
EU's bistand til Myanmar/Burma
Om beretningen Vi undersøgte EU's udviklingsstøtte til Myanmar/Burma og konkluderede, at den havde været delvis effektiv. EU spillede en ledende rolle med hensyn til at støtte udviklingsprioriteringer og tildelte landet betydelig finansiering. Vi rapporterer imidlertid om mangler i Kommissionens vurdering af behovene og i implementeringen af EU-bistanden.
På grundlag af bemærkningerne i denne beretning fremsætter Revisionsretten en række anbefalinger, som er udarbejdet til at forbedre forvaltningen af udviklingshjælpen.
Resumé
IMyanmar/Burma oplevede en stor og vanskelig politisk og økonomisk overgang i den periode, revisionen omfattede. Faktorer som naturkatastrofer, etniske konflikter og de lokale aktørers og myndigheders begrænsede kapacitet hæmmede indsatsen for udvikling.
IIVi undersøgte, om EU's støtte til Myanmar/Burma havde været effektiv. Med henblik herpå undersøgte revisorerne, om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen støttede veletablerede udviklingsprioriteter. De vurderede også Kommissionens forvaltning af EU-udviklingsbistanden og spurgte om, hvorvidt EU-udviklingsstøtten havde nået sine mål. Revisionen havde fokus på udgifter, som der var indgået forpligtelser vedrørende fra 2012 til 2016 under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), efter etableringen af en civil regering i 2011. EU har i alt afsat næsten én milliard euro til perioden 2012-2020.
IIIVi konkluderede, at EU's udviklingsstøtte til landet havde været delvis effektiv. EU spillede en vigtig ledende rolle med hensyn til at støtte udviklingsprioriteringer og tildelte landet betydelig finansiering. I en vanskelig kontekst, hvor den institutionelle opbygning, fremskridtene med fredsprocessen og reformtempoet var usikre, reagerede EU aktivt på landets behov. Vi rapporterer imidlertid om mangler i Kommissionens behovsvurdering og i implementeringen af EU-bistanden.
IVKommissionens beslutning om at fokusere på fire sektorer var ikke i overensstemmelse med 2011-dagsordenen for forandring, og EU-delegationens kapacitet til at overkomme den tunge arbejdsbyrde blev ikke vurderet. Kommissionen vurderede ikke de geografiske prioriteringer i landet grundigt nok. Mobiliseringen af indenlandske indtægter indgik ikke i overvejelserne om prioriteringerne, selv om den er en central faktor for Myanmars udvikling. EU's og de enkelte medlemsstaters fælles programmering under strategien for fælles programmering for 2014-2016 var et positivt skridt.
VForvaltningen af EU-udviklingsbistanden var generelt tilfredsstillende. Aktionerne var rettet mod landets udviklingsprioriteringer, men der var forsinkelser. Kommissionens valg af bistandsmetode var rimelig. Begrundelsen for omfanget af finansieringen til hver enkelt sektor og aktion var imidlertid ikke dokumenteret. Implementeringen blev også forsinket, fordi det årlige handlingsprogram for 2016 (AAP) aldrig var blevet vedtaget.
VIImplementeringen af de FN-forvaltede trustfondsprogrammer blev påvirket af forsinkelser og langsom budgetabsorption i programaktiviteterne. Disse trustfonde har akkumuleret betydelige kassebeholdninger, men Kommissionen har ikke sikret, at renter oppebåret på EU-bidraget tilbageholdes til de aktioner, der finansieres. Bestemmelserne om omkostningskontrol i EU-FN-kontrakterne havde kun ringe virkning.
VIII perioden 2012-2016 brugte Kommissionen i stort omfang bestemmelserne om erklæring af en krisesituation til at indgå kontrakt direkte med gennemførelsespartnere. Fjernelsen af kravet om indkaldelser af forslag gjorde udvælgelsen mindre gennemsigtig, og der var risiko for, at den ville indvirke negativt på projekternes omkostningseffektivitet.
VIIIDet var varierende, i hvor høj grad resultaterne blev nået under de reviderede projekter. Kun halvdelen af de reviderede projekter leverede de planlagte output, navnlig på grund af forsinkelser i implementeringen. Udfaldene og resultaternes bæredygtighed kunne ikke vurderes for så vidt angår næsten halvdelen af de reviderede projekter på grund af den forsinkede gennemførelse af programaktiviteterne. Der konstateredes også svagheder med hensyn til kvaliteten af projektindikatorerne og projektovervågningen.
IXPå grundlag af bemærkningerne i denne beretning fremsætter Revisionsretten en række anbefalinger, som er udarbejdet til at forbedre forvaltningen af udviklingsbistanden til Myanmar/Burma. EU-Udenrigstjenesten/Kommissionen anmodes om at:
- afgrænse støtteområderne bedre for at øge indvirkningen af bistanden
- styrke samordningen med GD ECHO
- begrunde og dokumentere tildelingen af finansiering til sektorer og aktioner
- øge multidonoraktionernes omkostningseffektivitet
- forbedre projektforvaltningen og sikre, at EU-aktionerne er mere synlige.
Indledning
01Efter flere årtier med autoritært styre har Myanmar/Burma gennemgået en økonomisk og politisk overgang under en civil regering, der tiltrådte i marts 2011. Regeringen har igangsat en række reformer, der er udformet med henblik på at ændre landets politiske, demokratiske og socioøkonomiske situation.
02Landets økonomiske situation ses af, at dets BNP i gennemsnit er steget med 7,5 % om året1. Arbejdsstyrken er ung, og landet er rigt på naturressourcer såsom gas, træ, guld og smykkesten. Landet, der grænser op til markederne i verdens to mest folkerige lande, Kina og Indien, oplever en betydelig stigning i direkte investeringer.
03Befolkningen omfatter mange etniske grupper, hvoraf nogle er involveret i langvarige borgerkrige. Der er fortsat spændinger mellem etniske og religiøse grupper. Regeringen har undertegnet en landsdækkende våbenhvileaftale med en række etniske hære, men fredsprocessen går kun langsomt fremad. Etniske spændinger er fremherskende i stater med ikke-bamaretniske grupper, især i grænseregionerne i staterne Shan, Kachin og Rakhine (jf. kortet i bilag I).
04I 2016 og 2017 tiltog volden mod den muslimske rohingya-minoritet, et folk, der rent faktisk blev gjort statsløst, da den burmesiske lov om statsborgerskab fra 1982 trådte i kraft, atter i staten Rakhine (jf. kortet i bilag I). Tilbagevendende voldsepisoder forværrer konflikten og hindrer en humanitær og udviklingsmæssig indsats i regionen.
05For at fremme reformprocessen suspenderede EU i april 2012 sanktionerne mod regeringen og havde i 2013 ophævet al anden embargo end våbenembargoen. EU åbnede også et kontor i Yangon, som i 2013 blev en fuldt udviklet EU-delegation.
06Rådets konklusioner af 22. juli 2013 om den omfattende ramme for EU's politik og støtte til Myanmar/Burma formulerer de bilaterale forbindelser. De strategiske mål for denne ramme er 1) at støtte freden og den nationale forsoning, 2) at bistå med at opbygge et velfungerende demokrati, 3) at fremme udvikling og handel og 4) at støtte reintegrationen af Myanmar i det internationale samfund.
07I november 2013 blev der afholdt møde i taskforcen mellem EU og Myanmar/Burma for at fremlægge de værktøjer og instrumenter, EU har til sin rådighed til at støtte demokratiseringen, for regeringen. Under forsæde af EU's tidligere højtstående repræsentant Catherine Ashton og en af landets ministre for præsidentens kontor U Soe Thane, blev der afholdt en række fora for at udbygge de bilaterale forbindelser på en række områder, herunder udviklingsbistand, civilsamfundet, fredsprocessen samt handel og investeringer.
08Mødet i taskforcen blev fulgt af menneskerettighedsdialoger mellem EU og Myanmar, hvorunder det blev undersøgt, hvordan EU-bistanden kan støtte bestræbelserne på at fremme menneskerettighederne, demokratisk regeringsførelse og retsstatsprincippet på stedet. EU tilbød at støtte Myanmars regering med hensyn til at ratificere de internationale menneskerettighedskonventioner og -instrumenter. EU udsendte også en valgobservationsmission for at overvåge parlamentsvalget den 8. november 2015.
09EU har afsat over én milliard euro til perioden 2007-2020 (jf. tabel 1), især under bilaterale, regionale og tematiske instrumenter2.
| (millioner euro) | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Kilde | 2007-2011 | 2012-2013 | Særlig pakke 2012-2013 | I alt 2007-2013 | 2014-2020 | I alt 2007-2020 |
| Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde | ||||||
| Bilateral ramme | 32,0 | 93,0 | 125,0 | 688,0 | 813,0 | |
| Tematiske programmer | 43,9 | 7,7 | 34,0 | 85,6 | 20,6* | 106,2 |
| Regionale programmer | 17,0 | 3,8 | 20,0 | 40,8 | 35,9* | 76,7 |
| Andre instrumenter (stabilitetsinstrumentet, EIDHR, ICI+) | 2,2 | 28,9 | 3,7 | 34,8 | 1,8 | 36,6 |
| I alt | 95,1 | 40,4 | 150,7 | 286,2 | 746,3 | 1 032,5 |
* Finansieringstildelinger indtil 2017
Kilde: Flerårige vejledende programmer (MIP'er) for 2007-2013 og 2014-2020 samt årlige handlingsprogrammer (AAP'er) for 2007-2015.
10Under det flerårige vejledende program (MIP'et) for 2007-2013 ydede EU bilateral finansiering til to målsektorer: uddannelse og sundhed. De tematiske instrumenter og den regionale finansiering var især målrettet mod programmerne for fødevaresikkerhed og bistand til hjemstedsfordrevne.
11For at fastholde momentummet i reformerne ydede EU i 2012 landet supplerende støtte under en "særlig pakke" på i alt 150 millioner euro. På grund af denne finansiering blev den bilaterale støtte udvidet til at dække endnu to målsektorer: fredsopbygning og handel.
12Under MIP'et for 2014-2020 er der tildelt finansiering på i alt 688 millioner euro til fire målsektorer: landdistriktsudvikling, uddannelse, samfundsforvaltning og fredsopbygning. Sammen med bistanden til landet under de tematiske og regionale programmer og instrumenter udgør EU's finansiering til landet i syvårsperioden 746,3 millioner euro. Finansieringen til hver enkelt sektor i perioden 2007-2020 vises i figur 1.
Figur 1
Tildeling af bilateral, regional og tematisk finansiering til hver enkelt sektor under DCI (millioner euro)
Kilder: 2007-2013-MIP'et, 2014-2020-MIP'et og 2007-2015-AAP'erne.
Fondene blev implementeret ved både direkte og indirekte forvaltning3. I 2016 kanaliserede EU 63 %4 af finansieringen til landet ved indirekte forvaltning, hovedsagelig gennem FN-organisationer. Følgende trustfonde var involveret: Livelihoods and Food Security Trust Fund (LIFT), Quality Basic Education Programme (QBEP), Three Millennium Development Goals Fund (3MDG) og Joint Peace Fund (JPF). EU-bidragenes bidrag til fondene var på mellem 11 % og 37 % (jf. nærmere oplysninger i bilag II). Udgifter forvaltet ved direkte forvaltning, som primært omfattede tilskud, udgjorde 37 % af den samlede portefølje.
14Landet har modtaget støtte fra mange donorer. I perioden 2012-2016 udgjorde donorforpligtelserne fra samtlige kilder over 8 milliarder USD. Ud over bistanden fra EU modtog landet forpligtelser fra Japan (3,3 milliarder USD), Verdensbanken (1 milliard USD), Det Forenede Kongerige (593 millioner USD) og US (477 millioner USD)5.
Revisionens omfang og revisionsmetoden
15Revisorerne undersøgte, om EU's støtte til Myanmar/Burma var effektiv, ved at behandle følgende tre spørgsmål:
- Støttede Tjenesten for EU's optræden udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen veletablerede udviklingsprioriteringer?
- Forvaltede Kommissionen udviklingsbistanden fra EU hensigtsmæssigt?
- Nåede udviklingsstøtten fra EU de mål, der var fastsat for den?
Revisionen omfattede udgifter, som der var indgået forpligtelser i perioden 2012-2016, og som var finansieret under DCI. Vi undersøgte 20 projekter - 11 projekter under indirekte forvaltning (hvoraf 10 var forvaltet af trustfonde6 og ét blev gennemført af en medlemsstats agentur7), og ni projekter under direkte forvaltning8. Oplysninger om de reviderede projekter gives i bilag III.
17I revisionen indgik en skrivebordsgennemgang af dokumentation, f.eks. programmeringsdokumenter samt overvågnings- og evalueringsrapporter. Revisionen omfattede et revisionsbesøg på stedet og interviews med ansatte fra Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO), EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationen og Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan (GD ECHO) samt repræsentanter for EU-medlemsstaterne i Myanmar/Burma, andre donorer og gennemførelsespartnere. Der blev også taget hensyn til rapporter om andre organers revision, kontrol9 og resultatorienterede overvågning (ROM).
Bemærkninger
Trods nogle svagheder spillede EU en ledende rolle med hensyn til at støtte etablerede udviklingsprioriteringer
18For at besvare det første revisionsspørgsmål (jf. punkt 15) vurderede vi, om EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen havde imødekommet landets behov. Vi vurderede også, om Kommissionens udviklingsprioriteringer var tilstrækkelig målrettede, og om Kommissionen havde samordnet dem med andre donorer.
EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen imødekom landets behov
19EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen reagerede hurtigt på de politiske ændringer i landet. De indledte en menneskerettighedsdialog, udsendte en valgobservationsmission og engagerede sig i fredsprocessen. EU-delegationen i Myanmar/Burma blev oprettet i 2013. Trods EU-delegationens nye struktur og de lokale udfordringer etablerede EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen tidligt en aktiv politisk dialog med de nationale myndigheder og sikrede, at der blev foretaget en omfattende videnindsamling.
20Regeringen i Myanmar/Burma har ikke accepteret en national plan for udviklingen i landet. Landets behov var store og omfattede mange områder, herunder fred, uddannelse, sundhed, landbrugsudvikling, regeringsførelse og institutionel kapacitet. Valget af sektorer, der skulle støttes, blev truffet i samarbejde med interessenterne, og regeringen mente, at det var i tråd med dens generelle udviklingsprioriteringer. EU har tildelt landet betydelig finansiering for at støtte udviklingsprioriteringerne (jf. punkt 9).
Valget af udviklingsprioriteringer var ikke tilstrækkelig fokuseret
21Inden for rammerne af MIP'erne for Myanmar/Burma specificerede EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen udviklingsprioriteringerne og rammetildelingerne. Programmeringen skulle stemme overens med prioriteringerne for EU's samlede udviklingspolitik og implementere 2011-dagsordenen for forandring10. Den skulle også sikre kohærens og komplementaritet mellem de forskellige donorer og overensstemmelse med regeringens prioriteter.
22Det primære mål for dagsordenen for forandring var at øge indvirkningen og effektiviteten af EU's udviklingspolitik væsentligt. Den opfordrede til, at EU for at øge indvirkningen og løftestangseffekten af sin bistand involverede sig i højst tre målsektorer. Kommissionens beslutning om at øge antallet af målsektorer fra to til fire (jf. punkt 10-12) blev ikke klart begrundet i henhold til dens egne operationelle retningslinjer og tog ikke hensyn til EU-delegationens kapacitet til at håndtere en så stor udviklingsportefølje i et komplekst arbejdsmiljø.
23Desuden vurderede Kommissionen ikke de geografiske prioriteringer i forbindelse med regionerne grundigt nok. F.eks. blev den første undersøgelse af staten Rakhines specifikke behov (jf. punkt 4) først foretaget i 2017. En sådan prioritering kunne have øget indvirkningen af EU-støtten.
24Generering af offentlige indtægter fra skattemæssige eller ikke-skattemæssige kilder er en central faktor for bæredygtig udvikling, især i et land, der er rigt på naturressourcer (jf. punkt 2). Mobiliseringen af indenlandske indtægter blev imidlertid ikke taget i betragtning, som den burde, i forbindelse med fastlæggelsen af prioriteringerne, selv om den er af afgørende betydning for Myanmars udvikling.
Graden af samordning varierede
25Da først den civile regering kom til magten i Myanmar/Burma, strømmede donorer med midler til udvikling hurtigt til (jf. punkt 14). Landets regering og udviklingspartnerne mødtes regelmæssig og udvekslede oplysninger for at sikre donorsamordningen. Deres møder tjente til at gøre udviklingsbistanden mere kohærent og effektiv. EU spillede en aktiv rolle i samarbejdsforaene.
26EU og medlemsstaterne fastlagde strategien for fælles programmering for 2014-2016 for at fremme bistandens effektivitet. Den fælles programmering lykkedes, selv om der manglede en national udviklingsplan, og det var et af verdens første eksempler herpå. Der blev kun opnået begrænsede forbedringer af bistandens effektivitet med hensyn til at reducere opsplitningen af bistanden, men processen med fælles programmering resulterede i bedre gennemsigtighed, forudsigelighed og synlighed.
27Samordningen mellem GD ECHO og GD DEVCO var imidlertid mangelfuld. Det er et stort behov for humanitær bistand i bestemte regioner i Myanmar/Burma, især i staterne Rakhine og Kachin. Mellem 2012 og 2016 ydede Europa-Kommissionen ca. 95 millioner euro gennem GD ECHO til nødhjælpsprogrammer for fødevaresikkerhed og til bistand til ofre for konflikter. Begge Kommissionens GD'er var aktive i landet, men der blev ikke taget tilstrækkeligt hensyn til EU's humanitære interventioner ved udformningen af programmerne. Der var heller ikke nogen fælles gennemførelsesplan til at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD). Der var eksempler på samarbejde på områderne humanitær bistand og udviklingsbistand, men de var undtagelsen og ikke reglen.
28Hertil kommer, at GD ECHO ikke var omfattet af den strategi for fælles programmering for 2014-2016, som Kommissionen og medlemsstaterne havde fastlagt (punkt 26). Det var en forspildt mulighed for at forbedre samordningen, eftersom humanitær bistand især kan forventes i områder med langvarig krise, som det er tilfældet i nogle af landets regioner. Først i september 2016 blev der formaliseret en procedure for udveksling af oplysninger mellem GD DEVCO og GD ECHO.
Kommissionens forvaltning af EU-udviklingsbistanden var generelt tilfredsstillende, men påvirket af forsinkelser og mangler
29For at besvare det andet revisionsspørgsmål (jf. punkt 15) vurderede vi, om Kommissionen havde udvalgt og gennemført aktionerne fornuftigt og valgt den bistandsmetode, der var hensigtsmæssig. Vi vurderede også, om Kommissionen havde samordnet aktionerne med andre donorer, og om aktionerne var blevet overvåget, som de burde.
Aktionerne var relevante, men der var skuffelser
30Under hvert enkelt MIP vedtager Kommissionen finansieringsafgørelser, dvs. årlige handlingsprogrammer (AAP'er), der fastlægger aktioner, bistandsmetode og samlet finansieringsbeløb for hver enkelt aktion. De aktioner, der var valgt, stemte overens med de fastsatte prioriteringer. Men selv om målsektorerne og de støttede aktioner stemte overens med regeringens prioriteringer (jf. punkt 20), dokumenterede Kommissionen ikke fastsættelsen af finansieringsbeløbet, hverken til de enkelte sektorer under MIP'et eller til de enkelte aktioner under AAP'erne.
31AAP'et for 2016 blev ikke vedtaget, fordi en række medlemsstater ikke tilsluttede sig den tilgang, der var foreslået forud for et møde i Udvalget om Oprettelse af et Instrument til Finansiering af Udviklingssamarbejde (DCI-udvalget). Kommissionen besluttede at trække forslaget tilbage. Den manglende vedtagelse af AAP'et for 2016 afstedkom betydelige forsinkelser i gennemførelsen af de planlagte aktioner, eftersom implementeringen af 163 millioner euro under MIP'et for 2016 blev udsat. Af den samlede tildeling på næsten én milliard euro til perioden 2012-2020 (jf. tabel 1) tegnede de beløb, der var indgået forpligtelser for frem til april 2017, sig for 380,7 millioner euro.
32De operationelle kriterier, der blev overvejet, når der blev valgt bistandsmetoder, og planen for gennemførelsen blev udarbejdet, var delegationens fremtidige arbejdsbyrde og sikring af en blanding af bistandsmetoder. Ingen af de reviderede AAP'er omfattede kriteriet de finansierede aktiviteters omkostningseffektivitet. Alligevel var Kommissionens valg af bistandsmetoder rimeligt i betragtning af de foreliggende muligheder.
33Over halvdelen af de beløb, der var indgået forpligtelser for, blev tildelt under indirekte forvaltning og for det meste kanaliseret gennem FN-forvaltede trustfonde (jf. punkt 13). Det gav Kommissionen mulighed for at arbejde tæt sammen med andre donorer og involvere sig i store udviklingsaktioner. Denne bistandsmetode lettede byrden for Kommissionens ansatte, fordi FN var primært ansvarlig for forvaltningen af fondene.
Trustfondenes gennemførelse var påvirket af forsinkelser med hensyn til at indgå forpligtelser for midlerne og udbetale dem
34Kommissionen var hurtig til at indgå forpligtelser for midler og udbetale dem til trustfondene, men gennemførelsen af de FN-forvaltede trustfondsprogrammer var påvirket af forsinkelser og langsom budgetabsorption i programaktiviteterne. De beløb, der blev udbetalt til programaktiviteter fra LIFT udgjorde kun 53 % af bidragene til fonden (i perioden 2012-2018) og for så vidt angår 3MDG kun 68 % (i perioden 2012-2017). Selv om JPF blev oprettet i december 2015, var kun 3 % af den finansiering, der var ydet, blevet udbetalt i programaktiviteter11.
35På grund af den langsomme gennemførelse af programaktiviteterne var de FN-forvaltede trustfondes kassebeholdninger betragtelige. For så vidt angår LIFT, 3MDG og JPF udgjorde de henholdsvis 74 millioner USD, 54 millioner USD og 18 millioner USD12 13.
36Ifølge bestemmelserne i den kontrakt, der er indgået mellem EU og UNOPS, det UN-agentur, der forvalter tre af de fire trustfonde i Myanmar/Burma, kan UNOPS tilbageholde de renter, der oppebæres på midler, som Kommissionen har stillet til rådighed i form af forskud. Kommissionen kræver ikke, at UNOPS tildeler de oppebårne renter til programaktiviteter.
Bestemmelserne om omkostningskontrol i EU-FN-kontrakterne havde kun ringe virkning
37De kontraktuelle bestemmelser vedrørende EU-finansiering indbetalt til FN-multidonortrustfonde er fastsat i bidragsaftalerne. Heri skitseres begge parters finansielle forpligtelser. Ifølge en specifik klausul i disse bidragsaftaler skal indirekte omkostninger begrænses til 7 % af fondenes støtteberettigede direkte omkostninger. FN forvalter fondene og er derfor primært ansvarlig for omkostningskontrollen. Kommissionen har imidlertid også en forpligtelse til at sikre omkostningseffektiviteten i relation til EU-bidragene. Den forsøger at sikre dette ved bl.a. at udføre verifikation af fondene.
38Som et led i denne kontrol undersøges støtteberettigelsen af de omkostninger, trustfondene har anmeldt. Ifølge den aftale, parterne har indgået, vil udgifter, der ikke er berettigede til EU-finansiering, ikke blive afvist, men blive dækket af andre donorer, når der er tilstrækkelige midler til rådighed. Det er den såkaldte "teoretiske tilgang". Vi konstaterede tilfælde, hvor verifikationerne på Kommissionens vegne havde afsløret ikke-støtteberettigede omkostninger, og den teoretiske tilgang blev anvendt (jf. tekstboks 1).
Tekstboks 1
Eksempler på anvendelse af den teoretiske tilgang
LIFT
I 2012 blev der ved en verifikation foretaget af Kommissionen afsløret ikke-støtteberettigede omkostninger på 7,35 millioner euro, som især omfattede forskud og lån, der ukorrekt var registreret som udgifter. Ved hjælp af den teoretiske tilgang blev de samlede ikke-støtteberettigede udgifter reduceret til 2,44 millioner euro, da trustfondforvaltningen rapporterede, at der fra andre donorer var tilstrækkelige disponible midler til at dække 4,91 millioner euro af de omkostninger, Kommissionen havde fastslået var ikke-støtteberettigede. Siden hen modregnede Kommissionen hovedparten af de resterende 2,44 millioner euro i yderligere betalinger til LIFT, og i sidste ende blev der fra UNOPS inddrevet et restbeløb på 0,35 millioner euro.
3MDG/3DF
I 2012 indstillede Three Diseases Fund (3DF) sine aktiviteter, og 3MDG afløste den. Ved en verifikation udført i 2015 vedrørende Three Diseases Fund (3DF) rapporteredes der ikke-støtteberettigede omkostninger på 640 000 USD. Det loft for indirekte omkostninger på 7 % af de støtteberettigede direkte omkostninger, der var fastsat i bidragsaftalen, var overskredet med dette beløb. Da fondsforvaltningen fik meddelelse herom, meddelte den Kommissionen, at beløbet var blevet dækket med midler fra andre donorer.
Ovenstående eksempler viser, i hvor begrænset grad Kommissionen kan udøve kontrol over fondenes omkostningseffektivitet. I de fleste tilfælde dækkes omkostninger, som Kommissionen mener er ikke-støtteberettigede, af andre donorer. Således indvirker de forhold, der konstateres ved verifikationerne, meget lidt eller slet ikke på fondenes omkostningseffektivitet. Sådan forholder det sig også med indirekte omkostninger, når donorerne ikke har truffet aftale om at anvende en passende procentsats.
40I tilfælde, hvor en donor også er gennemførelsespartner i en multidonorforanstaltning såsom QBEP (jf. bilag II og tekstboks 2), er der en betydelig risiko for, at indirekte omkostninger ud over de 7 %, der er aftalt med EU, bliver fordelt på gennemførelsespartneren selv eller andre donorer.
Tekstboks 2
Eksempel på høje indirekte omkostninger
I forbindelse med QBEP, var de indirekte omkostninger dobbelt så høje som fastsat i EU-FN-kontrakterne: Ud over de 7 % indirekte omkostninger, der var medtaget i det almindelige budget for QBEP, var der medtaget yderligere 7 % i budgettet for kaskadetilskud for projekter, der gennemføres via internationale ikke-statslige organisationer (NGO'er). De omkostninger, der betales under disse kaskadetilskud, fordeles på andre finansieringskilder end EU. Men uanset hvilken finansieringskilde omkostningerne tilskrives, forringer dobbeltopkrævning af indirekte omkostninger en aktions samlede omkostningseffektivitet.
Kriseprocedurerne for kontraktindgåelse blev anvendt for bredt
41Kommissionen traf beslutninger om alle direkte forvaltede projekter, herunder om deres omfang og budget, og var i stand til at overvåge fremskridtene nøje i hele et projekts levetid. Der blev brugt værktøjer såsom ROM'en til at hjælpe Kommissionen med forvaltningen. Kommissionen var også i stand til at træffe foranstaltninger i løbet af et projekts varighed. Både iværksættelsen og overvågningen af projekter er imidlertid tunge, tidskrævende aktiviteter, især når der er mange af dem, og de er spredt ud over store, svært tilgængelige områder. Kommissionen sigtede derfor mod at finansiere store projekter.
42Over perioden 2012-2016 brugte Kommissionen bestemmelserne om erklæring af en krisesituation14 til at indgå kontrakt direkte med gennemførelsespartnere uden at behøve at indkalde forslag. Brugen af erklæringen af en krisesituation betød, at der var "umiddelbar eller overhængende fare, der truer med at udvikle sig til væbnet konflikt", og at der kunne forhandles om tilskud og indkøbsaftaler uden indkaldelse af forslag eller udbud15. Oprindelig fandt erklæring af en krisesituation kun anvendelse på de etniske stater Chin, Kachin, Kayah, Kayin, Mon, Shan og Rakhine og i Tanintharyidivisionen (jf. kortet i bilag I). I 2014 udvidede Kommissionen erklæringen af en krisesituation til at omfatte alle kontrakter, der støttede mål vedrørende freds- og statsopbygning i Myanmar, og fornyede den hvert år. Erklæringen af en krisesituation var forståelig for så vidt angår de områder, der var direkte berørt af konflikt, men mindre forståelig for så vidt angår fredelige områder. Fjernelsen af kravet om indkaldelser af forslag gjorde udvælgelsen mindre gennemsigtig, og der var risiko for, at den ville indvirke negativt på projekternes omkostningseffektivitet.
43Kommissionen har selv påberåbt sig erklæringen af en krisesituation siden 2012, men først i 2015 og 2016, og ikke i 2013 og 2014, oplyste den gennemførelsespartnerne om muligheden for at anvende fleksible procedurer. Mens Kommissionen tildelte tilskud direkte, krævede den, at gennemførelsespartnerne anvendte kontraktlige indkøbsprocedurer i 2013 og 2014, selv i de etniske stater.
Risikoen for dobbeltfinansiering var ikke afbødet tilstrækkeligt
44Da vi vurderede Kommissionens forvaltning af udviklingsbistanden, konstaterede vi, at risikoen for dobbeltfinansiering i nogle tilfælde var væsentlig, men ikke afbødet (jf. tekstboks 3).
Tekstboks 3
Eksempler på risici for dobbeltfinansiering
3MDG-fonden omfatter tre komponenter: 1) mødres, nyfødtes og børns sundhed, 2) tuberkulose, malaria og HIV/AIDS og 3) systemstøtte. Komponent 2 er også omfattet af Den Globale Fond, som har sit hovedkvarter i Genève, Schweiz, opererer i hele verden, herunder i Myanmar/Burma, er medfinansieret af EU og forvaltes af UNOPS. 3MDG-finansieringen til komponent 2 er specifikt beregnet på at komplementere finansieringen fra Den Globale Fond i Myanmar/Burma og udfylde alle huller. Der var imidlertid ikke nogen omfattende vurdering af hullerne og overlapningerne mellem de to fonde16. Hverken 3MDG-fondens bestyrelse eller Kommissionen har fået forelagt oplysninger om de to fondes indsatsområder eller deres budgetter. Der blev ikke truffet afbødningsforanstaltninger med hensyn til risikoen for dobbeltfinansiering.
I et andet tilfælde modtog én lokal NGO EU-støtte til kapacitetsopbygning fra fire forskellige EU-finansierede kilder, uden at det var vurderet, om finansieringen eventuelt overlappede.
Hertil kommer, at to af de reviderede projekter på gennemførelsesplan udviste svag samordning med andre donorer (jf. tekstboks 4).
Tekstboks 4
Eksempler på forspildte muligheder med hensyn til samordning
I 2012 indgik Verdensbanken forpligtelser for mere end 80 millioner USD til et nationalt program om udvikling med afsæt i lokalsamfundet (et CDD-program). Programmet blev gennemført gennem forskellige statslige udviklingsstrukturer, herunder bydelsmyndigheder.
I én region finansierede EU et projekt til fem millioner euro, der omfattede en CDD-komponent. I en overvågningsrapport var det anført, at initiativerne var blevet gennemført gennem de samme interessenter på bydelsplan. Derved skabtes der parallelle strukturer og alvorlige overlapninger, selv om fællesskaberne nød fordel af supplerende investeringer i deres infrastruktur.
I en anden region finansierede EU et projekt til syv millioner euro, der også omfattede en CDD-komponent. I overvågningsrapporten blev der peget på en mangel på samordning af sektorer og også i dette tilfælde risikoen for overlapninger.
Der var svagheder i overvågningen af de EU-finansierede aktioner, og synligheden var lav
46Der blev udført overvågning af, rapportering om og evaluering af Kommissionens aktioner igennem projektrapportering, besøg på stedet, ROM-rapporter, evalueringer og revisioner. Overvågningen blev forbedret i årene efter, at EU-delegationen var blevet oprettet, men der var stadig svagheder.
47Det var umuligt at vurdere, om de output og udfald, der var fastsat på AAP-niveau, var blevet nået, af to grunde: nogle af de undersøgte AAP'er havde ikke output- eller udfaldsindikatorer at vurdere aktionerne i forhold til, og selv når der forelå indikatorer, var der ingen aggregerede data for output og udfald af de forskellige aktioner, der i hver enkelt interventionssektor var gennemført under AAP'erne.
48Nogle af AAP'erne kræver, at der nedsættes et performanceovervågningsudvalg for de finansierede aktioner. I de tilfælde, revisionen omfattede, var et sådant udvalg enten ikke blevet nedsat, eller det var blevet nedsat for sent. Herudover konstaterede vi svagheder i overvågningen i 50 % af de reviderede projekter (jf. bilag IV), hvoraf halvdelen omfattede trustfondsprojekter.
Kommissionen reagerede langsomt på rapporterne fra kontrolbesøg
49Kommissionen er medlem af bestyrelsen for LIFT-, 3MDG- og JPF-fondene og af QBEP's styringsudvalg. Den aflægger også kontrolbesøg i FN-organisationer. Kommissionen var langsom til at påbegynde rapporterne fra kontrolbesøgene og til at reagere på dem (jf. tekstboks 5).
Tekstboks 5
Kontrolbesøg
LIFT
Kommissionen aflagde et kontrolbesøg i 2012, hvor den afslørede ikke-støtteberettigede omkostninger på 7,35 millioner euro. Det endeligt udestående beløb blev først tilbagesøgt fem år senere, i januar 2017.
3MDG/3DF
Selv om 3DF-fonden blev afviklet i 2012, blev der først aflagt kontrolbesøg i 2015, og resultaterne heraf blev offentliggjort i 2016, dvs. fire år senere. Der er ikke blevet aflagt kontrolbesøg vedrørende 3MDG.
EU's synlighed var begrænset
50Rapporterne fra kontrolbesøgene og overvågningsrapporterne gjorde opmærksom på de EU-finansierede aktioners begrænsede synlighed. Niveauet af synligheden kunne vurderes i 10 af de reviderede projekter, og i otte tilfælde var den ikke helt i overensstemmelse med de kontraktlige bestemmelser (jf. bilag IV).
51En af fordelene ved EU-trustfonde er øget synlighed. Som initiativtager til Joint Peace Fund spillede Kommissionen en stor rolle i udformningen og oprettelsen. Den havde oprindelig ovevejet muligheden af en EU-trustfond, men havde siden hen formelt udelukket den fra undersøgelsen af fondsudformningen, fordi den ikke havde kunnet overbevise de andre potentielle bidragydere om fordelene ved denne mulighed.
Målopfyldelsen blev påvirket af forsinkelser i gennemførelsen
52For at besvare det tredje revisionsspørgsmål (jf. punkt 15) vurderede vi, om aktionerne havde leveret de planlagte output og nået de forventede udfald. Oplysninger om de reviderede projekter gives i bilag III og en oversigt over vurderingen af de enkelte projekter vises i bilag IV.
Nogle gode resultater trods den vanskelige kontekst
53Målet for de EU-finansierede projekter var at reagere hurtigt og fleksibelt på en række områder, der var relevante for Myanmars politiske overgang og at støtte udviklingen af en politik for økonomiske og sociale spørgsmål. Både eksterne og interne faktorer indvirkede negativt på leveringen af resultater og underminerede effektiviteten af de finansierede projekter. Trods den vanskelige kontekst nåede nogle af de projekter, vi reviderede, gode resultater (jf. tekstboks 6).
Tekstboks 6
Eksempler på projekter, der nåede gode resultater
LIFT - Mikrofinansieringsprojekt
Formålet med projektet var at udvide adgangen til lån og andre finansielle ydelser for over 100 000 kunder med lav indkomst i landet, hvoraf mindst halvdelen enten er kvinder eller bor i landdistrikter. LIFT ydede mikrofinansieringsinstitutioner støtte, der gav dem mulighed for at operere og fortsat levere ydelser. Projektet var vellykket, idet mange benyttede sig af finansieringen til at starte eller udvide deres aktiviteter.
3MDG - Projekt til støtte for mødres og børns sundhed
Landets sundhedssektor lider under utilstrækkelige offentlige udgifter, og børne- og mødredødeligheden er meget høj. Det projekt, der blev finansieret af 3MDG, støttede henvisning til skadestuer af både gravide kvinder og børn under fem år. Patienterne modtog betalinger til dækning af udgifter til transport, mad og behandling. Projektet vil sandsynligvis bidrage væsentligt til at nedbringe børne- og mødredødeligheden.
Projekt 20
Projektet involverede opførelse og forbedring af uddannelsesfaciliteter forskellige steder i staten Rakhine for IDP- og ikke-IDP-børn fra Rakhine- og Rohingyasamfundene. På tidspunktet for Revisionsrettens besøg var det for tidligt at vurdere det forventede udfald, men projektet leverede output som planlagt.
Forsinkelser og svagheder påvirkede projektgennemførelsen
54Nogle af de planlagte output fra de reviderede projekter blev leveret til tiden, men mange blev ikke. I alt 75 % af de reviderede projekter led under forsinkelser i gennemførelsen (jf. bilag IV).
55De fleste af både FN-trustfondprojekterne og projekterne under direkte forvaltning var relevante i relation til de fastsatte mål. I den henseende var der imidlertid mangler i en fjerdedel af de reviderede projekter (jf. tekstboks 7).
Tekstboks 7
Eksempel på et projekt, der kun delvis var relevant i relation til de fastsatte mål
Målet for et omfattende projekt for kapacitetsopbygning på institutionelt niveau var at styrke de offentlige institutioner og ikke-statslige aktører. Projektets omfang og leverancer var imidlertid alt for brede og stemte ikke helt overens med målsektorerne, da de også henviste til områder såsom miljø og Erasmusprogrammet.
Målene for de fleste af de reviderede projekter opfyldte SMART-kriterierne (specifik, målbar, opnåelig, relevant og tidsbestemt), men indikatorerne for halvdelen af de projekter, vi reviderede, var utilstrækkelige. Generelt var der ikke fastlagt reference- eller målværdier for disse projekter, hvad der hæmmede Kommissionens overvågning af gennemførelsesgraden og vurdering af, i hvilken udstrækning målene var nået.
57Hovedparten af de reviderede projekter opfyldte nogle af eller alle de planlagte output. For så vidt angår næsten halvdelen af de reviderede projekter bevirkede den forsinkede gennemførelse af programaktiviteterne imidlertid, at vi ikke kunne vurdere udfaldene og bæredygtigheden af resultaterne. Kun for så vidt angår en tredjedel af de reviderede projekter var det sandsynligt, at de forventede udfald ville blive nået.
58Kommissionens ROM-rapporter evaluerede generelt effektiviteten af de direkte forvaltede projekter i de sektorer, der blev vurderet, som god, men bæredygtigheden blev i gennemsnit vurderet som problematisk.
Støtten til staten Rakhine nåede ikke væsentlige resultater
59Ud af en samlet finansiel forpligtelse over for landet på 380,7 millioner euro (jf. punkt 31), er 38,8 millioner euro blevet tildelt staten Rakhine. Den finansielle tildeling, der blev målrettet til staten Rakhine, er baseret på ganske få gennemførelsespartneres erfaringer. De forventede resultater af de fleste af de projekter i vores stikprøve, der blev gennemført i staten Rakhine, blev kun til dels nået (jf. tekstboks 8).
Tekstboks 8
Projekt for fødevaresikkerhed i staten Rakhine
LIFT støttede et projekt for fødevaresikkerhed i staten Rakhine. Siden det startede i 2013, er der kun nået ringe resultater, hvilket skyldes både
- eksterne udfordringer såsom voldsomme angreb på internationale NGO'er
- interne mangler, i og med at kapaciteten til gennemførelse på stedet var ringe og samarbejdet mellem gennemførelsespartnerne svagt.
Selv om LIFT-forvaltningen var klar over situationen, indgik LIFT - efter at projektet var udløbet - kontrakt med de samme partnere om at fortsætte gennemførelsen af projektet, uden at der blev iværksat en indkaldelse af forslag.
Målet for den nylig etablerede JPF er at støtte en nationalt ejet og inklusiv fredsproces i Myanmar/Burma (jf. bilag II). Fondens største komponent er imidlertid ikke målrettet mod Rakhine. Det er en forspildt mulighed for så vidt angår denne yderst sårbare region.
Konklusioner og anbefalinger
61I perioden 2012-2016 gennemgik Myanmar/Burma en politisk og økonomisk overgang. Faktorer såsom naturkatastrofer, etniske konflikter og de lokale aktørers og myndigheders begrænsede kapacitet hæmmede indsatsen for udvikling.
62Revisorerne undersøgte, om EU-støtten til Myanmar/Burma var effektiv. Vi konkluderede, at EU's udviklingsstøtte til Myanmar/Burma havde været delvis effektiv. I en vanskelig kontekst spillede EU en betydningsfuld og ledende rolle med hensyn til at støtte udviklingsprioriteringer og tildelte landet væsentlig finansiering. Vi rapporterer imidlertid om mangler i Kommissionens vurdering af behovene og i implementeringen af EU-bistanden.
63Kommissionens beslutning om at fokusere på fire sektorer var ikke i overensstemmelse med 2011-dagsordenen for forandring og Kommissionens egne operationelle retningslinjer og tog ikke hensyn til EU-delegationens kapacitet til at overkomme den tunge arbejdsbyrde. Der forelå ikke nogen vurdering af de geografiske prioriteringer i landet. Skabelse af indenlandske indtægter blev ikke overvejet i forbindelse med fastsættelsen af udviklingsprioriteringerne (jf. punkt 22-24).
Anbefaling 1 - Behovet for at målrette støtten for at øge indvirkningen
Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør:
- fokusere på højst tre specifikke interventionsområder eller begrunde yderligere sektorer
- fremme mobiliseringen af indenlandske indtægter
- rangordne prioriteringerne efter de mest presserende regionale behov og graden af støtte, som andre donorer yder, på et geografisk grundlag for landet.
Tidsfrist: frem til næste programmeringsperiode, der starter i 2020.
64EU's og individuelle medlemsstaters fælles planlægning under strategien for fælles programmering for 2014-2016 var et positivt skridt (jf. punkt 26). Samordningen mellem de GD'er, der forvaltede udviklingsbistanden og den humanitære bistand i områder i langvarig krise, fungerede ikke godt. Kommissionen udarbejdede ikke en fælles gennemførelsesplan for LRRD (jf. punkt 27).
Anbefaling 2 - Samordningen af interventionerne
Kommissionen bør:
- i GD ECHO udvikle en gennemførelsesplan, der især i områder i langvarig krise forbinder nødhjælp, rehabilitering og udvikling
- medtage humanitær bistand i det nye programmeringsdokument, der udarbejdes i EU-medlemsstaterne (strategi for fælles programmering).
Tidsfrist: udgangen af 2018.
65Forvaltningen af EU's udviklingsbistand var generelt tilfredsstillende. Aktionerne var rettet mod landets udviklingsprioriteringer, men der var forsinkelser. Kommissionens valg af bistandsmetode var rimelig. Begrundelsen for fastsættelsen af omfanget af den finansiering, der skulle tildeles hver enkelt sektor og aktion var imidlertid ikke dokumenteret. Implementeringen var også forsinket, eftersom AAP'et for 2016 aldrig blev vedtaget (jf. punkt 30-33).
Anbefaling 3 - Implementeringen af aktionerne
Kommissionen bør:
- begrunde og dokumentere tildelingen af finansiering til den enkelte målsektor og aktion.
Tidsfrist: programmeringsfasen i det nye MIP (2019/2020).
66Implementeringen af de FN-forvaltede trustfondsprogrammer var påvirket af forsinkelser og langsom budgetabsorption i programaktiviteterne (punkt 34). De FN-forvaltede trustfonde har akkumuleret betydelige kassebeholdninger, men Kommissionen har ikke sikret, at renter oppebåret på EU-bidraget tilbageholdes til de aktioner, der finansieres (jf. punkt 36). Bestemmelserne om omkostningskontrol i EU-FN-kontrakterne havde begrænset virkning (jf. punkt 37-40). Kommissionen reagerede langsomt på rapporterne fra kontrolbesøg (jf. punkt 49).
Anbefaling 4 - Multidonorforanstaltningernes omkostningseffektivitet
Kommissionen bør:
- bestræbe sig på at aftale et rimeligt niveau for indirekte omkostninger med andre donorer.
Tidsfrist: udgangen af 2018.
67I perioden 2012-2016 brugte Kommissionen bestemmelserne om erklæring af en krisesituation til at indgå kontrakt direkte med gennemførelsespartnere. Den vidtrækkende fjernelse af kravet om indkaldelser af forslag reducerede gennemsigtigheden af udvælgelsesproceduren, og der var risiko for, at den ville indvirke negativt på projekternes omkostningseffektivitet (jf. punkt 41-43).
68Overvågningen blev bedre over årene, men der var nogle svagheder. Output- og udfaldsindikatorerne var utilstrækkelige til, at aktionerne kunne vurderes. Kommissionen sikrede ikke, at de udvalg, der overvågede performance, blev nedsat i overensstemmelse med Kommissionens beslutninger (jf. punkt 48). Generelt var EU's støtte ikke synlig nok (jf. punkt 50).
Anbefaling 5 - Overvågningen af aktionerne
Kommissionen bør:
- konsolidere de oplysninger, der foreligger, så output og udfald, der fastsættes på AAP-plan, kan vurderes bedre
Tidsfrist: 2019.
- insistere på, at bestemmelserne vedrørende EU-aktioners synlighed anvendes.
Tidsfrist: udgangen af 2018.
69Det var meget varierende, i hvor høj grad resultaterne blev nået under de reviderede projekter. Kun halvdelen af de reviderede projekter leverede de planlagte output, navnlig på grund af forsinkelser i implementeringen (jf. punkt 54). De projekter i Revisionsrettens stikprøve, der blev gennemført i staten Rakhine, nåede ikke væsentlige resultater (jf. punkt 59). Det er en forspildt mulighed, at den nylig etablerede Joint Peace Fund ikke er målrettet mod den yderst sårbare region staten Rakhine (jf. punkt 60).
Anbefaling 6 - Opnåelse af resultater
Kommissionen bør:
- forbedre projektforvaltningen, så projektgennemførelsen ikke bliver forsinket
- igen undersøge muligheden for at henføre staten Rakhine til Joint Peace Funds kompetenceområde.
Tidsfrist: udgangen af 2018.
Vedtaget af Afdeling III, der ledes af Karel Pinxten, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 12. december 2017.
På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand
Bilag
Bilag I
Kort over Myanmar/Burma
Bilag II
FN-forvaltede trustfonde
Livelihoods and Food Security Trust Fund (LIFT) er en multidonortrustfond, der har som mål at hjælpe Myanmars/Burmas fattige og ugunstigt stillede ud af fattigdom og bistå dem med at overvinde fejlernæring og opbygge underhold. Fonden forvaltes af FN's Projektkontor (UNOPS).
Three Millennium Development Goals Fund (3MDG) har som mål at reducere byrden af tre overførbare sygdomme (HIV/AIDS, tuberkulose og malaria) og forbedre mødres og børns sundhed i Myanmar/Burma. Fonden afløste Three Diseases Fund (3DF) i 2012, hvor dennes aktiviteter ophørte. Den forvaltes af UNOPS.
Quality Basic Education Programme (QBEP) blev oprettet med det mål at udbygge den lige adgang til grundlæggende uddannelse og udvikling i den tidlige barndom, især i ugunstigt stillede samfund, der er vanskelige at nå. Den forvaltes af De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF).
Joint Peace Fund (JPF) skal støtte en nationalt ejet og inklusiv fredsproces i Myanmar/Burma. Den blev oprettet i 2015 og forvaltes af UNOPS.
| (millioner USD) | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Interventionssektor | Fond | Periode | Donorfondstildelinger | Forpligtet EU-bidrag | EU-forpligtelser i % af samlede donorbidrag | Pr. |
| Fødevaresikkerhed/ Livsgrundlag/ Landdistriktsudvikling |
LIFT | 2009-2017 | 439,7 | 130,2 | 30 % | 31.1.2017 |
| Sundhed | 3MDG | 2012-2017 | 279,6 | 31,5 | 11 % | 1.11.2016 |
| Uddannelse | QBEP | 2012-2017 | 76,6 | 28,5 | 37 % | 31.12.2016 |
| Fredsopbygning | JPF | 2015-2017 | 105,2 | 20,8 | 20 % | 28.2.2017 |
Kilde: Revisionsretten.
Bilag III
Den reviderede stikprøves projekter
| (millioner) | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Kontrakt nr. | Interventionssektor | Kontrahent | Kontrakt-beløb | Betalt | Startdato | Slutdato for operationer |
| Livelihoods and Food Security Trust Fund (LIFT) | UNOPS | 81,8 EUR | 47,5 EUR | 1.1.2012 | 31.12.2018 | |
| 1 | Projekt for landbrugsvirksomheder | Privat virksomhed | 18,1 USD | 11 USD | 18.12.2015 | 31.12.2018 |
| 2 | Projekt for fødevaresikkerhed | NGO | 22,1 USD | 15 USD | 1.3.2013 | 31.12.2015 |
| 3 | Projekt for fødevaresikkerhed | NGO | 10,5 USD | 4,3 USD | 1.1.2016 | 31.12.2018 |
| 4 | Mikrofinansieringsprojekt | FN-agentur | 7,0 USD | 6,7 USD | 1.11.2012 | 31.12.2018 |
| 5 | Projekt for markedsadgang | NGO | 4,0 USD | 3,4 USD | 11.6.2014 | 10.6.2017 |
| 6 | Projekt for fødevaresikkerhed | NGO | 2,1 USD | 0,8 USD | 10.6.2016 | 31.5.2019 |
| Three Millennium Development Goals Fund (3MDG) | UNOPS | 27,5 EUR | 22,4 EUR | 1.1.2013 | 31.12.2017 | |
| 7 | Projekt vedrørende tuberkulose | UNOPS | 13,0 USD | 4,5 USD | 1.10.2014 | 31.12.2017 |
| 8 | Mødres og børns sundhed | NGO | 6,8 USD | 5,6 USD | 1.7.2014 | 31.12.2017 |
| Quality Basic Education Programme (QBEP) | UNICEF | 22,0 EUR | 21,7 EUR | 1.1.2013 | 30.6.2017 | |
| 9 | Småbørnspleje | Religiøs organisation | 4,0 USD | 3,1 USD | 23.10.2014 | 30.6.2016 |
| 10 | Tidlig uddannelsesmæssig respons | NGO | 2,4 USD | 1,3 USD | 15.10.2013 | 20.6.2017 |
| (millioner euro) | ||||||
| 11 | Regeringsførelse | Medlemsstatsagentur | 20,0 | 9,4 | 1.8.2015 | 31.7.2019 |
| 12 | Regeringsførelse | Privat virksomhed | 12,2 | 2,4 | 1.10.2015 | 30.9.2018 |
| 13 | Bistand til hjemstedsfordrevne | NGO | 8,0 | 5,5 | 10.7.2012 | 9.4.2017 |
| 14 | Fredsopbygning | FN-agentur | 7,0 | 3,8 | 15.3.2015 | 14.3.2019 |
| 15 | Fredsopbygning | NGO | 7,0 | 4,4 | 1.2.2015 | 31.7.2018 |
| 16 | Bistand til hjemstedsfordrevne | NGO | 5,6 | 5,0 | 29.12.2012 | 14.8.2017 |
| 17 | Fredsopbygning | NGO | 5,0 | 2,8 | 1.3.2015 | 31.8.2018 |
| 18 | Fredsopbygning | NGO | 5,0 | 1,0 | 1.10.2016 | 30.9.2020 |
| 19 | Bistand til hjemstedsfordrevne | NGO | 3,2 | 2,9 | 1.2.2013 | 30.4.2017 |
| 20 | Fredsopbygning | Religiøs organisation | 2,0 | 1,6 | 1.1.2015 | 31.12.2017 |
Bilag IV
Vurdering af de enkelte projekter - oversigt
| Nr. | Godt udvalgt | Relevant | LOGFRAME | Godt overvåget | Planmæssig/ budget-absorption |
Output leveret | Vil sandsynligvis nå de forventede udfald | Aktionens bæredygtighed/exitstrategi | EU-synlighed | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| SMART-mål | RACER-indikatorer | Basislinje/ målværdier |
|||||||||
| 1 | Delvis | Ja | Delvis | Delvis | Nej | Ja | Ja | Ja | For tidligt | For tidligt | Delvis |
| 2 | Ja | Ja | Delvis | Delvis | Delvis | Nej | Nej | Nej | Nej | Delvis | Nej |
| 3 | Delvis | Ja | Ja | Ja | Ja | Delvis | Delvis | Delvis | For tidligt | For tidligt | Delvis |
| 4 | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Delvis | Delvis | Nej |
| 5 | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej | Delvis | Nej |
| 6 | Ja | Ja | Nej | Delvis | Delvis | Delvis | Delvis | Delvis | For tidligt | For tidligt | Delvis |
| 7 | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Delvis | Nej | Delvis | For tidligt | For tidligt | Ikke vurderet |
| 8 | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Delvis | Ja | Ja | Delvis | Ikke vurderet |
| 9 | Delvis | Delvis | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ikke vurderet |
| 10 | Delvis | Delvis | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | For tidligt | Nej |
| 11 | Ja | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Delvis | Delvis | For tidligt | For tidligt | Ikke vurderet |
| 12 | Ja | Delvis | Ja | Nej | Nej | Nej | Ja | Delvis | For tidligt | For tidligt | Ikke vurderet |
| 13 | Ja | Ja | Ja | Delvis | Nej | Delvis | Nej | Delvis | Delvis | Nej | Ikke vurderet |
| 14 | Delvis | Delvis | Ja | Delvis | Delvis | Ja | Delvis | Delvis | Nej | Delvis | Ikke vurderet |
| 15 | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Delvis | Delvis | Ja | For tidligt | For tidligt | Ja |
| 16 | Delvis | Ja | Ja | Delvis | Nej | Ja | Nej | Delvis | Delvis | Ja | Ikke vurderet |
| 17 | Ja | Ja | Ja | Delvis | Delvis | Delvis | Delvis | Ja | Ja | Ja | Delvis |
| 18 | Delvis | Ja | Ja | Delvis | Ikke relevant | For tidligt | Nej | For tidligt | For tidligt | For tidligt | For tidligt |
| 19 | Delvis | Delvis | Ja | Ja | Nej | Ja | Delvis | Ja | Delvis | Delvis | Ikke vurderet |
| 20 | Ja | Ja | Ja | Ja | Delvis | Ja | Delvis | Ja | For tidligt | For tidligt | Ja |
Akronymer og forkortelser
CDD: Udvikling med afsæt i lokalsamfundet
DCI: Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde
EIDHR: Det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder
EU-Udenrigstjenesten: Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
GD DEVCO: Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling
GD ECHO: Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan
ICI+: Instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier
IcSP: Instrument, der bidrager til stabilitet og fred (tidligere stabilitetsinstrumentet)
IDP: Internt fordreven
JPF: Joint Peace Fund (den fælles fredsfond)
LIFT: Livelihoods and Food Security Trust Fund (trustfonden for eksistenssikring og fødevaresikkerhed)
LRRD: Sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling
MIP: Flerårigt vejledende program
NGO: Ikke-statslig organisation
QBEP: Quality Basic Education Programme (program for kvalitetspræget grundlæggende uddannelse)
RACER: Relevant, accepteret, troværdig, enkel og robust
ROM: Resultatorienteret overvågning
SMART: Specifik, målbar, opnåelig, relevant og tidsbestemt
SWITCH-Asia: EU-finansieret program, der skal hjælpe forbrugere og virksomheder til at skifte til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion
UNICEF: De Forenede Nationers Børnefond
UNOPS: FN's Projektkontor
AAP: Årligt handlingsprogram
3DF: Three Diseases Fund (fonden for de tre sygdomme)
3MDG: Three Millennium Development Goals Fund (fonden for tre årtusindudviklingsmål)
Slutnoter
1 Data fra Verdensbanken, 2012-2016.
2 Finansieringsinstrumenter kan være landebaserede (bilaterale), regionale eller specifikt tematisk målrettede.
3 Ved direkte forvaltning er Europa-Kommissionen ansvarlig for alle EU-budgetgennemførelsesopgaverne, som udføres direkte af dens afdelinger enten i hovedsædet eller i EU-delegationerne. Ved indirekte forvaltning overlader Kommissionen budgetgennemførelsesopgaverne til internationale organisationer, EU-medlemsstaternes partnerlandes eller andre organers udviklingsagenturer.
4 Af 438 millioner euro for samtlige kontrakter (kilde: rapporten om forvaltningen af bistanden til tredjelande for 2016).
5 Planlægnings- og finansministeriet, afdelingen for økonomiske forbindelser med udlandet, https://mohinga.info/en/dashboard/location/.
6 Projekt 1-10.
7 Projekt 11.
8 Projekt 12-20.
9 Kommissionens revision vedrørende FN-organisationer.
10 Det primære mål for dagsordenen for forandring, der blev vedtaget i 2011, er at øge virkningen og effektiviteten af EU's udviklingspolitik væsentligt. Jf. https://ec.europa.eu/europeaid/policies/european-development-policy/agenda-change_en.
11 Pr. 31. januar 2017 for LIFT's, 1. november 2016 for 3MDG's og 28. februar 2017 for JPF's vedkommende. Datoerne varierer, fordi rapporteringscyklusserne er forskellige.
12 Jf. ovenfor.
13 UNICEF kunne ikke fremlægge attesterede pengestrømsopgørelser for QBEP.
14 Artikel 190, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).
15 Som fastsat i artikel 128 i finansforordningen nr. 966/2012 og artikel 190, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 for så vidt angår tilskud; artikel 190 i finansforordningen nr. 966/2012 og artikel 266, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning nr. 1268/2012 for så vidt angår tjenesteydelser; artikel 190 i finansforordningen nr. 966/2012 og artikel 268, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning nr. 1268/2012 for så vidt angår vareindkøb; samt artikel 190 i finansforordningen nr. 966/2012 og artikel 270, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning nr. 1268/2012 for så vidt angår bygge- og anlægsopgaver.
16 For så vidt angår det største projekt under denne komponent indikerede den oprindelige analyse i 2013, at denne aktion ville kræve et budget på 0,7 millioner USD, og noterede, at Den Globale Fond allerede støttede den med ca. 12,7 millioner USD. Ikke desto mindre fik aktionen i 2014 tildelt 11,4 millioner USD, et tal, der steg til 13 millioner USD i 2015, men der var ikke nogen forklaring på, hvorfor behovene var vokset så betragteligt.
| Begivenhed | Dato |
|---|---|
| Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start | 22.11.2016 |
| Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen (eller en anden revideret enhed) | 11.10.2017 |
| Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske procedure | 12.12.2017 |
| Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens officielle svar modtaget på alle sprog | 20.12.2017 |
Revisionsholdet
Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner vedrørende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.
Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsrettens Afdeling III, som er ansvarlig for revision af udgiftsområderne foranstaltninger udadtil, sikkerhed og retfærdighed. Ordføreren, Karel Pinxten, formand for afdelingen, fik støtte til udarbejdelsen af beretningen af sin kabinetschef, Gerard Madden, attaché og opgaveansvarlig Mila Strahilova, ledende administrator Beatrix Lesiewicz samt revisorerne Roberto Ruiz Ruiz og Francesco Zoia Bolzonello. Lingvistisk støtte blev ydet af Cathryn Lindsay.
Kontakt
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018
| ISBN 978-92-872-8938-4 | ISSN 1977-5636 | doi:10.2865/51330 | QJ-AB-17-025-DA-N | |
| HTML | ISBN 978-92-872-8935-3 | ISSN 1977-5636 | doi:10.2865/631633 | QJ-AB-17-025-DA-Q |
© Den Europæiske Union, 2018
Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.
SÅDAN KONTAKTER DU EU
Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da
Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:
- på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
- på følgende nummer: +32 22999696 eller
- pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da
SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU
Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: http://europa.eu
EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://op.europa.eu/da/web/general-publications/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se http://europa.eu/contact).
EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.
