De europæiske miljøøkonomiske regnskaber: Nytteværdien for de politiske beslutningstagere kan forbedres

Resumé

I

De europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EEEA) er en vigtig datakilde til overvågning og evaluering af miljøpolitikker, f.eks. det syvende miljøhandlingsprogram, og fremskridt i retning af at nå FN's mål for bæredygtig udvikling. EEEA er en statistisk ramme bestående af et omfattende sæt af tabeller og regnskaber, der beskriver forholdet mellem miljøet og EU's økonomi.

II

Vi undersøgte, om Kommissionens udformning, forvaltning og anvendelse af de europæiske miljøøkonomiske regnskaber var hensigtsmæssig. Vores revision viste, at Kommissionen ikke i et langsigtet perspektiv har defineret sine behov for EEEA-data med hensyn til miljøpolitisk beslutningstagning. Kommissionen har ikke opstillet en oversigt over behovene for EEEA-data og heller ikke præciseret, hvilke indikatorer der er nødvendige. Selv om der findes en strategi for EEEA, manglede der en omfattende handlingsplan for gennemførelsen af målsætningerne. Vi konstaterede, at visse strategiske mål blev gentaget i de på hinanden følgende strategier i mere end 10 år.

III

Kommissionens og medlemsstaternes forslag om, hvorvidt EEEA-modulerne skulle være obligatoriske eller ej, var hovedsagelig baseret på dataenes tilgængelighed og modenhed samt overvejelser vedrørende den administrative byrde for medlemsstaterne, ikke på identificerede databehov. Kommissionen gennemførte EEEA-moduler uden en fuldstændig cost-benefit-analyse. EEEA-modulernes potentiale blev ikke udnyttet fuldt ud til overvågning af centrale miljøpolitikker.

IV

Når data stilles hurtigere til rådighed, er de mere nyttige. Vi konstaterede, at selv om Kommissionen offentliggjorde nogle data tidligere end krævet, udnyttede den ikke alle muligheder for at stille data hurtigere til rådighed. Der er ingen tidsplan for offentliggørelse med angivelse af, hvornår dataene bliver tilgængelige.

V

På grundlag af vores revisionsresultater anbefaler vi, at Kommissionen forbedrer:

1. sin strategiske ramme for EEEA-data
2. EEEA-modulernes relevans for den miljøpolitiske beslutningstagning
3. EEEA-dataenes aktualitet.

Indledning

01

Det er vigtigt, at de politiske beslutningstagere har ajourførte og pålidelige oplysninger for at kunne overvåge de økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt hen imod en bæredygtig udvikling. De miljøøkonomiske regnskaber er en statistisk ramme, som består af et omfattende sæt af tabeller og regnskaber. Disse regnskaber beskriver forholdet mellem miljøet og økonomien, f.eks. økonomiens indvirkning på miljøet.

02

På globalt plan har De Forenede Nationers Statistiske Kommission godkendt det miljøøkonomiske regnskabssystem som international statistisk standard for miljøøkonomisk regnskabsføring. Systemet anvender begreber, definitioner og klassifikationer, der er i overensstemmelse med De Forenede Nationers nationalregnskabssystem, som er udviklet af De Forenede Nationer, Kommissionen, Den Internationale Valutafond, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Verdensbanken. Dette gør det lettere at udarbejde internationalt sammenlignelige statistikker og regnskaber.

03

I 1994 fremlagde Europa-Kommissionen en første strategi¹ om "grønne nationalregnskaber". Siden da har Kommissionen samarbejdet med medlemsstaterne, FN og OECD om at analysere den mængde af statistiske data, der er til rådighed for "de europæiske miljøøkonomiske regnskaber" (EEEA). Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører EEEA under den europæiske strategi for miljøregnskaber i henhold til FN's system for miljøøkonomisk regnskabsføring.

04

I retsgrundlaget for EEEA² fastsættes der en fælles standard for indsamling, udarbejdelse, overførsel og evaluering af regnskaberne. Tabel 1 indeholder et sammendrag af de nuværende seks moduler. Kommissionen indsamler data til to yderligere moduler på et frivilligt grundlag – europæiske skovregnskaber samt miljøstøtte og lignende overførselsregnskaber. Den arbejder på at udvikle yderligere tre supplerende moduler – naturkapitalregnskaber/økosystemregnskaber, vandregnskaber og regnskaber for ressourceforvaltningsudgifter. EEEA omfatter data for 64 økonomiske aktiviteter plus husholdninger. Yderligere oplysninger om EEEA findes i bilag 1.

Kilde: Revisionsretten.

05

EEEA beskriver sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelsers andel af den samlede økonomi og størrelsen af produktionen og forbruget af naturressourcer og energi. I regnskaberne identificerer man f.eks. de mest forurenende aktiviteter eller de aktiviteter, der opbruger flest naturressourcer. Regnskaberne gør det muligt at identificere, hvad det koster at beskytte miljøet, og hvem der betaler for det. EEEA anvender og supplerer eksisterende miljøstatistikker (affald og skove) og økonomiske statistikker (dele af nationalregnskaber samt statistikker over offentlige finanser og erhvervslivet). Modulet for luftemissionsregnskaber kan f.eks. udledes af drivhusgasopgørelserne³ eller af energistatistikkerne.

06

EEEA kan give svar på spørgsmål som:

• Hvilke følger har vores nuværende produktions- og forbrugsmønstre for bæredygtigheden?
• Hvilke virkninger ville nye grønne afgifter have? Hvem bærer skattebyrden – producenterne (industrien) eller forbrugerne (husholdningerne)?
• Hvilke miljøbelastninger forårsages af vores handelsmønstre i tredjelande?
• Hvor mange personer arbejder inden for miljøbranchen og fremstiller miljørigtige varer og tjenesteydelser såsom vindmøller eller solpaneler?

07

De vigtigste brugere af EEEA er Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur. EEEA er f.eks. en nøglekilde til data, der bruges til at overvåge og evaluere miljøpolitikker, f.eks. EU's syvende miljøhandlingsprogram, og til at måle fremskridt i retning af at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne)⁴ (jf. figur 1). Af andre potentielle brugere af EEEA kan nævnes EU's medlemsstater og forskere.

08

Eurostat fremmer udviklingen og anvendelsen af EEEA. Alle medlemsstater udarbejder deres respektive regnskaber og fremsender hvert år EEEA-data til Kommissionen. Kommissionen vurderer regnskabernes kvalitet i henhold til kvalitetsprincipperne og -kriterierne for europæiske statistikker⁵ og yder metodologisk vejledning med henblik på at forbedre dataenes kvalitet og pålidelighed. Figur 2 sammenfatter de forskellige interessenters roller og ansvarsområder.

09

De europæiske miljøøkonomiske regnskaber er én ud af en række metoder, som Europa-Kommissionen anvender til at samle og undersøge oplysninger om miljøspørgsmål. Af andre metoder kan nævnes drivhusgasopgørelserne, øget brug af satellitbilleder, specifikke forskningsprojekter samt miljømodeller og økonomiske modeller, der udarbejdes af og for Det Fælles Forskningscenter. EEEA's stærke side er integrationen med de andre statistiske data, og især integrationen med de økonomiske data, som sætter de politiske beslutningstagere i stand til at vurdere samspillet mellem spørgsmål af miljømæssig og økonomisk karakter.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

10

EEEA er en vigtig informationskilde for miljøpolitikkerne. Derfor er kvaliteten og relevansen af EEEA af central betydning for at maksimere deres indvirkning. En vurdering af EEEA er særlig relevant nu, fordi der er indsamlet data til de første tre moduler af EEEA siden 2013 og til de næste tre moduler siden 2017. Nye moduler er under overvejelse på nuværende tidspunkt. En vurdering af de moduler, der er gennemført på nuværende tidspunkt, kan give mulighed for at tage ved lære af erfaringerne og anvende resultaterne ved udformningen af de nye moduler.

11

Formålet med revisionen var at vurdere, hvordan Kommissionen forvaltede udviklingen af EEEA, og hvorvidt regnskaberne opfylder behovene hos EU's politiske beslutningstagere. Vores overordnede revisionsspørgsmål var: "Var Kommissionens udformning, forvaltning og anvendelse af de europæiske miljøøkonomiske regnskaber hensigtsmæssig?". For at besvare dette spørgsmål vurderede vi følgende:

• Hvorvidt Kommissionen tog hensyn til behovene i Kommissionens tjenestegrene (især GD ENV, Det Fælles Forskningscenter og Eurostat) og Det Europæiske Miljøagentur ved udformningen og udviklingen af EEEA.
• Hvordan EEEA bruges til overvågning og evaluering af miljøpolitikker såsom EU's syvende miljøhandlingsprogram og til måling af fremskridt i retning af at nå målene for bæredygtig udvikling.
• Hvordan Kommissionen vurderede kvaliteten af medlemsstaternes EEEA-data, og hvorvidt der blev ydet rettidig metodologisk vejledning.

12

Vi indsamlede revisionsbevis gennem:

• undersøgelser af de på hinanden følgende europæiske strategier for miljøregnskaber, politikdokumenter, protokoller fra møder på forskellige niveauer og respektive støttedokumenter
• undersøgelser og interview med Kommissionens relevante tjenestegrene, der udarbejder og bruger EEEA. GD for Miljø (GD ENV), Det Fælles Forskningscenter (JRC), EU's statistiske kontor (Eurostat) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) indgik i denne revision som brugere af data. Eurostat indgik også i revisionen som hovedleverandør af EEEA-data
• undersøgelser af data for perioden 2015-2017 vedrørende fire medlemsstater med relativt komplette datasæt (Belgien, Ungarn, Polen og Sverige) for følgende moduler: luftemissionsregnskaber, miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet og materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed, med det formål at kontrollere Eurostats gennemførelse af kvalitetsvurderingen
• en gennemgang af dataenes fuldstændighed, punktlighed⁶ og aktualitet⁷ vedrørende alle medlemsstater og alle seks moduler i EEEA.

13

Vi gentog ikke medlemsstaternes kvalitetssikringsprocedurer for at vurdere dataenes pålidelighed.

Bemærkninger

Den strategiske ramme for EEEA er endnu ikke fuldstændig

Kommissionen har ikke opstillet en fuldstændig oversigt over behovene for EEEA-data

14

Kommissionen bør koordinere sine behov for miljøoplysninger. Den bør definere de data, der er nødvendige for politikanalyse (med angivelse af detaljeringsgraden, de nyeste data og hyppighed), og sikre samarbejde og en konstruktiv dialog mellem de berørte tjenestegrene. Kommissionen bør rådføre sig med dataleverandører og brugere for at sikre, at den råder over relevante data til at understøtte politikudvikling og andre initiativer.

15

Vi konstaterede for så vidt angår europæiske miljøstatistikker og -regnskaber, at de hovedtyper af data, som er nødvendige for at planlægge og gennemføre EU's politikker på miljøområdet, identificeres i specifikke aftaler mellem Eurostat og de relevante tjenestegrene i Kommissionen. De definerer også de enkelte parters roller og ansvarsområder, samarbejdsområder og prioriteter vedrørende den igangværende og fremtidige udvikling på statistikområdet. Disse aftaler ajourføres hvert år.

16

En udveksling af synspunkter mellem Eurostat og medlemsstaterne (som leverandører af nationale data) foregår på strategisk og operationelt niveau (jf. figur 3). Grupperne mødes en gang om året. De af Kommissionens tjenestegrene, som anvender EEEA, indbydes til møderne som observatører.

17

De mellem- og langsigtede behov for oplysninger udtrykkes via strategidokumenter, f.eks. det syvende miljøhandlingsprogram, der dækker en syvårig periode. Behovene for EEEA-data udtrykkes via den europæiske strategi for miljøregnskaber, som dækker en femårig periode. Processen for gennemførelse af et EEEA-modul varer imidlertid omkring 10 år (jf. punkt 28). De lange gennemførelsesperioder gør det vanskeligt at udtrykke databehovene. Der findes ingen dokumenter, der i et overordnet, langsigtet perspektiv beskriver de EEEA-data, som Kommissionen har behov for med hensyn til miljøpolitisk beslutningstagning. Et sådant dokument kunne udgøre grundlaget for en proaktiv, rettidig og relevant udvikling af miljøregnskaber.

18

Vores analyse af protokollerne for møder mellem 2015 og 2018 viste, at EEEA-brugere havde brug for mere fuldstændige og aktuelle data samt regnskaber for skove, økosystemer og vand. Men protokollerne afslørede ikke arten af eller behovet for indikatorer. Vi konstaterede, at Kommissionens tjenestegrene hovedsagelig baserer sig på de oplysninger, som Eurostat i forvejen leverer, som så suppleres med datakilder fra andre tjenestegrene, organisationer og forskere.

Strategien blev ikke suppleret af en omfattende handlingsplan

19

I den europæiske strategi for miljøregnskaber (ESEA) bør Kommissionen definere udviklingen af EEEA baseret på de politiske behov. Med henblik på at gennemføre strategien effektivt bør Kommissionen prioritere målsætningerne og angive, hvordan de skal gennemføres og nås.

20

ESEA beskriver prioriteter og foranstaltninger, der skal harmonisere udviklingen og anvendelsen af miljøregnskaber, så de anvendes konsekvent over hele Europa. Der har hidtil være fire strategier for miljøregnskaber (jf. figur 4). Strategierne har omfattet afsnit om politiske behov og det fremtidige arbejde med miljøet, som herefter er blevet anvendt som mandat til arbejdsgrupperne vedrørende miljøregnskaber. Det fremtidige arbejde er blevet defineret i form af prioriterede mål.

21

I lighed med tidligere strategier nævner man i ESEA for 2019-2023 potentielle anvendelser for eksisterende og fremtidige regnskaber. Hovedformålet med denne strategi er, at EEEA skal opfylde brugernes behov for data af høj kvalitet, og at indholdet af dataene bliver almindeligt anerkendt og værdsat. Med henblik på at nå disse målsætninger foreslår man en række mål. Strategien indeholder dog ikke nogen grundig handlingsplan, der dækker det fremtidige arbejde på området og omfatter delmål og budgetoverslag. I et dokument om gennemførelsen af strategien foreslås der en række handlingspunkter. Dokumentet fastlægger imidlertid ikke, hvordan disse foranstaltninger bør gennemføres. Der er angivet måldatoer for nogle punkter, men ikke for andre.

22

Nogle af målsætningerne gentages i de seneste tre strategier. Et af eksemplerne på dette er målsætningen om at forbedre kommunikationen om relevansen af EEEA og fremme brugen heraf. Ifølge Kommissionens dokumenter, herunder strategien, har kendskabet til EEEA ikke været særligt udbredt, og deres potentiale er hidtil ikke blevet udnyttet fuldt ud af de politiske beslutningstagere. Eksempler på andre målsætninger, som er blevet gentaget siden 2003 eller 2008, fremgår af tekstboks 1.

Mangler ved gennemførelsen af EEEA-modulerne begrænsede deres relevans for den politiske beslutningsproces

Kommissionen gennemførte EEEA-moduler uden en fuldstændig cost-benefit-analyse

23

Kommissionen bør udvælge EEEA-modulerne på grundlag af prioriteringer, som brugerne af dataene er blevet enige om i fællesskab. Kommissionen bør gennemføre en cost-benefit-analyse, inden den foreslår, hvornår et modul gøres obligatorisk.

24

Processen for udarbejdelse af regnskaberne indledes med en tilkendegivelse af behov fra de berørte tjenestegrene i Kommissionen og fortsætter med en analyse af tilgængeligheden af data og de metodologier, der skal benyttes, som foretages af Eurostat. Inden Kommissionen foreslår at gøre regnskaberne obligatoriske, kan den give medlemsstaterne tilskud til pilotundersøgelser med henblik på etablering og/eller harmonisering af metodologier og til afprøvning af dataindsamlingen.

25

For de tre første EEEA-moduler (jf. tabel 1), som blev føjet til forordningen, gennemførte Kommissionen en analyse baseret på udgifterne ved gennemførelsen af modulerne. Denne sammenfattende analyse beskrev ikke den konkrete brug af modulerne og fordelene ved dem. For så vidt angår de tre andre moduler, som blev tilføjet forordningen, analyserede Kommissionen ikke omkostninger eller fordele fuldt ud.

26

Kommissionens og medlemsstaternes forslag om, hvorvidt EEEA-modulerne skulle være obligatoriske eller ej, var hovedsagelig baseret på dataenes tilgængelighed og modenhed samt overvejelser vedrørende den administrative byrde for medlemsstaterne, ikke på identificerede databehov.

Gennemførelsen af et EEEA-modul tog omkring 10 år

27

For de seks obligatoriske EEEA-moduler vurderede vi gennemførelsestiden fra den første pilotundersøgelse til medtagelse af modulet i retsgrundlaget (jf. figur 5). Vi konstaterede, at gennemførelsesprocessen vedrørende fire af de seks obligatoriske moduler varede længere end 10 år.

28

I 2003 foreslog Kommissionen andre frivillige moduler som kommende udviklingsområder (såsom skovregnskaber og vandregnskaber). I øjeblikket er disse moduler fortsat under udarbejdelse. GD ENV har f.eks. anmodet om et modul om skovregnskaber. På tidspunktet for vores revision var dette modul endnu ikke fuldt ud gennemført (jf. tekstboks 2).

29

Gennemførelsen af et nyt EEEA-modul tager lang tid. På kort og mellemlang sigt supplerer Kommissionen EEEA-data med andre kilder, f.eks. data indsamlet af andre organisationer, udarbejdet af forskermiljøet eller baseret på nye teknologier såsom satellitbilleder.

Kommissionen anvendte ikke EEEA-modulerne i alle relevante politikker

30

I henhold til forordning 691/2011 skal EEEA "anvendes aktivt og nøjagtigt i alle medlemsstater og i enhver relevant politikudformning på EU-plan som et vigtigt grundlag for konsekvensanalyser, handlingsplaner, lovgivningsmæssige forslag og andre vigtige resultater af den politiske proces". Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur bør bruge regnskaberne, navnlig til overvågning af målene for bæredygtig udvikling i Europa og til overvågning og evaluering af det syvende miljøhandlingsprogram – to centrale europæiske initiativer inden for miljø og økonomisk bæredygtighed.

31

Vi konstaterede, at data fra tre moduler (materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed, regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter og regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser) anvendes regelmæssigt. Kommissionen brugte f.eks. disse data i briefinger og analyser vedrørende fremskridtene hen imod opnåelse af ressourceeffektivitet i Europa, overgangen til en cirkulær økonomi⁸, overgangen til en grøn økonomi eller udgifterne til miljøbeskyttelse. Selv om Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur bruger data om miljørelaterede skatter, anvender de ikke den opdeling efter økonomisk aktivitet, som findes i EEEA (modul om miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet). De brugere af EEEA i Kommissionen, som vi reviderede, og Det Europæiske Miljøagentur anvendte ikke modulerne om emission af luftforurenende stoffer og fysiske energistrømme i politikudformningsprocessen.

32

Syv af de 17 globale mål, som De Forenede Nationers Generalforsamling fastsatte i 2015 for at opnå bæredygtig udvikling på verdensplan inden 2030, anses som overvejende miljørelaterede (mål for bæredygtig udvikling nr. 6, 7, 11, 12, 13, 14 og 15), mens andre har en miljømæssig/bæredygtig dimension og indeholder miljødelmål (mål for bæredygtig udvikling nr. 2, 3, 8 og 9). I Europa har Eurostat overvåget fremskridt hen imod de 17 mål for bæredygtig udvikling siden 2017 gennem et særligt sæt af indikatorer for målene for bæredygtig udvikling på EU-niveau og offentliggørelse af en overvågningsrapport for målene for bæredygtig udvikling på EU-niveau. EU's indikatorer for målene for bæredygtig udvikling er stort set i overensstemmelse med FN's indikatorer for målene for bæredygtig udvikling⁹.

33

EU's sæt af indikatorer for målene for bæredygtig udvikling indeholder omkring 100 indikatorer. Kommissionen reviderer sættet hvert år gennem en høringsproces. Den fastsatte indikator skal overholde en række principper, bl.a følgende:

• Der må højst må være seks indikatorer pr. mål for bæredygtig udvikling. EU's sæt af indikatorer for målene for bæredygtig udvikling kan også omfatte supplerende indikatorer med flere formål, som kan bruges til at overvåge mere end ét mål. Dette betyder, at de enkelte mål overvåges ved hjælp af mellem fem og elleve indikatorer i alt blandt EU's sæt af indikatorer for målene for bæredygtig udvikling fra 2019
• Hvis der tilføjes en ny indikator for et mål, som allerede har seks indikatorer, skal en af de andre indikatorer fjernes
• Indikatorer kan kun erstattes, hvis de nye indikatorer vil føre til mere præcise målinger. Derfor skal alle nye indikatorer være fuldt udviklede, relevante for politikken og have en bedre statistisk kvalitet end den indikator, de skal erstatte.

34

Eurostat anvender to EEEA-moduler til overvågning af fremskridtene med at nå målene for bæredygtig udvikling i EU (jf. figur 6). I henhold til den europæiske strategi for miljøregnskaber for 2019-2023 kan alle obligatoriske EEEA-moduler undtagen regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter og de to regnskaber, som endnu ikke er færdigudviklede (økosystemregnskaber og vandregnskaber) imidlertid bidrage til overvågningen af målene for bæredygtig udvikling i Europa.

35

Forskellige tjenestegrene i Kommissionen foreslog i 2018 og 2019 to alternative indikatorer, der bruger modulerne om emission af luftforurenende stoffer og sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser (emission af luftforurenende stoffer fra industrien og den grønne økonomi). Eurostat stillede indikatorerne i bero på grund af uenighed om, hvilke datakilder der skulle bruges, eller om udskiftningen af eksisterende indikatorer for målene for bæredygtig udvikling eller på grund af manglende datatilgængelighed på nationalt niveau.

36

Det syvende miljøhandlingsprogram er EU's miljøstrategi, som er retningsgivende for den europæiske miljøpolitik frem til 2020. Det syvende miljøhandlingsprogram fastsætter ikke, hvordan EEEA kan anvendes til overvågning og evaluering af denne politik. Det Europæiske Miljøagentur opstiller indikatorer som led i overvågningsprocessen. Agenturet anvender tre EEEA-moduler¹⁰ i sine årlige miljøindikatorraporter til overvågning af gennemførelsen af det syvende miljøhandlingsprogram. Under det syvende miljøhandlingsprogram vælger agenturet, hvilke indikatorer der skal anvendes.

37

Et af de tre hovedmål i det syvende miljøhandlingsprogram er "at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital". Med henblik på at overvåge dette mål udvikler Kommissionen naturkapitalregnskaber¹¹ (betegnes også økosystemregnskaber¹²) som et nyt EEEA-modul. Naturkapitalregnskaberne medtager også miljøorienterede mål for bæredygtig udvikling såsom mål for bæredygtig udvikling nr. 6, 14 og 15, for hvilke Kommissionen ikke har et tilfredsstillende udvalg af indikatorer.

38

For at kunne overvåge det syvende miljøhandlingsprogram har de politiske beslutningstagere brug for, at miljøregnskaberne præsenteres i en integreret ramme. En sådan ramme ville kombinere miljøregnskaber med andre økonomiske data (f.eks. i input-output-tabeller¹³). Dette ville beskrive samspillet mellem økonomien og miljøet (f.eks. i forbindelse med luftemissioner, miljøafgifter, materialeudvinding og -anvendelse samt miljøbeskyttelsesaktiviteter). Eurostat offentliggør modulerne om miljøregnskaber separat. Mens arbejdet med at etablere en sådan integreret ramme¹⁴ fortsætter, anvender Kommissionen alternative datakilder baseret på forskellige metodologier (jf. tekstboks 3).

Eurostat står over for udfordringer med at indsamle aktuelle data af høj kvalitet

39

Medlemsstaterne skal indsende deres EEEA-data og relaterede kvalitetsrapporter inden for fristerne i henhold til de aftalte regnskabsstandarder, der er defineret på EU-niveau. Eurostat skal vurdere kvaliteten af EEEA-dataene i henhold til de fastlagte principper¹⁵ og kriterier¹⁶. Eurostat bør yde metodologisk vejledning med henblik på at forbedre kvaliteten og pålideligheden og bør udarbejde og offentliggøre skøn over data, som medlemsstaterne ikke har indsendt.

40

Figur 7 viser kvalitetsvurderingsprocessen fra indsendelsen af data til offentliggørelsen af heraf.

Udfordringer med at indsamle dataene i tide

41

Dataenes aktualitet er et vigtigt kvalitetskriterium. Miljøbelastningen er voksende, og aktuelle data hjælper med at forstå situationen, så der kan træffes effektive foranstaltninger. EEEA-dataene bør indsamles og stilles til rådighed for at give Kommissionen mulighed for at bruge EEEA hurtigt og bredt i forbindelse med udarbejdelse og overvågning af EU-politikkerne.

42

I retsgrundlaget for EEEA hedder det, at medlemsstaterne skal stille data til rådighed inden for et tidsrum på to år. Vi konstaterede, at de centrale tjenestegrene i Kommissionen, der bruger dataene, bad Eurostat om mere aktuelle data end det, der kræves i forordningen. Derfor udviklede Eurostat procedurer for at kunne foretage skøn over nyere data til de første tre moduler. Kommissionen leverer skøn med en forsinkelse på seks måneder for materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed og på et år for luftemissionsregnskaber. For miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet arbejder Eurostat på at levere skøn med en forsinkelse på et år. For så vidt angår de resterende tre moduler fremlagde Kommissionen et debatoplæg om tidligere fremsendelse af data for en DIMESA-arbejdsgruppe (jf. figur 3) den 15. maj 2019.

43

Vi undersøgte en sammenligning for et modul (materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed), som Eurostat har foretaget mellem sine skøn og de faktiske data, som medlemsstaterne indsendte for 2013 og 2014. Dette modul bruges til at beregne indikatoren "Indenlandsk ressourceindvinding" (jf. tekstboks 4). I Eurostats analyse sammenlignede man forskellen mellem Kommissionens skøn og de faktiske data for indikatoren (og opdelingen i materialetyper). Samlet set er den absolutte forskel på EU-niveau lille trods betydelige forskelle for visse enkelte poster. Hvis de tidlige skøn skal forbedres, skal der tages højde for de særlige omstændigheder i de enkelte medlemsstater.

Kilde: Revisionsretten på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.

44

For så vidt angår nationalregnskaber og det landbrugsøkonomiske regnskabssystem offentliggør henholdsvis medlemsstaterne og Kommissionen data i to faser. I den første tidlige fase fremlægges der aggregerede data, inklusive skøn. I en senere fase frigives der mere nøjagtige og mere detaljerede data. Denne frigivelsesprocedure i to faser øger aktualiteten og dermed nytteværdien af regnskaberne. Med hensyn til EEEA-modulerne anvender man ikke en sådan frigivelsesprocedure i to faser.

45

For de første tre moduler (jf. tabel 1) opfyldte de fleste medlemsstater fristerne i forordningen. Bortset fra én medlemsstat indsendte alle medlemsstater kvalitetsrapporter inden for fristen i 2016 og 2017. I 2017 indsendte blot fire medlemsstater dataene efter fristen (to for et modul og to for to moduler).

46

I forbindelse med de næste tre moduler gav Kommissionen tilladelse til en forlængelse på tre måneder for indsendelse af kvalitetsrapporter for hvert af modulerne i det første anvendelsesår. Otte¹⁷ medlemsstater indsendte rapporterne efter den forlængede frist. Manglen på kvalitetsrapporter i løbet af valideringsprocessen forhindrer Kommissionen i at foretage en korrekt vurdering af dataenes sammenlignelighed. Fire medlemsstater havde fået dispensation til at indsende data efter fristen for et eller flere moduler. En medlemsstat, som ikke havde fået dispensation, indsendte ingen data om regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser før otte måneder efter den lovbestemte frist.

47

Tidsrummet mellem validering og offentliggørelse for de seks obligatoriske moduler blev forkortet i perioden 2015-2017 for visse moduler. Dette resulterede i tidligere offentliggørelse af dataene. Der findes dog ikke nogen offentliggjort tidsplan for, hvornår EEEA-modulerne frigives. Eurostat offentliggør dataene, når de er valideret. Eftersom der ikke forefindes en tidsplan for offentliggørelse, har de af Kommissionens tjenestegrene, som hovedsagelig anvender dataene, kun en omtrentlig angivelse af tidsplanen for offentliggørelse af EEEA-dataene. Hvis en medlemsstat indsender EEEA-dataene efter fristen eller bruger for lang tid på at besvare Kommissionens anmodninger om yderligere oplysninger, kan det forlænge den tid, det tager at færdiggøre valideringsprocessen, og dermed forsinke offentliggørelsen.

48

Tabel 3 viser procentdelen af variable, som medlemsstaterne ikke indsendte i samlingen af 2017-data, på de respektive datoer for offentliggørelse. Med få undtagelser indsendte medlemsstaterne de krævede data til de tre første moduler. Men for de næste tre moduler var dataene mindre fuldstændige, navnlig for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser, hvor 16 medlemsstater, hvoraf tre fik dispensation, indsendte ikke dataene. I tilfælde af manglende data fra medlemsstaterne udarbejder Kommissionen skøn over specifikke variable, der skal bruges til at beregne de europæiske aggregater.

49

Eurostat kontakter uformelt medlemsstater, som ikke har indsendt alle EEEA-dataene eller dele heraf inden fristens udløb. For de tre år, vi undersøgte, konstaterede vi, at 16 medlemsstater ikke indsendte fuldstændige data om modulet for emission af luftforurenende stoffer. Eurostat konstaterede i 2015 problemer vedrørende visse data i materialestrømregnskaber fra Finland. Eurostat erstattede disse data med egne skøn, som blev godkendt af Finland, og offentliggjorde dem sammen med data for de andre medlemsstater i 2015, 2016 og 2017. Finland indsendte ajourførte data for perioden 2015-2017 i 2018.

50

I fem tilfælde fremsendte Eurostat officielle skrivelser, hvor man udbad sig de manglende data til EEEA-modulerne. Kommissionen fremsendte ikke officielle skrivelser til andre medlemsstater for udbede sig manglende EEEA-data. Kommissionen har ret til at tage retlige skridt (traktatbrudsproceduren) over for alle medlemsstater, der undlader at gennemføre EU-lovgivningen. Vi fandt ikke yderligere beviser på, at Eurostat pålagde medlemsstaterne at levere alle de krævede data.

Udfordringer med datakvaliteten

51

Eurostat foretager valideringskontroller af medlemsstaternes data. Ved disse kontroller blev der konstateret problemer. Ved indsamlingen for 2015 indsendte Finland f.eks. materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed, men ved valideringskontrollerne konstaterede Eurostat problemer og godkendte ikke dataene. Som en alternativ løsning udarbejdede Eurostat skøn over de samlede tal for Finland for perioden 2015-2017 med medlemsstatens accept for at kunne foretage skøn over de aggregerede tal for EU.

52

Ved vores analyse af tallene fra de fire medlemsstater konstaterede vi svagheder i dokumentationen af valideringsprocessen (jf. tekstboks 5 for nærmere oplysninger). Eurostats valideringskontroller omfatter kontroller af fuldstændighed, konsekvens og sandsynlighed. Med hensyn til sandsynlighed sammenligner Eurostat f.eks. materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed med databasen over international handel og ligeledes med de data, som medlemsstaterne har indsendt i de foregående år. Disse kontroller omfatter også analyser af de årlige ændringsprocenter. Relevante forskelle udløser en alarm, der kræver uddybende oplysninger. Eurostat sender en valideringsrapport til den pågældende medlemsstat, som indeholder en anmodning om uddybende oplysninger.

53

Sammenlignelighed er et af elementerne i Eurostats kvalitetsvurderingsproces. I henhold til retsgrundlaget bør oplysningerne i medlemsstaternes kvalitetsrapporter give Eurostat mulighed for at foretage en korrekt vurdering af, om medlemsstaterne anvender definitionerne på en sammenlignelig måde. Kvalitetsrapporterne indeholdt imidlertid ikke tilstrækkelige oplysninger til at give mulighed for en korrekt vurdering af sammenligneligheden. I vores stikprøve af medlemsstater konstaterede vi, at kvalitetsrapporterne indeholdt oplysninger om de vigtigste anvendte datakilder, men ikke om de detaljerede metoder for udarbejdelse. Én medlemsstat (Belgien) indsendte imidlertid en separat metodologisk note for hvert enkelt modul, som komplementerede kvalitetsrapporterne.

54

Kommissionen er i stand til at løse problemer vedrørende individuelle medlemsstater rettidigt. I vores stikprøve på fire medlemsstater fandt vi kun ét eksempel, hvor Kommissionen ikke påtalte et metodologisk problem. I sine kvalitetsrapporter for 2015, 2016 og 2017 anmodede Sverige om metodologisk vejledning om emissionerne af biogent CO₂ fra brugen af et biprodukt fra træmassefremstilling (kaldet "sortlud").

55

I visse komplekse tilfælde af tværgående karakter tager processen med at yde hensigtsmæssig vejledning om metodologiske problemer adskillige år, og dette kan skade kvaliteten af de berørte data. Vi bemærkede, at arbejdet med nogle tværgående metodologiske problemer, såsom en taskforce til løsning af metodologiske problemer vedrørende transport, har været i gang siden 2012. Problemer vedrørende skatter betalt af ikkehjemmehørende og overslag over udligningsposter (der viser overgangen fra område til bopæl) var allerede blevet fremhævet, da dataene blev indsamlet første gang i 2013. Der blev først nedsat taskforcer med henblik på at løse disse problemer i henholdsvis 2017 og 2015.

Konklusioner og anbefalinger

56

For overvåge fremskridt på miljøområdet hen imod en bæredygtig udvikling er det vigtigt, at de politiske beslutningstagere har ajourførte og pålidelige oplysninger til rådighed. EEEA beskriver forholdet mellem miljøet og økonomien og er en vigtig datakilde til overvågning og evaluering af miljøpolitikkerne (jf. punkt 01-08).

57

Vi konstaterede, at Kommissionen ikke har defineret sine mellem- og langsigtede behov for EEEA-data med hensyn til miljøpolitisk beslutningstagning. Eurostat og de tjenestegrene i Kommissionen, der bruger regnskaberne, samarbejder om udviklingen af EEEA, men de gav ikke klart udtryk for deres EEEA-behov og præciserede ikke, hvilke indikatorer der er nødvendige for udformning og overvågning af miljøpolitikken (jf. 14-18).

58

Et dokument om gennemførelsen af den europæiske strategi for miljøregnskaber indeholder forslag til nogle aktiviteter med henblik på at nå målene for strategien. Til gennemførelsen mangler der imidlertid en overordnet plan med delmål og budgetoverslag. Vi konstaterede, at visse strategiske mål blev gentaget i strategierne i mere end 10 år. (jf. punkt 19-22).

Anbefaling 1 – Forbedring af den strategiske ramme for EEEA-data

Kommissionen bør:

1. udarbejde et dokument, der i et langsigtet perspektiv beskriver de EEEA-oplysninger, som er nødvendige i forbindelse med miljøpolitisk beslutningstagning
2. opstille en fuldstændig oversigt over databehov med henblik på udarbejdelsen af EEEA, bl.a. de indikatorer, som er nødvendige i forbindelse med miljøpolitisk beslutningstagning
3. udarbejde en omfattende handlingsplan (med delmål og budgetoverslag) for gennemførelsen af EEEA-strategien.

Tidsramme: 31. december 2021

59

Kommissionens udvælgelse af de obligatoriske EEEA-moduler var ikke primært baseret på de behov, dens tjenestegrene havde givet udtryk for, og den gennemførte heller ikke en fuldstændig cost-benefit-analyse forud for udviklingen af EEEA-modulerne. Hovedsagelig på grund af det tidsrum, der er nødvendigt for gennemførelsen af EEEA-modulerne (fra 8 til 14 år), supplerede Kommissionen EEEA-dataene med andre datakilder for så vidt angår databehovene på kort og mellemlangt sigt (jf. punkt 23-29).

60

EEEA-modulernes potentiale blev ikke udnyttet fuldt ud til at overvåge fremskridt i retning af at nå målene for bæredygtig udvikling og det syvende miljøhandlingsprogram. Centrale brugere og politiske beslutningstagere har brug for, at miljøregnskaberne præsenteres i en integreret ramme, så de kan forstå alle dimensioner af samspillet mellem økonomien og miljøet. Alligevel offentliggør Eurostat EEEA-modulerne hver for sig, hvilket ikke giver mulighed for at få et sådant samlet overblik. Kommissionen anvender alternative datakilder baseret på forskellige metodologier (jf. punkt 31-38).

Anbefaling 2 – Forbedring af EEEA-modulernes relevans for den politiske beslutningstagning

Kommissionen bør:

1. evaluere omkostninger og fordele ved at udvikle en integreret ramme for miljøregnskaber med henblik på at forbedre sammenhængen i miljøoplysningerne og deres nytteværdi for den politiske beslutningstagning i EU
2. vurdere de behov, som de relevante tjenestegrene i Kommissionen giver udtryk for, og gennemføre cost-benefit-analyser, når den foreslår nye EEEA-moduler.

Tidsramme: 31. december 2021 vedrørende a) og 31. december 2023 vedrørende b)

61

I retsgrundlaget hedder det, at Kommissionen skal stille EEEA-data til rådighed inden for et tidsrum på to år. Men hvis dataene stilles til rådighed hurtigere, forbedres EEEA's nytteværdi, og Eurostat stiller allerede mere aktuelle data til rådighed vedrørende to af de seks EEEA-moduler. Der arbejdes på at gøre det samme vedrørende et tredje modul. For så vidt angår de resterende tre moduler foreslog Kommissionen foranstaltninger den 15. maj 2019. Hvis den havde modtaget data tidligere, ville den have kunnet frigive dataene hurtigere og dermed øge EEEA's nytteværdi. I nogle tilfælde havde medlemsstaterne ikke indsendt de nødvendige data inden for de fastsatte frister. Den tid, det tager at offentliggøre dataene, er blevet kortere, men manglen på en tidsplan for offentliggørelse betyder, at brugerne af EEEA kun har en omtrentlig angivelse af, hvornår dataene bliver tilgængelige (jf. punkt 41-50).

62

Generelt konstaterede Eurostat problemer med processen for validering af medlemsstaternes data. Vi konstaterede imidlertid svagheder i dokumentationen af valideringsprocessen. Vi konstaterede, at medlemsstaternes kvalitetsrapporter, der ledsagede dataene, ikke omfattede tilstrækkelige oplysninger til, at Eurostat kunne foretage en korrekt vurdering af datakvaliteten. Eurostat ydede rådgivning og behandlede de problemer, som medlemsstaterne påpegede, samt metodologiske problemer af tværgående karakter (jf. punkt 51-55).

Anbefaling 3 – Forbedring af EEEA-dataenes aktualitet

Kommissionen bør:

1. analysere, i hvilket omfang en procedure i to faser svarende til den, der anvendes til nationalregnskaber, kunne anvendes på alle EEEA's moduler
2. bruge de tilgængelige værktøjer til at forbedre medlemsstaternes rettidige indsendelse af oplysninger
3. udarbejde en tidsplan for offentliggørelse af EEEA-data.

Tidsramme: 31. december 2022

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 11. september 2019.

Bilag

Bilag I – Oversigt over de seks obligatoriske EEEA-moduler

Luftemissionsregnskaber

Luftemissionsregnskaber registrerer strømme af gasformige og partikelformige reststoffer fra økonomien, der strømmer ud i atmosfæren. Naturlige strømme såsom vulkaner og skovbrande, emissioner fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen og skovbrug samt eventuelle indirekte emissioner er ikke medtaget.

Regnskaberne følger hjemstedsprincippet i lighed med nationalregnskaberne. Dette betyder, at de medtager emissioner fra hjemmehørende økonomiske enheder, selv om disse forekommer uden for området (såsom luftfartsselskaber eller rederier, der opererer i resten af verden).

Regnskaberne omfatter:

• Data for seks drivhusgasser og syv luftforurenende stoffer opdelt efter økonomisk aktivitet plus husholdninger. Forskellige luftforurenende stoffer udtrykkes i ækvivalenter af et andet luftforurenende stof (metan udtrykkes f.eks. i CO₂-ækvivalenter) for at gøre det muligt at beregne indikatorer for miljøbelastning såsom det globale opvarmningspotentiale, forsurende gasser eller udgangsstoffer for ozondannelse i troposfæren.
• Data om intensiteten af emission af luftforurenende stoffer, dvs. graden af emissioner i ton pr. en million euro i værditilvækst.
• Data om forskelle mellem de samlede nationale emissioner i luftemissionsregnskabet og de samlede emissioner, der hentes fra de nationale emissionsregistre.

Miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet

Miljøskatterne viser miljøskatter inddelt i fire kategorier: energi, transport, forurening og ressourcer. Hver kategori af skatter vises for de enkelte økonomiske aktiviteter og husholdningerne.

Eksempler på, hvordan data i dette modul kan bruges, findes i eksempel 2.

Materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed

Materialestrømsregnskaberne for økonomien som helhed rapporterer om materialestrømme ind og ud af en økonomi i 1000 ton pr. år. De leverer data til indikatorer såsom økonomiernes ressourceudvinding, materialeforbrug, ressourceproduktivitet, miljøaftryk fra materialer og afkobling mellem økonomisk vækst og udvinding af naturressourcer.

Regnskaberne omfatter 50 kategorier af faste, gasformige og flydende materialer (biomasse, metalmalm, ikkemetalholdige mineraler og fossile energimaterialer). Vand og luft medregnes ikke.

Input af materialer i nationaløkonomierne omfatter udvinding af materialer fra den indenlandske økonomi og fysiske importer fra andre økonomier. Output omfatter materialer, der frigives til den indenlandske økonomi og fysisk eksport til andre økonomier.

Eksempel 3 viser, hvordan data fra materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed anvendes.

Regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter

Regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter angiver hjemmehørende økonomiske enheders udgifter til miljøbeskyttelsesformål. De omfatter de nationale udgifter til miljøbeskyttelse, fremstilling og forbrug af miljøbeskyttelsetjenesteydelser samt andre miljøbeskyttelsesoverførsler.

Miljøbeskyttelsesaktiviteterne omfatter beskyttelse af den omgivende luft og klimaet, spildevandshåndtering, affaldshåndtering, beskyttelse og rensning af jord, grundvand og overfladevand, begrænsning af støj og vibrationer, beskyttelse af biodiversitet og landskaber, strålingsbeskyttelse samt forskning og udvikling på miljøområdet. Regnskaberne sætter tal på samfundets og virksomhedernes indsats for at gennemføre princippet om, at "forureneren betaler".

Eksempel 4 illustrerer et af anvendelsesområderne for regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter.

Regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser

Regnskaberne for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser indeholder oplysninger om fremstillingen af varer og tjenesteydelser, der specifikt er udformet og fremstillet til miljøbeskyttelse eller ressourceforvaltning.

Regnskaberne præsenterer data om producenternes fremstilling af miljøprodukter (varer og tjenesteydelser) målt i pengeværdier, værditilvæksten og beskæftigelsen i forbindelse med denne produktion. Dataene opdeles efter økonomiske aktiviteter og miljøbeskyttelsesaktiviteter.

Eksempel 5 viser, hvordan data fra sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser kan anvendes.

Fysiske energistrømsregnskaber

De fysiske energistrømsregnskaber registrerer fysiske energistrømme (udtrykt i terajoule) fra miljøet til økonomien, inden for økonomien og fra økonomien tilbage til miljøet. Strømmene fordeles på de enkelte økonomiske aktiviteter og husholdningerne. De økonomiske aktiviteter omfatter produktion, forbrug og akkumulering.

De viser udbuddet og anvendelsen af:

• naturlige energitilførsler (såsom naturlig energi fra ikkevedvarende fossile materialer, fra ikkevedvarende nukleare materialer samt fra vand, vind, sol og biomasse)
• energiprodukter (såsom kul, biogas, flydende biobrændstoffer, elektricitet, træ, nukleart brændsel, olieprodukter, naturgas undtagen biogas osv.)
• overskydende energi (såsom genanvendeligt affald, ikkegenanvendeligt affald og energi, der indgår i produkter til ikkeenergimæssig anvendelse).

Eksempel 6 illustrerer et af anvendelsesområderne for regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter.

Akronymer og forkortelser

CO₂: Kuldioxid

DIMESA: Gruppen af direktører for sektor- og miljøstatistikker og -regnskaber

EEEA: De europæiske miljøøkonomiske regnskaber

EFTA-staterne: Landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz)

ESEA: Den europæiske strategi for miljøregnskaber

ETEA: Miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet

EU: Den Europæiske Union

Eurostat: Den Europæiske Unions Statistiske Kontor

EW-MFA: Materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed

FN: De Forenede Nationer

GD CLIMA: Generaldirektoratet for Klima

GD ENV: Generaldirektoratet for Miljø

GD JRC: Det Fælles Forskningscenter

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

Revisionsretten: Den Europæiske Revisionsret

SDG('er): Mål for bæredygtig udvikling

Kommissionens svar

Resumé

I

Ud over de europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EEEA) anvender Kommissionen en bred vifte af data og rapporteringssystemer i henhold til miljødirektiver, der anvendes til at overvåge og evaluere miljøpolitikkerne (i medfør af retningslinjerne for bedre regulering), f.eks. fugledirektivet og habitatdirektivet, vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet. Disse samt som en række andre kilder som f.eks. forskning, ekspertundersøgelser og metaundersøgelser anvendes til at evaluere miljøpolitikkerne.

II

Kommissionens langsigtede databehov defineres i strategidokumenter som f.eks. det syvende miljøhandlingsprogram og biodiversitetsstrategien, og de er også blevet undersøgt i forbindelse med en kvalitetskontrol af overvågningen og rapporteringen, se COM(2017) 312.

Flere på hinanden følgende udgaver af den europæiske strategi for miljøregnskaber sikrer et kontinuerligt syn på udviklingen. Når de strategiske mål er forblevet uændrede, henviser de til forskellige sæt regnskaber. Der fandtes navnlig ikke nogen lovpligtige moduler på tidspunktet for de første to udgaver af strategien. Som følge af gennemførelsen af disse første udgaver af strategien blev der indført et første sæt moduler i løbet af den tredje udgave af strategien og et yderligere sæt moduler i løbet af den fjerde udgave af strategien.

III

Kommissionen foreslog obligatoriske EEEA-moduler på grundlag af flere kriterier, herunder de behov, som Kommissionens tjenestegrene havde givet udtryk for, dataenes tilgængelighed og modenhed og den administrative byrde for medlemsstaterne.

IV

Kommissionen er enig i, at når data stilles hurtigere til rådighed, er de mere nyttige.

V

Kommissionen accepterer alle anbefalingerne.

Indledning

01

Kommissionen er enig i, at EEEA er vigtige for de politiske beslutningstagere. Miljøregnskabernes anvendelsesområde sigter mod at fastlægge forholdet mellem miljøet og økonomien. Dette er nyttigt og et af de vigtigste anvendelsesområder.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

10

Kommissionen er enig i, at en vurdering af EEEA er særlig relevant nu, fordi de første tre obligatoriske moduler af EEEA er blevet anvendt siden 2013, de andre tre obligatoriske moduler blev indført i 2017, og der for øjeblikket overvejes nye moduler til fremtidig rapportering.

Bemærkninger

17

Det mellem- og langsigtede behov for EEEA-oplysninger udtrykkes gennem successive udgaver af den europæiske strategi for miljøregnskaber og gennem forskellige politiske initiativer (f.eks. ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi, energiunionen, biodiversitetsstrategien osv.), der ledsages af specifikke overvågningsrammer.

21

I maj 2019 drøftede Kommissionen med medlemsstaterne et udkast til plan for gennemførelse af den europæiske strategi for miljøregnskaber for 2019-2023.

22

Kommissionens fælles svar på punkt 22 og tekstboks 1.

Flere på hinanden følgende udgaver af den europæiske strategi for miljøregnskaber sikrer et kontinuerligt syn på udviklingen, og målsætningerne videreføres, hvor det er relevant. Når de strategiske mål er forblevet uændrede, henviser de til forskellige sæt regnskaber. Der var navnlig ikke indført nogen lovpligtige moduler på tidspunktet for de første to udgaver af den europæiske strategi for miljøregnskaber. Som følge af gennemførelsen af disse første udgaver af strategien blev der indført et første sæt moduler i løbet af den tredje udgave af strategien og et yderligere sæt moduler i løbet af den fjerde udgave af strategien.

26

Kommissionen udvalgte EEEA-modulerne på grundlag af flere kriterier, herunder de behov, som dens tjenestegrene havde givet udtryk for, og de forventede omkostninger.

27

Kommissionen er enig i, at det kan tage lang tid at udvikle og gennemføre nye EEEA-moduler. Denne tid er nødvendig for at 1) teste og dokumentere deres gennemførlighed og analysere omkostningerne og fordelene, 2) indføre en forsvarlig og omkostningseffektiv metode, 3) drøfte og nå til enighed om metoden internationalt, og 4) påbegynde og afslutte lovgivningsprocedurerne, der involverer Europa-Parlamentet og Rådet, efter omfattende høringer af medlemsstaternes statistiske kontorer. Begrænsede ressourcer er også en hindring, da de eksperter, der skal udvikle nye moduler, er de samme som dem, der producerer regelmæssige data til de eksisterende moduler. Kommissionen bemærker, at Den Europæiske Union ved at indføre nye moduler baner vejen for EEAA på globalt plan. Den internationale statistiske standard, der er nævnt i punkt 2, og som stammer fra 2012, bygger nemlig på den europæiske erfaring i årene før forordningens vedtagelse i 2011.

28

Kommissionens fælles svar på punkt 28 og tekstboks 2.

Eurostat har indsamlet og offentliggjort data om skovregnskaber i mange år. En regelmæssig tilpasning af spørgeskemaerne er nødvendig for at sikre, at de er i overensstemmelse med de økonomiske realiteter (f.eks. nye produkter på markedet), teknologiske fremskridt og ændringer i statistiske klassifikationer og standarder.

Det vigtigste aspekt af den europæiske strategi for miljøregnskaber 2019-2023 er, at skovregnskaber er et af de syv moduler, der foreslås medtaget i forordning (EU) nr. 691/2011.

36

Kommissionen offentliggjorde for nylig sin evaluering af det syvende miljøhandlingsprogram, se COM(2019) 233. Den har, hvor det er relevant, udviklet flere sæt indikatorer såsom resultattavlen for ressourceeffektivitet, nøgleindikatorer for energiunionen, indikatorer for biodiversitet og overvågningsrammen af den cirkulære økonomi, og anvender også indikatorer i forbindelse med processen for revision af gennemførelsen af miljøreglerne og inden for rammerne af det europæiske semester.

42

Kommissionen planlægger at forbedre alle modulers aktualitet yderligere.

44

Der er allerede blevet offentliggjort tidlige skøn for flere EEEA-moduler. Tidlige skøn behøver ikke at være mindre detaljerede end de faktiske data i alle tilfælde.

50

Selv om Kommissionen har en række værktøjer til rådighed, herunder retlige foranstaltninger (traktatbrudsprocedure), vælger den de værktøjer, der bedst opfylder det pågældende mål. En traktatbrudsprocedure og efterfølgende sager ved Den Europæiske Unions Domstol er en tids- og ressourcekrævende proces, der nemt kan tage mere end et år. Hvis målet er, at medlemsstaten skal indsende data så hurtigt som muligt, er støtte eller gruppepres ofte en mere effektiv og forholdsmæssig løsning. Det er i de fleste tilfælde muligt at løse et problem inden for et år.

Tekstboks 5 – Svagheder i Eurostats dokumentation

For at minimere den administrative byrde anmoder Eurostat kun medlemsstaterne om forklaringer, hvis spørgsmålene er vigtige, og forklaringerne ikke kan findes i den dokumentation, der allerede er til rådighed.

Konklusioner og anbefalinger

56

Ud over EEEA trækker Kommissionen på en bred vifte af data og rapporteringssystemer i henhold til miljødirektiver, der anvendes til at overvåge og evaluere miljøpolitikkerne (i henhold til retningslinjerne for bedre regulering), f.eks. fugledirektivet og habitatdirektivet, vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet. Disse samt en række andre kilder som f.eks. forskning, ekspertundersøgelser og metaundersøgelser anvendes til at evaluere miljøpolitikkerne.

57

Kommissionen mener, at den europæiske strategi for miljøregnskaber udgør en strategisk ramme for EEEA, der omfatter mellem- og langsigtede databehov.

58

I maj 2019 drøftede Kommissionen med medlemsstaterne et udkast til plan for gennemførelse af den europæiske strategi for miljøregnskaber for 2019-2023.

Flere på hinanden følgende udgaver af strategien for miljøregnskaber sikrer et kontinuerligt syn på udviklingen, og målsætningerne videreføres, hvor det er relevant. Når de strategiske mål er forblevet uændrede, henviser de til forskellige sæt regnskaber. Der var navnlig ikke indført nogen lovpligtige moduler på tidspunktet for de første to udgaver af strategien, og et første sæt blev indført i løbet af den tredje og et yderligere sæt i løbet af den fjerde udgave af strategien.

Anbefaling 1 – Kommissionen bør forbedre sin strategiske ramme for EEEA-dataene

Kommissionen accepterer anbefaling 1a) og vil udarbejde et dokument med en langsigtet strategi for EEEA.

Kommissionen accepterer anbefaling 1b) og vil beregne databehovene til videreudviklingen af EEEA, herunder de indikatorer, der er nødvendige for miljøpolitikken.

Kommissionen accepterer anbefaling 1c) og vil udarbejde en omfattende handlingsplan for gennemførelsen af EEEA-strategien.

59

Kommissionen udvalgte EEEA-modulerne på grundlag af flere kriterier, herunder de behov, som dens tjenestegrene havde givet udtryk for, og de forventede omkostninger.

60

Kommissionen er enig i, at et mere samlet overblik over og en mere samlet præsentation af EEEA-modulerne ud over en snarest mulig frigivelse af hvert modul ville være positivt og fremme anvendelsen af EEEA. Kommissionen er rede til at forfølge dette mål.

Anbefaling 2 – Kommissionen bør forbedre EEEA-modulernes relevans for den politiske beslutningstagning

Kommissionen accepterer anbefaling 2a) og vil evaluere omkostningerne og fordelene ved udviklingen af en integreret ramme for miljøregnskaber for at forbedre sammenhængen i miljøoplysningerne og nytteværdien af den politiske beslutningsproces i EU.

Kommissionen accepterer anbefaling 2b) og vil vurdere de behov, som de relevante tjenestegrene i Kommissionen giver udtryk for, og gennemføre cost-benefit-analyser, inden den foreslår nye EEEA-moduler, hvilket forventes at ske senest i 2023.

61

Kommissionen planlægger at forbedre alle modulers aktualitet yderligere.

62

Kommissionen mener, at medlemsstaterne har stillet tilstrækkelige oplysninger til rådighed til at Eurostat kan vurdere de fleste aspekter af datakvaliteten.

Anbefaling 3 – Kommissionen bør forbedre aktualiteten af EEEA-dataene

Kommissionen accepterer anbefaling 3a) og indvilliger i at analysere, hvorvidt en procedure i to faser svarende til nationalregnskaber kan anvendes til flere EEEA-moduler.

Kommissionen accepterer anbefaling 3b) og vil anvende de til rådighed stående værktøjer, til at forbedre medlemsstaternes rettidige indsendelse af oplysninger.

Kommissionen accepterer anbefaling 3c) og vil udarbejde en kalender for publikationen af EEEA-dataene.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultater eller overholdelse af regler, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling I - Bæredygtig brug af naturressourcer, der ledes af Nikolaos Milionis, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af João Figueiredo, medlem af Revisionsretten, med støtte fra ledende administrator Robert Markus, opgaveansvarlig Maria Isabel Quintela og revisorerne Ioan Alexandru Ilie og Mihaela Văcărașu. Fiona Urquhart ydede sproglig støtte.

Fra venstre mod højre: Maria Isabel Quintela, João Figueiredo, Mihaela Văcărașu.

Slutnoter

¹ Meddelelsen "EU-retningslinjer vedrørende miljøindikatorer og grønne nationalregnskaber", KOM(1994) 670.

² Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011, ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 113).

³ Vi forventer at offentliggøre en særberetning om EU's drivhusgasemissioner senere i år.

⁴ Jf. den kortfattede sagsgennemgang "Bæredygtighedsrapportering: Status i EU's institutioner og agenturer", juni 2019.

⁵ Fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009, artikel 12, stk. 1 (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

⁶ I henhold til forordning (EF) nr. 223/2009, artikel 12, henviser "punktlighed" til tidsrummet mellem datoen for offentliggørelse af dataene og den dato, hvor dataene skulle have været offentliggjort.

⁷ I henhold til forordning (EF) nr. 223/2009, artikel 12, henviser "aktualitet" til tidsrummet mellem oplysningernes tilgængelighed og den begivenhed eller det fænomen, de beskriver.

⁸ Data i materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed bruges til at sammensætte de to nøgleindikatorer i EU's resultattavle for ressourceeffektivitet, hvor man måler ressourceproduktivitet og det indenlandske materialeforbrug. Data fra det samme modul bruges også til at beregne den cirkulære materialeanvendelse, som indgår i rammen for overvågning af den cirkulære økonomi.

⁹ Jf. den kortfattede sagsgennemgang "Bæredygtighedsrapportering: Status i EU's institutioner og agenturer", juni 2019.

¹⁰ Materialestrømsregnskaber for økonomien som helhed, regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter og regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser.

¹¹ Naturkapitalregnskaber er et værktøj til at måle ændringerne i mængden af naturkapital i henhold til en række forskellige skalaer og til at indarbejde værdien af økosystemtjenester i regnskabs- og rapporteringssystemer på EU-niveau og nationalt niveau.

¹² Økosystemregnskaber måler omfanget og tilstanden af økosystemerne og de økosystemtjenester, de leverer, med henblik på at støtte beslutningstagning i forbindelse med bæredygtig ressource- og miljøforvaltning og andre relevante politikområder.

¹³ Input-output-tabeller er matricer opdelt efter produkt eller industri baseret på data om økonomi og udenrigshandel. De understøtter de økonomiske konsekvensanalyser.

¹⁴ Kommissionen er i færd med at udvikle en integreret input-output-database for flere lande.

¹⁵ Forordning (EF) nr. 223/2009, artikel 2, stk. 1 om principperne for statistikker: faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed, omkostningseffektivitet.

¹⁶ Forordning (EF) nr. 223/2009, artikel 12, stk. 1, fastsætter, at europæiske statistikker udvikles, udarbejdes og formidles på grundlag af ensartede standarder og harmoniserede metoder, og at følgende kriterier anvendes: relevans, nøjagtighed, aktualitet, punklighed, tilgængelighed, sammenlignelighed, sammenhæng.

¹⁷ Otte medlemsstater for så vidt angår regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser, seks for fysiske energistrømsregnskaber og fem for regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter.

Tidslinje

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	3.10.2018
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	17.6.2019
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	11.9.2019
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog	26.9.2019

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019

PDF	ISBN 978-92-847-3525-9	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/031118	QJ-AB-19-013-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-3482-5	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/13204	QJ-AB-19-013-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2019

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.