Oversvømmelsesdirektivet: Fremskridt med vurderingen af risici, men planlægningen og gennemførelsen bør forbedres

Resumé

I

Oversvømmelser kan forårsage personskader og tab af menneskeliv, betydelige økonomiske omkostninger og skader på miljø og kulturarv. Alvorlige oversvømmelser er blevet hyppigere i Europa. I de senere år er der registreret mere end dobbelt så mange styrtfloder af mellemstort til stort omfang som i slutningen af firserne. Klimaændringer er en forværrende faktor, som medfører ændringer i nedbørs- og vejrmønstre, stigende havvandstand og dermed hyppigere og voldsommere oversvømmelser. Der er flere fænomener, der øger risikoen for oversvømmelser i kystområder, f.eks. kysterosion, storme på havet samt højvande og vind, der skubber tidevandet ind mod land.

II

Som en reaktion på den stigende forekomst af oversvømmelser vedtog EU i 2007 oversvømmelsesdirektivet. Inden for disse rammer søgte vi at fastslå, hvorvidt forebyggelse, sikring og beredskab i henhold til oversvømmelsesdirektivet var baseret på velfunderede analyser, og hvorvidt det var sandsynligt, at den anvendte metode ville være effektiv.

III

Vi konstaterede, at oversvømmelsesdirektivet generelt havde positive effekter, men at gennemførelsen af oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger er præget af svagheder i tildelingen af midler. Alle medlemsstater er begyndt at gennemføre risikostyringsplaner, men der er stadig behov for forbedringer. Vi observerede, at der stadig ligger store udfordringer i fremtiden med hensyn til i endnu større grad at integrere klimaændringer, oversvømmelsesforsikring og fysisk planlægning i risikostyringsplanerne for oversvømmelser.

IV

Vi konstaterede, at oversvømmelsesdirektivet havde forbedret koordineringen mellem Kommissionen og medlemsstaterne, navnlig via Kommissionens tilsyns- og overvågningsfunktion og den særlige arbejdsgruppe, der blev nedsat som forum for koordinering og udveksling af viden og bedste praksis. De medlemsstater, vi besøgte, anerkendte den positive rolle, som oversvømmelsesdirektivet har spillet med hensyn til standardiseringen af vurdering og styring af oversvømmelsesrisici. Direktivet bygger desuden videre på eksisterende arbejde, især et mangeårigt samarbejde mellem medlemsstaterne, og indeholder krav om, at medlemsstaterne gennemføre foranstaltninger for at oplyse visse borgere om oversvømmelser.

V

Finansieringskilderne til gennemførelse af risikostyringsplanerne var kun delvist identificeret og sikret, og finansieringen af grænseoverskridende investeringer var begrænset. Endvidere havde procedurerne for prioritering af disse begrænsede ressourcer generelt svagheder, og midlerne blev ikke fordelt i overensstemmelse med de fastsatte prioriteter.

VI

Hvad angår gennemførelsen af oversvømmelsesrelaterede projekter, anvendte de fleste medlemsstater cost-benefit-analyser for at sikre, at de fik mest mulig valuta for pengene, men vi fandt nogle svagheder i anvendelsen af disse analyser. Der blev taget skridt til at sikre, at projekterne overholdt vandrammedirektivet, men nogle medlemsstater er nødt til at gøre en større indsats i denne henseende. Grønne infrastrukturprojekter er et omkostningseffektivt middel til at reducere oversvømmelsesrisikoen, men i to tredjedele af de medlemsstater, vi besøgte, var der ikke fokus på grøn infrastruktur i planerne.

VII

Vi konstaterede med hensyn til fremtidens udfordringer, at medlemsstaterne ikke tog hensyn til klimaændringernes indvirkning på oversvømmelsers omfang og hyppighed, eller hvor de vil forekomme. Medlemsstaterne brugte generelt historiske data, hvilket indebærer en risiko for, at man ikke får det korrekte billede af de fremtidige vejrforhold eller potentielle ændringer i hyppigheden og omfanget af oversvømmelser. Med hensyn til ikkestrukturelle oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger konstaterede vi, at dækningen i de medlemsstater, som havde valgt privat oversvømmelsesforsikring, stadig var begrænset. Der var i et vist omfang indført regler om arealanvendelse og fysisk planlægning for at afbøde oversvømmelsesrisikoen, men de krævede forbedringer fra medlemsstaternes side.

VIII

På grundlag af vores revisionsresultater anbefaler vi, at Kommissionen:

• kontrollerer, at medlemsstaterne forbedrer ansvarligheden via kvantificerbare og tidsbestemte mål for oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger i risikostyringsplanerne
• vurderer og rapporterer, om medlemsstaterne identificerer de finansieringskilder, som skal dække foranstaltningerne i risikostyringsplanerne, og opstiller en relevant tidsplan samt anmoder medlemsstaterne om sammen at overveje potentielle grænseoverskridende investeringer til foranstaltninger mod oversvømmelser på internationale vandopløbslande
• kun medfinansierer oversvømmelsesforanstaltninger, for hvilke projekterne er prioriteret på grundlag af objektive og relevante kriterier såsom cost-benefit-analyser af god kvalitet og, hvor det er relevant, et kriterium, som tager hensyn til projekternes grænseoverskridende indvirkning
• håndhæver, at ny oversvømmelsesinfrastruktur, der foreslås i medlemsstaternes risikostyringsplaner, er i overensstemmelse med vandrammedirektivet, og kontrollerer, at medlemsstaterne i de tilfælde, hvor de har anmodet om medfinansiering fra EU, har analyseret mulighederne for at gennemføre betydelige supplerende grønne foranstaltninger
• kontrollerer, at risikostyringsplanerne omfatter foranstaltninger til at styrke viden om og modellering af klimaændringernes indvirkning på oversvømmelser, i sin gennemgang af de dokumenter, der kræves i anden cyklus, kontrollerer, at medlemsstaterne tager bedre hensyn til klimaændringernes effekter vedrørende sikring, forebyggelse og beredskab i forbindelse med oversvømmelser, samt kontrollerer, om medlemsstaterne har planlagt tiltag til at øge befolkningens bevidsthed om fordelene ved forsikringsdækning mod oversvømmelsesrisici og til at øge dækningen, f.eks. gennem et samarbejde mellem offentlige og private oversvømmelsesforsikringsudbydere
• kontrollerer, om medlemsstaterne har brugt deres risikostyringsplaner til at vurdere, i hvilket omfang reglerne om arealanvendelse i medlemsstaterne er på linje med oversvømmelsesdirektivet, samt formidler god praksis og vejledning til medlemsstaterne.

Indledning

Hvorfor er oversvømmelser alvorlige?

01

Oversvømmelser kan forårsage personskader og tab af menneskeliv, betydelige økonomiske omkostninger og skader på miljø og kulturarv samt udflytning af befolkningen. På mindre end to uger i maj og juni 2016 dræbte oversvømmelser eksempelvis mindst 18 mennesker og forårsagede tab på mere end 3,7 milliarder euro i ni medlemsstater¹. I maj og juni 2013 dræbte tilsvarende oversvømmelser mindst 26 mennesker og forårsagede tab på mere end 13 milliarder euro i syv medlemsstater².

02

Omkostningerne i forbindelse med hydrologiske hændelser i EU var fra 1980 til 2017 på omkring 166 milliarder euro. Det er omkring en tredjedel af tabene i forbindelse med klimatologiske hændelser³. I et status quo-scenarie⁴ forventes det, at de skader, EU vil lide som følge af den kombinerede effekt af klima- og socioøkonomiske forandringer, vil stige fra 7 milliarder euro pr. år til 20 milliarder euro pr. år i 2020'erne, 46 milliarder euro pr. år i 2050'erne og 98 milliarder euro pr. år i 2080'erne⁵.

03

Siden 1985 er forekomsten af oversvømmelser i Europa taget til. I de senere år viser tendensen, at der er registreret mere end dobbelt så mange styrtfloder af mellemstort til stort omfang⁶ som i slutningen af firserne⁷.

Klimaændringernes betydning

04

Efterhånden som klimaet ændres, oplever EU kraftigere nedbør, voldsommere storme og stigende vandstand i havet. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA)⁸ vil konsekvenserne af oversvømmelser forårsaget af floder og nedbør samt oversvømmelser af kystområder generelt forværres i Europa, idet de lokale og regionale oversvømmelser bliver kraftigere og hyppigere.

05

De observerede klimatendenser og prognoser for fremtidens klima viser betydelige regionale variationer i nedbørsmængden i Europa. Prognoserne viser en stigning i den årlige nedbørsmængde i Nordeuropa. Vinternedbøren kan stige med mere end 25 % frem mod de sidste 20 år af dette århundrede i nogle dele af Europa (jf. figur 1).

06

Hvis et flodsystem ikke har kapacitet til at dræne de vandmængder, der følger af nedbøren, vil det medføre oversvømmelser forårsaget af nedbør. Ved store floder som Donau, Rhinen og Elben kan oversvømmelserne indtræffe længe efter nedbørsperioden og kan endda vare måneder⁹.

07

På EU's Middelhavskyst kan de samlede årlige nedbørsmængder imidlertid falde med mere end 50 %¹⁰ frem til de sidste 20 år af dette århundrede. Længere og hyppigere perioder med regn kan beskadige arealdække og dermed udløse erosion og stigende afstrømning ved skybrud¹¹.

08

De kraftige regnskyl vil sandsynligvis blive voldsommere i hele Europa¹². Meget lokale, kraftige regnskyl kan resultere i styrtfloder. De kan forårsage dødsfald og omfattende ødelæggelser¹², navnlig i byer uden tilstrækkelig dræning. Styrtfloder forekommer stadigt hyppigere, særligt i Middelhavsområdet og i bjerge¹³. Det er sværere at forudsige styrtfloder, fordi de opstår som følge af en meget specifik meteorologisk dynamik, der afhænger af lokale forhold som topografi, vind og afstand fra havet. Der er behov for særlig forskning for at forbedre forudsigelserne om disse hændelser (jf. tekstboks 1).

09

Der er flere fænomener, der øger risikoen for oversvømmelser i kystområder, som f.eks. kysterosion, storme på havet samt højvande og vind, der skubber tidevandet ind mod land i EU. Stigninger i havvandstanden forårsaget af klimaændringer øger denne risiko (jf. tekstboks 2).

10

Havvandstanden vil ikke stige med samme hastighed i hele EU, men langt de fleste kyster vil sandsynligvis inden udgangen af dette århundrede opleve en stigning på mere end 30 cm sammenlignet med 1986-2005 i IPCC's scenarie med en global temperaturstigning på 1,8°C¹⁷ (jf. figur 2). I scenariet med høje emissioner (temperaturstigning på 3,7°C inden udgangen af dette århundrede sammenlignet med 1986-2005¹⁸) kan stigningen blive på mellem 45 og 82 cm.

11

Den forventede stigning i havvandstanden og ændringer i hyppigheden og omfanget af stormfloder forventes at forårsage betydelig skade i kystområderne i hele Europa²⁰. Disse tæt befolkede områder rummer betydelige aktiver. En sådan kombination af klimatiske risici og højt udnyttede områder øger omfanget af de potentielle tab og gør modellering af risiko- og prisusikkerhed endnu mere kompleks²¹.

12

Hyppigere, mere intense og vedvarende klimahændelser af enhver type vil forværre alt dette.²². Gletsjersmeltning vil sandsynligvis svække de store havstrømme, herunder Golfstrømmen, og luftstrømme, herunder jetstrømmen, mellem Amerika og Europa²³. Disse ændringer kan forandre vejrmønstrene i Europa og f.eks. betyde længere perioder med storme, nedbør eller tørke.

13

Tabel 1 nedenfor viser en oversigt over de fænomener, der er beskrevet i punkt 5-12, og deres indvirkning på de forskellige oversvømmelsestyper.

Tabel 1

Oversigt over fænomener forårsaget af klimaændringer og deres indvirkning på oversvømmelser

	Indvirkning på omfanget af …
Fænomener forårsaget af klimaændringer	Oversvømmelser forårsaget af vandløb	Oversvømmelser forårsaget af nedbør	Oversvømmelser i kystområder
Øget årlig nedbør i nogle dele af Europa, kraftigere nedbørshændelser	⇧	⇧
Mindre årlig nedbør i andre områder, men højere afstrømning og kraftigere hændelser	⇩	⇧
Stigning i havvandstanden	⇧ (flodmundinger)		⇧
Hyppigere, kraftigere og mere vedvarende ekstreme hændelser af alle slags	⇧	⇧	⇧

Hvad har EU gjort?

Hvilke forebyggelses-, sikrings- og beredskabsløsninger findes der?

14

Som reaktion på de voldsomme oversvømmelser i Europa og Sydfrankrig i 2002 vedtog EU i 2007 oversvømmelsesdirektivet²⁴ for at koordinere foranstaltningerne til forebyggelse, sikring og beredskab i og mellem medlemsstaterne vedrørende deres vandløbsoplande. Oversvømmelser håndteres mest effektivt på vandopløbslandniveau. Det kræver en lang række forskellige foranstaltninger, som begrænser afstrømning, sænker flodgennemstrømningen, leder oversvømmelser ud i natur- og landbrugsområder, beskytter sårbare aktiver (jf. foranstaltninger for vandløbsopland i figur 3), og som ikke forværrer oversvømmelser nedstrøms, som fastsat i oversvømmelsesdirektivet (figur 4 beskriver en metode til at forhindre oversvømmelser i nedstrømsområder).

15

En kombination af grøn og grå infrastruktur, som beskrevet nedenfor, kan bruges til at løse oversvømmelsesrelaterede problemer i vandløbsoplande, hvilket også er illustreret i figur 3 og 4:

• De traditionelle oversvømmelsessikringsløsninger omfatter dæmninger, diger, kanaler, stormflodssikring og barrierer generelt²⁵. Disse konstruktioner er ofte lavet af beton og kaldes grå infrastruktur.
• Flodsletter vådområder eller genslyngning af floder kan reducere oversvømmelsers indvirkning. Disse løsninger kaldes grøn infrastruktur. I henhold til oversvømmelsesdirektivets artikel 7 bør risikostyringsplanerne tage afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, f.eks. naturlige flodsletter, i betragtning.

16

Ud over den strukturelle grå og grønne infrastruktur (jf. bilag I) findes der også andre løsninger, der kan forhindre, at oversvømmelser rammer mennesker og aktiver. Disse omfatter fysisk planlægning²⁶, oplysningsaktiviteter²⁷ og forsikring. Sådanne løsninger kalder vi ikkestrukturelle foranstaltninger.

Europa-Kommissionens og medlemsstaternes rolle

17

Det er Kommissionens Generaldirektorat for Miljø, der samordner og fører tilsyn med gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivet. Den har også beføjelse til at indlede traktatbrudssager i tilfælde af medlemsstaternes manglende overholdelse af direktivet. Andre af Kommissionens generaldirektorater beskæftiger sig også med gennemførelsen af oversvømmelsesforanstaltninger, herunder navnlig Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik i kraft af deres ansvar under den delte forvaltning af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene²⁸) (jf. punkt 21).

18

Kommissionen har planer om at afslutte sin evaluering af lovgivningen om vand i 2019 med henblik på at udstikke kursen for EU's fremtidige vandpolitik, herunder styring af oversvømmelsesrisikoen.

19

Medlemsstaterne er ansvarlige for, at oversvømmelsesdirektivet faktisk gennemføres for at styre risikoen for oversvømmelser. Medlemsstaterne har til det formål udpeget fem vandområdedistriktsmyndigheder. I henhold til direktivet skal medlemsstaterne vurdere oversvømmelsesrisikoen for alle arealer, der normalt ikke er dækket af vand, registrere omfanget af tidligere og eventuelle fremtidige oversvømmelser, identificere sårbare aktiver og mennesker og træffe foranstaltninger til at mindske oversvømmelsesrisikoen (jf. tekstboks 3).

20

Direktivet kræver også, at medlemsstaterne skal samordne deres risikostyringspraksis for de tværnationale vandløbsoplande og undgå foranstaltninger, som vil forøge oversvømmelsesrisikoen i nabolandene. Direktivets første gennemførelsescyklus vedrørende risikostyringsplaner dækker perioden 2016-2021, mens den anden dækker 2022-2027.

21

Medlemsstaterne udarbejder for ESI-fondsprogrammerne, som gennemføres under delt forvaltning, programmeringsdokumenter, som Kommissionen senere vurderer og godkender. Medlemsstaterne udformer, gennemfører og overvåger programforanstaltningerne. Disse programmer kan medfinansiere oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger i risikostyringsplanerne.

Tilgængelige midler i EU

22

Udgifterne til styring af oversvømmelsesrisikoen finansieres over både medlemsstaternes budgetter og EU's budget. Man indsamler og rapporterer ikke systematisk data om oversvømmelsesrelaterede udgifter i medlemsstaterne eller i Europa-Kommissionen.

23

Efter en undersøgelse³⁰ om medlemsstaternes udgifter til oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger anslog Kommissionen, at de 17 medlemsstater, der havde oplysninger om dette, havde brugt 2,5 milliarder euro om året³¹, i gennemsnit i en periode på fire år frem til 2015, i alt fra nationale kilder og EU-kilder.

24

Det er ikke muligt at kvantificere de beløb, der afsættes til oversvømmelser under EFRU, Samhørighedsfonden og ELFUL. Udgifterne i EFRU og Samhørighedsfonden i 2014-2020 til tilpasning til klimaændringer og forebyggelse og styring af klimarelaterede risici, hvilket omfatter oversvømmelser samt erosion, brand, storme og tørke, beløb sig til ca. 6,3 milliarder euro³², dvs. ca. 0,9 milliarder euro i gennemsnit om året. Kun en ukendt del af dette beløb vedrører oversvømmelser. Der findes ikke nogen pålidelige skøn over udgifter relateret til oversvømmelser under ELFUL.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

25

Vi søgte at fastslå, hvorvidt forebyggelse, sikring og beredskab i henhold til oversvømmelsesdirektivet var baseret på et velfunderet grundlag, og hvorvidt det var sandsynligt, at den anvendte metode ville virke.

26

Vi undersøgte mere specifikt, om oversvømmelsesdirektivet generelt havde positive effekter med hensyn til at skabe en ramme for oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger, hvorvidt medlemsstaterne forvaltede de økonomiske ressourcer og gennemførte deres risikostyringsplaner korrekt, og om de i tilstrækkelig grad tog nogle af de større fremtidige udfordringer i betragtning.

27

Vi opstillede revisionskriterier baseret på politiske oplæg fra EU, lovgivning, Kommissionens retningslinjer, undersøgelser og andre publikationer, møder med medlemsstaternes myndigheder³³ samt et pilotbesøg i Nederlandene i september 2017. Vi gennemgik også eksisterende litteratur og rådførte os med eksperter inden for klimaændringer og oversvømmelsesforsikring.

28

Vi aflagde mellem oktober og december 2017 revisionsbesøg i udvalgte vandløbsoplande i følgende otte medlemsstater: Slovenien, Italien, Spanien, Portugal, Rumænien, Bulgarien, Østrig og Den Tjekkiske Republik³⁴. Vi undersøgte i disse vandløbsoplande³⁵ også 31 medfinansierede oversvømmelsesrelaterede projekter³⁶ på stedet for at vurdere, om de overholdt oversvømmelsesdirektivet og risikostyringsplanerne.

29

Vi vurderede også, om Kommissionen³⁷ havde sikret korrekt gennemførelse af oversvømmelsesdirektivet samt af oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger på andre politikområder.

30

Udgifterne til risikostyringsplanerne i perioden 2016-2021 er stadig på et tidligt stadie, hvorfor denne beretning fokuserer på de planlagte udgifter i disse planer og ESI-fondsprogrammerne. Derfor vurderer beretningen ikke, hvor effektive de foranstaltninger, der er planlagt for oversvømmelsesdirektivets første cyklus, har været generelt.

31

Vi udelukkede katastrofe- og genoprettelsesforanstaltninger fra revisionen, fordi vi allerede har revideret dette område³⁸, og det under alle omstændigheder ikke hører ind under oversvømmelsesdirektivet.

Bemærkninger

Oversvømmelsesdirektivet har generelt haft positive effekter …

32

I dette afsnit vurderes det, om det med oversvømmelsesdirektivet er lykkedes at skabe en ramme, som på grundlag af den aktuelle udvikling i medlemsstaterne og med inddragelse af alle relevante interessenter har styrket vurderingen og styringen af oversvømmelsesrisici.

Direktivet har forbedret samordningen mellem Kommissionen og medlemsstaterne

33

Kommissionen har gennemgået de foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen og de kort over faren og kort over risikoen for oversvømmelse, som medlemsstaterne har indsendt³⁹. Gennemgangen af risikostyringsplanerne er endnu ikke afsluttet. Dette arbejde bør indgå i Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, som skal indgives senest i december 2018, om gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivet under hensyntagen til klimaændringerne.

34

Kommissionen kontrollerede⁴⁰, hvordan medlemsstaterne havde gennemført oversvømmelsesdirektivet i national ret. I juli 2018 havde Kommissionen afsluttet alle traktatbrudssager vedrørende gennemførelsen i national ret. To sager var imidlertid stadig åbne på grund af Grækenlands og Spaniens sene indsendelse af risikostyringsplaner.

35

Gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivet skal samordnes med vandrammedirektivet. Kommissionen sikrer primært denne samordning ved hjælp af en fælles gennemførelsesstrategi, der understøtter de to direktiver, og navnlig med hjælp fra en arbejdsgruppe om oversvømmelser, arbejdsgruppe F, hvor medlemsstaterne kan udveksle erfaringer.

36

Vi konkluderede, at arbejdsgruppe F er et godt forum for samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne⁴¹.

37

I henhold til oversvømmelsesdirektivet bestemmer medlemsstaterne, hvem der har ansvaret for risikovurdering og planlægning. Vi konstaterede, at de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne generelt havde sikret en klar fordeling af roller og ansvar blandt de forskellige organer, der var involveret på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Oversvømmelsesdirektivet har ført til fremskridt med hensyn til vurderingen af oversvømmelsesrisikoen

38

Et vigtigt resultat af oversvømmelsesdirektivet er standardiseringen af definitionen af oversvømmelsesrisikoen. Oversvømmelsesrisikoen er muligheden for, at der indtræffer en oversvømmelseshændelse, kombineret med dens følger for mennesker, miljø, kulturarv og økonomien. Alle de medlemsstater, vi besøgte, brugte denne fremgangsmåde til at bestemme oversvømmelsesrisikoen.

39

Alle de medlemsstater, vi besøgte, fulgte de fem trin (jf. figur 5), som kræves i oversvømmelsesdirektivet, til deres vurderings- og styringsprocesser.

40

Kort over faren for oversvømmelser viser omfanget af oversvømmelser i forskellige sandsynlighedsscenarier. Alle de medlemsstater, vi besøgte, brugte de tre sandsynlighedsscenarier, der er foreskrevet i oversvømmelsesdirektivet: ringe sandsynlighed, middelstor sandsynlighed og stor sandsynlighed. I henhold til oversvømmelsesdirektivet skal kortene over faren for oversvømmelse ud over oversvømmelsesgrad også vise vanddybde for hvert sandsynlighedsscenarie (jf. et eksempel i bilag II) og, hvor det er relevant, strømhastighed. Disse parametre er afgørende for vurderingen af de potentielle skader, som oversvømmelser forårsager på aktiver og menneskeliv, navnlig i forbindelse med styrtfloder. Medlemsstaterne udarbejder kortene ved hjælp af komplekse modeller, som kalibreres med feltmålinger (jf. også punkt 63-67).

Oversvømmelsesdirektivet byggede videre på tidligere arbejde, herunder det eksisterende mangeårige samarbejde mellem medlemsstaterne

41

For at undgå dobbeltarbejde kan medlemsstaterne ifølge oversvømmelsesdirektivet anvende eksisterende risikovurderings- og planlægningsdokumenter. Italien og Portugal brugte f.eks. eksisterende dokumenter i stedet for at foretage en ny foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen, hvilket sikrede kontinuitet i deres praksis.

42

Oversvømmelsesdirektivet forpligter de ansvarlige myndigheder til at tage hensyn til grænseoverskridende aspekter i hver fase af risikovurderings- og planlægningsprocessen (jf. tekstboks 4).

43

Grænseoverskridende oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger er baseret på et mangeårigt samarbejde mellem medlemsstaterne og omfattede primært udveksling af oplysninger på bilaterale møder, formidling af hydrologiske prognoser og harmonisering af tekniske standarder. De medlemsstater, vi besøgte, har endnu ikke udarbejdet internationale risikostyringsplaner for de internationale vandområdedistrikter, som anbefalet i oversvømmelsesdirektivet⁴².

Medlemsstaterne gennemførte foranstaltninger for at oplyse borgerne om oversvømmelser

44

Offentlig information og høring styrker borgernes kendskab til oversvømmelsesrisici. I henhold til oversvømmelsesdirektivet skal medlemsstaterne stille den foreløbige vurdering af oversvømmelsesrisikoen, kortene over faren for oversvømmelse og kortene over risikoen for oversvømmelse samt risikostyringsplanerne for oversvømmelser til rådighed for offentligheden. Vi konstaterede, at alle medlemsstaterne opfyldte dette krav ved at gøre disse dokumenter tilgængelige online.

45

Nederlandene og Portugal havde faktisk analyseret befolkningens kendskab til oversvømmelsesrisikoen, hvilket er god praksis. De havde imidlertid konkluderet, at kendskabet var ret lavt.

… men der var svagheder i tildelingen af midler

46

I dette afsnit gennemgår vi de procedurer, som medlemsstaterne bruger til at tildele midler til oversvømmelsesrisikostyringen.

Målene i risikostyringsplaner for oversvømmelser er generelt ikke kvantificerede eller tidsbestemte

47

I henhold til principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning skal der opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger. Oversvømmelsesdirektivets artikel 7 forpligter medlemsstaterne til at fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene og medtage foranstaltninger til opnåelse af disse mål i deres risikostyringsplaner.

48

I Østrig var målene tidsbestemte, og myndighederne fulgte foranstaltningernes fremskridt ved hjælp af syv kategorier. I Nederlandene observerede vi kvantificerede mål for programmet "Ruimte voor de Rivier" (Plads til floden, jf. punkt 67).

49

I de syv andre medlemsstater, vi besøgte, var målsætningerne i risikostyringsplanerne generelt for brede. Planen for Østalperne i Italien tilpassede f.eks. ikke målene i oversvømmelsesdirektivet til vandløbsoplandet, men formulerede dem i generelle vendinger: at reducere de negative konsekvenser af oversvømmelserne for i) menneskers sundhed, ii) miljøet, iii) kulturarven og iv) økonomisk aktivitet. Planen indeholder ikke kvantificerbare målsætninger med tidsbestemte mål. Kommissionen konstaterede i 2015 noget lignede i sin vurdering af udkastene til risikostyringsplaner.

Der var ikke identificeret og sikret tilstrækkelige midler til de planlagte oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger, og finansieringen til grænseoverskridende investeringer var begrænset

50

Risikostyringsplanerne bør identificere finansieringskilder til oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger, og medlemsstaternes myndigheder bør sikre den nødvendige finansiering. Vi vurderede, i hvilket omfang risikostyringsplanerne identificerede, hvilke nationale finansieringskilder og EU-midler der faktisk var til rådighed til oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger, herunder til grænseoverskridende investeringer.

Finansieringskilderne var kun delvist blevet identificeret og sikret

51

I seks af de ni medlemsstater, vi besøgte, identificerede risikostyringsplanerne ikke klart, hvilke beløb der skulle bruges til deres finansiering, og hvor de skulle komme fra (jf. tekstboks 5). Ifølge Kommissionens vurdering, jf. punkt 49, var det kun få af de planer, den havde gennemgået, som indeholdt klare oplysninger om det disponible budget.

52

Risikostyringsplaner er ikke finansieringsprogrammer. Et beløb, der angives i en plan, er ikke nødvendigvis til rådighed. De vandløbsoplandsmyndigheder, som forvalter planerne, har generelt ikke nogen finansieringsbeføjelser. Flere forskellige myndigheder finansierer planerne og træffer beslutninger ifølge deres egne procedurer. Denne situation øger usikkerheden omkring finansieringen af oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger. I Østalpernes vandløbsopland i Italien anslog vi f.eks., at der var en forskel på over 1,1 milliard euro, dvs. 80 %, mellem de planlagte udgifter og den tilgængelige finansiering.

53

Vi fandt imidlertid beviser på, at der var gjort bestræbelser på at sikre finansiering til oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger. Den nederlandske Delta Fund har øremærket omkring 7 milliarder euro til oversvømmelsesrelaterede investeringer frem til 2030 og identificeret sine finansielle behov frem til 2050. Slovenien har identificeret finansieringskilder for omkring 75 % af de 540 millioner euro, der skal bruges i perioden 2017-2021.

EU-midler bidrog til finansieringen af visse risikostyringsplaner

54

I fire af de medlemsstater, vi besøgte, udgjorde EU-midler en betydelig del af finansieringen (jf. tekstboks 6).

55

I Spanien havde de to vandløbsoplandsmyndigheder, vi besøgte, ikke lige adgang til EU-finansiering: Oversvømmelsesforanstaltningerne i det ene vandløbsopland var ikke berettiget til medfinansiering fra EFRU, og samtidig havde man ikke sikret national finansiering⁴⁴. Dette medførte budgetunderskud for de to projekter, vi besøgte. Derimod finansierede EFRU's operationelle program 15 % af risikostyringsplanen i det andet vandløbsopland.

56

I det operationelle program for store infrastrukturprojekter øremærkede Rumænien 44 % af budgettet til det specifikke mål inden for prioritetsaksen "Fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring" (jf. tekstboks 6) til et kystsikringsprojekt for at genoprette 13 km strande ved Sortehavet. Dette projekt vil komme de lokale ejendoms- og turistmarkeder til gode. Det betyder, at de resterende 239 millioner euro i EU-midler under dette operationelle program kan dække omkostningerne for omkring to tredjedele af de identificerede projekter til forebyggelse af og sikring mod oversvømmelser med høj prioritet.

De oversvømmelsesrelaterede udgifter til grænseoverskridende investeringer var begrænsede

57

De grænseoverskridende projekter omfattede primært udveksling af oplysninger (jf. punkt 20, 42 og 43). Finansieringen af oversvømmelsesrelateret infrastruktur med en potentiel international indvirkning var begrænset. Vi fandt dog positive eksempler som det, der er beskrevet i boks 7.

Procedurerne for prioritering af projekter bør kobles tættere sammen med prioriteterne i risikostyringsplanerne

58

I henhold til oversvømmelsesdirektivet skal foranstaltningerne i risikostyringsplanerne prioriteres i overensstemmelse med målene. Vi undersøgte, hvorvidt medlemsstaterne anvendte sådanne procedurer til at prioritere og udvælge projekter.

59

Vi fandt tilfælde eksempler på prioritering på grundlag af objektive kriterier (jf. tekstboks 8).

60

De risikostyringsplaner, vi undersøgte, indeholdt procedurer for prioritering. I syv af de ni medlemsstater, vi besøgte, havde disse procedurer imidlertid svagheder. I eksempelvis Den Tjekkiske Republik, Portugal, Rumænien og Slovenien var et af de vigtigste parametre for prioriteringen, hvor tæt et projekt var på gennemførelsen, og ikke projektets potentielle effektivitet. I Rumænien blev et projekt, som ikke var et af de prioriterede projekter efter den godkendte metode, ikke desto mindre foreslået til finansiering i det operationelle program, fordi feasibilityundersøgelsen var klar.

Selv om medlemsstaterne er begyndt at gennemføre deres risikostyringsplaner, er der behov for forbedringer

61

I henhold til oversvømmelsesdirektivet skal risikostyringsplanerne tage hensyn til projekternes omkostninger og fordele. I dette afsnit vurderes det, i hvilket omfang medlemsstaterne har taget højde for disse aspekter i gennemførelsen af deres risikostyringsplaner, ved hjælp af teknologier og data af god kvalitet, cost-benefit-analyser og modeller.

62

Det vurderes også, i hvilket omfang medlemsstaterne har samordnet gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivet med vandrammedirektivet og dermed har overvejet grøn infrastruktur som et middel til at håndtere oversvømmelsesrisikoen⁴⁶.

Data: Et vigtigt input i håndteringen af oversvømmelsesrisici

63

Håndtering af oversvømmelsesrisici kræver data af god kvalitet om vejr og nedbør, topografi og arealdække, vandløbs- og hydrologiske regimer og menneskelige aktiviteter. Vi konstaterede, at fare- og risicidata blev indsamlet fra mange forskellige kilder såsom CORINE Land Cover⁴⁷, folketællinger, topografiske data og information fra handelsregistre, meteorologiske og hydrologiske data. Oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling (jf. også punkt 43) viste sig generelt at være afgørende for at styrke beredskabet.

64

I Rumænien fandt vi svagheder i de topografiske data og data om arealanvendelse, som er nødvendige for at udarbejde modeller over afstrømning og den resulterende flodgennemstrømning. Vi bemærkede også, at Rumænien for nylig har truffet foranstaltninger til at forbedre datakvaliteten.

65

Vi konstaterede, at alle de medlemsstater, vi besøgte, var klar over fordelene ved at investere i teknologi og data til at køre modeller, som kan bidrage til styring af oversvømmelsesrisici. F.eks. havde Spanien, Portugal, Rumænien og Slovenien investeret i installation og opgradering af målestationer for oversvømmelser forårsaget af nedbør og oversvømmelser forårsaget af vandløb (jf. tekstboks 9). Disse stationer kan skabe et bedre grundlag for meteorologiske og hydrologiske prognoser, navnlig for kortsigtede hændelser som styrtfloder (jf. punkt 8 og tekstboks 1).

66

De data, der indsamles fra målestationer, kan suppleres af oplysninger fra andre kilder. I det vandområdedistrikt, vi besøgte i Italien, giver det innovative pilotprojekt "WeSenseIT" f.eks. borgerne mulighed for at dele oplysninger via sociale medier eller smartphone-apps. Disse data lægges sammen med de data, der indsamles på overvågningsstationerne. Denne tovejskommunikation mellem borgerne og myndighederne har til formål at styrke reaktionsevnen. Risikostyringsplanen indeholder en foranstaltning til udvidelse af dette projekt til at omfatte hele vandløbsoplandet.

Selv om de fleste af de besøgte medlemsstater brugte cost-benefit-analyser og modeller til at udforme deres projekter, er der behov for forbedringer

67

I alle de medlemsstater, vi besøgte, brugte myndighederne modellering og en evidensbaseret tilgang til at kortlægge oversvømmelsesrisici (jf. punkt 40). Modellering blev også anvendt til at udvikle oversvømmelsesrelaterede projekter. Hydrauliske modeller hjalp f.eks. myndighederne med at identificere, hvilke tiltag der var behov for (jf. f.eks. tekstboks 10).

68

Med undtagelse af Italien og Portugal brugte alle de medlemsstater, vi besøgte, cost-benefit-analyser til at udforme eller udvælge projekter. Disse analyser var dog behæftet med forskellige svagheder. I Spanien var cost-benefit-analysen f.eks. endnu ikke færdigudviklet og blev ikke brugt systematisk eller tilstrækkeligt.

Samordning af gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivet og vandrammedirektivet resulterede generelt i synergier

69

Risikostyringsplanerne i Italien, Slovenien og for ét spansk vandløbsopland fokuserede også på overholdelse af vandrammedirektivet. De italienske og slovenske risikostyringsplaner identificerede foranstaltninger, som var i overensstemmelse med, og foranstaltninger, som potentielt kunne være i strid med målene for de to direktiver. I Italien blev omkring 25 % af alle foranstaltninger betegnet som værende i overensstemmelse med vandrammedirektivet, mens kun 1 % potentielt var i strid med dette.

70

Vi undersøgte imidlertid projekter i Bulgarien og Rumænien, hvor foranstaltningerne mod oversvømmelser ikke var i overensstemmelse med vandrammedirektivet. De bulgarske myndigheder havde ikke overvejet grøn infrastruktur (jf. punkt 71-76) som et alternativt middel til at binde vandet opstrøms i alle de projekter, vi besøgte⁴⁸ (jf. tekstboks 11). I Rumænien planlagde myndighederne at bruge beton og sten til at forstærke 6 km af en flodbred uden at overveje grønne infrastrukturløsninger.

Grønne infrastrukturprojekter har mange fordele, men kan være vanskelige at føre ud i livet

71

I en nylig EEA-rapport⁴⁹ hævder Miljøagenturet, at grøn infrastruktur er en omkostningseffektiv metode til at reducere oversvømmelsesrisikoen. Kommissionen har igennem arbejdsgruppe F truffet foranstaltninger til at fremme grønne løsninger, primært gennem vejledninger⁵⁰. Vi undersøgte, i hvilket omfang risikostyringsplanerne fokuserede på grøn infrastruktur som et værktøj til oversvømmelsesstyring, og analyserede, hvordan den grønne infrastruktur blev gennemført.

Kun få planer har fokus på grøn infrastruktur …

72

Portugal og Spaniens risikostyringsplaner fokuserer på grøn infrastruktur. F.eks. var alle sikringsforanstaltninger i én spansk risikostyringsplan grøn infrastruktur. I et projekt i det andet spanske vandløbsopland, vi besøgte, så vi en kombination af grå og grønne teknikker (jf. tekstboks 12).

73

Grøn infrastruktur udgjorde imidlertid ikke en væsentlig del af de risikostyringsplaner, vi gennemgik i de seks andre medlemsstater. I Den Tjekkiske Republik omfattede kun 15 % af sikringsforanstaltningerne grøn infrastruktur. I Italien vedrørte mindre end 2 % af de 469 relevante foranstaltninger grøn infrastruktur.

… og der er hindringer for gennemførelsen

74

I mindst tre medlemsstater støttede nogle interessenter ikke grøn infrastruktur. Sloveniens plan skulle fremme grøn infrastruktur, selv om borgerne og de lokale beslutningstagere udtrykte en præference for grå infrastruktur, som de mente var mere effektiv til at sikre mod oversvømmelser. Vi observerede også denne skepsis i Bulgarien, hvor der endnu ikke var etableret nogen grøn infrastruktur, på trods af at den var omfattet af det nationale katalog over foranstaltninger.

75

Vi identificerede ligeledes praktiske hindringer for etableringen af grøn infrastruktur. De rumænske myndigheder hævdede f.eks. at fraværet af et matrikelregister, som er afgørende for at identificere jordejere, udgør en vigtig hindring for gennemførelsen af grøn infrastruktur. I Bulgarien har myndighederne ikke en metode til at identificere potentielt egnede jordstykker, hvor der kan etableres grøn infrastruktur. De italienske og spanske myndigheder forklarede, at manglen på grøn infrastruktur skyldes de komplekse administrative og juridiske procedurer eller manglen på tilgængelige arealer.

76

ELFUL kan også potentielt finansiere grønne foranstaltninger mod oversvømmelser⁵¹. Vi konstaterede imidlertid, at den begrænsede rolle, som ELFUL i øjeblikket spiller, udgør endnu en hindring for den grønne infrastruktur (jf. punkt 24). De risikostyringsplaner, vi gennemgik i Bulgarien, Italien, Portugal, Slovenien og Rumænien, omfattede f.eks. ikke medfinansiering fra ELFUL til oversvømmelsesforanstaltninger. Europa-Kommissionen konkluderede også i 2016⁵², at man i de fleste regionale udviklingsprogrammer går glip af muligheden for at fremme naturlige vandbindingsforanstaltninger, som kan fungere som effektive afhjælpende foranstaltninger.

Der er stadig visse store udfordringer i udsigt

77

En af de vigtigste grunde til at vedtage oversvømmelsesdirektivet var at gøre noget i forhold til den stadig større risiko for oversvømmelse, som klimaændringerne medfører. Faktisk angives det i direktivet, at klimaændringerne øger hyppigheden af voldsomme oversvømmelser.

78

De foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen i den første cyklus skulle tage hensyn til klimaændringernes sandsynlige indvirkning med udgangspunkt i foreliggende eller let tilgængelige oplysninger⁵³. I den anden cyklus, som starter i 2022, skal der tages hensyn til klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser i revisionerne⁵⁴ af disse vurderinger og af risikostyringsplanerne, som medlemsstaterne udfører.

79

Det anbefales også i oversvømmelsesdirektivet, at man anvender ikkestrukturelle foranstaltninger (jf. punkt 16), hvor det anses for relevant. Vi vurderede også, i hvilket omfang myndighederne havde anvendt foranstaltninger som oversvømmelsesforsikring og fysisk planlægning i oversvømmelsesstyringen.

Der mangler ajourført viden om klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser

80

De medlemsstater, vi besøgte, var ikke i stand til at indregne klimaændringernes indvirkning på omfanget og hyppigheden af oversvømmelser, samt hvor de indtræffer. Nogle tendenser, som f.eks. den øgede forekomst af styrtfloder, blev anerkendt, men er endnu ikke blevet taget i betragtning i oversvømmelsesmodellerne.

Manglende viden om klimaændringernes indvirkning på oversvømmelser forårsaget af nedbør og nedbørsregime

81

Bulgarien, Rumænien og Slovenien har ikke tilstrækkelige oplysninger om klimaændringernes indvirkning på nedbørsmønstre og de deraf følgende oversvømmelser og har planer om at iværksætte undersøgelser om dette i forbindelse med anden cyklus af oversvømmelsesdirektivet, som løber fra 2022. De tjekkiske myndigheder har forudsagt, at der vil komme mere nedbør i foråret og efteråret og mindre om sommeren og om vinteren. Den Tjekkiske Republiks nationale meteorologiske institut havde ikke til hensigt at øge sandsynligheden for oversvømmelser som følge af klimaændringer i deres modeller.

82

For så vidt angår Sydeuropa har Miljøagenturet rapporteret, at den årlige nedbørsmængde faldt på Den Iberiske Halvø mellem 1960 og 2015⁵⁵. I samme rapport advarer det også om en stigning i omfanget af skader forårsaget af kortere og mere lokaliserede styrtfloder. De italienske, portugisiske og spanske myndigheder kvantificerede imidlertid ikke klimaændringernes indvirkning på sandsynligheden for oversvømmelser forårsaget af nedbør og oversvømmelser forårsaget af vandløb.

Der er ikke taget fuldt hensyn til stigningen i havvandstanden

83

Stigningen i vandstanden i havet, som er udløst af klimaændringerne, øger risikoen for oversvømmelser i kystområder (jf. punkt 9, 10 og 13). I den første gennemførelsescyklus for oversvømmelsesdirektivet havde de besøgte medlemsstater med en havkyst (Bulgarien, Spanien, Italien, Nederlandene, Rumænien og Slovenien) generelt udpeget specifikke områder med potentielt væsentlig risiko for oversvømmelse i kystområder, bortset fra Portugal.

84

En af de vigtigste konklusioner på arbejdsgruppe F's workshop om klimaændringer i marts 2017 var, at de fleste medlemsstater kun tog hensyn til klimaændringerne, når de udpegede områder med potentielt væsentlig risiko for oversvømmelse i kystområder, og ikke i indlandsområder. Vi fandt i overvejende grad også, at det var uklart, hvordan der var taget højde for den fremtidige udvikling i stigningen i havvandstanden i de anvendte metoder. Bulgarien var undtagelsen, idet man her havde fastlagt værdier for den stigende vandstand forårsaget af klimaændringer baseret på tre sandsynlighedsniveauer i to scenarier.

85

Det vil blive stadig vigtigere for medlemsstater med store byer, mange indbyggere og væsentlig infrastruktur i kystområder at overveje konsekvenserne af den sandsynlige stigning i havvandstanden globalt og lokalt. Den sandsynlige risiko for stigning i havvandstanden er blevet kvantificeret frem til 2050. Der er større usikkerhed behæftet med den potentielle ændringshastighed fra 2050 til 2100 (jf. figur 6), hvor stigningen kan tage til.

Medlemsstaterne anvendte generelt historiske data, hvilket indebærer en risiko for, at der ikke tages højde for forøgede klimarisici

86

Oversvømmelsesdirektivet indeholder ikke krav om, at der i kortlægningen skal tages hensyn til klimaændringernes indvirkning på oversvømmelser. Alle de medlemsstater, vi besøgte, anvendte i deres kortlægning af oversvømmelsesrisikoen de oversvømmelsesscenarier baseret på tre sandsynligheder, der kræves i oversvømmelsesdirektivet (jf. punkt 40). Disse oversvømmelsessandsynligheder udtrykkes som "sandsynligvis højst en gang hvert xx. år" eller som en procentdel, som viser sandsynligheden for, at der indtræder en oversvømmelse i et givet år. Disse fælles klassifikationer var baseret på historiske statistiske serier, som kun tager højde for historiske hydrologiske og meteorologiske mønstre. De afspejler imidlertid ikke de fremtidige vejrforhold eller potentielle ændringer i hyppigheden og omfanget af oversvømmelser som følge af klimaændringerne. Hvis denne fremtidige udvikling skal tages i betragtning, kræver det tilstrækkelig prognosekapacitet (jf. punkt 80-82).

87

Vi fandt tilsvarende, at investeringsbeslutningerne ofte er baseret på risikovurderinger, der tager udgangspunkt i et sikringsniveau, som f.eks. udtrykkes som "1 gang hvert 100. år". Dette kunne føre til, at der træffes forkerte investeringsbeslutninger på grund af manglende kendskab til de ændrede risikoprofiler som følge af de hastige klimaændringer (jf. punkt 4-13).

88

Konsekvenserne af styrtfloder forårsaget af perioder med voldsommere nedbør (jf. punkt 4, 8 og 82) og konsekvenserne af den stigende vandstand i havet (jf. tekstboks 13) kan undervurderes, hvilket giver en risiko for, at investeringerne bliver oversvømmet, eller at de bliver utilstrækkelige før forventet, således at de bliver "strandede aktiver".

I de medlemsstater, hvor man havde valgt privat oversvømmelsesforsikring, var dækningen stadig lav

89

I EU-strategien for tilpasning til klimaændringer anbefales det som et vigtigt tiltag at "fremme forsikring og andre finansielle produkter med henblik på resistente investeringer og forretningsmæssige beslutninger"⁵⁶. Præmier justeret efter oversvømmelsesrisikoen kan bidrage til at udbrede kendskabet blandt private til risikoen for oversvømmelser og afholde folk fra at bosætte sig i oversvømmelsestruede områder. Forsikringsudbetalinger efter oversvømmelsesskader kan også fremme den økonomiske genopretning efter en katastrofe. Ifølge data fra forsikringsbranchen⁵⁷ var omkring 25 % af oversvømmelsesskaderne i Europa dækket af forsikring i perioden 1980-2017.

90

Kommissionen har i sin overvågning af gennemførelsen af denne strategi i medlemsstaterne konstateret, at forsikringsinstrumenter endnu ikke er en fast bestanddel af de nationale beslutningsprocesser vedrørende tilpasning til klimaændringer eller af de bredere strategier for klimarisikostyring. Kommissionens formål med udarbejdelsen af EU-strategien var at øge udbredelsen af naturkatastrofeforsikringer. Hvis forsikringsdækningen forbliver lav, vil oversvømmelsespræmierne forblive høje, hvilket vil reducere efterspørgslen efter forsikringer yderligere⁵⁸.

91

Vi konstaterede, at udbredelsen af forsikringer mod oversvømmelser var lav. Selv om der findes forskellige forsikringsmodeller (jf. figur 7), var den mest udbredte i de medlemsstater, vi besøgte, ikkeobligatorisk privat oversvømmelsesforsikring. Denne model bruges i Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Italien, Portugal og Slovenien. Rumæniens system er også privat, og oversvømmelsesforsikring er angiveligt obligatorisk for boliger. I Bulgarien, Italien og Rumænien var andelen af personer, som tegnede oversvømmelsesforsikring, lav (jf. boks 14).

92

OECD har også konkluderet, at lav forsikringsdækning kan sætte myndighederne under et øget pres for at udbetale erstatning for oversvømmelsesskader, hvilket vil sætte forsikringerne endnu mere ud af kraft⁵⁸. Vi fandt et eksempel på dette i Østrig, hvor en nylig undersøgelse⁵⁹ havde konkluderet, at den offentlige kompensationsordning "Katastrophenfonds" kan betyde, at forsikringsbranchen ikke vil komme til at spille en større rolle med hensyn til at dække skader forårsaget af ekstreme vejrhændelser.

93

I Nederlandene forklarer den meget høje risiko⁶⁰, potentielt fra voldsomme oversvømmelser af kystområder eller sammenbrud på diger, hvorfor myndighederne er tvunget til at gribe ind. Det offentlige sikrings- og forebyggelsessystem fungerer faktisk som en kollektiv eller offentlig forsikringsordning mod oversvømmelser af kystområder eller sammenbrud på diger.

94

I Spanien forvalter en offentlig myndighed systemet for dækning af ekstraordinære risici, herunder oversvømmelser, i samarbejde med den private sektor. Vi konstaterede, at der var visse fordele forbundet med dette systems finansieringsmåde og omfanget af de aktiver, der var dækket (jf. tekstboks 15).

Der var i et vist omfang indført regler om arealanvendelse og fysisk planlægning for at afbøde oversvømmelsesrisikoen, men de krævede forbedringer fra medlemsstaternes side

95

Arealanvendelse og fysisk planlægning nævnes også i oversvømmelsesdirektivet som aspekter, som skal indgå i risikostyringsplanerne. Disse aktiviteter er vigtige for at begrænse menneskers og aktivers eksponering i oversvømmelsestruede områder (jf. punkt 16) samt reducere afstrømning fra opstrøms områder.

96

Vi konstaterede, at alle de medlemsstater, vi besøgte, havde vedtaget regler om fysisk planlægning, som begrænsede eller forbød visse aktiviteter i oversvømmelsestruede områder. Østrig, Slovenien og Spanien havde klart integreret deres politik for fysisk planlægning i styringen af oversvømmelsesrisikoen (jf. tekstboks 16).

97

I fem af de medlemsstater, vi besøgte, var definitionerne af oversvømmelsestruede områder ofte ikke entydige, eller der var ikke altid en direkte sammenhæng med de kort over oversvømmelsesfaren, der var udarbejdet i henhold til oversvømmelsesdirektivet. Rumænien havde f.eks. indført restriktioner i "områder, der kan blive oversvømmet", men dette begreb var ikke klart defineret, og lovgivningen kobler dem ikke sammen med kortlægningen af oversvømmelser. Reglerne foreskrev ikke noget om oversvømmelsers type eller hyppighed eller om vanddybde.

98

I Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Portugal og Rumænien indeholdt risikostyringsplanerne foranstaltninger, som endnu ikke var gennemført, til opdatering af bygningsreglementet eller bedre integration af fysisk planlægning i styringen af oversvømmelsesrisikoen, hvilket viste, at de anerkendte, at der var mangler i de gældende regler. Portugal har en national forebyggelsesforanstaltning, som har til formål at udpege oversvømmelsesområder baseret på oversvømmelsesscenarier. Foranstaltningen skal opstille betingelser for byggeri i områder med en middelstor sandsynlighed for oversvømmelser samt forbyde nybyggeri i områder, hvor der er stor sandsynlighed for oversvømmelser.

99

Alle de medlemsstater, vi besøgte, har hjemmel til at flytte aktiver f.eks. ved hjælp af ekspropriation (jf. figur 8). Myndighederne i de medlemsstater, vi besøgte, forklarede imidlertid, at de sjældent anvendte disse beføjelser eller kun som sidste udvej. Sådan var det i alle landene, hvilket primært skyldtes at betingelserne for at flytte aktiver og mennesker var svære at opfylde, ligesom det var omkostningstungt.

Konklusioner og anbefalinger

100

Vi konstaterede, at oversvømmelsesdirektivet generelt har haft positive effekter (jf. punkt 32-45), navnlig med hensyn til samordningen mellem Kommissionen og medlemsstaterne (jf. punkt33-37) og vurdering af oversvømmelsesrisici (jf. punkt 38-40). Der var svagheder, men også eksempler på god praksis, i tildelingen af midler (jf. punkt 50-57), prioriteringen af oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger (jf. punkt 58-60) og gennemførelsen af risikostyringsplanerne for oversvømmelser (jf. punkt 61-76). De største fremtidige udfordringer består i at forankre klimaændringer, oversvømmelsesforsikringsordninger og fysisk planlægning stærkere i styringen af oversvømmelsesrisikoen (jf. punkt 77-99)

101

Oversvømmelsesdirektivet har forbedret samordningen mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt vurderingerne af oversvømmelsesrisikoen. Oversvømmelsesdirektivet byggede videre på eksisterende arbejde, herunder det mangeårige samarbejde mellem medlemsstaterne. Det grænseoverskridende samarbejde bestod dog hovedsagelig af udveksling af oplysninger, og var ikke udvidet med international fælles planlægning for fælles vandløbsoplande (jf. punkt 32-45).

102

Generelt var målene i risikostyringsplanerne hverken kvantificerede eller tidsbestemte. I syv af de medlemsstater, vi besøgte, konstaterede vi, at målsætningerne i risikostyringsplanerne var for brede. Dette gjorde det vanskeligt at vurdere resultaterne og at fordele ansvaret mellem de involverede organer (jf. punkt 47-49).

Anbefaling 1 - Øge ansvarligheden

Kommissionen bør i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet kontrollere, at medlemsstaterne fastsætter kvantificerbare og tidsbestemte mål for deres oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger, når den gennemgår risikostyringsplanerne i den anden og de efterfølgende cyklusser, således at det bliver muligt at vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene, i overensstemmelse med oversvømmelsesdirektivet. Den bør udveksle eksempler på god praksis i opstillingen af mål med alle medlemsstater.

Måldato for gennemførelsen: marts 2022.

103

Vi konstaterede, at både de nationale finansieringskilder og EU-finansieringskilderne kun delvist blevet identificeret og sikret, og at støtten til grænseoverskridende investeringer var begrænset. Risikostyringsplanerne er ikke finansieringsprogrammer, så de beløb, der angives i dem, er ikke nødvendigvis tilgængelige. Denne situation øger usikkerheden omkring finansieringen af oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger (jf. punkt 50-56). Finansieringen til grænseoverskridende investeringer var begrænset (jf. punkt 57).

Anbefaling 2 - Sikre, at finansieringskilder, herunder til grænseoverskridende foranstaltninger, identificeres i risikostyringsplanerne

I oversvømmelsesdirektivets anden cyklus bør Kommissionen i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet vurdere og rapportere, om medlemsstaterne har:

1. identificeret finansieringskilder til dækning af de investeringer, der er nødvendige ifølge risikostyringsplanerne, og udarbejdet en tidsplan for gennemførelsen baseret på tilgængelig finansiering
2. overvejet grænseoverskridende investeringer til oversvømmelsesforanstaltninger for internationale vandopløbslande.

Måldato for gennemførelsen: marts 2022.

104

Der bør være en bedre sammenhæng mellem procedurerne for prioritering af ressourcer til oversvømmelsesforanstaltninger og prioriteterne i risikostyringsplanerne. I syv af de medlemsstater, vi besøgte, havde disse procedurer svagheder. For eksempel var et af de vigtigste parametre for prioriteringen i fire medlemsstater, hvor tæt et projekt var på gennemførelsen, og ikke projektets potentielle effektivitet (jf. punkt 58-60).

105

Håndtering af oversvømmelsesrisici kræver data af god kvalitet om vejr, topografi, hydrologi og menneskelige aktiviteter. Vi konstaterede, at de medlemsstater, vi besøgte, var klar over fordelene ved at investere i teknologi og data til at køre modeller til styring af oversvømmelsesrisici. I alle de medlemsstater, vi besøgte, konstaterede vi også, at modellering blev anvendt i gennemførelsen af oversvømmelsesrelaterede projekter (jf. punkt 63-67).

106

De fleste medlemsstater, vi besøgte, anvendte cost-benefit-analyser i udformningen og udvælgelsen af projekter. Vi fandt imidlertid svagheder i nogle af disse (jf. punkt 68).

Anbefaling 3 - Forbedre prioriteringsprocedurerne og opnå valuta for pengene

Når der ansøges om EU-midler, bør Kommissionen i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet og ved delt forvaltning kun medfinansiere oversvømmelsesforanstaltninger, der er prioriteret i overensstemmelse med de fremtidige risikostyringsplaner. Medlemsstaternes prioritering bør tage udgangspunkt i objektive og relevante kriterier, herunder:

• en cost-benefit-analyse af god kvalitet for at få mest muligt ud af investeringerne
• hvor det er relevant, et kriterium vedrørende projekters grænseoverskridende indvirkning.

Måldato for gennemførelsen: marts 2022.

107

Samordning af gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivet og vandrammedirektivet gav generelt synergier. Nogle risikostyringsplaner viste tegn på, at man havde forsøgt at sikre overensstemmelse med vandrammedirektivet. I Bulgarien og Rumænien besøgte vi imidlertid projekter, som ikke overholdt vandrammedirektivet (jf. punkt 69 og 70).

Anbefaling 4 - Sikre, at medlemsstaterne overholder vandrammedirektivet

Kommissionen bør i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet og vandrammedirektivet håndhæve, at den ny oversvømmelsesinfrastruktur, der foreslås i medlemsstaternes risikostyringsplaner, er i overensstemmelse med vandrammedirektivet.

Måldato for gennemførelsen: januar 2019.

108

Grønne infrastrukturprojekter har mange fordele. De er et omkostningseffektivt middel til at reducere oversvømmelsesrisikoen, og Kommissionen har truffet foranstaltninger til at fremme grønne løsninger (jf. punkt 71). De kan også med fordel bruges i kombination med grå infrastruktur (jf. punkt 72 og tekstboks 12) som supplerende foranstaltninger.

109

Det kan dog nogle gange være vanskeligt at føre de grønne løsninger ud i livet. I seks af de medlemsstater, vi besøgte, fokuserede risikostyringsplanerne ikke på grøn infrastruktur. Ud over at interessenterne i visse tilfælde ikke bakkede op omkring den grønne infrastruktur, observerede vi også praktiske hindringer for etableringen af grøn infrastruktur, som f.eks. manglen på en passende metodologi, et matrikelregister eller adgang til jord (jf. punkt 72-76).

Anbefaling 5 - Kontrollere, at medlemsstaterne har analyseret, om det er muligt at gennemføre grønne foranstaltninger i kombination med grå infrastruktur, hvor det er relevant

Kommissionen bør i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet og vandrammedirektivet kontrollere, at medlemsstaterne i de tilfælde, hvor de har anmodet om medfinansiering fra EU har analyseret mulighederne for at gennemføre betydelige grønne foranstaltninger, alene eller i kombination med grå løsninger.

Måldato for gennemførelsen: januar 2019.

110

De medlemsstater, vi besøgte, var ikke i stand til at indregne klimaændringernes indvirkning i omfanget og hyppigheden af oversvømmelser, samt hvor de indtræffer. Nogle tendenser, som f.eks. den øgede forekomst af styrtfloder, blev anerkendt, men er endnu ikke blevet taget i betragtning i oversvømmelsesmodellerne (jf. punkt 81 og 82).

111

Stigningen i vandstanden i havet, som er udløst af klimaændringerne, øger risikoen for oversvømmelser i kystområder. De fleste medlemsstater har kun overvejet klimaændringer i udpegelsen af områder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse i kystområder. Vi fandt imidlertid, at det i overvejende grad var uklart, hvordan der var taget højde for den fremtidige udvikling i stigningen i havvandstanden i de anvendte metoder. Det vil blive stadig vigtigere for de fleste medlemsstater, herunder især dem med store byer, mange indbyggere og væsentlig infrastruktur i kystområder, at være opmærksom på og udarbejde planer for den sandsynlige stigning i havvandstanden (jf. punkt 83-85).

112

Medlemsstaterne anvendte generelt historiske data, hvilket indebærer en risiko for, at der ikke tages højde for de stadig større og skiftende risici, der følger af klimaændringerne. I forbindelse med kortlægning udtrykkes oversvømmelsessandsynligheder som "sandsynligvis højst en gang hvert xx. år" eller som en procentdel, som viser sandsynligheden for, at der indtræder en oversvømmelse i et givet år. Disse tal, som er baseret på historiske data, giver ikke det korrekte billede af de fremtidige vejrforhold eller potentielle ændringer i hyppigheden og omfanget af oversvømmelser. Investeringsbeslutningerne var ofte behæftet med samme skævhed. Konsekvenserne af styrtfloder og indvirkningen af stigningen i havvandstanden kan undervurderes, hvilket skaber en risiko for, at investeringerne bliver utilstrækkelige før forventet eller bliver "strandede aktiver" (jf. punkt 86-88).

Anbefaling 6 - Integrere virkningerne af klimaændringer bedre i styringen af oversvømmelsesrisikoen

A - Kommissionen bør i sin egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet kontrollere, at risikostyringsplanerne omfatter foranstaltninger til at styrke viden om og modellering af klimaændringernes indvirkning på oversvømmelser.

Måldato for gennemførelsen: juli 2019.

B - I sin gennemgang af de dokumenter, der kræves i oversvømmelsesdirektivets anden cyklus, og i dennes egenskab af tilsynsførende under oversvømmelsesdirektivet, bør Kommissionen kontrollere, om medlemsstaterne:

1. anslår og modellerer indvirkningen af klimaændringer på oversvømmelser via undersøgelser og forskning
2. udvikler passende værktøjer til bedre at kunne analysere og forudsige:
   • oversvømmelser forårsaget af nedbør, herunder styrtfloder
   • oversvømmelser i kystområder som følge af stigninger i havvandstanden
3. hvis det ikke er muligt at kvantificere indvirkningen af klimaændringer, planlægger fleksible foranstaltninger til om nødvendigt at justere sikringsniveauet.

Måldato for gennemførelsen: marts 2019 (foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen) og marts 2022 (risikostyringsplaner).

113

I forbindelse med den stigende klimarelaterede risiko (jf. punkt 4-13) er forsikring et af de elementer, der bør indgå i risikostyringen for oversvømmelser (jf. punkt 16). Selv om der findes forskellige forsikringsmodeller, var det mest udbredte i de medlemsstater, vi besøgte, ikkeobligatorisk privat oversvømmelsesforsikring. I de medlemsstater, hvor man havde valgt privat oversvømmelsesforsikring, var dækningen stadig lav, hvilket betød, at der stadig var tale om markedssvigt. Vi konstaterede, at samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor om oversvømmelsesforsikring øgede dækningen af aktiver (jf. punkt 89-94).

Anbefaling 7 - Øge offentlighedens kendskab til fordelene ved oversvømmelsesforsikring og søge at øge dækningen

Kommissionen bør i sin gennemgang af risikostyringsplanerne for anden cyklus kontrollere, om medlemsstaterne har planlagt foranstaltninger til:

1. at øge offentlighedens kendskab til fordelene ved forsikringsdækning mod oversvømmelsesrisici og
2. at øge dækningen, f.eks. gennem et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor om oversvømmelsesforsikring.

Måldato for gennemførelsen: marts 2022.

114

Der var i et vist omfang indført regler om arealanvendelse og fysisk planlægning for at afbøde oversvømmelsesrisikoen, men medlemsstaterne havde mere at gøre. Alle de besøgte medlemsstater havde gennemført regler om fysisk planlægning, som begrænsede eller forbød visse aktiviteter i oversvømmelsestruede områder. Vi fandt eksempler på, at medlemsstaterne klart havde integreret deres politik for fysisk planlægning i styringen af oversvømmelsesrisikoen (jf. punkt 95 og 96).

115

Nogle af de nationale regler om arealanvendelse og fysisk planlægning var imidlertid ikke specifikke eller fyldestgørende nok til at tage højde for oversvømmelsesrisikoen. Nogle risikostyringsplaner indeholdt foranstaltninger til at ajourføre bygningsreglementet eller til i højere grad at integrere fysisk planlægning i styringen af oversvømmelsesrisikoen i fremtiden, hvilket betød, at man anerkendte, at der var mangler i de gældende regler. Disse foranstaltninger er imidlertid endnu ikke gennemført. Selv om der var hjemmel til at flytte aktiver, som f.eks. ekspropriation, blev disse beføjelser sjældent håndhævet eller anvendt eller kun som sidste udvej (jf. punkt 97-99).

Anbefaling 8 - Vurdere overensstemmelsen mellem risikostyringsplanerne og reglerne om arealanvendelse

Kommissionen bør i varetagelsen af sin tilsynsfunktion i henhold til oversvømmelsesdirektivet:

1. kontrollere, om medlemsstaterne har brugt deres risikostyringsplaner til at vurdere, i hvilket omfang reglerne om fysisk planlægning i medlemsstaterne er udformet korrekt og håndhæves effektivt i oversvømmelsestruede områder
2. formidle god praksis og vejledning til medlemsstaterne.

Måldato for gennemførelsen: marts 2020.

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Nikolaos A. Milionis, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 19. september 2018.

Glossar

Fare for oversvømmelse: Sandsynligheden for, at der indtræffer en potentielt skadelig oversvømmelse inden for en given periode.

Grøn infrastruktur: Et planlagt netværk af naturlige eller delvis naturlige områder i byer eller landdistrikter, som er udformet med henblik på at tackle klimaudfordringer, samtidig med at de naturlige og økologiske processer understøttes og genoprettes. Et eksempel på grøn infrastruktur, som forekommer i denne beretning, er genoprettelse af en flodsletten for at forhindre oversvømmelser af sårbare områder.

Område med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse: Områder, der er identificeret som udsat for potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse fra floder, regn, grundvand, havet og naturlige eller kunstige søer.

Oversvømmelse forårsaget af nedbør: Oversvømmelse forårsaget af kraftig nedbør, som rammer mættede naturlige dræningssystemer eller dræningssystemer i byområder. Det overskydende vand kan ikke optages og flyder ud over gaderne eller løber ned ad bjergskråninger.

Oversvømmelse forårsaget af vandløb: Oversvømmelse, der indtræffer, når et naturligt eller kunstigt dræningssystem, som f.eks. et større eller mindre vandløb eller en dræningskanal, overskrider sin kapacitet.

Oversvømmelse i kystområder: Oversvømmelse i lavtliggende kystnære arealer af vand fra havet, flodmundinger og kystnære søer som følge af fænomener som ekstreme tidevandsniveauer, stormfloder eller bølgebevægelser.

Oversvømmelse: Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) definerer en oversvømmelse som, når et vandløb eller anden vandmasse løber over sine normale bredder, eller når vand samler sig over områder, som ikke normalt ligger under vand.

Risikostyringsplan for oversvømmelser (risikostyringsplan): Et dokument, der fastsætter passende mål og foranstaltninger for forebyggelse, sikring og beredskab i relation til oversvømmelse. Medlemsstaterne udarbejder risikostyringsplaner og koordinerer planlagte tiltag for vandløbsopland.

Styring af risikoen for oversvømmelser: Arbejdet for identificere, analysere og afbøde risici for oversvømmelse på forhånd, med fokus på:

• Forebyggelse: At forhindre skade forårsaget af oversvømmelser, f.eks. ved at forbyde byggeri i oversvømmelsestruede områder.
• Sikring: At træffe foranstaltninger til at mindske sandsynligheden for oversvømmelse eller indvirkningerne af oversvømmelse på et bestemt sted f.eks. ved at genoprette flodsletter og vådområder.
• Beredskab: At oplyse offentligheden om, hvad den skal gøre i tilfælde af oversvømmelse.

Styrtflod: En type oversvømmelse forårsaget af nedbør. En styrtflod er en oversvømmelse, der opstår og forsvinder ret hurtigt med kort eller intet varsel, normalt som følge af kraftig nedbør over et relativt lille område.

Vandløbsopland: Landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem et netværk af mindre og større vandløb og søer ud til havet i én enkelt flodmunding eller ét enkelt delta.

Vandområdedistrikt: Hovedenhed for vandløbsoplandets forvaltning. De fleste vandområdedistrikter i oversvømmelsesdirektivet svarer til dem i vandrammedirektivet.

Vandrammedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling I - Bæredygtig brug af naturressourcer, der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Phil Wynn Owen, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Gareth Roberts, attaché Olivier Prigent, ledende administrator Robert Markus, opgaveansvarlig Bertrand Tanguy og revisorerne Marco Bridgford, Katharina Bryan, Ingrid Ciabatti, Laure Gatter, Victoria Gilson, Jan Kubat, Liia Laanes og Radostina Simeonova. Hannah Critoph ydede sproglig støtte, og Annette Zimmerman ydede sekretariatsstøtte.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-847-0999-1	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/345462	QJ-AB-18-024-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-0984-7	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/89560	QJ-AB-18-024-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.