Det europæiske semester: De landespecifikke henstillinger tager fat på vigtige spørgsmål, men der er behov for en bedre gennemførelse af dem

Resumé

I

Det europæiske semester er en årlig cyklus, hvor Kommissionen og Rådet samordner de økonomiske politikker og finanspolitikkerne i EU for at forbedre EU's økonomiske og sociale bæredygtighed. Det europæiske semester har udviklet sig med tiden, siden det blev oprettet i 2010.

II

Det europæiske semester giver Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå i en varig dialog med hinanden. Landerapporterne bygger på indgående drøftelser med regeringerne, de nationale myndigheder og de berørte parter på både teknisk og politisk plan. Det europæiske semester påvirker endvidere medlemsstaternes beslutninger om budgetpolitik og økonomisk politik. Kommissionen anvender i denne forbindelse sine skønsbeføjelser til at fastlægge de væsentligste udfordringer i de enkelte medlemsstater.

III

Kommissionen har en koordinerende rolle, og Rådet har det endelige ansvar for at udstikke retningslinjer til medlemsstaterne. Outputtet fra denne proces er de landespecifikke henstillinger (LSH'er), som Rådet retter til hver enkelt medlemsstat på grundlag af forslag fra Kommissionen. Kommissionen overvåger gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger.

IV

Denne særberetning ser dagens lys ved afslutningen af Europa 2020-strategiens 10-årsperiode og indledningen af en ny strategisk horisont. Det er den tredje i en række beretninger fra Revisionsretten om det europæiske semester. I 2018 offentliggjorde vi to beretninger om to dimensioner af det europæiske semester: stabilitets- og vækstpagten (SVP) og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU). Sammenlagt giver disse et omfattende overblik over effektiviteten af politikkoordineringen på EU-plan.

V

Vi undersøgte, om Kommissionen på effektiv vis gennemførte det europæiske semesters procedurer vedrørende styrkelse af overvågningen af medlemsstaternes politikker som fastsat i forordning (EU) nr. 1466/97 (herefter benævnt "forordningen"). Denne revision samler de indhøstede erfaringer vedrørende fremskridtene hen imod Europa 2020-målene, gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, udformningen heraf og opfølgningen herpå.

VI

Fremskridtene hen imod seks af Europa 2020-strategiens otte mål for 2020 - på nøgleområder såsom beskæftigelse, uddannelse og energi - har været positive, og disse mål vil sandsynligvis blive opfyldt fuldt ud. Fremskridtene har dog været langsomme med hensyn til fattigdomsmålene og målene for forskning og udvikling.

VII

I de landespecifikke henstillinger opfordres der til vigtige strukturreformer. Kommissionens flerårige vurderinger viser, at medlemsstaterne fra 2011 til 2018 har gennemført 26 % af de landespecifikke henstillinger i væsentlig grad eller fuldt ud og ca. 44 % af dem med som minimum "visse fremskridt". Med hensyn til gennemførelsen af de resterende 30 % af de landespecifikke henstillinger var der "begrænsede fremskridt" eller "ingen fremskridt".

VIII

Vi undersøgte de dokumenter, der blev udarbejdet som en del af det europæiske semester, og konstaterede, at de landespecifikke henstillinger generelt omhandler de spørgsmål, der er fastlagt i landerapporterne, samt prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse og i de integrerede retningslinjer. De landespecifikke henstillinger fastlægger desuden de politikområder, der skal behandles, men ofte uden tilstrækkelig redegørelse for, hvorfor visse reformer bør prioriteres frem for andre. Kommissionens landerapporter fastlægger almindeligvis de væsentlige risici og tjener som et godt grundlag for udformningen af de landespecifikke henstillinger.

IX

De nationale reformprogrammer indeholder medlemsstaternes egne risikovurderinger og politiske tiltag. Vi fandt imidlertid en række tilfælde, hvor de nationale reformprogrammer ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om, hvilke prioriteter og mål der tages sigte på med de foranstaltninger, der foreslås deri. Kommissionen gav ikke skriftlig feedback om de manglende oplysninger i de enkelte nationale reformprogrammer.

X

På grundlag af vores revisionsresultater anbefaler vi, at Kommissionen styrker:

1. fokusset på den sociale dimension og forskningsdimensionen i processen med det europæiske semester
2. overvågningen af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger
3. forbindelsen mellem EU-midler og landespecifikke henstillinger
4. kvaliteten af udformningen af de landespecifikke henstillinger
5. sine vurderinger af de nationale reformprogrammer.

Indledning

Processen med det europæiske semester

01

Det europæiske semester er en årlig cyklus, hvor Kommissionen og Rådet samordner de økonomiske politikker og finanspolitikkerne i EU for at forbedre EU's økonomiske og sociale bæredygtighed og tackle de strukturelle udfordringer, EU står over for: finanspolitik, makroøkonomiske ubalancer og strukturreformer, der vedrører langsigtet vækst, beskæftigelse og andre sociale spørgsmål.

02

Det europæiske semester blev oprettet som en del af EU's reaktion siden 2010 på den økonomiske og finansielle krise i Europa¹. Det europæiske semester har til formål at synkronisere tidsplanerne for de fastlagte procedurer, så målene i de nationale budget-, vækst- og beskæftigelsespolitikker bedre kan koordineres i kølvandet på den finansielle krise (jf. bilag I). Det europæiske semester forener en række procedurer, der omfatter komplekse politikområder, med flere samordningsordninger: den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten (SVP), proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU) og Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse (jf. tabel 1).

03

Det europæiske semester giver Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå i en varig dialog med hinanden. For at fremme et dybere nationalt ejerskab på medlemsstatsniveau finder der indgående drøftelser sted mellem Kommissionen og de nationale regeringer, de nationale myndigheder og de berørte parter. Det europæiske semester påvirker medlemsstaternes beslutninger om budgetpolitik og økonomisk politik. Kommissionen anvender i denne forbindelse sine skønsbeføjelser til at fastlægge de væsentligste udfordringer i de enkelte medlemsstater.

04

Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse² ("Europa 2020-strategien") blev lanceret den 17. juni 2010 under finans- og økonomikrisen. Den efterfulgte Lissabonstrategien. Europa 2020 er en 10-årig strategi, der har til formål at hjælpe EU med at overvinde krisen og gøre EU til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi. Tekstboks 1 viser målene for Europa 2020-strategien. De fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene i Europa 2020-strategien, vurderes inden for rammerne af det europæiske semester. Medlemsstaterne opfordres til at rapportere om fremskridt hen imod deres mål i deres nationale reformprogrammer (NRP'er)³.

05

Kommissionen og medlemsstaterne har med tiden udviklet det europæiske semester, og ud over dets centrale finanspolitiske og socioøkonomiske fokus afholdes der drøftelser for at øge fokusset på den miljømæssige bæredygtighed og retsstatsprincippet. I EU's årlige vækstundersøgelse fra 2020 omlægges Unionens strategi i retning af bæredygtig vækst. Opfyldelse af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) fastsættes heri som en central målsætning, Europas grønne pagt ses som EU's nye vækststrategi, og det loves, at landerapporterne i 2020 vil indeholde en analyse og overvågning af målene for bæredygtig udvikling⁴. Kommissionen undersøger i en særskilt meddelelse, hvordan makroøkonomisk overvågning kan bidrage til at pege på og tackle visse udfordringer vedrørende retsstatsprincippet⁵.

06

Processen med det europæiske semester omfatter følgende dokumenter (jf. bilag II):

• Overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPG'er) og retningslinjer for beskæftigelsespolitikkerne (RB'er), som samlet benævnes "de integrerede retningslinjer". Disse retningslinjer foreslås af Kommissionen og vedtages af Rådet med henblik på at understøtte medlemsstaternes politik på disse områder. BEPG'erne er ikke begrænset til en bestemt periode (de seneste BEPG'er blev godkendt i 2015), hvorimod RB'erne ajourføres eller efterkontrolleres årligt. Retningslinjerne er ikke bindende for og kan ikke håndhæves over for medlemsstaterne, men de giver Kommissionen grundlag for at udstede landespecifikke henstillinger. Herudover er Kommissionen i henhold til forordningen forpligtet til at overvåge og kontrollere deres gennemførelse.
• Den årlige vækstundersøgelse (ÅVU) er en meddelelse, som udarbejdes af Kommissionen og fremlægges som en del af "efterårspakken" i november. Den skitserer de vigtigste udfordringer, som EU og euroområdet står over for, opstiller de generelle økonomiske og sociale prioriteter for EU og giver medlemsstaterne politiske retningslinjer på EU-plan for det kommende år. Den årlige vækstundersøgelse uddrager prioriteterne fra andre rapporter i efterårspakken eller andre relevante dokumenter. F.eks. bygger den årlige vækstundersøgelse for 2018 på kommissionsformand Jean-Claude Junckers 2017-tale om Unionens tilstand, den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvidbogen om Europas fremtid og de fem efterfølgende debatoplæg. Den tager desuden højde for drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet, andre EU-institutioner, nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter.
• Efterårspakken omfatter, ud over den årlige vækstundersøgelse, rapporten om varslingsmekanismen tilknyttet proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU) og udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport. Siden 2015 har den omfattet en meddelelse med en sammenfatning af Kommissionens vurdering af de udkast til budgetplaner for det følgende år, som indgives af euroområdets medlemsstater, og henstillinger til euroområdet.
• Landerapporter er arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, som siden 2015 er blevet fremlagt af Kommissionen hvert år i februar (før 2015 udsendte Kommissionen sit arbejdsdokument i maj med en vurdering af det nationale reformprogram, og de dybdegående undersøgelser blev udsendt særskilt i april). Landerapporterne indeholder en vurdering af hver medlemsstats økonomiske situation, fremskridt hen imod Europa 2020-målene og gennemførelse af de landespecifikke henstillinger.
• Stabilitets- og konvergensprogrammer (SKP'er) og nationale reformprogrammer (NRP'er) indgives af medlemsstaterne i april hvert år. I henhold til forordningen skal stabilitets- og konvergensprogrammerne omfatte finanspolitiske planer, som tager hensyn til forskellige spørgsmål vedrørende finanspolitik og makroøkonomiske ubalancer. Ifølge forordningen skal medlemsstaterne også fremlægge nationale reformprogrammer, der skitserer deres planer under hensyntagen til de forskellige flerårige og årlige retningslinjer på EU-plan, f.eks. om PMU-relaterede spørgsmål, Unionens strategi for vækst og beskæftigelse ("Europa 2020-strategien"), de integrerede retningslinjer (BEPG'er og RB'er) og den årlige vækstundersøgelse. Kommissionen udsender desuden hvert år specifikke retningslinjer for NRP'ernes form og indhold i form af et brev, der sendes til medlemsstaterne.
• Arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD'er) til den forebyggende del udarbejdes af Kommissionens tjenestegrene i maj hvert år og præsenterer deres analyse af stabilitets- og konvergensprogrammerne. De indeholder alle konstaterede finanspolitiske risici og rapporterer om den finanspolitiske udvikling og overensstemmelse med de finanspolitiske rammer for den forebyggende del af SVP.
• Landespecifikke henstillinger foreslås af Kommissionen i maj til godkendelse af Rådet i juli hvert år. Efterfølgende følger Kommissionen op på deres gennemførelse for at vurdere fremskridt og rapporterer herom i det følgende års landerapporter. Hvis der ikke er gjort fremskridt, eller hvis der er sket en forværring, afgør Rådet, baseret på en anbefaling fra Kommissionen, om det er nødvendigt med yderligere håndhævende tiltag (f.eks. sanktioner eller andre foranstaltninger såsom afgørelser om at begrænse EU-støtte).
• Opfølgende rapporter: For så vidt angår lande med identificerede makroøkonomiske ubalancer foretages der også specifik overvågning af deres fremskridt med den politiske dagsorden og PMU-relaterede landespecifikke henstillinger. Dette finder sted i november-december. Kommissionens overvågningsrapporter drøftes i Rådets udvalg og offentliggøres også. Rådet udsender konklusioner om den samlede overvågning i januar i det følgende år.

07

Bilag III viser de primære ændringer i tidsplanen for det europæiske semester i perioden 2011-2018.

08

Siden 2011 har fire medlemsstater i alt (Irland, Portugal, Cypern og Grækenland) været udelukket fra det europæiske semester i perioder, hvor de var omfattet af makroøkonomiske tilpasningsprogrammer. Dermed undgik man, at de landespecifikke henstillinger overlappede foranstaltningerne i disse programmer.

Kommissionen og medlemsstaterne deler ansvaret for det europæiske semester

09

Rådet har det endelige ansvar for at udstede retningslinjer til medlemsstaterne på grundlag af Kommissionens henstillinger. De nationale myndigheder anvender deres skønsbeføjelser til at afgøre, hvilke konkrete foranstaltninger der er behov for. Disse skønsbeføjelser er nødvendige for at bevare politisk ejerskab på medlemsstatsniveau (nationalt, regionalt og lokalt).

10

Kommissionen har en koordinerende rolle og har kun sanktionsbeføjelser i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, og den forventes at overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Den er også ansvarlig for de årlige vækstundersøgelser, landerapporterne, udkastene til de landespecifikke henstillinger, Europa 2020-strategien, arbejdsdokumenterne vedrørende den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport, den dybdegående undersøgelse og rapporten om varslingsmekanismen samt al rapportering om overvågning og opfølgning. Kommissionen er desuden ansvarlig for at gennemgå processen hvert femte år og om nødvendigt anbefale justeringer⁶.

11

Kommissionens Generalsekretariat har ansvaret for at føre tilsyn med og koordinere det europæiske semester, og den leder den centrale gruppe af generaldirektorater (GD'er), som omfatter GD for Økonomiske og Finansielle Anliggender (GD ECFIN), GD for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GD GROW) og GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL). GD'ernes deltagelse i den centrale gruppe kan ændre sig alt efter de prioriteter, der er knyttet til processen med det europæiske semester. Landeteamene omfatter teamledere fra Generalsekretariatet og tjenestemænd fra forskellige GD'er samt de ansvarlige for det europæiske semester fra EU-repræsentationerne i medlemsstaterne.

12

Rådet er ansvarligt for at udstikke retningslinjer til medlemsstaterne. Det forventes at følge Kommissionens henstillinger og forslag eller at redegøre offentligt for sin holdning, hvis det ikke er enigt⁷.

13

Begrebet nationalt ejerskab er af afgørende betydning for processen med det europæiske semester. Det henviser til det forpligtelsesniveau og de fremskridt, der kræves af medlemsstaterne for at sikre en snævrere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem deres økonomiske resultater i overensstemmelse med artikel 120, 121 og 148 i TEUF og bestemmelserne i forordningen. Begrebet er med tiden blevet yderligere udviklet i forskellige meddelelser fra Rådet og Kommissionen og i forordningen (jf. tekstboks 2).

Revisionens omfang og revisionsmetoden

14

Det vigtigste revisionsspørgsmål var, om Kommissionen havde foretaget en effektiv samordning af de økonomiske og strukturelle politikker i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 om det europæiske semester, i denne beretning benævnt "forordningen". Vi undersøgte Kommissionens gennemførelse af forordningen. Vi så på rammerne for det europæiske semester og på Europa 2020-strategien og de hermed forbundne strukturreformer, der er nødvendige for at forbedre den sociale og økonomiske bæredygtighed.

15

Denne beretning fuldender en række på tre beretninger fra Revisionsretten om det europæiske semester. De første to dimensioner af det europæiske semester, stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, blev behandlet i to særberetninger, der blev offentliggjort i 2018¹³. Mere specifikt søgte vi svar på følgende revisionsspørgsmål:

1. Var fremskridtene hen imod Europa 2020-målene tilstrækkelige, og blev samordningen af denne strategi inden for rammerne af det europæiske semester gennemført effektivt?
2. Blev der i de landespecifikke henstillinger taget hensyn til prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse og i de integrerede retningslinjer, og gennemførte medlemsstaterne deres landespecifikke henstillinger fuldt ud eller i tilstrækkelig grad?
3. Blev Kommissionens samlede overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger gennemført omhyggeligt, og fremlagde den korrekte oplysninger?
4. Udarbejdede Kommissionen de landespecifikke henstillinger og sin indstilling til Rådet på grundlag af sine vurderinger i landerapporterne og af medlemsstaternes nationale reformprogrammer?

16

Vi foretog en detaljeret undersøgelse af processen med det europæiske semester vedrørende en stikprøve på seks medlemsstater (Østrig, Belgien, Finland, Ungarn, Italien og Nederlandene) i perioden 2011-2018 (jf. bilag IV med hensyn til udvælgelsen af medlemsstaterne i stikprøven). Hvor det var relevant, så vi også på andre medlemsstater.

17

Vores revisionskriterier kom fra:

1. kravene i den retlige ramme, især forordning (EF) nr. 1466/97 om det europæiske semester
2. Europa 2020-strategien og Kommissionens egne gennemgange af processen og dens forgænger, Lissabonstrategien
3. Kommissionens interne retningslinjer til dens egne landekontorer eller til medlemsstaterne om udarbejdelsen af forskellige vurderinger og rapporter
4. dokumenter offentliggjort af en række EU-institutioner og andre internationale organisationer eller hidrørende fra undersøgelser til fastlæggelse af bedste praksis.

18

Vi gennemgik hele dokumentkæden (dvs. årlige vækstundersøgelser, landerapporter, NRP'er, landespecifikke henstillinger og rapportering om opfølgning) i to cyklusser (2014 og 2016) for hver medlemsstat i stikprøven for at forstå, hvordan processen fungerer, og om/hvordan forskellige dokumenter er indbyrdes forbundne på en effektiv og strømlinet måde.

19

Vores vigtigste modparter var Kommissionens Generalsekretariat, som har hovedansvaret for at koordinere processen, og de centrale generaldirektorater (dvs. ECFIN, EMPL og GROW).

20

Vores revisionsarbejde blev afsluttet inden covid-19-udbruddet, og denne beretning tager derfor ikke højde for eventuelle politiske udviklinger eller andre ændringer som reaktion på pandemien.

Bemærkninger

Der er generelt sket fremskridt hen imod Europa 2020-strategiens mål

Seks ud af de otte Europa 2020-mål vil sandsynligvis blive nået, hvorimod målene for fattigdomsbekæmpelse og forskning ikke vil blive nået

21

Europa 2020-strategien fastsætter otte mål for medlemsstaterne. Fremskridtene hen imod opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål har generelt været positive i EU som helhed og blandede i medlemsstaterne (jf. bilag V). På EU-plan vil beskæftigelses-, energi- og uddannelsesmålene sandsynligvis blive nået i 2020. Fremskridtene hen imod målene for fattigdomsbekæmpelse er imidlertid blevet påvirket af den finansielle krise i 2008, og medlemsstaternes fremskridt hen imod udgiftsmålene for forskning og udvikling (FoU) har været begrænsede (jf. figur 1 og bilag V).

22

Antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse steg i årene umiddelbart efter krisen (fra 116 millioner i 2008 til 122 millioner i 2012) og begyndte at falde efter 2012 i takt med opsvinget i den almindelige økonomi (fra 122 millioner i 2012 til 109,2 millioner i 2018)¹⁴. Europa 2020-målet bestod imidlertid i at løfte 20 millioner mennesker ud af fattigdom eller social udstødelse og bringe tallet fra 2008-referencescenariet ned på 96,1 million senest i 2020.

23

Det mål, der i Lissabonstrategien i år 2000 blev fastsat med hensyn til FoU, bestod i at øge FoU-udgifterne til 3 % af BNP i hver medlemsstat og at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden senest i 2010. Dette mål blev aldrig nået. I Europa 2020-strategien fastsattes det samme mål på 3 %, men for EU som helhed, så medlemsstaterne kunne fastsætte deres egne nationale mål. De nationale mål varierer betydeligt, som vist i figur 2.

24

I løbet af de 10 år fra 2000 til 2010 steg niveauet til 1,93 % af BNP, hvilket er en stigning på kun 0,16 procentpoint. I løbet af de næste 8 år under Europa 2020-strategien steg udgifterne til 2,12 % af BNP i 2018, hvilket er en yderligere stigning på kun 0,19 procentpoint (jf. figur 3).

Kommissionen fremsatte ikke tilstrækkeligt mange landespecifikke henstillinger vedrørende fattigdom og forskning i visse medlemsstater

25

Kommissionen udstedte mellem 2011 og 2016 landespecifikke henstillinger, der tog direkte sigte på fattigdom, til 14 medlemsstater. Vores analyse viste imidlertid, at der var tilfælde, hvor den ikke gjorde det, når situationen forværredes. Eksempelvis fremgår det af tabel 2, at der i 2016 ikke blev udstedt landespecifikke henstillinger til 11 af de 18 medlemsstater, hvor antallet af personer, der levede i fattigdom og oplevede social udstødelse, var steget (i forskellige grader) i forhold til niveauet før krisen.

26

Kommissionen udsendte en række landespecifikke henstillinger, der tog sigte på fattigdomsbekæmpelse gennem områder som beskæftigelse, erhvervelse af færdigheder, livslang læring, børnepasning og integrering af tidligere marginaliserede borgere på jobmarkedet. Men efter vores opfattelse ville det mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien, og den finansielle krises indvirkning på graden af de fremskridt, der gøres på dette område, have berettiget flere landespecifikke henstillinger med fokus på direkte foranstaltninger til fattigdomsbekæmpelse.

27

Som reaktion på høj arbejdsløshed indførte Kommissionen adskillige væsentlige foranstaltninger, der blev finansieret over EU's budget, og som f.eks. var rettet mod regioner med høj ungdomsarbejdsløshed. På trods af disse bestræbelser var der mellem 2008 og 2018, målt med indikatoren "i risiko for fattigdom", markant forskel på fattigdomshyppigheden mellem de forskellige aldersgrupper. Risikoen for fattigdom steg betydeligt for aldersgruppen 18-24 år og faldt betydeligt for generationen over 65. Derfor nåede fattigdomskløften mellem disse to aldersgrupper op på 7,0 procentpoint i 2018 sammenlignet med blot 1,0 procentpoint i 2008¹⁵ (jf. figur 4). Indikatoren defineres af Eurostat som andelen af personer med en ækvivalent disponibel indkomst, som ligger under tærsklen for fattigdomsrisiko, som er sat til 60 % af den nationale median for ækvivalent disponibel indkomst (efter sociale overførsler)¹⁶.

28

På det tidspunkt, hvor revisionen fandt sted, opstod der en række nye udviklinger, som fortsat styrker fokusset på spørgsmål vedrørende både beskæftigelse og fattigdom:

• Den europæiske søjle for sociale rettigheder, der indeholder 20 principper, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har godkendt, blev vedtaget i 2017¹⁷.
• Foruden andre bæredygtighedsmål (klimaændringer) har EU's ledere inden for rammerne af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) for 2030 forpligtet sig til, at den andel af mennesker, der lever i fattigdom i alle dens dimensioner, skal mindskes med mindst halvdelen¹⁸.
• Formanden for Kommissionen anførte i sin dagsorden for Europa, at hun ønsker at "forene det sociale og det markedsmæssige" ved at fremlægge en "handlingsplan, som fuldt ud skal gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder", og at det europæiske semester bør omlægges til "et instrument, som integrerer FN's verdensmål for bæredygtig udvikling"¹⁹.

29

Det europæiske semester har potentiale til at blive en vigtig proces for politisk samordning i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse på en flerdimensionel måde: ved at sikre tilstrækkelige finanspolitiske stødpuder, hvormed der kan ydes støtte under og umiddelbart efter en krise, ved at fremsætte henstillinger til alle de lande, hvor fattigdommen er høj eller forværres, og ved yderligere at styrke forbindelsen mellem landespecifikke henstillinger og budgetstøtte for at fremme reformer.

30

Med hensyn til forskning og udvikling konstaterede vi, at Kommissionen ikke fremsatte landespecifikke henstillinger til alle de medlemsstater, der ikke nærmede sig deres nationale udgiftsmål på dette område. Der blev f.eks. ikke udarbejdet relevante landespecifikke henstillinger til 17 sådanne medlemsstater i 2017 (jf. tabel 3 i bilag VI).

31

På globalt plan halter EU bagefter andre avancerede økonomier såsom USA, Japan og Sydkorea. Kina er i færd med hurtigt at indhente det forsømte inden for FoU (jf. figur 5). I den nuværende situation med øget konkurrence fra andre globale aktører bør der gøres mere på dette område inden for og uden for rammerne af det europæiske semester. Selv om medlemsstaterne har opretholdt deres offentlige udgifter til FoU, halter erhvervssektoren bagefter med hensyn til sådanne udgifter og er den sektor, der i fremtiden har det største potentiale til at skabe fremskridt²⁰.

Det europæiske semesters fokus er ved at blive omlagt mod målene for bæredygtig udvikling

32

Kommissionen er begyndt at overvåge de nationale politikkers fremskridt hen imod opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, idet den har medtaget et nyt bilag ("bilag E"), som fremlægger en statistisk vurdering af udviklingstendenserne for så vidt angår målene for bæredygtig udvikling i medlemsstaterne i de sidste 5 år, baseret på Eurostats sæt af EU-indikatorer for disse mål. Kommissionen er også begyndt at udstede landespecifikke henstillinger vedrørende målene for bæredygtig udvikling. Vores revisionsarbejde omfattede ikke disse nylige landespecifikke henstillinger.

33

Tilsvarende fandt vi kun et begrænset antal sager, hvor der i landerapporterne blev henvist til retsstatsrelaterede spørgsmål som f.eks. retsvæsenets uafhængighed, korruption, interessekonflikter og mediefrihed. Dette udgør gode eksempler på det bidrag, det europæiske semester kan yde på retsstatsområdet.

Medlemsstaternes grad af fuldstændig eller væsentlig gennemførelse af de landespecifikke henstillinger er lav, og Kommissionens overvågning er ikke altid fuldstændig

For mere end to tredjedele af de landespecifikke henstillinger er der som minimum opnået "visse fremskridt" i gennemførelsen, men medlemsstaternes grad af fuldstændig eller væsentlig gennemførelse af de landespecifikke henstillinger er lav

34

Kommissionen har oprettet en intern database kaldet CESAR, der indeholder de vurderinger, som forskellige GD'er har foretaget af gennemførelsesniveauet for de landespecifikke henstillinger. Ifølge CESAR blev kun 1,6 % af de landespecifikke henstillinger i perioden 2011-2017 "gennemført fuldt ud" inden for et år efter udsendelsen, mens der blev opnået "væsentlige fremskridt" med 4,6 % af dem (jf. figur 6 og tekstboks 3). De fleste landespecifikke henstillinger er placeret under kategorien "visse fremskridt" (50,9 %) eller "begrænsede fremskridt" (35,5 %). De landespecifikke henstillinger kategoriseres ofte under "visse fremskridt", når der er vedtaget foranstaltninger eller reformer i de nationale parlamenter eller ved ministerielle afgørelser.

35

Selv om dette udgør et vigtigt skridt i retning af at tage hånd om de landespecifikke henstillinger, mener Kommissionen med rette, at der fortsat er behov for et stort stykke arbejde fra medlemsstaternes side. Dette vidner om, at selv om det europæiske semester udgør en god koordineringsplatform til at overvåge fremskridt, har medlemsstaterne ikke gennemført de landespecifikke henstillinger i tilstrækkelig grad til at løse de konstaterede strukturelle problemer.

36

I maj 2017 indførte Kommissionen en flerårig vurdering, hvor der over en længere periode ses på, om de landespecifikke henstillinger gennemføres. I den flerårige vurdering spottes de landespecifikke henstillinger, der er ved at blive gennemført, men hvis gennemførelse har varet længere end et år. For perioden 2011-2018 viste den flerårige vurdering, at 9 % af de landespecifikke henstillinger var blevet "gennemført fuldt ud", mens der for 17 % af dem var opnået "væsentlige fremskridt" (jf. figur 7).

37

Hvis en medlemsstat, når tidsfristen er udløbet, ikke i tilstrækkelig grad har efterlevet en henstilling fra Rådet, eller hvis den har gennemført politikker, der er i modstrid med henstillingen, kan Kommissionen rette en advarsel til medlemsstaten²¹. Kommissionen har endvidere mulighed for at opregulere henstillingerne, så de indeholder konkrete foranstaltninger, hvis medlemsstaterne ikke gennemfører de landespecifikke henstillinger²². I den stikprøve af landespecifikke henstillinger, som vi reviderede, har Kommissionen ikke anbefalet nogen konkrete foranstaltninger, selv om en række landespecifikke henstillinger gennem flere år er blevet fremsat på ny som følge af langsom eller delvis gennemførelse på medlemsstatsniveau.

Kommissionen har ikke dokumenteret sin overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger fuldt ud

38

Vi vurderede de registrerede oplysninger i CESAR for at fastslå kvaliteten og pålideligheden af den overvågningsproces, der danner grundlag for Kommissionens rapporter. Vi konstaterede, at de relevante GD'er i nogle få tilfælde, som vi fandt frem til i vores stikprøve (19 ud af 202 flerårige vurderinger), ikke havde dokumenteret deres vurderinger i CESAR eller ikke havde medtaget oplysninger om visse underpunkter i de landespecifikke henstillinger (underpunkter i landespecifikke henstillinger er forskellige elementer, der forekommer i en enkelt landespecifik henstilling). CESAR er et nyttigt redskab til overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, men for at maksimere databasens anvendelighed er det vigtigt, at oplysningerne er fuldstændige.

39

Vores gennemgang af overvågningen af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger i de efterfølgende landerapporter og andre af Kommissionens rapporter viser hyppige omfordelinger af de landespecifikke henstillingers underpunkter. Dette gør det vanskeligt at sammenligne graden af fremskridt eller gennemførelse over flere år.

40

CESAR er en intern database og ikke egnet til offentliggørelse, og skønt Kommissionen løbende offentliggør en flerårig oversigt, foreligger der ingen offentligt tilgængelig konsolideret database, hvor de landespecifikke henstillinger for alle år og deres respektive gennemførelsesstatus i de forskellige år kan findes frem.

Utilstrækkelig sammenkobling mellem EU's budgetudgifter og gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger

41

Ifølge de fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene)²³ bør anvendelsen af disse fonde være koblet sammen med målene for det europæiske semester og navnlig de landespecifikke henstillinger. En undersøgelse, der blev gennemført for Kommissionen i 2018²⁴, viser, i hvilket omfang ESI-fondene har bidraget til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger (jf. tekstboks 4).

42

Indsatsen for at støtte gennemførelsen af strukturreformer ved hjælp af finansielle incitamenter fra EU-budgettet går tilbage til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker fra 1997 (i forbindelse med arbejdsmarkedsreformer). Der er gennem forhåndsbetingelser og/eller målrettede investeringer taget højde for alle de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af ESI-fondene for 2014-2020. Siden 2016 har landerapporterne tilvejebragt oplysninger om EU-budgettets bidrag med hensyn til at tackle strukturelle udfordringer. Da gennemførelsen stadig er i gang, vil det tage længere tid, før resultaterne af disse investeringer kan vurderes.

43

I en udtalelse om de fælles bestemmelser for fondene under samhørighedspolitikken²⁵ fremsatte vi anbefalinger om, hvordan EU's budgetstøtte til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger kan blive mere effektiv i fremtiden. Vi anbefalede navnlig, at de landespecifikke henstillinger gøres klare, utvetydige og operationelle for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af de bestemmelser, der foreslås i artikel 15 i udkastet til forordningen om fælles bestemmelser. Vi anbefalede også, at Kommissionen medtager bestemmelser, som sikrer vurdering af opfyldelsen af kriterier, som er i overensstemmelse med de relevante landespecifikke henstillinger, jf. artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 4, i udkastet til forordningen om fælles bestemmelser.

44

I juli 2015 blev der etableret en strukturreformtjeneste for at yde teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af deres strukturreformer. Kommissionen foreslog i 2017 at indføre finansielle incitamenter til at fremme strukturreformer²⁶ og foreslog i 2018 som led i et nyt reformstøtteprogram at yde 25 milliarder euro i støtte under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Kommissionens forslag var på revisionstidspunktet under behandling i lovgivningsproceduren, og integrationen af det foreslåede reformstøtteprogram heri ville kunne bidrage til at øge de landespecifikke henstillingers gennemførelsesgrad.

I de landespecifikke henstillinger peges der på relevante risici, men der redegøres ikke tilstrækkeligt for, hvorfor bestemte reformer bør prioriteres frem for andre

Antallet af landespecifikke henstillinger og underpunkter er faldet siden 2015

45

Kommissionens beslutning i 2015 om at strømline de landespecifikke henstillinger resulterede i, at det gennemsnitlige antal underpunkter i de landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne faldt fra 20 i 2014 til 12,5 i 2019. På trods af hensigten om at øge fokusset i de landespecifikke henstillinger ved at reducere deres antal har vi i de seneste år bemærket, at de enkelte henstillinger vedrører en række ikkebeslægtede politiske dimensioner eller omfatter en bred vifte af politikker (jf. figur 8 og tekstboks 5).

De integrerede retningslinjer har til formål at fastsætte prioriteter, men Kommissionen aflægger ikke rapport om deres gennemførelse

46

Vi konstaterede, at der i prioriteterne fastsat i den årlige vækstundersøgelses årlige retningslinjer til medlemsstaterne og i de landespecifikke henstillinger generelt blev taget hensyn til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPG) og retningslinjerne for beskæftigelsen (RB'er) (samlet benævnt de integrerede retningslinjer). I de landespecifikke henstillingers betragtninger forekommer der en generel henvisning til prioriteterne, men i de konkrete landespecifikke henstillinger henvises der ikke på forhånd til, hvilke prioriteter i den årlige vækstundersøgelse og de integrerede retningslinjer de er tiltænkt at imødekomme (jf. figur 9).

47

Der har ikke været nogen efterfølgende evaluering af, i hvor høj grad medlemsstaterne i deres gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og alle relevante nationale politikker har taget hensyn til prioriteterne i de integrerede retningslinjer, sådan som det kræves i forordningen²⁷. En sådan efterfølgende evaluering ville give værdifuld feedback om gennemførelsen af prioriteterne i de integrerede retningslinjer.

De landespecifikke henstillinger afspejler de risici, der er konstateret i landerapporterne, men der er ikke redegjort tydeligt for prioriteringen

48

Landerapporterne omfatter de vigtigste makroøkonomiske og strukturelle risici og svagheder, som landeteamene har udpeget, og oplyser om de politiske foranstaltninger, som medlemsstaterne overvejer. De udgør generelt et solidt grundlag for udformningen af de landespecifikke henstillinger.

49

I begyndelsen af hver landespecifik henstilling er der en betragtning, som giver en begrundelse for henstillingen. Vi gennemgik betragtningerne i vores stikprøve af landespecifikke henstillinger og konstaterede følgende mangler:

1. ingen redegørelse for prioriteringslogikken for medtagelse af spørgsmål, ingen begrundelse for at udelade visse spørgsmål, der tidligere var blevet udpeget i landerapporterne, og ingen redegørelse for den manglende videreførelse af tidligere års landespecifikke henstillinger, der ikke er fuldt gennemført
2. ingen henvisning til en bekræftelse eller et tilsagn fra medlemsstaterne i deres NRP'er om specifikke reformer eller henstillinger
3. ingen redegørelse for, hvordan landespecifikke henstillinger interagerer med hinanden (dvs. om de er i modstrid med hinanden eller indbyrdes afhængige).

50

Forslag til landespecifikke henstillinger udarbejdes via en intern proces, der koordineres af Generalsekretariatet, og efter drøftelser med medlemsstaterne om forskellige spørgsmål. Selv om Kommissionen foretager omfattende analyser og afholder drøftelser med medlemsstaterne, fandt vi ikke nogen kriterier for, hvordan visse spørgsmål blev prioriteret og omfattet af landespecifikke henstillinger, mens andre ikke blev det. Kriterierne for og begrundelsen for udvælgelsen af foreslåede landespecifikke henstillinger var ikke tilstrækkelig klart dokumenteret.

51

De landespecifikke henstillingers gennemførlighed afhænger desuden af en realistisk tidsramme for gennemførelsen. Det fremgår af Kommissionens retningslinjer, at de landespecifikke henstillinger forventes gennemført inden for 12-18 måneder, men i de konkrete landespecifikke henstillinger angives der ikke en nøjagtig tidsramme, inden for hvilken en medlemsstat forventes at handle. Vi bemærkede, at visse landespecifikke henstillinger tager længere tid at gennemføre end de normale 12-18 måneder, hvilket resulterer i, at en række landespecifikke henstillinger gentages flere år i træk.

52

Gennemførligheden kan også afhænge af, om de landespecifikke henstillinger på nationalt plan støttes med tilstrækkelige finansielle midler til at gennemføre dem. Vi konstaterede en række tilfælde, hvor de landespecifikke henstillinger ikke indeholdt nogen oplysninger om de finansielle ressourcer, som var nødvendige for at gennemføre dem (jf. tekstboks 6).

I de nationale reformprogrammer gives der ikke altid feedback om EU's prioriterede mål eller om, hvordan de nationale interessenter blev inddraget

53

I henhold til forordningen skal medlemsstaterne indsende nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer, som Kommissionen dernæst vurderer²⁸. Kommissionen gennemgår de indsendte dokumenter, inden den færdiggør de landespecifikke henstillinger, som det også fremgår af betragtningerne til disse. Vi konstaterede imidlertid, at Kommissionen ikke vurderede graden af de landespecifikke henstillingers gennemførelse - som indberettet af medlemsstaterne - eller hvordan medlemsstaterne agtede at tackle vigtige økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer eller mangler i forhold til Europa 2020-målene.

54

Herudover var inddragelsen af lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester, herunder i udformningen og gennemførelsen af NRP'erne, ikke obligatorisk for medlemsstaterne og blev heller ikke formelt arrangeret af dem. Lokale og regionale myndigheder anses ikke for at være partnere i processen, selv om en stor del af de landespecifikke henstillinger ikke kan gennemføres, uden at de spiller en aktiv rolle. Lokale og regionale myndigheder er f.eks. ansvarlige for mere end halvdelen af de offentlige investeringer i EU²⁹. Kommissionen fremsatte dog generelt ikke bemærkninger om de manglende høringer af de lokale og regionale myndigheder og andre interessenter.

55

Ved vores revision af NRP'er indsendt i 2014 og 2016 konstaterede vi desuden tilfælde, hvor det i NRP'erne blev forsømt at tilvejebringe oplysninger i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer (jf. tekstboks 7).

56

Under revisionen fandt vi ingen dokumentation for Kommissionens vurdering af NRP'erne. Desuden giver Kommissionen ikke medlemsstaterne formel skriftlig feedback om manglende oplysninger i deres NRP'er.

Konklusioner og anbefalinger

57

Det europæiske semester er en vigtig proces for politisk samordning, i forbindelse med hvilken der tilvejebringes solid årlig økonomisk analyse vedrørende alle medlemsstaterne, relevante EU-retningslinjer vedrørende økonomisk og social politik, årlige prioriteter og landespecifikke henstillinger. Det omfatter en bred vifte af politiske dimensioner inden for finanspolitik, økonomi, det sociale område og bæredygtighed samt de relaterede procedurer.

58

Kommissionen udfører et omfattende arbejde, og efter vores opfattelse indkredser den på grundlag af sin dømmekraft generelt de største udfordringer i de enkelte medlemsstater. På trods af det omfattende arbejde, som EU og medlemsstaterne har udført i forbindelse med denne samordningsproces, konkluderer vi, at medlemsstaterne har en lav grad af fuldstændig eller væsentlig gennemførelse af de landespecifikke henstillinger. Vi konkluderer også, at Kommissionen ikke har anvendt alle mulighederne i forordningen til at opregulere sine landespecifikke henstillinger, når der i en årrække ikke er sket væsentlige fremskridt med hensyn til visse af dem.

59

Fremskridtene hen imod opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål har generelt været positive i EU som helhed og blandede i medlemsstaterne. På EU-plan vil seks af de otte mål, dvs. ét om beskæftigelse, tre om energi og to om uddannelse, sandsynligvis blive nået senest i 2020, mens målene om fattigdomsbekæmpelse og FoU ikke vil blive nået. Samtidig konstaterede vi, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad påpegede behovet for handling i sine landespecifikke henstillinger til medlemsstater, der ikke nærmer sig målene på disse områder (jf. punkt 21-31). Det er vigtigt med henblik på fremtiden at tage spørgsmål vedrørende miljømæssig bæredygtighed og retsstaten i betragtning inden for rammerne af det europæiske semester (jf. punkt 32-33).

Anbefaling 1 - Sætte stærkt fokus på den sociale dimension og forskningsdimensionen i processen med det europæiske semester

Kommissionen bør fokusere på:

1. fattigdomsbekæmpelse inden for rammerne af det europæiske semester gennem en afbalanceret blanding af landespecifikke henstillinger vedrørende henholdsvis direkte fattigdomsbekæmpelse og beskæftigelse
2. forskning og udvikling og fremsætte relevante landespecifikke henstillinger til alle medlemsstater, som ikke har gjort fremskridt på dette område.

Tidsramme: Fra og med de landespecifikke henstillinger for 2021

60

En række medlemsstater gennemførte ikke de landespecifikke henstillinger fuldt ud. Den flerårige vurdering viser, at medlemsstaterne i perioden 2011-2018 gennemførte 26 % af de landespecifikke henstillinger i væsentlig grad eller fuldt ud. I forbindelse med ca. 44 % af de landespecifikke henstillinger - hvor der allerede var registreret visse fremskridt - ydede medlemsstaterne ikke en tilstrækkelig indsats for at gennemføre dem fuldt ud. Den flerårige vurdering af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger giver et bedre billede end de årlige vurderinger, da den tager højde for gennemførelsen i alle de år, der følger efter en landespecifik henstilling. Kommissionen gjorde imidlertid ikke i tilstrækkelig grad brug af sine beføjelser til at anbefale specifikke foranstaltninger, hvis medlemsstaterne ikke efterlever de landespecifikke henstillinger (jf. punkt 34-37).

61

Vi vurderede CESAR-databasen, der anvendes til at overvåge gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. I nogle få tilfælde i vores stikprøve (19 ud af 202) havde nogle GD'er ikke dokumenteret deres vurderinger i databasen. Fuldstændige oplysninger ville gøre databasen mere brugbar. Endvidere bevirker de hyppige omfordelinger af de landespecifikke henstillinger, at overvågningen af en bestemt landespecifik henstilling og/eller underpunkter heri bliver mindre sammenlignelig i årenes løb (jf. punkt 38-40).

Anbefaling 2 - Styrke gennemførelsen og overvågningen af de landespecifikke henstillinger

Kommissionen bør:

1. sikre, at alle relevante GD'er dokumenterer deres vurderinger i CESAR
2. oprette en offentligt tilgængelig flerårig database med alle de landespecifikke henstillinger og deres gennemførelsesstatus
3. overveje at fremsætte henstillinger om specifikke foranstaltninger i de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke handler i overensstemmelse med de retningslinjer, de har modtaget i de foregående år (artikel 2-a, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1466/97).

Tidsramme: For punkt a) og c) fra og med 2021, for punkt b) fra og med 2022

62

Landerapporterne beskriver præcist risici og svagheder i medlemsstaterne og rapporterer bredt om de politiske foranstaltninger, som medlemsstaterne overvejer. De udgør generelt grundlaget for udvælgelsen og udformningen af de landespecifikke henstillinger, men forbindelsen mellem anvendelsen af EU-midler til støtte af reformer og de landespecifikke henstillinger er ikke tilstrækkelig udviklet (jf. punkt 29 og 41-44).

Anbefaling 3 - Styrke forbindelsen mellem EU-midler og landespecifikke henstillinger

Kommissionen bør styrke forbindelsen mellem EU-midler, der støtter reformprocesser i medlemsstaterne, og landespecifikke henstillinger. Der bør tages hensyn til de landespecifikke henstillinger i de forskellige faser af budgetprocesserne.

Tidsramme: Fra og med de landespecifikke henstillinger for 2021

63

Vi konstaterede, at Kommissionens koordinering inden for rammerne af det europæiske semester var tilstrækkelig til at indkredse de relevante risici i landerapporterne og de landespecifikke henstillinger. De landespecifikke henstillinger omhandler generelt de prioriteter, der er fastsat i den årlige vækstundersøgelse og de integrerede retningslinjer. De landespecifikke henstillinger indeholdt imidlertid i visse tilfælde en blanding af forskellige spørgsmål og havde generelt ikke nogen klare tidsfrister og omkostningsangivelser. De landespecifikke henstillinger afspejler de risici, der er indkredset i landerapporterne, men der er ikke redegjort for prioriteringen med tilstrækkelig tydelighed. Effektiviteten af det europæiske semester afhænger i lige høj grad af medlemsstaternes nationale ejerskab og deres forpligtelse med hensyn til at gennemføre de landespecifikke henstillinger inden for rimelige tidsrammer (jf. punkt 45-52).

Anbefaling 4 - Forbedre udformningen af de landespecifikke henstillinger

Kommissionen bør sikre, at de konkrete landespecifikke henstillinger behandler én fælles politisk udfordring ad gangen, omfatter målbare mål og en realistisk tidsramme (årlig eller flerårig) og indeholder en fuldt dokumenteret begrundelse for deres prioritering frem for andre spørgsmål, der ikke indgår i de landespecifikke henstillinger.

Tidsramme: Fra og med de landespecifikke henstillinger for 2021

64

Vi konstaterede, at der i NRP'erne ofte ikke redegøres for det præcise indhold af de foranstaltninger, som myndighederne har planlagt, deres forventede timing, delmål for gennemførelsen samt anslåede omkostninger og virkninger, og at de i stedet ofte kun beskrives på en meget generel måde. Selv om forordningen kræver, at Kommissionen vurderer NRP'erne, konstaterede vi, at den ikke dokumenterede sin vurdering af deres kvalitet og fuldstændighed (jf. punkt 53-56).

Anbefaling 5 - Give en klar vurdering af NRP'erne

Kommissionen bør:

1. i sine retningslinjer for NRP'erne kræve, at medlemsstaterne skitserer deres politiske svar på de prioriteter og mål, der er fastlagt på EU-plan, og tydeligt redegør for, hvordan de agter at gennemføre hver enkelt landespecifik henstilling, samt oplyser om deres tidsrammer og omkostninger
2. dokumentere vurderingen af kvaliteten og fuldstændigheden af de oplysninger, som fremlægges i NRP'erne, og kræve yderligere oplysninger i tilfælde af konstaterede mangler.

Tidsramme: Fra og med de landespecifikke henstillinger for 2021

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Alex Brenninkmeijer, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 30. juni 2020.

Bilag

Bilag I - Udvikling i processen for samordning af de økonomiske politikker siden 1993

Bilag II - Hovedelementerne i processen med det europæiske semester siden 2015

Bilag III - Tidsplan for det europæiske semester - vigtigste ændringer i perioden 2011-2018

Bilag IV - Udvælgelse af medlemsstater til revisionsstikprøven

01

Revisionen af procedurerne for det europæiske semester havde fokus på seks medlemsstater (fem fra euroområdet og én uden for euroområdet). Stikprøven omfattede de samme lande som i revisionen vedrørende den forebyggende del af SVP.

02

Udelukket var medlemsstater, som var underlagt en EDP eller et tilpasningsprogram i hele perioden, eller som allerede var omfattet af vores revisioner vedrørende EDP, Grækenland eller proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU) (med undtagelse af Italien³⁰). Blandt de resterende medlemsstater udvalgte vi dem, der havde været længst under den korrigerende del, viste en nylig forværring i den strukturelle saldo eller befandt sig længst fra den mellemfristede målsætning (jf. tabel 1).

Bilag V - Europa 2020-nøgleindikatorer for EU-28

Emne	Nøgleindikator	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	Mål
Beskæftigelse	Beskæftigelsesfrekvens i aldersgruppen 20-64 år, i alt (% af befolkningen)	70,30	69,00	68,50	68,60	68,40	68,40	69,20	70,10	71,10	72,20	73,20	75,00
	• Beskæftigelsesfrekvens i aldersgruppen 20-64 år, kvinder (% af befolkningen)	62,80	62,30	62,00	62,20	62,40	62,60	63,50	64,30	65,30	66,50	67,40	:
	• Beskæftigelsesfrekvens i aldersgruppen 20-64 år, mænd (% af befolkningen)	77,90	75,70	75,00	75,00	74,60	74,30	75,00	75,90	76,90	78,00	79,00	:
FoU	Nationale bruttoudgifter til FoU (¹) (% af BNP)	1,84	1,94	1,93	1,97	2,01	2,02	2,03	2,04	2,04	2,06	2,12	3,00
	• Erhvervsliv	1,16	1,19	1,19	1,24	1,27	1,28	1,30	1,31	1,32	1,36	1,41	:
	• Stat	0,24	0,26	0,25	0,25	0,25	0,25	0,24	0,24	0,23	0,23	0,23	:
	• Videregående uddannelse	0,42	0,46	0,47	0,46	0,47	0,47	0,47	0,47	0,47	0,46	0,46	:
	• Privat nonprofit	0,02	0,02	0,02	0,02	0,02	0,02	0,02	0,02	0,02	0,02	0,02	:
Klimaforandringer og energi	Udledning af drivhusgasser (²) (indeks 1990 = 100)	90,60	83,80	85,70	83,00	82,10	80,40	77,50	78,10	77,80	78,30	:	80,00
	Andel af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug (%)	11,10	11,90	12,50	13,10	14,40	15,20	16,20	16,70	17,00	17,50	:	20,00
	Primærenergiforbrug (millioner ton olieækvivalent)	1 693,00	1 595,00	1 654,00	1 593,00	1 585,00	1 571,00	1 511,00	1 537,00	1 547,00	1 562,00	:	1 483,00
	Endeligt energiforbrug (millioner ton olieækvivalent)	1 180,00	1 108,00	1 160,00	1 105,00	1 106,00	1 108,00	1 066,00	1 088,00	1 110,00	1 123,00	:	1 086,00
Uddannelse	Personer med kort skolegang, i alt (³) (% af befolkningen i alderen 18-24 år)	14,70	14,20	13,90	13,40	12,70	11,90	11,20	11,00	10,70	10,60	10,60	<10,00
	• Personer med kort skolegang, kvinder (³) (% af befolkningen i alderen 18-24 år)	12,70	12,30	11,90	11,50	10,90	10,20	9,60	9,50	9,20	8,90	8,90	:
	• Personer med kort skolegang, mænd (³) (% af befolkningen i alderen 18-24 år)	16,70	16,10	15,80	15,30	14,50	13,60	12,70	12,40	12,20	12,10	12,20	:
	Gennemførelse af videregående uddannelse, i alt (³) (% af befolkningen 30-34 år)	31,20	32,30	33,60	34,80	36,00	37,10	38,00	38,70	39,20	39,90	40,70	>=40,00
	• Gennemførelse af videregående uddannelse, kvinder (³) (% af befolkningen i alderen 30-34 år)	34,30	35,70	37,20	38,60	40,20	41,40	42,30	43,40	43,90	44,90	45,80	:
	• Gennemførelse af videregående uddannelse, mænd (³) (% af befolkningen i alderen 30-34 år)	28,00	28,90	30,00	31,00	31,80	32,80	33,60	34,00	34,40	34,90	35,70	:
Fattigdom og social udstødelse	Personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse, EU-27 (⁴)(⁷) (millioner)	116,10	114,50	117,00	119,60	122,20	121,60	120,80	117,80	116,90	111,84	109,23	96,10
	Personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse, EU-28 (⁴)(⁷) (millioner)	:	:	:	121,00	123,60	122,80	122,00	119,00	118,10	113,00	:	:
	Personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse, EU-28 (⁴)(⁶)(⁷) (% af befolkningen)	23,70	23,30	23,70	24,30	24,70	24,60	24,40	23,80	23,50	22,40	:	:
	• Personer, der lever i husholdninger med meget lav arbejdsintensitet, EU-28 (⁶)(⁷) (% af befolkningen 0-59 år)	9,20	9,10	10,10	10,40	10,50	11,00	11,30	10,70	10,50	9,50	:	:
	• Personer i risiko for fattigdom efter sociale overførsler, EU-28 (⁶)(⁷) (% af befolkningen)	16,60	16,40	16,50	16,80	16,80	16,70	17,20	17,30	17,30	16,90	:	:
	• Personer med alvorlige materielle afsavn, EU-28 (⁶)(⁷) (% af befolkningen)	8,50	8,20	8,40	8,90	9,90	9,60	8,90	8,10	7,50	6,60	6,00	:

Bemærk:
(1) Samlede emissioner, herunder international luftfart og indirekte CO₂, men ikke emissioner fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF).
(2) Brud i tidsserien i 2014 (skift fra ISCED 97 til ISCED 2011).
(3) Indikatoren "Personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse" svarer til summen af personer i risiko for fattigdom efter sociale overførsler, personer, som lider alvorlige materielle afsavn, og personer, som lever i husholdninger med meget lav arbejdsintensitet. En person tælles kun med én gang, selv om vedkommende hører til flere underindikatorer.
(4) Det overordnede EU-mål er at løfte mindst 20 millioner mennesker ud af risiko for fattigdom og social udstødelse senest i 2020. På grund af problemer med datatilgængelighed er målet kun vurderet for EU-27.
(5) Data for EU-27 for 2008.
(6) Dataene for 2018 er anslåede.

Kilde: Eurostat, Smarter, greener, more inclusive?, udgaverne fra 2015-2019.

Bilag VI - Vurdering af fremskridt hen imod Europa 2020-strategiens mål

01

En analyse af de vedtagne ni nøgleindikatorer viser EU's fremskridt med hensyn til at nå sine overordnede 2020-mål på de fem områder beskæftigelse, forskning, energi, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse (jf. tabel 1 og figur 4). Dette dækker dog over, at enkelte medlemsstaters præstationer og placeringer afviger i forhold til EU-gennemsnittet.

Vigtige fakta om og hindringer for fremskridt hen imod fattigdomsbekæmpelse

02

Europa 2020-målet for fattigdomsbekæmpelse er baseret på nøgleindikatoren "i risiko for fattigdom eller social udstødelse" (betegnes også AROPE-indikatoren (fattigdomsrisikosatsen)³¹). Det er en sammensat indikator, som dækker tre aspekter af fattigdom: 1) indkomstfattigdom efter sociale overførsler³², 2) alvorlige materielle afsavn³³ og 3) at leve i husholdninger med meget lav arbejdsintensitet³⁴.

03

På trods af Europa 2020-målet om at bringe 20 millioner mennesker ud af fattigdom eller social udstødelse³⁵ i forhold til niveauet før krisen i 2008 var 109 millioner mennesker eller næsten en fjerdedel (22 %) af befolkningen i EU-27 ifølge AROPE-indikatoren fortsat i risiko i 2018, hvormed der kun var tale om et begrænset fremskridt på 6,9 millioner mennesker³⁶. Finanskrisen førte til en betydelig forværring af nøgleindikatoren for fattigdom (AROPE) i 2009-2012, efterfulgt af en gradvis forbedring frem til 2018 (jf. figur 1).

04

Trods den generelle forbedring af den sammensatte indikator varierer de fremskridt, der er gjort, markant mellem medlemsstaterne, og især blandt dem med flest indbyggere i risiko for fattigdom. Figur 2 viser den kumulative forskel i medlemsstaternes antal af indbyggere, som ansås for at være i risiko for fattigdom eller social udstødelse (i tusinder) i 2018, i forhold til 2008. Samlet set er antallet af disse personer i samme periode steget i 12 af de 27 medlemsstater.

05

Herudover er forskellene mellem landene i forbindelse med visse underindikatorer endnu mere synlige, end hvad der fremgår ved en simpel sammenligning af fattigdomsrisikosatser. I 2018 var f.eks. alvorlige materielle afsavn stort set ikkeeksisterende i visse medlemsstater, hvorimod ca. en femtedel af befolkningen i andre medlemslande var berørt heraf (jf. tabel 2). Herudover er forskellene mellem landene i forbindelse med visse underindikatorer endnu mere synlige, end hvad der fremgår ved en simpel sammenligning af fattigdomsrisikosatser.

06

Udviklingen på arbejdsmarkedet har haft stor indvirkning på fattigdommen og den sociale udstødelse. Efter en markant reduktion på grund af den økonomiske krise (2009-2013) var 73,2 % af befolkningen i EU i alderen 20-64 år i beskæftigelse i 2018 (fra 70,3 % i 2008; jf. figur 3). Det var den højeste andel siden 2002 med en markant reducering af kønsskævheden (11,6 % i 2018 i forhold til 15,1 % i 2008). Stigningen i beskæftigelse skyldtes imidlertid den positive virkning af stadig flere deltidsjob (18,5 % i 2018 i forhold til 16,8 % i 2008)³⁷.

07

Med henblik på at videreudvikle EU's sociale dimension blev den europæiske søjle for sociale rettigheder undertegnet i november 2017 med en liste over principper på 20 områder, der forventes at garantere og forbedre den gældende fællesskabsret. Om det lykkes, vil afhænge af dens gennemførelse og indsatsen på nationalt plan. Det er endnu for tidligt at afgøre i denne revision, om dette vil medføre forbedringer af det europæiske semesters ringe resultater i denne henseende.

Vigtige fakta og hindringer for at nå målet for FoU-udgifter

08

FoU-udgifter i forhold til BNP i EU er stagneret marginalt over 2 % i de senere år, og det er usandsynligt, at målet på 3 % vil blive nået (jf. figur 4).

09

Med hensyn til forskning og udvikling konstaterede vi, at der i de landespecifikke henstillinger var meget lidt opmærksomhed på medlemsstater med lav eller endog negativ vækst i deres udgifter til FoU (jf. tabel 3).

10

Desuden er der fortsat store forskelle på FoU-udgifterne i EU's medlemsstater (2017: fra 0,50 % af BNP i Rumænien op til 3,33 % i Sverige). Forskellene i FoU-investeringer - især er der mere erhvervsfinansieret FoU i nordlige og vestlige EU-lande - afspejler generelt forskelle i industrielle strukturer, vidensintensitet og forskningskapacitet.

Forkortelser

BEPG: Overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker

CESAR: Overvågningsdatabase for Kommissionens gennemførelse af landespecifikke henstillinger

DG: Generaldirektorat

EDP: Procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

ESI-fondene: De europæiske struktur- og investeringsfonde

Europa 2020: EU's strategi for vækst og beskæftigelse

FoU: Forskning og udvikling

NRP'er: Nationale reformprogrammer

PMU: Procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

RB'er: Retningslinjer for beskæftigelsespolitikkerne

SKP: Stabilitets- og konvergensprogram

SVP: Stabilitets- og vækstpagten

SWD'er: Arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene

ÅVU: Årlig vækstundersøgelse

Glossar

Afsmittende virkninger: De indvirkninger, som en eller flere hændelser i et land kan have på økonomien i andre lande. Selv om der findes positive afsmittende virkninger, anvendes dette begreb mest om den negative indvirkning af indenlandske hændelser på andre dele af verden.

Dybdegående undersøgelse: Analysedokument udarbejdet af Kommissionen med det formål at identificere og vurdere alvorligheden af makroøkonomiske ubalancer i relation til PMU. De dybdegående undersøgelser er siden 2015 indgået i det europæiske semesters landerapporter.

Europa 2020-strategien: Unionens strategi for vækst og beskæftigelse, som blev lanceret i 2010 for en 10-årig periode frem til 2020. Den fremhæver tre prioriteter: intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, med et eller flere mål (otte i alt) for hver prioritet og på fem temaområder (beskæftigelse, forskning og udvikling, klimaforandringer og energi, uddannelse samt fattigdom og social udstødelse). Strategien omfatter desuden syv tematiske flagskibsinitiativer.

Flerårig finansiel ramme (FFR): Syvårig ramme, der regulerer EU's budget. Den fastsættes i en enstemmigt vedtaget rådsforordning med Europa-Parlamentets samtykke. Den finansielle ramme fastlægger det maksimale udgiftsbeløb for hvert år for overordnede politikområder ("udgiftsområder") og fastsætter et samlet årligt loft for forpligtelsesbevillinger og betalinger.

Landespecifikke henstillinger: Politiske retningslinjer, som Kommissionen årligt udarbejder til medlemsstaterne, om opretholdelse af sunde offentlige finanser. Kommissionen forelægger dem derefter for Rådet til godkendelse i juli i forbindelse med det europæiske semester.

Mål for bæredygtig udvikling (SDG'er): 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af det internationale samfund i september 2015, er en dagsorden, der tager sigte på at reagere på globale tendenser og udfordringer. Kernen i 2030-dagsordenen er de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) og de dertil knyttede delmål, som vil gælde frem til 2030. Det internationale samfund har etableret en ambitiøs ny ramme, for at alle lande kan arbejde sammen om de fælles udfordringer. Målene for bæredygtig udvikling anvendes for første gang universelt på alle lande, og EU er fast besluttet på at gennemføre dem.

Overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPG'er): Fælles prioriteter og mål for EU-landenes økonomiske politikker, som godkendes af Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen. Omtalt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. BEPG'erne bør behandle makroøkonomiske politikker og strukturpolitikker for både EU som helhed og for individuelle EU-lande.

Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU): Overvågningsmekanisme, der har til formål at identificere, forebygge og håndtere forekomsten af potentielt skadelige makroøkonomiske ubalancer, der kan påvirke den økonomiske stabilitet negativt i en bestemt medlemsstat, i euroområdet eller i EU som helhed. Proceduren har været en del af det europæiske semester siden 2012.

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP): Den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten (SVP), som fastsætter, hvordan lande skal reagere i tilfælde af, at deres offentlige gældsniveau eller budgetunderskud anses for at være uforholdsmæssigt stort ifølge bestemmelserne i artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten (SVP), som fastsætter, hvordan lande skal reagere i tilfælde af, at deres offentlige gældsniveau eller budgetunderskud anses for at være uforholdsmæssigt stort ifølge bestemmelserne i artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Retningslinjer for beskæftigelsespolitikkerne (RB'er): Fælles prioriteter og mål for EU-landenes beskæftigelsespolitikker, som udarbejdes af Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen. Også omtalt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. RB'erne og BEPG'erne udgør tilsammen de integrerede retningslinjer.

Stabilitets- og vækstpagten (SVP): En aftale vedrørende gennemførelsen af Mastrichttraktatens bestemmelser, der har været bindende for alle EU-medlemsstater siden 1997 (med reformer i 2005 og 2011) og har til formål at sikre bæredygtigheden af medlemsstaternes finanspolitikker, især ved at fastholde offentlige underskud og gæld på acceptable niveauer.

Stabilitetsprogram (konvergens): Et dokument, der udarbejdes hvert år af medlemsstaterne i og uden for euroområdet, og som fremlægger deres politikker og foranstaltninger til at sikre bæredygtige finanspolitikker, opretholde deres budgetstilling på eller over deres mellemfristede mål eller bevæge sig hen imod den mellemfristede målsætning og samtidig sikre en passende indsats for at nedbringe gælden med henblik på at overholde gældskriteriet og traktatens referenceværdi på 60 %.

Kommissionens svar

Resumé

Det europæiske semester blev oprettet som en del af EU's reaktion på den økonomiske og finansielle krise, der ramte Europa for ti år siden. Siden da har Kommissionen og medlemsstaterne gennem Rådet løbende udviklet det for på en koordineret måde at tackle en række socioøkonomiske spørgsmål om bl.a. produktivitet, konkurrenceevne og erhvervsklima samt de økonomiske og sociale aspekter af de mere overordnede udfordringer vedrørende klima, energi og bæredygtighed.

Det er hensigten, at semesteret fortsat skal være præget af lydhørhed, idet det hele tiden udvikler sig med hensyn til omfang og fokus.

Den pludselige spredning af covid-19-pandemien ("krisen") og dens stærkt ødelæggende virkning er et chok, der har rystet alle medlemsstater. Krisen har forårsaget umådelig stor skade på kort sigt med langsigtede konsekvenser. For at imødegå denne krise er det bydende nødvendigt med en samordnet indsats. Kommissionen har reageret på den sundhedsmæssige, sociale og økonomiske krise og tilpasset sin tilgang til den, samtidig med at den har lagt stor vægt på genopretningen efter krisen. Semesteret er uvurderligt, når det drejer sig om at sikre, at skaderne på økonomien og beskæftigelsen dækkes af en koordineret og konkret indsats fra EU's og medlemsstaternes side. Kommissionen og Rådet er blevet enige om at anvende den fleksibilitet, der findes i reglerne, således at regeringerne har kunnet støtte den økonomiske aktivitet og spænde et socialt sikkerhedsnet ud under EU's borgere. De landespecifikke henstillinger for 2020 omhandler de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af den umiddelbare krise samt de strukturelle udfordringer, der skal overvindes i genopretningsfasen. I fasen efter covid-19 vil Kommissionen og medlemsstaterne arbejde endnu tættere sammen for at sikre, at reformerne tilpasses og gennemføres bedre.

Revisionsretten bemærker, at der kun var "begrænsede eller ingen" fremskridt med gennemførelsen af 30 % af de landespecifikke henstillinger mellem 2011 og 2018. Opdaterede data om gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger for 2011-2019 viser, at medlemsstaterne har gennemført 22 % af henstillingerne i væsentlig grad eller fuldt ud og 46 % med som minimum "visse fremskridt", og for de resterende 32 % af henstillingerne er der registreret "begrænsede fremskridt" eller "ingen fremskridt" i gennemførelsen. Som minimum "Visse fremskridt" i gennemførelsen i næsten 70 % af tilfældene er et mål for succes for det europæiske semester. Dette viser, at Kommissionen nøje overvåger reformerne, men berettiger også Kommissionens fortsatte bestræbelser på at forbedre gennemførelsen yderligere. Kommissionen har desuden arbejdet på i) at forbedre analysen af bæredygtigheden i dokumenterne fra det europæiske semester, ii) at fortsætte udviklingen af forbindelsen mellem brugen af EU-midler og henstillingerne fra det europæiske semester, iii) at integrere reformstøtteprogrammet og iv) at udvikle Kommissionens kvalitative vurdering af opfølgningen på de landespecifikke henstillinger.

I kølvandet på krisen, hvor der er opstået meget ensartede problemer i alle medlemsstaterne, vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne om at fremme reformdagsordenen endnu mere.

Revisionsretten bemærker, at selv om seks ud af de otte Europa 2020-mål sandsynligvis vil blive opfyldt fuldt ud, har fremskridtene været langsomme med hensyn til målene for fattigdom samt forskning og udvikling.

Kommissionen tager kampen mod fattigdom meget alvorligt. Den har skærpet sit fokus på sociale spørgsmål ved at integrere den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle i det europæiske semester. Den overvåger også de udviklingstendenser og faktorer, der påvirker fattigdommen, i sin årlige rapport om beskæftigelsen og den sociale udvikling i Europa. En lang række landespecifikke henstillinger i årenes løb har drejet sig om beskæftigelse, kompetenceudvikling, voksenuddannelse, børnepasning og integration af de mennesker, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. De er alle medvirkende til at bekæmpe fattigdom.

På området for forskning og udvikling (FoU) har nogle medlemsstater været meget hurtigere end andre. DE og DK nåede deres mål før 2020. På EU-plan steg støtteintensiteten for FoU fra 1,81 % i 2000 til 2,19 % i 2018. Selv om EU som helhed ikke har opfyldt sine ambitioner med hensyn til investeringer i FoU, har målet på 3 % haft en klar mobiliserende virkning. Stigningen i de offentlige udgifter til FoU og i den offentlige støtte til virksomhedernes FoU-indsats i årene med stærk finanspolitisk konsolidering oven på krisen i 2008 ville ikke have fundet sted uden politisk fokus på den rolle, som FoU spiller for den økonomiske vækst.

På baggrund af den nuværende krise understreger Kommissionen, at medlemsstaterne bør handle på begge fronter, idet såvel fattigdomsbekæmpelse som forskning og innovation prioriteres i forbindelse med en genopretningsstrategi.

Revisionsretten bemærker, at Kommissionen ikke giver medlemsstaterne skriftlig feedback om de nationale reformprogrammer. Kommissionen er af den opfattelse, at en målrettet dialog med de relevante myndigheder i de enkelte medlemsstater er mere effektiv end en generel skriftlig feedback om det nationale reformprogram. Hvis der konstateres mangler, kontakter Kommissionen myndighederne for at anmode om de manglende oplysninger. Kommissionen gør også brug af andre kilder (f.eks. undersøgelsesmissioner, bilaterale møder med medlemsstaterne og ansvarlige for det europæiske semester) for at få et fuldstændigt og afbalanceret billede.

Det europæiske semester er et stærkt partnerskab mellem Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne. Europa-Parlamentet er også en vigtig deltager i økonomiske dialoger. Her fokuseres der på medlemsstaternes og Den Europæiske Unions prioriteter med hensyn til at gennemføre strukturreformer og samtidig investere i en grøn og bæredygtig fremtid. Kommissionen understreger også, at henstillingerne godkendes af Det Europæiske Råd og vedtages af Rådet efter en detaljeret gennemgang i dets forskellige udvalg.

Kommissionen har gennemgået de forskellige bemærkninger og henstillinger fra Revisionsretten. Kommissionen er modtagelig for potentielle forbedringer af processen med det europæiske semester, men den er ikke enig i, at der ikke lægges tilstrækkelig vægt på den sociale dimension og forskningsdimensionen i semesteret.

Indledning

Punkt 01-08 — Processen med det europæiske semester

Kommissionen udpeger de vigtigste udfordringer, som de enkelte medlemsstater står over for, ved hjælp af en evidensbaseret analyse, der er fastlagt i landerapporterne. Disse rapporter offentliggøres og er offentligt tilgængelige. Det europæiske semester udvikler sig med tiden, og ud over dets oprindelige fokus på de finanspolitiske, beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter, rettes opmærksomheden nu også mod De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, for så vidt som de er omfattet af retsgrundlaget for det europæiske semester. Ovennævnte analyse blev allerede fremlagt i landerapporterne for 2020. Krisen har givet anledning til en række umiddelbare sundhedsmæssige, sociale og økonomiske udfordringer, der skal overvindes. Samtidig vil bæredygtighed på længere sigt både blive et centralt tema i det europæiske semester i forbindelse med genopretningen efter krisen og være retningsgivende for alle investeringer. Europa har en enestående mulighed for at udvikle sine kompetencer, sin forskning og innovation og sin infrastruktur for at fremme en økonomisk model baseret på miljømæssig bæredygtighed og klimaneutralitet.

Kommissionen er villig til at drøfte mulige politiske løsninger og tilbyde teknisk støtte efter anmodning. Kommissionen overlader det til medlemsstaterne at fastlægge de mest hensigtsmæssige politiske foranstaltninger til at nå de prioriterede mål. I betragtning af den korte årlige cyklus og muligheden for at gentage reformbehov i efterfølgende år er det hidtil ikke blevet skønnet nødvendigt at gribe ind på et politikområde, der anses for at henhøre under medlemsstaternes kompetence. Der er åbnet mulighed for hjælp til reformer gennem Kommissionens ESIF-programmer og teknisk bistand gennem GD REFORM.

Retsstatsmekanismen er et særskilt instrument i forhold til det europæiske semester. Der føres i øjeblikket drøftelser om at øge fokus på retsstatsprincippet ved at indføre en ny retsstatsmekanisme.

Punkt 09-19 — Kommissionen og medlemsstaterne deler ansvaret for det europæiske semester

Kommissionen har faktisk truffet en række foranstaltninger for at sikre, at der foregår en regelmæssig dialog og udveksling af oplysninger med medlemsstaterne i hele det europæiske semesters cyklus.

Bemærkninger

Punkt 21-31 og punkt 59 — To ud af de otte Europa 2020-mål vil sandsynligvis ikke blive nået. Kommissionen fremsatte ikke tilstrækkeligt mange landespecifikke henstillinger vedrørende fattigdom og forskning i visse medlemsstater. Andre spørgsmål om bl.a. Retsstatsprincippet.

Kommissionen bemærker, at opfyldelsen af beskæftigelses- og uddannelsesmålene er en forløber for at mindske fattigdommen og sikre et højere niveau inden for forskning og udvikling. Omstruktureringen og reformerne i forbindelse med den finansielle krise var fokuseret på finanssektoren og på de presserende problemer med ungdomsarbejdsløshed og skolefrafald. Dette viste sig at være effektivt, da det førte til rekordhøj beskæftigelse og mindskede skolefrafaldet, hvilket også påvirkede bekæmpelsen af fattigdom.

Kommissionen tager kampen mod fattigdom meget alvorligt. Gennem REACT-EU-initiativet, der blev lanceret som led i genopretningsplanen for Europa, foreslog Kommissionen, at de yderligere midler, der skal tildeles Den Europæiske Socialfond, først og fremmest bør bruges på bl.a. foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom blandt børn. Det ændrede forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 for Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) indeholder et krav om, at hver medlemsstat skal afsætte 5 % af sine midler fra ESF+ til foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom. Disse midler vil også bidrage direkte til gennemførelsen af det fremtidige politiske instrument vedrørende en børnegaranti, som Kommissionen vil foreslå i 2021.

Kommissionen har skærpet sit fokus på sociale spørgsmål ved at integrere den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle i det europæiske semester. Kommissionen understreger, at henstillinger ikke "automatisk" udstedes til medlemsstater, der har oplevet en forværring af resultaterne i forhold til en bestemt indikator. Kommissionen tager bl.a. den sociale udvikling, medlemsstaternes iværksatte politikker og fremskridtene med de relevante reformer i betragtning. Desuden har en lang række landespecifikke henstillinger i årenes løb drejet sig om beskæftigelse, kompetenceudvikling, voksenuddannelse, børnepasning og integration af de mennesker, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. De er alle medvirkende til at bekæmpe fattigdom. Som følge heraf er der gjort betydelige fremskridt med hensyn til at nedbringe fattigdommen, siden den økonomiske og finansielle krise toppede i 2012, og dette har bragt andelen af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, et godt stykke under niveauet før krisen. I 2018 var 110 millioner mennesker i fare for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse i EU-28. Dette er 13,9 mio. færre mennesker, end da antallet toppede i 2012, og 7,5 mio. færre end niveauet før krisen (2008). Desuden viser 2019-tal for otte medlemsstater (AT, BG, DK, LV, HU, PL, RO og FI) et yderligere fald i den andel af befolkningen, der er truet af fattigdom eller social udstødelse.

Udgifterne til forskning og udvikling lå på meget forskellige niveauer i medlemsstaterne, og dette er fortsat tilfældet, afhængigt af de enkelte landes udgangspunkt. DE og DK har nået deres mål før 2020 og konsolideret deres forspring inden for innovation. Andre medlemsstater er langsommere, da de forsøger at udbrede forskning og innovation til både det akademiske miljø og erhvervslivet.

Revisionsrettens vurdering af, at Kommissionen ikke fremsatte tilstrækkeligt mange landespecifikke henstillinger vedrørende fattigdom og forskning i visse medlemsstater, er i modstrid med rettens erkendelse af, at Kommissionen har udstedt en række landespecifikke henstillinger vedrørende bekæmpelse af fattigdom gennem områder som f.eks.: beskæftigelse, erhvervelse af færdigheder, livslang læring, børnepasning og integration af tidligere marginaliserede mennesker på arbejdsmarkedet. Revisionsretten anerkender også arbejdet med den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's mål for bæredygtig udvikling. Dette viser, at Kommissionen fokuserer på at tackle de grundlæggende årsager til fattigdom, nemlig adgang til arbejdsmarkedet, færdigheder og børnepasning. I kølvandet på den nuværende krise lægger Kommissionen stor vægt på indkomststøtte og direkte foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom. Dette fremgår allerede tydeligt af de landespecifikke henstillinger for 2020. Gennem sine 2020-henstillinger til Rådet bestræber Kommissionen sig på også at investere i forskning og udvikling for at gribe den mulighed, der ligger i omstillingen til en grønnere økonomi og Europas forpligtelse til klimaneutralitet.

I sin analyse af en medlemsstats erhvervsklima tager Kommissionen andre aspekter i betragtning i det omfang, at der er en makroøkonomisk forbindelse. Med hensyn til at opretholde den store værdi, som Den Europæiske Union tilskriver retsstatsprincippet, vil Kommissionen hvert år offentliggøre en rapport om retsstatsprincippet med kapitler, der omhandler hver enkelt medlemsstat.

Punkt 34-40 og punkt 58 og 61 — Kommissionens flerårige vurderinger af medlemsstaternes gennemførelse af de landespecifikke henstillinger

Revisionsretten bemærker, at medlemsstaternes grad af fuldstændig eller væsentlig gennemførelse af de landespecifikke henstillinger er lav, og Kommissionens overvågning er ikke altid fuldstændig.

Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne for at forbedre deres resultater med hensyn til fuldstændig eller væsentlig gennemførelse. Den kendsgerning, at mere end to tredjedele af de landespecifikke henstillinger siden starten på det europæiske semester i 2011 er blevet gennemført med som minimum "visse fremskridt", bekræfter, at der gennemføres vigtige reformer, selv om de kan tage længere tid. Nogle reformer møder stor politisk og samfundsmæssig modstand, selv når regeringen udviser engagement.

Medlemsstaterne har i årenes løb gjort de største fremskridt med hensyn til finansielle tjenesteydelser, adgang til finansiering, insolvensregler, lovgivning om beskyttelse af beskæftigelsen og aktive arbejdsmarkedspolitikker, og dette afspejler den prioritet, der er givet til stabilisering af den finansielle sektor som reaktion på den økonomiske og finansielle krise, hvilket har krævet en beslutsom politisk indsats. Ligeledes afspejler foranstaltninger til fremme af ansættelse på tidsubegrænsede kontrakter og afhjælpning af segmenteringen af arbejdsmarkedet den forsvarlige gennemførelse af relevante henstillinger. I forbindelse med en række henstillinger vedrørende finanspolitik og finanspolitisk styring er der desuden registreret effektiv gennemførelse for at sikre de offentlige finanser et solidt grundlag oven på den finansielle krise.

Det forhold, at ubalancerne gradvist er blevet rettet op eller korrigeret i de senere år, vidner også i sig selv om en vellykket gennemførelse af reformer.

Kommissionen foretager årlige og flerårige vurderinger vedrørende de landespecifikke henstillinger to gange i løbet af semestercyklussen. Vurderingsmetoderne og Kommissionens tildeling af gennemførelseskategorier er blevet forbedret med tiden, og de er meget strenge, så medlemsstaterne pålægges fortsat et pres for at fortsætte og fuldføre reformerne. For at lette analysearbejdet og gøre det nemmere at sammenligne fremskridtene i årenes løb anvender Kommissionen en syntetisk indikator til at vurdere fremskridtene med de landespecifikke henstillinger.

I tilfælde af en vedvarende utilstrækkelig gennemførelse samarbejder Kommissionen aktivt med medlemsstaterne med henblik på at sikre, at der tages behørigt hånd om de politiske udfordringer og prioriteter, der er indkredset. Kommissionen mener ikke, at yderligere henstillinger fra Rådet og specifikke foranstaltninger er befordrende for en konstruktiv dialog med henblik på at finde en løsning. I stedet mener Kommissionen, at dette bedst opnås ved at kanalisere de disponible EU-midler over i bestræbelserne på at gennemføre de landespecifikke henstillinger. Midlerne fra samhørighedspolitikken er blevet tilpasset til det europæiske semester, mens GD REFORM yder teknisk bistand til medlemsstaterne. Den nyligt foreslåede genopretnings- og resiliensfacilitet (561 mia. EUR) vil udelukkende være rettet mod politikreformer i forbindelse med det europæiske semester.

For at øge tempoet i den fuldstændige eller væsentlige gennemførelse rådfører Kommissionen sig nærmere med medlemsstaterne, idet den yder reformstøtte gennem en særlig tjeneste og sikrer en bedre sammenkædning af EU-midler med reformer.

Med hensyn til CESAR-databasen til vurdering af gennemførelsen af landespecifikke henstillinger gøres der løbende forbedringer af dens funktionalitet. Databasen er et internt arbejdsredskab, som er blevet delt med medlemsstaterne siden december 2019.

Punkt 41-44 — Sammenkobling mellem EU's budgetudgifter og gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger

Revisionsretten anfører, at der er en "utilstrækkelig sammenkobling mellem EU's budgetudgifter og gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger". Kommissionen kan imidlertid bekræfte, at alle relevante landespecifikke henstillinger blev taget i betragtning ved programmeringen af EU's struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. Det skal erindres, at EU's struktur- og investeringsfonde kan gennemføres over en periode på ti år i den nuværende programmeringsperiode (pga. N+3-reglen). Det tager naturligvis endnu længere tid, før der kan realiseres output og resultater fra investeringer, og der skal derfor anlægges et langsigtet perspektiv for at vurdere, hvor effektiv denne form for indsats er med hensyn til at fremme gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Den "undersøgelse", som Revisionsretten henviser til, bekræfter forbindelserne mellem ESIF-programmeringsdokumenterne (partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer) og det europæiske semesters landespecifikke henstillinger. Disse forbindelsers "brede og generelle" art skyldes den generelle karakter, der kendetegner partnerskabsaftalerne, som udgør "rammeprogrammeringsdokumenter" og derfor ikke er beregnet til specifikke gennemførelseskrav.

Ifølge forordningen om fælles bestemmelser skal der i programmeringsdokumenterne bl.a. tages hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger, når der træffes afgørelser om interventioner. Partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer er strategiske dokumenter til gennemførelse af ESI-fondene i en periode på 7 år, og de er ikke udelukkende beregnet til gennemførelse af de landespecifikke henstillinger. Ikke desto mindre er der i landerapporterne siden 2016 regelmæssigt blevet rapporteret om EU-budgettets bidrag til håndteringen af strukturelle udfordringer. Desuden er synergierne mellem det europæiske semester og brugen af EU-midler blevet styrket betydeligt med årene, og de forventes at fortsætte i den næste flerårige finansielle ramme. For perioden 2021-27 har Kommissionen foreslået, at medlemsstaterne fastlægger, hvordan relevante landespecifikke henstillinger tages i betragtning ved udarbejdelsen af programmeringsdokumenter. I løbet af denne periode bør medlemsstaterne regelmæssigt over for overvågningsudvalget og Kommissionen gøre rede for fremskridt i gennemførelsen af programmerne til understøttelse af de landespecifikke henstillinger. I forbindelse med en midtvejsgennemgang bør medlemsstaterne blandt andet overveje, om der er behov for programændringer for at tage hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet vedtaget eller ændret siden begyndelsen af programmeringsperioden.

Den 27. maj 2020 fremsatte Kommissionen et forslag om "Next Generation EU". Den første søjle og det centrale element i genopretningsplanen vil være en ny genopretnings- og resiliensfacilitet. Denne facilitet bygger på værktøjet til gennemførelse af reformer og erstatter budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne, som for nylig blev drøftet med medlovgiverne.

Kommissionen har også foreslået instrumentet for teknisk støtte — et separat reguleringsinitiativ, som er en videreførelse af det eksisterende støtteprogram for strukturreformerne (SRSP).

Punkt 45-52 — Strømlining af de landespecifikke henstillinger og prioriteringen af reformer

De landespecifikke henstillinger, som Revisionsretten henviser til, har alle et fælles tema, nemlig finanspolitik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik, erhvervsklima og investering. De enkelte elementer i henstillingerne vedrører forskellige politikområder, hvor medlemsstaterne forventes at reagere gennem deres forskellige ministerier og administrative organer inden for samme tidsramme. Dette afspejler den kendsgerning, at det kræver en politisk indsats på forskellige områder at overvinde en særlig socioøkonomisk udfordring. Med hensyn til prioriteringen af reformerne afspejler Kommissionens forslag til henstillinger Kommissionens holdning til de prioriterede foranstaltninger, der skal gennemføres.

Processen i Rådet sikrer, at henstillingerne drøftes blandt medlemsstaterne, inden de færdiggøres. I sidste ende er det Rådet, der vedtager henstillingerne. Desuden fokuseres der på en løbende dialog med medlemsstaterne og interessenterne med henblik på at fastlægge prioriteter og konkrete reformer. Efter Kommissionens mening sikrer disse mekanismer, at de henstillinger, der i sidste ende vedtages, er gennemførlige. Kommissionen er naturligvis klar over, at nogle reformer tager længere tid end andre, og derfor har den udviklet en metode til flerårig vurdering af fremskridtene med gennemførelsen.

For så vidt angår henvisning til de integrerede retningslinjer i henstillingerne finder denne allerede sted i væsentlig grad, og hverken medlemsstaterne eller Kommissionen har givet udtryk for, at der er behov for yderligere henvisninger. Med hensyn til ordlyden og begrundelserne i henstillingerne er det vigtigt at bemærke, at der for hver henstilling findes en understøttende betragtning og analyse i landerapporten. I betragtning af det omfattende engagement mellem medlemsstaterne og Kommissionen er der ingen uklarhed med hensyn til budskaber.

Punkt 53-56 — Inddragelse af nationale interessenter og vurdering af de nationale reformprogrammer

Kommissionen kræver, at medlemsstaterne inddrager de berørte parter, og det gør den også selv i forbindelse med undersøgelsesmissioner. Endvidere udveksler Kommissionen og de lokale myndigheder regelmæssigt oplysninger i forbindelse med programmeringen af fonde. De lokale og regionale myndigheder er godt integreret i programmeringen og gennemførelsen af fondene under samhørighedspolitikken. Kommissionen har foreslået at bibeholde dette samarbejde i programmeringsperioden 2021-2027.

For så vidt angår de nationale reformprogrammer bekræfter Kommissionen, at der er overensstemmelse med hensyn til indholdet, men den afholder sig fra at blande sig i den nationale tradition for dokumentation og formater. Det nationale reformprogram er blevet et meget vigtigt redskab for den enkelte medlemsstat, idet det letter koordineringen på tværs af ministerier og regioner i reformprocessen. Kommissionens forslag til Rådets henstillinger om de nationale reformprogrammer og udtalelser om medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer er i sig selv dokumentation for Kommissionens vurdering af programmerne. Vurderingen dokumenteres i en standardbetragtning i den landespecifikke henstillings lovtekst. Oplysningerne i programmerne tages desuden i betragtning med henblik på ajourføring af den vurdering af de landespecifikke henstillinger, der blev fremlagt i den overordnede meddelelse om det europæiske semester i maj, som er en del af den offentliggjorte pakke om semesteret. I forslagene til landespecifikke henstillinger tages der også hensyn til de foranstaltninger, som medlemsstaterne har indberettet i deres programmer. Kommissionen vurderer overensstemmelsen med modellen og fokuserer på de vigtigste reformtilsagn og på bekræftelsen af Kommissionens egen informationsindsamling gennem andre kilder.

Med hensyn til CESAR-databasen er Kommissionens interne procedurer udformet således, at alle relevante generaldirektorater bidrager til Kommissionens samlede vurdering af de landespecifikke henstillinger i CESAR. CESAR er et dynamisk redskab, der hele tiden udvikles for at forbedre vurderings- og overvågningsprocessen yderligere, og der udvikles løbende nye funktioner i databasen for bedre at sikre, at alle relevante generaldirektorater indlæser deres vurderinger i den.

Kommissionen er ikke enig i, at hyppige omfordelinger af landespecifikke henstillinger gør overvågningen mindre sammenlignelig i årenes løb. Evalueringen af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger foretages først for hvert enkelt underpunkt og derefter samlet for den fuldstændige gennemførelse. For at lette analysearbejdet og gøre det nemmere at sammenligne fremskridtene i årenes løb anvender Kommissionen en syntetisk indikator til at vurdere fremskridtene med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Der er foretaget visse justeringer af CESAR for bedre at kunne spore henstillingerne inden for hvert politikområde over en vis periode.

Konklusioner og anbefalinger

59

Kommissionen er ikke enig i Revisionsrettens konklusion om, at der ikke er et tilstrækkeligt fokus på fattigdomsbekæmpelse og en afbalanceret blanding af landespecifikke henstillinger.

For at rette særlig opmærksomhed mod spørgsmål vedrørende retsstaten er der etableret en ny retsstatsmekanisme. Dækningen af disse spørgsmål i det europæiske semester er koncentreret omkring sager, der har en klar makroøkonomisk indvirkning.

Anbefaling 1 — Styrke fokusset på den sociale dimension og forskningsdimensionen i processen med det europæiske semester

Kommissionen accepterer denne anbefaling, da den fuldt ud vil imødegå de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-krisen. Kommissionen er fast besluttet på at løfte folk ud af fattigdom ved at afhjælpe årsagerne til risikoen for fattigdom.

Kommissionen accepterer delvist denne anbefaling, da den ikke kan forpligte sig til at udstede landespecifikke henstillinger for alle medlemsstater, som ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt. I betragtning af den nye europæiske grønne pagt og den digitale omstilling forventes forskning og innovation at spille en væsentlig rolle i det europæiske semester og gøre EU's økonomi konkurrencedygtig og klimaneutral.

Anbefaling 2 — Styrke gennemførelsen og overvågningen af de landespecifikke henstillinger

Første led — Kommissionen accepterer denne anbefaling og sikrer nu, at alle medlemmer af landegruppen ajourfører deres vurdering af gennemførelsen i CESAR. CESAR er et dynamisk redskab, der hele tiden udvikles for at forbedre vurderings- og overvågningsprocessen yderligere, og der udvikles løbende nye funktioner i databasen for bedre at sikre, at alle relevante generaldirektorater indlæser deres vurderinger i den.

Andet led — Kommissionen accepterer delvist denne anbefaling. Den vil sikre, at de oplysninger, der allerede er offentligt tilgængelige i landerapporterne vedrørende de landespecifikke henstillinger og deres gennemførelsesstatus, også gøres tilgængelige online. Dette skal medlemsstaterne give deres samtykke til.

Tredje led — Kommissionen accepterer ikke denne anbefaling. Kommissionen er i færd med at opbygge et samarbejde med medlemsstaterne for at udpege og overvinde udfordringerne i fællesskab.

Faktisk anvender Kommissionen allerede det princip, som Revisionsretten har fremsat, ved at gentage henstillinger i efterfølgende semesterrunder i tilfælde af manglende gennemførelse og ved at gøre dem mere præcise, hvor det er berettiget. Det anses derfor ikke for hensigtsmæssigt at træffe yderligere foranstaltninger i henhold til forordningen.

Anbefaling 3 — Styrke forbindelsen mellem EU-midler og landespecifikke henstillinger

Kommissionen accepterer delvist denne anbefaling vedrørende den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Der er allerede nogle reformbetingelser, der er aftalt i fællesskab med hensyn til programmeringen af ESI-fondene. Desuden foreslog Kommissionen den 27. maj 2020 en ny genopretnings- og resiliensfacilitet, der vil yde omfattende finansiel støtte til reformer og investeringer, som medlemsstaterne gennemfører, og som skal hjælpe medlemsstaterne med at tackle de udfordringer, der udpeges i det europæiske semester. Dette vil imidlertid afhænge af forhandlingerne i Europa-Parlamentet og Rådet.

Anbefaling 4 — Forbedre udformningen af de landespecifikke henstillinger

Kommissionen accepterer delvist denne anbefaling, for så vidt som de enkelte landespecifikke henstillinger omhandler en fælles politisk udfordring. Det forhold, at en landespecifik henstilling omfatter forskellige problemstillinger, afspejler den kendsgerning, at det kræver politiske tiltag på forskellige områder at tackle en specifik socioøkonomisk udfordring. Der har været målbare mål i forbindelse med Europa 2020-strategien. Det skønnes ikke hensigtsmæssigt at tilføje endnu flere mål. Det betragtes heller ikke som realistisk at fastsætte en tidsramme, da Kommissionen er klar over, at det kan blive nødvendigt at gennemføre reformer i forskellige faser med tiden. Det kan derimod overvejes at foretage en mere detaljeret kvalitativ vurdering af en medlemsstats gennemførelsesindsats. Dette anerkendes allerede, når Kommissionen vurderer gennemførelsen og anvender forskellige vurderingskategorier, f.eks. begrænsede fremskridt, visse fremskridt osv. Kommissionen giver allerede en passende begrundelse for henstillingerne i landerapporterne og betragtningerne til de landespecifikke henstillinger.

Anbefaling 5 — Give en klar vurdering af NRP'erne

Første led — Kommissionen accepterer delvist denne anbefaling med forbehold af resultatet af de igangværende forhandlinger med medlovgiverne om den flerårige finansielle ramme og genopretnings- og resiliensfaciliteten.

NRP'erne supplerer og bekræfter oplysningerne fra andre kilder. De programmer, der anvendes i øjeblikket, anses for at være meget nyttige for formuleringen af de landespecifikke henstillinger og egnede til formålet. De omfatter allerede forskellige elementer, som Revisionsretten har foreslået. Samtidig vil Kommissionen i sit fortsatte samarbejde med medlemsstaterne undersøge, hvilke forbedringer der kan foretages af NRP'erne til gensidig gavn.

I lyset af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 kan NRP'ernes struktur desuden tilpasses efter behov i overensstemmelse med den rolle, som programmerne foreslås at spille for genopretnings- og resiliensfaciliteten. Navnlig vil medlemsstaterne inden for rammerne af denne facilitet kunne fremlægge deres planer for genopretning og resiliens, som udgør bilag til NRP'erne.

Andet led — Kommissionen accepterer ikke denne anbefaling.

De nationale reformprogrammer spiller en meget vigtig rolle med hensyn til at sikre en vilje til at gennemføre reformer i medlemsstaterne, herunder i egne ministerier og blandt de berørte parter. Kommissionen betragter NRP'erne som et nyttigt redskab, der samler og bekræfter de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet gennem forskellige andre kanaler som led i sin løbende økonomiske overvågning.

Kommissionens vurdering af NRP'erne afspejles i de foreslåede landespecifikke henstillinger og de ledsagende betragtninger. Det skønnes ikke at tilføre nogen merværdi at delagtiggøre en medlemsstat i en udtrykkelig, detaljeret vurdering af et NRP i betragtning af den nuværende rolle, som NRP'erne spiller i forbindelse med det europæiske semester.

Slutnoter

¹ Det europæiske semester blev indført som et nyt element efter aftale i 2010 (jf. henholdsvis Kommissionens meddelelse KOM(2010) 250 endelig om styrket samordning af de økonomiske politikker og KOM(2010) 367/2 om øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse - redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU) og ændringer i 2011 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12).

² Jf. Kommissionens meddelelse "EUROPA 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010, bilag 1, s. 30.

³ Kommissionens meddelelse "Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" - COM(2014) 130 final/2 af 19.3.2014, s. 18.

⁴ Kommissionens meddelelse "Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020", COM(2019) 650 final af 17.12.2019.

⁵ Jf. Kommissionens meddelelse om yderligere styrkelse af retsstatsprincippet i Unionen, COM(2019) 163 final, s. 9-12.

⁶ Artikel 12a i forordning nr. 1466/97.

⁷ Artikel 2-a, stk. 3, og artikel 2-ab, stk. 2, i forordning nr. 1466/97.

⁸ Det Europæiske Råd i Luxembourg den 12.-13. december 1997, formandskabets konklusioner og - bilag 1 - Det Europæiske Råds resolution om samordning af den økonomiske politik i ØMU'ens tredje fase og om traktatens artikel 109 og 109 B, punkt 3.

⁹ Rådets rapport til Det Europæiske Råd - En bedre gennemførelse af stabilitets-og vækstpagten, Bruxelles, den 21. marts 2005, 7423/05, UEM 97, ECOFIN 104, s. 4 i bilaget.

¹⁰ Betragtning 3 i forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet.

¹¹ Artikel 2-a, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 1466/97.

¹² Artikel 11, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1466/97.

¹³ Jf. Revisionsrettens revision af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU) (særberetning nr. 3/2018) og Revisionsrettens revision af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del (særberetning nr. 18/2018).

¹⁴ 2008 var den oprindelige referenceperiode, i forhold til hvilken målene blev fastsat.

¹⁵ Jf. også IMF's diskussionsoplæg "Inequality and poverty across generations in the EU", januar 2018.

¹⁶ https://ec.europa.eu/eurostat/tgm/refreshTableAction.do?tab=table&plugin=1&pcode=tessi012&language=en.

¹⁷ Kommissionens henstilling af 26.4.2017 om den europæiske søjle for sociale rettigheder, C(2017) 2600 final.

¹⁸ FN's resolution vedtaget af Generalforsamlingen, "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", A/RES/70/1, 25. september 2015.

¹⁹ Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024, "En mere ambitiøs Union - Min dagsorden for Europa", af formand for Kommissionen Ursula von der Leyen under hendes kandidatur, s. 9.

²⁰ Jf. figur 2 på s. 4 i "EPSC Strategic Notes", Europa-Kommissionen, nr. 6/2015.

²¹ I henhold til artikel 121, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

²² I henhold til artikel 2-a, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1466/97.

²³ Artikel 15 og 96 i forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.

²⁴ Rapport udarbejdet for Kommissionen af Ismeri Europa med titlen "Support of European Structural and Investment (ESI) Funds to the implementation of the Country Specific Recommendations and to structural reforms in Member States", 2018.

²⁵ Revisionsrettens udtalelse nr. 6/2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa, punkt 31-34 og anbefaling 4 samt punkt 36-39 og anbefaling 9.

²⁶ Kommissionens "Oplæg om en dybere økonomisk og monetær Union", COM(2017) 291 af 31.5.2017, s. 24.

²⁷ I henhold til artikel 2-a, stk. 2, litra a) og b), i forordning nr. 1466/97 skal der foretages overvågning af gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og granskning af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne.

²⁸ Artikel 2-a, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1466/97.

²⁹ Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse "Forbedring af forvaltningen af det europæiske semester: En adfærdskodeks for inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder", 123. plenarforsamling, 11.-12. maj 2017.

³⁰ Italien udtrådte af EDP i juni 2013, og den foregående periode var delvist omfattet af Revisionsrettens revision vedrørende EDP. Italien indgik i stikprøven på grund af den omfattende anvendelse af fleksibilitetsklausuler under den forebyggende del og landets samlede betydning for den makroøkonomiske udvikling i EU.

³¹ Dataene for fattigdom skal fortolkes med forbehold. Eksempelvis påvirkes den sammensatte AROPE-indikator især af indikatoren "i risiko for indkomstfattigdom efter sociale overførsler". Sidstnævnte er en relativ måleenhed for fattigdom, og tærsklen for den varierer meget i medlemsstaterne. Måleenheden varierer desuden over tid, da den følger udviklingen i den nationale median for disponibel indkomst: I en række medlemsstater er tærsklen faldet i perioden 2008-2017 (Grækenland og Cypern) eller forblevet næsten stabil (Spanien og Italien).

³² Personer, der bor i en husstand med en "ækvivalent" disponibel indkomst efter sociale overførsler på mindre end 60 % af den nationale median. Denne tærskel er konventionel og repræsenterer det indkomstniveau, der anses for at være nødvendigt for at leve et anstændigt liv.

³³ Personer, der ikke har råd til mindst tre af følgende ni ting: betale husleje, realkreditlån eller el/varme/vand; have tilstrækkelig varme i hjemmet; klare uventede udgifter; spise kød/få protein regelmæssigt; tage på ferie; et tv; en vaskemaskine; en bil; en telefon. I 2017 ajourførte EU denne liste, så den nu omfatter yderligere syv ting: udskifte tøj og møbler, der er udslidt; have to par sko; bruge et lille beløb til personlig brug; gå regelmæssigt til fritidsaktiviteter; tage i byen og få et glas/måltid en gang om måneden; have en internetforbindelse. Vaskemaskine, tv og telefon er strøget på den ændrede liste, da disse ting ikke anses for at være tilstrækkelige til at måle materielle afsavn.

³⁴ Personer i alderen 0-59 år, som bor i en husstand med arbejdsaktive personer (bortset fra studerende under 25 år), der har arbejdet mindre end 20 % af deres samlede arbejdspotentiale i det seneste år.

³⁵ I forlængelse af målet for 2020 og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling har EU's medlemsstater forpligtet sig til at halvere fattigdom i alle henseender senest i 2030.

³⁶ På grund af manglende sammenligningsdata for 2008 indgår Kroatien ikke i beregningerne (1,1 million mennesker i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2017).

³⁷ https://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=en&pcode=tesem100&plugin=1.

Tidsplan

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	19.9.2017
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	31.1.2019
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	30.6.2020
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog	20.7.2020

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

PDF	ISBN 978-92-847-2089-7	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/45330	QJ-AB-19-027-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-2071-2	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/536815	QJ-AB-19-027-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2020.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.