettidigt (nærmere oplysninger i tabel 3). Fortolkningsvejledningerne understøttede Kommissionens udførelse og dokumentation af processerne i gennemførelses- og overensstemmelseskontrollen. For så vidt angår direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fremlagde Kommissionen først den interne strategi to år efter gennemførelsesfristen, og fortolkningsvejledningerne fire år efter.

Tabel 3 - Overholdelsesfremmende værktøjer brugt til at lette gennemførelsen

Direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald	Direktivet om nuklear sikkerhed	Direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer
En workshop inden gennemførelsen Videokonferencer med medlemsstaterne Møder med medlemsstaterne EU-pilotordninger	Dialoger med medlemsstaterne om gennemførelse og anvendelse Workshopper og bilaterale møder inden gennemførelsen Samarbejde med interessenter, bl.a. nationale myndigheder og civilsamfundsgrupper Drøftelser i ENSREG	Dialoger med medlemsstaterne om gennemførelse og anvendelse Workshopper og bilaterale møder inden gennemførelsen Kommissionsanalyse af medlemsstaternes gennemførelsesstrategier forud for gennemførelsesfristen Rundbordsdiskussioner og seminarer

Kilde: Revisionsretten på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.

Direktivet om radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel er ikke blevet korrekt gennemført i alle medlemsstater

25

Kommissionen brugte 57 måneder på at afslutte overensstemmelseskontrollen vedrørende direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (bilag I, tabel 2) - hvilket er væsentligt længere end det benchmark på 16-24 måneder, der er fastsat i Kommissionens retningslinjer for bedre regulering²¹. Dette skyldes delvis, at medlemsstaterne gennemførte direktivet med forsinkelser, og at gennemførelsesforanstaltningerne var ufuldstændige.

26

Kommissionen indledte efter sin afslutning af overensstemmelseskontrollen 15 traktatbrudssager (eksempler på de bestemmelser i direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, som medlemsstaterne oftest ikke gennemførte korrekt, findes i bilag II). På tidspunktet for vores revision - 13 måneder efter, at disse sager blev indledt - var kun to af dem afsluttet. Næsten seks år efter gennemførelsesfristen havde 13 medlemsstater endnu ikke gennemført direktivet om radioaktivt affald og brugt brændsel korrekt (jf. bilag I, tabel 2). Tilsvarende havde én medlemsstat næsten fire år efter fristen for vedtagelse af et nationalt program (jf. bilag I, tabel 3) ikke gjort det, og 17 andre medlemsstater havde vedtaget programmer, som Kommissionen anså for ikke at være i overensstemmelse med direktivet.

27

Kommissionen udøver sine skønsbeføjelser, når den indleder en traktatbrudssag mod en medlemsstat, og når en sag verserer²². Den har imidlertid opstillet en liste over "prioriterede traktatbrudssager" og fastsat benchmarks for rettidig behandling af disse sager²³. Kommissionen prioriterer bl.a. de sager, hvor medlemsstaterne ikke har meddelt gennemførelsesforanstaltninger, eller hvor disse foranstaltninger har gennemført direktiverne ukorrekt. Kommissionen har fastsat et benchmark på 12 måneder til enten at afslutte eller indbringe sådanne sager for EU-Domstolen²⁴. Dette benchmark beregnes fra tidspunktet for fremsendelsen af åbningsskrivelsen.

28

I forbindelse med direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald konstaterede vi, at Kommissionen i 5 af de 13 indledte traktatbrudssager overskred dette benchmark på 12 måneder, når den behandlede traktatbrudssager vedrørende manglende meddelelse. Som det fremgår af bilag I, tabel 1, tog det Kommissionen mere end to år at komme videre i den administrative fase (fra åbningsskrivelsen til den begrundede udtalelse) i de to sager, hvor den fremsatte en begrundet udtalelse.

Kommissionen tager højde for resultaterne af peerevalueringer

29

I den periode, der var omfattet af vores revision, anvendte Kommissionen resultatet af peerevalueringer som en informationskilde, når den vurderede, om medlemsstaternes foranstaltninger var i overensstemmelse med Euratomdirektiverne. For eksempel henviser strategien for gennemførelse og anvendelse af direktivet om nuklear sikkerhed til resultaterne af peerevalueringer, og fortolkningsvejledningerne til direktivet om nuklear sikkerhed beskriver den rolle, som peerevalueringsrapporterne spiller i vurderingen af overensstemmelse.

30

Kommissionen kan deltage som observatør i peerevalueringsmissioner og har også lejlighedsvis gjort det. Den bidrager også til opfølgningen af peerevalueringer i sin funktion som medlem af ENSREG. Efter denne gennemførelses- og overensstemmelseskontrol er Kommissionen fortsat ansvarlig for at overvåge resultaterne af peerevalueringer.

Kommissionen forvalter EU's ordning for hurtig anmeldelse og udveksling af information godt

31

Kommissionen varetager forvaltningen, driften og udviklingen af ECURIE-systemet, et værktøj, der anvendes til at gennemføre Rådets beslutning²⁵ om en EU-ordning for hurtig anmeldelse og udveksling af information i tilfælde af strålingsfare. Vi vurderede, hvor godt Kommissionen forvalter denne ordning, ved at undersøge, om den sikrer, at systemet lever op til forventningerne (dvs. om det opfylder de forpligtelser, der udspringer af Rådets beslutning), regelmæssigt vurderer processerne, identificerer svagheder/potentielle svagheder og holder øje med dem på passende vis og tester systemerne med jævne mellemrum.

32

Rådets beslutning pålægger medlemsstaterne straks at underrette Kommissionen og alle de medlemsstater, der potentielt er berørt af en hændelse, ved at udstede en advarsel i ECURIE-systemet²⁶. Ligeledes skal Kommissionen fremsende de oplysninger, den modtager, om væsentlige stigninger i radioaktivitetsniveauet eller om uheld i nukleare anlæg i tredjelande til alle medlemsstaterne²⁷. Medlemsstaterne kan også frivilligt sende hastemeddelelser med henblik på udveksling af information. Kommissionen stiller oplysninger, der fremsendes via ECURIE-systemet, til rådighed døgnet rundt alle ugens dage for alle ECURIE-kontaktpunkter.

33

Nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger forbliver et nationalt ansvar, men alle medlemsstaterne skal deltage i ECURIE, mens tredjelande kan anmode om medlemskab af ECURIE på frivillig basis²⁸. Kravene i EU's ordning forhindrer ikke medlemsstaterne i at have deres egne supplerende ordninger, f.eks. nationale, bilaterale eller multilaterale aftaler vedrørende udveksling af information og samarbejde i nødsituationer.

34

Når en deltagende stat sender en advarsel via ECURIE, kontrollerer Kommissionen dens ægthed og sender den til alle landene i ECURIE. Efter den første meddelelse skal medlemsstaterne med passende mellemrum informere Kommissionen om de foranstaltninger, de agter at træffe, og de radioaktivitetsniveauer, de har målt. Kommissionen vurderer ikke meddelelsens indhold eller behovet for udstedelse af en alarmmeddelelse, da det er medlemsstaternes ansvar. Kommissionen er ansvarlig for at sikre rettidig udveksling af information²⁹.

35

Kommissionen har suppleret ECURIE med den europæiske platform for udveksling af radiologiske data (EURDEP), en webbaseret platform, der stiller radiologiske overvågningsdata til rådighed for myndigheder næsten i realtid. EURDEP er et værktøj, der anvendes inden for rammerne af ECURIE for at lette leveringen af visse informationer³⁰. EURDEP drager også fordel af eksisterende national infrastruktur i form af nationale overvågningsstationer og -netværk. EU-medlemsstaternes deltagelse er obligatorisk, mens lande uden for EU deltager på frivillig basis. Et frit tilgængeligt websted giver offentligheden mulighed for at se grafiske oplysninger om radioaktivitetsniveauer i EURDEP-området.

36

ECURIE-systemets bestemmelser fastsættes, drøftes og gennemgås på møder mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder³¹. Kommissionen har afholdt disse møder i gennemsnit hvert andet år. På disse møder drøftes også indvundne erfaringer og identificerede spørgsmål. De ændringer, der vedtages, dokumenteres i instruktionerne for kommunikation i ECURIE, som indeholder de procedurer, som Kommissionen og medlemsstaterne har aftalt³².

37

Vi konstaterede, at Kommissionen løbende har udviklet ECURIE-systemet for at sikre, at det fungerer godt og er teknologisk opdateret. Kommissionen har fastsat procedurer og giver brugerne instruktioner. Den tilrettelægger regelmæssigt øvelser for at efterprøve ordningen³³. Den har foretaget eller bestilt undersøgelser af ECURIE-systemet for at vurdere og forbedre det. Kommissionen har udviklet ECURIE i samordning med IAEA's USIE-system (Unified System for Information Exchange in Incidents and Emergencies). ECURIE-systemet har også vist sig at være teknisk operationelt i konkrete tilfælde, hvor medlemsstaterne har sendt advarsler³⁴.

38

Vi konstaterede imidlertid, at Kommissionen ikke fulgte op på visse nøgleområder for forbedring, som den havde konstateret i sin vurdering af ordningen. For eksempel har erfaringer fra virkelige ECURIE-advarsler vist, at offentlig kommunikation er vigtig, og at den bør indgå i ECURIE-øvelser. Kommissionen har også konstateret, at der er behov for at udvikle et regelmæssigt ECURIE-uddannelsesprogram for de nationale myndigheder og dens eget personale. Vi konstaterede, at Kommissionen kun har gjort beskedne fremskridt med hensyn til at afhjælpe disse forhold, selv om den anser dem for vigtige.

Kommissionens udtalelser om investeringsprojekter bidrager til forbedring af nuklear sikkerhed

39

Personer og virksomheder (investorer) skal meddele Kommissionen deres investeringsprojekter i den nukleare industri, når de vedrører nye anlæg, udskiftninger eller ændringer, senest tre måneder før indgåelsen af de første kontrakter med leverandørerne. Hvis arbejderne skal udføres af investoren, er fristen for meddelelse tre måneder før arbejdets påbegyndelse.

40

To Euratomforordninger definerer investeringstyperne og de oplysninger, investorerne skal meddele. Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 specificerer, hvilke projekttyper der skal meddeles Kommissionen, samt udgiftstærsklerne for hver projekttype, som skal meddeles. I Kommissionens forordning (EF) nr. 1209/2000 specificeres meddelelsens indhold.

41

I henhold til Euratomtraktatens artikel 43 skal "alle sider" af investeringsprojekterne, der har forbindelse med traktatens formål, drøftes af Kommissionen og investorerne. Efter denne drøftelse meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat sit synspunkt. Hverken Euratomtraktaten eller dens afledte ret fastsætter frister for Kommissionens analyse af projektet.

42

Kommissionens udtalelser om nukleare investeringsprojekter er ikke juridisk bindende³⁵. Dog er kun projekter, der har opnået Kommissionens tilslutning, berettiget til et Euratomlån³⁶.

Udtalelserne vurderer investeringernes overensstemmelse med lovgivningen og indeholder forslag til forbedringer

43

Kommissionen vedtog 75 udtalelser i perioden 2000-2018. Alle Kommissionens udtalelser konkluderede, at investeringerne opfyldte traktatens formål, i nogle tilfælde på visse betingelser, som var forklaret i udtalelserne.

44

Vi gennemgik fire af Kommissionens udtalelser om investeringsprojekter i den nukleare industri for at vurdere, om Kommissionen følger proceduren i Euratomtraktaten³⁷ og dens afledte ret³⁸, og om den vurderer, at projekterne opfylder alle relevante forpligtelser i Euratomtraktaten med hensyn til nuklear sikkerhed. Vi udvalgte Kommissionens seneste udtalelser og tog højde for investeringsprojekternes relevans (type) og væsentlighed.

45

I alle fire udtalelser konstaterede vi, at Kommissionen havde vurderet, at projekterne opfyldte alle relevante forpligtelser i Euratomtraktaten med hensyn til nuklear sikkerhed. Kommissionen kontrollerer, om investeringsprojektet sikrer og garanterer, at målene for den nukleare sikkerhed overholdes fra de meget tidlige faser. Udtalelserne underbygges af videnskabelig dokumentation, der støtter de foreslåede anbefalinger, som drøftes med investoren.

46

F.eks. henviser to af Kommissionens udtalelser³⁹ til:

• den positive udtalelse fra det videnskabelige råd for ioniserende stråling om evalueringen af investorens projekt
• de nødvendige tiltag og investeringer for at sikre anlæggets langsigtede drift
• planerne for den løbende forbedring af den nukleare sikkerhed
• handlingsplanen efter stresstest
• peerevalueringerne og investorens efterfølgende tiltag.

47

I disse to udtalelser opfordres der også til:

• fuldstændig og rettidig gennemførelse af alle stresstestresultater og -anbefalinger
• fuldstændig og rettidig gennemførelse af alle peerevalueringsresultater og -anbefalinger
• rettidig gennemførelse af sikkerhedsforbedringer
• planlægning og gennemførelse på kernekraftværket af en løsning til deponering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

Den nuværende lovgivningsmæssige ramme bør opdateres for at afspejle den seneste udvikling inden for nuklear sikkerhed

48

Forordning (Euratom) nr. 2587/1999 og (EF) nr. 1209/2000 blev vedtaget for to årtier siden. De blev udarbejdet før den seneste udvikling på det politiske og lovgivningsmæssige område inden for nuklear sikkerhed og håndtering af radioaktivt affald: de europæiske energisikkerhedsstrategier fra 2014 og 2015⁴⁰, der fastsætter EU's mål på dette område, og de seneste Euratomdirektiver (direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fra 2011, direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer fra 2013 og det ajourførte direktiv om nuklear sikkerhed fra 2014).

49

For at kunne drøfte "alle sider" af et investeringsprojekt, der har forbindelse med traktatens formål⁴¹, kræver Kommissionen omfattende oplysninger fra investoren. Det hedder i artikel 3 i forordning (Euratom) nr. 2587/1999, at meddelelsen om projekter "udelukkende skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for drøftelsen […], og især oplysninger om" bl.a. produkternes og aktivitetens art og produktions- eller oplagringskapaciteten. Forordning (EF) nr. 1209/2000 definerer omfanget af de oplysninger, som investoren skal meddele.

50

Disse to forordninger er forældede med hensyn til de typer investeringer, der skal meddeles, da de ikke afspejler den seneste udvikling i den nukleare industri.

51

Vi konstaterede, at Kommissionen i forbindelse med en meddelelse vedrørende investering i ny teknologi måtte anmode om yderligere oplysninger for at få afklaret, hvilken industriel aktivitet projektet vedrørte, da den meddelte aktivitet ikke faldt ind under nogle af kategorierne i forordning (Euratom) nr. 2587/1999. I dette tilfælde indvilligede investoren i at fremlægge de supplerende oplysninger, som Kommissionen anmodede om. Vi konstaterede imidlertid et andet tilfælde vedrørende en investering i langsigtet drift, hvor investoren nægtede at informere Kommissionen, idet vedkommende hævdede, at foranstaltninger vedrørende langsigtet drift ikke som sådan er en investering, men en løbende proces med henblik på opgradering og modernisering af en reaktor, og derfor ikke behøver at blive meddelt. I forordning (Euratom) nr. 2587/1999 er det ikke specificeret, om denne type investering skal meddeles til Kommissionen, og det afhænger derfor af investorens gode vilje, om sådanne projekter meddeles.

52

Den manglende klarhed om, hvorvidt foranstaltninger vedrørende langsigtet drift bør være underlagt krav om meddelelse, er særlig relevant, da gennemsnitsalderen for europæiske reaktorer nærmer sig 30 år. Mange reaktorer er genstand for investeringer i foranstaltninger vedrørende langsigtet drift med det formål at forlænge driften af nukleare anlæg ud over deres oprindelige driftslevetid. Kommissionen forventer, at foranstaltninger vedrørende langsigtet drift i de kommende år vil udgøre størstedelen af de nukleare investeringer på kort og mellemlang sigt⁴² (jf. figur 6).

53

Vi bemærkede også, at de investeringstærskler (udgiftsbeløb), der er fastsat i forordning (Euratom) nr. 2587/1999, ikke er klare med hensyn til, hvad der skal tages hensyn til ved beregningen af de samlede investeringsomkostninger (f.eks. investeringens tidsramme, investeringstype osv.).

54

I perioden 2015-2018 sendte Kommissionen fem breve til investorer for at minde dem om deres meddelelsespligt. Vi undersøgte alle fem sager. I ét tilfælde modtog Kommissionen ikke et svar fra investoren. I et andet tilfælde nægtede investoren at meddele en investering og hævdede, at den ikke nåede udgiftstærsklen i forordning (Euratom) nr. 2587/1999. Ifølge investoren gælder kravet kun for de enkelte komponenter, der overstiger den fastsatte tærskel, og ikke for hele projektet.

55

I ingen af disse fem sager indledte Kommissionen procedurer vedrørende manglende overholdelse. Hvis Kommissionen mener, at en investor ikke har opfyldt forpligtelsen til at meddele et investeringsprojekt, kan den overveje at indlede en administrativ procedure over for den berørte medlemsstat (yderligere informationsudveksling og møder med investoren og/eller medlemsstaten), der kan efterfølges af en traktatbrudssag. På tidspunktet for vores revision havde Kommissionen ikke taget yderligere skridt til at håndhæve forpligtelsen til at meddele projekter. Kommissionens begrundelse for ikke at gå videre med disse sager var, at lovgivningen var uklar med hensyn til typen og størrelsen af de projekter, som skal meddeles.

56

I energiunionspakken fra 2015 forpligter Kommissionen sig til at opdatere og skærpe kravene til de oplysninger, der skal fremlægges om nukleare anlægsprojekter, og den forpligter sig til yderligere at specificere, hvilke oplysninger investorerne skal meddele⁴³. Den fastsætter 2015 som fristen for en forordning fra Rådet om opdatering af kravene om at meddele nukleare investeringer.

57

I 2015 fremlagde Kommissionen den indledende konsekvensanalyse af den ajourførte forordning, og her specificerede den yderligere den type investeringer, der burde være underlagt krav om meddelelse, og de oplysninger, der skulle fremlægges af investorerne. Konsekvensanalysen blev efterfulgt af en offentlig høring⁴⁴, som 40 interessenter svarede på (potentielle investorer, industrisammenslutninger, offentlige forvaltninger, kontrolorganer, NGO'er og private borgere). Selv om de foreslåede løsninger varierede, var alle enige om, at den procedure, der fører til Kommissionens vedtagelse af en udtalelse, kunne gøres mere effektiv.

58

Ifølge Kommissionens arbejdsprogram planlægges den ajourførte forordning at blive vedtaget i andet kvartal af 2020. På tidspunktet for vores revision havde Kommissionen endnu ikke afsluttet vurderingen af feedbacken fra den offentlige høring i 2016, og den havde endnu ikke udarbejdet den indledende rapport (næste trin i processen)⁴⁵. Kommissionen gav ingen begrundelse for forsinkelserne i rammens opdatering.

Kommissionen havde ikke indført en solid procedure til at udarbejde sine udtalelser om nukleare investeringsprojekter og føre tilsyn med funktionen af de anlæg, der overvåger radioaktiviteten

59

Vi vurderede, hvordan Kommissionen udarbejder sine udtalelser om nukleare investeringsprojekter, og hvordan den har tilrettelagt sit tilsyn med medlemsstaternes anlæg til permanent kontrol med radioaktivitetsmængden i atmosfæren, i vand og i jord.

Udarbejdelse af udtalelser

60

I forbindelse med de fire udtalelser, vi valgte, undersøgte vi, om Kommissionens procedurer for udarbejdelse af udtalelser sikrede en fuldstændig, ensartet og sammenhængende vurdering af nukleare investeringer.

61

Kommissionen følger i sin vurdering den procedure, der er fastsat i: Euratomtraktatens artikel 41-44 (jf. punkt 39), forordning (Euratom) nr. 2587/1999 og forordning (EF) nr. 1209/2000 (jf. punkt 40); en retsakt om bemyndigelse fra 2002⁴⁶ og den protokol⁴⁷, som Kommissionens tjenestegrene anvender.

62

Generaldirektoratet for Energi koordinerer processen vedrørende afgivelse af udtalelser, som omfatter høring af 12 af Kommissionens andre tjenestegrene. Det koordinerende generaldirektorat er ansvarligt for at indsamle feedback fra de andre tjenestegrene og for at drøfte eventuelle problemer med investoren. Kommissionens udtalelser følger en standardmodel. Efter en intern valideringsproces vedtager energikommissæren på vegne af Kommissionen udtalelserne om nukleare investeringsprojekter.

63

Vi identificerede en række svagheder i Kommissionens rammeprocedure:

• Kommissionen har ikke defineret, hvilket omfang vurderingen skal have for hver projekttype, hvilke kriterier, der skal anvendes for at sikre, at vurderingen omfatter alle relevante aspekter, eller hvordan andre oplysninger om nuklear sikkerhed kan anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelser, f.eks. oplysninger om stresstest, peerevalueringer og resultater af gennemførelsen af direktiver. I stedet definerer Kommissionen "vurderingsområder" fra sag til sag afhængigt af aspekterne af det meddelte projekt.
• Kommissionen kan udarbejde tekniske rapporter og intern dokumentation, der opsummerer det arbejde, der ligger til grund for udtalelsen, for så vidt angår projekter, der betragtes som komplekse og meget tekniske. Der er imidlertid ingen kriterier, som definerer, hvornår et projekt betragtes som komplekst, og hvornår sådan dokumentation bør udarbejdes.

64

Vi mener ikke, at den nuværende rammeprocedure sikrer, at Kommissionens udtalelser er sammenhængende, konsekvente og fuldstændige. For eksempel konstaterede vi, at Kommissionen i én udtalelse - i modsætning til de andre, vi så på - ikke berører aspekter såsom overensstemmelse med de retlige rammer for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse, forsyningssikkerhed på brændstofområdet, håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, dekommissionering og nuklear sikkerhedskontrol.

65

Kommissionen anerkendte, at den burde forbedre sine procedurer, og udarbejdede et udkast i 2017. På tidspunktet for vores revision havde Kommissionen dog endnu ikke godkendt dette udkast.

Tilsyn med de anlæg, der overvåger radioaktiviteten

66

I henhold til Euratomtraktatens artikel 35 skal hver medlemsstat oprette de nødvendige anlæg til gennemførelse af en permanent kontrol med radioaktivitetsmængden i atmosfæren, i vand og i jord, samt til gennemførelse af kontrol med overholdelsen af de grundlæggende normer. I henhold til samme artikel har Kommissionen ret til at føre tilsyn med anlæggenes funktion og effektivitet.

67

Det overordnede formål med tilsynet i henhold til artikel 35 er at kontrollere, om anlæggene til permanent kontrol er på plads og anvendes, og om kontrollen gennemføres effektivt⁴⁸. Kommissionen kontrollerer både anlæggenes funktion og effektivitet (herunder analyselaboratorier, mobilt overvågningsudstyr osv.) samt miljøovervågningssystemets tilstrækkelighed.

68

Vi vurderede, om Kommissionen havde benyttet sig af sin ret til at føre tilsyn med disse anlæg ved med jævne mellemrum at foretage tilsyn efter en sammenhængende og klar metode og med passende rapportering og opfølgning af resultaterne.

69

En meddelelse fra Kommissionen⁴⁹ skitserer ordningerne for tilsynsbesøg og giver en generel beskrivelse af tilsynets omfang og mål, principperne for udvælgelse af anlæg med henblik på tilsyn, planlægningen af besøgene og rapporteringen.

70

Kommissionen foretager sin kontrol på grundlag af et treårigt rullende program⁵⁰, der ajourføres hver sjette måned. Den geografiske dækning og erfaringerne fra tidligere tilsyn samt offentlighedens interesse er de vigtigste kriterier for udvælgelsen af anlæg med henblik på tilsyn. Af hensyn til planlægningen registrerer Kommissionen den geografiske dækning, dvs. antallet af tilsyn i hver medlemsstat. På tidspunktet for vores revision foretog Kommissionen i gennemsnit 5-6 tilsyn om året.

71

Kommissionens normale praksis er at offentliggøre sine væsentligste resultater og en teknisk rapport sammen med medlemsstatens bemærkninger. I tilsynsrapporten kan Kommissionen fremsætte anbefalinger og forslag eller anbefale en særlig god praksis eller udstyr. Kommissionen følger op på sine resultater fra sag til sag og tager højde for tilsynets særlige forhold og anbefalingernes væsentlighed. Hvis den fremsætter anbefalinger, anmoder den medlemsstaten om at rapportere om de foranstaltninger, der træffes. Den kan også foretage endnu et tilsynsbesøg for at kontrollere, at der er taget behørigt hensyn til tidligere anbefalinger.

72

Hvad angår tilsynsmetoden konstaterede vi svagheder i stil med dem, vi identificerede i Kommissionens udtalelser om nukleare investeringsprojekter. Kommissionen havde hverken udarbejdet retningslinjer vedrørende en specifik tilsynsmetode eller fastlagt kriterier for vurderingen af anlæggenes funktion og effektivitet eller miljøovervågningsprogrammets tilstrækkelighed. Der var ingen aftalte retningslinjer vedrørende opfølgningsproceduren, som definerede, hvornår Kommissionen bør gennemføre endnu et tilsynsbesøg.

73

I de seneste år har Kommissionen kørt et internt projekt med det formål at udvikle retningslinjer for gennemførelsen af tilsyn, inklusive en klar metode og fastlagte kriterier. På tidspunktet for vores revision var der imidlertid ikke opnået intern enighed om disse retningslinjer.

Konklusioner og anbefalinger

74

Vi konkluderer, at Kommissionen generelt har bidraget godt til nuklear sikkerhed i EU. Kommissionen bør imidlertid opdatere de retlige rammer og sine interne retningslinjer.

75

Med hensyn til Kommissionens rolle i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af Euratomdirektiverne i national lovgivning konstaterede vi, at Kommissionen var bedre forberedt på de to seneste direktiver, det ændrede direktiv om nuklear sikkerhed og direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer, end på det tidligere direktiv om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (punkt 23-24). Kommissionens tjenestegrene godkendte de centrale strategiske dokumenter før gennemførelsesfristerne og gjorde brug af flere overholdelsesfremmende værktøjer vedrørende direktivet om nuklear sikkerhed og direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer end vedrørende direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

76

I forbindelse med direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald verserede der stadig 13 traktatsbrudssager vedrørende manglende overholdelse næsten seks år efter gennemførelsesfristen (punkt 25-26). På samme måde verserede traktatsbrudssagerne vedrørende de nationale programmer, der kræves i direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, stadig i de fleste medlemsstater fire år efter fristen. Vi bemærkede, at traktatsbrudssagerne somme tider skred langsomt frem (punkt 26-28).

Anbefaling 1 - Opdatering af tilgangen til overvågning af gennemførelsen af Euratomdirektiverne

For mere effektivt at lette og overvåge medlemsstaternes rettidige, fuldstændige og nøjagtige gennemførelse af kommende Euratomdirektiver bør Kommissionen fastsætte retningslinjer, der angiver, at der skal foretages en risikovurdering, og at en strategi og fortolkningsvejledninger skal godkendes mindst ét år forud for gennemførelsesfristen. Strategien bør fastsætte, at overholdelsesfremmende værktøjer skal anvendes allerede i fasen inden gennemførelsen.

Måldato for gennemførelse: direktiver vedtaget efter 2020

77

Kommissionens rolle i den grænseoverskridende tilgang i tilfælde af strålingsfare er stort set begrænset til at vedligeholde et teknisk værktøj, da nødberedskabs- og indsatsforanstaltninger er et nationalt ansvar. Kommissionen forvalter ECURIE-systemet godt og opfylder de forpligtelser, der udspringer af Rådets beslutning (EF) 87/600 (punkt 31-36), selv om den kan forbedre opfølgningen på indvundne erfaringer og de spørgsmål, hvor den har fastsat et behov for forbedringer.

78

Med hensyn til Kommissionens udtalelser om investeringsprojekter konstaterede vi, at den nuværende ramme ikke er ajour med den seneste politiske, lovgivningsmæssige og teknologiske udvikling inden for nuklear sikkerhed (punkt 48-55). Den sikrer ikke, at Kommissionen får de oplysninger, den har brug for med henblik på at drøfte "alle sider" af investeringsprojekterne, der har forbindelse med traktatens formål⁵¹. På tidspunktet for vores revision havde Kommissionen ikke taget yderligere skridt til at foreslå en ajourføring af lovgivningen siden 2016 (punkt 56-58).

79

Kommissionen anvender resultatet af peerevalueringer som en informationskilde i sin vurdering af direktivernes gennemførelse og anvendelse (punkt 29) og i sin udarbejdelse af udtalelser om investeringsprojekter (punkt 46-47). Efter gennemførelses- og overensstemmelseskontrollen er Kommissionen fortsat ansvarlig for at overvåge resultaterne af peerevalueringer.

Anbefaling 2 - Opdatering af den lovgivningsmæssige ramme

Når Kommissionen i overensstemmelse med energiunionspakken fra 2015 fremsætter et lovgivningsforslag til en opdateret ramme for nukleare investeringsprojekter bør den tage højde for:

• den seneste lovgivningsmæssige og politiske udvikling inden for nuklear sikkerhed og de seneste Euratomdirektiver
• de seneste ændringer i arten af nukleare investeringsprojekter, navnlig nye teknologier og foranstaltninger vedrørende langsigtet drift
• dens erfaring som observant ved peerevalueringerne.

Måldato for gennemførelse: 2022

80

Kommissionen bidrager til forbedring af nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse i EU ved at afgive udtalelser om nukleare investeringsprojekter og føre tilsyn med medlemsstaternes anlæg til permanent kontrol med radioaktivitetsmængden i atmosfæren, i vand og i jord. Vores revision viste dog nogle begrænsninger, der kan reducere merværdien af Kommissionens aktiviteter. Vi konstaterede, at Kommissionen ikke har solide procedurer til udarbejdelse af udtalelser om nukleare investeringer (punkt 60-65), og til gennemførelse af tilsyn med medlemsstaternes anlæg, der overvåger radioaktiviteten (punkt 66-73). Manglen på godkendte metoder giver Kommissionen høje skønsbeføjelser, hvilket hindrer disse aktiviteters fuldstændighed, konsekvens og sammenhæng.

Anbefaling 3 - Opdatering af procedurer

For at sikre en konsekvent og sammenhængende tilgang til at kontrollere anlæg, der overvåger radioaktiviteten, og udarbejde udtalelser om nukleare investeringer bør Kommissionen indføre interne procedurer, som sikrer, at arbejdet udføres konsekvent, dokumenteres og gennemgås.

Måldato for gennemførelse: 2022

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Joao Figueiredo, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 8. januar 2020.

Bilag

Bilag I - Kommissionen kontrol

Tabel 1 - Gennemførelseskontrol

	Direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald	Direktivet om nuklear sikkerhed	Direktivet om grundlæggende sikkerheds­normer
Gennemførelsesfrist	23.8.2013	15.8.2017	6.2.2018
Meddelelser indgivet inden for tidsfristen eller før indledelse af traktatbrudssager for manglende meddelelse	17	24	21
Afslutning på kontrol af de medlemsstater, der gav meddelelse om deres gennemførelsesforanstaltninger inden for tidsfristen, før indledelse af traktatbrudssag for manglende meddelelse	11/2013	6/2018	i gang52
Varighed af kontrol af de medlemsstater, der gav meddelelse om deres gennemførelsesforanstaltninger inden for tidsfristen, før indledelse af traktatbrudssag for manglende meddelelse (måneder) - mål: 6 måneder53	3	10	i gang
Antal medlemsstater, der ikke har givet meddelelse om direktivets fuldstændige gennemførelse på tidspunktet for denne revision (juli 2019)	0	1	8
Antal indledte traktatbrudssager for manglende meddelelse og manglende gennemførelse	13	7	9
Tid mellem åbningsskrivelsen til den begrundede udtalelse (måneder)	24 til 29	6 til 9	8 til 10
Traktatsbrudssagernes samlede varighed	5054	verserer	verserer

Tabel 2 - Overensstemmelseskontrol

	Direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald	Direktivet om nuklear sikkerhed	Direktivet om grundlæggende sikkerheds­normer
Kontrollens start	24.8.13	1.6.2018	Endnu ikke startet
Kontrollens afslutning	6/2018	i gang	Endnu ikke startet
Kontrollens samlede varighed (måneder) - mål: 16/24 måneder55	57	i gang	Endnu ikke startet
Antal kontroller (= medlemsstater), der var afsluttet på tidspunktet for vores revision	28	14	Endnu ikke startet
Antal indledte traktatsbrudssager	15	0	Endnu ikke indledt
Antal verserende traktatsbrudssager på tidspunktet for denne revision	13	0	Endnu ikke indledt

Tabel 3 - Nationale programmer vedrørende direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald

	Manglende meddelelse	Manglende overensstemmelse
Kontrollens start	23.8.2015	23.8.2015
Kontrollens afslutning	11/2015	5/2018
Kontrollens samlede varighed (måneder)	3	33
Antal indledte traktatsbrudssager	9	17
Antal verserende traktatsbrudssager på tidspunktet for denne revision	1	17

Bilag II - Eksempler på tilfælde af manglende overensstemmelse vedrørende gennemførelsen af direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald

Direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald Artikel	Krav	Manglende overensstemmelse
5, stk. 1, litra c)	Medlemsstaterne skal opstille en national ramme, der indeholder en tilladelsesordning for aktiviteter og/eller anlæg i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.	Den tilladelsesordning, der blev indført af nogle medlemsstater, omfattede ikke alle aktiviteter vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald, f.eks. bortskaffelse af affald samt placering, design, opførelse og lukning af anlæg.
6, stk. 3	Medlemsstaterne skal sikre, at den kompetente tilsynsmyndighed tildeles de juridiske beføjelser og de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for, at den kan varetage sine forpligtelser i henhold til direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald	Visse medlemsstater kunne ikke godtgøre, at deres tilsynsmyndighed var tildelt de nødvendige ressourcer til at varetage sine forpligtelser i henhold til direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.
7, stk. 3	Medlemsstaterne skal sikre, at kravene for tilladelse indbefatter en sikkerhedsdokumentation, der omfatter udvikling og drift af nukleare aktiviteter samt udvikling, drift og nedlukning eller lukning af nukleare anlæg, herunder perioden efter lukning, for så vidt angår deponeringsanlæg.	Visse medlemsstater kunne ikke sikre, at sikkerhedsdokumentationskravene omfattede alle aspekter.
7, stk. 5	De nationale rammebestemmelser skal indeholde en forpligtelse for tilladelsesindehaverne til at sørge for passende økonomiske og menneskelige ressourcer.	Nogle medlemsstater undlod at oplyse om passende menneskelige ressourcer.
8	De nationale rammebestemmelser skal indeholde en forpligtelse for alle parter til at indføre uddannelsesordninger for deres personale samt forsknings- og udviklingsaktiviteter for at dække de behov, der er omfattet af de nationale planer for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.	Visse medlemsstater kunne ikke sikre, at alle parter, bl.a. producenter, indehavere af tilladelser, de kompetente tilsynsmyndigheder og andre myndigheder, var forpligtede til at indføre uddannelsesordninger for deres personale Gennemførelsesforanstaltningerne i visse medlemsstater indeholder ingen oplysninger om forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Glossar

Bestråling: udsættelse for stråling.

Brugt nukleart brændsel: nukleart brændsel, der er fjernet fra en reaktorkerne efter bestråling. Det kan oparbejdes eller bortskaffes, hvis det anses for radioaktivt affald.

EU Pilot: en uformel dialog imellem Kommissionen og en medlemsstat om potentielt manglende overholdelse af EU-retten. Finder sted før indledelse af en formel traktatbrudssag.

Hændelse: enhver utilsigtet hændelse, hvis konsekvenser eller potentielle konsekvenser ikke er ubetydelige med hensyn til strålingsbeskyttelse eller nuklear sikkerhed.

Indsats i nødsituationer: den indsats, der skal ydes for at afværge konsekvenserne af en nødsituation.

Ioniserende stråling: energi, der overføres i form af partikler eller elektromagnetiske bølger, der direkte eller indirekte kan danne ioner, dvs. atomer eller molekyler med en elektrisk ladning.

Kerneenergi: energi, der frigøres gennem kernefission eller kernefusion.

Kommissionens udtalelser: Kommissionens udtalelser om nukleare investeringsprojekter i henhold til proceduren i Euratomtraktatens artikel 41-44.

Langsigtet drift: drift af et kernekraftværk ud over den tidsramme, der er fastsat i tilladelsen, standarderne eller reglerne, forudsat at det fortsat opfylder tilladelseskravene.

Merværdi: den værdi, der skyldes EU-tiltag, og som rækker ud over den værdi, der ville være skabt som følge af medlemsstaternes egne tiltag.

Nukleart anlæg: atomkraftværker, berigelsesanlæg, anlæg til fremstilling af nukleart brændsel, oparbejdningsanlæg, forskningsreaktorfaciliteter, lagerfaciliteter til brugt brændsel og lagerfaciliteter til radioaktivt affald, der befinder sig på samme sted.

Nødberedskab: forberedelserne af den indsats, der skal afværge eller begrænse konsekvenserne af en nødsituation.

Nødsituation: en pludselig strålingssituation eller en nuklear situation, der kræver en øjeblikkelig indsats for at afværge eller begrænse alvorlige negative konsekvenser.

Radioaktivitet: den proces, hvor atomer gennemgår spontan, tilfældig spaltning, der som regel ledsages af udsendelsen af stråling.

Stresstest: risiko- og sikkerhedsvurderinger, der udføres ved alle EU's kernekraftværker, for at måle deres evne til at modstå farer, f.eks. jordskælv, oversvømmelser, terrorangreb og kollisioner i luften.

Tilladelse: et officielt dokument, der giver tilladelse til gennemførelse visse aktiviteter i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald, eller som overdrager ansvaret for placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift, afvikling eller lukning af et anlæg til håndtering af brugt nukleart brændsel eller et anlæg til radioaktivt affald.

Ulykke: enhver utilsigtet begivenhed, som har eller kan have betydelige konsekvenser - set ud fra et perspektiv om radioaktivitet eller nuklear sikkerhed.

Virksomhed: en fysisk eller juridisk person, som i henhold til national lovgivning er ansvarlig for en strålekilde eller for at udøve en aktivitet, der kan øge personers udsættelse for stråling fra en strålekilde.

Kommissionens svar

Resumé

I

Nuklear sikkerhed er en prioritet for Europa-Kommissionen. EU's tilgang til nuklear sikkerhed er baseret på principperne om at opnå den højest mulige sikkerhed og stræbe efter fortsatte forbedringer for at beskytte befolkningen, holde farer under kontrol, forebygge og reagere på nødsituationer og afbøde eventuelle skadelige konsekvenser.

Med dette mål for øje har EU indført en avanceret, juridisk bindende retlig ramme, der kan håndhæves, for nuklear sikkerhed, beskyttelse mod stråling, nødberedskab og beredskabsindsats samt håndtering af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, der er forankret i fælles globale principper i de internationale konventioner, og som er styrket på baggrund af erfaringerne fra atomulykken i Fukushima og den seneste videnskabelige udvikling.

IV

Europa-Kommissionen har i henhold til traktaterne generelt initiativretten, dvs. den har ret til at fremsætte forslag til ny EU-lovgivning og Euratomlovgivning. Den kan imidlertid ikke selv vedtage forslag til lovgivning; dette er forbeholdt de to beslutningstagende institutioner, dvs. Europa-Parlamentet og/eller Rådet.

IX

Se Kommissionens svar på punkt 63 og 72.

Bemærkninger

25

Kommissionen tilstræber at afslutte overensstemmelseskontrollen inden for benchmarket på 16-24 måneder. Dette er ikke en lovbestemt frist, og den beregnes fra datoen for meddelelse af de nationale gennemførelsesforanstaltninger. Kontrollen afhænger således af medlemsstaternes meddelelse af disse foranstaltninger.

Kommissionen er enig med Revisionsrettens udtalelse og bemærker, at forsinkelsen kan forklares ved, at medlemsstaterne for første gang skulle vedtage et nationalt program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald senest den 23. august 2015.

38

Offentlig kommunikation i tilfælde af en nødsituation hører i henhold til artikel 3, stk. 1, litra h), i Rådets afgørelse 87/600/Euratom primært under medlemsstaternes ansvarsområde. Kommissionens tjenestegrene udarbejder imidlertid pressemeddelelser og videreformidler disse til Kommissionens talsmand som led i ECURIE-øvelserne.

Hvad angår uddannelse af nationale eksperter organiserer Kommissionen efter behov uddannelse for nationale myndigheder, under hvis kompetenceområde ECURIE og EURDEP hører, navnlig når systemet ændres. Behovet for sådanne uddannelsesprogrammer drøftes og aftales på møderne mellem de myndigheder, under hvis kompetenceområde ECURIE hører.

63

Med hensyn til udtalelserne om nukleare investeringsprojekter har Kommissionen til dato anvendt interne procedurer baseret på ordlyden i Euratomtraktaten og gældende forordninger, dvs. Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 af 2. december 1999 om bestemmelse af, hvilke investeringsprojekter der skal meddeles Kommissionen i henhold til artikel 41 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 315 af 9.12.1999, s. 1), og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 1209/2000 af 8. juni 2000 om procedurer for gennemgang af meddelelser i henhold til artikel 41 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 138 af 9.6.2000, s. 12).

64

Den sag, som Revisionsretten beskriver i dette afsnit, var en frivillig meddelelse (dvs. et projekt om et investeringsbeløb, der ligger under den i den retlige ramme fastsatte tærskel), som henhører under artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999.

72

Tilsynet er baseret på Tilsyn med det udstyr, der overvåger radioaktivitet i det naturlige miljø, i medfør af Euratom-traktatens artikel 35 — Praktiske foranstaltninger i forbindelse med tilsynsbesøg i medlemsstaterne (EUT C 155 af 4.7.2006, s. 2), tilsynsholdets ekspertise og en sammenligning med ordninger i andre medlemsstater.

Konklusioner og anbefalinger

74

Europa-Kommissionen har i henhold til traktaterne generelt initiativretten, dvs. den har ret til at foreslå ny EU-lovgivning og Euratomlovgivning. Den kan imidlertid ikke selv vedtage forslag til lovgivning; dette er forbeholdt de to beslutningstagende institutioner, dvs. Europa-Parlamentet og/eller Rådet.

Anbefaling 1 — Opdatering af tilgangen til overvågning af gennemførelsen af Euratomdirektiverne

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionen accepterer at fastsætte de nødvendige retningslinjer, der skal udarbejdes ved intern afgørelse i den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen, og som muliggør en vurdering af gennemførelsesrisiciene for fremtidige Euratom-direktiver. Denne risikovurdering omfatter en evaluering af de vigtigste områder i disse direktiver og af behovet for at udvikle mere detaljerede interne fortolkningsvejledninger og/eller en strategi for at støtte Kommissionens personale ved gennemførelsen af overensstemmelseskontrol.

Anbefaling 2 — Opdatering af den lovgivningsmæssige ramme

Kommissionen accepterer anbefalingen.

80

Se Kommissionens svar på punkt 63 og 72.

Anbefaling 3 — Opdatering af procedurer

Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionen er indstillet på — efter beslutning truffet af den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen — at fastlægge hensigtsmæssige interne procedurer for at sikre, at arbejdet med kontrol af anlæg til overvågning af radioaktivitet udføres konsekvent, dokumenteres og gennemgås.

Slutnoter

¹ Den Internationale Atomenergiorganisation, "Nuclear Power Reactors in the World", Reference Data Series No. 2, IAEA, Wien (2019).

² Eurostat, statistik vedrørende kerneenergi.

³ De fleste medlemsstater er kontraherende parter i disse organisationer og i andre internationale konventioner vedrørende nuklear sikkerhed.

⁴ NEA er inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) et mellemstatsligt agentur, der letter samarbejdet mellem lande med avanceret nuklear infrastrukturteknologi.

⁵ Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (ENSREG) er en uafhængig rådgivende ekspertgruppe, der består af repræsentanter fra alle medlemsstaterne og en repræsentant for Kommissionen, der deltager i drøftelser. Gruppens medlemmer vælger deres formand (Kommissionens afgørelse af 17. juli 2007). Den rådgiver og bistår Kommissionen og letter høringer, koordinering og samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder.

⁶ Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

⁷ Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed som ændret ved Rådets direktiv 2014/87/Euratom.

⁸ IAEA's sikkerhedsglossar, 2018-udgave, © IAEA, 2019.

⁹ Euratomtraktatens artikel 36.

¹⁰ Jf. de industrisektorer, der er opført i bilag II til Euratomtraktaten.

¹¹ Rådets beslutning 87/600/Euratom om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare.

¹² Euramtomtraktatens artikel 2, litra b), og afsnit II, kapitel 3 ("Sundhedsbeskyttelse").

¹³ Euratomtraktatens artikel 30 og 31.

¹⁴ EU-Domstolens dom af 10. december 2002, sag C-29/99, Kommissionen mod Rådet, ECR I-11221.

¹⁵ Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, som ændret ved Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014.

¹⁶ Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

¹⁷ Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom

¹⁸ Artikel 8e i direktivet om nuklear sikkerhed.

¹⁹ Artikel 14, stk. 3, i direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

²⁰ Direktivet om brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (2011), direktivet om nuklear sikkerhed (2014), direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer (2013).

²¹ Kommissionens værktøjskasse for bedre regulering, værktøj nr. 37.

²² Sag C-247/87, Star Fruit mod Kommissionen.

²³ Meddelelse fra Kommissionen - "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse", C(2016) 8600 final af 21. december 2016.

²⁴ Meddelelse fra Kommissionen - "Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten", KOM(2007) 502 endelig.

²⁵ Rådets beslutning 87/600/Euratom om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare.

²⁶ Den formelle meddelelsestærskel for en advarsel i ECURIE er fastsat i artikel 1 i Rådets beslutning. Kort fortalt hedder det i artiklen, at de deltagende stater skal udstede en advarsel i ECURIE, hvis:

1. staten har en ulykke med strålingsfare og derfor beslutter at træffe modforanstaltninger af generelt omfang til at beskytte sin befolkning
2. staten påviser usædvanligt store mængder radioaktivitet i miljøet og derfor beslutter at træffe modforanstaltninger af generelt omfang til at beskytte sin befolkning.

²⁷ Artikel 5 i Rådets beslutning 87/600/Euratom.

²⁸ På tidspunktet for denne revision deltog fire ikke-EU-lande: Schweiz, Norge, Montenegro og Nordmakedonien.

²⁹ Artikel 5, stk. 1, i Rådets beslutning 87/600/Euratom. "Efter modtagelse af de i artikel 2, og 3 og 4 nævnte oplysninger videregiver Kommissionen dem omgående til de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater, jf. dog artikel 6. […]."

³⁰ Medlemsstaterne skal fortsat med passende mellemrum informere Kommissionen om radioaktivitetsniveauerne: artikel 3, stk. 1, litra e) og f), og stk. 3, og artikel 4, litra b), i Rådets beslutning 87/600/Euratom.

³¹ I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets beslutning 87/600/Euratom aftales de detaljerede procedurer for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare af Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder.

³² Jf. artikel 5, stk. 2, i Rådets beslutning 87/600.

³³ Artikel 5, stk. 2, i Rådets beslutning 87/600/Euratom.

³⁴ På tidspunktet for vores revision var der udstedt advarsler i ECURIE to gange, begge gange i 2008: i forbindelse med uheldet på atomkraftværket i Krsko i Slovenien den 4. juni 2008 og et uheld på virksomheden IRE's anlæg til produktion af radioisotoper i Fleurus, Belgien, den 28. august 2008.

³⁵ Artikel 288 i TEUF. Anbefalinger og udtalelser er ikke bindende.

³⁶ I henhold til Rådets afgørelse 94/179/Euratom forudsætter et Euratomlån til investeringsprojekter, som vedrører industriel produktion af elektricitet i kernekraftværker og gennemføres i medlemsstaterne og i støtteberettigede tredjelande, tilslutning fra Kommissionen "i tekniske og økonomiske aspekter".

³⁷ Artikel 41-43.

³⁸ Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 af 2. december 1999 om bestemmelse af, hvilke investeringsprojekter der skal meddeles Kommissionen i henhold til artikel 41 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 315 af 9.12.1999, s. 1-3)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1209/2000 af 8. juni 2000 om fastlæggelse af reglerne for meddelelse af oplysninger som foreskrevet i artikel 41 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 138 af 9.6.2000, s. 12-14).

³⁹ Offentliggjort på investorens websted den 23. marts 2017.

⁴⁰ Den europæiske energisikkerhedsstrategi. COM(2014) 330. Meddelelse om en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik. COM(2015) 80.

⁴¹ Jf. artikel 43 i Euratomtraktaten.

⁴² SWD(2017) 158 final: "Commission Staff Working Document Accompanying the document Communication from the Commission Nuclear Illustrative Programme Presented under Article 40 of the Euratom Treaty".

⁴³ COM(2015) 80 final (Energiunionspakken).

⁴⁴ Offentlig høring om ændring af de informations- og proceduremæssige krav, der er fastsat i Euratomtraktatens artikel 41-44.

⁴⁵ Retningslinjerne for bedre regulering fra 2017 - "Better Regulation in the Commission", kapitel III om retningslinjer for konsekvensanalyse.

⁴⁶ SEC(2002) 583.

⁴⁷ PV(2002)1569 final.

⁴⁸ SWD(2013) 226 final.

⁴⁹ Tilsyn med det udstyr, der overvåger radioaktivitet i det naturlige miljø, i medfør af Euratomtraktatens artikel 35 - Praktiske foranstaltninger i forbindelse med tilsynsbesøg i medlemsstaterne (2006/C 155/02) af 4. juli 2006.

⁵⁰ Ifølge meddelelse 2006/C 155/02 af 4. juli 2006 (punkt 15) gennemføres tilsynene som regel efter et årsprogram, som Kommissionen udarbejder.

⁵¹ Jf. artikel 43 i Euratomtraktaten.

⁵² Kommissionen forventer at afslutte kontrollen i første kvartal af 2020, forventet varighed: 23/25 måneder.

⁵³ Kommissionens værktøjskasse for bedre regulering, værktøj nr. 37.

⁵⁴ Varighed af den længste traktatsbrudssag.

⁵⁵ Kommissionens værktøjskasse for bedre regulering, værktøj nr. 37.

Tidslinje

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	12.12.2018
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	21.11.2019
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	8.1.2020
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog	4.2.2020

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

PDF	ISBN 978-92-847-4309-4	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/78155	QJ-AB-20-002-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-4284-4	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/019501	QJ-AB-20-002-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2020.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i brugen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten. Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at kontrollere deres politik for beskyttelse af privatlivets fred.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.