EU's foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt fiskeri Kontrolsystemerne er på plads, men svækkes på grund af medlemsstaternes uensartede kontroller og sanktioner

Resumé

I Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ("ulovligt fiskeri") er en af de største trusler mod de marine økosystemer og undergraver bestræbelserne på at forvalte fiskeriet på bæredygtig vis. EU er en vigtig global aktør inden for fiskeri, både med hensyn til fiskerflåden (med omkring 79 000 fartøjer) og som verdens største importør af fiskevarer (34 % af den samlede verdenshandel i værdi). EU har forpligtet sig til at nå verdensmål 14.4 for bæredygtig udvikling om at sætte en stopper for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri senest i 2020. Dette mål er ikke nået, ikkebæredygtigt fiskeri forekommer fortsat, og der er risiko for, at produkter fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri sælges på EU's marked.

II Vi undersøgte EU's ramme, foranstaltninger og udgifter, der sigter mod at forhindre, at produkter fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ender på EU-borgernes tallerkener. Europa-Parlamentet anmodede Revisionsretten om at udarbejde en beretning om dette problem i 2018 og 2021. Med denne beretning ønsker vi at bidrage til de politiske drøftelser og den retlige udvikling vedrørende bekæmpelsen af ulovligt fiskeri. Revisionen dækkede perioden fra 2014 til 2020. Vi fokuserede på:

• effektiviteten af kontrolsystemer til hindring af importen af ulovlige fiskevarer
• effektiviteten af medlemsstaternes kontrolsystemer til kontrol af nationale flåder og farvande.

III Overordnet set konkluderer vi, at de eksisterende kontrolsystemer til bekæmpelse af ulovligt fiskeri til dels er effektive. De mindsker risikoen, men deres effektivitet svækkes på grund af medlemsstaternes uensartede anvendelse af kontroller og sanktioner.

IV Vores vigtigste resultater er beskrevet i det følgende.

1. EU oprettede i 2008 en fangstattesteringsordning for at garantere lovligheden af importerede fiskevarer. Sikring af et produkts lovlighed garanterer imidlertid ikke, at det er fanget bæredygtigt. Vi konstaterede, at ordningen havde forbedret sporbarheden og styrket importkontrollen. Ikke desto mindre risikerer forskelle i anvendelsesområdet for og kvaliteten af kontrollerne i medlemsstaterne at undergrave ordningens effektivitet. Den manglende digitalisering af ordningen mindsker effektiviteten og øger risikoen for svig.
2. Når Kommissionen og Rådet mener, at de gældende kontrolsystemer i tredjelande, der eksporterer fiskevarer til EU, er mangelfulde, kan de træffe foranstaltninger for at tilskynde til reformer. Vi konstaterede, at disse foranstaltninger havde vist sig at være nyttige og havde udløst positive reformer i de fleste af de berørte lande.
3. Medlemsstaterne er ansvarlige for, at EU's fiskerikontrolordning anvendes korrekt. Vi konstaterede, at man ved nationale kontroller ofte konstaterede forekomster af ulovligt fiskeri. Kommissionen har imidlertid identificeret betydelige mangler i fiskerikontrolsystemerne i nogle medlemsstater, hvilket fører til overfiskeri og underrapportering af fangster. Den er i færd med at træffe foranstaltninger for at afhjælpe disse mangler.
4. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond ydede støtte til overvågnings-, kontrol- og håndhævelsesaktiviteter med et samlet budget på 580 millioner euro. Vi konstaterede, at de 23 projekter, vi reviderede i fire medlemsstater, var i overensstemmelse med prioriteringerne og bidrog til at styrke kontrolsystemet.
5. I henhold til EU-rammen skal medlemsstaterne indføre effektive, afbalancerede og afskrækkende sanktioner for alle alvorlige overtrædelser af reglerne. Selv om langt størstedelen af de konstaterede alvorlige overtrædelser førte til sanktioner, var der betydelige forskelle medlemsstaterne imellem for overtrædelser af samme type. I nogle medlemsstater var sanktionerne hverken afbalancerede i forhold til den økonomiske gevinst ved overtrædelserne eller afskrækkende.

V På grundlag af disse revisionsresultater anbefaler vi, at Kommissionen:

• overvåger, at medlemsstaterne styrker deres kontrolsystemer til hindring af importen af ulovlige fiskevarer, og træffer de nødvendige foranstaltninger
• sørger for, at medlemsstaterne anvender afskrækkende sanktioner mod ulovligt fiskeri.

Indledning

01 EU er en vigtig global aktør inden for fiskeri. Det har en af verdens største fiskerflåder med omkring 79 000 fartøjer¹ og tegner sig for 6 % af verdens fiskeriproduktion fra fangster². Fiskerisektoren beskæftiger 129 540 fiskere direkte og har en årlig omsætning på 6,3 milliarder euro. De medlemsstater, som er førende på markedet med hensyn til mængder, er Spanien, Danmark, Frankrig og Nederlandene³.

02 EU's borgere konsumerer langt flere fiskevarer, end EU fanger eller opdrætter, og importerer 60 % af de konsumerede produkter for at dække efterspørgslen. Dette gør EU til verdens største importør af fiskevarer (34 % af den samlede verdenshandel målt i værdi)⁴.

03 I 2020 importerede EU fiskevarer for 23 milliarder euro. Figur 1 viser EU's vigtigste leverandører.

Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

04 Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ("IUU-fiskeri"), herefter "ulovligt fiskeri", omfatter en række forskellige fiskeriaktiviteter⁵, der strider mod nationale og regionale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, og som ikke er i overensstemmelse med flagstatens ansvar i henhold til folkeretten. Fiskeriaktiviteter betragtes som:

• ulovlige, når de gennemføres uden licens eller tilladelse, i strid med bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger eller i strid med nationale love/internationale forpligtelser
• urapporterede, når de ikke indberettes eller indberettes forkert til de relevante myndigheder
• uregulerede, når de gennemføres i områder uden gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og gennemføres på en måde, der strider mod statens forpligtelser med hensyn til bevarelse af levende marine ressourcer, eller når fiskerfartøjet ikke har nogen nationalitet.

05 De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) skønner, at omkring 94 % af de globale fiskebestande er fuldt udnyttede eller overudnyttede⁶ (jf. figur 2). Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri nedfisker fiskebestandene og udgør en af de største trusler mod de marine økosystemer, undergraver bestræbelserne på at forvalte fiskeriet bæredygtigt⁷ og presser nogle af dem så hårdt, at de er på randen af et sammenbrud⁸.

06 Selv om det er vanskeligt at fastslå det præcise omfang af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, blev det i en undersøgelse af dette emne anslået⁹, at det i starten af 2000'erne lå på 10-26 millioner ton på verdensplan, dvs. 11-19 % af de rapporterede fangster til en værdi af 10-23 milliarder dollar.

Den globale reaktion på ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

07 Fra net til tallerken kan fiskevarer fanges, omlades, landes, lagres, forarbejdes, transporteres og sælges gennem yderst komplekse og globaliserede forsyningskæder. Bekæmpelse af ulovligt fiskeri kræver derfor en global reaktion fra alle involverede, herunder suveræne nationer i deres egenskab af flag-, kyst-, havne- og markedsstater (jf. figur 3).

08 FN og FAO har hver især udarbejdet og vedtaget en række juridisk bindende instrumenter, handlingsplaner og frivillige retningslinjer. Disse elementer udgør en international ramme for ansvarligt fiskeri og bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. De beskrives i bilag I.

09 Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer er centrale interessenter i den internationale fiskeriforvaltning. De omfatter lande med fiskeriinteresser i et bestemt område og er ansvarlige for den fælles forvaltning af fælles og stærkt vandrende fiskebestande. De fleste af disse organisationer har beføjelser til at fastsætte bindende grænser for fangster og fiskeriindsats, tekniske foranstaltninger og kontrolforpligtelser for deres medlemmer. EU er part i alle større internationale instrumenter og medlem af 18 regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og fiskeriorganer¹⁰.

10 Bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri hører under verdensmålene for bæredygtig udvikling, som FN's Generalforsamling fastsatte i 2015¹¹. Under bæredygtighedsmål 14, "Livet i havet", fastsættes et ambitiøst mål for bæredygtigt fiskeri (14.4): "Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (…)". EU har forpligtet sig til at nå dette mål om at sætte en stoffer for ulovligt fiskeri senest i 2020¹². Dette mål er ikke nået¹³, ikkebæredygtigt fiskeri forekommer fortsat¹⁴, og der er stadig en risiko for, at produkter fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (herefter "ulovlige fiskevarer") sælges på EU's marked.

EU's ramme for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

11 Fiskeripolitik henhører under EU's enekompetence, hvilket betyder, at kun EU kan lovgive og vedtage bindende retsakter om bevarelse af marine biologiske ressourcer under den fælles fiskeripolitik. Denne politik fastsætter reglerne for forvaltningen af den europæiske fiskerflåde og bevarelsen af fiskebestande. EU-reglerne fastsætter f.eks. kvoter og mindstemål for fiskestørrelser for visse fiskerier. EU regulerer også fiskeredskaber og kan forbyde fiskeri i visse områder eller perioder.

12 En vigtig del af EU's fiskeripolitik er forordningen om den fælles markedsordning. Heri fastsættes EU's markedsføringsstandarder for fiskevarer og krav til forbrugeroplysning (mærkning), således at forbrugerne kan træffe valg vedrørende deres indkøb på et velinformeret grundlag. Mærket skal f.eks. angive handelsbetegnelsen, produktionsmetoden, fangstområdet og fiskeredskaberne. Der findes ikke noget EU-mærke, der certificerer fiskevarernes bæredygtighed.

13 I henhold til den fælles fiskeripolitik har EU vedtaget følgende primære reguleringsinstrumenter og afsat finansiering til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

EU's lovgivningsmæssige ramme

14 Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (primært vedrørende import) og fiskerikontrolforordningen (der primært fokuserer på EU-fiskeres overholdelse af reglerne) er de primære reguleringsinstrumenter til bekæmpelse af ulovligt fiskeri.

15 Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er det vigtigste EU-instrument til at forebygge, afværge og standse denne praksis. Den kræver, at medlemsstaterne griber ind over for fiskerfartøjer og EU-borgere, der udøver ulovlige fiskeriaktiviteter overalt i verden. De to mest centrale elementer i denne forordning er fangstattesteringsordningen og kortsystemet. Den første vedrører lovligheden af import, og den anden identificerer "tredjelande" (ikke-EU-lande), der ikke samarbejder om bekæmpelsen af ulovligt fiskeri.

16 Fiskerikontrolforordningen fokuserer på EU-flådens aktiviteter og opretter et EU-dækkende kontrolsystem, der skal sikre overholdelsen af den fælles fiskeripolitik. Den gælder for alle fiskeriaktiviteter i EU's farvande og alle fiskeriaktiviteter, der udføres andre steder af EU-fartøjer. Den suppleres af forordningen om bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder. Denne forordning fokuserer på kontrollen med tredjelandes fiskerfartøjer, der opererer i EU-farvande, og EU-fartøjer, der fisker andre steder.

17 Kontrolforordningen indeholder bestemmelser for medlemsstater og operatører med henblik på at forebygge og bekæmpe ulovligt fiskeri. Disse bestemmelser omfatter:

• overvågning af adgangen til farvande og ressourcer
• kontrol med udnyttelsen af fiskerimuligheder og -kapacitet
• sikring af korrekte håndhævelsesforanstaltninger i tilfælde af overtrædelser
• muliggørelse af sporbarheden af og kontrollen med fiskevarer gennem hele forsyningskæden fra net til tallerken.

18 I april 2017 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin evaluering af fiskerikontrolforordningen¹⁵, hvori den konkluderede, at kontrolsystemets effektivitet blev hæmmet af mangler i udformningen af forordningen. Kommissionen foreslog en række ændringer af kontrolforordningen i sit forslag til revision af EU's fiskerikontrolordning af 31. maj 2018¹⁶. Forslaget var ikke vedtaget i maj 2022.

Anvendelse af EU-midler

19 EU yder finansiering til støtte for fiskerikontrollen. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) finansierede EU's hav- og fiskeripolitik i 2014-2020. Under EU's prioritet 3, "Fremme af gennemførelsen af Den Fælles Fiskeripolitik", støttede fonden overvågnings-, kontrol- og håndhævelsesaktiviteter med et samlet budget på 580 millioner euro. Dens efterfølger, Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, vil fortsat yde støtte til kontrolforanstaltninger i perioden 2021-2027. Mindst 15 % af EU's økonomiske støtte pr. medlemsstat, i alt 797 millioner euro, skal efter planen afsættes til at fremme en effektiv fiskerikontrol og håndhævelse sammen med pålidelige data til videnbaseret beslutningstagning. Disse beløb suppleres med national medfinansiering.

Roller og ansvarsområder

20 Kommissionens Generaldirektorat for Maritime Anliggender og Fiskeri (GD MARE) er det organ, som har det primære ansvar for tilsynet med den fælles fiskeripolitik. Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) fremmer og koordinerer udviklingen af ensartede risikostyringsmetodologier og tilrettelægger uddannelse og koordinering/samarbejde mellem nationale kontrol- og inspektionsmyndigheder. Medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af de centrale krav i den fælles fiskeripolitik såsom fartøjsinspektion, importkontrol og anvendelse af sanktioner.

Lovlighed er ikke nogen garanti for bæredygtighed

21 De retlige rammer, der beskrives ovenfor, har til formål at sikre, at alle fiskevarer, der sælges i EU, er lovlige. De skal garantere forbrugerne i EU, at de produkter, de forbruger, ikke stammer fra ulovligt, urapporteret eller ureguleret fiskeri. Sikring af et produkts lovlighed garanterer imidlertid ikke, at det er fanget bæredygtigt.

22 For så vidt angår importerede produkter har EU's fangstattesteringsordning til formål at sikre, at flagstater certificerer lovligheden af alle importerede fiskevarer på grundlag af deres egne kontrol- og overvågningssystemer. Fiskefartøjer skal overholde flagstatens regler og, hvor det er relevant, reglerne i den kompetente regionale fiskeriforvaltningsorganisation eller kyststaten. Ordningen kan ikke sikre, at disse regler, der er vedtaget uden for EU, er tilstrækkeligt stringente til at garantere bæredygtigheden. Selv om en kyststat f.eks. ikke indfører regler for at begrænse overfiskeri eller miljøskadelige fiskemetoder, betragtes fangster i området som lovlige.

23 Vedrørende EU-flådens aktiviteter gælder det tilsvarende, at sikring af overholdelsen af EU-reglerne ikke betyder, at reglerne som sådan er tilstrækkelige til at sikre bæredygtigheden for fiskebestande og deres levesteder. Det Europæiske Miljøagentur rapporterede i 2019, at overudnyttelsen af kommercielle bestande af fisk og skaldyr fortsætter overalt i Europas have. I vores særberetning fra 2020 "Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt"¹⁷ konkluderede vi, at EU's foranstaltninger til beskyttelse af havmiljøet havde resulteret i målbare fremskridt i Atlanterhavet, men at der fortsat var et betydeligt overfiskeri i Middelhavet.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

24 Vi undersøgte EU's ramme, der skal forhindre, at produkter fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ender på EU-borgernes tallerkener. Europa-Parlamentet anmodede Revisionsretten om at udarbejde en beretning om dette problem i 2018 og 2021. Vi kiggede også på EU's udgifter og foranstaltninger fra 2014 til 2020. Vi undersøgte dette emne på grund af det ulovlige fiskeris indvirkning på bæredygtigheden af de marine ressourcer. Vi fokuserede på effektiviteten af:

•  kontrolsystemer til hindring af import af fiskevarer fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri til EU, herunder hvorvidt Kommissionen målrettede sine foranstaltninger for at imødegå centrale risici, og hvorvidt medlemsstaterne udførte effektive kontroller
•  medlemsstaternes kontrolsystemer til kontrol af nationale flåder og farvande, herunder hvorvidt EU-finansieringen var rettet mod betydelige risici og de opnåede resultater.

25 I forbindelse med vores revisionsarbejde:

• undersøgte vi rapporter fra Kommissionen og relevante agenturer samt foranstaltninger vedrørende fiskerikontrol og håndhævelse
• interviewede vi nationale myndigheder med ansvar for fiskerikontrol i Danmark, Spanien, Frankrig og Sverige, som var udvalgt på grund af størrelsen af deres fiskerisektor og handelsstrømme med tredjelande, størrelsen af den EU-finansiering, de modtager til at udføre kontrol, og den geografiske balance
• besøgte vi de svenske myndigheder med ansvar for fiskerikontrol, iagttog arbejdet på det svenske fiskeriovervågningscenter, foretog en inspektion på fiskemarkedet og en inspektion af et fartøj, der lå ved kaj. På grund af rejserestriktionerne som følge af covid‑19-pandemien kunne vi kun besøge Sverige på stedet i den periode, der var afsat til vores revisionsarbejde
• sammenlignede vi omfanget af og de vigtigste elementer i EU's fangstattesteringsordning med tilsvarende systemer i USA og Japan
• undersøgte vi 23 EU-finansierede projekter vedrørende fiskerikontrol til en værdi af 26,9 millioner euro, der blev gennemført i 2014-2020-programperioden. Vi udvalgte disse projekter for at dække en række forskellige udgifter og investeringer såsom patruljefartøjer, innovativ teknologi og driftsudgifter.

26 Med denne beretning ønsker vi at bidrage til de politiske drøftelser og den retlige udvikling vedrørende bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

Bemærkninger

27 Bemærkningerne fremlægges i to hovedafsnit. Det første dækker importkontrolsystemet for fiskevarer og det andet medlemsstaternes kontrolsystemer til kontrol af nationale flåder og farvande.

Importkontrolsystemet har mindsket risikoen for ulovlige fisk på EU's marked, men medlemsstaternes kontroller er uensartede

EU's fangstattesteringsordning forbedrede sporbarheden og styrkede importkontrollen

28 EU vedtog forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i 2008 og oprettede EU's innovative fangstattesteringsordning. Jf. figur 4 for nærmere oplysninger om ordningen.

29 Vi konstaterede, at denne ordning lukkede et stort hul i kontrollen, eftersom lovligheden af importerede fiskevarer ikke blev kontrolleret, inden den trådte i kraft, med undtagelse af visse regionsspecifikke regler, som omfattede en fangstdokumentationsordning. Under ordningen skal alle marine fiskevarer, der eksporteres til EU, ledsages af en fangstattest valideret af fiskerfartøjets flagstat. Attesten gør det muligt at spore fiskevarer gennem hele forsyningskæden frem til indførslen i EU. Det er flagstatens ansvar at attestere, at fiskevarerne ikke stammer fra ulovlige, urapporterede og uregulerede fiskeriaktiviteter, og at kontrollere deres overensstemmelse med gældende regler om bevarelse og forvaltning.

30 Vi gennemførte en benchmarkingundersøgelse, hvor vi sammenlignede EU's fangstattesteringsordning med tilsvarende systemer i USA og Japan. Disse lande er henholdsvis den anden- og tredjestørste importør i verden¹⁸. Vi sammenholdt ordningerne med hensyn til dækning, informationskrav og kontrolmekanismer.

31 I USA indførtes der med Seafood Import Monitoring Program (SIMP)¹⁹ tilladelses-, rapporterings- og registreringsprocedurer for import af fiskevarer, der er identificerede som truede af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri eller svig. Det drejer sig om 13 typer af fisk og skaldyr og næsten halvdelen af USA's import af fisk og skaldyr²⁰.

32 Japan har i øjeblikket ikke nogen national fangstdokumentationsordning for importerede fiskevarer, selv om en ordning er på vej i henhold til en ny lov vedrørende bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Landet anvender i stedet regionale fiskeriforvaltningsorganisationers ordninger²¹, hvor EU og USA også er kontraherende parter. EU anerkender disse fangstdokumentationsordninger for fiskeprodukter og skaldyr, der indføres til EU's marked²².

33 Vi konstaterede, at EU's fangstattesteringsordning var den mest omfattende med hensyn til anvendelsesområde, informationskrav samt validerings- og kontrolprocesser.

• EU-ordningen har det mest omfattende anvendelsesområde: Næsten alle fiskevarer skal være sporbare og certificerede. I modsætning til andre ordninger dækker EU-ordningen alle forarbejdede og ikkeforarbejdede vildtfangede marine fisk, der importeres fra tredjelande til EU-markedet.
• EU's og USA's ordninger har omfattende informationskrav, der giver mulighed for detaljeret sporbarhed. I mange tilfælde indsamler disse ordninger mere detaljerede oplysninger end dem, der er oprettet af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.
• EU-ordningen har det mest omfattende validerings- og kontrolsystem. I EU skal hvert parti ledsages af en attest, der er valideret af flagstaten, og medlemsstatens myndigheder skal foretage risikobaserede kontroller og verifikationer.

34 Bilag II indeholder yderligere oplysninger om vores benchmarking (EU's fangstattesteringsordning og tilsvarende systemer i USA og Japan).

Betydelige forskelle i anvendelsesområdet for og kvaliteten af medlemsstaternes kontroller svækker systemet

35 Hvert andet år skal medlemsstaterne indsende en rapport til Kommissionen om deres anvendelse af forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. De seneste tilgængelige data er fra 2019 (inklusive data for Det Forenede Kongerige), hvor alle medlemsstater undtagen Luxembourg indsendte en rapport. Det Europæiske Fiskerikontrolagentur udarbejdede en analyse af medlemsstaternes rapportering med et overblik over medlemsstaternes gennemførelse af forordningen.

36 Ifølge denne analyse landede omkring 2 000 udenlandske fartøjer, hovedsagelig fra Norge, Venezuela og Færøerne, deres fangster direkte i en EU-havn i 2019. EU-havnestaterne skulle foretage kontrol af mindst 5 % af de landede fangster, og den gennemsnitlige kontrolprocent lå på omkring 20 % for hele EU, selv om Polen og Danmark ikke opfyldte kravet om 5 %. Havneinspektioner bidrog til at konstatere overtrædelser i 11 % af sagerne, for det meste vedrørende rapporteringsforpligtelser.

37 De fleste importerede fiskevarer landes ikke direkte fra et fiskerfartøj i en EU-havn. Produkterne landes i stedet andre steder i verden og transporteres til EU med fragtskibe. I forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri kræves det, at der gennemføres kontroller i bestemmelsesmedlemsstaten snarere end ved indgangsstedet til EU. Når produkterne er godkendt, kan de sælges overalt i EU. Medlemsstatens kontroller skal derfor være robuste nok til at forhindre "kontrolshopping", hvor operatørerne udnytter det svageste led i kontrolsystemet. Denne risiko blev fremhævet af de kontrolmyndigheder, vi interviewede i to medlemsstater, og ved en undersøgelse i 2018²³.

38 I 2019 modtog medlemsstaternes myndigheder omkring 285 000 fangstattester og 35 000 forarbejdningserklæringer fra tredjelande. På grundlag af risikostyring kræves det i forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, at medlemsstaterne kontrollerer:

• at fangstattesterne er udfyldt og valideret af flagstaten (korrekt underskrift og stempel)
• at flagstaten har tilladelse til at eksportere til EU og ikke er identificeret som et ikkesamarbejdende tredjeland af EU i bekæmpelsen af ulovligt fiskeri ("rødt kort", jf. punkt 50), og at fiskerfartøjet ikke står opført som et fartøj, der giver sig af med ulovligt fiskeri
• at fangstattesterne for forarbejdede produkter angiver de samme arter og mængder som forarbejdningserklæringen.

39 Medlemsstaterne kan foretage yderligere og mere detaljerede kontroller (kaldet "verifikationer") i henhold til en risikoanalyse. Der er behov for en verifikation, hvis der er tvivl om ægtheden af en fangstattest eller fartøjets overholdelse af de gældende regler eller mistanke om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

40 Anvendelsesområdet for verifikationerne afhænger af kontrolmyndighederne i medlemsstaterne. De kan omfatte krydskontrol af alle dokumenter for at sikre konsekvens (f.eks. fangstattester, forarbejdningserklæringer, transportdokumenter) eller søgning af dokumentation fra eksterne kilder (gyldig licens til fartøjet, tilladelse til at fiske i det rapporterede fangstområde, mistanke om, at rederen/den egentlige ejer er involveret i ulovligt fiskeri, konsekvens mellem handelsmønstre og kendte fiskeriaktiviteter osv.). En verifikation kan også omfatte en fysisk inspektion af produktet, f.eks. hvis der hersker tvivl om arterne.

41 Generelt rapporterede medlemsstaterne, at de havde udført enten basale eller mere detaljerede kontroller af omkring 64 % af de fangstattester, de modtog. Fem medlemsstater (Tyskland, Litauen, Malta, Portugal og Sverige) rapporterede, at de kun havde foretaget de mere basale kontroller, mens Belgien, Finland, Italien og Rumænien ikke indberettede nogen oplysninger om dette.

42 Nogle gange fører verifikationen til spørgsmål, og medlemsstatens myndigheder må anmode om yderligere oplysninger fra flagstaten for at bekræfte gyldigheden af de dokumenter, som importøren har indsendt. I 2019 forekom dette mere end 1 000 gange i 19 medlemsstater. Fire medlemsstater (Ungarn, Rumænien, Sverige og Slovakiet) anmodede ikke om yderligere oplysninger fra nogen tredjelande mellem 2016 og 2019.

43 I forordningen om ulovligt, urapporteret, og ureguleret fiskeri kræves det, at medlemsstaterne afviser importvarer, hvis de ikke får relevante svar på deres spørgsmål. Østrig, Frankrig og Polen rapporterede i deres toårige rapporter, at mens nogle tredjelande besvarede deres anmodning fuldt ud, bekræftede andre blot attestens gyldighed og afviste at fremlægge yderligere dokumentation.

44 I 2019 afviste myndighederne i ti medlemsstater 29 importer (under 0,01 % af alle indkomne fangstattester det år), hovedsagelig på grund af manglen på en gyldig fangstattest eller manglende konsekvens mellem dokumentet og produkterne. I de fleste tilfælde blev produkterne sendt tilbage til eksportlandet.

45 Vores analyse af kontrolsystemerne for importerede produkter i Danmark, Spanien, Frankrig og Sverige bekræftede, at omfanget og kvaliteten af kontrollerne varierede betydeligt mellem medlemsstaterne, og det samme gjorde sig gældende for, hvor avancerede IT-systemerne var (jf. tabel 1). Vi rangordner IT-systemernes avancerede karakter som lav, mellemhøj eller høj.

EU's fangstattesteringsordning er papirbaseret, hvilket mindsker effektiviteten og øger risikoen for svig

46 EU's fangstattesteringsordning er stadig papirbaseret. Mens nogle tredjelande (Norge, USA og Det Forenede Kongerige) validerer og fremsender elektroniske fangstattester, sender importører fra andre lande indscannede kopier af dokumenter til medlemsstaternes myndigheder.

47 Der findes ingen EU-dækkende database over fangstattester, som medlemsstaterne har modtaget, og oplysninger i én medlemsstat er ikke tilgængelige for de andre. Den manglende digitalisering og systematiske informationsdeling mellem medlemsstaterne skaber mange udfordringer for kontrolsystemets virkningsfuldhed og effektivitet:

• Længere behandlingstid og administrative byrder: Medlemsstaternes myndigheder skal indsamle, behandle og lagre alle fangstattester og forarbejdningserklæringer i papirform. I 2019 udgjorde dette mere end 300 000 dokumenter. Tyskland, Spanien, Finland, Nederlandene og Sverige²⁴ har imidlertid udviklet deres egne IT-systemer, som kræver, at importørerne indlæser alle relevante data og vedhæfter en indscannet kopi af dokumenterne, hvilket mindsker byrden på myndighederne og forkorter behandlingstiden for importøren.
• Risiko for svig: Papirdokumenter, der er stemplet og underskrevet af tredjelande, er lettere at forfalske end digitalt underskrevne dokumenter. Den manglende informationsdeling i EU betyder, at kopier af attester svigagtigt kan indgives i flere medlemsstater.
• Forspildt mulighed for at automatisere kontrol og krydskontroller: En fælles database ville give mulighed for datasøgning og automatiske alarmer ved hjælp af tidstro krydscheck af alle data indgivet i alle medlemsstater. Selv om nogle medlemsstater har udviklet avancerede IT-systemer med automatiske kontroller²⁵, arbejder andre stadig uden nogen IT-redskaber.

48 For at afhjælpe disse mangler har medlemsstaterne gentagne gange anmodet Kommissionen om et oprette et EU-dækkende IT-system til at spore fangstattester og lette verifikationen. Kommissionen udviklede derfor sit "CATCH"-værktøj for at hjælpe medlemsstaterne med at detektere svig og misbrug af det papirbaserede system, samtidig med at kontroller og verifikationer blev forenklet og gjort hurtigere.

49 CATCH-systemet blev tilgængeligt i 2019, men ingen medlemsstater bruger det. Myndighederne i de fire medlemsstater, der er omfattet af denne revision, forklarede, at de ikke kunne se behovet eller merværdien, medmindre alle medlemsstater bruger CATCH. Kommissionens forslag om ændring af fiskerikontrolforordningen sigter mod at gøre CATCH obligatorisk i EU.

EU's kortsystem har vist sig at være nyttigt, men rammer ofte lande, der kun har minimal handel med fisk med EU, og der findes smuthuller

50 Fangstattesteringsordningen er baseret på, at tredjelande anvender effektive kontrolsystemer, når de attesterer fangster fra fiskerfartøjer, der sejler under deres flag. Når en flagstats kontrolsystem er mangelfuldt på centrale områder, er validerede fangstattester ikke nogen garanti for lovligheden af de produkter, der eksporteres til EU. Identificeringen af ikkesamarbejdende tredjelande, almindeligt kendt som et "rødt kort" i "kortsystemet", er derfor vigtig for at forhindre dette. Kortsystemets funktion beskrives i figur 5.

51 Kommissionen udviklede en trinvis metodologi til sit administrative samarbejde med tredjelande og proceduren til identificering af ikkesamarbejdende tredjelande under forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Vi gennemgik den eksisterende metodologi for at kontrollere, hvorvidt Kommissionen fokuserede på de rigtige risici og baserede sin afgørelse på gennemsigtige og objektive kriterier.

52 Kommissionen indsamler oplysninger fra en lang række kilder om tredjelandes foranstaltninger over for ulovligt fiskeri. Disse omfatter medlemsstater, FAO, regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og ikke-statslige organisationer. Hvis der er tegn på, at et tredjeland ikke overholder den internationale fiskerilovgivning eller sit ansvar som flag-, kyst- havne- eller forarbejdningsstat, kan Kommissionen beslutte at indlede et administrativt samarbejde med det pågældende land for at gennemføre en mere omfattende evaluering.

53 Kommissionen evaluerer landets overholdelse af reglerne på grundlag af et spørgeskema, der sendes til landets myndigheder, i de fleste tilfælde en analyse foretaget af Det Europæiske Fiskerikontrolagentur af en stikprøve af fangstattester og forarbejdningserklæringer fra det pågældende land og, efter aftale med de nationale myndigheder, en eller flere evalueringer på stedet.

54 Hvis Kommissionen konstaterer alvorlige problemer, kan den støtte landet gennem kapacitetsopbygningsseminarer eller vejledning for at forbedre det nationale system. I de fleste tilfælde gennemfører landet de nødvendige reformer og forbedringer, og der er ikke nogen grund til at udstede en formel advarsel. Hvis der er tilstrækkelig dokumentation for betydelige mangler, og den uformelle dialog ikke giver resultater, underretter Kommissionen landet om, at det risikerer at blive identificeret som et "ikkesamarbejdende tredjeland" ("gult kort").

55 Kommissionen underretter tredjelandet med en beslutning om forhåndsidentifikation og beskriver sit ræsonnement (jf. figur 6) på grundlag af kriterier fastsat i forordningen. Denne beslutning ledsages af en handlingsplan. Den foreslår foranstaltninger, der kan afhjælpe de konstaterede problemer, med en indledende frist på seks måneder (som kan forlænges). I løbet af denne periode samarbejder Kommissionen fortsat med landet og yder teknisk bistand.

56 Selv om forhåndsidentifikationen ikke omfatter nogen sanktioner, er advarslen normalt tilstrækkeligt til at sætte gang i relevante reformer. Siden kortsystemet blev lanceret, har Kommissionen udstedt gule kort til 27 tredjelande. 14 gule kort blev ophævet efter et til fire år efter betydelige reformer i de pågældende lande. Vi fandt dokumentation for, at det gule kort og det efterfølgende samarbejde førte til positive forandringer (jf. tekstboks 1).

57 Nogle af de lande, der tidligere har fået et gult kort, er vigtige handelspartnere med en betydelig eksport til EU (f.eks. Thailand, Ecuador og Vietnam). Mange andre er ikke. Omfanget af handelen med fiskevarer mellem EU og 14 af de 27 lande ligger et sted mellem minimalt og ikkeeksisterende (jf. figur 7). Nogle af dem har ikke informeret Kommissionen om, hvilket organ der er deres attesteringsmyndighed, og har derfor ikke tilladelse til at handle med fiskevarer. Risikoen for, at fiskevarer fra ulovlige, urapporterede og uregulerede aktiviteter kommer ind på EU-markedet fra disse lande, ser derfor ud til at være begrænset.

58 Kommissionen begrunder fokuseringen på lande, hvis handel med fiskevarer med EU er minimal, med, at de fungerer som "bekvemmelighedsflag"-lande (jf. tekstboks 2). Der foregår mange interaktioner mellem operatører og kompetente myndigheder i flag-, kyst-, havne- og markedsstater gennem hele forsyningskæden. Hvis disse lande ikke opfylder deres forpligtelser, medfører det derfor en risiko for ulovlige, urapporterede og uregulerede fiskeriaktiviteter og begrænser sporbarheden, hvilket kan resultere i, at produkter fra ulovligt fiskeri importeres til EU-markedet.

59 I mangel af en tilstrækkelig indsats fra de nationale myndigheder for at afhjælpe de konstaterede problemer kan Kommissionen identificere landet som et "ikkesamarbejdende tredjeland" ("rødt kort"). Et rødt kort betyder, at medlemsstaterne skal afvise al import af fiskevarer fra det pågældende lands fartøjer. Efter identificeringen fremsætter Kommissionen et forslag til en gennemførelsesafgørelse til Rådet om, at landet skal opføres som et land, der ikke samarbejder. Det udløser yderligere restriktive foranstaltninger, når afgørelsen vedtages, idet EU-fartøjer forbydes at fiske i det pågældende lands farvande, og eksisterende fiskeripartnerskaber opsiges.

60 Der findes ikke noget folkeretligt grundlag for at forhindre omflagning af et fiskerfartøj eller for at forhindre tredjelandes fartøjer i at operere i den eksklusive økonomiske zone tilhørende lande, der har fået et kort. De økonomiske virkninger af et rødt kort er derfor begrænset af et smuthul, nemlig at fartøjer, der sejler under en "ikkesamarbejdende" flagstats flag, alligevel kan omflage til et andet land, og at fartøjer fra tredjelande stadig kan operere i det pågældende lands eksklusive økonomiske zone. I begge tilfælde kan deres attesterede fangster lovligt eksporteres til EU.

61 Af de 27 procedurer, der er indledt siden 2012, resulterede de seks i et rødt kort (jf. eksemplet i tekstboks 3). Tre af disse lande er siden blevet fjernet fra listen.

62 Kommissionen kan fremsætte forslag om, at Rådet fjerner et land, der har fået rødt kort, fra listen, når de væsentligste identificerede mangler er blevet afhjulpet, og der findes en politisk vilje til at fortsætte indsatsen for at bekæmpe ulovligt fiskeri og overholde folkeretten.

63 Når et gult eller rødt kort er blevet ophævet, fortsætter Kommissionen samarbejdet med landet og identificerer enhver udvikling, der går i den forkerte retning, så snart den forekommer. I Panama og Ghana fulgte Kommissionen f.eks. op efter ophævelse af det gule kort og konstaterede en begrænset indsats for at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Disse to lande blev forhåndsidentificeret for anden gang.

Medlemsstater afslørede ulovligt fiskeri udført af nationale flåder og i nationale farvande, men sanktionerne er ikke altid afskrækkende

Medlemsstaternes kontroller af nationale flåder og farvande afslørede ulovligt fiskeri

64 Medlemsstaterne er ansvarlige for den korrekte anvendelse af EU's fiskerikontrolordning med henblik på at sikre overholdelsen af den fælles fiskeripolitik²⁷. De skal kontrollere fiskeriaktiviteter i deres egne farvande og aktiviteter udført af fiskerfartøjer under deres flag, uanset deres position. Omkring 20 % af EU-fartøjernes fangster foregår i tredjelande eller på åbent hav²⁸.

65 Figur 8 viser de ressourcer, der er afsat til kontrol af fiskeriaktiviteter, der foregår i EU's farvande, eller som udføres af EU's flåde.

66 I fem havområder (det østlige Atlanterhav og Middelhavet, Sortehavet, Østersøen, Nordsøen og de vestlige farvande i det nordøstlige Atlanterhav) er visse fiskerier omfattet af specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer. Disse programmer omfatter fælles mål, prioriteter og procedurer for inspektionsaktiviteter udført af alle de involverede medlemsstater. For at tilskynde til et tættere samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne koordinerer Det Europæiske Fiskerikontrolagentur fælles ressourceanvendelsesplaner, hvor inspektører fra forskellige medlemsstater deltager i inspektioner. I 2020 foretog medlemsstaterne 38 450 inspektioner, som blev indberettet til agenturet som led i fælles ressourceanvendelsesplaner, og man konstaterede 2 351 overtrædelser²⁹.

67 Medlemsstaterne rapporterer om resultaterne af deres kontrolaktiviteter hvert femte år. Fra 2015-2019 gennemførte de 345 510 inspektioner, og ved 13 %³⁰ af disse identificerede de mindst én formodet overtrædelse, og ved 6 % konstaterede de mindst én alvorlig overtrædelse. Medlemsstaterne rapporterede i alt om 69 400 overtrædelser i løbet af denne periode, og mere end 76 % blev identificeret af bare tre medlemsstater og Det Forenede Kongerige: Italien (46 %), Det Forenede Kongerige (12 %), Grækenland (11 %) og Spanien (8 %).

68 Figur 9 viser en opdeling af alvorlige overtrædelser fordelt på fiskeriaktivitet.

69 Fejlrapportering af fangster er fortsat et alvorligt problem i EU-fiskeriet. Et aspekt er den manglende rapportering af uønskede fangster (jf. tekstboks 4).

Kommissionen identificerede betydelige svagheder i nationale kontrolsystemer og er begyndt at adressere dem

70 Kommissionen er ansvarlig for tilsynet med og håndhævelsen af den korrekte anvendelse af fiskerikontrolforordningen og reglerne i den fælles fiskeripolitik i alle medlemsstater³⁴. Den evaluerer medlemsstaterne gennem verifikationer, uafhængige inspektioner og revisioner.

71 I 2021 rapporterede Kommissionen om resultaterne af sit tilsyn med medlemsstaterne i perioden 2015-2019³⁵. Den fokuserede på den korrekte vejning, registrering og sporbarhed af fangster, kontrol af landingsforpligtelsen, overvågning og kontrol af den eksterne flåde og verifikation af motoreffekt. Alle disse foranstaltninger er uundværlige for den korrekte overvågning af kvoteudnyttelsen og ressourcernes bæredygtighed

72 Kommissionens arbejde har "vist, at der er betydelige mangler" i de medlemsstater, hvor den reviderede kontrollen af vejning, registrering og sporbarhed af fangster (Danmark, Irland, Belgien og Nederlandene). Disse mangler fører til overfiskeri og underrapportering af fangster.

73 Kommissionen træffer afhjælpende foranstaltninger. Mellem 2015 og 2020 indledte Kommissionen 34 uformelle sager på sin online "EU Pilot"-problemløsningsplatform for at afhjælpe konstaterede svagheder sammen med medlemsstaterne. Den udarbejdede også 16 handlingsplaner med medlemsstaterne³⁶ for at afhjælpe mangler vedrørende fangstregistrering, sanktionssystemer, risikostyringsprocesser, edb-baseret datavalidering/automatiske krydschecksystemer og sporbarhedskrav.

74 Mellem 2015 og 2021 indledte Kommissionen 11 traktatbrudssager (retssager) mod medlemsstater vedrørende manglende effektiv gennemførelse af landingsforpligtelsen, tilstrækkelig kontrol af deres eksterne flåde eller fiskeri, manglende anvendelse af et effektivt sanktionssystem i tilfælde af alvorlige overtrædelser eller manglende kontrol af fangstregistrering og vejningssystemer.

EU-finansierede projekter bidrog til at styrke kontrolsystemet

75 Den Europæiske Hav- og Fiskerifond yder støtte til overvågnings-, kontrol- og håndhævelsesaktiviteter med et samlet budget på 580 millioner euro for programperioden 2014-2020.

76 De seneste data (slutningen af 2020) viser, at medlemsstaterne udvalgte operationer til en værdi af 440 millioner euro til kontrolforanstaltninger³⁷. De støtteberettigede foranstaltninger omfattede installation og udvikling af kontrolteknologi, modernisering og indkøb af patruljefartøjer og luftfartøjer, driftsomkostninger samt udvikling af innovative kontrolteknikker (jf. figur 10).

77 Vi udvalgte en stikprøve på 23 projekter til en samlet værdi af 27 millioner euro (med 22,4 millioner euro i medfinansiering fra EU), som blev bevilget til kontrol og håndhævelse i Danmark, Spanien, Frankrig og Sverige. De udvalgte projekter omfattede IT-udvikling, patruljefartøjer, innovativ teknologi og driftsomkostninger (jf. figur 11). Ud af de 23 projekter i stikprøven blev de 20 gennemført af offentlige organer og tre af private støttemodtagere.

78 For hvert af disse projekter vurderede vi, hvorvidt målene opfyldte de behov, som forvaltningsmyndigheden havde identificeret i de nationale operationelle programmer for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond eller prioriteringerne for kontrol og håndhævelse på EU-niveau³⁸. Vi udførte en dokumentkontrol af hvert enkelt projekt, hvor vi analyserede ansøgnings- og udvælgelsesprocedurer, gennemførelse og omkostninger. I hvert tilfælde konstaterede vi, at alle de udvalgte projekter var i overensstemmelse med de national prioriteter og EU's prioriteter og bidrog til at styrke medlemsstaternes kontrolsystemer.

79 Fem projekter i vores stikprøve, til en samlet værdi af 8,5 millioner euro, dækkede nogle af omkostningerne i forbindelse med kontrolmyndighedernes deltagelse i fælles ressourceanvendelsesplaner eller specifikke kontrolaktiviteter. EU-midlerne finansierede elementer som vedligeholdelse af fartøjer, lønninger og brændstof til patruljer. De myndigheder i medlemsstaterne, som vi interviewede, bekræftede, at EU-finansieringen var vigtig for at støtte disse operationer. I hele EU førte de fælles ressourceanvendelsesplaner til afsløring af 2 351 overtrædelser i 2020 som forklaret i punkt 66.

80 Tre projekter til en samlet værdi af 5,31 millioner euro vedrørte anskaffelse eller opgradering af patruljefartøjer. Dette omfattede et nyt patruljefartøj og udskiftning af seks motorer i fire både tilhørende den galiciske kystvagt og renovering af et patruljefartøj i Frankrig til anvendelse i Det Indiske Ocean. Vi verificerede, at myndighederne havde gennemført udbudsprocedurer for at minimere omkostningerne, og at disse fartøjer primært ville blive anvendt til fiskerikontrol.

81 Syv projekter til en samlet værdi af 5,1 million euro drejede sig om "indkøb, installation og udvikling af teknologi". Der var primært tale om IT-investeringer hos kontrolmyndighederne for at hjælpe dem til at blive bedre til at målrette og udføre deres kontroller. De projekter, vi udvalgte, omfattede brug af modeller med kunstig intelligens til risikobaseret kontrol, udvikling af et websted til rapportering af ulovligt fiskeri og flere IT-systemer til brug ved analyse og deling af fiskeridata. De kontrolmyndigheder, vi interviewede, bekræftede, at disse værktøjer var nyttige til deres operationer.

82 Vi udvalgte fem innovative projekter til en samlet værdi af 1,83 millioner euro, der sigtede mod at finde omkostningseffektive metoder til at forbedre kontrollen. Figur 12 viser fire af disse projekter.

83 Andre udvalgte projekter omfattede indkøb af containere til oplagring af beslaglagt udstyr såsom ulovlige fangstredskaber, opførelse af operationscentre til fiskeriinspektører og private operatørers investeringer i sporbarhedssystemer.

De sanktioner, som medlemsstaterne pålægger, er forskellige og virker ikke altid afskrækkende

84 I følge præamblen til forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri skyldes det konsekvent høje antal alvorlige overtrædelser af fiskeripolitikkens regler, der begås i EU's farvande eller af EU-operatører, i høj grad utilstrækkelige afskrækkende sanktioner fra medlemsstaternes side. Den tilføjer, at de mange forskellige sanktioner på tværs af medlemsstaterne tilskyndede ulovlige operatører til nøje at udvælge de havområder eller områder, der tilhører de mest eftergivende medlemsstater. For at rette op på denne svaghed indførte forordningen bestemmelser til styrkelse og standardisering af sanktioner på tværs af EU.

85 EU-reglerne om sanktioner gælder for alle "alvorlige overtrædelser". Det er op til de enkelte medlemsstaters myndigheder at afgøre, hvorvidt en specifik overtrædelse skal betragtes som alvorlig, under hensyntagen til kriterier som den forvoldte skade, dens værdi, overtrædelsens omfang og tidligere overtrædelser. Alvorlige overtrædelser vedrører ulovlige aktiviteter såsom fiskeri uden licens eller tilladelse, manglende indberetning af fangster, fiskeri i et lukket område eller uden kvotetildeling og brug af ulovlige redskaber³⁹. Manglende overholdelse af landingsforpligtelsen kan også betragtes som en alvorlig overtrædelse⁴⁰.

86 I henhold til EU-reglerne skal medlemsstaterne pålægge effektive, afbalancerede og afskrækkende sanktioner for alle alvorlige overtrædelser af reglerne. Et nøgleprincip er, at de samlende sanktioner effektivt bør "berøve[...] de ansvarlige den økonomiske gevinst ved alvorlige overtrædelser". Der bør også tages hensyn til værdien af den skade, der påføres fiskeressourcerne og det marine miljø.

87 Med henblik på at fremme lige vilkår i EU indførte lovgivningen et sanktionssystem for alvorlige overtrædelser. Når der konstateres en alvorlig overtrædelse, skal myndighederne uddele sanktionspoint til indehaveren af fiskerilicensen og skibsføreren. Over en vis tærskel, som defineres i forordningen, suspenderes eller ophæves licensen.

88 I 2019 gennemførte Kommissionen en undersøgelse af alle medlemsstaternes sanktionssystemer for overtrædelser af den fælles fiskeripolitiks regler⁴¹. Den er baseret på data fra medlemsstaternes myndigheder, der dækker perioden 2015-2019. Undersøgelsen fremhævede talrige positive resultater.

• Langt størstedelen (92 %) af de konstaterede alvorlige overtrædelser førte til en efterforskning eller retsforfølgning.
• Af alle de efterforskede eller retsforfulgte overtrædelser førte 92 % til sanktioner.
• Der gik normalt kort tid, før sanktioner blev håndhævet og sanktioner i forbindelse med alvorlige overtrædelser fandt i gennemsnit anvendelse inden for ti måneder fra overtrædelserne blev konstateret. Medlemsstater, der hovedsagelig anvender strafferetlige frem for administrative procedurer, meldte om længere sagsbehandlingstider.

89 Undersøgelsen satte også fokus på, at der er adskillige huller i medlemsstaternes anvendelse af sanktioner, hvilket undergraver effektiviteten af kontrolsystemet og de lige vilkår. De er anført nedenfor:

• Der er stor forskel i procentdelen af overtrædelser, der betegnes som "alvorlige", på grund af forskellige nationale kriterier. Denne form for overtrædelser sanktioneres derfor forskelligt.
• Der er betydelige forskelle i bødestørrelserne mellem de nationale lovgivninger med maksimumsbeløb fra 1 624 euro (Rumænien) til 600 000 euro (Spanien) for administrative sanktioner og fra 10 224 euro (Bulgarien) til 16 000 000 euro (Estland) for strafferetlige sanktioner. I praksis lå den gennemsnitlige bøde for overtrædelser af samme type mellem omkring 200 euro (Cypern, Litauen og Estland) og mere end 7 000 euro (Spanien). I nogle medlemsstater, hvis fiskerflåder omfatter store fartøjer, eller som opererer uden for EU's farvande (Grækenland, Litauen, Letland), er de maksimale bøder meget lave i forhold til aktivitetsniveauet, hvilket skaber tvivl om deres forholdsmæssighed og afskrækkende virkning.
• Nogle medlemsstater (Cypern, Litauen, Rumænien) udsteder hyppigt advarsler i stedet for bøder ved ikke-alvorlige overtrædelser, mens andre (Danmark, Spanien) også gør det ved alvorlige overtrædelser.
• Der er betydelige forskelle i anvendelsen af ledsagende sanktioner (f.eks. konfiskation af fiskevarer/ulovlige fiskeredskaber, suspension af fiskerilicensen), som kun blev hyppigt anvendt i nogle medlemsstater (Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Nederlandene).
• Der er en betydelig variation i anvendelsen af systemet med strafpoint, og nogle medlemsstater (Grækenland, Rumænien, Kroatien, Irland) gav aldrig eller sjældent strafpoint for alvorlige overtrædelser (hvilket er i strid med fiskerikontrolforordningen).

90 På grundlag af vores vurdering af resultaterne af denne undersøgelse og vores eget revisionsarbejde konkluderer vi, at der ikke gælder lige vilkår i EU. Det mest alvorlige er, at sanktionerne i nogle medlemsstater ikke er afbalancerede i forhold til den økonomiske gevinst ved overtrædelserne, og at de ikke er tilstrækkelige til at have nogen afskrækkende virkning. Dette er urimeligt for lovlydige operatører og medfører en risiko for konsekvent manglende overholdelse.

91 I sit forslag fra 2018 om en revision af fiskerikontrolsystemet foreslog Kommissionen en række ændringer af den eksisterende lovgivning for nemmere at kunne standardisere sanktionerne for overtrædelser af den fælles fiskeripolitik i medlemsstaterne. Disse omfatter mere specifikke kriterier for bestemmelse af overtrædelsernes alvor, en automatisk kvalificering af visse overtrædelser som alvorlige og fastsættelse af standardiserede minimums- og maksimumssanktioner for alvorlige overtrædelser.

Konklusioner og anbefalinger

92 Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri nedfisker fiskebestandene og udgør en af de største trusler mod de marine økosystemer, undergraver bestræbelserne på at forvalte fiskeriet bæredygtigt og presser nogle af dem så hårdt, at de er på randen af et sammenbrud. Bekæmpelse af ulovligt fiskeri bør garantere forbrugerne i EU, at de produkter, de konsumerer, ikke stammer fra ulovligt, urapporteret eller ureguleret fiskeri. Men selv om det er nødvendigt, garanterer sikring af et produkts lovlige oprindelse ikke, at det fanget bæredygtigt.

93 Vi undersøgte EU's udgifter og foranstaltninger, der sigter mod at forhindre, at produkter fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ender hos EU-borgerne. Vi dækkede kontrolsystemerne, der skal forhindre import af ulovlige fiskevarer til EU, og medlemsstaternes kontrolsystemer til kontrol af nationale flåder og farvande.

94 Overordnet set konkluderer vi, at de eksisterende kontrolsystemer til bekæmpelse af ulovligt fiskeri til dels er effektive. De mindsker risikoen, men deres effektivitet svækkes på grund af medlemsstaternes uensartede anvendelse af kontroller og sanktioner.

95 EU vedtog forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i 2008 og oprettede EU's fangstattesteringsordning. Vi konstaterede, at ordningen havde forbedret sporbarheden og styrket importkontrollen (punkt 28 og 29). Sammenlignet med tilsvarende ordninger var EU's ordning den mest omfattende med hensyn til anvendelsesområde, informationskrav samt validerings- og kontrolprocesser (punkt 30-34).

96 Medlemsstaternes myndigheder skal udføre risikobaserede kontroller for at sikre, at al import ledsages af gyldige fangstattester, og verificere oplysningerne i hver enkelt attest. Vi konstaterede, at de betydelige forskelle i anvendelsesområdet for og kvaliteten af medlemsstaternes kontroller og verifikationer har undergravet systemets effektivitet og ført til en risiko for, at operatørerne udnytter det svageste led (punkt 35-45).

97 EU's fangstattesteringsordning er stadig papirbaseret. Der findes ingen EU-dækkende database, hvor man registrerer alle de fangstattester, som medlemsstaterne har modtaget. Dette mindsker kontrolsystemets virkningsfuldhed og effektivitet og skaber risiko for svig. En digital EU-dækkende løsning udviklet af Kommissionen blev stillet til rådighed i 2019, men medlemsstaterne bruger den ikke. Kommissionens forslag om ændring af fiskerikontrolforordningen sigter mod at gøre CATCH obligatorisk i EU (punkt 46-49).

98 Når en flagstats kontrolsystem er mangelfuldt på centrale områder, kan validerede fangstattester ikke garantere, at produkter, der eksporteres til EU, ikke stammer fra ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Identificeringen af "ikkesamarbejdende tredjelande", almindeligt kendt som et "rødt kort" i "kortsystemet", er vigtig med henblik på at forhindre ulovlige produkter i at komme ind på markedet. Vi konstaterede, at kortsystemet havde vist sig at være nyttigt og havde ført til reformer i de fleste af de berørte tredjelande. Selv om kortsystemet ofte rammer lande, hvis handel med fiskevarer med EU er minimal, fungerer disse lande ofte som "bekvemmelighedsflag"-lande og skaber dermed en risiko for ulovligt fiskeri (punkt 50-63).

Anbefaling 1 - Overvåge, at medlemsstaterne styrker deres kontrolsystemer til hindring af importen af ulovlige fiskevarer, og træffe de nødvendige foranstaltninger

Med henblik på at styrke kontrollen med importerede produkter bør Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne for at:

1. fortsætte digitaliseringen af fangstattesteringsordningen og udvikle automatiske kontroller og risikoalarmer for at støtte kontrolaktiviteterne
2. samarbejde med medlemsstaterne hen imod en ensartet anvendelse af risikoidentificeringskriterier og overvåge, hvorvidt medlemsstaternes kontroller og verifikationer fokuserer på de identificerede risici
3. overvåge, at anvendelsesområdet for og kvaliteten af medlemsstaternes kontroller opfylder behovet for at imødegå risiciene, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle mangler.

Måldato for gennemførelsen: 2026

99 Medlemsstaterne skal kontrollere fiskeriaktiviteter i deres egne farvande og fiskeriaktiviteter, der udføres andre steder af fiskerfartøjer under deres flag. Data viser, at man ved nationale kontroller ofte konstaterede forekomster af ulovligt fiskeri, selv om tre medlemsstater og Det Forenede Kongerige konstaterede omkring 75 % af alle de indberettede overtrædelser. Fejlindberetning af fangster er den mest almindelige overtrædelse, der begås af EU-flåden, efterfulgt af fiskeri i et lukket område eller uden kvotetildeling samt brug af ulovlige redskaber. Der findes betydelig dokumentation for, at håndhævelsen af landingsforpligtelsen er en udfordring, og at der stadig foregår ulovligt udsmid til søs (punkt 64-69).

100 Kommissionen har under sit arbejde identificeret betydelige mangler i nogle medlemsstaters kontrol af fangstvejning, registrering og sporbarhed. Disse mangler har ført til overfiskeri og underrapportering af fangster, og Kommissionen træffer foranstaltninger for at afhjælpe dem (punkt 70-74).

101 Den Europæiske Hav- og Fiskerifond har ydet støtte til overvågning, kontrol og håndhævelse med et samlet budget på 580 millioner euro for programperioden 2014-2020. Vi udvalgte en stikprøve på 23 projekter vedrørende kontrol og håndhævelse i fire medlemsstater. Vi konstaterede, at disse projekter var i overensstemmelse med de nationale prioriteter eller EU's prioriteter og bidrog til at styrke kontrolsystemet (punkt 75-83).

102 I henhold til EU-rammen skal medlemsstaterne indføre effektive, afbalancerede og afskrækkende sanktioner for alle alvorlige overtrædelser af reglerne. Et nøgleprincip er, at de samlende sanktioner effektivt skal "berøve de ansvarlige den økonomiske gevinst ved alvorlige overtrædelser" (punkt 84-87).

103 Langt størstedelen af de konstaterede alvorlige overtrædelser førte til efterforskning eller retsforfølgning, der resulterede i rettidige sanktioner. Sanktionsniveauet varierede imidlertid betydeligt medlemsstaterne imellem for overtrædelser af samme type. En sammenligning af anvendelsen af sanktioner i nationale systemer afslørede, at der ikke gælder lige vilkår EU. Det er yderst alvorligt, at sanktionerne i nogle medlemsstater ikke er afbalancerede i forhold til den økonomiske gevinst ved overtrædelserne, og at de ikke er afskrækkende (punkt 88-91).

Anbefaling 2 - Sikre, at medlemsstaterne anvender afskrækkende sanktioner mod ulovligt fiskeri

Kommissionen bør arbejde for en ensrettet og effektiv anvendelse af et afskrækkende sanktionssystem for ulovligt fiskeri i alle medlemsstater ved:

1. at kontrollere, at medlemsstaterne anvender sanktioner ved alvorlige overtrædelser
2. at kontrollere, at værdien af den sanktion, som medlemsstaterne pålægger, ikke er mindre end den økonomiske gevinst ved overtrædelsen, og at den er afskrækkende nok til at forhindre gentagne overtrædelser
3. at kontrollere, at anvendelsen af systemet med strafpoint i alle medlemsstater er harmoniseret

Måldato for gennemførelsen: 2024

1. at træffe nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle mangler.

Måldato for gennemførelsen: 2026

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Joëlle Elvinger, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 14. juli 2022.

Bilag

Bilag I - Internationale instrumenter til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

Bilag II - Benchmarking af EU's fangstattesteringsordning i forhold til lignende systemer i USA og Japan

Forkortelser

CCAMLR: Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis

CCSBT: Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun

EFCA: Det Europæiske Fiskerikontrolagentur

EHFF: Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

FAO: FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation

ICCAT: Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet

IUU: Ulovligt, urapporteret og ureguleret

Glossar

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond: EU-fond, der hjælper fiskerne med overgangen til bæredygtigt fiskeri og hjælper kystsamfundene med diversificering af deres økonomier.

Den fælles fiskeripolitik: EU's ramme for forvaltning af fisk og fiskeri, som har til formål dels at sikre bæredygtige fiskebestande, dels at sikre fiskerne en stabil indkomst.

Eksklusiv økonomisk zone: Havområde, der ligger i umiddelbar forlængelse af et kystlands territorialfarvande, og hvor det pågældende land har visse rettigheder og forpligtelser i henhold til FN's havretskonvention.

EU's fangstattesteringsordning: Krav om, at al fiskerieksport til EU ledsages af fangstattester valideret af fiskerfartøjets flagstat, der attesterer, at det er lovlige fangster.

Flagstat: Det land, hvor et søgående fartøj er registreret.

Fælles handlingsplan: Kontrol- og inspektionsordninger for prioriterede fiskeområder ved anvendelse af ressourcer, som medlemsstaterne har lagt sammen.

Kortsystem: EU's metode til at identificere tredjelande, hvis foranstaltninger til forhindring af ulovligt fiskeri er utilstrækkelige, og sanktionere dem med en formel advarsel ("gult kort") eller et importforbud ("rødt kort").

Landingsforpligtelse: Krav om, at fiskefartøjer skal lande og rapportere alle fangster af visse arter og trække dem fra eventuelle kvoter.

Regional fiskeriforvaltningsorganisation: Mellemstatslig organisation med bemyndigelse til at indføre foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer i internationale farvande.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61941

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=61941

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling I - Bæredygtig brug af naturressourcer, der ledes af Joëlle Elvinger, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Eva Lindström, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Katharina Bryan og attaché Johan Stalhammar, ledende administrator Paul Stafford, opgaveansvarlig Frédéric Soblet, viceopgaveansvarlig Paulo Faria samt revisorerne Kartarzyna Radecka-Moroz, Radostina Simeonova og Anna Zalega. Marika Meisenzahl ydede grafisk støtte.

Fra venstre til højre: Johan Stalhammar, Frédéric Soblet, Eva Lindström, Katharina Bryan og Paul Stafford.

Slutnoter

¹ "Synopsis Report of data provided by Member States".

² "Fisheries and aquaculture production".

³ Eurostats statistikker over fiskeri.

⁴ The State of the World Fisheries and Aquaculture 2020.

⁵ For en fuldstændig definition, jf. den internationale handlingsplan med henblik på at forbygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og FAO's aftale om havnestatsforanstaltninger.

⁶ The State of World Fisheries and Aquaculture 2020.

⁷ FAO's websted om ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri.

⁸ "One Ocean-topmødet: Nye skridt skal styrke EU's lederskab med hensyn til beskyttelse af havene".

⁹ "Estimating the Worldwide Extent of Illegal Fishing", David J. et al, 2009.

¹⁰ Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.

¹¹ De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

¹² Fælles meddelelse: "International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid".

¹³ Europe Sustainable Development Report 2021.

¹⁴ Status of marine fish and shellfish stocks in European seas.

¹⁵ Kommissionens rapport om gennemførelse og evaluering af forordning (EF) 1224/2009.

¹⁶ Forslag til en ny kontrolforordning (COM/2018/368 final).

¹⁷ Særberetning 26/2020, "Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt", jf. også "Beretning om EU-budgettets performance - status ved udgangen af 2020".

¹⁸ National Marine Fisheries Service, Current fisheries statistics No 2019, Japan FY2019 Trends in Fisheries FY2020 Fisheries Policy.

¹⁹ "Magnuson-Stevens Fishery Conservation and Management Act; Seafood Import Monitoring Program".

²⁰ SIMP: "Report to Congress Efforts to Prevent Seafood Harvested through IUU fishing".

²¹ CCSBT, ICCAT og CCAMLR.

²² Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2009.

²³ The impact of the EU IUU Regulation on seafood trade flows.

²⁴ Client Earth, Digitising the control of fishery product imports.

²⁵ ClientEarth,Digitising the control of fishery product imports.

²⁶ Off the hook - How flags of convenience let illegal fishing go unpunished.

²⁷ Kontrolforordningen.

²⁸ "Fishing outside the EU".

²⁹ EFCA's årsberetning for 2020.

³⁰ "Synopsis Report of data provided by Member States".

³¹ Bulgarien, Cypern, Tyskland, Danmark, Estland, Spanien, Kroatien, Irland, Italien, Letland, Malta, Nederlandene, Portugal.

³² F.eks. "Landing obligation: First study of implementation and impact on discards", Rapport om kontrolforordningen.

³³ Rapport om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.

³⁴ Rapport om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.

³⁵ Rapport om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.

³⁶ Belgien, Bulgarien, Cypern, Tyskland, Estland, Grækenland, Finland, Kroatien, Italien, Litauen, Malta, Nederlandene, Rumænien, Sverige (to gange), Slovenien.

³⁷ EHFF-gennemførelsesrapport 2020.

³⁸ Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/464/EU.

³⁹ Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

⁴⁰ Kontrolforordningen.

⁴¹ "Study on the sanctioning systems of Member States for infringements to the rules of the common fisheries policy".

⁴² SIMP Report to Congress Efforts to Prevent Seafood Harvested through IUU fishing.

⁴³ A comparative study of key data elements in import control schemes aimed at tackling illegal, unreported and unregulated fishing in the top three seafood markets.

⁴⁴ Japan to Require Catch Documents for Imports of Vulnerable Marine Species.

⁴⁵ "Recommendation by ICCAT on an electronic Bluefin Tuna Catch Documentation Programme (eBCD)".

⁴⁶ "Resolution on the implementation of a CCSBT Catch Documentation Scheme".

⁴⁷ Compliance Guide for the Seafood Import Monitoring Program.

⁴⁸ "Conservation Measure 10-05 (2018), Catch Documentation Scheme for Dissostichus spp".

⁴⁹ "Recommendation 18-13 by ICCAT on an ICCAT Bluefin Tuna Catch Documentation program".

⁵⁰ "Resolution on the Implementation of a CCSBT Catch Documentation Scheme".

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF	ISBN 978-92-847-8669-5	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/754	QJ-AB-22-018-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-8673-2	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/560683	QJ-AB-22-018-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2022

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

Figur 3, 4, 5, 6, 8 og 12 - ikoner: Disse figurer er udformet ved anvendelse af ressourcer fra Flaticon.com. © Freepik Company S.L. Alle rettigheder forbeholdes.

Billede 1: Det Europæiske Fiskerikontrolagentur 2005-2021.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.