Kemiske farer i vores fødevarer: EU's fødevaresikkerhedspolitik beskytter os, men står over for udfordringer

Resumé

I

Fødevaresikkerhed har høj prioritet for EU, har betydning for alle borgere og er tæt knyttet til handelspolitikker. EU's fødevaresikkerhedspolitik tilsigter at garantere et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed og søger at beskytte borgerne mod tre typer fødevarefarer: fysiske, biologiske og kemiske.

II

Denne revision havde fokus på kemiske farer, og vores revisionsspørgsmål var: "Er EU's fødevaresikkerhedsmodel godt funderet og gennemført, så den beskytter de produkter, vi indtager i EU, mod kemiske farer?" Vi konstaterede, at modellen er godt funderet, og at den tilmed er respekteret i hele verden. Vi konstaterede dog også, at den i øjeblikket er overbelastet, idet Kommissionen og medlemsstaterne ikke har kapacitet til at gennemføre den fuldt ud.

III

Med hensyn til kemikalier er EU's fødevaresikkerhedsmodel et forbillede verden over, og ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nyder EU-borgerne et af de højeste beskyttelsesniveauer i verden, hvad fødevaresikkerhed angår. EU-fødevaresikkerhedsmodellens styrke er baseret på:

1. dens forvaltningsstruktur, hvor ansvaret er fordelt mellem decentrale EU-agenturer og Kommissionen, således at risikovurdering er adskilt fra risikostyring
2. dens mål om at vurdere kemikaliers sikkerhed, inden de anvendes i fødekæden
3. dens klare ansvarsfordeling mellem den private sektor og de offentlige kontrolmyndigheder.

Endvidere kræver EU, at ikke-EU-lande overholder EU-standarder, så det sikres, at fødevarer, der importeres til EU, opfylder disse høje sikkerhedsstandarder.

IV

Vi identificerede imidlertid aktuelle udfordringer med hensyn til modellens gennemførelse. Vi konstaterede navnlig følgende:

1. EU's retlige rammer for kemikalier i fødevarer, foder, planter og levende dyr er et uafsluttet projekt og har endnu ikke nået det gennemførelsesniveau, som EU's fødevarelovgivning tilsigter. Hertil kommer, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som yder videnskabelig rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af europæiske love, regler og politikker, har et arbejdsmæssigt efterslæb, herunder i relation til kemikalier. Dette påvirker funktionen i dele af systemet og modellens bæredygtighed som helhed.
   Endvidere kan de kontroller, der udføres af offentlige organer, på ethvert givet tidspunkt kun udgøre en lille del af alle de kontroller, der udføres. Vi konstaterede, at nogle medlemsstaters kontroller dækker visse grupper af kemiske stoffer hyppigere end andre, og at de retlige rammer er så omfattende, at de offentlige myndigheder har svært ved at varetage alle de ansvarsopgaver, de er blevet pålagt, alene. EU-modellen kan bedst bevare sin troværdighed ved at supplere de offentlige kontrolsystemer med kontrolsystemer i den private sektor. Man er dog kun lige begyndt at udforske synergier mellem offentlige og private kontrolsystemer.
2. EU tilstræber at garantere, at importerede fødevarer overholder de høje europæiske sikkerhedsstandarder. For nærværende har EU begrænset brugen af pesticider på grundlag af farekriterier. Ikke desto mindre kan restkoncentrationer af sådanne pesticider tolereres i produkter, der importeres til EU, hvis en risikovurdering har vist, at de ikke udgør en fare for forbrugerne.
3. Der er begrænsninger i kontrolsystemet, eftersom medlemsstaterne havde svært ved at fastlægge, hvilke håndhævelsesforanstaltninger der skulle træffes i forbindelse med manglende regeloverholdelse. Endvidere har Kommissionen identificeret muligheder for at forbedre sine procedurer for overvågning og håndhævelse af fødevarelovgivningen.

V

På grundlag af disse konstateringer fremsætter vi tre anbefalinger, samtidig med at vi opfordrer Kommissionen til fortsat at udvikle de retlige rammer på en sådan måde, at beskyttelsen af borgerne mod kemiske farer opretholdes. Kommissionen bør:

1. som led i den aktuelle undersøgelse af de retlige rammer for fødevarer, foder, levende dyr og planter under programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) vurdere potentielle ændringer af lovgivningen vedrørende kemiske farer i lyset af kapaciteten til at anvende den konsekvent. Den bør bygge videre på det allerede påbegyndte arbejde med at tilskynde til komplementaritet og fastlægge den fremtidige kurs, så medlemsstaternes offentlige myndigheder, hvor det er berettiget, i højere grad kan forlade sig på den kontrol, der gennemføres i den private sektor, med henblik på at forbedre koordineringen og effektiviteten af kontrollen og bæredygtigheden af EU's fødevaresikkerhedsmodel.
2. med hensyn til pesticidrester i fødevarer redegøre for, hvad den vil gøre for at opretholde det samme sikkerhedsniveau for både EU-fremstillede og importerede fødevarer og samtidig overholde WTO-reglerne
3. give medlemsstaterne mere vejledning om anvendelse af håndhævelsesforanstaltninger. Den bør også gøre brug af de muligheder, den har identificeret for at forbedre sine procedurer for overvågning af EU-fødevarebestemmelsernes overholdelse.

Indledning

1

Fødevaresikkerhed har høj prioritet for EU og alle EU's borgere. EU's fødevaresikkerhedspolitik, som bygger på, at det primære ansvar ligger hos private virksomhedsledere¹, tilsigter at beskytte folk mod at blive syge af de fødevarer, de spiser. Fødevaresikkerhed har potentielt betydning for alle borgeres sundhed og er tæt knyttet til såvel sikring af fri bevægelighed for fødevarer og dyrefoder i EU som fremme af global handel² med sikkert foder og sikre, sunde fødevarer. Den europæiske fødevarelovgivning har til formål at garantere "et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed"³. Kommissionen har betonet politikkens vigtighed ved at erklære, at det at garantere sikkerheden af de fødevarer, der sælges i EU, er en central del af et Europa, der beskytter⁴.

2

Ifølge WHO-skøn over den globale byrde fra fødevarebårne sygdomme⁵ er Europa et af de sikreste steder i verden at spise.

Hvad er kemiske farer i fødevarer?

3

En fødevaresikkerhedsmodel skal bekæmpe tre slags farer⁶: fysiske⁷, biologiske⁸ og kemiske. Denne revision havde fokus på kemiske farer.

4

Alle fødevarer består af kemikalier. Kemiske farer er stoffer, som har en potentielt sundhedsskadelig virkning på mennesker, og som enten er naturligt forekommende eller tilsættes under fødevareproduktionen eller -håndteringen (jf. tabel 1). Eksemplerne omfatter nogle tilsætningsstoffer, pesticider og visse metaller. Restkoncentrationer af visse stoffer kan fortsat være til stede og have en virkning længere nede i fødevareforsyningskæden eller på forskellige produktkategorier. For eksempel kan restkoncentrationer af pesticider, der er brugt i forbindelse med dyrkning af foderplanter, spores senere i forbindelse med undersøgelser af fødevarer af animalsk oprindelse. Af denne årsag har EU's fødevaresikkerhedsmodel en integreret tilgang med foranstaltninger, der omfatter hele fødevarekæden fra foder, dyresundhed, plantebeskyttelse og fødevareproduktion til forarbejdning, opbevaring, transport, import og eksport samt detailhandel. Kemiske farer kan forekomme i alle fødevarer, også økologiske fødevarer⁹.

5

Den Europæiske Unions regelværk for kemikalier i relation til fødevaresikkerhed er omfattende og fragmenteret. EU har vedtaget talrige retsakter¹⁰, herunder direktiver, forordninger, afgørelser og aftaler, vedrørende de enkelte specifikke områder (fødevaretilsætningsstoffer, aromaer, fodertilsætningsstoffer, pesticider osv.). I alt regulerer dette regelværk ca. 8 000 kemiske stoffer (jf bilag I).

Sundhedsrisici forbundet med kemiske farer i fødevarer

6

Virkningerne af fødevarer, der indeholder kemikalier i toksiske doser, er svære at kvantificere. Undersøgelser af fødevarebårne sygdomme rummer ofte færre tal for sygdomme og dødsfald som følge af kemiske farer¹¹ end for fødevarebårne infektioner. Dette kan skyldes, at de skader, som mange kemiske farer forårsager, først bliver tydelige på lang sigt, i nogle tilfælde som resultat af deres kombinerede og kumulative effekt på vores kroppe.

7

Pludselige klager over, at et bestemt produkt på markedet overstiger de toksikologiske grænseværdier, er derfor relativt sjældne. Det kontrolsystem, de offentlige myndigheder gør brug af (jf. punkt 13-17), spiller en vigtig rolle med hensyn til at beskytte forbrugerne mod potentielle risici.

8

Kemikalier i fødevarer - herunder naturligt forekommende stoffer - kan fungere som hormonforstyrrende stoffer, og antibiotika anvendt på dyr kan øge den antimikrobielle resistens. Bilag II indeholder eksempler på ikke ubetydelige sundhedsrisici forbundet med kemikalier i fødevarer.

9

Adspurgt om et begrænset antal forhold knyttet til fødevarer angiver borgerne brugen af pesticider, antibiotika og tilsætningsstoffer i fødevareproduktionen som det forhold, der bekymrer dem mest. En nyere undersøgelse bestilt af EFSA viste, at 86 % af respondenterne var meget eller temmelig bekymrede over brugen af disse stoffer i fødevareproduktionen (jf. figur 1).

Hvorfor der findes kemiske farer i fødevarer

10

Fødevarer kan udsættes for toksiske doser af kemikalier ad flere forskellige veje, herunder landbrugsmetoder, industriel forarbejdning, uhensigtsmæssig opbevaring, miljøforurening og naturlige toksiner. Kemiske farer findes i alle led i fødevareforsyningskæden. Kaffekop 1 nedenfor viser, hvilke kemiske farer et almindeligt produkt kan indeholde. I beretningen har vi også inkluderet to andre kaffekopper for at eksemplificere, hvordan kaffe påvirkes af EU's fødevaresikkerhedsmodel.

11

Ud over en retlig forpligtelse har fødevarevirksomhedsledere en stor omdømmemæssig og økonomisk interesse i at sikre, at de fødevarer, de sælger, er sikre. Kemikalier såsom desinfektionsmidler og konserveringsmidler kan hjælpe dem i den forbindelse. Fødevarevirksomhedsledere har også økonomiske interesser, som kan få dem til at bruge kemikalier med henblik på f.eks. at nedbringe omkostningerne eller udbyde nye produkter, teksturer eller smage.

12

De kemiske stoffer, der er omfattet af EU's fødevarelovgivning, udgør kun en del af det samlede antal kemikalier på markedet. Det nøjagtige procenttal kendes ikke. For at sikre overholdelse af kravene i EU's fødevarelovgivning, herunder vedrørende fødevaresikkerhed, er de fleste af de kemikalier, der bruges i fødevarer, omfattet af en procedure for godkendelse før markedsføring. Antallet af godkendelsesanmodninger vedrørende nye stoffer vokser år for år¹². EU har traditionelt set været en ledende aktør på det globale marked for kemikalier til landbrugsfødevaresektoren. EFSA er det EU-organ, der har ansvar for risikovurdering i forbindelse med alle forhold vedrørende fødevarekæden.

Sådan fungerer EU's fødevaresikkerhedskontrolsystem

13

De fleste fødevaresikkerhedsbestemmelser vedtages på EU-niveau. Kommissionen tager rådgivningen fra de specialiserede EU-agenturer i betragtning og foreslår regler, der skal garantere sikkerheden af de fødevarer, der indtages i EU. Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE) er den afdeling i Kommissionen, som har ansvaret for denne politik.

14

Medlemsstaternes myndigheder er ansvarlige for håndhævelsen af lovgivningen vedrørende fødevarekæden på deres territorium. De kompetente myndigheder etablerer systemer for offentlig kontrol på deres områder for at sikre, at virksomhedsledernes aktiviteter og de varer, der er på EU-markedet, overholder de relevante standarder og krav. Kommissionen er ansvarlig for at træffe foranstaltninger over for ikke-EU-lande (f.eks. ved at fjerne virksomheder fra listen over godkendte virksomheder) og for at anlægge sag, når medlemsstater ikke opfylder deres forpligtelser.

15

Forordningen om offentlig fødevare- og foderstofkontrol (EF) nr. 882/2004 udgør grundlaget for den kontrol, der gennemføres. Forordningen tilsigter en integreret og ensartet tilgang til offentlig kontrol i fødevarekæden. Den danner rammen for de kompetente myndigheders arbejde med at kontrollere, at fødevare- og foderlovgivningen overholdes, og at forebygge, eliminere og reducere risiciene til niveauer, der er acceptable for mennesker og dyr. I forordningen fastsættes også de specifikke regler for offentlig kontrol af importerede produkter. Området for kemiske farer er desuden reguleret af et enormt antal sektorspecifikke retlige instrumenter.

16

EU er verdens største importør og eksportør af landbrugs- og fødevareprodukter. Importkontrollen har til formål at sikre, at de importerede produkter er i overensstemmelse med EU-lovgivningen på samme måde som fødevarer, der er produceret i EU. Det grundlæggende princip er, at alle fødevarer på EU-markederne skal være sikre, uanset deres oprindelse¹³.

17

Virksomheder involveret i fødevarekæden har det primære ansvar for fødevaresikkerheden og har ofte kvalitetssikringssystemer, der går tilbage til forsyningsstedet.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

18

I forbindelse med revisionen så vi på EU-fødevaresikkerhedsmodellens grundlag og funktion med hensyn til kemiske farer. Vi tog flere forskellige faktorer i betragtning, da vi traf beslutning om revisionens omfang: relevansen af risiciene knyttet til området for kemiske farer, relevansen af EU's ansvar med hensyn til kemikalier, den store relevans og potentielle betydning af en revision med et sådant fokus samt Revisionsrettens andre nyere og igangværende revisioners omfang. Det overordnede revisionsspørgsmål var:

19

Vi undersøgte nærmere bestemt:

• om EU's fødevaresikkerhedsmodel med hensyn til kemikalier betragtes som værende på linje med den internationale bedste praksis
• om EU har et solidt retsgrundlag for at sikre, at de centrale EU-krav vedrørende kemikalier i fødevarer, dyrefoder, levende dyr og planter respekteres i forbindelse med import
• gennemførelsen af modellen, navnlig fuldstændigheden af de retlige rammer, kontrolsystemets funktion og modellens anvendelighed på mellemlang sigt.

Revisionen havde ikke som mål at reevaluere de videnskabelige vurderinger vedrørende fødevaresikkerhedsspørgsmål.

20

Ved vurderingen af driften af kontrolsystemerne i medlemsstaterne så vi på det seneste år, for hvilket der forelå fuldstændige planlægnings-, gennemførelses- og overvågningsdokumenter (dvs. 2016).

21

Vi udførte revisionen mellem december 2017 og maj 2018. Vi indsamlede revisionsbevis gennem:

• dokumentgennemgange og interviews med Kommissionen (Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed) og med EFSA, som er den EU-myndighed, der sammen med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) leverer videnskabelig rådgivning om fødevaresikkerhed¹⁴. Vi gennemgik og analyserede også Kommissionens procedurer, retningslinjer, korrespondance med medlemsstater og mødeprotokoller samt eksterne evalueringer og revisionsrapporter
• besøg i tre medlemsstater: Italien, Nederlandene og Slovenien¹⁵. I hver af disse medlemsstater besøgte vi relevante ministerier, fødevarevirksomhedsledere og vigtige punkter i medlemsstaternes kontrolsystemer (f.eks. grænsekontrolsteder). Under besøgene i medlemsstaterne undersøgte vi driften af deres kontrolsystemer samt informationsstrømmen til Kommissionen og EFSA vedrørende resultaterne af kontrollerne og videnskabelige data.
• Møder med eksperter, der som en del af deres job i medlemsstater eller EFSA sidder i internationale fora og har adgang til ajourførte oplysninger på området for kemiske farer og fødevaresikkerhed generelt.

Bemærkninger

Med hensyn til kemikalier er EU's fødevaresikkerhedsmodel et forbillede verden over

22

Denne del af beretningen beskriver de elementer, der gør EU-modellen til et forbillede verden over. Den beskriver også EU's retsgrundlag for kravet om, at ikke-EU-lande efterlever EU-standarder, når de eksporterer til EU, med henblik på at sikre, at produkter fra EU og importerede produkter opfylder de samme høje sikkerhedsstandarder.

EU-modellens styrke er baseret på en række særegne elementer

23

I forbindelse med Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit)¹⁶ viser de nye resultater af kvalitetskontrollen af fødevareforordningen¹⁷, som er den centrale EU-retsakt i reguleringen af fødevaresektoren, at EU-fødevaresikkerhedsmodellen har en række positive træk. De undersøgelser, vi gennemgik, og de eksperter, vi mødtes med (jf. punkt 21), betragtede alle sammen EU-fødevaresikkerhedsmodellen som et forbillede^{18, 19, 20}. Selv om EU-modellen er en af de mest veludviklede, er EU-landbrugernes efterlevelsesomkostninger generelt på linje med efterlevelsesomkostningerne i andre dele af verden²¹. Flere elementer betragtes som særegne og karakteristiske for EU-modellens styrke. I denne del af beretningen behandles tre af disse elementer.

EU-modellen anerkender og skelner klart mellem tre risikoanalysekomponenter

24

I EU-lovgivningen, og navnlig fødevareforordningen (forordning (EF) nr. 178/2002)²², sondres der mellem tre risikoanalysekomponenter på EU-niveau: risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation (jf. figur 2).

25

For at sikre adskillelsen af disse tre komponenter blev der ved fødevareforordningen i 2002 oprettet et uafhængigt europæisk agentur med det formål at levere videnskabelige risikovurderinger vedrørende fødevaresikkerhed: EFSA²³. Oprettelsen af dette organ har gjort det muligt for EU's politiske beslutningstagere ikke blot at reagere på folkesundhedskriser, men også at etablere et helt fødevaresikkerhedssystem med standarder og mekanismer til at sikre efterlevelse af disse standarder. En intention med fødevareforordningen var, at dette organ skulle have tilstrækkelige beføjelser til at lægge fundamentet til en videnskabeligt baseret fødevaresikkerhedsmodel.

I EU's tilgang til fødevaresikkerhed anvendes forsigtighedsprincippet, hvor det er nødvendigt

26

"Forsigtighedsprincippet" er et risikostyringsværktøj, som er beskrevet i EU's fødevareforordning²⁴ (jf. tekstboks 1). Når der er rimelig grund til bekymring, og der stadig er videnskabelig usikkerhed, kan forsigtighedsprincippet anvendes i risikostyringsprocessen, så der udvises forsigtighed.

27

I sin meddelelse om forsigtighedsprincippet fra 2000 specificerede Kommissionen, at forsigtighedsprincippet skal anvendes med en række restriktioner²⁵. Princippet kan anvendes, når der er foretaget en risikovurdering med den konklusion, at selv om der er en konkret risiko, kræver det stadig yderligere videnskabelige oplysninger at fastslå risikoens omfang (jf. figur 3). "Forsigtighedsprincippet […] giver et grundlag for indgreb, når videnskaben ikke kan give et klart svar²⁶." Det sætter således den ansvarlige for risikostyringen i stand til at træffe midlertidige foranstaltninger, mens man afventer yderligere videnskabelige oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en omfattende risikovurdering.

28

Der er både tilhængere og modstandere af forsigtighedsprincippet. Tilhængerne siger, at det er et godt værktøj til at beskytte offentligheden mod potentielle negative virkninger (i dette tilfælde: kemiske farer). Modstanderne frygter, at anvendelsen af princippet kvæler innovationen og er unødigt dyr. I sin meddelelse fra 2000 forsøgte Kommissionen at "opveje enkeltpersoners, erhvervslivets og organisationers frihed og rettigheder mod behovet for at mindske risikoen for negative følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed".

29

I aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger ("SPS-aftalen")²⁷ påtager WTO's medlemmer sig at udvikle deres sundhedsstandarder på grundlag af risikobaserede kriterier²⁸. Dette har vigtige fordele for EU som stor fødevareeksportør. EU's nuværende retlige rammer kombinerer to slags kriterier: risikobaserede kriterier (i de fleste tilfælde) og farebaserede "udelukkelseskriterier" i lovgivningen om markedsføring og anvendelse af pesticider (jf. tekstboks 2). Risikobaserede kriterier betyder, at et bestemt stof skal igennem hele risikovurderingsprocessen²⁹, så man kan fastsætte dets sikkerhedsgrænseværdier, mens de farebaserede kriterier sørger for forbud mod visse stoffer³⁰ udelukkende på det grundlag, at de betragtes som potentielt farlige (f.eks. kræftfremkaldende), og uden at en fuldstændig risikovurdering er nødvendig.

30

Ifølge WTO-reglerne kan importlande ikke anvende farebaserede kriterier alene som grundlag for at afvise potentielle importer³¹. Kommissionen har for nylig haft drøftelser med medlemsstaterne, som vurderer anmodninger om importtolerancer (jf. punkt 38), om, hvordan de kan gennemføre de to EU-forordningers retlige krav vedrørende pesticidgodkendelser og restkoncentrationer af pesticider³², samtidig med at de overholder deres forpligtelser ifølge SPS-aftalen³³.

EU-lovgivningen placerer det primære ansvar for fødevaresikkerheden hos fødevarevirksomhederne

31

Fødevare- og fodervirksomhedsledere omfatter f.eks. landbrugere, fiskere, ledere af forarbejdningsvirksomheder, distributører, importører og detailhandlere. De er alle underlagt generelle og specifikke lovgivningsmæssige krav³⁴. Ifølge EU's fødevarelovgivning ligger ansvaret for at sikre overholdelsen af denne lovgivning - og navnlig fødevaresikkerheden - primært hos fødevare- og fodervirksomhedslederne³⁵. For at komplementere og understøtte dette princip har medlemsstaterne pligt til at sørge for passende og effektive kontroller, og Kommissionen har pligt til at overvåge rammerne som helhed for at sikre, at de fungerer ordentligt (jf figur 4).

32

Med tanke på de store mængder fødevarer, foder, levende dyr og planter, der er underlagt EU-lovgivning vedrørende (kemisk) fødevaresikkerhed, er en god koordinering af både private³⁶ og offentlige kontroller vigtig med hensyn til at kunne sikre en effektiv ressourceanvendelse. Som eksempel på antallet af kontroller³⁷ kan det nævnes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder i 2016 analyserede 84 657 prøver for pesticidrester (inklusive prøver analyseret af Island og Norge) og 706 764 prøver for stoffer og restkoncentrationer omfattet af direktiv 96/23/EF³⁸.

33

I 2016 undersøgte Kommissionen, om medlemsstaterne kunne planlægge deres offentlige kontrol af foder på grundlag af kontroller gennemført i den private sektor³⁹, og i 2017 udforskede den de mulige synergier mellem den offentlige kontrol, fødevarevirksomhedsledernes interne kontrol og private certificeringsordninger⁴⁰. På grundlag af 2016-undersøgelsen vedrørende foder identificerede Kommissionen både potentielle fordele og udfordringer med hensyn til at skabe et tættere samspil mellem offentlig foderstofkontrol og private sikkerhedsordninger.

34

Medlemsstaternes myndigheder var enige om, at det er vigtigt med ordentlig overvågning af kvaliteten af sådanne private ordninger og fødevarevirksomhedsledernes interne kontrol, men mindst to myndigheder har udtrykt bekymring over udviklingen⁴¹. Én bekymring vedrører det forhold, at der er en økonomisk relation mellem fødevarevirksomhedslederne og certificeringsorganerne, og at audit af ordningerne hovedsagelig varsles, da forhåndsvarsling kan have en negativ indvirkning på pålideligheden af oplysningerne. En anden gælder det forhold, at visse retlige krav ikke er nøjagtigt gengivet i den private sektors systemer vedrørende fødevaresikkerhedsstandarder, f.eks. grænseværdier for restkoncentrationer.

Fødevarer importeret fra ikke-EU-lande skal opfylde EU-standarder

35

Ca. 13 % af de produkter, der forbruges i EU, er importerede⁴². Uden for EU kan fødevaresikkerhedsstandarderne være forskellige fra dem, der anvendes i EU. Sammen med 188 lande arbejder EU for at udvikle Codex Alimentarius, som er en samling af standarder, retningslinjer og adfærdskodekser. Kodeksen udgør en basalt grundlag, som sørger for overensstemmelse på mange fødevarestandardområder. En række lande anvender kodeksens standarder, men der er begrænsninger for, hvor megen standardisering den kan levere⁴³. Kommissionen påpegede f.eks., at ca. halvdelen af de maksimalgrænseværdier for pesticidrester, som er fastsat i de seneste år, var de samme i kodeksen og i EU-lovgivningen.

36

Kommissionen angiver på sin hjemmeside og i sine offentlige meddelelser, at strenge importregler med hensyn til fødevare- og foderhygiejne, forbrugersikkerhed og dyresundhedsstatus har til formål at sikre, at alle importerede produkter opfylder samme høje standarder som produkterne fra EU⁴⁴. EFSA's seneste årsrapport om pesticidrester indikerer, at importprodukter har dobbelt så stor sandsynlighed for at blive testet som indenlandske produkter. Dette afspejler anvendelsen af en fødevaresikkerhedsrisikomodel⁴⁵.

37

EU har handelsforbindelser med ikke-EU-lande på to måder: 1) med bilaterale aftaler og 2) uden specifikke bilaterale aftaler. I begge tilfælde skal ikke-EU-lande overholde EU's standarder, når de eksporterer til EU.

38

I berettigede tilfælde kan ikke-EU-lande anmode om, at EU ændrer disse grænseværdier (f.eks. maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer vedrørende et bestemt pesticid eller et bestemt fødevareprodukt). Denne mekanisme er kendt som "importtolerance". En udpeget medlemsstat vurderer først anmodningen og den dokumentation, der er indsendt af ikke-EU-landet. Derefter afgiver EFSA en udtalelse på grundlag af medlemsstatens risikovurdering. Hvis udtalelsen er positiv og fastslår, at forbrugernes sikkerhed ikke er i fare, kan Kommissionen beslutte at efterkomme ikke-EU-landets importtoleranceanmodning og ændre EU's retlige rammer for at imødekomme dets behov (f.eks. ved at fastsætte en specifik EU-MRL). Ikke-EU-lande kan også ansøge om importtolerancer i forbindelse med fødevarer, der indeholder aktive stoffer, som ikke er godkendt i EU⁴⁶. Med ordningen for importtolerancer har EU således udviklet retlige rammer til sikring af, at ikke-EU-lande, der eksporterer til EU, overholder de fødevaresikkerhedsstandarder, som EU-produkter er underlagt (jf. punkt 30).

Modellen står over for udfordringer

39

I denne del af beretningen identificeres de udfordringer, som EU's fødevaresikkerhedsmodel p.t. står over for. De følgende afsnit forklarer, hvorvidt de retlige rammer kan betragtes som fuldstændige, beskriver en række elementer, som kompromitterer fødevaresikkerhedsmodellens bæredygtighed på mellemlang sigt, og redegør for kontrolsystemets begrænsninger.

Nogle elementer i EU's lovbestemmelser kræver stadig gennemførelse eller handling

40

I de år, der er gået, siden fødevareforordningen blev vedtaget i 2002, er forskellige forordninger, der regulerer kemiske farer i fødevarer, foder, levende dyr og planter, trådt i kraft. Nogle elementer i EU's lovbestemmelser kræver stadig gennemførelse og handling fra Kommissionen (jf. punkt 53 og bilag III). Nogle af disse elementer er derfor omfattet af nationale foranstaltninger. Vi konstaterede, at dette påvirkede muligheden for at håndhæve de retlige rammer og markedets funktion og kan kompromittere det niveau af beskyttelse mod kemiske farer, som EU-lovgiverne forestillede sig i 2002. Tabel 2 giver eksempler på elementer i EU's lovbestemmelser, der stadig kræver gennemførelse eller handling fra Kommissionen.

41

Vi konstaterede, at EU-lovgivningen p.t. dækker nogle stofgrupper (f.eks. pesticidrester og veterinærlægemidler) mere detaljeret end andre (f.eks. enzymer og materialer i kontakt med fødevarer). Kommissionen har ikke foretaget eller bestilt en tværgående risikovurdering, der kan begrunde sådanne forskelle.

Bæredygtigheden af EU's fødevaresikkerhedsmodel sættes på prøve

42

Mens elementer i de retlige rammer vedrørende kemikalier i fødevarer, foder, planter og levende dyr stadig er under udvikling (jf. punkt 40 og bilag III), fortsætter den kemiske industri med at vokse. Der er et betragteligt pres med hensyn til at godkende nye stoffer. Som Ernst & Young nævnte i forbindelse med sin eksterne evaluering af EFSA i 2012, er antallet af produkter, der godkendes, steget gradvist siden 2006 sammen med antallet af ansøgninger, der udarbejdes og godkendes. I evalueringsrapporten står der også, at ansøgninger dækker mere end 60 % af EFSA's output, og at mere end en tredjedel af disse ansøgninger vedrører nye produkter. Dette presser EFSA kapacitetsmæssigt og kan medføre, at det er nødvendigt at allokere ressourcer til vurderinger, som industrien anmoder om. Forskellige EFSA-afdelinger har således bekræftet, at der er store efterslæb, især på området regulerede fødevareingredienser. Trods nylige fremskridt er disse efterslæb endnu ikke blevet behandlet effektivt.

43

Medlemsstaterne leverer ikke altid de data, der er nødvendige for at kunne gennemføre videnskabelige vurderinger⁴⁷, selv om lovgivningen kræver det, eller EFSA beder dem om det. Forsinkelser i de videnskabelige vurderinger, herunder dem fra EFSA, påvirker lovgivernes muligheder for at vedtage nye love eller ændre eksisterende love. Årsagerne til disse forsinkelser omfatter begrænsede ressourcer og videnskabelige organers problemer med at opretholde et højt niveau af videnskabelig ekspertise, f.eks. på grund af et utilstrækkeligt antal eksperter.

44

De retlige rammer er nu så omfattende, at de offentlige myndigheder ikke er i stand til at udføre omfattende test af alle regulerede stoffer (jf. punkt 50 og bilag I).

45

Disse faktorer truer modellens succes på længere sigt, fordi der forventes mere af den, end den kan levere i sin nuværende form. EFSA har allerede anerkendt bæredygtighed som et område, der kræver fokus i de kommende år. Kommissionen er også begyndt at reflektere over dette i forbindelse med Refitprogrammet og sektorevalueringerne.

Begrænsninger i kontrolsystemet

Kontrolsystemet for produkter, der er produceret eller dyrket i EU

46

Medlemsstaterne er ansvarlige for at håndhæve den lovgivning, der gælder hele fødevarekæden "fra jord til bord" (jf. figur 5). I medfør af EU-lovgivningen gennemfører de relevante myndigheder i medlemsstaterne kontroller for at sikre, at virksomhedsledernes aktiviteter og de varer, der er på EU-markedet, lever op til de relevante standarder og krav. De bør gennemføre disse kontroller jævnligt, baseret på risikoanalyse og med passende hyppighed⁴⁸.

47

Vi konstaterede, at medlemsstaternes myndigheder inspicerer de kontrolsystemer, som fødevarevirksomhedslederne har etableret for at behandle kemiske risici, og resultaterne heraf⁴⁹. Inspektionerne kan afsløre svagheder i brugen af regulerede fødevareingredienser eller plantebeskyttelsesprodukter og veterinærlægemidler, der kunne føre til for store restkoncentrationer af disse eller til restkoncentrationer af ikkegodkendte stoffer i fødevarer. Endvidere kan medlemsstaternes myndigheder udtage prøver til laboratorieanalyser på grundlag af kontrolplaner.

Medlemsstaternes test af fødevarer, der markedsføres i EU, dækker nogle grupper af kemikalier hyppigere end andre

48

Medlemsstaterne har ikke pligt til at medtage alle de stoffer, der reguleres af EU, i deres planer, men bør planlægge deres kontroller på grundlag af risikoanalyse. De tre medlemsstater, vi besøgte, gennemfører en risikoanalyse for hver individuel plan, dvs. som oftest separat for forskellige grupper af stoffer. Ingen af disse medlemsstater har dog gennemført en tværgående risikovurdering for at rangordne de forskellige grupper af kemiske stoffer efter risikoniveau.

49

Vi gennemgik rapporter om laboratorieanalyser for forskellige grupper af kemiske stoffer i de tre medlemsstater, vi besøgte⁵⁰. Vi konstaterede, at disse medlemsstater dækker nogle stofgrupper mere dybtgående end andre. De fokuserer deres kontroller på restkoncentrationer af pesticider, veterinærlægemidler og forurenende stoffer⁵¹, men dækker ikke altid regulerede fødevareingredienser såsom fødevarearomaer og fødevareenzymer. Figur 6 viser prøveudtagningen⁵² i 2016 for forskellige grupper af kemiske stoffer i de tre medlemsstater, vi besøgte.

50

Den ufuldstændige harmonisering af lovbestemmelserne på EU-niveau (jf. punkt 40 og 41) kan delvis forklare det lave antal - og i nogle tilfælde fraværet af - kontroller vedrørende forskellige stoffer (f.eks. i forbindelse med enzymer og materialer i kontakt med fødevarer, jf. figur 7). Selv om de nuværende EU-retlige rammer gør det muligt for medlemsstaterne at udføre visse kontroller vedrørende tilsætningsstoffer og fødevarearomaer, udfører medlemsstaterne kun et lavt antal kontroller med relation til disse stoffer. Dette afspejler det forhold, at medlemsstaterne har begrænsede ressourcer, og at det ikke er praktisk muligt for dem at teste for alle stoffer⁵³. Tabel 3 giver et overblik over potentielle risici, som medlemsstaterne ikke dækker, hvis de ekskluderer visse regulerede fødevareingredienser fra deres kontroller.

Yderligere vejledning om håndtering af overtrædelser

51

Hvis medlemsstaterne opdager en overtrædelse i forbindelse med deres offentlige inspektioner, skal de skride til handling for at sikre, at de usikre fødevarer ikke når ud på markedet, og at virksomhedslederen retter op på situationen. Mulige håndhævelsesforanstaltninger på medlemsstatsniveau omfatter, at et bestemt produkt destrueres eller tilbagekaldes fra markedet, eller at aktiviteten suspenderes eller standses. Endvidere skal medlemsstaterne fastsætte deres egne regler med hensyn til sanktioner, som skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning⁵⁴.

52

Vi undersøgte de nationale regler og de anvendte håndhævelsesforanstaltninger i de medlemsstater, vi besøgte. Vi bemærkede, at de har fastsat regler om sanktioner for overtrædelser knyttet til kemiske farer. Hvis laboratorietest viser, at en prøve overskrider en grænseværdi, der er fastsat i EU-lovgivningen, følger medlemsstaterne op på overtrædelsen og foretager en sikkerhedsvurdering. Hvis medlemsstaterne vurderer, at det pågældende produkt er sikkert, giver de i første omgang normalt en advarsel eller øger antallet af kontroller. Hvis sikkerhedsvurderingen viser, at der er en sundhedsrisiko, tager de bøder i anvendelse.

53

Vi konstaterede imidlertid, at medlemsstaterne - når de havde identificeret et tilfælde af manglende regeloverholdelse - havde svært ved at fastlægge, hvilken håndhævelsesforanstaltning der skulle træffes i forbindelse med den specifikke overtrædelse. Medlemsstaterne kan ikke støtte sig til en fastsat værdi, når de skal fastlægge, hvilke håndhævelsesforanstaltninger der skal træffes i forbindelse med manglende regeloverholdelse.

Kommissionen evaluerer foranstaltninger truffet af medlemsstaternes myndigheder

54

Kommissionen aflægger besøg i medlemsstaterne for at kontrollere de foranstaltninger, som de nationale myndigheder har truffet til gennemførelse af EU-lovgivningen. Den kan fremsætte anbefalinger til de nationale myndigheder og følger siden op på sine anbefalinger. Den kan også på andre måder identificere forhold, som påvirker gennemførelsen af EU-reglerne, f.eks. baseret på klager, overvågningsrapporter fra medlemsstaterne, meddelelser om udkast til national lovgivning og gennemførelseskontroller.

55

Når Kommissionen konstaterer manglende regeloverholdelse, har den en række forskellige muligheder fra dialog på ethvert passende niveau til formelle traktatbrudssager. Den kan også sende breve på højt niveau, indlede retsforfølgning og enten suspendere eller stille særlige betingelser for salget af bestemte fødevarer. Kommissionen skal træffe sådanne foranstaltninger, når disse fødevarer sandsynligvis vil udgøre en alvorlig risiko for den menneskelige sundhed, og når der foreligger beviser for en alvorlig brist i en medlemsstats kontrolsystemer. Til dato har den gjort dette i mindst ét tilfælde, da den forbød salget af ost, som var fremstillet af mælk, der indeholdt restkoncentrationer af antibiotika.

56

Vi gennemgik de anbefalinger, der blev givet på baggrund af audit udført af Kommissionen i 2016. Vi fandt auditanbefalinger vedrørende pesticider, forurenende stoffer og veterinærlægemidler. Kommissionen fremsatte ingen anbefalinger og traf ingen håndhævelsesforanstaltninger mod medlemsstater vedrørende regulerede fødevareingredienser.

Kontrolsystemet for produkter, der forbruges i EU, men er produceret eller dyrket andre steder

57

Grænsekontrol er vigtig, fordi det øjeblik, hvor produkterne fra ikke-EU-lande når EU, også er den første lejlighed, medlemsstaternes myndigheder har til at kontrollere dem. Når importvarerne først er på EU's territorium, er de underlagt de samme kontrolordninger som den indenlandske produktion. De fleste af de fødevarer, vi importerer, er af ikkeanimalsk oprindelse, f.eks. korn, frugter, grøntsager, kaffe, te og krydderier (jf. figur 7).

58

EU-systemet til kontrol af importvarer er baseret på risici for menneskers, dyrs og planters sundhed. Importvarer med højere risiko kræver strengere betingelser for indførsel i EU og dermed et højere kontrolniveau end varer med lavere risiko. Ifølge EU's tilgang er fødevarer af animalsk oprindelse forbundet med en større grad af risiko⁵⁵ end fødevarer af ikkeanimalsk oprindelse. Som følge heraf underkastes importerede fødevarer af ikkeanimalsk oprindelse færre kontroller end dem af animalsk oprindelse, medmindre der er en specifik reguleret risiko (jf. punkt 60).

59

Fødevarer af animalsk oprindelse kan komme ind i EU, så snart Kommissionen godkender deres oprindelsesland⁵⁶ og godkender virksomheder i ikke-EU-lande på grundlag af lister forelagt af disse lande^{57 58}.

60

EU's lovbestemmelser overlader det generelt til medlemsstaterne at træffe afgørelse om hyppigheden og karakteren af den kontrol, der foretages af importerede fødevarer af ikkeanimalsk oprindelse.Tekstboks 3 giver oplysninger om undtagelserne til denne generelle regel og opsummerer de særlige kontrolprocedurer og importbetingelser, der i disse tilfælde gælder for fødevarepartier af ikkeanimalsk oprindelse ved EU's ydre grænser.

61

Medlemsstaterne er ansvarlige for kontrol ved EU's ydre grænser. De udfører dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol for at sikre, at produkter af animalsk og ikkeanimalsk oprindelse er som beskrevet, og at de opfylder EU's importbetingelser (jf. figur 9).

Beslutninger om kontrol til påvisning af kemiske farer tages primært af medlemsstaterne

62

EU-lovgivningen fastlægger hyppigheder for fysisk kontrol af importerede produkter af animalsk oprindelse (jf. figur 10) og af visse produkter af ikkeanimalsk oprindelse (jf. figur 11). Fysisk kontrol omfatter prøveudtagning med henblik på laboratorietest, men minimumshyppigheden er generelt ikke fastlagt på EU-niveau, undtagen for et begrænset antal importerede produkter⁶². Beslutningerne om laboratorietest til påvisning af kemiske farer tages derfor primært af de enkelte medlemsstater.

63

Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) er et værktøj etableret af EU, der gør det muligt for nationale myndigheder hurtigt at udveksle oplysninger om sundhedsrisici relateret til fødevarer og foder. Vi konstaterede, at RASFF i vid udstrækning blev brugt som en informationskilde til planlægning af laboratorietest i de tre medlemsstater, vi besøgte, fordi det indeholder vigtige oplysninger om risici.

64

Vores revision afslørede, at Kommissionens og medlemsstaternes kontrolprocedurer fokuserer på påvisning af restkoncentrationer af veterinærlægemidler, visse forurenende stoffer og pesticider på grundlag af direktiv 96/23/EF hvad angår produkter af animalsk oprindelse. Den fysiske kontrol af importerede fødevarer af ikkeanimalsk oprindelse ved EU's ydre grænser dækker primært pesticidrester og forurenende stoffer.

65

Vi konstaterede også, at der i de besøgte medlemsstater navnlig mangler kontrol vedrørende fødevarearomaer, fødevareenzymer og kosttilskud med hensyn til både produkter af animalsk oprindelse og produkter af ikkeanimalsk oprindelse. Endvidere kontrolleres fødevarer af animalsk oprindelse sjældent for tilsætningsstoffer og for pesticider og forurenende stoffer reguleret af andre EU-retlige instrumenter end direktiv 96/23/EF. Tekstboks 4 giver et eksempel på en medlemsstatsplan, som ikke omfatter test for alle grupper af kemiske farer.

Håndhævelsesforanstaltninger anvendes ikke i den videst mulige udstrækning

66

Vi gennemgik de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer, når de identificerer importerede fødevarer, der ikke overholder EU-kravene. Medlemsstaternes myndigheder vurderer sikkerheden af de importerede fødevareprodukter på samme måde, som de gør med produkter af EU-oprindelse (punkt 52 og 53). Medlemsstaterne enten afviser fødevarepartiet eller trækker produkterne tilbage fra markedet og pålægger importøren at betale laboratorieomkostningerne. Ingen af de tre medlemsstater, vi besøgte, pålægger importørerne yderligere sanktioner.

67

Kommissionen kan adressere utilstrækkeligheder ved hjælp af auditanbefalinger, opfølgende audit, breve på højt niveau og møder med repræsentanter for de pågældende ikke-EU-lande. I modsætning til medlemsstaterne kan Kommissionen suspendere eller fastsætte særlige betingelser for importer⁶³, og den bruger faktisk disse værktøjer⁶⁴. Den har også fastsat særlige betingelser, som forpligter myndigheder i ikke-EU-lande til at udføre visse kontroller, f.eks. laboratorieanalyser, inden de eksporterer fødevareprodukter⁶⁵.

68

EU-lovgivningen giver også Kommissionen beføjelser til at fjerne virksomheder, der er hjemmehørende i ikke-EU-lande, og som producerer fødevarer af animalsk oprindelse, fra listen over godkendte virksomheder⁶⁶. Kommissionen overlader det til ikke-EU-lande at opføre virksomheder på listen over godkendte virksomheder og at fjerne virksomheder igen. Kommissionen kan dog selv fjerne virksomheder i tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i ikke-EU-lande ikke giver tilstrækkelige garantier med hensyn til virksomhederne. Indtil for nylig gjorde Kommissionen ikke brug af denne mulighed⁶⁷. Kommissionens tjenestegrene har antydet, at den nuværende retlige procedure for fjernelse af en virksomhed fra listen bør genovervejes.

69

Kommissionens tjenestegrene har identificeret muligheder for at forbedre Kommissionens håndtering af ikke-EU-landes udfordringer med hensyn til at opfylde EU's importkrav. Det foreslås bl.a., at Kommissionen styrker sine eksisterende audit- og opfølgningsaktiviteter med henblik på at fremme regeloverholdelse og løse de konstaterede problemer.

Konklusioner og anbefalinger

70

Denne revision havde fokus på kemiske farer, hvis skadevirkninger ofte ikke er umiddelbart tydelige, fordi de er langsigtede og kumulative. Vores overordnede revisionsspørgsmål var: "Er EU's fødevaresikkerhedsmodel godt funderet og gennemført, så den beskytter de produkter, vi indtager i EU, mod kemiske farer?" Vi konstaterede, at modellen er godt funderet, at den betragtes som et forbillede verden over, og at den giver EU-borgerne et højt niveau af fødevaresikkerhed. Vi konstaterede dog også, at den i øjeblikket er overbelastet, idet Kommissionen og medlemsstaterne ikke har kapacitet til at gennemføre den fuldt ud.

71

Vi identificerede en række uoverensstemmelser og udfordringer, som EU-fødevaresikkerhedsmodellen p.t. står over for.

72

De retlige rammer, der regulerer sikkerheden med hensyn til kemikalier i fødevarer, foder, planter og levende dyr, er et uafsluttet projekt og har endnu ikke nået det gennemførelsesniveau, som EU's fødevarelovgivning tilsigter (jf. punkt 40). Endvidere er der store arbejdsefterslæb i de forskellige EFSA-afdelinger, der vurderer anmodninger om anvendelse af kemikalier i fødevarer, og som yder videnskabelig rådgivning i forbindelse med beslutningsprocessen vedrørende EU-lovgivning, -regler og -politik (jf. punkt 42). Dette påvirker funktionen i dele af systemet og modellens bæredygtighed som helhed (jf. punkt 46-69).

73

De kontroller, der udføres af offentlige organer, kan på ethvert givet tidspunkt kun udgøre en lille del af alle de kontroller, der udføres. Vi konstaterede, at nogle medlemsstaters kontroller dækker visse grupper af kemiske stoffer hyppigere end andre (jf. punkt 48-50 og 62-65), og at de retlige rammer er så omfattende, at de offentlige myndigheder har svært ved at varetage alle de ansvarsopgaver, de er blevet pålagt, alene (jf. punkt 43-45). EU-modellen kan bedst bevare sin troværdighed ved at supplere de offentlige kontrolsystemer med kontrolsystemer i den private sektor. Man er dog kun lige begyndt at udforske synergier mellem offentlige og private kontrolsystemer (jf. punkt 32-34). Vi fremsætter derfor følgende anbefaling:

Anbefaling 1 - Gennemgang af lovgivningen og forbedring af komplementariteten mellem private og offentlige kontrolsystemer

1. Kommissionen bør som led i den aktuelle undersøgelse af de retlige rammer for fødevarer, foder, levende dyr og planter under programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) vurdere potentielle ændringer af lovgivningen vedrørende kemiske farer i lyset af kapaciteten til at anvende den konsekvent.

Måldato for gennemførelsen: 2020.

2. Kommissionen bør bygge videre på det allerede påbegyndte arbejde med at tilskynde til komplementaritet og fastlægge den fremtidige kurs, så medlemsstaternes offentlige myndigheder, hvor det er berettiget, i højere grad kan forlade sig på den kontrol, der gennemføres i den private sektor, med henblik på at forbedre effektiviteten af kontrollen og bæredygtigheden af EU's fødevaresikkerhedsmodel.

Måldato for gennemførelsen: 2020.

74

En af EU-modellens styrker er, at den tilsigter at garantere, at produkter fra EU og importerede produkter opfylder de samme høje sikkerhedsstandarder, så forbrugeren beskyttes. Vi konstaterede, at EU har et tilstrækkeligt retsgrundlag og et system af kontroller på plads til at sikre, at produkterne overholder EU-standarderne, uanset deres oprindelsesland.

75

Vi konstaterede også, at der med henblik på at sikre, at EU's sikkerhedsstandarder overholdes i forbindelse med fødevareimport, foretages en risikovurdering og indrømmes importtolerancer for visse pesticidrester, hvor dette er sikkert for forbrugerne. I denne forbindelse tages specifikke forhold i ikke-EU-lande med i betragtning (jf. punkt 29, 30 og 38). Vi fremsætter derfor følgende anbefaling:

Anbefaling 2 - Opretholdelse af det samme sikkerhedsniveau for både EU-producerede og importerede fødevarer

Med hensyn til pesticidrester i fødevarer bør Kommissionen redegøre for, hvad den vil gøre for at opretholde det samme sikkerhedsniveau for både EU-fremstillede og importerede fødevarer og samtidig overholde WTO-reglerne.

Måldato for gennemførelsen: 2019.

76

Selv om de er opmærksomme på fødevare- og fodervirksomhedsledernes interesse i at opretholde et højt niveau af fødevaresikkerhed, har medlemsstaternes offentlige myndigheder svært ved at fastlægge, hvilke håndhævelsesforanstaltninger der skal træffes i forbindelse med manglende regeloverholdelse (jf. punkt 51-53 og 66) Kommissionen har identificeret muligheder for at forbedre sine procedurer for overvågning og håndhævelse af fødevarelovgivningen (jf. punkt 54-56 og 67-69). Vi fremsætter derfor følgende anbefaling:

Anbefaling 3 - Facilitering af konsekvent anvendelse af EU's fødevarelovgivning

1. Kommissionen bør give medlemsstaterne mere vejledning om anvendelse af håndhævelsesforanstaltninger.

Måldato for gennemførelsen: 2020.

2. Kommissionen bør gøre brug af de muligheder, den har identificeret for at forbedre sine procedurer for overvågning af EU-fødevarebestemmelsernes overholdelse.

Måldato for gennemførelsen: 2020.

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 14. november 2018.

Termer og forkortelser

ADI: Acceptabelt dagligt indtag.

ARfD: Akut referencedosis.

EFSA: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

EMA: Det Europæiske Lægemiddelagentur.

FAO: FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation.

FDA: USA's kontor for kontrol med fødevarer og medicin.

GD SANTE: Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed.

HACCP: System med risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter.

Hormonforstyrrende stoffer: Kemikalier, der kan forstyrre hormonsystemer (dvs. kirtlerne og de hormoner, som kirtlerne producerer), ved en bestemt dosis. Sådanne forstyrrelser kan forårsage kræftsvulster, fosterskader og andre udviklingsforstyrrelser.

Hurtigt varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF): RASFF gør det muligt for medlemsstaternes fødevare- og foderstofkontrolmyndigheder (EU-28-medlemsstaternes fødevaresikkerhedsmyndigheder, Kommissionen, EFSA, EFTA-Tilsynsmyndigheden, Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz) at dele oplysninger om foranstaltninger, der træffes som reaktion på opdagelser af alvorlige risici knyttet til fødevarer eller foder. Det yder døgnservice med henblik på at sikre, at presserende underretninger sendes, modtages og besvares kollektivt og effektivt.

Importtolerance: En MRL for importerede produkter fastsat med henblik på international handel, hvor:

• anvendelsen af det aktive stof i et plantebeskyttelsesmiddel på et givet produkt ikke er tilladt i Fællesskabet af andre grunde end hensynet til folkesundheden for det specifikke produkts og den specifikke anvendelses vedkommende, eller
• et andet niveau er nødvendigt, fordi den gældende EF-MRL fastsattes af andre grunde end hensynet til folkesundheden for det specifikke produkts og den specifikke anvendelses vedkommende.

Kodeksen: Codex Alimentarius, eller "fødevarekodeksen", er en samling standarder, retningslinjer og adfærdskodekser vedtaget af Codex Alimentarius-Kommissionen (CAC). CAC er den centrale del af det fælles FAO/WHO-program for fødevarestandarder og blev oprettet af FAO og WHO for at beskytte forbrugernes helbred og fremme fair praksis i handelen med fødevarer.

MRL: Maksimalgrænseværdi for restkoncentration.

Planteprodukter: Produkter fremstillet af planter, alger, svampe eller lav er i vidt omfang blevet tilgængelige på EU-markedet i form af kosttilskud. Eksemplerne omfatter ginkgo, hvidløg og ginseng. Sådanne produkter mærkes typisk som naturlige fødevarer. De fås i håndkøb på apoteker, i supermarkeder, i specialbutikker og på internettet.

Reguleret fødevareingrediens: Regulerede fødevareingredienser er de fødevareingredienser, som i øjeblikket er underlagt krav om markedsføringstilladelse. Det er bl.a. kemiske stoffer, der anvendes som fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, aromastoffer, røgaromaer og kilder til vitaminer og mineraler, der tilsættes fødevarer.

Risikokommunikation: En interaktiv udveksling af oplysninger og synspunkter gennem hele risikoanalyseprocessen på grundlag af farer og risici, risikorelaterede faktorer og risikoopfattelser mellem de eksperter, der vurderer risikoen, de ansvarlige beslutningstagere i risikostyringsprocessen, forbrugere, foderstof- og fødevarevirksomheder, den akademiske verden og andre interesserede parter, herunder en forklaring af resultaterne af risikovurderingen og grundlaget for de beslutninger, der træffes i forbindelse med risikostyringen.

Risikostyring: Den proces, der til forskel fra risikovurderingen består i en afvejning af de forskellige muligheder for indsats i samråd med interesserede parter, evaluering af risikovurderingen og af andre relevante faktorer og om nødvendigt en udvælgelse af passende forebyggelses- og kontrolmuligheder.

Risikovurdering: En videnskabeligt baseret proces bestående af fire led: konstatering af faren, karakterisering af faren, vurdering af eksponeringen og karakterisering af risikoen.

SPS-aftalen: Aftale om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger.

WHO: Verdenssundhedsorganisationen.

WTO: Verdenshandelsorganisationen.

Slutnoter

¹ Virksomhedsledere har det primære ansvar for a) at sikre overholdelse af alle krav i EU's og medlemsstaternes fødevarelovgivning (herunder, men ikke kun, krav vedrørende fødevaresikkerhed), som er relevante for deres aktiviteter og for de virksomheder, som er under deres ledelse, og b) at foretage kontrol med henblik herpå. Dette er et centralt element i forebyggelsen af fødevarekriser, især vedrørende fødevaresikkerhed, da det sikrer adskillige kontrolpunkter i hele fødevarekæden.

² Den globale handel er reguleret af WTO-regler. Både EU og de enkelte EU-medlemsstater er medlemmer af WTO.

³ Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1) (fødevareforordningen).

⁴ Europa-Kommissionen, "Food safety EU budget for the future", 7. juni 2018. (https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/future_budget_factsheet_en.pdf).

⁵ Verdenssundhedsorganisationen: "WHO Estimates of the Global Burden of Foodborne Diseases: Foodborne Disease Burden Epidemiology Reference Group 2007-2015", figur 12, s. 80.

⁶ I artikel 3, nr. 14, i forordning (EF) nr. 178/2002 defineres en "fare" som den potentielt sundhedsskadelige virkning på mennesker, der kan være forbundet med biologiske, kemiske eller fysiske agenser i fødevarer eller foder eller forbundet med fødevarernes eller foderets tilstand.

⁷ Fysiske farer udgøres af genstande i fødevarer, der kan forårsage skader ved indtagelse. De forekommer sædvanligvis som følge af usikre fødevarehåndteringspraksis eller utilsigtet forurening.

⁸ Biologiske farer udgøres af organismer, der kan gøre folk syge. Det er bl.a. parasitter, virusser og bakterier. HACCP-systemet (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter) er det vigtigste redskab, der anvendes til at forhindre biologiske farer.

⁹ Økologiske fødevarer er fødevarer, der er certificeret som værende produceret ved anvendelse af metoder, der overholder standarderne for økologisk landbrug. Overholdelse af disse standarder betyder ikke, at forekomsten af enhver form for kemisk fare, f.eks. forurenende stoffer, er udelukket.

¹⁰ Tre af de vigtigste retsakter, der ikke specifikt omhandler kemiske farer, men snarere fødevaresikkerhed som helhed, er:

• traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som udgør grundlaget for EU's fødevaresikkerhedspolitik, idet denne traktat giver EU beføjelser til at arbejde for folkesundhed og forbrugerbeskyttelse
• forordning (EF) nr. 178/2002, som fastsætter generelle principper og krav vedrørende fødevare- og foderlovgivning (fødevareforordningen). Den fastsætter rammerne for udarbejdelse af fødevare- og foderlovgivning på både EU- og medlemsstatsniveau og omfatter alle faser af produktionen og distributionen af fødevarer og foder
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

¹¹ Verdenssundhedsorganisationen, "WHO Estimates of the Global Burden of Foodborne Diseases: Foodborne Disease Burden Epidemiology Reference Group 2007-2015", 3.12.2015. Dette er den første og p.t. mest komplette WHO-undersøgelse med skøn over fødevarebårne sygdomme. Den omfatter data om fire kemiske stoffer (aflatoksin, kassavacyanid, dioxin og jordnøddeallergener).

¹² Nævnes af Ernst and Young i den eksterne evaluering af EFSA fra 2012.

¹³ Ifølge Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerheds hjemmeside arbejder Europa-Kommissionen for at sikre, at Europas fødevareforsyning er den sikreste i verden, og at de samme standarder for fødevaresikkerhed gælder for alle produkter, uanset oprindelse https://ec.europa.eu/food/safety/international_affairs/trade_en. Princippet fremgår også ved sammenholdelse af fødevareforordningens artikel 11 (importerede fødevarer og foderstoffer) og 14 (fødevarer skal være sikre).

¹⁴ EFSA har ansvaret for risikovurdering vedrørende fødevaresikkerhed, mens EMA har ansvaret for at vurdere lægemidler i EU (herunder veterinærlægemidler).

¹⁵ Udvælgelsen af de tre medlemsstater blev foretaget på grundlag af følgende kriterier: 1) balance mellem medlemsstater med store importmængder og medlemsstater med langt mindre mængder, 2) medlemsstater med forskellige stoffer som primære bekymringer hvad angår kemiske farer i fødevarer og 3) beliggenheden af det primære EU-agentur, der yder videnskabelig rådgivning om kemikalier i fødevarer (EFSA i Parma). En geografisk balance blev også forsøgt opnået ved udvælgelsen af landene. Eftersom Italien er opdelt i regioner, koncentrerede vi i de fleste af vores kontroller i blot én region (Liguria).

¹⁶ Programmet for målrettet og effektiv regulering er en del af Kommissionens dagsorden for bedre regulering. Det tilsigter at holde EU-lovgivningen enkel, at fjerne overflødige byrder og at tilpasse regler uden at afvige fra politikkens målsætninger.

¹⁷ SWD(2018) 38 final, "Fitness Check on the General Food Law (Regulation (EC) No 178/2002)".

¹⁸ Spiric, D. et al., "Convergence on EU and USA Food safety Regulation approach, regarding foodborne outbreaks", International 58th Meat Industry Conference "Meat Safety and Quality: Where it goes?", Procedia Food Science 5 (2015), s. 266-269. Rapporten indikerer, at EU's fødevarelovgivning er en reference for USA.

¹⁹ Humphrey, J., "Food Safety, Private Standards Schemes and Trade: The Implications of the FDA Food Safety Modernization Act", IDS Working Paper vol. 2012, nr. 403, september 2012.

²⁰ EIOP: Text 2008-006 "European governance still technocratic? New modes of governance for food safety regulation in the European Union", Robert Fischer, 2008. I denne tekst står der, at en række lande, eksempelvis Frankrig og Tyskland, efter inspiration fra EU har oprettet uafhængige evalueringsagenturer og taget princippet med organisatorisk adskillelse af risikovurdering og risikostyring til sig.

²¹ "Assessing farmers' cost of compliance with EU legislation in the fields of environment, animal welfare and food safety", CRPA for Europa-Kommissionen. AGRI 2011-EVAL-08.

²² Betragtning 17 i forordning (EF) nr. 178/2002 har følgende ordlyd: "I de tilfælde, hvor fødevarelovgivningen har til formål at reducere, eliminere eller forebygge sundhedsrisici, udgør de tre indbyrdes forbundne komponenter i risikoanalyser, dvs. risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation, en systematisk metode til fastlæggelse af effektive, afbalancerede og målrettede foranstaltninger eller andre tiltag til beskyttelse af sundheden." Betragtning 19 i samme forordning lyder: "Det må erkendes, at videnskabelige risikovurderinger i nogle tilfælde ikke i sig selv kan omfatte alle de oplysninger, som en beslutning om risikostyring bør baseres på, hvorfor der også kan være grund til at tage hensyn til andre forhold af relevans for det spørgsmål, der er under overvejelse, herunder samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige forhold samt kontrolmulighederne." Artikel 3 indeholder definitioner af disse tre komponenter.

²³ EMA blev oprettet ved forordning (EF) nr. 726/2004, men havde allerede eksisteret siden 1995 på grundlag af ældre direktiver. Det har ansvaret for EU-risikovurdering vedrørende lægemidler.

²⁴ Betragtning 21 og artikel 7 i forordning (EF) nr. 178/2002.

²⁵ Ifølge Kommissionens meddelelse om forsigtighedsprincippet (KOM(2000) 1 endelig af 2.2.2000) skal de valgte foranstaltninger være proportionale med det valgte beskyttelsesniveau, anvendes ikkediskriminerende, stemme overens med lignende, allerede trufne foranstaltninger, være baseret på en undersøgelse af potentielle fordele og omkostninger ved at gribe ind eller ikke at gribe ind (herunder en økonomisk cost-benefit-analyse, hvis en sådan er hensigtsmæssig og gennemførlig), revideres i lyset af nye videnskabelige data og gøre det muligt at tillægge ansvar for frembringelse af de videnskabelige resultater, der er nødvendige for en mere omfattende risikovurdering.

²⁶ Europa-Kommissionen - pressemeddelelse - "Kommissionen vedtager meddelelse om forsigtighedsprincippet".

²⁷ WTO-aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger ("SPS-aftalen") trådte i kraft med oprettelsen af Verdenshandelsorganisationen den 1. januar 1995. Den vedrører anvendelsen af bestemmelser vedrørende fødevaresikkerhed og dyre- og plantesundhed.

²⁸ Artikel 5 i SPS-aftalen.

²⁹ En fuldstændig risikovurdering består af fire led: konstatering af faren, karakterisering af faren, vurdering af eksponeringen og karakterisering af risikoen.

³⁰ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

³¹ WTO ANALYTICAL INDEX, "SPS Agreement - Preamble (Jurisprudence). Item 1.5.2: Relationship of the precautionary principle with the SPS Agreement", januar 2018.

³² Henholdsvis forordning (EF) nr. 1107/2009 og forordning (EF) nr. 396/2005.

³³ Referat af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foders møde i Bruxelles den 16.-17. februar 2017, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne fremhævede de vanskeligheder, dette kan skabe på internationalt niveau (Codex Alimentarius), og de problemer, der er forbundet med ansvaret for disse politiske beslutninger på deres niveau, med tanke på deres rolle som førsteevaluator i proceduren for håndtering af importtoleranceanmodninger; referat af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foders møde i Bruxelles den 13.-14. juni 2018, dagsordenpunkt A.14.

³⁴ Fødevare- og fodervirksomhedslederne sikrer, at de krav i fødevarelovgivningen, der er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt for fødevarer og foder i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled i den virksomhed, som er under deres ledelse, og kontrollerer, at de pågældende krav overholdes.

³⁵ Den klare ansvarsfordeling mellem fødevare- og fodervirksomhedslederne og de offentlige myndigheder i fødevarekæden anerkendes i resultaterne af kvalitetskontrollen af fødevareforordningen som en effektivitetsgevinst.

³⁶ Jf. artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002.

³⁷ Tal baseret på EFSA-rapporter.

³⁸ Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

³⁹ En række fordele anerkendes med hensyn til kompetente myndigheders etablering af samarbejde med private kvalitetssikringsordninger i oversigtsrapporten "Interaction Between the System of Official Feed Controls and Private Assurance Schemes", GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed, 2016-8975. http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/

⁴⁰ "Health and Food Audits and Analysis Programme 2017", Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed.

⁴¹ F.eks. GD SANTE 2017-6072, som er en endelig rapport om et undersøgelsesbesøg aflagt i Tyskland fra 28. november til 6. december med henblik på indsamling af oplysninger om synergier mellem offentlig kontrol og fødevarevirksomhedslederes egenkontrol og tredjeparters certificeringsordninger. http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/audit_reports/. Nederlandene gav udtryk for lignende bekymringer under revisionsbesøget i forbindelse med denne revision.

⁴² Anslået forbrug = produktion i EU + import - eksport. Data for produktion i EU: 734 millioner ton (kilde: "EU agricultural production volumes for 2013 in million tonnes", Faostat). Data for import: næsten 93 millioner ton i 2016. Data for eksport: 91 millioner ton (kilde: http://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/EDN-20171016-1?inheritRedirect=true).

⁴³ For eksempel er kodeksens lister over kemiske stoffer måske ikke udtømmende, og medlemsstaterne kan stadig have andre lovbestemte grænseværdier for et bestemt stof (f.eks. andre MRL'er).

⁴⁴ https://ec.europa.eu/food/safety/official_controls/legislation/imports_en.

⁴⁵ Selv om 13 % af de produkter, der forbruges i EU, er importerede (jf. fodnote 42), vedrørte 26,4 % (22 345) af det samlede antal prøver (84 657) produkter importeret fra ikke-EU-lande, mens 67 % (56 749) af det samlede antal stammede fra de rapporterende lande (EU, Island og Norge). "The 2016 European Union report on pesticide residues in food", Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

⁴⁶ Hvis der f.eks. er andre årsager end sundhedsårsager til, at disse stoffer ikke er godkendt.

⁴⁷ F.eks. forekomstdata eller data om fødevareforbrug.

⁴⁸ I princippet er medlemsstaterne frit stillet med hensyn til at fastsætte et passende antal kontroller, men EU-lovgivningen kan specificere hyppigheden for bestemte produkter - eksempelvis fastsættes i bilag IV til Rådets direktiv 96/23/EF "omfang og hyppighed af prøveudtagningen" hvad angår levende dyr og animalske produkter.

⁴⁹ Artikel 10 i forordning (EF) nr. 882/2004.

⁵⁰ Oplysningerne vedrører kun de tre medlemsstater, vi besøgte i forbindelse med revisionen. Med hensyn til regulerede fødevareingredienser og forurenende stoffer, der ikke er omfattet af direktiv 96/23/EF, findes der ingen rapporter på EU-niveau. Med hensyn til pesticidrester og veterinærlægemidler udarbejder EFSA årlige rapporter om resultaterne af medlemsstaternes test.

⁵¹ Disse test tager imidlertid ikke højde for alle aspekter af kemiske risici såsom ophobning af pesticider (jf. punkt 7 i bilag III).

⁵² En prøve kan omfatte flere test for forskellige stoffer.

⁵³ Anvendelsesbetingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer fylder 312 sider (bilag 2-4).

⁵⁴ Artikel 54 og 55 i forordning (EF) nr. 882/2004.

⁵⁵ Ifølge GD SANTE's websted er importerede produkter af animalsk oprindelse samt levende dyr forbundet med et højt risikoniveau, da de kan overføre alvorlige menneske- og dyresygdomme: https://ec.europa.eu/food/safety/official_controls/legislation/imports/animal_en.

⁵⁶ Ifølge artikel 11, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206) evaluerer Kommissionen sundhedssituationen for mennesker og dyr i det pågældende ikke-EU-land ved at udbede sig og undersøge dokumenter og, som regel, ved at besøge landet. Med hensyn til kemiske risici omfatter denne evaluering ikke-EU-landets love om animalske produkter, anvendelse af veterinærlægemidler, fremstilling og anvendelse af foderstoffer samt godkendelse af programmet for overvågning af restkoncentrationer.

⁵⁷ Kommissionen inspicerer et udvalg af disse virksomheder under sin audit i ikke-EU-lande. Kommissionen fortalte os også, at den er ved at udarbejde en rapport om resultaterne af sin evaluering af virksomheder i ét ikke-EU-land, som er blevet godkendt til at eksportere til EU.

⁵⁸ Ifølge forordning (EF) nr. 853/2004 og artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 854/2004 er ikke-EU-landenes myndigheder ansvarlige for at kontrollere og garantere, at virksomhederne opfylder EU-kravene for de enkelte kategorier af fødevareprodukter.

⁵⁹ Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikkeanimalsk oprindelse og om ændring af beslutning 2006/504/EF (EUT L 194 af 25.7.2009, s. 11).

⁶⁰ Forordning (EF) nr. 669/2009 omfatter p.t. 35 forskellige produkter og 24 ikke-EU-lande. De mest almindelige produkter er nødder, grøntsager, urter og krydderier. Forordningen fastsætter hyppigheder for identitetskontrol og fysisk kontrol, herunder laboratorietest (5, 10, 20 eller 50 %). Listen over produkter og hyppigheden af kontrollerne revideres hvert halve år på grundlag af kontrolresultaterne.

⁶¹ Ifølge Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 884/2014 af 13. august 2014 om indførelse af særlige betingelser for import af visse foderstoffer og fødevarer fra visse tredjelande som følge af risiko for aflatoksinforurening og om ophævelse af forordning (EF) 1152/2009 (EUT L 242 af 14.8.2014, s. 4), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/175 af 5. februar 2015 om særlige betingelser vedrørende import af guargummi med oprindelse i eller afsendt fra Indien som følge af risikoen for forurening med pentachlorphenol og dioxiner (EUT L 30 af 6.2.2015, s. 10), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 885/2014 af 13. august 2014 om særlige betingelser for import af okra og karryblade fra Indien og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 91/2013 (EUT L 242 af 14.8.2014, s. 20) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/186 af 2. februar 2017 om særlige betingelser for indførsel til Unionen af sendinger fra visse tredjelande på grund af mikrobiologisk kontaminering (EUT L 29 af 3.2.2017, s. 24) har EU fastsat disse særlige betingelser for visse produkter fra 12 ikke-EU-lande, primært på grund af risikoen for forurenende stoffer i nødder og tørret frugt.

⁶² Ud over de bestemmelser, der henvises til i tekstboks 3, er der tale om Kommissionens beslutning 2002/805/EF af 15. oktober 2002 om beskyttelsesforanstaltninger over for visse animalske produkter til foder importeret fra Ukraine (EFT L 278 af 16.10.2002, s. 24), Kommissionens afgørelse 2010/381/EU af 8. juli 2010 om beredskabsforanstaltninger vedrørende sendinger af akvakulturprodukter importeret fra Indien og bestemt til konsum (EUT L 174 af 9.7.2010, s. 51), Kommissionens afgørelse 2010/220/EU af 16. april om beredskabsforanstaltninger vedrørende sendinger af akvakulturprodukter importeret fra Indonesien og bestemt til konsum (EUT L 97 af 17.4.2010, s. 17) og Kommissionens beslutning 2002/251/EF af 27. marts 2002 om beskyttelsesforanstaltninger over for fjerkrækød og visse fiskerivarer og akvakulturprodukter til konsum importeret fra Thailand (EFT L 84 af 28.3.2002, s. 77).

⁶³ Artikel 53, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 178/2002.

⁶⁴ F.eks.: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/943 af 18. juni 2015 om beredskabsforanstaltninger, som suspenderer importen fra Nigeria af tørrede bønner, og om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 (EUT L 154 af 19.6.2015, s. 8).

⁶⁵ F.eks.: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/175 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 885/2014.

⁶⁶ Artikel 12, stk. 4, litra c), i forordning (EF) nr. 854/2004.

⁶⁷ Den første virksomhed, som Kommissionen fjernede fra listen på eget initiativ, var en virksomhed i Brasilien. Den blev fjernet fra listen på grund af salmonella og svig vedrørende laboratoriecertificeringer for kød og kødprodukter eksporteret til EU.

⁶⁸ https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/food-additive-re-evaluations.

⁶⁹ Kommissionens forordning (EU) nr. 1129/2011 af 11. november 2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår fastlæggelse af en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 295 af 12.11.2011, s. 1.

⁷⁰ Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 omfatter EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og anvendelsesbetingelserne.

⁷¹ Artikel 1 i forordning (EF) nr. 1332/2008.

⁷² Betragtning 14 og artikel 17 i forordning (EF) nr. 1332/2008.

⁷³ Kilde: Kommissionens database for fødevarearomaer.

⁷⁴ Del A af EU-listen har fire forskellige fodnoter: 1. "Autoritetens evaluering er endnu ikke afsluttet", 2. "Supplerende videnskabelige data skal fremlægges senest den 31. december 2012", 3. "Supplerende videnskabelige data skal fremlægges senest den 30. juni 2013" og 4. "Supplerende videnskabelige data skal fremlægges senest den 31. december 2013".

⁷⁵ Artikel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1334/2008.

⁷⁶ EFSA Journal 2012;10(5):2663. https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2012.2663.

⁷⁷ https://effl.lexxion.eu/article/EFFL/2013/3/241.

⁷⁸ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

⁷⁹ Kommissionen har for nylig afsluttet en omfattende evidensbaseret politisk evaluering af fødevareforordningen (kvalitetskontrol) for hele fødevaresektoren under programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – The REFIT Evaluation of the General Food Law (Regulation (EC) No 178/2002) ("Kvalitetskontrol"), SWD(2018) 38 af 15.1.2018.

⁸⁰ Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer], COM(2018) 0179 final af 11.4.2018.

⁸¹ Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer], COM(2018) 0179 final af 11.4.2018.

⁸² Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1) (fødevareforordningen).

⁸³ Artikel 14 og 17, stk. 1, i fødevareforordningen.

⁸⁴ De ansvarlige for risikostyringen er primært Kommissionen, der bistås af medlemsstaternes repræsentanter i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og, afhængigt af de gældende procedurer, Rådet og Europa-Parlamentet. Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE) er den del af Kommissionen, der er ansvarlig for risikostyring på fødevareområdet for så vidt angår Kommissionen.

⁸⁵ Fødevareforordningen indeholder i betragtning 19 en ikkeudtømmende liste over relevante forhold, f.eks. samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige faktorer samt kontrolmuligheder. Anvendelsen af relevante forhold i EU's beslutningsproces er ikke statisk. Den præcise vifte af forhold og den vægt, der tillægges dem, varierer fra sag til sag afhængigt af emnet og den pågældende foranstaltning.

⁸⁶ Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, The REFIT evaluation of the General Food Law (Regulation (EC) No 178/2002) ("Kvalitetskontrol"), SWD(2018) 38 final af 15.1.2018, s 89.

⁸⁷ F.eks. materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, bortset fra plast, kosttilskud og fødevarer tilsat vitaminer og mineraler for så vidt angår fastsættelsen af maksimalgrænseværdier for stoffer samt manglende fuldstændig gennemførelse på EU-niveau med hensyn til sundheds- og ernæringsanprisninger for planteprodukter.

⁸⁸ Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, The REFIT evaluation of the General Food Law (Regulation (EC) No 178/2002) ("Kvalitetskontrol"), SWD(2018) 38 final af 15.1.2018, s 89.

⁸⁹ Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer], COM(2018) 0179 final af 11.4.2018.

⁹⁰ Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, The REFIT evaluation of the General Food Law (Regulation (EC) No 178/2002) ("kvalitetskontrol"), SWD(2018) 38 final af 15.1.2018, s 39.

⁹¹ Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer], COM(2018) 0179 final af 11.4.2018.

⁹² Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer], COM(2018) 0179 final af 11.4.2018.

Begivenhed	Dato
Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start	29.11.2017
Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	27.9.2018
Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske procedure	14.11.2018
Modtagelse af Kommissionens (eller en anden revideret enheds) officielle svar på alle sprog	6.12.2018

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne beretning blev vedtaget af Afdeling I - der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten - hvis speciale er bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Revisionsarbejdet blev ledet af Janusz Wojciechowski, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Kinga Wisniewska-Danek, attaché Katarzyna Radecka-Moroz, ledende administrator Michael Bain, opgaveansvarlig Maria Eulàlia Reverté i Casas, viceopgaveansvarlig Päivi Piki, revisorerne Ioannis Papadakis, Manuel Dias Ferreira Martins og Ermira Vojka samt assistent Terje Teppan-Niesen. Der blev ydet sproglig støtte af Philippe Colmant, Vesna Marn og Michael Pyper.

Fra venstre til højre: Eulàlia Reverté i Casas, Katarzyna Radecka-Moroz, Janusz Wojciechowski, Michael Bain, Päivi Piki, Manuel Dias Ferreira Martins.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-847-1563-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/581062	QJ-AB-18-032-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-1551-0	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/693959	QJ-AB-18-032-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.