Særberetning
10 2021

Integration af kønsaspektet i EU-budgettet: Det er på tide at omsætte ord til handling

Om beretningen:"Integration af kønsaspektet" betyder aktivt at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i alle faser og på alle områder af politikudformning og -gennemførelse. EU skal ifølge traktaten fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i alle sine aktiviteter, hvilket danner grundlaget for integration af kønsaspektet. I forbindelse med denne revision vurderede vi, om integration af kønsaspektet var blevet anvendt i EU-budgettet til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd fra 2014 og fremefter. Vi konkluderede, at Kommissionen endnu ikke havde levet op til sin forpligtelse til at integrere kønsaspektet i EU-budgettet. Vi fremsætter anbefalinger til at forbedre Kommissionens ramme for støtte til integration af kønsaspektet og til i højere grad at tage hensyn til ligestilling mellem kønnene i EU's budgettering.

Særberetning fra Revisionsretten udarbejdet i medfør af artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF.

Denne publikation foreligger på 23 sprog og i følgende format:
PDF
PDF General Report

Resumé

I

Ligestilling mellem kønnene er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier. Den er også almindeligt anerkendt som en vigtig drivkraft bag den økonomiske vækst. "Integration af kønsaspektet" betyder aktivt at fremme ligestilling mellem kønnene i alle faser og på alle områder af politikudformning og -gennemførelse. Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde danner grundlaget for integration af kønsaspektet ved at forpligte EU til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i alle sine aktiviteter.

II

Kommissionen har forpligtet sig til at gennemføre integration af kønsaspektet, og Europa-Parlamentet og Rådet har understreget nødvendigheden af, at EU lever op til sine forpligtelser på højt plan om integration af kønsaspektet. De tre institutioner blev i forbindelse med forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer (FFR'er) for 2014-2020 og 2021-2027 enige om, at det er vigtigt at tage hensyn til ligestilling mellem kønnene i EU-budgettet.

III

Vores revision tager hensyn til den interesse for dette område, som centrale interessenter har givet udtryk for, og revisionen er særlig relevant nu, fordi Kommissionen for nylig offentliggjorde en ny strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder. Revisionen er også aktuel, fordi en betydelig mængde EU-midler vil blive brugt under den nye FFR for 2021-2027 og Next Generation EU-instrumentet.

IV

Vi vurderede, om integration af kønsaspektet var blevet anvendt i EU-budgettet til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd fra 2014 og fremefter. Vi vurderede navnlig, om Kommissionens ramme for støtte til integration af kønsaspektet var hensigtsmæssig, om EU's budgetcyklus tog hensyn til ligestilling mellem kønnene, og om ligestilling mellem kønnene var blevet indarbejdet i fem udvalgte EU-finansieringsprogrammer: tre af de fem europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Erasmus+. Tilsammen tegner programmerne sig for 66 % af FFR for 2014-2020. Vi analyserede også nogle af Kommissionens vigtigste finansieringsforslag i forbindelse med FFR for 2021-2027 og Next Generation EU-instrumentet.

V

Vi konkluderede, at Kommissionen endnu ikke havde levet op til sin forpligtelse til at integrere kønsaspektet i EU-budgettet. Vi konstaterede, at Kommissionens strategi for ligestilling mellem kønnene ikke i tilstrækkeligt omfang fremmede integration af kønsaspektet, og at dens institutionelle ramme endnu ikke støttede integration af kønsaspektet fuldt ud, selv om den var blevet styrket. Vi konstaterede, at EU's budgetcyklus ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til ligestilling mellem kønnene. Kommissionen lagde ikke megen vægt på kønsspecifik analyse af de politikker og programmer, vi undersøgte. Den gjorde kun begrænset brug af kønsopdelte data og kønsrelaterede indikatorer og offentliggjorde kun få oplysninger om EU-budgettets samlede effekt på ligestillingen mellem kønnene. På områder, hvor der var fastsat detaljerede retlige krav, gjorde disse det imidlertid lettere at integrere ligestilling mellem kønnene i programmerne.

VI

Vi anbefaler, at Kommissionen:

  • styrker den institutionelle ramme for støtte til integration af kønsaspektet
  • udfører kønsspecifikke analyser af behov og virkninger og ajourfører sine retningslinjer for bedre regulering
  • systematisk indsamler, analyserer og rapporterer om eksisterende kønsopdelte data for EU's finansieringsprogrammer
  • anvender kønsrelaterede mål og indikatorer til overvågning af fremskridt
  • udvikler et system til overvågning af midler, som afsættes og anvendes til at støtte ligestilling mellem kønnene, og rapporterer årligt om de opnåede resultater med hensyn til ligestilling mellem kønnene
  • vurderer og rapporterer om, hvorvidt medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner adresserer ligestilling mellem kønnene.

Indledning

Ligestilling mellem kønnene og økonomisk vækst

01

Ligestilling mellem kønnene er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, jf. artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Den bygger på princippet om, at kvinder og mænd bør have samme rettigheder, ansvar og muligheder. I denne beretning henvises der til "kvinder" og "mænd". Det er de udtryk, der anvendes i EU-traktaterne. Vi anerkender imidlertid, at kønsidentitet ikke er begrænset til disse to deskriptorer.

02

Ligestilling mellem kønnene er almindeligt anerkendt som en vigtig drivkraft bag den økonomiske vækst1. Kommissionens strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-20252 bemærker, at "[l]igestilling mellem mænd og kvinder skaber flere job og medfører højere produktivitet" med henvisning til en undersøgelse fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)3. I undersøgelsen anslås det, at en forbedring af ligestillingen mellem mænd og kvinder kan medføre en stigning i EU's BNP pr. indbygger på mellem 6,1 % og 9,6 % frem til 2050 med en potentiel effekt på BNP i specifikke EU-medlemsstater på op til 12 % frem til 2050. Jf. figur 1.

Figur 1

Forbedring af ligestillingen mellem kønnene — effekt på EU-medlemsstaternes BNP i 2050

Kilde: EIGE, "Economic Benefits of Gender Equality in the European Union". Medlemsstaterne er inddelt i grupper efter deres ligestillingsniveau på arbejdsområdet i det ligestillingsindeks, EIGE har offentliggjort. Den forventede effekt strækker sig over en stigning i BNP fra ca. 12 % ("stor effekt") til ca. 4 % ("lav effekt") frem til 2050.

03

Undersøgelser af virkningerne af covid-19-krisen, der er gennemført for Kommissionen4, viser, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt økonomisk. Europa-Parlamentet anerkender5, at pandemien har forværret de eksisterende strukturelle uligheder mellem kønnene, og har argumenteret for, at integration af kønsaspektet og kønsbudgettering anvendes i forbindelse med covid-19-genopretningsindsatsen, og at der gøres brug af de indhøstede erfaringer om tidligere økonomiske krisers skadelige virkninger for ligestillingen mellem kønnene.

04

Flere undersøgelser6 har konkluderet, at støtten til lige rettigheder er faldet i visse lande i de seneste år. Kommissionen beskriver fremskridtene hen imod fuld ligestilling som "langsomme". Den har erklæret, at "[m]edlemsstaterne opnåede i gennemsnit 67,4 ud af 100 point i EU's indeks for ligestilling mellem kønnene 2019, hvilket er blevet forbedret med blot 5,4 point siden 2005"7. Situationen varierer imidlertid betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat8. Ligestillingsindekset er udarbejdet af EIGE og måler ligestilling mellem kønnene inden for seks områder: arbejde, viden, magt, penge, sundhed og tid. Kommissionen har fremhævet arbejdsmarkedet som et af de centrale områder med ulighed mellem kønnene9. Den konstaterede, at kvinders deltagelse på EU's arbejdsmarked i 2017 var ca. 11,5 procentpoint lavere end mænds, og at kvinders gennemsnitsløn var 16 % lavere.

Integration af kønsaspektet: et middel til at opnå ligestilling mellem kønnene

05

Integration af kønsaspektet er et middel til at opnå ligestilling mellem kønnene. Denne integration bygger på en enkel idé, nemlig at ligestilling mellem kvinder og mænd skal fremmes aktivt i alle faser af politikudformning og -gennemførelse, herunder på områder, der kan synes uden tilknytning til ligestilling. Den fokuserer på processer og virksomhedspraksis på alle områder af offentlig forvaltning og politik og sigter mod at fjerne kønsskævheder. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anbefaler, at integration af kønsaspektet vedtages parallelt med specifikke målrettede foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene10.

06

Integration af kønsaspektet kan gennemføres ved hjælp af en kombination af metoder og redskaber. Kønsspecifikke analyser er et vigtigt redskab i hele den politiske cyklus. De anvendes til at identificere forskelle i vilkår og behov mellem kvinder og mænd (kønsspecifikke behovsvurderinger) og til at vurdere konsekvenserne af en politik eller et program for kvinder og mænd (forudgående og efterfølgende kønsspecifikke konsekvensanalyser). Kønsspecifik overvågning og evaluering skal gennemføres på grundlag af klare kønsrelaterede mål og indikatorer for at følge fremskridt med hensyn til at nå målene. Kønsspecifikke analyser, overvågning og evaluering kræver, at der systematisk indsamles og analyseres pålidelige kønsopdelte11 data.

07

Kønsbudgettering betyder anvendelse af integration af kønsaspektet på alle niveauer af budgetproceduren. De ovenfor beskrevne redskaber anvendes til at indføre ændringer i de offentlige udgifter og indtægter for at justere for uligheder.

EU's forpligtelse til at fremme integration af kønsaspektet

08

I henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er Unionen forpligtet til i alle sine aktiviteter at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, og artiklen danner dermed grundlaget for integration af kønsaspektet.

09

EU forpligtede sig også til at gennemføre integration af kønsaspektet i FN's Beijingerklæring og -handlingsprogram fra 1995 og ifølge FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), der blev vedtaget i 2015. Ligestilling mellem kønnene er omhandlet i et specifikt mål for bæredygtig udvikling "Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder" (SDG 5). Det er også vigtigt som et tværgående spørgsmål for at nå alle de andre mål for bæredygtig udvikling.

10

Europa-Parlamentet og Rådet har gentagne gange understreget behovet for, at EU lever op til sine forpligtelser på højt plan om integration af kønsaspektet, og har vist stærk støtte til integration af kønsaspektet i den flerårige finansielle ramme (FFR) og EU-budgettet. I forbindelse med forhandlingerne om FFR for 2014-2020 blev Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om at anvende kønsspecifikke elementer efter behov i budgetprocedurerne for FFR for 2014-202012. Denne tilgang blev bekræftet vedrørende FFR for 2021-2027 og Next Generation EU-instrumentet. I juli 202013 konkluderede Det Europæiske Råd, at FFR for 2021-2027 bør fremme lige muligheder gennem integration af kønsaspektet.

11

Figur 2 indeholder en oversigt over Europa-Parlamentets og Rådets vigtigste beslutninger og konklusioner om ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet siden 2014.

Figur 2

Europa-Parlamentets beslutninger og Rådets konklusioner om ligestilling og integration af kønsaspektet siden 2014

Kilde: Revisionsretten.

Kommissionens forpligtelser og ansvar med hensyn til integration af kønsaspektet

12

I 1996 formaliserede Kommissionen sin egen forpligtelse til integration af kønsaspektet i sin meddelelse "Integrering af lige muligheder for kvinder og mænd i alle fællesskabspolitikker og -aktioner"14. Den erklærede, at "[s]ystematisk hensyntagen til forskellene i kvinders og mænds vilkår, situation og behov i alle fællesskabspolitikker og -aktioner, det er det mainstreaming-princip, som Kommissionen har indført".

13

Kommissionen har udviklet sin forpligtelse til integration af kønsaspektet siden 1996, og forskellige afdelinger er involveret i gennemførelsen heraf. Jf. figur 3.

Figur 3

Aktører og ansvarsområder i Kommissionen med hensyn til integration af kønsaspektet

Kilde: Revisionsretten.

14

EIGE er et EU-agentur, der er oprettet med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene. EIGE indledte sine operationelle aktiviteter i 2010. EIGE har siden 2011 fungeret under Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugeres (GD JUST's) ansvarsområde. EIGE's opgaver omfatter levering af ekspertise vedrørende integration af kønsaspektet i alle EU-organer og udarbejdelse af værktøjer til støtte for integration af ligestilling mellem kønnene i alle EU-politikker.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

15

Vores revision fokuserede på, om integration af kønsaspektet var blevet anvendt i EU-budgettet mellem 2014 og februar 2021. Vores revision tager hensyn til den interesse for dette område, som centrale interessenter har givet udtryk for, og revisionen er særlig relevant nu, fordi Kommissionen for nylig offentliggjorde en ny strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder. Revisionen er også aktuel, fordi en betydelig mængde EU-midler vil blive brugt under den nye FFR for 2021-2027 og Next Generation EU-instrumentet.

16

Vi vurderede, om Kommissionens ramme for fremme af ligestilling mellem kønnene gennem integration af kønsaspektet i EU-budgettet var hensigtsmæssig. Vurderingen omfattede dokumentet "Strategisk indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019" og den institutionelle ramme for Kommissionen 2014-201915. Vi analyserede også roller og ansvarsområder for Kommissionen 2019-202416 og den nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder for 2020-2025.

17

Vi vurderede også, om der var taget tilstrækkeligt hensyn til ligestilling mellem kønnene i EU's budgetcyklus. Vi fokuserede på FFR for 2014-2020, herunder de individuelle årlige EU-budgetter for denne periode og de tilhørende rapporteringsdokumenter. Vi analyserede også nogle af Kommissionens vigtigste finansieringsforslag i forbindelse med FFR for 2021-2027 og Next Generation EU-instrumentet.

18

Vi vurderede, om ligestilling mellem kønnene var blevet indarbejdet i udvalgte EU-finansieringsprogrammer. Vores revision omfattede Erasmus+ samt tre af de fem europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene): Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Vi foretog en skrivebordsgennemgang af 12 programmer i to medlemsstater, Spanien og Rumænien. Vi udvalgte dem, fordi de opfyldte en række kriterier, bl.a. med relation til deres placeringer i EIGE-indekset, deres test af EIGE's værktøjskasse til kønsbudgettering, omfanget af den finansiering, de blev tildelt fra ESI-fondene, og den relative betydning af denne finansiering som andel af BNP.

19

Vi indgik aftale med en uafhængig ekspert om at vurdere, i hvilket omfang der var lagt vægt på ligestilling mellem kønnene under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL). Vores ekspert anvendte fire casestudier fra Spanien, Irland, Rumænien og Sverige. Disse blev udvalgt på grundlag af overvejelser om f.eks. geografisk balance og bedrifternes forskellige karakteristika i de enkelte lande.

20

Tilsammen udgør alle de udvalgte fonde 66 % af FFR for 2014-2020 (1 087 milliarder euro).

21

Selv om vi nævner nogle eksempler vedrørende udviklingsbistand, er dette område ikke omfattet af denne revision. Vores særberetning om EU's humanitære uddannelsesbistand17 omfattede analyser vedrørende integration af kønsaspektet på dette område. Vores revision omfattede ikke politikker, som ikke vedrører EU-finansieringsprogrammer (såsom foranstaltninger til forbedring af repræsentationen af kvinder i lederstillinger i Kommissionen), eller lovgivningsmæssige foranstaltninger (såsom direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv). Den omfattede heller ikke målrettede foranstaltninger (såsom programmer til bekæmpelse af vold mod kvinder).

22

De generaldirektorater (GD'er) i Kommissionen, som var mest relevante i forbindelse med denne revision, var GD JUST, GD BUDG og de GD'er, som havde det primære ansvar for de EU-finansieringsprogrammer, vi udvalgte. For EGFL og ELFUL var GD AGRI det relevante GD. For EFRU var det GD REGIO. For ESF var det GD EMPL. Og for Erasmus+ var det GD EAC. Kommissionens Generalsekretariat var også relevant for vores revision, og det samme var Eurostat og EIGE.

23

Som kriterier i forbindelse med vores revision anvendte vi relevant EU-lovgivning og internationale forpligtelser (punkt 09) samt vejledning og instrukser fra Kommissionen, medlemsstaterne og EIGE. Vi anvendte også almindeligt anerkendte kriterier udarbejdet af internationale organisationer: navnlig Europarådet og OECD.

Bemærkninger

Kommissionen har endnu ikke en fuldt ud effektiv ramme for støtte til integration af kønsaspektet i EU-budgettet

24

I dette afsnit af beretningen fokuserer vi på Kommissionens ramme for gennemførelse af integration af kønsaspektet i EU-budgettet. Figur 4 viser de grundlæggende forudsætninger for en ramme for støtte til integration af kønsaspektet som beskrevet af OECD og Europarådet og sat ind i Kommissionens regi.

Figur 4

Forudsætninger for Kommissionens ramme for støtte til integration af kønsaspektet

Kilde: Revisionsretten på grundlag af: OECD, "Toolkit for Mainstreaming and Implementing Gender Equality", 2018; OECD, "Designing and Implementing gender budgeting. A path to action", 2019; Europarådet, "Gender budgeting: practical implementation Handbook", 2009.

Kommissionens strategi for ligestilling mellem kønnene fremmer ikke integration af kønsaspektet i tilstrækkeligt omfang

25

Vi vurderede, om der var indført en hensigtsmæssig EU-strategi for ligestilling mellem kønnene, herunder integration af kønsaspektet. Vi anvendte de kriterier, som er opstillet i figur 4.

For perioden 2016-2019 erstattede Kommissionen sin tidligere ligestillingsstrategi med et ikkebindende dokument

26

Da Kommissionen var ved at udarbejde EU's strategiske ramme for ligestilling mellem kønnene for 2016 og fremefter, opfordrede forskellige interessenter den til at opstille sine ligestillingsmål i en strategi. Jf. figur 5.

27

Alle tre ligestillingsstrategier siden 1996, hvor Kommissionen formelt forpligtede sig til at integrere kønsaspektet (punkt 12), blev vedtaget af kommissærkollegiet i form af meddelelser fra Kommissionen. Men Kommissionen 2014-2019 opstillede ikke sine ligestillingsmål i en strategi udsendt som en meddelelse. I stedet blev de formuleret i et selvstændigt arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Strategisk indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019"18. Arbejdsdokumenter er rent informative dokumenter, som ikke forpligter Kommissionen, hverken juridisk eller politisk.

28

Efterfølgende opfordringer fra interessenter om at styrke dokumentets status ved at vedtage en meddelelse blev ikke fulgt. Jf. figur 5.

29

Kommissionen begrundede denne beslutning med henvisning til sin politik om at undgå at anvende meddelelser i forbindelse med sektorstrategier. Vi bemærker imidlertid, at Kommissionen vedtog andre strategier som meddelelser19. Ifølge en evaluering af dokumentet om den strategiske indsats 2016-2019, som Kommissionen fik udført i 201920, var udarbejdelsen af forpligtelsen som et arbejdsdokument en politisk nedgradering i forhold til den tidligere strategi og begrænsede dermed dens effekt. Kommissæren med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder 2014-2019 drog en lignende konklusion i 201921.

Figur 5

Interessenternes opfordringer til Kommissionen om at opstille ligestillingsmål i en strategi

Kilde: Revisionsretten på grundlag af: åbent brev fra EWL-ILGA til Europa-Kommissionens næstformand, marts 2015; brev fra ligestillingsministrene i 21 medlemsstater til kommissæren for GD JUST fra juni 2015; Europa-Parlamentets beslutninger af 9. juni 2015 og 3. februar 2016; Rådets konklusioner af 7. december 2015 og 16. juni 2016.

Dokumentet "Strategisk indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019" indeholdt ikke en plan for gennemførelse og overvågning af integration af kønsaspektet

30

Dokumentet om den strategiske indsats 2016-2019 iværksatte ikke en gennemførelsesplan for integration af kønsaspektet. Ifølge dokumentet skulle der tages hensyn til ligestilling mellem kønnene i konsekvensanalyser og evalueringer, men der blev ikke fastsat indikatorer til overvågning af fremskridt. Det indeholdt heller ikke andre foranstaltninger med sigte på at gennemføre integration af kønsaspektet, såsom indsamling af kønsopdelte data, indarbejdelse af kønsrelaterede mål på tværs af alle EU-programmer, eller uddannelse. Det selvstændige arbejdsdokument, der ledsagede den tidligere strategi for 2010-2015, omfattede alle de ovennævnte foranstaltninger22.

31

De høringer23, der blev gennemført med henblik på udarbejdelse af dokumentet om den strategiske indsats 2016-2019, førte til en række specifikke forslag til foranstaltninger: f.eks. udførelse af en kønsspecifik analyse af EU's politikker, fremme af kønsbudgettering, fuld udnyttelse af EIGE's ekspertise og ydelse af uddannelse i kønsspørgsmål for alle Kommissionens ansatte. Men ingen af disse indgik i det endelige dokument. Kommissionen erklærede, at dette skyldtes, at dokumentet var et arbejdsdokument, som ikke forpligter Kommissionen hverken i retlig eller politisk henseende.

32

Ifølge dokumentet om den strategiske indsats 2016-2019 skulle GD JUST udarbejde interne gennemførelsesrapporter og offentliggøre årlige statusrapporter. Ingen af disse dokumenter gjorde det muligt at overvåge gennemførelsen af integration af kønsaspektet. I stedet for de interne gennemførelsesrapporter udarbejdede GD JUST interne tabeller. Men det validerede ikke de indsamlede oplysninger og formidlede dem kun til medlemmerne af en tværtjenstlig gruppe for ligestilling mellem kønnene, som var sammensat af repræsentanter for GD'erne. De årlige statusrapporter om ligestilling mellem kønnene - "Reports on Equality between Women and Men in the EU" - indeholdt faktuelle oplysninger indsamlet fra forskellige GD'er, navnlig om målrettede foranstaltninger. Kommissionen anså disse årsrapporter for at være et redskab til kommunikation med borgerne og civilsamfundet snarere end et redskab til overvågning.

33

Kommissionen overvågede ikke sine generelle fremskridt med hensyn til integration af kønsaspektet. Rådet og EIGE har udarbejdet et sæt indikatorer til regelmæssig overvågning af opfyldelsen af EU's forpligtelser til integration af kønsaspektet i henhold til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet. Dette indikatorsæt var udelukkende udformet til medlemsstaterne. Eurostat har identificeret et sæt indikatorer til at følge EU's fremskridt hen imod opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og rapporterer om dem hvert år. Dette sæt indikatorer omfatter imidlertid ikke den særlige indikator, som FN foreslår til overvågning af integration af kønsaspektet under SDG 5.

Den nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 intensiverede Kommissionens forpligtelse til integration af kønsaspektet, men der mangler stadig specifikke foranstaltninger

34

I marts 2020 intensiverede kommissærkollegiet 2019-2024 Kommissionens forpligtelse til integration af kønsaspektet ved at vedtage strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 som en meddelelse fra Kommissionen24. Jf. figur 6.

Figur 6

Kommissionens tilsagn og strategier vedrørende ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet siden 1996

Kilde: Revisionsretten.

35

Ifølge strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 vil Kommissionen "fremme integrationen af kønsaspektet ved konsekvent at medtage et kønsperspektiv i alle faser af politikudformningen på alle EU's politikområder internt og eksternt". I lighed med dokumentet om den strategiske indsats 2016-2019 (punkt 30) indeholder strategien dog ikke specifikke tiltag med sigte på systematisk at tage hensyn til ligestilling mellem kønnene på alle EU's politikområder.

Kommissionens institutionelle ramme styrkes, men den støtter endnu ikke gennemførelsen af integration af kønsaspektet fuldt ud

36

Vi vurderede, om Kommissionen havde en passende institutionel ramme for støtte til integration af kønsaspektet. Vi anvendte de kriterier, som er opstillet i figur 4.

Kommissionen 2014-2019 indførte ikke de nødvendige mekanismer til gennemførelse og overvågning af integration af kønsaspektet

37

Siden 2010 har Kommissionens enhed med ansvar for ligestillingsspørgsmål været en del af GD JUST. Ledelse og overvågning af integration af kønsaspektet i hele Kommissionen var imidlertid ikke fastsat som mål i mandatet for kommissæren med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder 2014-2019. Integration af kønsaspektet var heller ikke et mål for GD JUST i dets strategi- og forvaltningsplaner mellem 2016 og 2020. Dette står i kontrast til perioden 2009-2014, hvor mandatet for kommissæren med ansvar for dette politikområde omfattede et mål om integration af kønsaspektet, og GD JUST også havde et specifikt mål om at styrke integrationen af kønsaspektet.

38

Af Kommissionens andre GD'er havde kun GD DEVCO's strategiplan mål med hensyn til at indarbejde ligestilling mellem kønnene på tværs af sit politikområde. Jf. tekstboks 1. Mandatet for kommissæren med ansvar for budgettet og målene for GD BUDG 2014-2019 omfattede ingen henvisninger til integration af kønsaspektet i EU-budgettet. Generalsekretariatet behandlede ikke integration af kønsaspektet som et mål for politikkoordineringen.

39

GD'erne havde ingen krav om udpegelse af medarbejdere eller enheder til at støtte integration af kønsaspektet på politisk niveau. Meget få GD'ere havde medarbejdere, en enhed eller en sektor, der udtrykkeligt var ansvarlige for ligestillingsspørgsmål, selv om størstedelen af GD'erne havde medarbejdere, der skulle deltage i den GD JUST-ledede tværtjenstlige gruppe. I evalueringen fra 2019 af dokumentet om den strategiske indsats 2016-2019, som blev udført for Kommissionen, blev det anbefalet, at ledende medarbejdere skulle gøres ansvarlige for at lede arbejdet med kønsspørgsmål og samarbejdet med GD JUST.

40

Kommissionen krævede ikke, at GD'erne skulle vedtage en gennemførelsesplan for integration af kønsaspektet. I stedet skrev kommissæren for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder i 2015 til alle de andre kommissærer og spurgte, hvordan de planlagde at tage hensyn til ligestilling mellem kønnene i deres porteføljer.

Tekstboks 1

Integration af kønsaspektet på området for udviklingssamarbejde (GD DEVCO)

Mandatet for kommissæren med ansvar for internationalt samarbejde og udvikling 2014-2019 og DEVCO's mål for 2016-2020 bekræftede kommissærens og GD DEVCO's forpligtelse til at anvende integration af kønsaspektet i alle udviklingspolitikkens aspekter.

Denne forpligtelse blev gennemført via kønshandlingsplanen for eksterne forbindelser 2016-2020. En af de tre centrale resultatindikatorer, som GD DEVCO overvågede, var andelen af EU-finansierede samarbejds- og udviklingsinitiativer til fremme af ligestilling mellem kønnene.

Ud over GD JUST er GD DEVCO det eneste af Kommissionens GD'er, der har en særlig enhed, som beskæftiger sig med ligestilling mellem kønnene.

GD DEVCO driver også EU International Partnerships Academy, som er en platform med e-kurser om ligestilling mellem kønnene, som er åben for offentligheden.

41

Dokumentet om den strategiske indsats 2016-2019 tildelte rollen med at overvåge og styre integrationen af kønsaspektet i hele Kommissionen til den tværtjenstlige gruppe for ligestilling mellem kønnene. Men gruppen havde ikke beføjelse til at gøre dette på effektiv vis. Få medlemmer af gruppen var formelt ansvarlige for ligestilling mellem kønnene i deres GD. Den evaluering, som blev udført for Kommissionen i 2019, anbefalede en forbedring af koordineringen mellem GD'erne inden for den tværtjenstlige gruppe for at indarbejde ligestilling mellem kønnene mere konsekvent i politikudformningen.

42

I dokumentet om den strategiske indsats for 2016-2019 hed det også, at den tværtjenstlige gruppe burde overveje at udsende en rapport i 2017 om integration af kønsaspektet i Kommissionen. Det gjorde den ikke. Den evaluering, som blev udført for Kommissionen i 2019, konkluderede, at dette var en betydelig mangel, og anbefalede, at en sådan rapport reelt blev udarbejdet. Kommissionen har endnu ikke fulgt op på dette.

Kommissionen 2014-2019 ydede ikke GD'erne tilstrækkelig uddannelse eller ekspertise til at gennemføre integration af kønsaspektet effektivt

43

Kommissionen havde ingen strategi for uddannelse i integration af kønsaspektet. Der blev kun tilbudt et enkelt, ikkeobligatorisk introduktionskursus. Meget få GD'er - og ingen af dem, vi reviderede - tilbød undervisning i ligestilling mellem kønnene vedrørende deres politikområder. For at lette udvekslingen af oplysninger og praksis oprettede GD JUST i 2014 et intranetwebsted for integration af kønsaspektet. Men den ajourførte det ikke regelmæssigt.

44

EIGE udformer værktøjer til brug for offentlige myndigheder på forskellige niveauer, herunder på EU-plan (punkt 13). Det har således udviklet retningslinjer for og værktøjskasser til integration af kønsaspektet25, som omfatter vejledning om kønsspecifik analyse og konsekvensanalyse, kønsbudgettering og uddannelse i ligestilling mellem kønnene. Vi anbefalede i vores særberetning om EU-agenturerne26 Kommissionen at sikre, at agenturernes tekniske ekspertise og andet potentiale anvendes konsekvent.

45

Vi konstaterede, at Kommissionen kun havde gjort begrænset brug af EIGE's værktøjer og ekspertise inden for integration af kønsaspektet, navnlig med hensyn til kønsbudgettering. F.eks. udviklede EIGE i 2019 en værktøjskasse til kønsbudgettering i ESI-fondene for 2021-2027. Værktøjskassen omfattede et system til overvågning af midler afsat til ligestilling mellem kønnene, som var blevet testet af flere medlemsstater. Kommissionen bifaldt værktøjskassen, men den opfordrede på det kraftigste EIGE til ikke at offentliggøre systemet sammen med resten af værktøjskassen27. Samtidig med at EIGE var i færd med at udvikle dette værktøj, oprettede Kommissionen en undergruppe om overvågning af kønsrelaterede udgifter uden EIGE's deltagelse.

Kommissionen 2019-2024 har præciseret roller og ansvarsområder i forbindelse med integration af kønsaspektet

46

Under Kommissionen 2019-2024 er kommissæren med ansvar for ligestilling ikke kun ansvarlig for ligestilling mellem kønnene, men for alle former for ligestilling. Der er oprettet en taskforce vedrørende ligestilling med henblik på at støtte kommissæren og lette integrationen af foranstaltninger vedrørende ligestilling i forbindelse med seks årsager til forskelsbehandling: køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Taskforcen ledes af Generalsekretariatet. Alle GD'er er blevet opfordret til at udpege en ligestillingskoordinator.

47

Taskforcen er ansvarlig for at gennemføre integrationen af kønsaspektet i Kommissionen. I februar 2021 udsendte taskforcen retningslinjer til alle GD'er om integration af kønsaspektet i forbindelse med udformning, gennemførelse og evaluering af EU's politikker og programmer. Endvidere skal taskforcen ifølge sit arbejdsprogram for 2020 udarbejde en uddannelsesstrategi for integration af kønsaspektet. EIGE er ikke en del af taskforcen og var ikke i regelmæssig kontakt med den i løbet af vores revision.

48

De nye ordninger giver Generalsekretariatet en central rolle, da det har forpligtet sig til at sikre, at der tages hensyn til ligestilling i forbindelse med udformningen af politikker. GD BUDG er Kommissionens centrale tjenestegren med ansvar for at forvalte EU-budgettet i hele den årlige og flerårige cyklus. Dets opgaver omfatter varetagelse af den strategiske budgetplanlægning og den årlige budgetproces samt rapportering om budgetgennemførelsen28. Det kan derfor spille en central rolle med hensyn til integrationen af kønsaspektet i EU-budgettet. Det er imidlertid ikke blevet tildelt et tilsvarende stort ansvarsområde.

EU's budgetcyklus tog ikke i tilstrækkelig grad hensyn til ligestilling mellem kønnene

49

I dette afsnit fokuserer vi på, om Kommissionen tog hensyn til ligestilling mellem kønnene i den eksisterende EU-budgetcyklus. Vi følger de fire foranstaltninger, der er vist i figur 7.

Figur 7

Foranstaltninger til indarbejdelse af ligestilling mellem kønnene i EU's budgetprocedure

Kilde: Revisionsretten på grundlag af: OECD, "Toolkit for Mainstreaming and Implementing Gender Equality", 2018; OECD, "Designing and Implementing gender budgeting. A path to action", 2019; Europarådet, "Gender budgeting: practical implementation Handbook", 2009.

Kommissionen lagde ikke megen vægt på kønsspecifik analyse af de politikker og programmer, vi undersøgte

50

OECD's værktøjskasse fra 2018 beskriver hovedelementerne i en egentlig kønsanalyse. Den understreger betydningen af evidensbaserede kønsspecifikke analyser i alle faser af den politiske cyklus. Den fokuserer især på kønsspecifikke behovsvurderinger og konsekvensanalyser (punkt 06).

51

Idet EU's årlige budgetter er baseret på en syvårig FFR, er det vigtigt at tage hensyn til ligestilling mellem kønnene ved udarbejdelsen af denne FFR. Det overordnede lovgivningsforslag til FFR'en ledsages af sektorspecifikke forslag, som dækker de vigtigste EU-finansieringsprogrammer. I overensstemmelse med Kommissionens dagsorden for bedre regulering er disse forslag genstand for konsekvensanalyser.

52

Vi vurderede, om de sektorspecifikke forslag, der dækkede de EU-finansieringsprogrammer, vi reviderede under FFR'erne for 2014-2020 og 2021-2027, indeholdt en kønsspecifik analyse i deres otte konsekvensanalyser. Vi undersøgte også, om de overordnede lovgivningsforslag til FFR'erne og Next Generation EU-planen indeholdt et krav om integration af kønsaspektet.

53

Kommissionen har indført retningslinjer for vurdering af lovgivningsforslags potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige effekt i forbindelse med udførelsen af konsekvensanalyser. De retningslinjer, der finder anvendelse på FFR for 2014-202029, indeholder vejledning om identificering og vurdering af den foreslåede lovgivnings effekt på kønsaspektet. De konsekvensanalyser, vi gennemgik, indeholdt ikke en sådan vurdering. De indeholdt kun få henvisninger til ligestilling mellem kønnene og udgjorde ikke en egentlig kønsspecifik analyse (punkt 06).

54

Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser vedrørende FFR for 2021-202730 anbefaler, at der tages hensyn til ligestilling mellem kønnene i den politiske beslutningsproces, men dog kun når det er "forholdsmæssigt" at gøre det. Af de otte konsekvensanalyser, vi analyserede, indeholdt ESF+-konsekvensanalysen en begrænset kønsspecifik analyse, og konsekvensanalysen af den fælles landbrugspolitik gav en kort beskrivelse af situationen for kvinder i landdistrikter. Ingen af de øvrige konsekvensanalyser indeholdt en forklaring på, hvorfor det ikke ville have været "forholdsmæssigt" at udføre en kønsspecifik analyse. Analyser foretaget af det kommissionsorgan, som har til opgave at vurdere konsekvensanalysernes kvalitet (Udvalget for Forskriftskontrol) bekræfter, hvor sjældent der henvises til ligestilling mellem kønnene i konsekvensanalyser. I 2017 og 2018 blev der kun henvist til ligestilling mellem kønnene i seks af de 129 konsekvensanalyser, som udvalget gennemgik.

55

Kommissionens overordnede lovgivningsforslag for begge FFR'er nævnte kun integration af kønsaspektet eller "ligestilling" i generelle vendinger og kun i forbindelse med politikområdet retlige anliggender. Forslaget til Next Generation EU-instrumentet omfatter én henvisning, der understreger vigtigheden af foranstaltninger vedrørende ligestilling mellem kønnene. Den identificerer visse konsekvenser af covid-19-krisen for kvinder. Det konstateres f.eks. i forslaget, at krisen især har været vanskelig for enlige forældre, hvoraf 85 % er kvinder.

56

Vi bemærker, at der er en forpligtelse til at tage hensyn til ligestilling mellem kønnene under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er den største del af Next Generation EU-instrumentet. De nationale genopretnings- og resiliensplaner vil skulle redegøre for, hvordan de foreslåede foranstaltninger forventes at bidrage til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle og til integration af disse målsætninger. Kommissionens vurdering af disse planer vil også omfatte deres bidrag til medlemsstaternes sociale modstandsdygtighed, og om de effektivt mindsker covid‑19-krisens sociale konsekvenser. Rådet beslutter på grundlag af denne vurdering, om det vil godkende planerne. Kommissionens gennemførelsesrapport om genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal forelægges medio 2022, vil indeholde en vurdering af, hvordan medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner har bidraget til at bekæmpe uligheder mellem kvinder og mænd. Som vi bemærkede i vores udtalelse om genopretnings- og resiliensfaciliteten31, vil manglen på fælles indikatorer dog gøre det vanskeligt at overvåge og følge op på resultater, herunder resultater vedrørende ligestilling mellem kønnene.

57

For at muliggøre en egentlig kønsspecifik analyse og for at kunne udvikle hensigtsmæssige evidensbaserede politikker skal de politiske beslutningstagere have adgang til statistikker, der nøjagtigt afspejler forskelle og uligheder mellem kønnene. Sådanne statistikker bidrager til at overvåge virkningen af politikker, viser, hvor der kan gøres mere for at udligne kønsskævheder32, og gør det muligt at måle forskelle mellem kvinder og mænd ud fra forskellige sociale og økonomiske parametre33.

58

Vi så derfor på tilgængeligheden af data og statistikker baseret på data opstillet særskilt for kvinder og mænd (eller "kønsopdelt"). EU's statistiske kontor, Eurostat, udarbejder kønsopdelte data fra ca. to tredjedele af de 2 786 tilgængelige datasæt om de vigtigste områder af EU's socialpolitik34. Det leverer også kønsopdelte oplysninger om visse andre EU-politikområder, men ikke alle: Der findes f.eks. ingen kønsopdelte oplysninger om antallet af passagerer på transportområdet. Kommissionen har også en portal, der giver offentlig adgang til data offentliggjort af Den Europæiske Unions institutioner og organer35. Af de 15 749 datasæt, som er tilgængelige på portalen, hører omkring en fjerdedel til "Population and society", et område, som er direkte relevant for kønsstatistikker. Ca. halvdelen af statistikkerne er kønsopdelte. EIGE udarbejder kønsstatistikker, herunder et ligestillingsindeks (punkt 04). EIGE's database for kønsstatistikker indeholder data om 1 888 indikatorer.

59

Samlet set giver disse kilder adgang til en stor mængde kønsopdelte data. I de fonde, vi reviderede, fandt vi imidlertid ikke meget, der tydede på, at Kommissionen systematisk havde anvendt disse data i kønsspecifikke analyser. Af de konsekvensanalyser, vi gennemgik for begge FFR'er, indeholdt kun én (for ESF+36) en henvisning til kønsrelaterede forskelle, som tydede på, at der var anvendt kønsopdelte data.

Kommissionen fastsatte kun få udtrykkeligt kønsrelaterede mål

60

Ifølge OECD's værktøjskasse fra 2018 bør regeringerne fastsætte kønsrelaterede performancemål på tværs af forskellige politikområder, så de kan følge fremskridtene hen imod målene for ligestilling mellem kønnene. Finansforordningen for EU's almindelige budget indeholder ingen specifikke krav om kønsrelaterede mål, men den indeholder et generelt krav om, at der skal fastsættes programmål.

61

Programmålene er opstillet i "programerklæringerne". Programerklæringer er rapporter, som er tilknyttet hvert års budgetforslag og indeholder oplysninger om de fremskridt, der er gjort i de foregående år med hensyn til at nå et programs mål. Vi vurderede, om de programerklæringer, der ledsagede de årlige budgetforslag under FFR for 2014-2020, afspejlede anvendelsen af kønsrelaterede mål på tværs af politikområderne. For så vidt angår FFR for 2021-2027 undersøgte vi lovgivningsforslag til programmer med henblik på at fastslå, om de integrerer kønsrelaterede mål.

62

Af de 58 udgiftsprogrammer i FFR for 2014-2020 omfattede fire - programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, Den Europæiske Socialfond (ESF), Erasmus+-programmet og sundhedsprogrammet - udtrykkelige henvisninger til fremme af ligestilling mellem kønnene som et af deres mål. Kommissionens forslag til programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab (som blev til programmet for "borgere, ligestilling, rettigheder og værdier") og ESF+ var de eneste FFR-programmer for 2021-2027, der indeholdt målsætninger med udtrykkelige henvisninger til ligestilling mellem kønnene.

Kommissionen overvågede ikke effektivt EU-budgettets bidrag til at opnå ligestilling mellem kønnene

63

OECD's værktøjskasse fra 2018 fastslår, at overvågningsmekanismerne gør det muligt at vurdere fremskridt, forbedre beslutningstagningen og tilpasse programmer og ressourcer for at opnå større virkning. I henhold til EU's finansforordning skal opnåelsen af mål overvåges ved hjælp af resultatindikatorer.

64

Kommissionen offentliggør data om resultatindikatorer i programerklæringerne. Disse indikatorer er fastlagt i den lovgivning, der er grundlag for programmerne, eller i hermed forbunden afledt ret. Vi vurderede, om programerklæringerne under FFR for 2014-2020 omfattede indikatorer til overvågning af opnåelsen af kønsrelaterede mål.

65

De programerklæringer, som blev offentliggjort i 2020 og dækkede 58 udgiftsprogrammer, indeholdt over 1 000 indikatorer. Af disse vedrørte 29 indikatorer fra 5 programmer ligestilling mellem kønnene. Disse indikatorer måler kønsrelaterede ændringer over tid - f.eks. løngabet mellem kønnene. 19 indikatorer var også baseret på kønsopdelte data - f.eks. beskæftigelsesfrekvensen efter køn. Disse programmer tegner sig for 21,7 % af det samlede beløb i FFR for 2014-2020. Jf. figur 8. I Kommissionens forslag til FFR for 2021-2027 var kun 10 af de 29 kønsrelaterede indikatorer, vi havde identificeret, bibeholdt.

Figur 8

Andel af programmer under FFR for 2014-2020 med kønsrelaterede indikatorer

Kilde: Revisionsretten baseret på Kommissionens data.

Kommissionen stillede kun få oplysninger til rådighed om EU-budgettets samlede effekt på ligestillingen mellem kønnene

66

At informere offentligheden om budgettets effekt på ligestillingen mellem kønnene bidrager til systematisk tilsyn og ansvarlighed37. Dette kan omfatte offentliggørelse af de midler, der er afsat og anvendt vedrørende ligestillingsmål, og rapportering om programmers performance. Dette fremmer den parlamentariske kontrol. Jf. tekstboks 2.

Tekstboks 2

Anvendelse af data opstillet særskilt for kvinder og mænd i økonomiske analyser vedrørende finansloven

Den svenske regering har siden 2004 rapporteret til Riksdagen om økonomiske forskelle og udviklingen i indkomstfordelingen mellem kvinder og mænd i et særskilt bilag til den årlige finanslov. Bilaget til 2021-finansloven indeholder en analyse af fordelingen af de finansielle ressourcer mellem kvinder og mænd siden 1995, herunder analyser af udviklingen i arbejdsindkomst, pensioner, socialsikringsoverførsler, skatter og den samlede disponible indkomst. Bilaget slutter med en beskrivelse af den effekt, som reformer i perioden 2019-2021 havde på fordelingen af økonomiske ressourcer mellem kvinder og mænd. Finansministeriet er ansvarligt for udarbejdelsen af bilaget.

67

Kommissionens to centrale rapporter om EU-budgettets performance er de programerklæringer, som er knyttet til det årlige budgetforslag, og den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, som fremlægges i forbindelse med den årlige dechargeprocedure. Vi vurderede, om Kommissionen i disse to rapporter havde rapporteret om EU-budgettets og dets finansieringsprogrammers samlede effekt på ligestillingen mellem kønnene.

Kommissionen havde øget mængden af kønsrelaterede oplysninger, der ledsagede forslaget til EU's budget, men fremlagde dem på en uensartet måde

68

Nogle programerklæringer omfatter et afsnit om integration af kønsaspektet. Af de 58 programerklæringer, der blev offentliggjort i 2016, som var det første år, disse oplysninger blev medtaget, havde 20 et sådant afsnit. Hvad angår de programerklæringer, der blev offentliggjort i 2020, var dette tal steget til 3438. Det betyder, at 59 % af programerklæringerne nu indeholder kvantitative eller kvalitative kønsrelaterede oplysninger. De omfattede udgiftsprogrammer tegner sig for 88 % af FFR for 2014-2020.

69

Vi konstaterede imidlertid svagheder i disse oplysninger. Af de 34 programerklæringer med kønsrelaterede oplysninger, som blev offentliggjort i 2020, indeholdt kun 10 (29 %) finansielle overslag over EU-budgettets bidrag til ligestilling mellem kønnene. Disse erklæringer omfattede programmer under ESF og EFRU, men ikke under EGFL, ELFUL eller Erasmus+. Da der ikke findes noget fælles system til overvågning af midler, der afsættes og anvendes til ligestilling mellem kønnene under EU-budgettet, havde GD'erne imidlertid anvendt forskellige metoder til at vurdere deres programmers bidrag til ligestilling mellem kønnene. Dette gjorde det umuligt at beregne et samlet bidrag for hele EU-budgettet. Kommissionen overvåger tildelingen og anvendelsen af midler til andre tværgående politikker. Jf. tekstboks 3. Der findes imidlertid ikke et sådant system for ligestilling mellem kønnene.

Tekstboks 3

Overvågning af ressourcer og fastsættelse af mål for klimaindsatsen

For så vidt angår klimaindsats anvender Kommissionen en tilgang til overvågning af ressourcer, som er baseret på en metode udviklet af OECD39. I vores analyse om overvågning af klimaudgifter, der blev offentliggjort i 202040, konstaterede vi, at denne tilgang havde den fordel, at den var enkel og pragmatisk, men vi gentog de betænkeligheder, vi havde givet udtryk for i vores særberetning om klimaindsatsen41 med hensyn til risikoen for, at udgiftsoverslagene bliver sat for højt.

Overvågning kan suppleres med målsætninger. I EU-regi fastsættes disse målsætninger i samråd med Europa-Parlamentet og Rådet. For eksempel er det fastsat som målsætninger, at 20 % af FFR for 2014-2020 (ca. 200 milliarder euro) og 30 % af FFR for 2021-2027 og Next Generation EU-instrumentet tilsammen (ca. 550 milliarder euro) skal anvendes til klimaindsatsen.

70

Figur 9 sammenfatter programerklæringernes kønsrelaterede oplysninger, herunder kønsrelaterede mål (punkt 62), indikatorer (punkt 65) og finansielle overslag (punkt 69).

Figur 9

Oversigt over kønsrelaterede oplysninger i programerklæringerne

Kilde: Revisionsretten, baseret på programerklæringerne tilknyttet forslaget til det almindelige budget for regnskabsåret 2021.

71

I sin strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 forpligter Kommissionen sig til at overveje at måle udgifterne til ligestilling mellem kønnene på programniveau i FFR for 2021-2027. I november 2020 blev Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet enige om, at Kommissionen skulle udvikle en metode til måling af relevante udgifter på programniveau i FFR for 2021-2027. I henhold til denne interinstitutionelle aftale vil Kommissionen senest i januar 2023 gennemføre denne metode for visse centralt forvaltede programmer for at afprøve dens gennemførlighed42. Dette indebærer, at Kommissionen på mellemlang sigt ikke vil kunne dokumentere, hvor mange midler der på tværs af alle EU's finansieringsprogrammer anvendes til støtte for ligestilling mellem kønnene.

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport indeholdt meget få oplysninger om resultater vedrørende ligestilling mellem kønnene

72

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er en del af Kommissionens pakke af integreret regnskabs- og ansvarlighedsrapportering43. Den er et væsentligt input i den årlige dechargeprocedure. I del 1 i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vurderes de fremskridt, der er gjort hen imod opfyldelsen af de politiske mål. I vores beretning om EU-budgettets performance44 gjorde vi opmærksom på de begrænsede oplysninger, der stilles til rådighed om EU-udgiftsprogrammernes bidrag til ligestilling mellem kønnene.

73

Siden den første årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport45 blev offentliggjort i 2016, har Kommissionen aldrig rapporteret specifikt om ligestilling mellem kønnene som en horisontal prioritet. Den har heller ikke leveret analyser i rapportens enkelte dele. Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport indeholder derimod rapportering om udgifter vedrørende andre horisontale prioriteter. I den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 201946 anførte Kommissionen, at de horisontale politiske mål skulle integreres dybere i hele budgettet, især for så vidt angår klimarelaterede udgifter, beskyttelse af biodiversitet og opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling. Ligestilling mellem kønnene var ikke nævnt andetsteds i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.

Fastsættelse af detaljerede retlige krav gjorde det lettere at indarbejde ligestilling mellem kønnene i programmerne

74

I beretningens sidste afsnit fokuserer vi på individuelle programmer og vurderer, om Kommissionen havde taget hensyn til ligestilling mellem kønnene i ESF, EFRU og ELFUL, EGFL og Erasmus+. Vi undersøgte, om der var blevet gennemført kønsspecifikke analyser, og om der var fastsat kønsrelaterede mål. Vi sigtede mod at fastslå, om Kommissionen var i stand til at påvise programmernes resultater med hensyn til ligestilling mellem kønnene.

75

Vi fokuserede ikke blot på disse fem fonde på grund af deres finansielle betydning inden for FFR'en, men også fordi de har potentialet til at stimulere økonomisk vækst og bidrage til ligestilling mellem kønnene (punkt 02). ESF støtter projekter på områderne beskæftigelse, social inklusion, uddannelse og erhvervsuddannelse i hele EU. EFRU sigter mod at fremme en afbalanceret udvikling i EU's forskellige regioner. ELFUL fokuserer på de særlige udfordringer, som EU's landdistrikter står over for. EGFL har til formål at sikre landbrugernes indkomst via direkte betalinger. Og Erasmus+ yder EU-finansiering til støtte for uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på at fremme væksten.

ESI-fondene har et betydeligt potentiale til at bidrage til ligestilling mellem kønnene, men vi fandt kun få oplysninger om resultaterne for FFR-perioden 2014-2020

76

Over halvdelen af EU-finansieringen kanaliseres gennem de fem ESI-fonde. Disse fonde forvaltes ved delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Vi reviderede ESF, EFRU og ELFUL i Spanien og Rumænien. Vores revisionsarbejde omfattede de to landes partnerskabsaftaler og 12 af deres programmer.

77

De retlige krav vedrørende ligestilling mellem kønnene varierer fra den ene ESI-fondsspecifikke forordning til den anden. Men forordningen om fælles bestemmelser47 fastsætter fælles bestemmelser for ESI-fondene i FFR for 2014-2020. Ifølge artikel 7 i forordningen skal medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at ligestilling mellem mænd og kvinder fremmes, og at integrering af kønsaspektet tages i betragtning i forbindelse med forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af alle programmer. Målet om ligestilling mellem kønnene skal forfølges gennem aktiviteter på alle områder og anvendelse af værktøjer såsom forudgående evalueringer og forhåndsbetingelser, overvågningsudvalg, udvælgelsesprocedurer og - kriterier.

78

Kommissionens forslag til den nye forordning om fælles bestemmelser for FFR for 2021-2027 indeholdt oprindelig ikke nogen bestemmelser svarende til dem i artikel 7 i forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020. Efter de oprindelige gennemgange blev lignende bestemmelser genindsat i en efterfølgende version af dokumentet. Den nye forordning om fælles bestemmelser fastsætter, at medlemsstaterne skal have en national strategisk ramme for ligestilling mellem mænd og kvinder som en forudsætning for at kunne anvende ESI-fondene, når der skal investeres i en mere ligelig kønsfordeling på arbejdsmarkedet, balancen mellem arbejdsliv og privatliv eller pasningsfaciliteter.

Der var taget hensyn til ligestilling mellem kønnene under forberedelsen af de programmer, vi undersøgte

79

For så vidt angår de programmer, vi undersøgte i Spanien og Rumænien, konstaterede vi, at forpligtelsen til at tage hensyn til ligestilling mellem kønnene oftere var blevet overholdt i forberedelsesfasen end i gennemførelses- og overvågningsfasen. Programmerne omfattede alle en kønsspecifik analyse, og der var taget hensyn til ligestilling mellem kønnene i deres udformning i forskelligt omfang. Desuden havde begge medlemsstater foretaget forudgående evalueringer af, om det var sandsynligt, at det ville lykkes at fremme ligestilling mellem kønnene med de planlagte foranstaltninger. Vi fandt en række eksempler, hvor udvælgelsesprocedurer havde tilskyndet til kønsspecifikke analyser. Jf. tekstboks 4.

Tekstboks 4

Udvælgelseskriterier, der tilskynder til kønsspecifik analyse

Spanien og Rumænien inkluderer kriterier i udvælgelsesprocedurerne, som tilskynder projektansøgere til at udføre kønsspecifikke analyser.

I deres EFRU-medfinansierede program for bæredygtige og integrerede byudviklingsstrategier bad de spanske myndigheder f.eks. et ekspertorgan om at vurdere, hvor godt kønsaspektet var blevet indarbejdet i projektforslagene, og brugte resultatet som udvælgelseskriterium.

I Rumænien skulle ansøgere om finansiering under et ESF-program beskrive, hvordan deres projekt bidrog til et eller flere af de horisontale temaer, herunder ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene. Ansøgninger, der omfattede foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling mellem kvinder og mænd, fik ekstra point.

Der blev sjældent taget hensyn til kønsrelaterede mål i de programmer, vi undersøgte, og der forelå kun få oplysninger om deres indvirkning på ligestillingen mellem kønnene

80

Programmer skal være i overensstemmelse med de generelle mål, der er fastsat i den særlige lovgivning, der gælder for de fonde, der finansierer dem, og i forordningen om fælles bestemmelser. Medlemsstaterne må gerne indarbejde deres egne kønsrelaterede mål. Spanien, men ikke Rumænien, havde medtaget specifikke kønsrelaterede mål og indikatorer for visse investeringsprioriteter under ESF. De andre fonde, vi gennemgik, indeholdt ikke sådanne kønsrelaterede mål.

81

Ifølge forordningen om fælles bestemmelser skal hver medlemsstat forelægge en årlig gennemførelsesrapport for hvert program. Den præciserer endvidere, at rapporterne for 2016 og 2018 skal indeholde en vurdering af de foranstaltninger, der er truffet for at fremme ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling.

82

Rapporterne for alle de udvalgte programmer omfattede et afsnit med data - oftest kvalitative, men i nogle tilfælde kvantitative - vedrørende specifikke foranstaltninger, som var truffet for at fremme ligestilling mellem kønnene, og de ordninger, der var iværksat for at sikre, at der blevet taget hensyn til ligestilling mellem kønnene. Men rapporterne indeholdt ikke oplysninger om resultater eller effekt.

83

Baseret på disse rapporter offentliggjorde Kommissionen desuden rapporter om gennemførelsen af ESI-fondene i 2017 og 2019. I 2018 offentliggjorde den også en sammenfattende gennemførelsesrapport om programgennemførelsen under ESI-fondene fra 2014 til 2017. Disse rapporter indeholdt imidlertid kun få oplysninger om ligestilling mellem kønnene.

84

Kommissionens åbne dataplatform for ESI-fondene leverer data om deltagere i finansierede aktiviteter. Men disse data indeholder ingen henvisning til køn. Derfor findes der ingen offentligt tilgængelige konsoliderede kønsopdelte data om nogen af de fælles indikatorer for nogen af ESI-fondene.

De direkte betalinger til landbrugere under EGFL var kønsblinde

85

Mere end en tredjedel af EU-finansieringen går til den fælles landbrugspolitik. EGFL tegner sig for ca. tre fjerdedele af finansieringen under den fælles landbrugspolitik og bruges hovedsagelig til at yde indkomststøtte til landbrugere via direkte betalinger. Det er det største enkeltstående program under EU-budgettet og tegner sig for mere end 300 milliarder euro i FFR for 2014-2020.

Forordningen om regler for direkte betalinger tager ikke hensyn til ligestilling mellem kønnene og begrænser medlemsstaternes mulighed for at gøre det

86

Forordningen om regler for direkte betalinger for 2014-2020 indeholder ikke retlige krav vedrørende integration af kønsaspektet eller ligestilling mellem kønnene. I vores udtalelse om Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik efter 202048 påpegede vi, at en medlemsstat, som f.eks. er bekymret over de direkte betalingers indvirkning på kønsaspektet, vil have "begrænsede muligheder" for at ændre den måde, hvorpå støtten fordeles, fordi udformningen af direkte betalinger i vid udstrækning vil blive fastlagt i den foreslåede EU-lovgivning.

87

Vi fandt eksempler på dette i to af vores eksperts fire casestudier (punkt 19). Andalusien (Spanien) anvender kønsbudgettering i sit regionale budget. Regionen bruger 90 % af sine programmer til at fremme ligestilling mellem kønnene. Andalusiens garantifond for landbruget er dog ikke omfattet af denne bestræbelse, fordi ordningen med direkte betalinger ikke giver mulighed for positiv særbehandling af kvinder49. Sverige anvender kønsbudgettering og har referencedata, der påviser uligheder inden for landbruget. Men de svenske myndigheder forklarede, at da de blot gennemfører politikken og ikke udformer den, og eftersom kønsbudgettering ikke er obligatorisk i henhold til forordningen om regler for direkte betalinger, kan de ikke bruge den til at rette op på uligheder.

Datamangler og manglende kønsspecifik analyse indebærer en risiko for, at uligheder mellem kønnene opretholdes

88

Revisioner af den fælles landbrugspolitik analyseres i konsekvensanalyser med sigte på ikke at forværre uligheder mellem landbrugere knyttet til alder, bedriftsstørrelse eller EU-regioner. Der tages ikke udtrykkeligt hensyn til forskellene mellem mandlige og kvindelige landbrugere. I vores udtalelse om den fælles landbrugspolitik efter 2020 (punkt 86) bemærkede vi, at Kommissionen havde taget hensyn til ligestilling mellem kønnene i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling i sin konsekvensanalyse, men at dette tilsyneladende havde haft begrænset indvirkning på forslaget.

89

I vores udtalelse kritiserede vi også manglen på præcise oplysninger om landbrugeres husholdningsindkomst og manglen på krav til medlemsstaterne om at indsamle statistikker om disponibel landbrugsindkomst. Den manglende tilgængelighed af sådanne kønsopdelte statistikker udgør også en datamangel, når man ser på de direkte betalingers effekt på ligestillingen mellem kønnene.

90

En anden stor datamangel er manglen på kønsopdelte statistikker over modtagere af direkte betalinger. EGFL-forordningen indeholder ingen krav om, at der skal leveres sådanne statistikker. Kommissionen havde ikke data om, hvor store dele af betalingerne der går til henholdsvis kvinder og mænd. Ifølge vores eksperts casestudie har den svenske landbrugsstyrelse data, der viser, at 16 % af ansøgerne i Sverige i 2019 var kvinder, men at de kun modtog 7 % af betalingsstøtten. I 2019 ejede kvinder i Irland ifølge Irish Farmers Association 10 % af de støtteberettigede jordarealer og modtog kun 8 % af betalingerne50. Da direkte betalinger er arealbaserede betalinger til landbrugere med jord til rådighed for landbrugsaktiviteter ("bedrifter"), er der flere faktorer, der kan forklare disse tal.

91

I en undersøgelse bestilt af Europa-Parlamentet i 201951 blev det konstateret, at kvindelige landbrugere har betydeligt mindre adgang til og kontrol og ejerskab over jord og andre produktive aktiver sammenlignet med deres mandlige modparter. Ifølge Sammenslutningen af Landbrugsorganisationer i Den Europæiske Union52 er det vanskeligt for kvinder at få adgang til lån. Eurostat har ikke kønsopdelte oplysninger om ejerskab af landbrugsbedrifter, men udarbejder data om driftsledere. Driftsledere kan eje bedriften, men også leje den, være forpagtere eller administratorer. I 2016 viste data fra Eurostat, at kun ca. 30 % af driftslederne i Europa var kvinder53.

92

Data fra Eurostat viser også, at kvinder typisk har mindre bedrifter: I 2016 drev kvinder kun 16 % af de større bedrifter sammenlignet med 35 % af de mindre bedrifter54. I 2017 anslog Kommissionen, at outputtet pr. bedrift var langt mindre for kvindelige landbrugere (knap 12 000 euro i 2013) end for mandlige landbrugere (næsten 40 000 euro). Den anslog også, at kvindelige landbrugere forvaltede langt mindre jord (12 %) end mænd (61 %, mens resten forvaltedes af virksomheder)55. I vores udtalelse om den fælles landbrugspolitik efter 2020 bemærkede vi, at "ifølge Kommissionens tal modtager mænd omkring tre femtedele af støtten [dvs. indkomststøtte til landbrugere], kvinder en ottendedel og virksomheder den resterende del".

93

Alt dette tyder på, at der er et klart behov for en kønsspecifik analyse af den indkomststøtte, der udbetales til landbrugere via direkte betalinger, herunder af indkomstfordelingen og dens relation til landejerskab, støtteberettigede jordarealer og modtagere af betalinger. Dette vil kræve, at der indsamles og formidles bredere data om kvinder i landbruget. Allerede i 2017 opfordrede Europa-Parlamentet56 Kommissionen og medlemsstaterne til at måle kvinders bidrag til landdistrikternes indkomst og til at fastlægge omfanget af kvinders rolle i landbruget. Det understregede også behovet for, at medlemsstaterne leverer ajourførte statistikker om kvindelige jordejere.

Kommissionen tog ikke hensyn til ligestilling mellem kønnene i alle aspekter af Erasmus+

94

Erasmus+ er EU's program til støtte for uddannelse, ungdom og idræt. Programmets mobilitetsdel giver studerende og undervisningspersonale muligheden for at erhverve færdigheder ved at studere, arbejde og udføre frivilligt arbejde i udlandet.

95

Ifølge betragtningerne til forordningen om Erasmus+ i FFR for 2014-2020 omfatter programmets mål fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder. Der er ingen bindende retlige krav vedrørende integration af kønsaspektet eller indsamling af kønsopdelte data i forordningens hovedtekst, men bilag I indeholder et krav om at indsamle kønsopdelte data for to af programmets 25 nøgleindikatorer.

96

Lovgivningsforslaget til Erasmus+-programmet i FFR for 2021-2027 indeholdt oprindeligt ingen retlige bestemmelser om integration af kønsaspektet og krævede ikke indsamling af kønsopdelte data. Europa-Parlamentet har imidlertid foreslået en ændring57, der kræver, at alle kvantitative indikatorer for Erasmus+ opdeles efter køn.

Kommissionen tog kun begrænset hensyn til ligestilling mellem kønnene under programudarbejdelsen

97

Kommissionens konsekvensanalyse af Erasmus+-programmet i FFR for 2014-2020 tog hensyn til ligestilling mellem kønnene, men kun i begrænset omfang. Den indeholdt blot en tabel med en beskrivelse af hvert enkelt politikforslags forventede indvirkning på ligestillingen mellem kønnene, men ikke en egentlig analyse af kønsrelaterede behov og indvirkninger.

98

I konsekvensanalysen af FFR for 2021-2027 var ligestilling mellem kønnene fremhævet som et af de spørgsmål, der skulle behandles i Erasmus+-programmet. Ligestilling mellem kønnene blev også fremhævet som en udfordring i den åbne offentlige høring i 2017 om fremtiden for Erasmus+. Der var således et klart identificeret behov for at tage hensyn til ligestilling mellem kønnene i hele Erasmus+‑programmet. Ikke desto mindre foreslog Kommissionen i lovgivningsforslaget kun, at ligestilling mellem kønnene skulle fremmes aktivt på et enkelt område af Erasmus+-programmet, "Idræt".

99

Kommissionen har de nødvendige data til at udføre en kønsspecifik analyse eller evaluering af kønsbalancen, bl.a. efter uddannelsesområde, af Erasmusprogrammet. Årsrapporten for Erasmus+ for 2019 indeholder imidlertid ingen oplysninger om dets kønsrelaterede indvirkning eller resultater og ingen kønsopdelte data. Der henvises til det samlede antal studerende eller deltagere. Men disse tal er ikke kønsopdelte.

100

I de programerklæringer, der blev offentliggjort i 2020, anførte Kommissionen, at kønsbalancen for deltagere i Erasmus+ indtil da havde været "udmærket", men fremlagde ingen tal. Den nåede frem til denne konklusion på trods af en undersøgelse fra 2019, også foretaget af Kommissionen58, som gjorde opmærksom på en betydelig kønsskævhed i Erasmus+, idet flere mænd end kvinder deltager. De seneste tilgængelige data fra Kommissionen59 viser, at der i 2014-2018 var betydelige kønsbaserede forskelle mellem forskellige fagområder. Inden for IT var der f.eks. ca. to en halv gang flere mandlige deltagere end kvinder, mens der inden for kunst og humaniora var langt flere kvindelige deltagere. Dette tyder på, at der er behov for at tage hensyn til kønsaspektet i planlægningen af Erasmus+-programmet og foretage brede analyser, der omfatter mere end det samlede antal deltagere og er opdelt efter specifikke emneområder.

Konklusioner og anbefalinger

101

Overordnet set er kønsaspektet endnu ikke blevet integreret i hele EU-budgettet. Rammen for støtte til integration af kønsaspektet i hele EU-budgettet er endnu ikke helt på plads. Vi konstaterede, at EU's budgetcyklus ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til ligestilling mellem kønnene. Vi konkluderer, at Kommissionen endnu ikke har levet op til sin forpligtelse til at integrere kønsaspektet i EU-budgettet.

102

Mere specifikt konstaterede vi, at Kommissionens ligestillingsstrategi ikke i tilstrækkeligt omfang fremmede integration af kønsaspektet. For perioden 2016-2019 erstattede Kommissionen sin tidligere ligestillingsstrategi med et ikkebindende dokument, som ikke indeholdt en plan for gennemførelse og overvågning af integration af kønsaspektet. Den nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 intensiverede Kommissionens forpligtelse til integration af kønsaspektet, men der mangler stadig grundlæggende forudsætninger og specifikke foranstaltninger (punkt 25-35).

103

Vi konstaterede, at Kommissionens institutionelle ramme styrkes, men at den endnu ikke støtter gennemførelsen af integration af kønsaspektet fuldt ud. Kommissionen 2014-2019 indførte ikke de nødvendige mekanismer til gennemførelse og overvågning af integration af kønsaspektet. Den ydede ikke GD'erne tilstrækkelig uddannelse eller ekspertise til at gennemføre integration af kønsaspektet effektivt. Kommissionen 2019-2024 har præciseret roller og ansvarsområder i forbindelse med integration af kønsaspektet. De nye ordninger giver Generalsekretariatet en central rolle, da det har forpligtet sig til at sikre, at der tages hensyn til ligestilling i forbindelse med udformningen af politikker. Men GD BUDG, som har ansvaret for at forvalte EU-budgettet og kan spille en central rolle med hensyn til integration af kønsaspektet i EU's budgettering, er ikke blevet tildelt noget tilsvarende ansvar. Kommissionen har planer om at udvikle en uddannelsesstrategi for integration af kønsaspektet (punkt 36-48).

Anbefaling 1 — Styrke Kommissionens institutionelle ramme

Med henblik på at styrke den institutionelle ramme for støtte til integration af kønsaspektet og omsætte sit tilsagn om integrering af kønsaspektet til specifikke foranstaltninger bør Kommissionen:

  1. præcisere roller med hensyn til integration af kønsaspektet på alle politikområder, udpege personale i de enkelte GD'er og udarbejde planer for gennemførelse af integration af kønsaspektet i deres politikområder
  2. sikre, at GD BUDG styrer, koordinerer og overvåger integration af kønsaspektet i EU-budgettet (dvs. kønsbudgettering) på effektiv vis
  3. stille uddannelse i integration af kønsaspektet til rådighed for alle medarbejdere
  4. sikre, at GD'erne udveksler oplysninger og praksis og gør konsekvent brug af tilgængelige værktøjer og ekspertise, herunder EIGE's, i forbindelse med gennemførelsen af integration af kønsaspektet.

Tidsramme: senest i december 2021.

104

Vi konstaterede, at EU's budgetcyklus ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til ligestilling mellem kønnene. Kommissionen lagde ikke megen vægt på kønsspecifik analyse af de politikker og programmer, vi undersøgte. Af de otte konsekvensanalyser, vi gennemgik, indeholdt ESF+-konsekvensanalysen en begrænset kønsspecifik analyse, og konsekvensanalysen af den fælles landbrugspolitik gav en kort beskrivelse af situationen for kvinder i landdistrikter. Vi konstaterede, at Kommissionens retningslinjer for vurdering af den potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige effekt af lovgivningsforslag ikke var tilstrækkeligt specifikke og ikke sikrede, at der blev taget behørigt hensyn til kønsaspektet. Efter vores opfattelse er anvendelsen af kønsspecifikke analyser af afgørende betydning for at gøre fremskridt hen imod ligestilling mellem kønnene (punkt 50-55).

Anbefaling 2 — Udføre kønsspecifik analyse

Med henblik på bedre at indarbejde ligestilling mellem kønnene i EU's budgetcyklus bør Kommissionen:

  1. ajourføre sine retningslinjer for bedre regulering med hensyn til vurdering af den potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige effekt af lovgivningsforslag for at styrke analysen af effekten på ligestillingen mellem kønnene
  2. Tidsramme: senest i december 2021.

  3. udføre kønsspecifikke analyser af behov og virkninger for EU's finansieringsprogrammer og -instrumenter og rapportere om resultaterne af disse analyser eller forklare, hvorfor de ikke udføres, i konsekvensanalyser, evalueringer eller performancerapportering.

Tidsramme: fra januar 2022.

105

Generelt fandt vi i de fonde, vi gennemgik, ikke meget, der tydede på, at Kommissionen systematisk havde anvendt kønsopdelte data i kønsspecifikke analyser (punkt 57-59). For så vidt angår de reviderede programmer konstaterede vi, at der ikke findes offentligt tilgængelige konsoliderede kønsopdelte data om nogen af de fælles indikatorer for nogen af ESI-fondene (punkt 84). Vi fandt store datamangler inden for landbruget, som skyldes manglende kønsopdelte statistikker vedrørende landbrugsindkomstfordeling, landejerskab og modtagere af direkte betalinger under EGFL (punkt 89-93). Og i rapporteringen for Erasmus+ henvises der til det samlede antal studerende eller deltagere, men disse tal er ikke kønsopdelte til trods for, at disse oplysninger er tilgængelige (punkt 99).

Anbefaling 3 — Indsamle og analysere kønsopdelte data

Med henblik på at skabe et bedre grundlag for kønsspecifikke analyser og for at gøre det muligt at måle forskellene i situationen for kvinder og mænd og overvåge og rapportere om virkningerne af integrationen af kønsaspektet bør Kommissionen:

  1. systematisk indsamle, analysere og rapportere om eksisterende kønsopdelte data for EU's finansieringsprogrammer under direkte forvaltning
  2. systematisk konsolidere, analysere og rapportere om oplysningerne fra medlemsstaterne i overensstemmelse med de retlige krav i EU's finansieringsprogrammer under delt forvaltning
  3. i de kommende lovgivningsforslag medtage kravet om systematisk at indsamle og rapportere om kønsopdelte data for EU's finansieringsprogrammer.

Tidsramme: fra januar 2022.

106

Vi konstaterede, at Kommissionen kun havde fastsat få udtrykkeligt kønsrelaterede mål. Af de 58 udgiftsprogrammer i FFR for 2014-2020 omfattede kun fire udtrykkelige henvisninger til fremme af ligestilling mellem kønnene som et af deres mål. I Kommissionens lovgivningsforslag vedrørende FFR for 2021-2027 omfattede kun to programmer mål med udtrykkelige henvisninger til ligestilling mellem kønnene (punkt 60-62).

107

Kommissionen overvågede ikke effektivt EU-budgettets bidrag til at opnå ligestilling mellem kønnene. Blandt de mere end 1 000 indikatorer i de programerklæringer, der blev offentliggjort i 2020, fandt vi 29 kønsrelaterede indikatorer fra fem programmer. Af de fem programmer, vi gennemgik, havde kun EFRU og Erasmus+ kønsrelaterede indikatorer. FFR for 2021-2027 vil sandsynligvis indeholde endnu færre sådanne indikatorer, idet kun ti af dem, vi fandt, blev bibeholdt i den foreslåede lovgivning (punkt 63-65). På områder, hvor der var fastsat detaljerede retlige krav, gjorde disse det imidlertid lettere at integrere ligestilling mellem kønnene i programmerne (punkt 74-100).

Anbefaling 4 — Anvende kønsrelaterede mål og indikatorer

Med henblik på bedre at kunne tage hensyn til den horisontale prioritering af ligestilling mellem kønnene i EU's budget og for at gøre det muligt overvåge, hvilke fremskridt der gøres hen imod dem, bør Kommissionen:

  1. for så vidt angår EU's finansieringsprogrammer og -instrumenter for 2021-2027 identificere og bruge relevante eksisterende data vedrørende ligestilling mellem kønnene, herunder indikatorer, for hvilke der er tilgængelige kønsopdelte data
  2. for så vidt angår fremtidige lovgivningsforslag medtage kønsrelaterede mål og resultatindikatorer afhængig af resultaterne af de kønsspecifikke analyser.

Tidsramme: fra januar 2022.

108

Kommissionen stillede kun få oplysninger til rådighed om EU-budgettets samlede effekt på ligestillingen mellem kønnene i de to centrale rapporter om EU-budgettets performance: Programerklæringerne, som er knyttet til hvert enkelt års budgetforslag, og den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, som afgives i forbindelse med dechargen. Der var ikke indført noget fælles system til overvågning af de midler, som GD'erne havde tildelt til støtte for ligestilling mellem kønnene, så GD BUDG var ikke stand til at nå frem til et meningsfyldt samlet skøn over EU-budgettets bidrag til ligestilling mellem kønnene. Vi bemærker, at Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet i november 2020 blev enige om, at Kommissionen skulle udvikle en metode til måling af relevante udgifter på programniveau i FFR for 2021-2027. I henhold til denne aftale vil Kommissionen senest i januar 2023 gennemføre denne metode for visse centralt forvaltede programmer for at afprøve dens gennemførlighed. Vi bemærkede også, at Kommissionen havde foreslået at øremærke midler til nogle af sine horisontale politiske spørgsmål, men ikke til ligestilling mellem kønnene (punkt 66-73).

Anbefaling 5 — Forbedre rapporteringen om ligestilling mellem kønnene

For at forbedre ansvarligheden og budgetgennemsigtigheden og for at sikre pålidelige oplysninger om de midler, der afsættes og anvendes til ligestilling mellem kønnene på programniveau i FFR for 2021-2027, bør Kommissionen:

  1. udvikle et solidt system til overvågning af midler, der afsættes og anvendes til at støtte ligestilling mellem kønnene. Dette system bør kunne anvendes på alle EU's finansieringsprogrammer, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten
  2. Tidsramme: senest i december 2022.

  3. rapportere årligt, i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og budgetforslaget, om de resultater, der er opnået med hensyn til ligestilling mellem kønnene, og om det beløb, der er afsat og anvendt til at støtte ligestilling mellem kønnene på tværs af alle EU's finansieringsprogrammer, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten
  4. Tidsramme: gradvist fra januar 2024, indtil fuld dækning af alle EU-finansieringsprogrammerne er opnået.

  5. analysere, om det er relevant at foreslå, at en bestemt procentdel af EU-budgettet skal anvendes til at støtte ligestilling mellem kønnene.

Tidsramme: ved udarbejdelsen af forslagene for perioden efter 2027.

109

Vi bemærker, at der er en forpligtelse til at tage hensyn til ligestilling mellem kønnene under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er den største del af Next Generation EU-instrumentet. De nationale genopretnings- og resiliensplaner vil skulle redegøre for, hvordan de foreslåede foranstaltninger forventes at bidrage til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle og til integration af disse målsætninger. Manglen på fælles indikatorer vil dog gøre det vanskeligt at overvåge og følge op på resultater, herunder resultater vedrørende ligestilling mellem kønnene (punkt 56).

Anbefaling 6 — Vurdere og rapportere om, hvorvidt genopretnings- og resiliensfaciliteten adresserer ligestilling mellem kønnene

Kommissionen bør vurdere de foreslåede foranstaltninger, som indgår i medlemsstaternes genopretretnings- og resiliensplaner og efterfølgende rapportere om, hvorvidt de har bidraget til ligestilling mellem kønnene.

Tidsramme: fra maj 2021.

Vedtaget af Afdeling V, der ledes af Tony Murphy, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg den 4. maj 2021.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne
Formand

Forkortelser

EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

EGFL: Den Europæiske Garantifond for Landbruget

EIGE: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder

ELFUL: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

ESF: Den Europæiske Socialfond

ESF+: Den Europæiske Socialfond Plus

ESI-fondene: De europæiske struktur- og investeringsfonde

Eurostat: Den Europæiske Unions Statistiske Kontor

FFR: Flerårig finansiel ramme

GD AGRI: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

GD BUDG: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Budget

GD EAC: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur

GD EMPL: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

GD JUST: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere

GD REGIO: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik

GD DEVCO: Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

SDG'erne: Målene for bæredygtig udvikling

Glossar

Bedre regulering: Et koncept, der er retningsgivende for EU's politik og lovgivning, og som er baseret på principperne om, at EU-reguleringen bør nå sine mål med færrest mulige omkostninger og være udformet på en gennemsigtig og evidensbaseret måde, der inddrager borgere og interessenter.

De europæiske struktur- og investeringsfonde: De fem vigtigste EU-fonde, der sammen støtter økonomisk udvikling i EU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Decharge: En årlig afgørelse, hvor Europa-Parlamentet meddeler Kommissionen den endelige godkendelse af den måde, EU-budgettet er blevet gennemført på.

Delt forvaltning: En metode til gennemførelse af EU-budgettet, hvor Kommissionen - modsat ved direkte forvaltning - uddelegerer gennemførelsen til medlemsstaterne, men stadig har det endelige ansvar.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: En EU-fond, der styrker den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at finansiere investeringer, der mindsker ubalancerne mellem regionerne.

Den Europæiske Garantifond for Landbruget: En EU-fond, der finansierer direkte betalinger til landbrugere og foranstaltninger til regulering af eller støtte til landbrugsmarkeder.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: En EU-fond, der finansierer EU's bidrag til programmer for udvikling af landdistrikter.

Den Europæiske Socialfond: En EU-fond, der skal skabe uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og forbedre situationen for personer, der trues af fattigdom.

Direkte betalinger: Landbrugsstøttebetalinger, der foretages direkte til landbrugere.

Erasmus+: Et EU-program, der støtter uddannelse, ungdom og idræt i Europa, primært ved at give universitetsstuderende mulighed for at studere og tilegne sig erfaring i udlandet.

Flerårig finansiel ramme: EU's udgiftsplan, som fastsætter prioriteter (baseret på politikmål) og lofter, normalt for en periode på syv år. Den fastlægger rammerne for EU's årlige budgetter, idet den begrænser udgifterne under hver udgiftskategori.

Forordningen om fælles bestemmelser: Den forordning, som fastlægger de regler, der gælder for alle fem europæiske struktur- og investeringsfonde.

Integration af kønsaspektet: Systematisk hensyntagen til ligestillingsspørgsmål i alle faser af livscyklusser for politikker, instrumenter, programmer og fonde.

Konsekvensanalyse: En analyse af de sandsynlige virkninger (forudgående konsekvensanalyse) eller faktiske virkninger (efterfølgende konsekvensanalyse) af et politisk initiativ eller en anden type tiltag.

Køn: En samfundsskabt og kulturel konstruktion, som markerer en skelnen mellem egenskaber hos kvinder og mænd, piger og drenge, og derfor opfatter kvinder og mænd som havende forskellige roller og ansvarsområder.

Kønsbudgettering: Anvendelse af integration af kønsaspektet på alle niveauer af budgetproceduren.

Kønsopdelte data: Data, der indsamles og opstilles separat for kvinder og mænd, hvilket gør det muligt at måle forskelle mellem kvinder og mænd for så vidt angår forskellige sociale og økonomiske aspekter.

Kønsrelaterede indikatorer: Målinger, der viser ændringer i forholdet mellem kvinder og mænd inden for et givet område.

Kønsspecifik analyse: Undersøgelse af forskellene i kvinders og mænds vilkår og behov (kønsspecifik behovsvurdering) og de (sandsynlige) konsekvenser af en politik eller et program for kvinder og mænd (kønsspecifik konsekvensanalyse).

Ligestilling mellem kønnene: Princippet om, at kvinder og mænd, piger og drenge, bør have de samme rettigheder, friheder og muligheder.

Modtager: En fysisk eller juridisk person, der modtager et tilskud eller lån fra EU-budgettet eller i sidste ende har fordel af en EU-finansieret aktivitet.

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport: En rapport, som Kommissionen udarbejder hvert år om sin forvaltning af EU-budgettet og de opnåede resultater.

Kommissionens svar

Resumé

Svar fra Kommissionen om resuméet (afsnit I-VI):

Kommissionen har en langvarig forpligtelse til at fremme ligestilling mellem kønnene. Forpligtelsen er blevet forstærket i tidens løb og har fået ny politisk fremdrift under von der Leyen-Kommissionen, da en ny strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 blev vedtaget i marts 2020 som politikkøreplanen for de næste fem år. Strategien danner rammen om Kommissionens arbejde med ligestilling mellem kønnene og fastsætter de politiske mål og centrale foranstaltninger for 2020-2025. Strategien er en ambitiøs og omfattende strategi for alle borgere, alle medlemsstater, hele Europa og øvrige områder.

Etablering af en stærk interinstitutionel ramme er kernen i den forstærkede indsats for ligestilling mellem kønnene under von der Leyen-Kommissionen. Derfor har kommissionsformand Ursula von der Leyen oprettet en permanent struktur særligt for ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene. Formanden udnævnte for første gang en kommissær med ansvar for ligestilling som en særskilt portefølje, som støttes af en taskforce for ligestilling, hvis sekretariat varetages af Generalsekretariatet. Kommissionen har desuden oprettet et bredt netværk af ligestillingskoordinatorer, som bl.a. er ansvarlige for at kontrollere alle fremtidige politikinitiativer, som deres GD er "chef de file" for, ud fra et ligestillingsaspekt på et tidligt trin i udarbejdelsen og udformningen for at sikre et meningsfuldt ligestillingsperspektiv.

Som det også skitseres i strategien, er Kommissionens tilgang til ligestilling mellem mænd og kvinder trestrenget. Den fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder på den ene side gennem integration af kønsaspektet i politikken og på den anden side gennem specifikke målrettede foranstaltninger til at imødegå vedvarende uligheder, herunder inden for de relevante EU-udgiftsprogrammer, samt gennem politisk dialog.

Budgetpolitikken er en integreret del af denne indsats. I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 er ligestilling mellem kønnene integreret i programmets udformning som et horisontalt princip samt via særlige programmål med henblik på at fremme kønsfokuserede og kønsspecifikke politikker.

Denne forpligtelse blev yderligere afspejlet i den interinstitutionelle aftale60, der ledsager FFR for 2021-2027.

Kommissionen er nu i gang med at udvikle en metode til sporing af ligestillingsrelaterede udgifter, og den vil gradvist blive afprøvet og udrullet. Desuden arbejder Kommissionen på at ajourføre sine retningslinjer for forstærket analyse af EU-finansieringsprogrammers indvirkning på ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse i henhold til den interinstitutionelle aftale.

Som aftalt med Europa-Parlamentet og Rådet i december 2020 vil Kommissionen arbejde inden for begrænsningerne af FFR for 2021-2027 samt basisretsakterne for udgiftsprogrammerne som vedtaget af Parlamentet og Rådet. Disse begrænsninger vedrører f.eks. definition af mål og indikatorer for de nye programmer, medlemsstaternes indberetningspligt og tilgængelighed af relevante data.

Kommissionen har forpligtet sig til at fortsætte med aktivt at fremme ligestilling mellem kønnene i Unionen i konstruktivt samarbejde med de andre EU-institutioner og at yderligere forbedre sine interne strukturer og sin organisation med dette formål for øje.

Bemærkninger

29

Den eksterne undersøgelse, som Revisionsretten henviser til, repræsenterer udelukkende forfatternes synspunkter og udgør ikke en evaluering fra Kommissionen.

32

Hvad angår de årlige statusrapporter, fremgik det af dokumentet om den strategiske indsats, at fremskridtene, herunder eksempler på praksis i medlemsstaterne, bør indberettes årligt på grundlag af de mål og indikatorer, der er angivet i dokumentets bilag 1 og 2. Det opfyldte Kommissionen i kraft af den årlige rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU.

33

Kommissionen har nøje overvejet de tilgængelige indikatorer for overvågning af fremskridt hen imod SDG 5 "ligestilling mellem kønnene". På grundlag af en analyse har Kommissionen konkluderet, at FN-indikator 5.c.1 "Andel af lande med systemer til at registrere og offentliggøre bevillinger til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder" — i sin nuværende form — er rettet mod udviklingslandene, så de har begrænset relevans for EU.

34

EU's strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder opfylder von der Leyen-Kommissionens forpligtelse til at opnå et EU med ligestilling. Strategien sætter igen ligestilling mellem kønnene øverst på den politiske dagsorden. I strategien fremlægges de nødvendige rammer for at øge Kommissionens indsats i kraft af politiske mål og foranstaltninger med sigte på at opnå betydelige fremskridt senest i 2025 mod ligestilling mellem kønnene i Europa.

38

Generalsekretariatet har et bredt ansvar for politikkoordinering i Kommissionen, som omfatter alle Kommissionens politiske prioriteter og mål. Kommissæren med ansvar for budgettet har et globalt ansvar for at koordinere den overordnede budgetpolitik, herunder for integration af politikaspektet i EU-budgettet.

Ud over de mål, der udtrykkeligt er fastsat i de strategiske planer, forfølger Kommissionens tjenestegrene de mål og principper med hensyn til ligestilling mellem kønnene, der fremgår af de retlige rammer for de programmer, de forvalter, f.eks. i samhørighedspolitikken.

45

I 2020 begyndte Kommissionens tjenestegrene seriøst at overveje internt, om de skulle udvikle en metode til sporing af midler afsat til ligestilling mellem kønnene. Disse overvejelser omfattede naturligvis de relevante publikationer fra EIGE. Efter yderligere fremskridt med disse overvejelser, som blev nedfældet skriftligt og drøftet i tjenestegrenene på forskellige niveauer, henvendte Kommissionen sig til EIGE for at få ekspertrådgivning om sine idéer under overvejelse.

Disse idéer er fundamentet i den metode, som Kommissionen har forpligtet sig til at udvikle i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til den interinstitutionelle aftale, der ledsager FFR, for begyndelsen af 2023. Kommissionen fortsætter sit arbejde med at udvikle metoden i tæt samråd med EIGE.

47

Taskforcen for ligestilling er en intern taskforce i Kommissionen og omfatter ikke forvaltningsorganer eller decentrale agenturer. Taskforcens sekretariat rådfører sig imidlertid med agenturerne og har allerede holdt møder med EIGE. Der er allerede planlagt yderligere møder med EIGE i foråret 2021.

48

Taskforcen for ligestilling under Generalsekretariatets formandskab er ganske vist ansvarlig for at gennemføre integrationen af kønsaspektet inden for Kommissionen, men GD BUDG har vigtige ansvarsområder med hensyn til at integrere kønsaspektet i budgetpolitikken, bl.a. gennem budgetcirkulærets stående instrukser om udarbejdelse af programerklæringernes afsnit om integration af kønsaspektet.

Kommissionens fælles svar på punkt 50 til 53

Analysen af effekter på kønsaspektet er integreret i Kommissionens ramme for bedre regulering, som omfatter alle politiske beslutninger i EU, herunder budgetmæssige udgiftsprogrammer.

I OECD's Regulatory Policy Outlook 2018 blev Kommissionens ramme for bedre regulering placeret blandt de bedste i klassen blandt medlemmerne. Kønsspecifikke analyser er omfattet af redskaber til bedre regulering, der forklarer, hvordan analysen af effekten på kønsaspektet skal udføres.

Rammen for bedre regulering lægger vægt på proportionalitet med hensyn til konsekvensanalysens omfang og dybde. Det betyder, at ikke alle effekter for alle potentielle interessenter behøver at blive undersøgt for alle politikker, men kun de mest relevante, i overensstemmelse med princippet om proportionel analyse. Proportionalitetsprincippet i en integreret og afbalanceret analyse er fuldt ud i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

54

Udvalget for Forskriftskontrol er et uafhængigt organ inden for Kommissionen, der rådgiver kommissærkollegiet. Det kontrollerer, at konsekvensanalysen giver en gennemsigtig og forholdsmæssig analyse af de relevante effekter i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering.

I sin årsrapport for 2018 bemærkede Udvalget for Forskriftskontrol, at tjenestegrenene skulle overveje, hvad der forholdsmæssigt burde omfattes, samt begrænsningerne med hensyn til tid og datatilgængelighed, -adgang og -sammenlignelighed. Karakteren af initiativet har indflydelse på, hvilke konsekvenser der skal vurderes. For så vidt angår analysen af effekterne på ligestilling mellem kønnene og forekomsten heraf i konsekvensanalysen publicerede Udvalget for Forskriftskontrol ganske vist faktiske tal i sine rapporter, men satte på ingen måde spørgsmålstegn ved Kommissionens fulde overholdelse af principperne for bedre regulering i sin konsekvensanalyse af ligestilling mellem kønnene.

Konsekvensanalyserapporterne indeholder af proportionalitetshensyn analysen af de effekter, der skønnes signifikante, ifølge drøftelserne i de tværtjenestelige styringsgrupper. Konsekvenser, der ikke forventes at være signifikante, analyseres ikke, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

58

Når data ikke er kønsopdelt, skyldes det som regel, at den statistiske enhed ikke er enkeltpersoner (f.eks.: erhvervsstatistik, energi, nationalregnskaber mv.). Derfor kan disse statistikker ikke kønsopdeles.

62

Ifølge forordningen om fælles bestemmelser for både programperioden 2014-2020 og programperioden 2021-2027 er ligestilling mellem kønnene et horisontalt princip for alle ESI-fonde, og den indeholder en række bestemmelser om integration af kønsaspektet. Desuden giver forordningen om fælles bestemmelser for programperioden 2021-2027 mulighed for kønsrelateret sporing.

69

Kommissionens evne til at levere sådanne oplysninger afhænger af de underliggende programmers specifikke udformning, medlemsstaternes indberetningspligt og tilgængeligheden af de relevante data.

73

Kommissionen har forpligtet sig til løbende at styrke sin rapportering. Idet Revisionsrettens anmodning om yderligere rapportering om ligestilling mellem kønnene i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport tages til efterretning, er Kommissionen i gang med at udforske mulighederne for at indlemme et dedikeret underafsnit om ligestilling mellem kønnene i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport 2020 — som offentliggøres i juni 2021. Det bør bemærkes, at i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport 2019 er der tilføjet et illustrativt eksempel på EU-budgettets bidrag til SDG 5 (opnåelse af ligestilling mellem kønnene) til infografikken for FN's verdensmål. Se også Kommissionens svar på anbefaling 5b).

77

Hvad angår ESI-fondene, er forvaltningsmyndighederne ikke forpligtet til at udføre forudgående analyser om kønsdimensionerne inden for alle politikområder. I bilag I til forordningen om fælles bestemmelser 2014-2020 angives det klart, at medlemsstaterne skal "foretage kønsspecifikke analyser" (afsnit 5 om horisontale principper).

Kommissionen vil gerne understrege, at ligestilling mellem kønnene er et horisontalt princip i ESI-fondene, og at medlemsstaterne bør beskrive i deres programmer, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til dette princip, navnlig hvad angår valg af operationer, fastsættelse af mål for interventioner og overvågnings- og rapporteringsordninger. Specifikke målrettede foranstaltninger støttes ligeledes gennem ESF.

78

For så vidt angår perioden 2021-2027 er de retlige krav vedrørende ligestilling mellem kønnene i henhold til forordningen om fælles bestemmelser styrket yderligere på to måder. For det første er der indført en ny finansieringsforudsætning for medlemsstaterne, dvs. en grundforudsætning, med henblik på at sikre en virkningsfuld overholdelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder, idet den også indeholder et krav om ligestilling mellem mænd og kvinder. Desuden blev grundforudsætningen om ligestilling mellem kønnene forstærket. Endvidere er der indført et ligestillingsrelateret sporingssystem for udgifter for ESF+, EFRU og Samhørighedsfonden med henblik på bedre overvågning af investeringer i forbindelse med ligestilling mellem kønnene.

80

Det bør bemærkes, at medlemsstaterne under de eksisterende retlige rammer ikke var forpligtet til at medtage specifikke kønsrelaterede mål og indikatorer for investeringsprioriteterne under ESF. Endvidere bør det af hensyn til rapportens fuldstændighed anerkendes, at Rumænien valgte at overholde kravene vedrørende ligestilling mellem kønnene ved at give incitamenter til kvinders deltagelse i operationer finansieret under ESF og ved at fremme specifikke foranstaltninger med direkte virkning på ligestillingselementer. Denne tilgang er beskrevet nærmere i punkt 11.3 i det operationelle program Human Capital 2014-2020 og overvåges gennem indsamling af kønsrelaterede data for de indikatorer, der er defineret som led i det operationelle program.

82

Resultaterne og effekterne kunne reelt ikke beskrives i 2016 og 2018, da de først kan måles efter en længere gennemførelsesperiode. Denne omstændighed blev forværret af den sene gennemførelsesstart i programmeringen af FFR for 2014-2020.

83

I 2017 og 2019 udarbejdede Kommissionen en strategirapport i overensstemmelse med artikel 53 i forordningen om fælles bestemmelser baseret på de statusrapporter om gennemførelsen af partnerskabsaftalerne, som medlemsstaterne havde forelagt i overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, i forordningen om fælles bestemmelser. Medlemsstaterne skal i deres statusrapporter bl.a. oplyse om deres foranstaltninger i forbindelse med anvendelse af de horisontale principper med hensyn til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og ikkeforskelsbehandling (artikel 7 i forordningen om fælles bestemmelser).

84

Kommissionen bemærker, at følgende tydeligt anføres i forordning 288/2014: "[...] Kønsopdelingen er ikke relevant i de fleste tilfælde for EFRU og Samhørighedsfonden. [...]" (bilag I, afsnit tabel 5, fodnote 1). I forhandlingerne, der førte til vedtagelsen, blev der således anmodet om, at programmerne under EFRU/Samhøringhedsfonden kun skulle omfatte kønsopdeling af indikatorerne, hvor det er relevant. Derfor er de indikatorer, der rapporteres i årlige gennemførelsesrapporter, kun i få tilfælde kønsopdelt. Det medfører til gengæld begrænsninger i præsentationen af data i forbindelse med en omfattende og automatiseret åben dataplatform.

85

I forordningen om direkte betalinger anvendes princippet om ikkeforskelsbehandling og princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, som er forankret i artikel 10 og artikel 8 i TEUF samt i artikel 21 og artikel 23 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Den er ikke rettet specifikt mod mænd eller kvinder, men snarere mod landbrugere. Ingen af de anerkendte grunde til forskelsbehandling (køn, handicap osv.) har nogen konsekvenser for landbrugernes berettigelse til direkte betalinger.

86

Den gældende forordning om direkte betalinger giver mulighed for overholdelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder artikel 23. Se også svaret på punkt 85.

Under de interinstitutionelle forhandlinger om den fremtidige fælles landbrugspolitik er parterne nået til enighed om at medtage et specifikt mål om at fremme "ligestilling mellem kønnene, herunder kvinders deltagelse i landbruget". I overensstemmelse med den nye gennemførelsesmodel vil det sætte medlemsstaterne i stand til at gennemføre mere målrettede og retfærdige foranstaltninger, herunder integration af kønsaspektet, alt efter de individuelle behov. Medlemsstaterne skal involvere organer, som er ansvarlige for ligestilling mellem kønnene, i udarbejdelsen af deres strategiplaner under den fælles landbrugspolitik.

Desuden blev kønsforhold behandlet i anbefalingerne til medlemsstaterne med hensyn til strategiplanerne under den fælles landbrugspolitik.

88

Se også Kommissionens svar på punkt 86.

89

Kommissionen understreger, at landbrugeres disponible husholdningsindkomst afhænger af mange andre faktorer, der er uafhængige af landbrugsindkomsten, f.eks. familiemedlemmers ikke-landbrugsrelaterede indtægter, samt af politikker, der henhører under det nationale ansvarsområde og varierer betydeligt på tværs af medlemsstaterne (beskatning, lovgivning om markedet for jord, arveret, pensionsordninger, statsstøtte til vedvarende energi osv.).

90

Kommissionen erindrer om, at den af proportionalitetshensyn kun indsamler data af relevans for formålet med gennemførelsen af en given lovgivning. Givet at forordningen om direkte betalinger 2014-2020 ikke skelnede mellem kønnene, var der intet krav om, at medlemsstaterne skulle oplyse kønnet på modtagerne af direkte betalinger.

Desuden kan modtagere af direkte betalinger fra EGFL være juridiske eller fysiske personer.

91

Eurostat publicerer kønsopdelte oplysninger vedrørende bedriftsejerskab i betydningen "ejerskab af landbrugsjord" for bedrifterne i tabellen ef_mp_tenure. Tabellen61 viser antallet af bedrifter, hvor driftslederen er en mand eller en kvinde (eller køn ikke er relevant) i 2016 og den jord (samlet eller en del heraf), der ejes af driftslederen. Bemærk, at dataene i denne tabel skal analyseres med et vist forbehold, når samme driftsleder både ejer og lejer jorden.

92

Kommissionen henviser til sine svar under punkt 86-88. De elementer, som Revisionsretten omtaler, er uden for EGFL-området.

I forslaget til den fælles landbrugspolitik efter 2020 er kønsrelaterede emner medtaget og behandles under specifikt mål 8 (SO8). I kraft af den nye gennemførelsesmodel og under overholdelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder får medlemsstaterne større fleksibilitet til at udforme deres interventioner under den fælles landbrugspolitik efter deres behov, herunder kønsrelaterede emner.

93

Kommissionen bemærker, at statistik om kvinders landejerskab henhører under medlemsstaternes enekompetence.

Med hensyn til den fælles landbrugspolitik efter 2020 foreslår Kommissionen, at oplysningerne om modtagerne indsamles efter køn, hvor det er muligt og relevant.

96

Kommissionen har indsamlet kønsopdelte data under FFR for 2014-2020 uden nogen udtrykkelig lovhjemmel og havde til hensigt at fortsætte hermed under FFR for 2021-2027. Desuden er kønsopdelingen efter de interinstitutionelle forhandlinger nu klart skitseret i bilag II til den endelige tekst til forordningen: "Målingerne af de kvantitative indikatorer opdeles, hvor det er relevant, efter land, køn og type af tiltag og aktivitet."

97

Kommissionens konsekvensanalyse for Erasmus+-programmet i FFR for 2014-2020 tog højde for ligestilling mellem kønnene, men kun i begrænset omfang i overensstemmelse med princippet om forholdsmæssig analyse af de vigtigste effekter.

98

Kommissionen bemærker, at der er medtaget en betragtning til den nye Erasmus+-forordning 2021-2027, som klart anfører, at programmet vil støtte ligestilling mellem mænd og kvinder som et overordnet princip. ("Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til ikkeforskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at fremme anvendelsen af chartrets artikel 21 og 23. (…)").

100

Vurderingen i programerklæringerne 2020 var baseret på en deltagelse på 58 % kvinder i programmet, hvilket Kommissionen anser for at være fremragende. Kommentarer til kønsbestemte forskelle efter studieområde ligger uden for området for Erasmus+.

Konklusioner og anbefalinger

101

Kommissionen har forpligtet sig til at integrere kønsaspektet i hele EU-budgettet og mener, at den nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 sammen med den nye flerårige finansielle ramme og den dermed forbundne interinstitutionelle aftale udgør en passende ramme for dette.

102

Kommissionens langvarige forpligtelse til ligestilling mellem kønnene er styrket yderligere under von der Leyen-Kommissionen. EU's strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 efterlever von der Leyen-Kommissionens forpligtelse til at opnå et EU med ligestilling ved at øge Kommissionens indsats i den henseende. Strategien fremlægger politiske mål og foranstaltninger med henblik på betydelige fremskridt inden 2025 mod et Europa med lige muligheder for mænd og kvinder. Målet er en Union, hvor kvinder og mænd, piger og drenge i al deres mangfoldighed frit kan følge den valgte vej i livet, hvor de har lige muligheder for at trives, og hvor de også kan deltage i og lede vores europæiske samfund. Strategien udgør et kompas og en klar skitse for Kommissionens tjenestegrene, når de skal føre den ud i livet inden for deres respektive politikområder.

103

En taskforce for ligestilling blev oprettet i slutningen af 2019 med henblik på at støtte den første ligestillingskommissærs portefølje. Formandskabet for taskforcen varetages af vicegeneralsekretæren med ansvar for samordning af politikker, som har et godt overblik over alle Kommissionens politikker.

Integration af kønsaspektet er på alle niveauer en kollektiv indsats, der afspejles godt i taskforcen for ligestillings struktur og funktionsmåde. Især er ligestillingskoordinatorerne, som er udpeget i hvert enkelt generaldirektorat, den centrale drivkraft i taskforcen og sikrer kontakten med taskforcens sekretariat, som varetages af Generalsekretariatet. Ligestillingskoordinatorerne spiller en nøglerolle i at fremme ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene, i deres GD og at sikre integration af ligestilling inden for deres politikområde. Ligestillingskoordinatorerne mødes regelmæssigt og udveksler god praksis med hensyn til integration af ligestilling.

GD BUDG har en koordinerende rolle i forhold til integration i EU-budgettet i tæt samarbejde med Generalsekretariatet.

Anbefaling 1 — Styrke Kommissionens institutionelle ramme

a) Kommissionen accepterer anbefalingen.

Taskforcen for ligestilling koordinerer Kommissionens tjenestegrenes arbejde på dette område. Hvert enkelt GD udpeger ligestillingskoordinatorer, der har til opgave ud fra et ligestillingssynspunkt, herunder ligestilling mellem kønnene, at koordinere og kontrollere alle fremtidige politikinitiativer, som deres GD står i spidsen for. Ligestillingskoordinatorerne sikrer, i samarbejde med taskforcen for ligestilling, at integrationen af kønsaspektet afspejles godt i de interne planer for integration af ligestilling.

b) Kommissionen accepterer delvist anbefalingen.

Kommissionen forbeholder sig ret til selv at fordele ansvarsområderne internt. I den henseende har den allerede truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre effektiv udførelse af styring, koordinering og overvågning af integration af kønsaspektet. GD BUDG spiller en stærk koordinerende rolle i forhold til integration i EU-budgettet i tæt samarbejde med Generalsekretariatet.

c) Kommissionen accepterer anbefalingen.

d) Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionen benytter sig i vidt omfang af en lang række værktøjer samt ekspertise, som den har til rådighed, herunder intern ekspertise, Det Fælles Forskningscenter og EIGE.

Anbefaling 2 — Udføre kønsspecifik analyse

a) Kommissionen accepterer anbefalingen.

Kommissionen vil ajourføre sine retningslinjer og sin værktøjskasse for bedre regulering med henblik på at støtte afdækningen og analysen af effekten på kønsaspektet i konsekvensanalyser og evalueringer. Ajourføringen udføres efter princippet om forholdsmæssig analyse, hvor hvert enkelt programs væsentligste effekter udvælges og analyseres.

Effekterne på kønsaspektet bør behandles i konsekvensanalyser og evalueringer og analyseres, når de er væsentlige for det pågældende program. Ajourføringen af bedre regulering vil understøtte bedre identifikation, udvælgelse og kvalitative og kvantitative vurderinger, inden for de tilgængelige datas begrænsninger, af betydelige effekter på kønsaspektet.

b) Kommissionen accepterer delvist anbefalingen.

I overensstemmelse med sin forpligtelse i henhold til den interinstitutionelle aftale, der ledsager den nye flerårige finansielle ramme, vil Kommissionen styrke vurderingen af effekten på kønsaspektet i evalueringer og konsekvensanalyser for relevante EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter i fremtiden og vil tilsvarende ajourføre sine retningslinjer for bedre regulering.

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til fremtidige EU-finansieringsprogrammer vil Kommissionen kontrollere, om den potentielle indvirkning på effekten på kønsaspektet i fremtidige EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter er væsentlig.

Med hensyn til relevante EU-udgiftsprogrammer vil Kommissionen fremlægge vurderingen af effekten af kønsaspektet i evalueringer og konsekvensanalyser og i den årlige performancerapportering, inden for de tilgængelige datas begrænsninger.

Anbefaling 3 — Indsamle og analysere kønsopdelte data

a) Kommissionen accepterer delvist anbefalingen.

Indsamling og analyse af og rapportering om eksisterende kønsopdelte data for EU's finansieringsprogrammer under direkte forvaltning udføres i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering.

b) Kommissionen accepterer delvist anbefalingen.

Kommissionen vil analysere og rapportere om sådanne oplysninger, når de foreligger, men det er ikke muligt systematisk at konsolidere oplysninger på tværs af EU's finansieringsprogrammer under delt forvaltning, fordi ikke alle finansieringsprogrammernes retsgrundlag kræver indsamling af sådanne oplysninger.

c) Kommissionen accepterer delvist anbefalingen.

Kommissionen vil vurdere, om det er hensigtsmæssigt at indsamle og rapportere om sådanne data, når den udarbejder forslag til fremtidige EU-finansieringsprogrammer, i forbindelse med evalueringer og konsekvensanalyser eller andre forberedelser.

Kommissionen kan imidlertid ikke på nuværende tidspunkt forpligte sig med hensyn til indholdet af kommende lovgivningsforslag.

I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning blev de tre institutioner enige om, hvor det er relevant, at fastsætte krav om rapportering, overvågning og evaluering i lovgivningen, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Sådanne krav kan i givet fald omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om lovgivningens praktiske virkninger.

106

Siden Kommissionen fremsatte sit forslag til FFR for 2021-2027 i 2018 har situationen udviklet sig. Under forhandlingerne er bestemmelserne om ligestilling, herunder mellem kønnene, blevet styrket i flere programmer i basisretsakterne under FFR for 2021-2027. For eksempel indeholder forordningen om fælles bestemmelser nu udtrykkeligt integration af kønsaspektet som et horisontalt princip og indeholder også en ny sporingsmekanisme. Under de interinstitutionelle forhandlinger om den fremtidige fælles landbrugspolitik er de tre institutioner nået til enighed om at medtage et specifikt mål om at fremme "ligestilling mellem kønnene, herunder kvinders deltagelse i landbruget".

107

Kommissionen rapporterer i programerklæringerne om de indikatorer, der er defineret i programmernes retsgrundlag. Endvidere blev de indikatorer, der indgår i Kommissionens forslag til FFR for 2021-2027, valgt efter deres relevans for et givet programs centrale aspekter, deres pålidelighed, tilgængeligheden af underliggende data og omkostningseffektiviteten.

Anbefaling 4 — Fastsætte kønsrelaterede mål og indikatorer

a) Kommissionen accepterer anbefalingen.

b) Kommissionen accepterer delvist anbefalingen.

Kommissionen kan ikke på nuværende tidspunkt forpligte sig med hensyn til indholdet af fremtidige lovgivningsforslag.

Kommissionen foreslår mål for hvert enkelt program på grundlag af deres relevans for programmets nøgleaspekter. Kommissionen vil vurdere, om det er hensigtsmæssigt at medtage mål og relaterede indikatorer, når den udarbejder forslag til fremtidige EU-finansieringsprogrammer, i forbindelse med evalueringer og konsekvensanalyser eller andre forberedelser.

Derefter opstilles resultatindikatorer på grundlag af deres relevans for et givent mål, dataenes tilgængelighed og kvalitet samt omkostningseffektiviteten.

108

Kommissionen understreger, at den er blevet enig med Europa-Parlamentet og Rådet om tidsfristen for at udvikle en metode til at estimere kønsrelevante udgifter som led i den interinstitutionelle aftale, der ledsager den nye flerårige finansielle ramme.

Anbefaling 5 — Forbedre rapporteringen om ligestilling mellem kønnene

a) Kommissionen accepterer anbefalingen.

Som angivet i den interinstitutionelle aftale, der ledsager FFR for 2021-2027: "Kommissionen vil undersøge, hvordan der kan udvikles en metode til måling af de relevante udgifter på programniveau i FFR for 2021-2027. Kommissionen vil anvende denne metode, så snart den er tilgængelig. Senest den 1. januar 2023 vil Kommissionen gennemføre denne metode for visse centralt forvaltede programmer for at afprøve dens gennemførlighed".

b) Kommissionen accepterer delvist anbefalingen.

Kommissionen rapporterer i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale, der ledsager FFR for 2021-2027. Eftersom metoden først vil blive indfaset i løbet af perioden for FFR for 2021-2027, vil rapporteringen være begrænset til de tilgængelige data i ethvert givet øjeblik og vil efterhånden omfatte alle EU-finansieringsprogrammer i løbet af perioden.

c) Kommissionen accepterer anbefalingen.

Denne vurdering kan først udføres, når der er oparbejdet tilstrækkelig erfaring med gennemførelsen af den nye metode.

Anbefaling 6 — Sikre, at genopretnings- og resiliensfaciliteten adresserer ligestilling mellem kønnene

Kommissionen accepterer delvist anbefalingen.

I henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten er det medlemsstaternes opgave at sikre, at deres planer bidrager til ligestilling mellem kønnene, og at forklare, hvordan det sker. Kommissionen vil vurdere medlemsstaternes forklaringer i deres planer.

Ansvaret for gennemførelsen af de nationale planer ligger hos medlemsstaterne. På grundlag af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner og deres indberettede gennemførelsesdata vil Kommissionen rapportere om, hvordan genopretnings- og resiliensplanerne behandler uligheder mellem kvinder og mænd.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling V - Finansiering og forvaltning af Unionen, der ledes af Tony Murphy, medlem af Revisionsretten. Revisionen blev ledet af Eva Lindström, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Katharina Bryan, attaché Johan Stalhammar, kabinetsassistent Karin Andersson, kabinetspraktikant Amanda Ramer, ledende administrator Margit Spindelegger, medopgaveansvarlig Elisa Gómez, medopgaveansvarlig Rogelio Abarquero Grossi, revisorerne Giuseppe Diana og Marilena Elena Friguras samt Quirino Mealha, udstationeret national ekspert, og praktikanterne Joniada Goçaj og Thomas Hebenstreit. Jesús Nieto Muñoz hjalp med illustrationerne, Richard Moore ydede lingvistisk støtte, Emanuele Fossati og Danilo De Pascalis ydede IT-støtte, Bogomil Kovachev ydede statistisk støtte og Valérie Tempez-Erasmi og Manuela Magliocca ydede sekretærbistand.

Slutnoter

1 Jf. f.eks. McKinsey Global Institute, "How advancing women's equality can add $12 trillion to global growth", september 2015; Det Verdensøkonomiske Forum, "Global Gender Gap Report", december 2019; IMF, "Gender Inequality and Economic Growth: Evidence from Industry-Level Data", juli 2020; IMF, "Women, Work, and the Economy: Macroeconomic Gains from Gender Equity", december 2013; Åsa Löfström, Umeås Universitet, "Gender equality, economic growth and employment".

2 COM(2020) 152 final.

3 EIGE, "Economic Benefits of Gender Equality in the European Union".

4 Europa-Kommissionen, "Economic sectors at risk due to COVID-19 disruptions: will men and women in the EU be affected similarly?", 2020; Europa-Kommissionen, "The impact of sex and gender in the COVID-19 pandemic", 2020.

5 Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen.

6 Jf. f.eks.: Europa-Parlamentet, "Backlash in Gender Equality and Women's and Girls' Rights", juni 2018; UN Women, "Democratic backsliding and the backlash against women's rights: Understanding the current challenges for feminist politics"; EIGE, "Beijing + 25: the fifth review of the implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States, 2020".

7 COM(2020) 152 final "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025".

8 EIGE, "Gender Equality Index". View countries. 2020 edition.

9 SWD(2019) 101 final "2019 report on equality between women and men in the EU".

10 OECD, "Toolkit for Mainstreaming and Implementing Gender Equality", 2018.

11 I denne beretning anvendes udtrykket "kønsopdelte data", når vi henviser til data opstillet særskilt for kvinder og mænd.

12 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. november 2013 om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

13 Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-21. juni 2020.

14 COM(96) 67 endelig.

15 Kommissionen 2014-2019 sad fra den 1. november 2014 til den 30. november 2019.

16 Kommissionen 2019-2024 tiltrådte den 1. december 2019.

17 Revisionsrettens særberetning nr. 2/2021: "EU's humanitære uddannelsesbistand: Bistanden hjælper børn i nød, men den bør være mere langsigtet og nå flere piger".

18 SWD(2015) 278 final.

19 F.eks. strategien for det indre marked for varer og tjenesteydelser (COM(2015) 550 final).

20 "Evaluation of the strengths and weaknesses of the Strategic Engagement for Gender Equality 2016-2019", bestilt af GD JUST i 2019.

21 Referat af møde i EIGE's ekspertforum den 3.-4. april 2019.

22 SEC(2010) 1079.

23 GD JUST, "Visions for gender equality", 2015; Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, "Opinion on Gender Equality in the EU in the 21st century: remaining challenges and priorities", 2014; GD JUST, "Report on the Forum on the future of gender equality in the EU", 2015.

24 COM(2020) 152 final.

25 EIGE, "Gender mainstreaming".

26 Revisionsrettens særberetning nr. 22/2020: "EU-agenturernes fremtid: Potentiale for mere fleksibilitet og samarbejde".

27 Referat af EIGE's 33. bestyrelsesmøde i november 2019.

28 GD Budget, strategisk plan for 2020-2024.

29 SEC(2009) 92.

30 SWD(2017) 350 final.

31 Revisionsrettens udtalelse nr. 6/2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet.

32 FN, "Integrating a Gender Perspective into Statistics", 2016.

33 EIGE, "Glossary and thesaurus".

34 Eurostats database, 17.3.2021.

35 EU's portal for åbne data, 17.3.2021.

36 SWD(2018) 289 final.

37 OECD, "Designing and Implementing gender budgeting. A path to action", 2019.

38 Plus en programerklæring for et særligt instrument.

39 "OECD DAC Rio Markers for Climate". Håndbog.

40 Revisionsrettens analyse nr. 1/2020: "Overvågning af klimaudgifter i EU-budgettet".

41 Revisionsrettens særberetning nr. 31/2016: "Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig risiko for, at målet ikke kan nås".

42 Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter.

43 Artikel 318 i TEUF og artikel 247, stk. 1, litra e), i finansforordningen.

44 Revisionsretten, Den Europæiske Revisionsrets beretning om EU-budgettets performance - status ved udgangen af 2019.

45 COM(2016) 446 final: "Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015".

46 COM(2020) 265 final.

47 Forordning (EU) nr. 1303/2013.

48 Revisionsrettens udtalelse nr. 7/2018 om Kommissionens forslag til forordninger om den fælles landbrugspolitik efter 2020.

49 Rapport om de kønsspecifikke konsekvenser af 2020-budgettet for den selvstyrende region Andalusien, oktober 2019.

50 "IFA Diversity Strategy Towards 2025", oktober 2019.

51 Europa-Parlamentet, "The professional status of rural women in the EU", 2019.

52 Sammenslutningen af Landbrugsorganisationer i Den Europæiske Union, "Challenges and opportunities in achieving gender equality and the empowerment of rural women and girls", 2017.

53 "Farm indicators by agricultural area, type of farm, standard output, sex and age of the manager and NUTS 2 regions", udtræk fra december 2020.

54 Økonomisk størrelse baseret på standardoutput i euro: små bedrifter < 8 000 euro; større bedrifter ≥ 25 000 euro.

55 "European Commission news, Future of CAP: Where are all the women?", 2017.

56 Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017: "Kvinder og deres rolle i landdistrikterne".

57 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Erasmus". Ændring 170.

58 Europa-Kommissionen, "Erasmus+ higher education impact study", 2019.

59 EU's portal for åbne data, "Erasmus mobility statistics 2014-2018".

60 Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter.

61 https://europa.eu/!Cg88wR.

Tidsplan

Begivenhed Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt 13.12.2019
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed) 10.3.2021
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure 4.5.2021
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog 1.6.2021

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021

PDF ISBN 978-92-847-6046-6 ISSN 1977-5636 doi:10.2865/788307 QJ-AB-21-009-DA-N
HTML ISBN 978-92-847-6055-8 ISSN 1977-5636 doi:10.2865/106483 QJ-AB-21-009-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2021.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

Figur 4, 6 og 7: Ikoner lavet af Pixel perfect fra https://flaticon.com.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.