Arbejdskraftens frie bevægelighed - den grundlæggende frihed er sikret, men en bedre målretning af EU-midlerne ville støtte arbejdskraftens mobilitet

Resumé

Om arbejdskraftmobilitet

I

Retten til fri bevægelighed for personer er en af Unionens fire grundlæggende frihedsrettigheder. I 2018 fejrer EU 50-året for oprettelsesforordningen vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed. Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår. I 2015 boede 11,3 millioner EU-28-tilflyttere i den arbejdsdygtige alder i en EU-medlemsstat, der ikke var deres statsborgerskabsland. Dette svarer til 3,7 % af den samlede befolkning i den arbejdsdygtige alder i hele EU.

Vores revision

II

Vi vurderede, hvordan Kommissionen sikrer arbejdstageres frie bevægelighed, og hvor effektive EU's foranstaltninger til fremme af arbejdskraftmobilitet er. Vi gennemførte vores revision mellem oktober 2016 og juli 2017 i Kommissionen og i de fem medlemsstater med den største tilstrømning af ikke-nationale arbejdstagere og den største udstrømning af arbejdstagere til andre lande (Tyskland, Luxembourg, Polen, Rumænien og Det Forenede Kongerige).

Vores konstateringer

III

Vi kunne konstatere, at Kommission oplyser EU-arbejdstagerne om deres rettigheder via flere kanaler, men der er mulighed for at øge bevidstheden om dem.

IV

Der har længe eksisteret hindringer i forbindelse med at flytte til og arbejde i et andet land (f.eks. anerkendelsen af erhvervskompetencegivende eksamensbeviser). Kommissionen og medlemsstaterne har truffet flere foranstaltninger for at overvinde disse hindringer, men de er der stadig.

V

Medlemsstaterne befinder sig på forskellige niveauer hvad angår data om ubalancer vedrørende færdigheder og arbejdskraft, såvel regionalt som nationalt. Kommissionen fortsætter sit samarbejde med medlemsstaterne om forbedring af sådanne data.

VI

EU støtter arbejdskraftmobiliteten gennem ESF for medlemsstater, der identificerer dette som et behov. Men arbejdskraftmobilitet er ikke blevet defineret som en særskilt investeringsprioritet, og overvågningen af sådanne aktiviteter var mangelfuld under godkendelsesprocessen for den indeværende ESF-programmeringsperiode. Derfor er det ukendt, i hvor stort omfang ESF anvendes til dette formål.

VII

Den primære kilde til kendt finansiering til at støtte arbejdskraftmobilitet er Kommissionens program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) med et budget på 165 millioner euro fra 2014 til 2020. Vi konstaterede, at EaSI-Eures på området arbejdskraftmobilitet har politiske mål, der ligner ESF's politiske mål, og kravet om komplementaritet mellem de to EU-fonde er derfor vanskeligt at opfylde.

VIII

Vi gennemgik 23 Euresprojekter, der administreres af grænseoverskridende partnerskaber og støttes af EaSI. Vi kunne konstatere, at få projekter havde definerede resultater (f.eks. jobsøgende, der fandt beskæftigelse), og at svaghederne i projekternes overvågning medførte, at de ikke var i stand til at skabe aggregerede output og resultater på programniveau.

IX

"Eures-jobmobilitetsportalen" er det primære værktøj til fremme af arbejdskraftmobilitet, men den står over for betydelige udfordringer, ikke mindst fordi en betydelig del af de nationale ledige stillinger via de offentlige arbejdsformidlinger ikke opslås på Eures-portalen. Vores analyse af de ledige stillinger på portalen viste desuden, at de var for utilstrækkelige til at være nyttige i forbindelse med jobsøgning, f.eks. indeholdt 39 ud af 50 af de ledige stillinger, vi gennemgik, ingen ansøgningsfrist.

X

Måling af jobformidlinger opnået gennem EaSI-Eures-netværket er en vigtig måde at måle programmets effektivitet på. Ifølge Kommissionen var 28 934 jobformidlinger i 2016 et resultat af Euresrådgivernes vejledning til jobsøgende. Dette tal udgør kun 3,7 % af de jobsøgende, der havde kontakt med Euresrådgivere. Desuden fremførte de fleste af de offentlige arbejdsformidlinger, vi undersøgte, at de ikke er i stand til at registrere effektive arbejdsformidlinger, eller at de ikke længere registrerer dette som en indikator.

Vores anbefalinger

XI

Vi anbefaler, at Kommissionen:

1. undersøger EU-borgernes kendskab til eksisterende værktøjer vedrørende formidling af oplysninger om arbejdstageres frie bevægelighed og om indberetning af forskelsbehandling.
2. gør bedre brug af tilgængelige oplysninger med henblik på at identificere typer af forskelsbehandling
3. samarbejder med medlemsstaterne om at forbedre indsamling og brug af data om mønstre for og strømme af arbejdskraftmobilitet og om ubalancer på arbejdsmarkedet
4. forbedrer udformningen af EU-finansieringen, så der tages højde for arbejdskraftmobiliteten.

XII

Vi anbefaler, at medlemsstaterne:

Indledning

Arbejdstageres frie bevægelighed: En grundlæggende frihedsrettighed

01

Retten til fri bevægelighed for personer er en af Unionens fire grundlæggende frihedsrettigheder¹. I 2018 fejrer EU 50-året for oprettelsesforordningen vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er en vigtig ret for hver enkelt arbejdstager og er en afgørende del af det indre marked. Som en del af denne frihedsrettighed nyder EU-arbejdstagere fra andre medlemsstater godt af samme behandling som statsborgere med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet, arbejdsvilkår og alle andre sociale og skattemæssige fordele. Det betyder, at alle nationale myndigheder og arbejdsgivere, både offentlige og private, skal overholde og respektere de rettigheder, der følger af artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (jf. tekstboks 1). Frihedsrettigheden er også garanteret i EFTA-lande (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz). Det er vigtigt at bemærke, arbejdskraftens frie bevægelighed er forskellig fra alle EU-borgeres ret til frit at færdes og opholde sig inden for medlemsstaternes territorium.

02

De seneste tal, der foreligger, indikerer, at i en samlet befolkning i EU på 306 millioner i den arbejdsdygtige alder, var ca. 11 millioner EU-28-tilflyttere i den arbejdsdygtige alder (20-64 år) bosat på lang sigt i en anden EU-medlemsstat, som de ikke var statsborgere i, hvilket udgør 3,7 % af den samlede befolkning i den arbejdsdygtige alder i EU-28. For så vidt angår den årlige strøm af arbejdstagere flyttede 1,1 million i 2014 (dette omfatter ca. 100 000 EFTA-statsborgere, som flyttede til Unionen, og repræsenterer 0,4 % af den samlede arbejdsdygtige befolkning). Der er yderligere 1,3 millioner, der dagligt krydser en grænse for at tage på arbejde i en anden medlemsstat end den, de bor i (jf. tabel 1).

Tabel 1

Data om tilflyttere i den arbejdsdygtige alder til en anden medlemsstat (2015)

Omfang	Mobilitetstype
11,3 millioner	"Langsigtede" EU-28-tilflyttere i den arbejdsdygtige alder (20-64 år), der bor i EU-28.
3,7 %	… som andel af den samlede befolkning i den arbejdsdygtige alder i EU-28
8,5 millioner	Aktive EU-28-tilflyttere (i beskæftigelse eller arbejdssøgende)
1,3 millioner	Grænseoverskridende EU-28-arbejdere (20-64 år) i 2015
1,1 million	Den årlige strøm af EU-28- og EFTA-tilflyttere i den arbejdsdygtige alder, som flyttede i 2014.
0,4 %	… som andel af den samlede befolkning i den arbejdsdygtige alder, som er bosat i EU-28 og EFTA
0,6 millioner	Tilflyttere, som vendte tilbage til deres statsborgerskabsland i 2014.

Bemærk: Den årlige strøm af tilflyttere omfatter ikke tilbagevendensmobilitet:

Kilde: Annual Report on intra-EU Labour Mobility Final Report, Europa-Kommissionen, december 2016.

03

For de 11,3 millioner tilflyttere var de primære modtagerlande Tyskland, som tog imod de største antal tilflyttere i den arbejdsdygtige alder (2,7 millioner eller 22 % af alle tilflyttere), tæt fulgt af Det Forenede Kongerige med 2,1 millioner. De lande, der havde den største procentdel af mobile arbejdstagere i deres befolkning i den arbejdsdygtige alder, var Luxembourg (43 %), Schweiz (19 %), Cypern (15 %) og Irland (10 %).

04

Nyligt aktive tilflyttere defineres som dem, der har boet i et EU-land, der ikke er deres statsborgerskabsland, i op til 10 år. Tal relateret til disse tilflyttere fremgår af figur 1.

Ansvar relateret til arbejdskraftsmobilitet

05

For at forstå de forskellige ansvarsniveauer, der sikrer arbejdskraftens frie bevægelighed, skal man tænke på, at denne frihedsrettighed finder direkte anvendelse i medlemsstaterne, hvorfor enhver forskelsbehandling kan bringes for en national domstol. Kommissionen kan også træffe direkte foranstaltninger, der kan føre til, at der indledes overtrædelsesprocedurer mod en medlemsstat, hvilket inddrager Domstolen. Ansvaret for beskæftigelse og sociale politikker påhviler dog primært medlemsstaterne. Disse delte ansvar beskrives i figur 2.

Kommissionen og arbejdskraftmobilitet

06

At flytte til et andet land af beskæftigelsesårsager er i bund og grund en individuel beslutning. Men arbejdskraftmobiliteten kan fremmes, og EU-finansiering kan være nyttig til at støtte foranstaltninger vedrørende arbejdskraftmobilitet. I 2010 satte Kommissionen med "Europa 2020 - en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst²" fremme af arbejdskraftmobilitet i relation til bedre matching af udbuddet af arbejdskraft med efterspørgslen efter arbejdskraft, hvilket understøttes af Unionens strukturfonde, navnlig ESF. Den fremmer en "fremadskuende og omfattende politik for arbejdsmigration, der på fleksibel vis kan matche arbejdsmarkedets prioriteringer og behov". I de seneste år har Kommissionen udstedt flere politikdokumenter, lovforslag og retningslinjer om arbejdskraftmobilitet, hvor den har understreget dens betydning som en EU-politik (jf. figur 3).

EU-finansierede foranstaltninger til fremme af arbejdskraftmobiliteten

07

ESF forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne. Et af dens mål er fremme arbejdskraftens geografiske og faglige bevægelighed inden for Unionen³. Dens samlede midler for programperioden 2014-2020 er 86,4 milliarder euro. Deraf er ca. 27,5 milliarder euro blevet afsat til et specifikt tematisk mål: "fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet"⁴, under hvilket medlemsstaterne kan finansiere foranstaltninger vedrørende arbejdskraftmobilitet. Det er ukendt, hvor mange midler medlemsstaterne har brugt til sådanne formål.

08

Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), der forvaltes af Kommissionen, består af tre akser, hvor aksen "Eures" (Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste) tager sigte på at fremme arbejdskraftmobiliteten. EaSI's midler for perioden 2014-2020 er 919 millioner euro. Midlerne til særlige EaSI-Eures-aktiviteter er 165 millioner euro, hvilket udgør 18 % af de samlede midler. EaSI-Eures støtter aktiviteter til fremme af arbejdstageres frivillige geografiske mobilitet. En oversigt over aktiviteterne gives i figur 4.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

09

Vi vurderede, hvordan Kommissionen sikrer arbejdskraftens frie bevægelighed, og hvor effektive EU's foranstaltninger til fremme af arbejdskraftmobilitet er.

10

Vi undersøgte navnlig:

• informationsværkstøjerne, som Kommission har indført for at støtte arbejdstagere, der er interesserede i at flytte eller er flyttet til en anden medlemsstat, og de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at overvinde eksisterende hindringer for arbejdskraftmobilitet, herunder de data, som Kommissionen har indsamlet om arbejdskraftmobilitetsstrømme og -mønstre (del I)
• effektiviteten af EU's finansiering til støtte af arbejdskraftmobilitet gennem ESF og EaSI-programmet i programperioden 2014-2020 (del II).

11

Vores revision blev udført fra oktober 2016 til juli 2017, og vi undersøgte følgende:

• Vi gennemgik Kommissionens foranstaltninger relateret til arbejdskraftmobilitet.
• Vi besøgte og interviewede de relevante nationale myndigheder i Tyskland, Luxembourg, Polen, Rumænien og Det Forenede Kongerige.
• Vi gennemgik 23 gennemførte grænseoverskridende EaSI-Eures-partnerskabsprojekter, der blev finansieret i 2015 og 2016, og interviewede projektledere i Tyskland, Luxembourg, Polen og Det Forenede Kongerige.
• Vi adresserede en undersøgelse til de 28 nationale koordineringsbureauer i Eures-netværket og Schweiz' nationale koordineringsbureau for at undersøge Eures' drift, og vi analyserede kvaliteten af 50 ledige stillinger på Eures' jobmobilitetsportal.
• Desuden fik revisionsholdet hjælp fra et ekspertpanel, der bestod af tre specialister på området arbejdskraftmobilitet⁵.

12

Revisionen vurderede ikke "Brexits" betydning for den frie bevægelighed, idet dette er en central del af de igangværende forhandlinger mellem EU og Det Forenede Kongerige. Ligeledes analyserede revisionen heller ikke den betydning, som folkeafstemningen i Schweiz i 2014 om immigration har. Når resultatet er omsat til schweizisk lovgivning, kommer det til at påvirke EU-arbejdstageres frihed til at flytte til Schweiz.

Bemærkninger

Del I - Kommissionen har indført værktøjer til at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed, men dens oplysninger om, hvordan arbejdskraftmobilitet fungerer i praksis, er ufuldstændige

13

Del I gennemgår de værktøjer, som Kommissionen har indført for at støtte arbejdstagere, der er interesserede i at flytte til eller allerede er flyttet til en anden medlemsstat. Den adresserer desuden de eksisterende hindringer for arbejdskraftmobilitet og Kommissionens foranstaltninger med henblik på at adressere disse. Endelig vurderer del I også de data, som Kommissionen har indsamlet om arbejdskraftmobilitetsstrømme og -mønstre og ubalancer på arbejdsmarkedet.

Kommissionen har etableret værktøjer til at informere borgere om deres rettigheder, men den er ikke klar over, hvor stor bevidstheden er om disse værktøjer på nuværende tidspunkt

14

Det er vigtigt, at oplysninger om vilkår og rettigheder er tilgængelige for de personer, der allerede arbejder i et andet land, og de personer, der søger arbejde i et andet land. Derudover skal de personer, som kan drage nytte af sådanne oplysninger, være klar over, at de eksisterer og er tilgængelige for dem.

15

Kommissionen giver borgere oplysninger om rettigheder og muligheder i forbindelse med arbejdskraftmobilitet gennem to specifikke hjemmesider: Dit Europa og Eures (jf. tekstboks 2).

16

Medlemsstaterne har desuden oprettet deres egne informationskilder til EU-borgere, der arbejder i landet, eller til de statsborgere i landet, der ønsker at arbejde i en anden medlemsstat. Sådanne systemer kan støttes af offentlige myndigheder, fagforeninger eller andre organer (jf. tekstboks 3).

17

Kommissionen måler brugertilfredsstillelse for både Dit Europa og Eures. I 2016 bedømte 64 % af de besøgende på Dit Europa hjemmesiden som et godt eller fremragende værktøj, 25 % som tilfredsstillende og 5 % som dårlig eller meget dårlig. Af dem, der brugte Euresportalen, var 40 % enige i, at Eures er let at finde, og at de ville benytte tjenesten igen.

18

Kommissionen måler brugertilfredsheden, men den har ikke målt EU-borgernes bevidsthed om nogen af systemerne. Behovet for at skabe bevidsthed afspejles i resultaterne af Kommissionens rapport fra 2017⁸, der viser, at dem, der allerede bruger Eures, fandt siden via internetsøgning eller ved en tilfældighed.

Kommission har oprettet systemer til at rapportere forskelsbehandling, som strider mod med den frie bevægelighed, men en sådan forskelsbehandlings omfang på EU-plan er stadig ukendt

19

Arbejdstagere skal være opmærksomme på deres rettigheder og have mulighed for at anmelde forskelsbehandling, som strider mod arbejdskraftens frie bevægelighed. En forståelse af omfanget og typerne af forskelsbehandling, der finder sted, er nødvendig for effektivt at kunne bekæmpe dem.

20

Solvit er Kommissionens system, som borgerne kan bruge til at klage over uretfærdige regler eller over beslutninger truffet af nationale offentlige administrationer. I 2016 behandlede Solvit 2 414 sager, der alle vedrørte aspekter af det indre marked. Én klagekategori vedrører arbejdskraftens frie bevægelighed, men andre kategorier kan indirekte vedrøre fri bevægelighed. Disse indbefatter anerkendelsen af erhvervskompetencegivende eksamensbeviser, socialsikring og familiemedlemmers adgang til uddannelse. I 2016 vedrørte 34 sager arbejdstageres frie bevægelighed.

21

Siden 2010 har Kommissionen indledt 33 retssager mod medlemsstater om den frie bevægelighed og 21 om socialsikringsspørgsmål, der indirekte har en indvirkning på disse rettigheder.

22

I betragtning af de 11,3 millioner tilflyttere i den arbejdsdygtige alder er antallet af sager hos Solvit og antallet af overtrædelsesprocedurer meget lavt.

23

Udover Solvit har nogle medlemsstater oprettet deres egne specifikke systemer, hvor borgere kan anmelde og behandle tilfælde af forskelsbehandling. F.eks. kan udenlandske arbejdstagere i Luxembourg kontakte det nationale arbejdstilsyn, som kan følge op på klagen. I andre medlemsstater som Tyskland kan arbejdstagere henvende sig på informationskontorer, der drives af fagforeninger, og som har specialiserede forligsmænd, der kan overtage klagen og indbringe den for de nationale myndigheder eller direkte kontakte arbejdsgiveren med henblik på et forlig.

24

Ud over sit eget Solvit-system og netværket af juridiske eksperter via Dit Europa - Råd & Vink, har Kommissionen begrænset kendskab til sager, der rejses på nationalt plan, da disse ikke rutinemæssigt indberettes til Kommissionen. Derfor kender Kommissionen ikke det fulde omfang af forskelsbehandling, som strider mod den frie bevægelighed. I henhold til et direktiv fra 2014⁹ havde medlemsstaterne indtil 2016 til at udpege organer til fremme, analyse, overvågning af og støtte til ligebehandling af arbejdstagere i Unionen og deres familiemedlemmer. Disse udpegede organer skal udføre undersøgelser om og analyser af uberettigede begrænsninger af og hindringer for udøvelsen af retten til fri bevægelighed og om forskelsbehandling på baggrund af nationalitet.

Kommissionen har truffet foranstaltninger, der behandler andre begrænsninger af arbejdskraftmobiliteten, men nogle hindringer vedbliver

25

Arbejdstagere kan også stå over for hindringer for at flytte, der kan påvirke deres arbejdskraftmobilitet (f.eks. anerkendelsen af kvalifikationer), selvom de ikke udgør et brud på deres rettigheder.

26

"De vanskeligheder, de [EU-borgere, som ønsker at flytte eller faktisk flytter,] står over for, er en del af forklaringen på, hvorfor den geografiske mobilitet mellem EU's medlemsstater er forblevet på et forholdsvis lavt niveau: Ifølge tal om arbejdsstyrken i EU i 2011 var blot 3,1 % af de europæiske borgere i den erhvervsaktive alder […] bosat i et andet EU-land end deres eget"¹⁰.

27

Tabel 2 viser de hindringer, der almindeligvis identificeres i Kommissionens dokumenter, og som er til hinder for arbejdskraftmobiliteten, sammen med Kommissionens foranstaltninger og vores vurdering af effektiviteten af de trufne foranstaltninger. Tabellen viser, at Kommissionen har truffet foranstaltninger for at overvinde disse hindringer for arbejdskraftmobiliteten. Men set fra en europæisk arbejdstagers synspunkt, der ønsker at arbejde i en anden medlemsstat, er de ikke altid effektive. Det er stadig en udfordring for Den Europæiske Union at overvinde disse hindringer. Disse resterende hindringer er blevet sat i perspektiv af Unionens arbejdskraftmobilitets uudnyttede potentiale: I 2014 viste tilgængelige undersøgelsesdata, at ca. 2,9 millioner EU-borgere ønskede at flytte inden for de efterfølgende 12 måneder, men at kun lige over én million arbejdstagere gjorde det.

Tabel 2

Hindringer for arbejdskraftmobiliteten, Kommissionens foranstaltninger og disses effektivitet

Hindringer	Ansvar	Har Kommissionen truffet foranstaltninger?	Eksempler på trufne foranstaltninger	Er hindringen for arbejdskraftmobiliteten adresseret effektivt?
Mangel på oplysninger om de juridiske rettigheder til arbejdstageres frie bevægelighed	Europa-Kommissionen	Ja	Kommissionen har oprettet: Dit Europa Eures Solvit	Ja
Mangel på tilstrækkelige oplysninger om jobmuligheder	Europa-Kommissionen og medlemsstaterne	Ja	Kommissionen driver "Eures - Den Europæiske Portal for Jobmobilitet" i samarbejde med den nationale offentlige arbejdsformidling, portalen indeholder generelle oplysninger om nationale arbejdsmarkeder og giver en direkte adgang til ledige stillinger.	Ikke fuldt ud adresseret Den Europæiske Portal for Jobmobilitet Eures indeholder ikke alle nationale ledige stillinger, og jobbeskrivelserne for de ledige stillinger er ofte ufuldstændige (jf. punkt 51-57).
Forskelle for så vidt angår social sikring	Europa-Kommissionen og medlemsstaterne	Ja	Kommissionen foreslog i december 2016 som en del af sin pakke om arbejdskraftens mobilitet en revision af den nuværende forordning 883/2004 og gennemførselsforordningen hertil, idet der lægges vægt på at forbinde udbetalingen af ydelser tættere til den medlemsstat, der opkrævede socialsikringsbidrag. Dette ville gøre systemet mere retfærdigt.	Ikke fuldt ud adresseret Medlemsstaterne lægger i øjeblikket mere vægt på supplerende pensionsindtægt som et supplement til grundlæggende nationale pensionsordninger. Direktiv 98/49/EF om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende dækker ikke mulighederne for at overføre supplerende pensionsrettigheder, f.eks. muligheden for at overføre sådanne pensionsrettigheder, hvis man flytter til en anden medlemsstat (dette er dog allerede muligt med nationale pensionsordninger). Den manglende mulighed for at overføre pensionsrettigheder kan fungere som en alvorlig dæmper for arbejdstagernes mobilitet.
Anerkendelse af erhvervskompetencegivende og akademiske eksamensbeviser	Europa-Kommissionen og medlemsstaterne	Ja	Automatisk anerkendelse af universitetsbeviser Oprettelse af en europæisk ramme for lovregulerende erhverv Det europæiske erhvervspas (EPC) er et redskab, der skal gøre anerkendelse lettere, og som blot har været tilgængeligt siden 18. januar 2016.	Ikke fuldt ud adresseret Rapporten om arbejdskraftmobilitet fra 2016 konstaterer, at anerkendelsen af erhvervsadgangsgivende eksamensbeviser fortsat er en betydelig hindring for mobilitet.

Bemærk: Mere udførlige oplysninger om de trufne foranstaltninger, og hvordan vi foretog vurderingen, er indeholdt i bilag I i denne rapport.

Kilde: Revisionsretten.

28

Det følgende eksempel i tekstboks 4 viser hvilken type foranstaltninger, Kommissionen har truffet, og hvorfor de ikke er fuldt ud effektive.

Kommissionen overvåger strømme og mønstre i arbejdskraftmobiliteten, men de data, der er til rådighed i medlemsstaterne, kan anvendes bedre med henblik på at forstå ubalancerne på arbejdsmarkedet

29

Indsamling af data af god kvalitet om strømme og mønstre i arbejdskraftmobiliteten er nødvendig for at støtte beslutningstagning i forbindelse med arbejdskraftmobilitet, såvel på nationalt plan som EU-plan.

30

EU's arbejdsstyrkeundersøgelse indeholder de mest omfattende europæiske data fra husstandsundersøgelser om arbejdsmarkedsdeltagelse for personer, som er 15 år eller ældre. Arbejdsstyrkeundersøgelsen er den vigtigste datakilde, som Kommissionen anvender til at overvåge arbejdskraftsbevægelsesmønstre¹¹. Den årlige rapport om arbejdskraftmobilitet bygger hovedsageligt på data fra arbejdsstyrkeundersøgelsen og giver aggregerede data om det samlede antal og strømme. Hvert år omfatter rapporten et fokus på forskellige emner. I 2016 var der blandt andet fokus på grænseoverskridende arbejdstagere og tilbagevendensmobilitet.

31

Med hensyn til overvågning af arbejdskraftmobilitet har arbejdsstyrkeundersøgelsen nogle begrænsninger, hvilket Kommissionen anerkender¹²:

• Kun i 12 medlemsstater er det obligatorisk at svare på undersøgelsen, og ikke-besvarelsesprocenten blandt udlændinge vides at være meget høj, navnlig på grund af sprogproblemer.
• I mange medlemsstater kan nyligt ankomne udlændinge eller korttidsansatte ikke indgå i undersøgelsen, eftersom arbejdsstyrkeundersøgelsen i overensstemmelse med internationale anbefalinger om folketællinger kun dækker personer, der har opholdt sig et år eller mere.
• Den lille stikprøvestørrelse i mange lande mindsker muligheden for at analysere dataene efter nationalitet.

32

I 2005 identificerede Kommissionen behovet for ud over arbejdsstyrkeundersøgelsen at forbedre oplysninger om strømme i arbejdskraftmobiliteten mellem EU-medlemsstater. Kommissionen udarbejder et årligt kompendium med relevante datakilder, der er tilgængelige i medlemsstaterne. I 2016 rapporterede næsten alle lande, at den måde, hvorpå de indsamler data om udenlandske statsborgere, som enten er i beskæftigelse eller registreret som jobsøgende, er centraliseret. Nogle arbejdsstyrkeundersøgelser indsamler data, der beskriver EU-arbejdstagernes individuelle "profil", f.eks. det tyske system, der omfatter oplysninger om: profession/beskæftigelse, typen af det udførte arbejde og arbejdstagerens uddannelse. Men det har dog vist sig at være svært at bruge sådanne data, da de ikke er sammenlignelige medlemsstaterne imellem.

33

I 2010 indledte Kommissionen projektet "Monitoring labour market developments in Europe". Det havde som formål at indsamle ajourførte oplysninger om ledige stillinger, der også skulle fungere som et redskab til tidlig varsling om flaskehalse og misforhold på tværs af arbejdsmarkeder i EU. Databegrænsninger, f.eks. den begrænsede mængde af sammenlignelige data om ledige stillinger efter medlemsstat, gjorde dette svært at opnå. Formålet blev yderligere afspejlet i 2016 Eures-forordningen¹³, der kræver, at medlemsstaternes nationale arbejdsprogrammer tager hensyn til data om mobilitetsstrømme og -mønstre samt dataanalyse af eksisterende prognoser om mangel på og overskydende arbejdskraft. Kommissionens rapport fra 2016¹⁴ indeholder detaljerede oplysninger vedrørende forskning om mangel på og overskydende arbejdskraft og undersøger den mulige tilpasning mellem mangel og overskud på tværs af landene.

34

Vi konstaterede, at medlemsstaterne er på forskellige stadier for så vidt angår kvaliteten og dybden af oplysninger om ubalancer med hensyn til færdigheder og arbejdskraft og disses omfang. Af de besøgte lande frembringer Tyskland og Storbritannien data, der er mere omfattende end dem, Kommissionen kan frembringe, hvilket bilateralt muligvis også gør sig gældende for arbejdsformidlinger i andre medlemsstater (jf. tekstboks 5). Kommissionens rapport fra 2016 anerkender også behovet for at forbedre indsamlingen af sådanne data på tværs af alle medlemsstater. I undersøgelsen var blot 13 af de 26 arbejdsformidlinger, der indgav data, i stand til at levere oplysninger om manglen og overskuddets omfang på deres nationale arbejdsmarkeder. På det tidspunkt, hvor vi afsluttede vores revision, var der fortsat et omfattende arbejde i gang med vurdering af færdigheder og mangel på og overskud af arbejdskraft på tværs af medlemsstaterne.

Del II - Svagheder i udformningen og overvågningen af EU-finansierede foranstaltninger til fremme af arbejdskraftmobiliteten

35

Denne del af rapporten gennemgår EU-finansieringens effektivitet hvad angår fremme af arbejdskraftmobiliteten. De programmer, der er tilgængelige til disse formål, er ESF og EaSI-programmet. Vi analyserede de finansielle tildelinger til begge fonde og komplementariteten mellem ESF- og EaSI-mål. Vi undersøgte yderligere, om disse programmer støtter arbejdskraftmobiliteten effektivt, og hvordan sådanne aktiviteter overvåges.

36

Vi gennemgik to af EaSI-Eures-aktiviteternes elementer: Euresprojekter forvaltet af grænseoverskridende partnerskaber hvad angår deres opbygning og performanceovervågning og Euresportalen for jobmobilitet, navnlig dens effektivitet med hensyn til at bringe jobsøgende og ledige stillinger sammen.

Den samlede EU-finansiering vedrørende arbejdskraftens mobilitet er ukendt, og komplementaritet mellem fondene sikres ikke

37

Når EU-midler finansierer aktiviteter, der adresserer en vigtig prioritet som arbejdskraftmobilitet, skal Kommissionen sikre, at midlerne kan identificeres og overvåges. Når der er flere EU-midler til rådighed, skal deres komplementaritet sikres.

38

Figur 5 angiver, hvordan EU-programmer, der er relevante for arbejdskraftmobiliteten, kan sammenlignes med hensyn til finansielle vilkår. ESF er potentielt det primære instrument til at fremme beskæftigelsen, som arbejdskraftmobiliteten er en del af. Under et af ESF's tematiske mål, målet "Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet" (det såkaldte "TO 8"), og dets relaterede investeringsprioritet om modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, herunder gennem aktioner, som fremmer arbejdskraftmobilitet (den såkaldte "IP 7"), kan medlemsstaterne programmere aktiviteter relateret til arbejdskraftmobilitet. Det fremgår af figuren, at de ESF-midler, der er tilgængelige for medlemsstaterne under TO 8, med 27,5 milliarder euro til at adressere arbejdskraftmobilitet er betydeligt større end de 919 millioner euro i EaSi-programmet, navnlig Eures-aksen med 165 millioner euro, der også er afsat til at håndtere spørgsmål om arbejdskraftmobilitet.

39

Under den nuværende programperiode 2014-2020 for ESF kan medlemsstaterne planlægge deres nationale aktiviteter vedrørende Eures (f.eks. medarbejder- og IT-udgifter i deltagende arbejdsformidlinger) og udviklingen af specifikke mobilitetsordninger og -strategier på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på tværs af grænser. Kommissionen præsenterede denne nye tilgang for medlemsstaterne i 2013 og lagde vægt på at opnå bedre funktionsdygtighed for arbejdsmarkedet ved at fremme arbejdstageres geografiske mobilitet på et transnationalt plan¹⁶.

40

Under godkendelsen af de operationelle ESF-programmer i 2013/2014 overvågede Kommission ikke, i hvor stort omfang medlemsstaterne rent faktisk planlagde foranstaltninger til at adressere arbejdskraftmobiliteten. I et forsøg på at indsamle sådanne oplysninger sendte Kommissionen i september 2015, efter at have godkendt de underliggende operationelle ESF-programmer, en spørgeundersøgelse til medlemsstaterne med henblik på at indhente data om størrelsen af det planlagte ESF-budget for Eures-foranstaltninger og foranstaltninger til arbejdskraftmobilitet i EU. Det var dog kun 15 medlemsstater, der svarede. 12 af disse svarede, at de ville støtte Eurestjenesterne gennem ESF. For så vidt angår de finansielle midler allokeret hertil konkluderede undersøgelsens bedømmer, at det på grund af meget forskellige svar og stor uensartethed i angivelsen af udgifter pr. år eller i alt ikke er muligt at sammenligne datasættet modtaget fra de 15 lande. Tekstboks 6 viser måder, hvorpå individuelle medlemsstater bruger ESF til sådanne formål.

41

I ESF's opbygning er arbejdskraftmobilitet i EU ikke blevet defineret som en særskilt investeringsprioritet¹⁷, og den er heller ikke blevet øremærket på nogen anden måde. Det kan derfor ikke fastslås, hvilke ESF-budgetter der reelt er tildelt til Euresforanstaltninger eller arbejdskraftmobilitet i de 28 medlemsstater, og det er derfor ikke muligt at klarlægge, hvilke midler der er brugt til hvilke formål.

42

Vi gennemgik de operationelle ESF-programmer for de besøgte medlemsstater, og vi var ikke i stand til at fastslå, hvor mange midler der var blevet tildelt til at støtte arbejdskraftmobiliteten. Ud fra gennemgangen og vores besøg i medlemsstaterne fastslog vi, at det ikke var en prioritet for medlemslandene at planlægge foranstaltninger til arbejdskraftmobilitet under ESF. I Rumænien blev der lagt vægt på at stimulere tilbagevendensmobilitet, da den konstante strøm af arbejdstagere væk fra Rumænien havde skabt mangel på arbejdskraft på nogle af økonomiens nøgleområder (jf. tekstboks 7)

43

Den underliggende forordning, der definerer horisontale regler for alle europæiske struktur- og investeringsfonde ("ESI-fondene", der også omfatter ESF)¹⁸, kræver koordination af og komplementaritet mellem ESI-fondene og andre EU-fonde. Den underliggende EaSI-forordning kræver også, at aktiviteter, der gennemføres under EaSI-programmet, "er i overensstemmelse med og supplerer andre EU-tiltag, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde"¹⁹. Men som det fremgår af figur 6 dækker både EaSI-programmet og ESF meget ens foranstaltninger til at adressere sammenlignelige målsætninger i relation til arbejdskraftmobilitet. Begge fonde adresserer eller kan adressere arbejdskraftmobilitet på transnationalt plan og forudse specifikke foranstaltninger til fremme af mobilitet, herunder støtte til samarbejde mellem relevante institutioner.

Grænseoverskridende partnerskaber fremmer arbejdskraftmobiliteten, men der er mangler for så vidt angår grænseoverskridende partnerskabsprojekters udformning og rapportering om effektivitet.

44

Grænseoverskridende EaSI-Eures-partnerskaber håndterer arbejdskraftmobiliteten. De involverer partnere fra mindst to deltagende medlemsstater (eller associerede lande), normalt den nationale offentlige arbejdsformidling, men også andre aktører såsom arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger eller andre regionale sammenslutninger. Under EaSI-Eures kan grænseoverskridende partnerskaber ansøge om projektfinansiering til deres aktiviteter på årsbasis. Tekstboks 8 viser et eksempel på et grænseoverskridende partnerskab, der er finansieret af EaSI-Eures.

I ansøgningsfasen fastsætter få projekter de forventede kvantitative resultater.

45

Vi gennemgik 23 grænseoverskridende partnerskabsprojekter (11 fra 2015 og 12 fra 2016²⁰), og vores projektvurdering indgår i bilag II. Vi kunne konstatere, at de aktiviteter, som var finansieret og godkendt af Kommissionen som en del af en årlig proces, ofte var en gentagelse af forrige års aktiviteter. Oftest bestod aktiviteterne i at organisere konferencer og jobmesser, workshops, kurser i udformning af CV og sprogkurser. Mere innovative løsninger bestod bl.a. af brug af sociale medier (Facebook, Linkedin, Twitter) og at skabe kontakt til universiteter. Sådanne innovative løsninger planlægges sjældent.

46

Vi konstaterede, at 21 projektansøgninger indeholdt en kvalitativ beskrivelse af deres kontekst, f.eks. en beskrivelse af mobilitetsstrømmene eller rationalet for grænseoverskridende mobilitet i den givne region. Men blot ni projekter havde defineret en kvantitativ basislinje med tal, der kan anvendes til at måle fremskridt (figur 7). Yderligere fire projekter hvert år frembragte statistikker, der kunne anvendes som en kvantitativ basislinje til at måle fremskridt, men de blev ikke udelukkende brugt til dette formål.

47

Tilskudskontrakten for projekter kræver indsamling og forelæggelse af oplysninger for så vidt angår output og resultater af foranstaltningerne. På trods af dette viste vores gennemgang, at kun 16 af de udvalgte 23 projekter havde definerede outputmål (f.eks. antallet af deltagere på jobmesser organiseret af det grænseoverskridende partnerskabsprojekt), og kun ni projekter havde definerede resultater (oftest antallet af jobformidlinger). For nogle projekter var der ikke en umiddelbar sammenhæng mellem output og resultater, da outputmålene var fastsat, men de forventede resultater ikke var blevet defineret. Mellem 2015 og 2016 identificerede vi en forbedring i fastsættelsen af resultatmål - i 2015 havde kun 18 % af projekterne resultatmål, og i 2016 var tallet steget til 58 %.

48

Tekstboks 9 viser de forskellige praksis inden for de projekter, vi vurderede, hvad angår opbygning og præstationsovervågning.

EaSI-overvågningssystemet gør det ikke muligt for aktuelle resultater fra grænseoverskridende partnerskabsprojekter at blive aggregeret på programplan

49

Kommissionen overvåger aktiviteter i grænseoverskridende partnerskabsprojekter ved hjælp af en standardskabelon til rapportering, som den enkelte projektkoordinator skal bruge. Rapporten indeholder en kvalitativ og kvantitativ del. Den kvantitative del indsamler ikke output eller resultater, der har betydning for arbejdskraftmobiliteten. Mange projektkoordinatorer bruger den kvalitative del af rapporten til at forklare output og nogle gange resultater, men en sådan forklaring er ikke et krav. Der mangler derfor sammenhæng og konsekvens, hvilket gør det svært at aggregere output og resultater.

50

I 2016 indførte Kommissionen yderligere en rapporteringsskabelon til grænseoverskridende partnerskabsprojekter. I den nye skabelon påkræves data, som vi for de besøgte projekters vedkommende kunne konstatere ikke kunne indhentes på grund af nyligt ansøgte statistiske klassifikationer. Desuden stammer nogle af de data, som er påkrævet i den nye skabelon, ikke fra selve det grænseoverskridende partnerskabsprojekt, men fra det månedlige spørgeskema, som Kommissionen sender til alle Eures-rådgivere i EU. Dette gør rapporteringen for individuelle projekter mindre pålidelig, da dataene ikke kommer fra projektaktiviteterne. I det store hele skal de skridt, der er taget for at forbedre den efterfølgende overvågning, finjusteres yderligere.

Kommissionen tager sigte på at gøre Eures-portalen for jobmobilitet til et egentligt europæisk jobformidlings- og rekrutteringsværktøj, men dette er et vanskeligt mål at nå

51

Euresportalen sætter jobsøgende i stand til at finde oplysninger om arbejdsmarkederne i andre medlemsstater og få adgang til stillingsopslag fra alle EU- og EFTA-landene via Euresportalen for jobmobilitet. På samme måde sætter den arbejdsgiverne i stand til at gøre jobsøgende i andre lande opmærksomme på deres ledige stillinger. Portalen drives af Kommissionen²¹.

Dækningen af jobmuligheder er lav på Eures-portalen for jobmobilitet

52

Med sit forslag til reform af Eures i 2016 (Forordning (EU) 2016/589) erklærede Kommissionen, at "for at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed bør alle ledige stillinger, som offentliggøres gennem offentlige arbejdsformidlinger og andre Euresmedlemmer […] offentliggøres på Euresportalen." En ufuldstændig pulje af ledige stillinger på EU-plan var en af Eures' primære begrænsninger, som Kommissionen identificerede i 2014.

53

De undersøgelsesdata, vi har fået fra de nationale koordineringsbureauer, viser, at over 90 % af de ledige stillinger i de offentlige arbejdsformidlinger i 11 medlemsstater også var opslået på jobmobilitetsportalen Eures i 2016. I modsætning hertil opslog fire medlemsstater mindre end 20 %, som det fremgår af figur 8. Generelt bliver en betydelig del af de ledige stillinger i de offentlige arbejdsformidlinger ikke opslået på Eures' jobmobilitetsportal.

54

Vi analyserede undersøgelsesdataene fra koordineringsbureauerne for at sammenligne, hvor stor en andel af de ledige stillinger, der var slået op i nationale offentlige arbejdsformidlinger, som også blev slået op på Eures i henholdsvis 2015 og 2016. For så vidt angår 13 medlemsstater var andelen forblevet den samme eller steget, men for ni medlemsstater var andelen faldet. Det kan ud fra de data, der er angivet i figur 9, anslås, at andelen af ledige stillinger i de offentlige arbejdsformidlinger, som også blev opslået på Eures' jobmobilitetsportal, samlet set faldt med 15 % mellem 2015 og2016.

55

Forordning (EU) 2016/589 tillod også medlemsstaterne at give arbejdsgiverne muligheden for at undlade at offentliggøre en ledig stilling på Eures' jobmobilitetsportal "efter arbejdsgiverens objektive vurdering af kravene til den pågældende stilling, dvs. specifikke færdigheder og kompetencer, der er påkrævet for at kunne udføre arbejdsopgaverne på passende vis, som arbejdsgiveren anfører som den eneste begrundelse for at undlade at offentliggøre den ledige stilling". I de medlemsstater, vi besøgte, forklarer dette i de fleste tilfælde, hvorfor antallet af ledige stillinger på Eures er betydeligt lavere end antallet på de nationale offentlige arbejdsformidlingers portaler. Arbejdsgiveren kan blot undlade at offentliggøre sine ledige stillinger på Eures, uden at yderligere begrundelse er nødvendig.

56

Men selv hvis de offentlige arbejdsformidlinger opslog alle ledige stillinger, som findes i deres særlige nationale database, på Eures' jobmobilitetsportal, ville det stadig kun udgøre en lille del af alle ledige stillinger på arbejdsmarkedet. I Luxembourg udgør de ledige stillinger i de nationale offentlige arbejdsformidlingers database f.eks. kun 18 % af alle årlige rekrutteringer på arbejdsmarkedet. De ledige stillinger fra luxembourgske arbejdsgivere, der opslås på Eures-jobportalen, udgør kun 4 % af disse årlige rekrutteringer.

57

I en nylig undersøgelse²² erklærede kun 36 % af de brugere, der bruger mindst 1 af de 11 forskellige EU-hjemmesider, som beskæftiger sig med færdigheder og beskæftigelse og er rettet mod borgere, at de højst sandsynlig ville bruge Eures, hvis de skulle søge arbejde i et andet land. Udover denne feedback fra slutbrugerne mener 10 ud af 27 nationale koordineringsbureauer, der svarede på vores undersøgelse, at Eures som en jobformidlingsportal til jobsøgende eller som en jobportal for arbejdsgivere er mindre effektiv end deres systemer hos den offentlige arbejdsformidling.

Der er huller i de oplysninger om opslåede ledige stillinger, som de jobsøgende har adgang til

58

Vi forsøgte at forstå de praktiske vanskeligheder, som jobsøgende står overfor, når de bruger Euresportalen, og vi analyserede stillingsopslagene ved hjælp af bestemte benchmarks, som vi mente var nyttige i enhver jobsøgning. Vi valgte to erhverv: " elektroingeniør/elektronikmekaniker" og "plejemedarbejder". Samlet valgte vi tilfældigt 50 ledige stillinger til gennemgang for hvert erhverv, der var slået op på Eures på tværs af ni lande. Gennemgangen viste, at der stadig er mulighed for at forbedre de oplysninger, der er tilgængelige for jobsøgende. F.eks. indeholdt 39 stillingsopslag ikke en ansøgningsfrist, 28 tilvejebragte ikke oplysninger om det nødvendige uddannelsesniveau, 26 definerede ikke stillingens nødvendige kvalifikationsniveau, 44 nævnte end ikke en tiltrædelsesdato for den offentliggjorte stilling, 33 oplyste ikke om arbejdstimer pr. uge, og 35 omfattede ingen detaljer vedrørende løn.

Overvågningen af jobformidlinger opnået gennem Eures-netværket er upålidelig, selvom det er en grundlæggende præstationsindikator for EaSI

59

Måling af jobformidlinger opnået gennem anvendelse af EaSI-Eures-netværket er en måde at måle dets effektivitet på. Ifølge Kommissionen resulterede Euresrådgivernes vejledning i 2016 i 28 934 jobformidlinger. Dette tal angiver, at 3,7 % af det samlede antal henvendelser fra en jobsøgende hos en Euresrådgiver har resulteret i en jobformidling.

60

Disse data indsamles af Kommissionen, der henvender sig direkte til Euresrådgiverne via en månedlig undersøgelse. Der er problemer med dataenes nøjagtighed: Gennemsnitligt vender 60 % af rådgiverne tilbage, og deres feedback er baseret på individuelle skøn, der ikke underbygges yderligere. Da vi under vores besøg interviewede de nationale koordineringsbureauer, kunne de ofte ikke bekræfte de tal, som Kommissionen bruger i de offentligt tilgængelige overvågningsdokumenter. Med henblik på at indsamle mere pålidelige data til at måle EaSI-Eures-aktiviteternes præstation krævede reformen af Eures i 2016 også, at Kommissionen foreslår detaljerede specifikationer for indsamling og -analyse af data for at overvåge og evaluere, hvordan Euresnettet fungerer²³.

61

Af de 27 nationale koordineringsbureauer, vi undersøgte, svarede blot 3, at de var i stand til at måle jobformidlinger. De to primære hindringer for dette er:

• Arbejdsgivere kan tilbagetrække stillingsopslag uden at give besked herom, hvis stillingen er blevet besat af en Eures-jobsøgende (21 medlemsstater erklærede dette).
• Der er ikke nogen systematisk opfølgning på de stillingsopslag, der slås op på Eures (stillingsopslagene lukkes f.eks. efter en bestemt standardtid) (16 medlemsstater).

De nationale koordineringsbureauer i både Det Forenede Kongerige og Tyskland måler ikke længere en sådan indikator for deres egne databaser med ledige stillinger, men måler i stedet effektiviteten i forhold til en resultatindikator som arbejdsløshedsprocenten. Kommissionen gennemgår i øjeblikket præstationsmålingssystemet for Eures, herunder dets præstationsindikatorer, men har til hensigt at bevare arbejdsformidlingsindikatoren. For at være pålidelig skal den overvinde ovennævnte udfordringer.

Konklusioner og anbefalinger

62

Vi konkluderer samlet set, at Europa-Kommissionen har indført flere værktøjer for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed. Men de kan forbedres. Desuden kan EU-finansierede foranstaltninger til fremme af arbejdskraftmobiliteten under ESF ikke identificeres, eller også kan deres effektivitet ikke overvåges på hensigtsmæssig vis hvad angår EaSI-programmet.

63

Kommissionen tilvejebringer en række værktøjer til at informere arbejdstagere om deres rettigheder. Men det er ukendt, i hvor stort et omfang borgerne er bevidste om disse værktøjer. Arbejdstagerne kan rapportere sager om forskelsbehandling, som strider mod den frie bevægelighed, via flere kanaler, men et fuldstændigt overblik over sådanne sager eksisterer ikke. Andre restriktioner for den frie bevægelighed eksisterer forsat på trods af foranstaltninger iværksat af Kommissionen (jf. punkt 14-28).

64

Arbejdsstyrkeundersøgelsen er Kommissionens primære instrument til at indsamle data om arbejdskraftmobilitet, men den giver ikke det fulde billede af strømme af og mønstre for arbejdskraftmobilitet. Der eksisterer bedre data i medlemsstaterne, men man er stadig i gang med at indsamle sammenlignelige data på EU-plan med henblik på at fremme arbejdskraftmobiliteten (jf. punkt 29-34).

65

EU-finansieringen kan støtte arbejdskraftmobiliteten gennem ESF- og EaSI-programmet. Ligheden mellem de respektive mål gør komplementariteten mellem dem til en udfordring. Kommissionen er ikke klar over, hvordan ESF af alle medlemsstater bruges til at fremme arbejdskraftmobilitet. EaSI-rammen for overvågning har nogle svagheder. Midlerne, der bruges i EaSI-programmet, har haft lille virkning hvad angår registrerede jobformidlinger sammenlignet med antallet af tilflyttere (jf. punkt 35-50).

66

Euresportalen kan kun udvikles til et egentligt europæisk jobformidlingsværktøj, hvis mangler såsom den lave andel af ledige stillinger, der slås op på den, adresseres (jf. punkt 51-60).

67

Vi anbefaler derfor:

Anbefaling 1 - Måling af EU-borgernes bevidsthed om eksisterende værktøjer vedrørende tilvejebringelse af oplysninger om arbejdskraftens frie bevægelighed og om indberetning af forskelsbehandling

1. Kommissionen bør undersøge borgernes bevidsthed om Eures, Dit Europa og Solvit.
2. Når bevidsthedsniveauet kendes, bør Kommissionen og medlemsstaterne bruge disse data til på effektiv vis at målrette og fremme disse værktøjer.

Måldato for gennemførelsen: Juli 2018.

Anbefaling 2 - Bedre anvendelse af tilgængelige oplysninger for at identificere forskellige typer forskelsbehandling, som strider mod den frie bevægelighed

Kommissionen skal gøre mere brug af de lettilgængelige data i medlemsstaterne for at give et nøjagtigere billede af områder med forskelsbehandling, og hvordan disse varierer medlemsstaterne imellem. Sådanne oplysninger vil muliggøre mere målrettede foranstaltninger mod forskelsbehandling.

Måldato for gennemførelsen: December 2018.

Anbefaling 3 - Forbedring af indsamlingen og brugen af data om mønstre for og strømme af arbejdskraftmobilitet og om ubalancer på arbejdsmarkedet

Kommissionen skal sammen med medlemsstaterne forbedre indsamlingen af data om arbejdskraftmobilitet og dens sammenlignelighed, navnlig sammensætningen af de arbejdstagere, der flytter, samt potentialet for at arbejdskraftmobiliteten kan afhjælpe ubalancer på arbejdsmarkedet.

Disse analyser bør føre til en målrettet indgriben med henblik på at afhjælpe ubalancer i færdigheder og på arbejdsmarkedet. Disse skal udvikles i god tid inden den næste programperiode, så medlemsstaterne kan bruge dem til at tage beslutninger om fordelingen af midler til europæiske programmer såsom ESF.

Måldato for gennemførelsen: Marts 2020.

Anbefaling 4 - Forbedring af EU-finansieringens udformning, så der tages højde for arbejdskraftmobiliteten

Den nuværende arbejdskraftmobilitet håndteres særskilt gennem ESF-programmet og EaSI-programmet. Kommissionen bør vurdere, hvordan fordelingen af EU-midler kan forbedres med henblik på at sikre komplementaritet og bedre overvågning af EU-midlerne.

Måldato for gennemførelsen: Marts 2020 (under den nye flerårige finansielle ramme).

Anbefaling 5 - Forbedring af overvågningen af EaSI-Eures' effektivitet, navnlig hvad angår jobformidlinger

1. Kommissionen bør forbedre sin ramme for overvågning af de grænseoverskridende EaSI-Eures-partnerskabsprojekter, så der er en sammenhæng mellem mål, output og resultater i ansøgningsfasen. Dette ville forbedre overvågningsrapporteringen ved projektets afslutning og aggregeringen af resultater for de grænseoverskridende partnerskabsprojekter på programniveau.
2. Kommissionen bør styrke præstationsmålingssystemet for EaSI-Eures ved at give detaljerede specifikationer for dataindsamling og -analyse til medlemsstaterne, der på grundlag af disse skal sikre indsamling af pålidelige data om Eures-aktiviteter, navnlig jobformidlinger.

Måldato for gennemførelsen: Juli 2018.

Anbefaling 6 - Adressering af begrænsningerne ved Euresportalen for jobmobilitet

Medlemsstaterne bør håndtere de nuværende begrænsninger ved Euresportalen for jobmobilitet, så denne portal i 2018 bliver et egentligt europæisk jobformidlings- og rekrutteringsværktøj. Dette kan opnås ved:

1. at sikre, at en større del af ledige stillinger hos de offentlige arbejdsformidlinger opslås på Eures, hvilket indebærer, at medlemsstaterne skal vurdere under hvilke betingelser, arbejdsgivere kan afvise at opslå deres ledige stillinger på Eures;
2. at forbedre stillingsopslagenes kvalitet, hvilket indbefatter, at medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger sikrer, at kun stillingsopslag med omfattende oplysninger slås op på Euresjobportalen. Det kan f.eks. dreje sig om ansøgningsfrist, hvilken type stilling der udbydes, lønoplysninger og arbejdssted. Tilvejebringelse af disse oplysninger vil føre til bedre resultater for jobsøgende og arbejdsgivere.

Måldato for gennemførelsen: Juli 2019.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 24. januar 2018.

Glossar og forkortelser

Aktive arbejdstagere: Enhver person, der enten er beskæftiget eller arbejdsløs (definition i henhold til EU's arbejdsstyrkeundersøgelse).

Arbejdsdygtig alder: Alderen fra 15 til 64 år (klassifikation brugt af Eurostat). Bemærk, at Kommissionen i publikationer som rapporten om arbejdskraftens mobilitet justerer denne kategori til 20-64 år, og at det er den definition, der anvendes i denne rapport.

Arbejdskraftmobilitet: Alle EU-borgeres ret til fri bevægelighed som arbejdstager, som den er defineret i artikel 45 i traktaten om EU's funktionsmåde. Den omfatter arbejdstageres ret til bevægelighed og ophold, familiemedlemmers ret til indrejse og ophold og ret til at arbejde i en anden medlemsstat og blive behandlet på lige fod med statsborgerne i denne medlemsstat. I nogle lande finder begrænsninger anvendelse på borgere fra nye medlemsstater.

Arbejdsstyrkeundersøgelse: EU's europæiske stikprøveundersøgelse om husstande, der giver kvartalsvise og årlige data om erhvervsfrekvensen for personer på 15 år og derover.

Arbejdstager: Denne term omfatter såvel beskæftigede som de personer, der er registrerede som jobsøgende eller arbejdsløse borgere.

Basislinje: Formålet med basislinjer er at fastsætte en referenceværdi, der anvendes til at fastlægge mål og vurdere opfyldelsen af dem.

Beskæftigelse og social innovation (EaSI): Et EU-program, hvis "Eures"-akse tager sigte på at støtte aktiviteter, der på et retfærdigt grundlag fremmer arbejdstageres frivillige geografiske mobilitet og bidrager til bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet.

De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene): Over halvdelen af EU-finansieringen kanaliseres gennem de fem europæiske struktur- og investeringsfonde. De forvaltes af Kommissionen og EU-medlemsstaterne i fællesskab. Formålet med disse midler er af investere i jobskabelse og en europæisk økonomi og et europæisk miljø, der er bæredygtigt og sundt.

Delt forvaltning: En måde at gennemføre EU-budgettet på, hvor Kommissionen overdrager gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne, men stadig har det endelige budgetmæssige ansvar.

Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Eures): Det europæiske net af arbejdsmarkedsorganisationer tager sigte på at fremme arbejdstagernes fri bevægelighed i Unionen. Nettet udgøres af: Det Europæiske Koordineringsbureau (ECO), de nationale koordineringsbureauer (NCO'er), Eures-partnere og associerede Eures-partnere. Eures blev lanceret i 1993 og udveksler tilbud og ansøgninger om beskæftigelse samt tilvejebringer oplysninger om leve- og arbejdsvilkår. Den deler oplysningerne via en portal for jobmobilitet. Foruden EU-28-medlemsstaterne deltager Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz i dette net. Samlet er mere end 850 Euresrådgivere aktive i nettet, hvor de yder støtte og vejledning.

Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA): Den Europæiske Frihandelssammenslutning er en mellemstatslig organisation bestående af Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz og er oprettet med henblik på at fremme frihandel og økonomisk samarbejde mellem dens medlemmer, såvel i Europa som globalt.

Den Europæiske Socialfond (ESF): Den Europæiske Socialfond tager sigte på at styrke økonomisk og social samhørighed i den Europæiske Union ved at forbedre beskæftigelses- og jobmuligheder (primært gennem uddannelsesforanstaltninger), befordre et højt beskæftigelsesniveau og skabe flere og bedre jobs.

Det europæiske erhvervspas (EPC): er et elektronisk certifikat, der udstedes ved hjælp af den første onlineprocedure til anerkendelse af kvalifikationer på EU-plan.

Direkte forvaltning: En metode til at gennemføre EU-budgettet direkte via Kommissionens tjenestegrene.

Dit Europa: Et websted, som drives af Kommissionen, hvor man kan få hjælp til og rådgivning om EU-rettigheder for EU-borgere og -virksomheder (f.eks. vedrørende rejse, arbejde, indkøb, finansieringsmuligheder, drift af virksomhed og procedurer).

EU-28: Alle Unionens 28 medlemsstater.

Europa 2020-strategien: Den Europæiske Unions tiårige strategi for beskæftigelse og vækst blev lanceret i 2010 for at skabe betingelserne for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Fri bevægelighed: og fri opholdsret for EU-borgere blev indført med Maastrichttraktaten i 1992. Den gradvise udfasning af indre grænser under Schengen-aftalerne blev fulgt op af vedtagelsen af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Denne frihed er forskellig fra arbejdstageres fri bevægelighed.

Grænsearbejder: Enhver statsborger i EU eller EFTA, der arbejder i et andet EU- eller EFTA-land end det, hvor vedkommende bor.

Grænseoverskridende partnerskaber: er grupper af Euresmedlemmer og associerede partnere og støttes økonomisk af EaSI. Grupperne er engagerede i langsigtet samarbejde på tværs af medlemsstaterne for at støtte grænsearbejderes mobilitet. De omfatter regionale og lokale beskæftigelsestjenester, sociale partnere og andre organisationer (såsom handelskamre, fagforeninger, universiteter, lokale myndigheder, osv.) i mindst to tilgrænsende medlemsstater.

Langsigtet arbejdskraftmobilitet: betyder, at en person flytter til en anden medlemsstat for at arbejde i mindst ét år.

Mobile arbejdstagere ("tilflyttere"): EU-28-borgere, der med henblik på at søge arbejde eller blive integreret på arbejdsmarkedet på langsigtet eller permanent basis flytter til en anden medlemsstat eller et andet EFTA-land end deres statsborgerskabsland.

Nylige tilflyttere: Arbejdstagere, som har boet i et EU-land, der ikke er deres statsborgerskabsland, i op til 10 år.

Offentlige arbejdsformidlinger: Organisationer i medlemsstaterne, der er ansvarlige for at gennemføre aktive arbejdsmarkedspolitikker og levere beskæftigelsestjenester, som er i offentlighedens interesse. De er en del af relevante ministerier, offentlige organer eller offentligretlige selskaber.

Operationelt program (OP): Et operationelt program fastsætter medlemsstatens prioriteter og særlige målsætninger og beskriver, hvordan midlerne (EU-midler og national offentlig og privat medfinansiering) vil blive anvendt til finansiering af projekter i en given periode (normalt syv år). Projekterne skal bidrage til at opfylde et antal målsætninger, der er defineret på EU-plan. OP'er kan modtage finansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og ESF. Et OP udarbejdes af medlemsstaten og skal godkendes af Kommissionen, før der kan foretages betalinger fra EU-budgettet.

Output: Det, der er produceret eller opnået med de ressourcer, der er tildelt en intervention (f.eks. afholdte uddannelseskurser for unge arbejdsløse, antal opførte rensningsanlæg eller km anlagte veje).

Programperiode: Den flerårige ramme, inden for hvilken strukturfondenes og Samhørighedsfondens udgifter planlægges og afholdes.

Resultat: Programmets umiddelbare virkninger på modtagerne (f.eks. praktikanter, der er kommet i beskæftigelse, færre forurenende stoffer i renset spildevand eller kortere rejsetid).

Solvit: er Kommissionens system, som borgerne kan bruge til at klage over uretfærdige regler eller over beslutninger taget af medlemsstaternes myndigheder.

Tematisk mål: Et mål, som skal støttes af europæiske struktur- og investeringsfonde. Tematiske mål etablerer en forbindelse til strategiske mål på EU-plan.

Tilbagevendensmobilitet: eu-28-borgeres migrationsstrøm tilbage til deres statsborgerskabsland fra en anden medlemsstat.

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten - hvis speciale er udgiftsområderne investering i samhørighed, vækst og integration. Revisionsarbejdet blev udført under ledelse af George Pufan, medlem af Revisionsretten.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018

PDF	ISBN 978-92-872-9280-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/383460	QJ-AB-18-003-DA-N
HTML	ISBN 978-92-872-9320-6	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/72510	QJ-AB-18-003-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2018

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: http://europa.eu

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://op.europa.eu/da/web/general-publications/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se http://europa.eu/contact).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.