Integration af det indre marked for elektricitet Opfyldelsen af det ambitiøse mål hæmmes af en kompleks retlig struktur, forsinkelser, forvaltningssvagheder og en ufuldstændig markedsovervågning

Resumé

I Arbejdet med at skabe et fuldt integreret indre energimarked har altid været vigtigt, men det er blevet endnu mere presserende på grund af den energi- og leveomkostningskrise, som EU-borgerne oplever lige nu. Et velfungerende indre marked for elektricitet øger mulighederne for:

• at drage fordel af de bedste elpriser
• at opnå energiforsyningssikkerhed
• at gennemføre den grønne omstilling.

II Opbygningen af et fuldt integreret indre energimarked begyndte i 1996, hvor de nationale energimonopoler gradvis blev udsat for mere konkurrence som følge af den første og den anden energipakke (1996 og 2003). Den tredje energipakke fulgte i 2009. Et af dens hovedmål var at fremskynde integrationen af elektricitetsmarkederne ved at harmonisere handelspraksis på organiserede engrosmarkeder og dermed fremme grænseoverskridende konkurrence. Pakken blev suppleret med et sæt gennemførelsesforordninger fra Kommissionen (netregler og retningslinjer), som var nødvendige for at fastlægge harmoniserede markedsregler og regler for netdrift og nettilslutning. Et andet vigtigt supplement til den tredje energipakke var forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen), som skabte en ramme for overvågning af engrosenergimarkederne med henblik på afsløring og forebyggelse af markedsmanipulation.

III Vi foretog denne revision for at vurdere, om tiltagene på EU-plan bidrog til en effektiv og ensartet anvendelse af forordningen om elektricitetsmarkedet og dermed bidrog til, at det indre marked for elektricitet kunne fungere korrekt. Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) spiller en central rolle med hensyn til at sikre et velfungerende EU-elektricitetsmarked ved at sørge for koordinering mellem de nationale regulerende myndigheder på EU-plan. Retsgrundlaget giver ikke agenturet nogen håndhævelsesværktøjer, og hvis dets konvergensbestræbelser ikke i tilstrækkelig grad støttes af Kommissionen, vil det måske ikke kunne nå sine mål.

IV Ved revisionen vurderede vi, om Kommissionens reguleringstilgang (brug af retningslinjer) og ACER's overvågning fra 2015 og fremefter bidrog til at styrke integrationen af EU's indre marked for elektricitet og forbedre dets funktion. Revisionen fokuserede på Kommissionens brug af netregler og retningslinjer til at sikre integration af elektricitetsmarkedet og på Kommissionens og ACER's overvågning af gennemførelsen af netregler og retningslinjer for elektricitetsmarkeder. Revisionen fokuserede også på ACER's overvågning af markedsmisbrug og på gennemsigtighed.

V Samlet set konstaterede vi, at opfyldelsen af det ambitiøse og komplekse mål om at gennemføre det indre marked for elektricitet blev hæmmet af de reguleringsværktøjer, som Kommissionen havde valgt. De førte til skabelse af en kompleks retlig struktur omkring reglerne for grænseoverskridende handel samt til gennemførelsesforsinkelser. Svagheder i EU's forvaltningsramme hæmmede også gennemførelsen af det indre marked for elektricitet. Hertil kom, at Kommissionens og ACER's overvågningstilgang ikke i tilstrækkelig grad bidrog til at forbedre den måde, EU's elektricitetsmarked fungerer på. Endvidere var markedsovervågningen med henblik på afsløring og forebyggelse af markedsmisbrug og ‑manipulation ufuldstændig.

VI Der er opnået betydelige resultater i de seneste ti år, men der er kun gjort langsomme fremskridt med hensyn til at integrere elektricitetsmarkederne. I 2009 blev integrationsfristen sat til 2014, men vi konstaterede ved udgangen af 2021, dvs. syv år senere, at ingen af retningslinjerne var gennemført fuldt ud, at deres gennemførelsesgrad var uensartet på tværs af markeder og lande, og at forskellige forsinkelser havde hobet sig op. Retningslinjerne forventedes også at øge den tilgængelige grænseoverskridende transmissionskapacitet og dermed gøre markedskoblingen mere effektiv. Trods ACER's øgede indsats for at sikre koordinering mellem systemoperatørerne er der dog ikke sket væsentlige fremskridt.

VII Opfyldelsen af målet om at gennemføre det indre marked for elektricitet blev hæmmet af utilstrækkelige konsekvensanalyser, af de valgte reguleringsværktøjer og af svagheder i EU's forvaltningsramme. Kommissionens netregler og retningslinjer var nødvendige af operationelle hensyn, men de blev ikke præciseret i tilstrækkelig grad, hvilket førte til en kompleks og forsinket harmonisering af reglerne for grænseoverskridende handel. ACER havde det derfor som en afgørende og særlig opgave at sikre indgåelse af bindende aftaler mellem nationale regulerende myndigheder samt net- og markedsoperatører om tekniske detaljer (vilkår, betingelser og metoder, som er nødvendige for gennemførelse af retningslinjer). ACER traf generelt rettidige afgørelser med hensyn til bilæggelse af uenigheder om sådanne tekniske detaljer.

VIII Kommissionen overlader det i vidt omfang til ACER at overvåge, om gennemførelsen af netreglerne og retningslinjerne er ensartet. ACER's overvågning af dette aspekt på tværs af medlemsstaterne var imidlertid utilstrækkelig, og det var rapporteringen om det også. Dette skyldtes navnlig, at ACER manglede oplysninger og data, ikke foretog opfølgning, manglede en overvågningsstrategi og kun havde begrænsede ressourcer, samt at overvågningskoordineringen med Kommissionen var dårlig. Kommissionens reguleringstilgang øgede den administrative byrde, ressourcebehovet og omkostningerne betydeligt og unødvendigt for ACER, de nationale regulerende myndigheder og system- og markedsoperatørerne.

IX Markedsovervågningen med henblik på afsløring og forebyggelse af markedsmisbrug og ‑manipulation var heller ikke fuldstændig. ACER's overvågning blev fuldt operationel ved udgangen af 2017, men dataindsamlingen var ikke omfattende nok, og vurderingen af de indsamlede data dækkede kun et begrænset antal former for misbrug. Endvidere afsatte ACER ikke tilstrækkelige ressourcer til at analysere de indsamlede data, hvilket også hæmmede vurderingen. Hertil kommer, at ACER ikke var i stand til at støtte undersøgelser af det stigende antal sager om potentielt grænseoverskridende markedsmisbrug. Og endelig havde ACER kun begrænsede værktøjer til at sikre, at reglerne om markedsovervågning blev anvendt korrekt på nationalt plan. Af ovennævnte årsager har ACER's overvågning i sidste ende ikke ført til særlig mange sanktioner.

X ACER manglede også en hensigtsmæssig forvaltningsstruktur og de nødvendige beføjelser til effektivt at koordinere de nationale myndigheders indsats for at gennemføre ambitiøse integrationsprojekter. Hertil kommer, at ACER's centrale gennemsigtigheds- og ansvarlighedsværktøj - dets websted - ikke fungerer effektivt.

XI Vi anbefaler, at Kommissionen:

• strømliner den lovgivningsmæssige ramme
• forbedrer rammen for overvågning af netretningslinjer
• styrker ACER's forvaltning
• vurderer behovet for en ramme til at sikre ensartede sanktioner.

XII Vi anbefaler, at ACER:

• gennemgår de ressourcer, der er afsat til overvågning af retningslinjerne
• styrker sin overvågning af engrosmarkederne for elektricitet og deres integritet
• sikrer større gennemsigtighed og ansvarlighed i sit arbejde.

XIII De kommende EU-foranstaltninger vedrørende reform af elektricitetsmarkederne giver Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en anledning til at afhjælpe de svagheder, vi konstaterede i forbindelse med denne revision.

Indledning

Beskrivelse af revisionsområdet

Politisk baggrund

01 I februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin energiunionspakke, som omfattede en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik og en køreplan for energiunionen. Målet med en modstandsdygtig energiunion med en ambitiøs klimapolitik er at give EU's forbrugere - både private forbrugere og virksomheder - sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi til overkommelige priser.

02 Under dimension to skal sikring af et fuldt integreret indre marked for elektricitet muliggøre frie energistrømme i EU ved hjælp af passende infrastruktur og uden tekniske eller reguleringsmæssige hindringer. Grænseoverskridende handel med elektricitet skal gøre det muligt at sende den billigst producerede elektricitet til virksomheder og borgere, uanset hvor i EU denne elektricitet befinder sig. EU har ganske vist energiregler, der er fastsat på europæisk plan, men i praksis findes der 27 nationale lovgivningsmæssige rammer. Ifølge EU's energistrategi fra 2015¹ er der behov for et integreret energimarked, som øger konkurrencen og fører til større markedseffektivitet.

03 Der ligger udfordringer forude. Hvis EU's klimamål skal opfyldes, skal en større del af EU's energibehov dækkes ved hjælp af vedvarende energikilder. Det forhold, at elproduktionen fra vedvarende energikilder er spredt (på forskellige energifællesskaber og små producenter), at vedvarende energikilder ikke leverer energi kontinuerligt, og at der i dag ikke findes økonomisk overkommelige lagringsløsninger, skaber nye udfordringer med hensyn til forvaltning af elnet og sikring af balance mellem udbud og efterspørgsel.

04 Et reelt indre marked for elektricitet forventes at give mange fordele.

• Det bør sikre de europæiske forbrugere de bedste elpriser, fordi de billigste ressourcer i hele EU kan bruges til at dække elektricitetsbehovet.
• Det bør øge EU's energiforsyningssikkerhed, fordi medlemsstaterne vil kunne dele ressourcerne, hvis der opstår uforudsete forstyrrelser.
• Det bør omkostningseffektivt bidrage til opfyldelsen af målene for EU's grønne omstilling ved at forbedre fleksibiliteten i elforsyningen og sikre, at markedsaktørerne kan tilpasse deres positioner efter opdaterede elproduktionsprognoser.

05 Trods EU-dækkende bestræbelser på at integrere de nationale markeder er detailpriserne på elektricitet stadig meget forskellige fra land til land. Detailpriserne er fortsat under stærk påvirkning fra medlemsstaterne, som via nationale skatter og regulerede netafgifter² har mere indflydelse end markedskonkurrencen. Jf. figur 2.

06 I anden halvdel af 2021 og første halvdel af 2022 var elpriserne på engrosmarkederne desuden på deres hidtil højeste i Europa (ved afslutningen af denne revision). Disse priser blev drevet i vejret af prisstigningerne på fossile brændstoffer, som blev forstærket af krigen i Ukraine og af forskellige sekundære faktorer såsom CO₂-emissionskvoter (jf. figur 3). Særligt udsatte var medlemsstater med dårlige forbindelser til EU's elnet og medlemsstater, der var stærkt afhængige af gas til elproduktion.

Engrosmarkeder for elektricitet

07 På engrosmarkeder sælger elproducenter elektricitet til store industrielle forbrugere og elleverandører. Elleverandørerne videresælger elektriciteten til de endelige forbrugere på detailmarkeder. Afhængigt af handlernes fysiske leveringsdag er engrosmarkederne for elektricitet opdelt i fire segmenter (tidsrammer): forward-markeder, day-ahead-markeder, intraday-markeder og balancemarkeder, jf. beskrivelsen i bilag I.

08 I nogle medlemsstater handles elektricitet hovedsagelig på organiserede elbørser. På disse børser handles størstedelen af elektriciteten som standardprodukter i day-ahead-tidsrammen. På EU-plan handles størstedelen af elektriciteten dog uden for organiserede elbørser, hvilket kaldes "over the counter"-handel (OTC-handel).

EU's lovgivningsmæssige ramme

09 EU og medlemsstaterne har fælles ansvar for EU's energipolitik³. Der findes flere forskellige EU-politikinstrumenter, hvis formål er at integrere EU's elektricitetsmarkeder. Det gælder f.eks. elementer af konkurrencepolitikken, instrumenter til regulering af specifikke aktører og markeder og foranstaltninger til EU-finansiering af netinvesteringer. Den overordnede lovgivning udgøres af elektricitetsdirektivet og elektricitetsforordningen, som tilsammen fastlægger et sæt fælles principper og regler for integration af de nationale elektricitetsmarkeder, f.eks. om harmonisering af aspekter ved engrosmarkeder med grænseoverskridende betydning.

10 EU-lovgiverne har givet Kommissionen ret til at gennemføre de regler, der er fastsat i lovgivningen, ved vedtagelse af gennemførelsesforordninger (netregler og/eller retningslinjer). Retningslinjer kræver yderligere bindende aftaler om vilkår, betingelser og metoder (TCM-aftaler), som enten indgås mellem de nationale regulerende myndigheder eller godkendes af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER).

11 Før integrationen af det indre energimarked begyndte i 1996, var de nationale energimarkeder hovedsagelig domineret af monopoler. I første fase af integrationen blev disse monopoler gradvis udsat for mere konkurrence. Dette var fokus i den første og den anden energipakke (1996 og 2003), som gennemgribende ændrede regelsættet for EU's energimarkeder. Disse pakker sigtede bl.a. mod at give forbrugerne frihed til at købe elektricitet fra en leverandør efter eget valg senest den 1. juli 2007.

12 I 2009 trådte den tredje energipakke i kraft. Den indeholdt yderligere foranstaltninger til at fremme integrationen af EU's indre energimarked og omfattede oprettelse af ACER og det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E). ACER fik til opgave at koordinere de nationale regulerende myndigheders indsats og udfylde hullerne i lovgivningen på EU-plan, hvor det var nødvendigt⁴.

13 Forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen)⁵ fra 2011 supplerer den tredje energipakke. Den omfatter forhold vedrørende markedsintegritet, insiderviden og markedsmisbrug og fastlægger et retsgrundlag for overvågning af engrosenergimarkeder med henblik på afsløring og forebyggelse af markedsmanipulation. REMIT-forordningen giver ACER en vigtig rolle i forbindelse med denne opgave.

14 Den fjerde energipakke (2019) med titlen "Ren energi til alle europæere" bygger videre på den eksisterende energipolitiske ramme. Den indfører nye regler om fremme af konkurrence på detailmarkederne for elektricitet, om bedre integration af vedvarende energikilder i markedet, om koordinering på EU-plan vedrørende ressourcetilstrækkelighed på elektricitetsmarkedet og om efterspørgselsstyring ved hjælp af aggregering og energilagring. Den afhjælper også nogle af de konstaterede svagheder i den tredje energipakke, f.eks. mangler i ACER's beføjelser.

EU's energipolitik: Hvem gør hvad

15 I Europa-Kommissionen er Generaldirektoratet for Energi (GD ENER) ansvarligt for at udvikle og gennemføre EU's energipolitik som fastsat i artikel 194 i TEUF. Denne politik skal bl.a. sikre energimarkedets funktion, sikre forsyningssikkerheden i EU og fremme sammenkobling af energinet. Kommissionens rolle er:

1. at foreslå politikdokumenter/strategier og retsakter efter behov
2. at håndhæve overholdelsen af EU-retten ved at kontrollere, at energipakkerne gennemføres korrekt i national ret og anvendes effektivt af medlemsstaterne
3. at vedtage netregler og retningslinjer.

16 ACER er et EU-agentur, der fremmer gennemførelsen af det indre marked for elektricitet og gas og koordinerer de nationale regulerende myndigheders arbejde vedrørende spørgsmål af grænseoverskridende relevans⁶. ACER har bl.a. til opgave: 1) at rådgive Kommissionen, ENTSO-E og de nationale regulerende myndigheder om energimarkedets udformning og om forsyningssikkerhed, 2) at afsløre og forebygge misbrug vedrørende handel med engrosenergiprodukter og 3) at overvåge, hvordan f.eks. netregler/retningslinjer gennemføres på el- og gasmarkedet. ACER har også udøvende beføjelser, så det kan træffe afgørelser på specifikke områder. Disse afgørelser er direkte bindende for de nationale regulerende myndigheder eller de markedsdeltagere, som de er rettet til. ACER's beslutningsorgan, repræsentantskabet, består af repræsentanter for hver medlemsstats nationale regulerende myndigheder.

17 De nationale regulerende myndigheder er oprettet af de nationale lovgivere og skal være fuldstændig uafhængige af de nationale regeringer. De regulerende myndigheder er bl.a. ansvarlige for at sikre national overholdelse af EU's netregler og retningslinjer. De har håndhævelsesbeføjelser inden for deres jurisdiktion, og de kan foretage undersøgelser og pålægge sanktioner. De har også en generel forpligtelse til at fremme det indre marked for elektricitet i EU.

18 Transmissionssystemoperatører (TSO'er), som er nationale regulerede enheder, sørger (ved hjælp af balancemarkeder) for sikkerhed og stabilitet vedrørende højspændingssystemer og samkøringslinjer på nationalt plan eller budområdeplan; deres indtjening hidrører fra nettariffer og flaskehalsindtægter. De samarbejder med hinanden inden for rammerne af ENTSO-E⁷, som skal handle med det formål at etablere et velfungerende og velintegreret indre marked for elektricitet. ENTSO-E skal udvikle og overvåge gennemførelsen af netregler og retningslinjer samt platforme og redskaber for at sikre koordinering mellem EU's systemoperatører både under normale forhold og i nødsituationer.

19 Udpegede elektricitetsmarkedsoperatører (NEMO'er) er nationale enheder, som de nationale regulerende myndigheder har udpeget til at sikre, at elbørserne i EU er sammenkoblet og fungerer korrekt med hensyn til day-ahead- og intraday-tidsrammerne.

20 Distributionssystemoperatører (DSO'er) er nationale enheder med ansvar for forvaltning og distribution af elektricitet til de endelige forbrugere. DSO'ernes rolle er under udvidelse til også at omfatte optimering af lokal elproduktion og lokalt elforbrug.

21 Markedsdeltagere har forskellige økonomiske roller og markedsstyrke og konkurrerer på engros- eller detailmarkeder for elektricitet. Der er bl.a. tale om elproducenter, store endelige forbrugere, elleverandører, leverandører af systemydelser til TSO'er/DSO'er og mæglere. Små endelige forbrugere, dvs. husholdninger og andre forbrugere med et energiforbrug på under 600 MWh/år, køber elektricitet fra elleverandører (forsyningsselskaber) på detailmarkederne.

Den seneste udvikling

22 I oktober 2021 foreslog Kommissionen⁸ en række foranstaltninger som reaktion på de usædvanligt høje gas- og elpriser i EU. For at beskytte sårbare forbrugere mod energifattigdom foreslog den bl.a. prislofter og overførselsmekanismer. For at afbøde de høje energiomkostningers effekt på industrien foreslog den bl.a. ændringer af statsstøttereglerne. I marts 2022, da situationen blev yderligere forværret som følge af krigen i Ukraine, foreslog Kommissionen en handlingsplan⁹, som omfattede adskillige foranstaltninger til at mindske EU's afhængighed af russisk gas på mellemlang sigt. Dette blev yderligere forklaret i Kommissionens REPowerEU-plan, der blev foreslået i maj 2022¹⁰. Revisionsretten har for nylig offentliggjort en udtalelse¹¹ om forslag til inkludering af REPowerEU i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

23 I vores særberetning 16/2015 konkluderede vi, at EU's mål om at gennemføre det indre energimarked senest i 2014 ikke var blevet opfyldt. Der manglede stadig meget, før den tredje energipakke kunne siges at være fuldt gennemført¹². Det var en af hovedårsagerne til, at vi ville vurdere, om Kommissionens reguleringstilgang og ACER's tilsyn siden 2015 havde bidraget til at gøre EU's indre marked for elektricitet mere velfungerende. Desuden havde Revisionsretten endnu aldrig foretaget revision vedrørende REMIT-forordningen eller netregler og retningslinjer.

24 En anden årsag til denne revision er, at ACER spiller en central rolle med hensyn til at sikre et velfungerende EU-elektricitetsmarked ved at sørge for koordinering mellem de nationale regulerende myndigheder på EU-plan. Retsgrundlaget giver ikke agenturet nogen håndhævelsesværktøjer, og hvis dets konvergensbestræbelser ikke i tilstrækkelig grad støttes af Kommissionen, vil det måske ikke kunne nå sine mål.

25 Formålet med vores beretning er at informere interessenter og fremsætte anbefalinger for at støtte politikudviklingen og den fortsatte integration af elektricitetsmarkedet.

26 Det overordnede revisionsspørgsmål var, om Kommissionens reguleringstilgang og ACER's tilsyn havde bidraget til integrationen af det indre marked for elektricitet. De vigtigste reviderede enheder var ACER og Kommissionen.

27 Revisionen fokuserede på:

• de fremskridt, der var gjort med hensyn til at integrere det indre marked for elektricitet
• Kommissionens brug af netregler og retningslinjer til at sikre integrationen af elektricitetsmarkedet
• Kommissionens og ACER's overvågning af gennemførelsen af netretningslinjer for elektricitetsmarkeder
• ACER's overvågning af markedsmisbrug og gennemsigtighed (REMIT-forordningen)
• ACER's ledelsesstruktur og beføjelser.

28 Vi så på EU's indsats for at integrere elektricitetsmarkederne, hovedsagelig engrosmarkederne for elektricitet (da hverken Kommissionen eller ACER har væsentlige beføjelser vedrørende detailmarkederne, og grænseoverskridende strømme hovedsagelig handles på engrosmarkeder). Vi så navnlig på ACER's aktiviteter vedrørende tilsyn med gennemførelsen af de tre vigtigste sæt retningslinjer for elektricitetsmarkedet: retningslinjerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (CACM)¹³, retningslinjerne for langsigtet kapacitetstildeling (FCA)¹⁴ og retningslinjerne for balancering af elektricitet (EB)¹⁵, samt på gennemførelsen af REMIT-forordningen.

29 Revisionskriterierne blev opstillet på grundlag af den gældende lovgivning, ACER's planlægningsdokumenter, international bedste praksis, herunder i internationale organisationer såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), samt på grundlag af tilgængelige evalueringer og undersøgelser. Der gives flere oplysninger om de anvendte kriterier i begyndelsen af hvert afsnit.

30 Der blev indhentet revisionsbevis fra:

• gennemgange og analyser af alle relevante kommissionsdokumenter og af ACER's operationelle rapportering, interne retningslinjer, dokumentation vedrørende forvaltningsansvarlighed og andre relevante dokumenter
• gennemgange af rapporter fra internationale organisationer (Det Internationale Energiagentur, Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi, OECD), akademisk forskning og tilgængelige undersøgelser med henblik på at identificere eksempler på god praksis
• spørgeskemaer, samtaler og møder med personale samt møder med en ekstern ekspert med relevant ekspertise inden for elsektoren, udvalgt ved gennemførelse af et udbud.

31 Revisionen dækker perioden fra midten af 2015 til udgangen af 2021. Alle de foranstaltninger, der efterfølgende er blevet truffet for at afbøde energikrisens virkninger, er derfor ikke omfattet.

32 Vores revision fokuserede på den tredje energipakke. Vi undersøgte ikke mål for vedvarende energi, energieffektivitet, detailmarkeder og energidistributionssystemer til endelige forbrugere, og vi undersøgte heller ikke ACER's aktiviteter i henhold TEN-E-forordningen.

Bemærkninger

Fremskridtene med hensyn til at integrere elektricitetsmarkederne er langsomme i forhold til de ambitiøse oprindelige planer

33 Formålet med integrationen af elektricitetsmarkederne er at give alle EU's forbrugere valgmuligheder, skabe nye forretningsmuligheder og fjerne hindringer for grænseoverskridende handel med henblik på at opnå effektivitetsgevinster, konkurrencedygtige priser og højere servicestandarder, der kan bidrage til forsyningssikkerheden og bæredygtigheden. Gennemførelsen af det indre marked for elektricitet skulle være afsluttet senest i 2014¹⁶. De retlige instrumenter, som EU anvendte til at fjerne hindringer for grænseoverskridende handel, var elektricitetsforordningen og elektricitetsdirektivet samt underordnet lovgivning (jf. punkt 09-14).

34 I forbindelse med det revisionsarbejde, der omtales i dette afsnit, anvendte vi følgende lovgivningsmål som revisionskriterier (jf. ovenfor):

• fremme af markedsintegration gennem EU-dækkende markedskobling (dvs. sammenkobling af elbørserne i medlemsstaterne)
• sikring af, at der til enhver tid er tilgængelig samkøringslinjekapacitet til handel.

Disse elementer skal fremme priskonvergens på EU's engrosmarkeder for elektricitet.

35 EU-lovgiverne pålagde Kommissionen at vedtage netregler for at harmonisere de tekniske regler vedrørende sammenkobling af organiserede kortsigtede markeder (day-ahead-, intraday- og balancemarkeder). Markedskobling anses for at fremskynde integrationen af kortsigtede elektricitetsmarkeder. Markedskobling gør det muligt at beregne markedspriser og handlede elmængder på grundlag af elforsyningen og den grænseoverskridende transmissionskapacitet i hele EU. Desuden skulle der indføres et system for tildeling af fremtidig grænseoverskridende transmissionskapacitet for at fremme forwardmarkederne for elektricitet. TSO'erne og NEMO'erne var ansvarlige for at gennemføre dette system ved hjælp af forskellige tekniske projekter under de nationale regulerende myndigheders tilsyn og ACER's koordinering.

36 Medlemsstaterne skal sikre, at TSO'erne stiller transmissionskapaciteten til rådighed og investerer i samkøringslinjer i overensstemmelse med målene for EU's integration af elektricitetsmarkederne.

Der er endnu ikke opnået fuld markedskobling med henblik på fremskyndet markedsintegration

37 I de seneste to årtier er der gjort vigtige, men langsomme fremskridt takket være de forskellige initiativer til sammenkobling af europæiske elbørser (jf. bilag II). Det Europæiske Råds mål var, at integrationen af energimarkederne skulle være afsluttet senest i 2014, men det var endnu ikke sket ved udgangen af 2021. I 2015 gentog Kommissionen, at gennemførelsen af det indre energimarked var et centralt mål, og det blev inkluderet i GD ENER's strategiske plan for 2016-2020. Markedskobling blev imidlertid først angivet som et mål i GD ENER's strategiske plan for 2020-2024, dvs. med en forsinkelse på fem år. Kommissionen vedtog allerede de tre relevante sæt netretningslinjer mellem 2015 og 2017 (jf. bilag III), men ifølge oplysninger fra ACER var ingen af retningslinjerne fuldt gennemført i EU ved udgangen af 2021.

38 Der var ikke gjort lige store fremskridt på alle markederne, hvilket kan ses af forskellene med hensyn til, hvor effektivt samkøringslinjerne blev anvendt i de tre markedssegmenter, hvor der skulle foretages sammenkobling (jf. figur 4). Indtil videre har sammenkoblingen af kortsigtede markeder sikret opnåelse af sociale fordele for mindst 1 milliard euro¹⁷ pr. år, mens ACER anslår, at de forgangne årtiers integration af elektricitetsmarkederne har givet en samlet gevinst på ca. 34 milliarder euro pr. år (status i 2021). Dette skøn er dog baseret på et grundscenario helt uden grænseoverskridende handel¹⁸. Der er stadig store muligheder for yderligere integration af elektricitetsmarkederne i Europas regioner.

39 Landene var heller ikke nået lige langt med gennemførelsen. På day-ahead-markederne skyldtes hovedparten af den opnåede økonomiske gevinst (ca. 1 milliard euro om året), at der før 2015 blev foretaget frivillig sammenkobling af 19 elbørser i Nordvesteuropa (som tegner sig for ca. tre fjerdedele af den EU-elektricitet, der handles på elbørser). CACM-retningslinjerne førte til fremskridt i de syv andre lande i form af en række bilaterale sammenkoblinger i perioden 2015-2022. Med hensyn til denne tidsramme var alle elbørser sammenkoblet i 2022. CACM-retningslinjerne førte til flere sammenkoblinger på intraday-markederne. Trods ACER's indsats var sammenkoblingerne imidlertid ikke gennemført ved udgangen af 2021, selv om Kommissionen havde forudset, at de ville være gennemført senest i 2018. GD ENER fastsatte 2024 som ny frist i sin strategiske plan for 2020-2024 uden at give nogen forklaring på forsinkelserne.

40 Integrationen af balancemarkederne er svagere end integrationen af de andre kortsigtede markeder. Ca. ti TCM-aftaler, som i henhold til netretningslinjerne er nødvendige for sammenkobling af balancemarkederne, var ikke vedtaget ved udgangen af 2021. Desuden var kun to af de fire målrettede platforme for grænseoverskridende handel, der kræves i henhold til netreglerne, operationelle ved udgangen af 2021. Disse markeder er vigtige, både med hensyn til at øge forsyningssikkerheden og dermed forhindre strømafbrydelser i EU og med hensyn til at integrere variable vedvarende energikilder i markederne (jf. bilag I).

41 Forwardmarkederne er vigtige, fordi de giver både producenterne og forbrugerne mulighed for at gardere sig mod risikoen for ekstreme prisudsving og potentielt giver producenterne mere stabile investeringsudsigter. Kommissionen vedtog netretningslinjer, der ikke sigtede mod sammenkobling af disse markeder, men blot skulle fremme effektiv udnyttelse af den grænseoverskridende sammenkoblingskapacitet til fremtidige handler via en EU-dækkende platform for auktionering af transmissionsrettigheder. Der blev dog kun gjort delvise og ujævne fremskridt på tværs af EU: TSO'erne udstedte ikke sådanne rettigheder ved alle EU's indre grænser¹⁹. ACER rapporterede i 2022, at den lave likviditet på forwardmarkederne begrænsede mulighederne for at gardere sig mod den aktuelle prisvolatilitet²⁰, og anerkendte, at der var svagheder i markedsudformningen²¹.

42 Trods fremskridtene med markedskoblingsinitiativerne vedrørende day-ahead-markederne er der ikke opnået fuld grænseoverskridende priskonvergens (jf. figur 5). Desuden er variationen i elpriserne mellem landene steget kraftigt siden anden halvdel af 2021 på grund af den globale energipriskrise og krigen i Ukraine. En af hovedårsagerne til dette er den begrænsede grænseoverskridende transmissionskapacitet. Stagnationen i den grænseoverskridende handel med elektricitet i perioden efter 2015 afspejler også den manglende priskonvergens og det forhold, at de fleste sammenkoblinger af day-ahead-markeder blev foretaget før vedtagelsen af CACM-retningslinjerne i 2015 (jf. punkt 39 og bilag II).

Samkøringslinjekapaciteten blev ikke øget trods gennemførelsen af netretningslinjerne og ACER's indsats

43 TSO'erne er retligt forpligtet til at stille samkøringslinjernes maksimale kapacitet til rådighed for markedet²², da dette er en forudsætning for yderligere integration af EU's elektricitetsmarkeder og priskonvergens. Selv om markederne er sammenkoblet, kan det være umuligt at opnå priskonvergens, hvis den grænseoverskridende handel hæmmes af kapacitetsbegrænsninger i elnettene. Den tilgængelige kapacitet kan øges og begrænsningerne reduceres ved hjælp af:

• bedre koordinering af nabo-TSO'ers beregning af deres sammenkoblingskapacitet, hvilket fører til færre kapacitetsbegrænsninger i nettet
• investeringer i samkøringslinjer, hvilket øger den installerede sammenkoblingskapacitet.

44 Trods gennemførelsen af netretningslinjerne var der ikke sket væsentlige fremskridt med hensyn til den disponible kapacitet: ACER har konstateret, at flere regioner i 2020 var langt fra at opfylde EU-lovgivningens mål om, at mindst 70 % af den installerede sammenkoblingskapacitet i hver medlemsstat skal stilles til rådighed for grænseoverskridende handel senest i 2025 (jf. tabel 1). Samme situation blev konstateret i 2016²³.

Note: Den omarbejdede elektricitetsforordning forpligter alle TSO'er til at stille mindst 70 % af deres budområdeoverskridende transmissionskapacitet til rådighed for markedet senest ved udgangen af 2025. Angivne regioner: Core (Østrig, Belgien, Frankrig, Nederlandene og Tyskland/Luxembourg, dvs. CWE, samt Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien, dvs. CEE), Italy North (Østrig, Norditalien, Frankrig og Slovenien), SEE (Bulgarien, Grækenland og Rumænien), SWE (Frankrig, Portugal og Spanien).

Kilde: ACER's markedsovervågningsrapport for 2020, s. 49.

45 Dette skyldes delvis det øgede udbud af variable vedvarende energikilder, som ikke var et strategisk mål for integrationen af elektricitetsmarkedet. De kan øge kapacitetsbegrænsningerne i indenlandske net og samkøringslinjer, øge omkostningerne til håndtering af kapacitetsbegrænsninger og reducere den transmissionskapacitet, der er til rådighed for grænseoverskridende handel. Data fra ENTSO-E's gennemsigtighedsplatform viser, at TSO'ernes omkostninger til afhjælpende foranstaltninger vedrørende kapacitetsbegrænsninger i nettet fra 2015 til 2017 steg med ca. 25 % fra 999 millioner euro til 1,27 milliarder euro. Næsten halvdelen af de samlede omkostninger i Tyskland var f.eks. kompensation, som TSO'erne betalte producenter af vedvarende energi for at begrænse deres produktion (dvs. producenterne blev pålagt at producere mindre)²⁴.

46 I 2002 fastsatte Det Europæiske Råd et elsammenkoblingsmål på 10 % af produktionskapaciteten i hver medlemsstat, som skulle opfyldes senest i 2005. Fristen blev udsat til 2020, og der blev fastsat et nyt mål på 15 % til opfyldelse senest i 2030²⁵. Trods foranstaltningerne på EU-plan viser Kommissionens årlige aktivitetsrapporter ingen væsentlige fremskridt i medlemsstaterne: 11 medlemsstater havde en nominel sammenkoblingskapacitet under målniveauet i 2011, og i 2019 var situationen ikke forbedret.

Retningen er fastlagt med hensyn til harmoniserede regler for grænseoverskridende handel, men der er svagheder i den politiske ramme

47 Et indre marked for elektricitet og fuld markedsintegration kan kun opnås med harmoniserede regler for grænseoverskridende handel²⁶. EU-lovgiverne har fastlagt et sådant regelsæt i forskellige retlige instrumenter (jf. punkt 09-14). Kommissionens netregler og retningslinjer er EU-forordninger, der fastlægger fælles markedsregler og regler for netdrift og nettilslutning. EU-forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat²⁷. I dette afsnit vurderer vi de reguleringsværktøjer, der er valgt med henblik på at muliggøre yderligere integration af elektricitetsmarkedet.

48 Som revisionskriterier anvendte vi kravene fra de relevante EU-retsgrundlag (traktaterne, elektricitetsforordningen, elektricitetsdirektivet, otte netregler og retningslinjesæt) og Kommissionens værktøjskasse til bedre regulering. Vi anvendte også OECD's bedste praksis vedrørende konsekvensanalyse af lovgivning som grundlag for vores vurdering af Kommissionens forhåndsevaluering af politikmulighederne med hensyn til at integrere elektricitetsmarkeder ved hjælp af netregler og retningslinjer. Offentlige myndigheder bør integrere konsekvensanalyser i de tidlige faser af deres arbejde med udformning af nye lovgivningsforslag, da dette kan bidrage til at fremme politikkohærens ved at skabe gennemsigtighed om de kompromiser, der er uundgåelige i lovgivningsforslag²⁸.

49 I perioden 2015-2017 vedtog Kommissionen fire netregler og fire sæt retningslinjer. Anvendelsesområdet var størst for tre af disse retningslinjesæt, eftersom de gjaldt EU-dækkende elektricitets- og transmissionsmarkeder vedrørende alle tidsrammer (jf. bilag III).

Brugen af TCM-aftaler førte til en kompleks og forsinket harmonisering af reglerne for grænseoverskridende handel

50 Elektricitetsforordningen pålagde Kommissionen at vedtage netregler for at harmonisere reglerne for grænseoverskridende handel med elektricitet. Med henblik på vedtagelsen af netregler engagerede ENTSO-E, Kommissionen og ACER sig i komplekse udarbejdelsesprocesser og høringer af interessenter i perioden 2009-2017 (jf. figur 6), men trods dette var det ikke alle de tekniske detaljer, der blev drøftet. Derfor besluttede Kommissionen, at den ikke ville vedtage netregler vedrørende alle markedsregler, men i nogle tilfælde vedtage retningslinjer, hvis nærmere tekniske detaljer skulle fastlægges i TCM-aftaler, og at den efterfølgende vedtagelse af afgørelser om de forskellige TCM-aftaler skulle uddelegeres til de nationale regulerende myndigheder eller ACER.

51 Dette gjorde den lovgivningsmæssige ramme for markedsreglerne mere kompleks, og Kommissionens retningslinjer kunne ikke anvendes fuldt ud og straks, så længe der ikke var fastsat nogen frist for deres fulde ikrafttrædelse. Det betød, at retningslinjerne flyttede en stor del af regeludviklingen til en senere fase, hvilket på den ene side gav større fleksibilitet, men på den anden side bremsede eller komplicerede deres gennemførelse og den samlede integration af markederne. TCM-aftalerne præciserede retningslinjernes indhold, men kvaliteten af det forberedende arbejde var ikke lige så høj som i forbindelse med retningslinjerne, idet der manglede forudgående konsekvensanalyser.

52 Processerne for godkendelse af TCM-aftaler var komplekse, langvarige og tidskrævende og skabte en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. Vi konstaterede, at ACER og de nationale regulerende myndigheder godkendte 161 TCM-aftaler vedrørende de fire sæt retningslinjer i perioden 2016-2021. De fleste af dem blev godkendt af de nationale regulerende myndigheder. I forbindelse med visse TCM-aftaler skulle ændringer vedtages efter samme procedure som den oprindelige aftale (35 ændringer i alt). Nogle af ændringerne krævede også, at de nationale regulerende myndigheder vedtog operationelle standarder på nationalt plan. Desuden skal det bemærkes, at den kommende revision af CACM-retningslinjerne kan udløse en ny bølge af ændringer i TCM-aftaler²⁹.

53 Vedtagelsen af TCM-aftaler begyndte i 2016, og ved udgangen af 2021 konstaterede vi, at 11 TCM-aftaler endnu ikke var godkendt. Trods ACER's regelmæssige overvågning af forsinkelser og systematiske rapportering herom til Kommissionen var retningslinjernes frister for vedtagelse af TCM-aftaler i mange tilfælde ikke blevet overholdt af TSO'erne og de nationale regulerende myndigheder.

54 Der kunne være forskellige årsager til, at det tog lang tid at vedtage TCM-aftaler:

• Der kunne være uenigheder mellem nationale regulerende myndigheder i forskellige medlemsstater, der forfulgte nationale interesser, eller mellem nationale regulerende myndigheder og TSO'er, og uenighedernes effekt kunne forstærkes af den ineffektive beslutningsproces, der er fastsat i retningslinjerne. Kommissionen reagerede på nogle tilfælde af ineffektivitet, men de lovgivningsmæssige ændringer af netretningslinjerne var enten blevet foretaget sent (i 2019 eller i 2021) eller endnu ikke iværksat.
• Forsinkelser kunne have en dominoeffekt. På grund af TCM-aftalernes indbyrdes afhængighed førte forsinkelser vedrørende én TCM-aftale til forsinket vedtagelse af efterfølgende TCM-aftaler: Den forsinkede vedtagelse af TCM-aftalen om kapacitetsberegningsregioner medførte f.eks., at vedtagelsen af forslaget til TCM-aftale om koordineret kapacitetsberegning blev udsat.

55 ACER skal vedtage en afgørelse om fremlagte forslag til TCM-aftaler inden for seks måneder, hvis de nationale regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed, hvis de i fællesskab anmoder om det, eller hvis der er tale om EU-dækkende TCM-aftaler (siden 2019)³⁰. ACER vedtog generelt sine afgørelser rettidigt. Selv om ACER var nødt til at vedtage afgørelser om et stigende antal TCM-aftaler, blev kun to af de 50 afgørelser, agenturet vedtog i hele perioden 2016-2021, offentliggjort med en forsinkelse på to måneder.

56 Et forholdsvis stort antal ACER-afgørelser om TCM-aftaler var blevet anfægtet ved klagenævnet. Mange af indsigelserne vedrørte manglende klarhed med hensyn til de procedurer, kriterier og beføjelser, der er beskrevet i retningslinjerne.

Mangler i Kommissionens konsekvensanalyser af gennemførelsesforordningerne undergravede den politiske ramme

57 Kommissionen hørte interessenter og udarbejdede konsekvensanalyser før vedtagelsen af netretningslinjerne, sådan som dens interne regler fastsætter³¹. Den offentliggjorde imidlertid først konsekvensanalyserne hen imod slutningen af høringsprocessen, hvilket mindskede deres nytteværdi. Endvidere kontrollerede Kommissionens udvalg for konsekvensanalyse ikke kvaliteten af de konsekvensanalyser, der blev foretaget af CACM- og FCA-retningslinjerne. Desuden blev visse centrale gennemførelses- og forvaltningsaspekter ikke behandlet i analyserne. Der blev f.eks. ikke foretaget nogen vurdering af gennemførelsesbyrden og omkostningerne for de relevante aktører, og det blev ikke undersøgt, hvilke konsekvenser de valgte reguleringsværktøjer (f.eks. TCM-aftaler) kunne få for gennemførelsen af retningslinjerne og den efterfølgende overvågning.

58 Vi konstaterede også, at konsekvensanalyserne angav bestemte overvågningsindikatorer vedrørende retningslinjernes resultater, men at de ikke var klart defineret og ikke var forsynet med faste mål (med henblik på at måle lovgivningens efterfølgende effekt på markederne og den sociale velfærd). Dette svækkede potentielt overvågningen af reglerne og betød, at ACER ikke udsendte tilstrækkelig vejledning om denne type overvågning. ACER udviklede indikatorer løbende (jf. punkt 80). Kommissionen angav bestemte indikatorer, som ACER ikke overvågede (f.eks. udviklingen i priserne på intraday-tjenester og balanceringstjenester). Derimod angav Kommissionen ikke bestemte nøgleindikatorer vedrørende performanceovervågning, f.eks. de performanceindikatorer, som blev fastsat for de algoritmer, NEMO'erne anvendte til at sammenkoble elbørser, og som senere blev inkluderet i TCM-aftaler.

59 Et andet centralt aspekt, der ikke blev analyseret fuldt ud i konsekvensanalyserne af CACM- og FCA-retningslinjerne, var de valgte prissætningsmetoder vedrørende den handlede energi på sammenkoblede elbørser og i sammenkoblede budområder. De foreskrevne metoder (f.eks. afvisning af samlede ordrer³²) blev ikke analyseret og drøftet, eftersom ACER først på et senere tidspunkt traf afgørelse om væsentlige tekniske detaljer i forbindelse med TCM-aftaler. Der udarbejdes imidlertid ikke konsekvensanalyser af TCM-aftaler.

60 Den aktuelle energikrise viser den manglende forudseenhed vedrørende reglerne for prissætningsmetoder, som i krisesituationer kan føre til uforholdsmæssigt store overskud (jf. tekstboks 1). En af de kriseforanstaltninger, Kommissionen har foreslået for at rette op på sådanne forvridninger, er beskatning af uventede overskud, men Kommissionen har ikke undersøgt, hvordan dette vil påvirke konkurrencen på EU's indre energimarkeder³³.

61 En komponent, der ikke blev analyseret i Kommissionens konsekvensanalyser, men som kunne få elektricitetsmarkederne til at fungere bedre, er fleksibilitet i efterspørgslen efter elektricitet som reaktion på engrosmarkedspriser. En sådan fleksibilitet kan opnås ved anvendelse af forskellige værktøjer såsom efterspørgselsaggregering, energilagring, erstatning for begrænset efterspørgsel og koordinering mellem DSO'er og TSO'er. En nylig undersøgelse fra Kommissionen³⁴ fremhævede de udfordringer, som integration af engrosmarkeder giver med hensyn til fleksibilitet i små forbrugeres efterspørgsel. Som eksempler kan nævnes den uklare ramme for dataaggregering og dataoverførslerne mellem net- og markedsoperatører. Forsigtige skøn over værdien af de sociale fordele, der opnås ved efterspørgselsfleksibilitet, ligger mellem 3 og 5 milliarder euro pr. år³⁵.

EU's overvågning af og rapportering om markedsintegration sikrer ikke rettidig opdagelse af problemer

62 På grund af den tilladte fleksibilitet og kompleksiteten i gennemførelsen af netretningslinjerne (forklaret i det foregående afsnit) er løbende og systematisk overvågning fra ACER's og Kommissionens side et vigtigt kontrolelement til sikring af en sammenhængende og ensartet gennemførelse på tværs af medlemsstaterne og rettidig opdagelse af gennemførelsesproblemer. Både Kommissionen og ACER har retlige beføjelser til at overvåge gennemførelsen af netreglerne og retningslinjerne og deres økonomiske virkninger. Vi baserede vores vurdering af Kommissionens og ACER's overvågnings- og rapporteringsramme på retsgrundlaget og på OECD-standarder (jf. tekstboks 2).

63 I den nuværende retlige struktur har ACER mandat til at overvåge gennemførelsen og de økonomiske virkninger af EU's netregler og retningslinjer og til at rapportere konstaterede gennemførelsesproblemer til Kommissionen. I dette afsnit analyserer vi ACER's overvågnings- og rapporteringsramme vedrørende de nationale regulerende myndigheders, TSO'ernes og NEMO'ernes gennemførelse af retsgrundlaget og gennemførelsens indvirkning på markedsintegrationen⁴¹.

64 Et andet af vores revisionskriterier var den retlige bestemmelse om, at ACER skal sikre, at offentligheden og eventuelle interesserede parter, hvor det er relevant, får objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger, navnlig med hensyn til resultaterne af dets arbejde⁴².

65 Et af ACER's vigtigste væktøjer til at vurdere markedsintegrationens virkninger og rådgive Kommissionen og EU-lovgiverne er de årlige markedsovervågningsrapporter om overvågningen af engros- og detailmarkederne for elektricitet og naturgas, som bør identificere eventuelle hindringer for gennemførelsen af det indre marked og udløse afhjælpende foranstaltninger⁴³. Disse rapporter kan således også bruges til at overvåge netreglernes/retningslinjernes indvirkning på integration på elektricitetsmarkedet (jf. også punkt 63). På dette grundlag kan ACER afgive udtalelser om mulige foranstaltninger til at fjerne hindringer.

66 På grundlag af sine overvågningsaktiviteter kan ACER afgive henstillinger til de nationale regulerende myndigheder om, hvordan reglerne skal gennemføres, eller til Kommissionen om at ændre netreglerne og retningslinjerne eller om at træffe håndhævelsesforanstaltninger over for medlemsstater, hvis gennemførelse af reglerne er utilstrækkelig. ACER har ingen håndhævelsesbeføjelser, men spiller en generel koordinerende rolle for de nationale regulerende myndigheder i forbindelse med anvendelsen og håndhævelsen af EU-retten.

67 Vi kontrollerede også, hvordan Kommissionen og ACER koordinerede deres overvågning af lovgivningen. Kommissionen har en retlig forpligtelse til at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af elektricitetsforordningen og netreglerne/retningslinjerne og sikre, at den er ensartet og korrekt. Kommissionen skal drage omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf⁴⁴. Fuld gennemførelse og streng håndhævelse af eksisterende energilovgivning og anden relateret lovgivning er den højeste prioritet for etablering af energiunionen⁴⁵. Kommissionens rolle omfatter også støtte til ACER og opfølgning på ACER's henstillinger.

Der er væsentlige svagheder i ACER's overvågnings- og rapporteringsramme

68 EU-lovgivningen præciserer ikke, hvordan ACER skal overvåge den samlede gennemførelse af netreglerne/retningslinjerne og deres virkninger (f.eks. hvor hyppigt og med hvilke forventede output), eller hvordan det skal rapportere til Kommissionen. Kommissionen havde ikke fastlagt en rapporteringsramme (f.eks. for rapporteringens hyppighed og indhold). Desuden havde ACER ikke vedtaget en specifik overvågningsstrategi.

69 Siden 2016 har ACER's årlige arbejdsprogrammer konsekvent nævnt, at overvågning er en afgørende opgave. Det fremgår imidlertid ikke tilstrækkelig eksplicit af arbejdsprogrammerne, hvordan overvågningen og rapporteringen planlægges, selv om ACER er forpligtet til at beskrive alle de forventede output⁴⁶. Dette kan undergrave ACER's ansvarlighed og også hæmme interessenternes forståelse af ACER's databehov og involvering i gennemførelsesovervågningen.

70 Vi konstaterede, at ACER anvendte forskellige metoder og kilder til at indhente de nødvendige oplysninger til sine overvågningsaktiviteter, f.eks.:

• regelmæssige informationsudvekslinger med eksperter fra nationale regulerende myndigheder i ACER's arbejdsgruppe vedrørende elektricitet og tilknyttede taskforcer
• høringer i de europæiske interessentudvalg⁴⁷, Firenzeforummet⁴⁸ og gruppen vedrørende gennemførelse og overvågning af netregler⁴⁹
• ENTSO-E's overvågningsrapporter⁵⁰ og andre oplysninger offentliggjort på dets websted
• deltagelse i interessentmøder om status for gennemførelsen af de forskellige projekter vedrørende netreglerne/retningslinjerne (med regional dækning eller EU-dækning)
• spørgeskemaer/spørgeundersøgelser rettet til de nationale regulerende myndigheder
• et internetbaseret værktøj, der gav de nationale regulerende myndigheder mulighed for at indberette og oplyse om vedtagelse af TCM-aftaler (fra og med 2019)⁵¹; dette værktøj kunne ikke bruges vedrørende NEMO'ers og TSO'ers vedtagelse af TCM-aftaler.

71 Nogle af disse informationskilder var ikke fuldt effektive. Dette hæmmede ACER's evne til at indhente rettidige og fyldestgørende oplysninger, hvilket igen begrænsede dets evne til at opdage problemer. F.eks. er nationale eksperters engagement og deltagelse i arbejdsgruppen vedrørende elektricitet baseret på frivillighed og aftaler med de nationale regulerende myndigheder; mindre regulerende myndigheder er typisk mindre aktive (jf. bilag VI). ACER-medarbejderes deltagelse i interessentmøder om gennemførelsesstatus var sporadisk på grund af utilstrækkelige ressourcer⁵².

72 På ACER's websted er der ingen regelmæssigt ajourført og brugervenlig oversigt over projekter og TCM-aftaler under vedtagelse eller gennemførelse, og gennemførelsesmålene og ‑fristerne sammenholdes ikke med de opnåede resultater.

73 ACER's offentlige rapporter om gennemførelsen af netreglerne/retningslinjerne er ikke baseret på en eksplicit risikovurdering, og der er heller ingen systematik i deres udarbejdelse eller antal. Med hensyn til de tre sæt markedsretningslinjer, som påvirker flest interessenter, blev der i 2019 kun offentliggjort én gennemførelsesovervågningsrapport, og den omfattede ikke retningslinjerne om balancering af elektricitet. Denne rapport indeholdt hverken et samlet overblik over samtlige TCM-aftaler eller en beskrivelse af projektgennemførelsesfasen i hver medlemsstat. Rapportens henstillinger var heller ikke klare. Det var navnlig uklart, hvilke af henstillingerne der var rettet til Kommissionen. ACER og Kommissionen fulgte delvis op på denne rapport i 2021.

74 Retningslinjerne giver mulighed for undtagelser fra de generelle krav, hvis de nationale regulerende myndigheder træffer behørigt begrundede undtagelsesbeslutninger. ACER foretog ingen overvågning og afgav ingen henstillinger til de nationale regulerende myndigheder om ensartet anvendelse af undtagelser, hvilket kan føre til, at undtagelser bruges til at omgå de retlige krav.

75 Eftersom ACER ikke har håndhævelsesbeføjelser, kunne systematisk rapportering fra ACER have givet både offentligheden og Kommissionen rettidig viden om mangler i gennemførelsen af netreglerne/retningslinjerne, fremmet gruppepres blandt de nationale regulerende myndigheder og givet dem koordineret vejledning med hensyn til deres egen overvågning og håndhævelse.

ACER's overvågning og rapportering var hæmmet af ressourcemangel

76 ACER's elektricitetsafdeling overvåger integrationen af energimarkedet (jf. bilag IV). Kommissionen godkendte i 2019 og 2020 store personaleforøgelser i elektricitetsafdelingen for at sætte den i stand til at klare de nye opgaver, der er fastsat i den fjerde energipakke. I perioden 2016-2020 fremsatte ACER ingen betydelige anmodninger om mere personale til afdelingen.

77 En meget stor del af det personale, der var afsat til gennemførelsesovervågning, blev gentagne gange omfordelt og sat til at godkende TCM-aftaler, ‑ændringer og ‑appeller. Dette skyldtes delvis, at antallet af disse opgaver var uventet højt.

78 Også andre aktiviteter i elektricitetsafdelingen måtte indskrænkes på grund af ressourcemangel. Som eksempler kan nævnes:

• at markedsovervågningsrapporternes omfang blev begrænset (jf. punkt 80)
• at der var forsinkelser og begrænsninger i ACER's rapportering om benchmarking af EU-nettariffer.

79 Vi bemærker, at ACER ikke ændrede sine årlige arbejdsprogrammer for at afspejle de uventede ændringer i arbejdsbyrden og ressourcetildelingen (som krævet i ACER's finansforordning).

ACER's markedsovervågningsrapporter er nyttige, men undergraves af dataindsamlingsvanskeligheder og manglende opfølgning

80 Vi konstaterede, at ACER med tiden har gjort markedsovervågningsrapporterne mere relevante ved at inkludere flere indikatorer for markedsintegration, forklare metoder og foretage mere analyse af hindringer for gennemførelsen af det indre marked. Vi konstaterede også, at visse områder stadig mangler at blive analyseret (f.eks. investeringer i sammenkoblinger, handlede mængder på tværs af grænser, priskonvergens for alle tidsrammer). Desuden blev der ikke foretaget overvågning af syv markedshindringer, som ACER havde identificeret (f.eks. støtteordninger for vedvarende energi). ACER meddelte, at det ikke ville udarbejde en fuldstændig rapport i 2022, hvilket medfører en risiko for, at de retlige krav ikke opfyldes.

81 ACER's udvikling af relevante indikatorer blev hæmmet af, at det havde svært ved at indsamle de nødvendige data (f.eks. til markedsovervågningsrapporten for 2020⁵³). Der er ikke udarbejdet en sammenhængende EU-strategi vedrørende energidata, som kan sikre systematisk og fyldestgørende indsamling af data om energimarkederne, foretaget enten af Kommissionen eller ACER. I USA er et føderalt agentur ansvarligt for indsamling og formidling af data om de amerikanske energimarkeder⁵⁴. Eurostat, GD ENER og ACER offentliggør forskellige datastrømme med forskellige tidsserielængder, adgangsbegrænsninger og verifikationsprocedurer, hvilket gør det umuligt at anvende dataene systematisk.

82 Gennemsigtighedsplatformen, som ENTSO-E har forvaltet siden 2015⁵⁵, er vigtig i forbindelse med indsamling og offentliggørelse af data om EU's engrosmarkeder for elektricitet. ACER er en vigtig bruger af denne platform. En 2017-undersøgelse fra Kommissionen viser, at gennemsigtighedsplatformen har potentiale til at blive en stærk kilde til omfattende energidata i EU, men at der i dens nuværende udformning er adskillige mangler vedrørende dataenes kvalitet og tilgængelighed⁵⁶. Kommissionen har ikke fulgt op på denne undersøgelse. Først i 2018 indgik ACER en samarbejdsaftale med ENTSO-E om levering af data til overvågning af netretningslinjerne. I 2021 oplevede ACER stadig vanskeligheder med adgangen til data⁵⁷.

83 Utilstrækkelige oplysninger om netretningslinjernes indvirkning på engrosmarkedernes integration og funktion kan begrænse nøjagtigheden af ACER's rapportering til de nationale regulerende myndigheder, Kommissionen og offentligheden og hæmme mulighederne for rettidigt at opdage problemer med gennemførelsen af retningslinjerne og TCM-aftalerne.

84 En af de væsentligste styrker ved markedsovervågningsrapporterne er henstillingerne. Siden 2016 har markedsovervågningsrapporterne regelmæssigt indeholdt henstillinger eller opstillet prioriteter med henblik på at gøre en større indsats for at integrere engrosmarkederne for elektricitet. I henhold til elektricitetsforordningen kan markedsovervågningsrapporternes henstillinger følges af udtalelser. I perioden 2015-2021 afgav ACER imidlertid hverken officielle udtalelser til Kommissionen eller til Europa-Parlamentet⁵⁸.

85 Mængden af henstillinger varierer på tværs af markedsovervågningsrapporternes udgaver og bind - der har ikke været nogen systematisk tilgang. Ofte gengiver henstillingerne blot de politiske mål, og somme tider er de overflødige, fordi de blot gentager de retlige forpligtelser, der allerede er fastsat i EU-lovgivningen. Deres effekt svækkes yderligere af, at der mangler klarhed om, hvem henstillingerne er rettet til, at der ikke gives klare idéer til, hvordan de identificerede markedshindringer kan fjernes ved hjælp af EU-politik, og at der ikke fastsættes frister. Det svækker også deres effekt, at der ikke følges op på dem i efterfølgende markedsovervågningsrapporter. Disse svagheder konstaterede vi i 2019- og 2020-udgaverne.

ACER's overvågning af TSO'erne førte ikke til væsentlige fremskridt med hensyn til sammenkobling af elinfrastruktur

86 Overvågning er ACER's vigtigste værktøj til at fremme yderligere integration af elnettene, selv om overvågning ikke i sig selv sikrer, at medlemsstaternes gennemførelse af netregler og retningslinjer er ensartet. Vi undersøgte tre overvågningsaspekter med central betydning for skabelse af netkapacitet (som forklaret i punkt 43-46):

• regelmæssig revision af budområdernes fastsættelse
• overvågning af investeringer i samkøringslinjer
• regelmæssig rapportering om tilgængeligheden af grænseoverskridende transmissionskapacitet.

87 Både investeringer i udvidelse af den grænseoverskridende transmissionskapacitet og en hensigtsmæssig fastsættelse af budområder bidrager til en bæredygtig maksimering af den kapacitet, der er til rådighed for handel i alle tidsrammer. Dette er afgørende for vækst i den grænseoverskridende handel og integration af vedvarende energi i det indre marked. Forskelle i den tilgængelige budområdeoverskridende overførselskapacitet i EU skaber en risiko for, at markedsdeltagerne ikke har lige adgang til handelsmuligheder. Navnlig kan TSO'er strukturelt reducere den disponible budområdeoverskridende overførselskapacitet for at afhjælpe interne kapacitetsbegrænsninger, som skyldes, at budområder er uhensigtsmæssigt fastsat.

88 ACER overvågede EU-budområdernes fastsættelse og fremlagde dokumentation for, at den aktuelle fastsættelse ikke var hensigtsmæssig. På grund af ACER's utilstrækkelige beslutningsbeføjelser (endelige beslutninger skal træffes af medlemsstaterne på grundlag af ENTSO-E's analyse), metodesvagheder, uklare bestemmelser i CACM-retningslinjerne og utilstrækkelig dokumentation (på grund af datamangel) førte overvågningen dog ikke til ændringer af budområdernes fastsættelse eller anmodninger fra ACER om revision⁵⁹ (jf. bilag V).

89 ACER overvåger og afgiver hvert andet år udtalelser om de investeringer i grænseoverskridende transmissionskapacitet, der foretages i henhold til ENTSO-E's tiårige netudviklingsplaner. Vi konstaterede dog, at der i 2019 trods ACER's overvågning var gennemførelsesforsinkelser i omkring halvdelen af de investeringsprojekter, der havde grænseoverskridende relevans⁶⁰.

90 Siden den første markedsovervågningsrapport i 2012 har ACER også regelmæssigt overvåget TSO'ernes tilrådighedsstillelse af budområdeoverskridende overførselskapacitet. TSO'erne er retligt forpligtet til at stille den maksimale kapacitet til rådighed for markedet på de samkøringslinjer og transmissionsnet, der påvirker grænseoverskridende strømme. ACER's overvågning afslørede, at TSO'erne beregnede den budområdeoverskridende overførselskapacitet forkert, men kunne ikke forhindre, at kapaciteten blev reduceret unødigt (jf. punkt 44).

91 Som reaktion på svagheder konstateret af ACER vedtog EU-lovgiverne med den nye elektricitetsforordning (2019) en margen, dvs. et bindende mål for den minimale sammenkoblingskapacitet, der skal stilles til rådighed for handel (70 % af den installerede kapacitet i hver medlemsstat senest i 2025⁶¹).

92 Fordi der var uklarhed om anvendelsen af 70 %-kravet, traf ACER en række begrænsede foranstaltninger for at koordinere TSO'ernes og de nationale regulerende myndigheders harmoniserede beregning af margenen⁶². ACER er ikke retligt forpligtet til at overvåge opfyldelsen af kravet⁶³, og ENTSO-E var uenigt i beregningerne, men:

• ACER afgav en henstilling til de nationale regulerende myndigheder og TSO'erne for at præcisere målet⁶⁴.
• Eftersom henstillingen var ikkebindende, valgte nogle TSO'er og et begrænset antal nationaler regulerende myndigheder at se bort fra den og anvende en anden beregningsmetode. ACER offentliggjorde også to overvågningsrapporter om 70 %-målet i 2021. ACER bemærkede ingen synlige forbedringer vedrørende tilgængeligheden af budområdeoverskridende overførselskapacitet.

Svagheder i Kommissionens overvågning kan føre til manglende overholdelse af EU's regler for grænseoverskridende handel

93 ACER's rapportering var et centralt element i Kommissionens gennemførelsesovervågning. ACER er ikke retligt forpligtet til at afsløre og rapportere om overtrædelser af EU-regler om grænseoverskridende handel. I december 2021 vedtog ACER en ramme for overvågning af regeloverholdelsen med det formål at koordinere de nationale regulerende myndigheders håndhævelsesforanstaltninger vedrørende enheder på EU-plan (såsom ENTSO-E) og TSO-forpligtelser med grænseoverskridende betydning. Der var således en mangel i Kommissionens overvågning, fordi ACER's arbejde ikke satte den i stand til at overvåge medlemsstaternes overholdelse af netreglerne/retningslinjerne og elektricitetsforordningen. ACER og Kommissionen udarbejdede hverken en samarbejdsaftale eller en køreplan med henblik på at præcisere overvågningsrollerne og undgå dobbeltarbejde. Kommissionens konsekvensanalyser af netretningslinjerne nævner kun ACER og ENTSO-E og beskriver ikke dens egen rolle i overvågningsrammen.

94 Som observatør deltog Kommissionen regelmæssigt i møder i ACER's styrende organer og arbejdsgrupper samt i relevante interessentmøder, men ved udgangen af 2021 havde den ikke udarbejdet sine egne rapporter om overholdelses- eller overensstemmelseskontrol.

95 I de årlige aktivitetsrapporter for perioden 2016-2020 overvågede GD ENER kun nogle få indikatorer for markedsintegration (priskonvergens og sammenkoblingsmål), og der var ikke fastsat noget mål for priskonvergens. ACER overvågede en anden priskonvergensindikator. Det skal desuden bemærkes, at sådanne indikatorer ikke længere overvåges ifølge GD ENER's nye strategiske plan for 2020-2024.

96 Kommissionen og ACER overvågede ikke, hvordan medlemsstaterne gennemførte passende og sammenlignelige sanktioner i national ret, eller hvordan de nationale regulerende myndigheder håndhævede netregler/retningslinjer og anden EU-lovgivning. Den tidligere elektricitetsforordning (2009) forpligtede ikke medlemsstaterne til at pålægge sanktioner for manglende overholdelse af netregler/retningslinjer. Elektricitetsdirektivet 2009/72/EF fastsætter, at en regulerende myndighed skal have beføjelser til at pålægge sanktioner for manglende overholdelse af direktivets bestemmelser "eller juridisk bindende afgørelser truffet af [den selv eller ACER,] eller at foreslå, at en kompetent domstol pålægger sådanne sanktioner"⁶⁵. Den omarbejdede elektricitetsforordning (2019) indeholder præcise bestemmelser om medlemsstaternes pligt til at fastsætte de regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de netregler, som vedtages i medfør af forordningens artikel 59, og de retningslinjer, som vedtages i medfør af artikel 61.

97 Manglen på klar adskillelse mellem Kommissionens og ACER's overvågningsroller kan skabe ineffektivitet i overvågningen vedrørende overholdelsen af EU's energiregler. Dette kan undergrave konvergensen mellem de nationale regulerende myndigheders praksis vedrørende overvågning og håndhævelse af EU's regler for elektricitetsmarkedet og dermed hæmme fremskridtene med hensyn til integration af regionale markeder.

Efter ti år er markedsovervågningen stadig ufuldstændig

98 Det er afgørende for at sikre åben og fair konkurrence på de europæiske engrosenergimarkeder, at priserne afspejler efterspørgsel og udbud og ikke forvrides af insiderhandel eller andre former for markedsmanipulation. Sådanne forvridninger ville påvirke markedsdeltagernes tillid til markedernes integritet og få nogle af dem til helt at forlade dem, hvilket ville undergrave konkurrencen. Dette ville resultere i højere priser og i sidste ende føre til højere elregninger for husholdninger og virksomheder. Markederne bør derfor udformes med regler, der forebygger og afslører markedsmisbrug⁶⁶.

99 REMIT-forordningen skabte en ramme for overvågning af engrosenergimarkederne med henblik på afsløring og forebyggelse af markedsmanipulation. Kommissionens forordning (EU) nr. 1348/2014 om dataindberetning under REMIT-forordningen præciserede indberetningsforpligtelserne vedrørende transaktioner og fundamentale data yderligere. I forbindelse med det revisionsarbejde, der omtales i dette afsnit, anvendte vi forordningens krav som revisionskriterier med henblik på at vurdere, hvordan overvågningen af engrosmarkederne for elektricitet blev gennemført.

100 Markedsdeltagerne skal indberette alle transaktioner på engrosenergimarkeder på EU-plan til ACER. ACER screener derefter disse oplysninger for at identificere mulige markedsmisbrug og foretager, hvor det er nødvendigt, varsling af og koordinering med de nationale regulerende myndigheder, som er ansvarlige for at håndhæve overholdelsen og pålægge sanktioner. For at sikre, at de nationale regulerende myndigheder udfører deres aktiviteter under REMIT-forordningen på en koordineret og ensartet måde, offentliggør ACER retningslinjer om REMIT-forordningens anvendelse, men de er ikke bindende.

101 Medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at de nationale regulerende myndigheder tildeles beføjelser, som sikrer, at markedsdeltagere, der overtræder REMIT-forordningen, pålægges sanktioner, som er effektive og afskrækkende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen⁶⁷. Kommissionen bør sikre, at der lovgives ensartet om sanktioner i alle medlemsstaterne for at forebygge regelarbitrage blandt markedsdeltagerne.

Markedsovervågningen blev først operationel seks år efter REMIT-forordningens vedtagelse, og den blev hæmmet af et IT-sammenbrud

102 Vi konstaterede, at 2017 var det første hele år med transaktionsindberetninger. I anden halvdel af 2017 begyndte ACER regelmæssigt at anvende sin overvågningssoftware til automatisk screening af de indberettede data. Figur 7 viser tidslinjen for overvågning under REMIT-forordningen.

103 Efter blot to et halvt års markedsovervågning kollapsede den kronisk underfinansierede komponent i REMIT-informationssystem (ARIS), der indlæser indberettede transaktioner i ARIS-databasen, under det stigende antal indberetninger. Gentagne driftsudfald betød, at de nødvendige data til markedsovervågning ikke var tilgængelige fra juli 2020 til marts 2021. I denne periode var der praktisk taget ingen markedsovervågning, og potentielle tilfælde af markedsmisbrug ville måske ikke blive afsløret. Markedsovervågningen blev gradvis genoptaget i midten af 2021, men sagerne fra perioden juli-december 2020 blev vurderet ved anvendelse af statistiske metoder, som giver en mere overfladisk vurdering, der bruges til varslinger med lav prioritet. Resultatet af en statistisk analyse er ikke nok til at anmode en national regulerende myndighed om at indlede en undersøgelse.

Dataindsamlingen er ikke omfattende nok, dækker ikke de vigtigste risikoområder og bidrager kun i ringe grad til at skabe markedsgennemsigtighed

104 REMIT-forordningen fastsætter, at markedsdeltagerne skal indberette alle transaktioner på engrosenergimarkederne til ACER og offentliggøre intern viden og fundamentale data af gennemsigtighedshensyn. Forordningen fastsætter også, at ACER under visse omstændigheder skal dele de data, det indsamler. Vi vurderede, om indsamlingen af data og oplysninger om transaktioner på markederne var fyldestgørende, og om gennemsigtighedskravene blev overholdt. Vi kontrollerede også, om ACER delte de indsamlede data som krævet og stillede de indsamlede data, som ikke var forretningsmæssigt følsomme, til rådighed for forskningsformål, hvilket kan bidrage til at fremme gennemsigtighed.

105 Ifølge tal fra GD ENER⁶⁸ baseret på data fra fremtrædende dataleverandører tegnede "over the counter"-handler (OTC-handler) sig for 68 % af den handlede elektricitet i 2019 og for 74 % i 2020 (bilaterale OTC-handler tegnede sig for 44 % i 2019 og 46 % i 2020). Det vil sige, at størstedelen af engroshandlen med elektricitet foregår på de mindst gennemsigtige markeder og derfor er mere udsat for manipulation. Vi konstaterede, at ACER ikke systematisk afstemmer REMIT-data om de årlige mængder elektricitet, der handles på elbørser eller "over the counter", med de data, der oplyses af GD ENER, og derfor ikke er i stand til at vurdere, om REMIT-informationssystemet har registreret alle OTC-handler, eller til at gribe ind over for eventuelle uoverensstemmelser.

106 Der er adskillige kvalitetsproblemer med de data, der indberettes til ACER om handler uden for elbørserne⁶⁹. Markedsdeltagerne har pligt til at indberette data, men de har ikke pligt til at overholde ACER's ikkebindende indberetningsvejledning. ACER kan derfor ikke garantere, at de indsendte data er fuldstændige eller af tilstrækkelig høj kvalitet. Dette begrænser ACER's behandling af de indsamlede data. Den omstændighed, at størstedelen af engrosmarkedet for elektricitet ikke overvåges fyldestgørende, undergraver REMIT-systemets effektivitet.

107 Transaktioner vedrørende kontrakter om balanceringstjenester skal kun indberettes efter anmodning fra ACER⁷⁰. ACER har endnu aldrig anmodet om sådanne oplysninger⁷¹. Markedsmanipulation forekommer imidlertid også på balancemarkedet. I tre sager vedrørende balancemarkedet pålagde den britiske nationale regulerende myndighed sanktioner på i alt 50 millioner GBP, hvilket udgør 99,3 % af alle hidtidige endelige sanktioner for lovovertrædelser på engrosmarkedet for elektricitet (jf. bilag VII). Manglende dataindsamling betyder manglende vurdering, og det gør ACER's markedsovervågning mindre omfattende.

108 ACER kan ikke overvåge de nye måder at handle på, som har udviklet sig i de seneste år. REMIT-forordningen er ikke blevet ajourført siden vedtagelsen. De retlige krav om indberetningspligtige data er derfor ikke længere hensigtsmæssige, hvilket gør overvågningen mindre fuldstændig.

109 REMIT-forordningen fastsætter⁷², at markedsdeltagerne skal offentliggøre intern viden⁷³ og fundamentale data⁷⁴ af gennemsigtighedshensyn. Gennemførelsesforordningen præciserer⁷⁵, at intern viden kan offentliggøres enten på markedsdeltagernes websted med webfeeds, der sætter ACER i stand til at indsamle disse oplysninger på en effektiv måde, eller ved anvendelse af platforme for intern viden (IIP'er), der drives af tredjeparter.

110 ACER skal løbende vurdere forskellige typer markedspladsers drift og gennemsigtighed samt de måder, hvorpå der handles, og rapportere om vurderingerne i sin årlige rapport om sine aktiviteter i henhold til REMIT-forordningen⁷⁶. Udarbejdelsen af denne rapport blev imidlertid indstillet i 2017, da REMIT-forordningen blev operationel (rapporten om aktiviteterne i 2016 var den sidste).

111 Siden har ACER i stedet for at forelægge en årlig rapport offentliggjort oplysninger om forskellige typer markedspladsers drift og gennemsigtighed samt de måder, hvorpå der handles, i sine kvartalsrapporter om REMIT-forordningen. Disse rapporter er dog mindre detaljerede end den årlige rapport. F.eks. indeholder de ingen oplysninger om handlede mængder eller om producenters og TSO'er overholdelse af oplysningskrav. Kvartalsrapporterne indeholder heller ingen henstillinger, i modsætning til de årlige rapporter om ACER's aktiviteter i henhold til REMIT-forordningen. I 2018 offentliggjorde ACER et enkelt åbent brev⁷⁷ om resultatet af sin analyse af markedsdeltagernes offentliggørelsesaktiviteter. ACER konkluderede, at der syntes at være behov for større gennemsigtighed med hensyn til offentliggørelse af intern viden.

112 For at fremme gennemsigtighed anbefalede ACER proaktivt IIP'er som den mest effektive løsning i sin 2019-vejledning om anvendelsen af REMIT-forordningen⁷⁸. Siden 2020 har ACER ført et register over IIP'er, der opfylder minimumskvalitetskravene vedrørende effektiv offentliggørelse af intern viden⁷⁹. Listen over registrerede IIP'er ligger på ACER's websted. ACER's REMIT-vejledning er imidlertid ikke retligt bindende⁸⁰. Markedsdeltagerne kan derfor stadig vælge at offentliggøre intern viden på deres eget websted, selv om det er mindre effektivt.

113 ACER skal dele de oplysninger, det indsamler, med de nationale regulerende myndigheder og andre relevante myndigheder såsom de nationale finansmyndigheder, de nationale konkurrencemyndigheder og ESMA⁸¹, forudsat at disse myndigheder opfylder visse sikkerhedskrav til dataoverførsel⁸². På nuværende tidspunkt deler ACER indsamlede data med de ti nationale regulerende myndigheder⁸³, der opfylder dets krav om en sikker forbindelse. Arbejdet med at etablere en sikker forbindelse til yderligere fem er i gang⁸⁴. Informationsdelingen med andre institutioner er begrænset og finder kun sted på ad hoc-basis. Navnlig er der ingen systematisk informationsdeling med GD COMP⁸⁵, selv om en overtrædelse af REMIT-forordningen også kan være en overtrædelse af konkurrencelovgivningen, f.eks. tilbageholdelse af kapacitet. Kun to finanstilsynsmyndigheder har udtrykt interesse for REMIT-data. De relevante myndigheders manglende interesse for at anvende disse data betyder, at de ikke kan drage nytte af de tilgængelige oplysninger.

114 ACER skal stille sin handelsdatabase med data, som ikke er forretningsmæssigt følsomme, til rådighed for forskningsformål og kan vælge at offentliggøre den for at forbedre markedsgennemsigtigheden⁸⁶. På grund af ressourcemangel⁸⁷ har ACER dog endnu ikke offentliggjort nogen data og kun delt data i meget begrænset omfang. Offentliggørelse og deling af data ville ellers øge gennemsigtigheden på engrosmarkedet for elektricitet, da det ville gøre det muligt for interesserede tredjeparter at foretage markedsanalyser, som kunne supplere ACER's eget overvågningsarbejde.

115 Vi bemærkede også, at ACER på grund af problemer med datakvaliteten i sin handelsdatabase generelt ikke kunne udtrække diverse oplysninger, som er nyttige i forbindelse med udarbejdelsen af markedsovervågningsrapporter vedrørende elektricitet, f.eks. om de handlede mængder elektricitet på henholdsvis organiserede markeder og "over the counter" og om de handlede mængder i forskellige tidsrammer. ACER anvender ikke de oplysninger, det allerede har; i stedet betaler det gebyrer for at få de samme oplysninger fra eksterne dataleverandører. I forbindelse med opgaver, der ligger ud over afsløring af markedsmanipulation, er de indsamlede data derfor i øjeblikket kun til ringe gavn for ACER selv, GD ENER og tredjeparter. Ifølge ACER forventes REMIT-gebyrer (jf. punkt 139) at give det de nødvendige ressourcer til at fremme anvendelsen af REMIT-data og dermed øge deres værdi⁸⁸.

ACER's markedsovervågning er ikke fyldestgørende

116 Vi vurderede, om overvågningen af indberettede transaktioner med henblik på at identificere tilfælde af markedsmanipulation var fyldestgørende, hvilket er en forudsætning for en effektiv overvågning. ACER anvender en totrinsproces til at overvåge handelsaktivitet vedrørende engrosenergiprodukter (første trin er en automatisk screening, og andet trin er en manuel indledende vurdering og analyse - jf. figur 8) med henblik på at afsløre og forebygge markedsmanipulation og insiderhandel⁸⁹ ved hjælp af specialiseret overvågningssoftware (SMARTS) og specialiserede team.

117 Ifølge de undersøgelser af de nationale regulerende myndigheders overvågningsaktiviteter, der er blevet gennemført hvert år siden 2016, spiller ACER en vigtig rolle, fordi de nationale regulerende myndigheder kun kan dække en lille del af elektricitetsmarkedet og derfor forlader sig på, at ACER overvåger resten.

118 ACER har udviklet varslinger, som udløses af risikobetonede praksis, der kan tyde på uregelmæssigheder. I 2017 offentliggjorde ACER en foreløbig liste med 20 sådanne praksis, som en effektiv overvågning bør omfatte⁹⁰. I 2021 blev listen ajourført for første gang efter høringer af eksperter. I sin nuværende version indeholder den nærmere oplysninger om 29 mistænkelige praksis vedrørende kontinuerlige markeder. Den indeholder også nærmere oplysninger om 15 mistænkelige praksis vedrørende auktionsmarkeder.

119 På grundlag af ACER's risikovurdering bør dets overvågning afsløre de praksis, der har størst indvirkning, og de praksis, der forekommer hyppigst. Vi konstaterede, at de varslinger, der er indført for at afsløre manipulation, dækker under halvdelen af de mistænkelige praksis med høj og mellemhøj risiko på ACER's liste. Det vil sige, at der skal gøres mere, før ACER's overvågning kan anses for at være tilstrækkelig effektiv.

120 Kun 5,5 % af det samlede antal ansatte i ACER (108 i 2021, jf. tabel 4) er beskæftiget med denne opgave, som er afgørende for, at ACER kan opfylde sit mandat. Et stabilt, men underbemandet team (seks analytikere fra 2017 og fem siden 2019, herunder to teamledere) var ansvarligt for at behandle det stigende antal transaktioner. Dette øger i betydelig grad det gennemsnitlige antal højrisikovarslinger, der behandles manuelt af analytikere (jf. tabel 2), hvilket kan forringe overvågningens kvalitet og fuldstændighed.

121 Grundet manglen på menneskelige ressourcer var ACER nødt til at prioritere: Kun en brøkdel af de udløste varslinger blev vurderet manuelt⁹¹. Arbejdet med at forbedre eksisterende varslinger og udvikle nye varslinger (jf. punkt 118) blev hæmmet i betydelig grad, hvilket undergravede markedsovervågningens dækning⁹² og i sidste ende REMIT-systemets effektivitet. Aktuelt er der kun konstateret et lavt antal potentielle REMIT-overtrædelser som følge af ACER's overvågning (kun 20 af de 431 identificerede tilfælde i perioden 2017-2021 blev afsløret af ACER, jf. også bilag VIII), hvilket vidner om, at ACER's bidrag til overvågningen er begrænset⁹³.

ACER har ikke beføjelser til at sikre ensartet håndhævelse på nationalt plan af de regler, der skal forebygge markedsmisbrug

122 Vi vurderede, om ACER har passende værktøjer til at sikre, at REMIT-forordningen anvendes korrekt på nationalt plan, om det kan koordinere og yde støtte til de nationale regulerende myndigheder i forbindelse med deres undersøgelser, og om ACER's overvågning har haft indvirkning på sanktionerne for markedsmisbrug.

123 Det nuværende retsgrundlag giver ikke ACER beføjelser til at foretage undersøgelser eller håndhæve reglerne vedrørende markedsmisbrug. Disse opgaver skal udføres af de nationale regulerende myndigheder inden for deres nationale retlige rammer⁹⁴. ACER underretter de nationale regulerende myndigheder, hvis det identificerer mistænkelig adfærd. På grundlag af deres egen vurdering beslutter de nationale regulerende myndigheder derefter, om de vil iværksætte en undersøgelse eller ej. De nationale regulerende myndigheder giver feedback til ACER om sager, de har besluttet at afvise.

124 Hvis det er påkrævet, kan ACER også formelt anmode nationale regulerende myndigheder om at iværksætte undersøgelser⁹⁵. ACER kan dog ikke gennemtvinge sådanne anmodninger, så det er ikke et fuldt effektivt værktøj. I den reviderede periode havde ACER ikke gjort brug af denne beføjelse.

125 ACER's rolle er at sikre, at de nationale regulerende myndigheder udfører deres opgaver i henhold til REMIT-forordningen på en koordineret og sammenhængende måde⁹⁶. ACER har derfor til opgave at udarbejde vejledning, som dog ikke er bindende⁹⁷. Vi konstaterede, at ACER offentliggør vejledning om anvendelsen af REMIT-forordningen og regelmæssigt ajourfører vejledningen, som i øjeblikket er i sjette udgave. ACER offentliggør også retningslinjer med detaljerede oplysninger om specifikke former for misbrug⁹⁸. Tekniske retningslinjer forelægges for og drøftes med repræsentanter for de nationale regulerende myndigheder på regelmæssige møder i det stående udvalg for markedsovervågning.

126 Sanktioner fastsættes af de nationale lovgivere. REMIT-forordningen opstiller kun nogle generelle principper og pålægger medlemsstaterne at give Kommissionen meddelelse om sanktionsbestemmelserne og eventuelle ændringer af disse⁹⁹. Vi konstaterede, at GD ENER ikke har truffet foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne er ensartede på tværs af medlemsstaterne. Det betyder, at bøderne kan variere fra nogle få tusinde til mange millioner euro (jf. bilag VII).

127 I betragtning af de svage håndhævelsesbetingelser, der er beskrevet ovenfor, og de betydelige variation i de sanktioner, der pålægges i medlemsstaterne, er der efter vores opfattelse en risiko for, at markedsdeltagerne kan udnytte smuthuller, eller - endnu værre - at medlemsstaterne kan konkurrere om at skabe det mest lempelige miljø for markedsdeltagerne med hensyn til sanktioner og håndhævelse. Dette ville være til skade for markedets integritet.

128 De grænseoverskridende transaktioner steg fra at udgøre 51,5 % af de transaktioner, der blev indberettet af markedsdeltagerne i 2017, til at udgøre 69 % i 2021. Antallet af sager med mistanke om grænseoverskridende markedsmisbrug er også stigende, fra 20 i 2017 (24 % af det samlede antal nye sager) til 51 i 2021 (47 % af det samlede antal nye sager). Desuden er antallet af uafsluttede grænseoverskridende sager steget (jf. tabel 3).

129 Mange nationale regulerende myndigheder er ikke tilstrækkelig rustet til at analysere komplekse markeder eller tage hensyn til multinationale dimensioner¹⁰⁰. På grund af forskellige nationale prioriteter bliver grænseoverskridende sager med konsekvenser for udviklingen af EU's indre marked somme tider nedprioriteret.

130 ACER kan ikke yde støtte, selv om det har et overblik over den grænseoverskridende handel, hvilket teoretisk set er en værdifuld fordel. Ifølge ACER¹⁰¹ skyldes det ressourcemangel, at det ikke kan yde støtte. Vi konstaterede, at koordineringsstøtten er begrænset til afholdelse af sagsrelaterede møder (højst to gange om året) og drøftelser på møder i det stående udvalg for markedsovervågning (seks om året). ACER kan oprette og koordinere undersøgelsesgrupper for at reagere på overtrædelser med grænseoverskridende virkninger. På grund af ressourcemangel leverer ACER imidlertid ikke længere deltagere til grænseoverskridende efterforskningshold¹⁰².

131 ACER's aktivitet med hensyn til at afsløre markedsmisbrug på engrosmarkedet for elektricitet og sikre håndhævelse af sanktioner har kun haft ringe effekt. På nær to¹⁰³ vedrører alle de bøder, der hidtil er blevet pålagt for markedsmanipulation, enten misbrug i markedssektorer, der ikke overvåges af ACER (jf. punkt 107), eller overtrædelser, der fandt sted før sidste kvartal af 2017, hvor ACER påbegyndte sin markedsovervågningsaktivitet (jf. punkt 102 og bilag VII).

ACER påpegede regelmæssigt, at det ikke havde budgetressourcer nok til sin markedsovervågning, men dets ressourcefordeling var heller ikke hensigtsmæssig

132 Retsgrundlaget fastsætter, at ACER bør have tilstrækkelige ressourcer til at udføre sine opgaver¹⁰⁴. Vi vurderede, om Kommissionen havde givet ACER passende ressourcer, og om ACER havde fordelt dem hensigtsmæssigt med henblik på at varetage sit mandat.

133 I sine programmeringsdokumenter vedrørende perioden 2016-2021 anførte ACER regelmæssigt, at det ikke havde personale eller ressourcer nok, og at dette potentielt kunne bringe dets evne til at varetage sit mandat i fare. Manglen på menneskelige og finansielle ressourcer blev identificeret som en risiko i forbindelse med de fleste aktiviteter, men kun i forbindelse med REMIT-aktiviteter vurderede Kommissionen og ACER, at den var en kritisk risiko. Ifølge ACER var manglen på menneskelige og finansielle ressourcer årsagen til, at mange REMIT-aktiviteter blev nedprioriteret, og at ARIS kollapsede i 2020 (jf. punkt 103).

134 Det konstateres i en uafhængig undersøgelse¹⁰⁵ bestilt af Europa-Parlamentet, at der var vedvarende uoverensstemmelser mellem ACER's budgetanmodninger og de beløb, som Kommissionen bevilgede. Ifølge undersøgelsen kan uoverensstemmelserne skyldes, at ressourcebehovene blev undervurderet, da ACER fik tildelt nye ansvarsområder (f.eks. REMIT), og at ACER og budgetmyndighederne fortolker ACER's mandat forskelligt.

135 I sine udtalelser om ACER's udkast til programmeringsdokumenter vedrørende 2017-2021 anbefalede Kommissionen, at ACER håndterede budgetmæssige begrænsninger ved at fokusere på sine lovbestemte opgaver, reducere antallet af medarbejdere beskæftiget med støtteaktiviteter og øge antallet af medarbejdere beskæftiget med frontlinjeaktiviteter.

136 Vi konstaterede imidlertid, at afdelingen for interne tjenester voksede med 47 % i perioden 2016-2021, selv om ACER havde outsourcet mange horisontale aktiviteter¹⁰⁶, og at størstedelen af de ansatte vikarer arbejdede i denne afdeling. I samme periode voksede ACER's personale som helhed med 17 %. De to REMIT-afdelinger, som har størst behov for ressourcer, voksede kun med 14 % i denne periode (jf. tabel 4).

137 I december 2021 var der desuden flere fuldtidsækvivalentstillinger i ACER's strategi- og kommunikationsteam under direktørens kontor (seks fuldtidsækvivalentstillinger og to vikarstillinger) end i dets markedsovervågningsteam (seks fuldtidsækvivalentstillinger og to praktikantstillinger). ACER erkender, at markedsovervågningsteamet er underbemandet (jf. punkt 120). ACER's tildeling af stillinger er i strid med artikel 41, stk. 5, i forordning (EU) 2019/942, som fastsætter, at tildelingen af ressourcer til kommunikationsaktiviteter ikke må gribe ind i udførelsen af ACER's kerneaktiviteter.

138 ACER advarede flere gange om, at REMIT-informationssystemet ikke havde tilstrækkelige ressourcer. Vi konstaterede, at underfinansiering i årenes løb havde ført til problemer på flere områder (f.eks. med forældet og utilstrækkelig infrastruktur og software, utilstrækkelig brugerstøtte og mangel på langtidsdatalagring).

139 I 2021 gennemførte ACER en kommissionsbeslutning¹⁰⁷ om opkrævning af gebyrer til finansiering af REMIT-aktiviteter ("REMIT-gebyrer"). Dette gav ACER en yderligere indtægtsstrøm på 8,8 millioner euro. Takket være disse ekstra indtægter, hvoraf 2,5 millioner euro dog blev modregnet i EU-budgettets bidrag til ACER's budget, kunne ACER forhøje beløbet til aktionsudgifter vedrørende REMIT-informationssystemet til 6,2 millioner euro i 2021-budgettet, dvs. 88 % højere end i det endelige budget for 2020. Fremførslerne af aktionsudgifter vedrørende REMIT-informationssystemet var imidlertid fire gange højere i 2021 end i 2020 (4,0 millioner euro i 2021 og 1,1 million euro i 2020). Der blev indgået forpligtelser for 97,58 % af bevillingerne til REMIT-projektet i 2021, men størstedelen af pengestrømmen fra dette første års REMIT-gebyrer blev ikke udnyttet i årets løb.

140 I 2020 fremhævede ACER manglen på finansiering som en grund til at udskyde investeringer i REMIT-informationssystemet¹⁰⁸. ACER udskød også gennemførelsen af sit 2021-budget med henvisning til usikkerhed om opkrævningen af REMIT-gebyrerne. Dette betød, at iværksættelsen af flere operationelle projekter blev udskudt til efter den 30. april 2021, hvor den første rate af REMIT-gebyrerne for 2021 skulle betales¹⁰⁹. Vi konstaterede imidlertid, at to tredjedele af REMIT-gebyrerne var indbetalt ved udgangen af april 2021, og at ACER i årevis havde vidst, hvilke dele af REMIT-informationssystemet der skulle forbedres. Planlægningen burde derfor have været bedre og foranstaltningerne hurtigere.

ACER's konvergensværktøjer og forvaltningsstruktur bidrager ikke til effektivitet og ansvarlighed

141 Ifølge ACER-forordningen er ACER's hovedopgave at koordinere de nationale regulerende myndigheders arbejde med henblik på at sikre en konvergerende gennemførelse af reglerne for grænseoverskridende handel på elektricitetsmarkederne. I dette afsnit vurderer vi ACER's beføjelser ud fra EU-retsgrundlaget og EU-benchmarks såsom lignende EU-agenturers og Kommissionens beføjelser. ACER bør have de fornødne beføjelser til at varetage sine reguleringsmæssige funktioner effektivt, gennemsigtigt, velovervejet og frem for alt uafhængigt¹¹⁰. Vi vurderer også ACER's forvaltningsstruktur på grundlag af de OECD-anbefalinger, der skal sikre, at regulerende organers afgørelser træffes på et objektivt, upartisk og konsekvent grundlag uden interessekonflikter, bias eller uhensigtsmæssig indflydelse¹¹¹. OECD anbefaler desuden, at offentlige organisationer og tjenestemænd sikrer åbenhed i processen vedrørende løsning eller håndtering af en interessekonflikt¹¹².

142 Endvidere skal EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer arbejde så åbent som muligt for at sikre civilsamfundets deltagelse og dermed fremme gode styreformer¹¹³. ACER er retligt forpligtet til på gennemsigtig vis at kommunikere med offentligheden og alle interesserede parter om sit arbejde¹¹⁴. Vi vurderer også ACER's onlinegennemsigtighed ud fra EU-benchmarks såsom de værktøjer, der anvendes af lignende EU-agenturer og Kommissionen.

ACER's konvergensværktøjer sikrer ikke fuld koordinering af de nationale regulerende myndigheder

143 ACER's begrænsede adgang til fortrolige data var et af de tilbagevendende problemer i forbindelse med dets overvågningsaktiviteter (jf. f.eks. punkt 81 og 82). Den omarbejdede ACER-forordning giver ACER beføjelse til at træffe bindende afgørelser med anmodninger om oplysninger fra nationale regulerende myndigheder, TSO'er, ENTSO-E og NEMO'er (artikel 3). ACER har imidlertid ingen beføjelser til at pålægge sanktioner i tilfælde af, at sådanne afgørelser ikke efterleves. Til sammenligning har Kommissionen sanktionsbeføjelser i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke giver den tilstrækkelige oplysninger¹¹⁵.

144 ACER kan vedtage og har også vedtaget udtalelser og henstillinger rettet til centrale aktører såsom ENTSO-E og de nationale regulerende myndigheder. ACER-forordningen fastsætter ikke generelt, at ACER skal følge op på sine udtalelser og henstillinger. Modtagerne (f.eks. de nationale regulerende myndigheder, Kommissionen, ENTSO-E) er ikke forpligtet til at rapportere til ACER om deres efterlevelse af udtalelserne/henstillingerne eller til at forklare årsagerne til manglende efterlevelse. En sådan forpligtelse (efter "comply or explain-princippet") er eksempelvis fastsat i ESMA-forordningen vedrørende ESMA's henstillinger¹¹⁶.

145 ACER-forordningen fastsætter heller ikke, at ACER skal overvåge efterlevelsen af dets bindende afgørelser (f.eks. afgørelser om vedtagelse af TCM-aftaler). ACER har ikke beføjelser til at håndhæve disse afgørelser, og Kommissionen har aldrig gjort brug af sine beføjelser til at håndhæve TCM-aftaler.

146 Endvidere giver ACER-forordningen ikke ACER de samme tilsynsmæssige konvergensværktøjer, som andre EU-agenturer har (f.eks. EBA og ESMA), herunder muligheden for peerevaluering af nationale regulerende myndigheder og for at undersøge overtrædelser af EU-retten på eget initiativ. Sådanne beføjelser kunne styrke efterlevelsen af ACER's rådgivnings- og reguleringsmæssige output og effektiviteten af de nationale regulerende myndigheders koordinering af tilsynspraksis eller sikre, at ENTSO-E's arbejde stemmer bedre overens med EU's interesser.

147 TSO'erne får betydelige flaskehalsindtægter fra den grænseoverskridende handel på day-ahead-markederne (jf. punkt 18). De nationale regulerende myndigheder skal kontrollere, om TSO'erne som fastsat i elektricitetsforordningen investerer disse indtægter i sammenkoblingskapacitet. ACER har ikke noget specifikt mandat til at vurdere TSO'ernes anvendelse af flaskehalsindtægter eller til at koordinere de nationale regulerende myndigheders tilsynspraksis på dette område.

ACER's forvaltningsstruktur hæmmer dets effektivitet og uafhængighed

148 Vedrørende centrale reguleringsmæssige output (f.eks. ACER-afgørelser om vedtagelse af TCM-aftaler samt de fleste bedste praksis-dokumenter, henstillinger og udtalelser) skal ACER's direktør indhente positiv udtalelse fra repræsentantskabet, som består af én repræsentant for hver medlemsstats regulerende myndighed. Repræsentantskabet godkender også udnævnelsen af ACER's direktør, som forelægger repræsentantskabet udkast til reguleringsmæssige output med henblik på godkendelse. Repræsentantskabet er forpligtet til udelukkende at handle i EU's interesse som helhed, men ACER-forordningen indeholder ingen lovgivningsmæssige beskyttelsesforanstaltninger til at forhindre, at repræsentanter medvirker til at træffe afgørelser vedrørende deres egne nationale regulerende myndigheders afgørelser eller nationale interesser (som de nationale regulerende myndigheder forsvarer i kraft af deres retlige status). Interessekonflikter kan opstå, fordi nettofordelene ved ACER's interventioner kan vurderes forskelligt på nationalt plan og EU-plan. Til sammenligning blev der indført en række beskyttelsesforanstaltninger ved 2019-revisionen af ESMA-forordningen¹¹⁷.

149 Under revisionen bemærkede vi også svagheder i gennemførelsen af ACER's interne regler¹¹⁸ om forvaltning og offentliggørelse af interesseerklæringer fra medlemmerne af repræsentantskabet og bestyrelsen. Større gennemsigtighed i beslutningsprocesserne i ACER's ledelsesorganer og arbejdsgrupper (f.eks. med offentliggørelse af referater og afstemningsresultater, jf. bilag IX) kunne muliggøre offentlig kontrol af interessekonflikter.

150 Da repræsentantskabet afgiver udtalelser med to tredjedeles flertal, var Kommissionen bekymret for, at et lille mindretal kunne nedlægge veto mod forslagene fra ACER's direktør, og at dette kunne føre til fejlslagne eller forsinkede reguleringsinitiativer. Kommissionen anførte også, at der var tilbagevendende problemer med de nationale regulerende myndigheders uafhængighed af medlemsstaternes regeringer og med hensyn til sikring af tilstrækkelige ressourcer (et krav i elektricitetsdirektivet)¹¹⁹. Den omarbejdede ACER-forordning indførte dog ingen ændringer med henblik på imødegåelse af disse forhold. I 2021 gav en drøftelse i repræsentantskabet anledning til bekymring vedrørende de nationale regulerende myndigheders uafhængighed og ansvarsfordelingen mellem de nationale regulerende myndigheder og de nationale regeringer¹²⁰. Hertil kommer, at ACER's adgang til ekstern ekspertise i høj grad afhænger af, at de nationale regulerende myndigheders eksperter engagerer sig i arbejdsgrupper og taskforcer. Disse eksperter kan også have de interessekonflikter, som er beskrevet ovenfor. De skal imidlertid ikke underskrive nogen erklæring om interessekonflikter.

151 Der er afsat betydelige ressourcer til strategi- og kommunikationsarbejde, men ACER's centrale kommunikationsværktøj - dets websted - fungerer ikke effektivt. Det er svært at finde frem til vigtige dokumenter, og somme tider er de slet ikke offentliggjort. Webstedet mangler den gennemsigtighed, som et godt forvaltningsværktøj skal have. På nogle punkter opfylder det end ikke de lovgivningsmæssige krav (jf. bilag IX).

Konklusioner og anbefalinger

152 Opfyldelsen af det ambitiøse og komplekse mål om at gennemføre det indre marked for elektricitet blev hæmmet af de reguleringsværktøjer, som Kommissionen havde valgt, idet de førte til skabelse af en kompleks retlig struktur omkring reglerne for grænseoverskridende handel samt til forsinkelser. Opfyldelsen blev også hæmmet af svagheder i EU's forvaltningsramme. Hverken Kommissionens reguleringstilgang eller overvågningstilgangen hos Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) bidrog i tilstrækkelig grad til at forbedre den måde, EU's elektricitetsmarked fungerer på. Endvidere var markedsovervågningen med henblik på afsløring og forebyggelse af markedsmisbrug og ‑manipulation ufuldstændig.

153 EU's netretningslinjer fastsætter, at elektricitetsmarkedet skal integreres ved sammenkobling af alle de nationale elektricitetsmarkeder, men der blev kun gjort langsomme fremskridt i perioden 2015-2021. Integrationen var uensartet vedrørende de forskellige tidsrammer (segmenter), og den var ikke afsluttet ved udgangen af 2021. Sådan var situationen syv år efter den oprindelige frist, selv om væsentlige sammenkoblingsprojekter var blevet påbegyndt frivilligt allerede før vedtagelsen af retningslinjerne. Faktisk var ingen af retningslinjerne fuldt gennemført. Der er stadig uudnyttede muligheder for at opnå økonomiske fordele ved større priskonvergens som følge af mere grænseoverskridende handel. Den effektive integration af elektricitetsmarkederne blev også hæmmet af manglen på fremskridt med hensyn til at øge den tilgængelige kapacitet på budområdeoverskridende samkøringslinjer (jf. punkt 37-46).

154 Kommissionens vedtagelse af netregler og retningslinjer i perioden 2015-2017 var et vigtigt skridt i retning af at opfylde EU-lovgivernes mål om at fremme grænseoverskridende konkurrence inden for elproduktion og fjerne reguleringsmæssige hindringer for grænseoverskridende handel. Kommissionen valgte imidlertid en reguleringstilgang, hvor aftaler om vilkår, betingelser og metoder (TCM-aftaler) skulle vedtages af de nationale regulerende myndigheder og ACER, hvilket førte til en alt for kompleks og forsinket gennemførelse af de fleste regler.

155 Selv om ACER godkendte TCM-aftalerne under sit ansvarsområde rettidigt, var der forsinkelser i gennemførelsen af reglerne/retningslinjerne, navnlig fordi der var mange TCM-aftaler, fordi nogle aftaler mellem nationale regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatører (TSO'er) var forsinkede, og fordi godkendelsesprocesserne i netretningslinjerne er ineffektive (jf. punkt 50-56). I sine konsekvensanalyser undersøgte Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad virkningerne af markedets udformning og forvaltningsstrukturen, navnlig af centrale aspekter vedrørende uddelegering af reguleringsopgaver til de nationale regulerende myndigheder og ACER, og den undersøgte ikke i tilstrækkelig grad, om markedets udformning var sammenhængende, f.eks. med fokus på prissætningsmetodernes konsekvenser i krisesituationer, hvor der opstår forstyrrelser på inputmarkederne, og i lyset af væksten i den vedvarende energi (jf. punkt 57-61).

Anbefaling 1 - Strømlining af gennemførelsen af den lovgivningsmæssige ramme

Kommissionen bør:

1. i forbindelse med udvikling af nye netregler og retningslinjer systematisk vurdere omkostningerne og fordelene ved at præcisere deres videre gennemførelse ved fastsættelse af vilkår og betingelser eller metoder, navnlig i lyset af den administrative byrde, som dette kan pålægge ACER, de nationale regulerende myndigheder og andre involverede parter
2. revurdere EU-reglerne vedrørende prisdannelsen på engrosmarkederne for elektricitet i lyset af den aktuelle energikrise og væksten i den vedvarende energi
3. udarbejde regler, der motiverer til efterspørgselsfleksibilitet.

Måldato for gennemførelsen: 2023 for 1 a) og 1 b), 2025 for 1 c).

156 Kommissionens beslutning om at basere gennemførelsen af markedsreglerne på netretningslinjer og TCM-aftaler - og gruppepres blandt interessenterne - betyder, at medlemsstaterne har større gennemførelsesfrihed end under direkte regulering. Dette kræver, at de ansvarlige EU-organer (Kommissionen og ACER) har stærke overvågningsroller og kan sikre, at der gøres ensartede gennemførelsesfremskridt i alle medlemsstaterne.

157 ACER og Kommissionen er fælles om ansvaret for at koordinere de nationale regulerende myndigheders ensartede håndhævelse af netreglerne/retningslinjerne. ACER overvågede vedtagelsen af TCM-aftaler, gjorde opmærksom på forsinkelser og godkendte generelt TCM-aftalerne under sit ansvarsområde rettidigt (jf. punkt 54). Det rapporterede imidlertid ikke regelmæssigt til Kommissionen og de nationale regulerende myndigheder om gennemførelsen af kravene i netretningslinjerne og TCM-aftalerne, fordi det manglede en klar overvågningsstrategi og havde ressourcemæssige begrænsninger (jf. punkt 68-78). ACER's overvågning af markedsreglernes virkninger blev også hæmmet af utilstrækkelige data, og den førte ikke til solide henstillinger til de nationale regulerende myndigheder. ACER har ikke afgivet udtalelser til Kommissionen og Parlamentet med forslag til foranstaltninger, der kan fremme markedsintegrationen (jf. punkt 80-85).

158 Kommissionen og ACER havde ingen fælles ramme for overvågning af reglerne/retningslinjerne (jf. punkt 93-97). ACER's overvågning bidrog ikke til koordinerede håndhævelsesforanstaltninger fra de nationale regulerende myndigheders side. ACER's overvågning bidrog heller ikke til fremskridt vedrørende de centrale gennemførelsesaspekter, dvs. revision af budområder og maksimering af sammenkoblingskapacitet, hvilket delvis skyldtes uklare bestemmelser i netretningslinjerne, data af dårlig kvalitet eller manglende data (f.eks. i gennemsigtighedsplatformen) (punkt 86-92). ACER levede således ikke op til sit potentiale med hensyn til at fremme rettidig og konvergerende håndhævelse af retningslinjerne fra de nationale regulerende myndigheders side og i sidste ende bidrage til EU's integration af elektricitetsmarkederne.

Anbefaling 2 - Forbedring af rammen for overvågning af netretningslinjer

1. Kommissionen og ACER bør præcisere deres strategi for overvågning af netreglernes/retningslinjernes gennemførelse og virkninger og anvende den konsekvent over tid og på tværs af medlemsstaterne.
2. Kommissionen bør med støtte fra ACER gennemgå svaghederne i gennemsigtighedsplatformen og EU's ramme for energidata og vedtage korrigerende lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvis det er relevant.

Måldato for gennemførelsen: 2023 for 2 a), 2025 for 2 b).

159 ACER's overvågning af engrosmarkederne for elektricitet og deres integritet (i medfør af REMIT-forordningen) er ikke fyldestgørende (jf. punkt 117-121). Dataindsamlingen var ikke omfattende nok og dækkede ikke de vigtigste risikoområder (jf. punkt 105-108), og REMIT-informationssystemet var hæmmet af underfinansiering (jf. punkt 103). Endvidere var håndhævelsen af reglerne vedrørende markedsmisbrug uensartet, fordi der anvendtes forskellige nationale tilgange, og fordi ACER's beføjelser og ressourcer er begrænsede. De nationale regulerende myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til de vigtigste aspekter af håndhævelsesprocessen (jf. punkt 123-127), og ACER har ikke de nødvendige ressourcer til at tilføre merværdi ved at koordinere de stadig hyppigere grænseoverskridende undersøgelser (jf. punkt 128-130). ACER's overvågning har ikke ført til særlig mange sanktioner (jf. punkt 131).

160 Hidtil har hovedvægten ligget på indsamling af data af god kvalitet. Dette er centralt i forbindelse med REMIT-systemet, men det er sekundært i forhold til REMIT-forordningens hovedformål, som er at sikre, at der udføres markedsovervågning (jf. punkt 100), og at de indsamlede data bruges til at forbedre markedsgennemsigtigheden (jf. punkt 113-115).

161 Trods de fremskridt, der er gjort, er REMIT-forordningens potentiale til at forebygge markedsmisbrug og fremme gennemsigtighed på engrosmarkedet for elektricitet af de førnævnte grunde endnu ikke fuldt udnyttet ti år efter dens ikrafttrædelse. Der er derfor en risiko for, at EU's elektricitetsmarked kan forvrides af markedsmanipulation, hvilket vil skade de endelige forbrugere (jf. punkt 102-140).

Anbefaling 3 - Styrkelse af ACER's overvågning af engrosmarkedernes integritet

For at forbedre markedsovervågningen og forebygge potentielle markedsforvridninger bør ACER fuldt ud gennemføre REMIT-forordningen, f.eks. ved at sørge for fuld datadækning i forbindelse med REMIT-markedsovervågning, udvide det spektrum af markedsmisbrug, som det overvåger, og fremme grænseoverskridende efterforskningssamarbejde ved at oprette undersøgelsesgrupper.

Måldato for gennemførelsen: 2025.

162 I perioden 2016-2021 advarede ACER gentagne gange om, at det ikke havde tilstrækkelige ressourcer, og at manglen på ressourcer ville få en negativ indvirkning på dets evne til at varetage sit mandat. Vi konstaterede, at ACER ganske rigtigt led under strukturelle budgetmangler (jf. punkt 133 og 134). Vi fandt dog også dokumentation for, at disse problemer forværres af ACER's uhensigtsmæssige tildeling af menneskelige og finansielle ressourcer (jf. punkt 135-140).

163 I 2021 indførte ACER opkrævning af REMIT-gebyrer, hvilket gav det en ny indtægtsstrøm på 8,8 millioner euro. Størstedelen af pengestrømmen fra REMIT-gebyrerne blev dog ikke udnyttet i 2021. Fremover vil det være afgørende for ACER at gøre bedst mulig brug af de betydelige finansielle ressourcer, som det nu har til rådighed, med henblik på hurtigt at afhjælpe de strukturelle problemer.

Anbefaling 4 - Hurtig anvendelse af REMIT-gebyrer til at afhjælpe mangler i ACER's markedsovervågning

ACER bør hurtigt anvende de yderligere finansielle ressourcer, som det modtager i form af REMIT-gebyrer, til at afhjælpe manglerne i forbindelse med sine REMIT-aktiviteter (f.eks. det forældede IT-system og underbemandingen). ACER bør forbedre overvågningen af personalebehovene på tværs af sine afdelinger på grundlag af sine fastlagte prioriteter.

Måldato for gennemførelsen: udgangen af 2023.

164 Trods Kommissionens initiativer til ajourføring af ACER-forordningen har ACER stadig ikke tilstrækkelige beføjelser og forvaltningsstrukturer til at sikre, at de nationale regulerende myndigheder, TSO'erne og de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører (NEMO'erne) gennemfører EU's regler for elektricitetsmarkedet på en ensartet måde (jf. punkt 143-150).

Anbefaling 5 - Styrkelse af ACER's forvaltning

Kommissionen bør evaluere ACER's forvaltning og foreslå, at den forbedres ved at øge ACER's uafhængighed af nationale regulerende myndigheder og nationale interesser og styrke dets håndhævelsesbeføjelser og konvergensværktøjer.

Måldato for gennemførelsen: 2025.

165 ACER's centrale kommunikationsværktøj - dets websted - fungerer ikke effektivt. Vigtige dokumenter for interessenter og den brede offentlighed er svære at finde, og somme tider er de slet ikke offentliggjort. Webstedet mangler den gennemsigtighed, som et kommunikationsværktøj skal have. På nogle punkter opfylder det end ikke de lovgivningsmæssige krav (jf. punkt 151).

Anbefaling 6 - Sikring af større gennemsigtighed og ansvarlighed i ACER's arbejde

ACER bør sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed i sit arbejde ved at lette offentlighedens adgang til de dokumenter og data, der findes på dets websted, sikre fuld og rettidig offentliggørelse af sine afgørelser og data i overensstemmelse med de retlige krav og indføre en klar gennemsigtighedspolitik baseret på bedste praksis.

Måldato for gennemførelsen: senest i 2024.

166 Sanktioner er et vigtigt redskab til at sikre overholdelse af EU's retlige krav. For at garantere lige konkurrencevilkår i EU er det vigtigt at sikre ensartede sanktioner i alle medlemsstaterne.

167 Hverken Kommissionen eller ACER overvågede, hvordan medlemsstaterne gennemførte passende og sammenlignelige sanktioner i national ret, eller hvordan de nationale regulerende myndigheder håndhævede netregler/retningslinjer og anden EU-lovgivning. REMIT-forordningen fastsætter kun generelle principper, mens sanktionerne fastlægges af de nationale lovgivere. Vi konstaterede, at Kommissionen hverken med hensyn til netregler og retningslinjer eller med hensyn til REMIT-forordningen traf foranstaltninger til at sikre ensartede sanktioner i alle medlemsstaterne (jf. punkt 96 og 126).

Anbefaling 7 - Vurdering af behovet for en ramme til at sikre ensartede sanktioner

For at fremme overholdelsen af EU-reglerne og forebygge regelarbitrage bør Kommissionen:

1. vurdere, om sanktioner for overtrædelse af EU-reglerne fastlægges og anvendes ensartet i alle medlemsstaterne
2. hvis det er berettiget, udarbejde en ramme med fælles minimumskrav til sanktioner.

Måldato for gennemførelsen: 2023.

Vedtaget af Afdeling IV, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 13. december 2022.

Bilag

Bilag I - Engrosmarkeder for elektricitet

Elektricitet er en speciel vare. Forskellige forhold gør det nødvendigt at have fire typer engrosmarkeder for elektricitet.

• Når først elektriciteten er produceret, kan den ikke lagres på en økonomisk overkommelig måde. Desuden kan nogle kraftværkers produktion kun ændres langsomt, fordi det tager flere timer at starte dem, hvilket kan føre til betydelige prisstigninger, som derefter væltes over på forbrugerne. Derfor er det nødvendigt at have day-ahead-markeder, hvor produktionen kan planlægges og handles én dag i forvejen.
• Fordi andelen af vedvarende energi vokser, kan produktionskapaciteten hurtigt ændre sig. Det er f.eks. umuligt at forudsige den faktiske elproduktion fra vind- og solenergi, som kun kan måles tæt på realtid. Eftersom den producerede elektricitet ikke kan lagres, fører infrastrukturafbrydelser desuden til et øjeblikkeligt fald i forsyningen. Derfor er det nødvendigt at have markeder, hvor den planlagte efterspørgsel kan justeres med kort varsel: intra-day-markeder.
• For at forebygge risikoen for strømafbrydelser skal der altid være overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud i nettet. Derfor er det nødvendigt at have markeder, hvor transmissionssystemoperatører (TSO'er) tæt på datoen for fysisk levering kan anskaffe den energi, der er nødvendig for at holde nettet i balance: balancemarkeder.
• Den volatilitet i spotpriserne, der skyldes manglen på lagringsmuligheder, gør det vigtigt for detailhandlere og producenter at kunne gardere sig mod risici på forwardmarkeder (ved at indgå handler år, måneder eller uger før leveringsdatoen).

Nettene skal drives under overholdelse af sikkerhedsmæssige kapacitetsgrænser, og derfor tildeler transmissionssystemoperatørerne sammenkoblingskapacitet til handel med henblik på levering mellem budområder. Budområder er netområder, der ikke må være påvirket af strukturelle kapacitetsbegrænsninger. Der anvendes forskellige tildelingsmetoder på de forskellige typer engrosmarkeder. På day-ahead-markederne sælger transmissionssystemoperatørerne transmissionskapacitet implicit ved hjælp af en algoritme, der matcher udbud, efterspørgsel og budområdeoverskridende overførselskapacitet. På forwardmarkederne handles transmissionsrettigheder separat, ikke sammen med elektricitet. Transmissionssystemoperatørerne kan også træffe foranstaltninger til at afhjælpe uforudsete kapacitetsbegrænsninger i nettet (f.eks. ved hjælp af belastningsomfordeling og modkøb).

Bilag II - De vigtigste udviklinger med hensyn til sammenkobling af elbørser

Frivillig markedskobling:

• 1996-2000: Det norske og det svenske elspotmarked sammenkobles (Nord Pool - day-ahead-, intraday- og balancemarked); Finland og Danmark tilslutter sig Nord Pool.
• 2006: Belgien, Frankrig og Nederlandene sammenkobler deres markeder (Trilateral Market Coupling, TMC).
• 2010: Tyskland og Luxembourg tilslutter sig TMC (dannelse af Continental Western Europe, CWE).
• 2012: Sammenkobling af Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet.
• 2013: Østrig tilslutter sig CWE.
• 2014: Sammenkobling af CWE, Det Forenede Kongerige, Nord Pool, Estland, Letland og Litauen; sammenkobling af Spanien, Portugal og CWE; sammenkobling af Ungarn og Rumænien (dannelse af 4M MC).
• 2015: Sammenkobling af Italien, Frankrig, Østrig og Slovenien (dannelse af MRC-området med 19 sammenkoblede medlemsstater).
• 2015: CWE indfører flowbaseret markedskobling.

Obligatoriske foranstaltninger (baseret på markedsretningslinjer/TCM-aftaler):

• 2018: Sammenkobling af 15 medlemsstaters intraday-markeder (CWE plus andre kontinentale medlemsstater).
• 2019: Syv medlemsstater mere tilslutter sig intraday-sammenkoblingen.
• 2020: Day-ahead-sammenkobling mellem Italien og Grækenland.
• 2021: Day-ahead-sammenkobling mellem Grækenland og Bulgarien; midlertidigt projekt med day-ahead-sammenkobling mellem 4M MC og MRC; day-ahead-sammenkobling mellem Rumænien og Bulgarien; intraday-sammenkobling mellem Italien og de 22 andre sammenkoblede medlemsstater.

Bilag III - Oversigt over de vigtigste krav i netretningslinjerne

Bilag IV - ACER's organisationsplan

Bilag V - Oversigt over ACER's overvågning af budområder

Budområder er geografiske områder, hvor markedsdeltagerne kan handle elektricitet uden at skulle erhverve transmissionskapacitet for at muliggøre deres transaktioner. CACM-retningslinjerne fastsætter, at tildelingen af kapacitet til markedsdeltagerne skal baseres på den frie prissætning vedrørende kapacitetsbegrænsninger på grænserne mellem budområder. En hensigtsmæssig fastsættelse af budområder kan øge den transmissionskapacitet, der stilles til rådighed for handel, og dermed øge den grænseoverskridende handel og konkurrence. Budområder kan ændres ved at opdele eller sammenlægge dem eller ved at tilpasse områdegrænserne.

CACM-retningslinjerne fastsætter, at ACER:

• hvert tredje år skal evaluere de eksisterende budområders indflydelse på markedseffektiviteten i en "markedsrapport" baseret på ENTSO-E's tekniske rapport
• skal anmode de relevante TSO'er om at iværksætte en revision af de eksisterende budområder, hvis det viser sig, at der er ineffektivitet.

CACM-retningslinjerne fastsætter ikke budområderne, men giver ACER samt de nationale regulerende myndigheder, TSO'erne og medlemsstaterne i hver kapacitetsberegningsregion mulighed for at anmode de relevante TSO'er om at iværksætte en revision af de eksisterende budområder. På grundlag af en sådan revision forelægger TSO'erne et fælles forslag, som de relevante medlemsstater træffer afgørelse om.

Som fastsat i CACM-retningslinjerne udarbejdede ACER to markedsrapporter (i 2018 og 2021). ACER ledede desuden et fælles pilotprojekt med ENTSO-E om vurdering og revision af budområder (som blev iværksat i 2012 før vedtagelsen af CACM-retningslinjerne og afsluttet i 2018).

Selv om rapporten for de første tre år (2015-2017) viste, at der var ineffektivitet, var ACER's samlede vurdering i 2018 ikke entydig med hensyn til, om specifikke budområder burde ændres. ACER anmodede ikke om en revision i 2018 på baggrund af sin vurdering, men fremsatte blot generelle anbefalinger om yderligere undersøgelser.

Vi fandt to typer årsager til manglen på klare konklusioner:

• Ifølge ACER var problemet, at det havde utilstrækkelige data og oplysninger, herunder utilstrækkelig dokumentation fra ENTSO-E.
• Vi konstaterede desuden, at ACER's vurdering var baseret på ENTSO-E's revisionsrapport fra 2018, som kun omfattede nogle EU-regioner (og som ACER havde anmodet om i forbindelse med pilotprojektet), ikke på ENTSO-E's tekniske rapport. Dette skyldtes, at rapporten var forsinket og først blev fremlagt i oktober 2018 (den lovbestemte frist blev overskredet med tre måneder).

Endvidere bidrog mangler i retsgrundlaget til, at ACER's argumenter og konklusioner blev uklare. CACM-retningslinjerne definerer ikke begrebet budområde og fastsætter ikke specifikke kriterier for ACER's vurderinger af budområder. Det står ikke klart, om markedsrapporten giver en fuldt dækkende vurdering af budområdernes indflydelse på markedseffektiviteten, eftersom ACER ikke anvendte kriterier såsom markedets likviditet og markedsstyrken (selv om de er nævnt i CACM-retningslinjerne, jf. artikel 33).

ACER foretog sin anden vurdering af budområderne i 2021 (for perioden 2018-2020). Den var ineffektiv og manglede også en entydig konklusion. Den overlappede faktisk med den igangværende revision af budområderne, som gennemførelsen af elektricitetsforordningen udløste i 2020 (artikel 14). ACER gentog som konklusion, at de fastsatte budområder indtil da ikke havde afspejlet de underliggende strukturelle kapacitetsbegrænsninger, men snarere havde fulgt de nationale grænser. Rapporten viste, at adskillige regioner havde en lav markedseffektivitet. Men heller ikke denne anden rapport anbefalede ændringer af budområderne, kun mere detaljerede undersøgelser.

Der er ikke noget retligt krav om, at ACER skal foretage efterfølgende evaluering af budområderevisioner. Men både markedsrapporten fra 2018 og gennemførelsesovervågningsrapporten om CACM- og FCA-retningslinjerne (2019) indeholdt forslag til Kommissionen om ændringer af processen for revision af budområder. Disse forslag var baseret på ACER's erfaringer fra pilotprojektet, og de var effektfulde: Den nye elektricitetsforordning (artikel 14) udløste en revisionsproces med mere specifikke karakteristika (f.eks. klarere trin og frister og krav om, at ACER skal godkende metoden). Det er dog stadig uklart, i hvilket omfang de procedurer og kriterier for revisionsprocessen, der er fastsat i CACM-retningslinjerne, stadig finder anvendelse i forbindelse med denne nye revision og andre revisioner i den nærmeste fremtid. CACM-retningslinjerne er ikke blevet ændret på grundlag af de nye krav i elektricitetsforordningen.

Den nye revision (udløst af artikel 14 i den omarbejdede elektricitetsforordning) er blevet væsentlig forsinket (med mere end et år), fordi ACER har anmodet om yderligere oplysninger med henblik på at kunne træffe afgørelse om de alternative fastsættelser af budområder, der skal behandles i forbindelse med TSO'ernes kommende budområderevision.

Bilag VI - De nationale regulerende myndigheders deltagelse i ACER's arbejdsgruppe vedrørende elektricitet (2019-2021)

Bilag VII - De nationale regulerende myndigheders håndhævelsesafgørelser vedrørende REMIT-forordningen - engrosmarkeder for elektricitet (status pr. 4. juni 2022)

Bilag VIII - Samlet antal nye sager om potentielle REMIT-overtrædelser pr. år og pr. national regulerende myndighed

Bilag IX - ACER's websted: et ineffektivt gennemsigtighedsværktøj

ACER's websted har en utilfredsstillende kvalitet sammenlignet med Kommissionens og de andre EU-agenturers websteder. Vi konstaterede bl.a. følgende:

• Webstedet er ikke brugervenligt. Søgeværktøjet for hele webstedet er upræcist sammenlignet med søgeværktøjerne på Kommissionens websted og ESMA's websted, og det giver ofte ingen resultater, når der søges efter et bestemt dokument. Da der ikke er mulighed for at filtrere resultater, kan eksterne brugere ikke finde frem til grupper af dokumenter på grundlag af specifikke kriterier. Det filtreringsværktøj, der skal gøre det muligt for eksterne brugere at søge efter specifikke meddelelser fra de nationale regulerende myndigheder vedrørende TCM-aftaler, virker ikke¹²².
• Ikke alle TCM-aftaler er offentligt tilgængelige på ACER's websted, og det er ikke angivet, hvilke versioner der er i kraft, og hvilke der er blevet erstattet.
• Webstedet indeholder ikke nærmere oplysninger om, hvordan ACER kan anmodes om at give adgang til dokumenter, der ikke er direkte tilgængelige.
• ACER offentliggør ikke dokumenter om aktiviteterne i dets arbejdsgrupper, taskforcer og ekspertgrupper, f.eks. mødereferater eller mødedagsordener, lister over mødedeltagere, handlingsplaner, projektleverancer eller rapportering. ACER's interne regler kræver gennemsigtighed vedrørende møder med organisationer og selvstændige¹²³.
• Det fremgår ikke af referaterne fra repræsentantskabets møder, hvilke nationale regulerende myndigheder der stemte imod specifikke afgørelser og udtalelser, eller hvorfor.
• Visse dokumenter, hvis offentliggørelse er et lovkrav, offentliggøres slet ikke¹²⁴. Det gælder f.eks. baggrundsdokumenter til møder i bestyrelsen og repræsentantskabet¹²⁵. Vi konstaterede desuden, at nogle af direktørens og bestyrelsens afgørelser ikke var tilgængelige¹²⁶, og at repræsentantskabet slet ikke havde offentliggjort officielle dokumenter i 2022¹²⁷.
• De relevante data vedrørende markedsovervågningsrapporterne er vedhæftet de enkelte rapporter, ikke samlet i en enkelt database, hvor det er muligt at søge med filtre og generere tidsserier¹²⁸.
• ACER offentliggør ingen data fra REMIT-databasen (jf. punkt 114), og visse data vedrørende markedsovervågningsrapporterne offentliggøres ikke¹²⁹ (der foreligger ingen offentligt tilgængelig begrundelse).

Akronymer og forkortelser

ACER: Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder

CACM-retningslinjer: Retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger

DSO: Distributionssystemoperatør

ENTSO-E: Det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet

ESMA: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

EU-DSO: Europæisk distributionssystemoperatør

GD COMP: Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence

GD ENER: Kommissionens Generaldirektorat for Energi

NEMO: Udpeget elektricitetsmarkedsoperatør

OECD: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

REMIT-forordningen: Forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne

TCM-aftale: Aftale om vilkår, betingelser og metoder

TSO: Transmissionssystemoperatør

Glossar

Balancemarked: Et marked for handel med den energi, der er nødvendig for i realtid at skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel i elnettet. Forvaltes af transmissionssystemoperatører.

Budområde: Det største geografiske område, hvor markedsdeltagerne kan udveksle energi uden at skulle erhverve transmissionskapacitet.

Day-ahead-marked: Et marked, hvor elektricitet og transmissionskapacitet handles dagen før leveringsdagen.

Elbørs: Virtuel markedsplads for engroshandel med elektricitet efter formelle regler.

Engrosmarked for elektricitet: Et marked, hvor elektricitet handles mellem produktionsselskaber og detailvirksomheder, herunder finansielle formidlere, energiforhandlere og store forbrugere.

Forwardmarked: Et marked, hvor elektricitet og transmissionsrettigheder handles dage, uger eller måneder før leveringen.

Intraday-marked: Et marked, hvor elektricitet og transmissionskapacitet handles samme dag som leveringen.

Kapacitetsbegrænsninger i nettet: En situation, hvor elforsyningen overstiger nettets kapacitet.

"Over the counter"-handel: Handel mellem markedsdeltagere, bilateralt eller via en mægler, uden for en elbørs.

Samkøringslinje: En fysisk transmissionsnetforbindelse mellem to budområder eller lande.

Transmissionskapacitet: Den mængde elektricitet, der kan transporteres mellem budområder i elnettet.

Transmissionssystemoperatør: Selskab med ansvar for et nationalt højspændingsnet.

Vilkår, betingelser og metoder: De tekniske specifikationer, der supplerer netregler og retningslinjer og er nødvendige for deres gennemførelse.

Kommissionens svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=63214

ACER's svar

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=63214

Tidslinje

https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=63214

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling IV - Regulering af markeder og konkurrenceøkonomi, der ledes af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af Mihails Kozlovs, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Edite Dzalbe, attaché Laura Graudina, de ledende administratorer Valeria Rota og Juan Ignacio Gonzalez Bastero, opgaveansvarlig Stefano Sturaro, viceopgaveansvarlig Adrian Savin og revisorerne Marc Hertgen og Satu Levelä-Ylinen. Richard Moore og Laura Mcmillan ydede sproglig støtte. Zsolt Varga ydede datalogisk støtte.

Fra venstre til højre: Adrian Savin, Stefano Sturaro, Laura Graudina, Mihails Kozlovs, Edite Dzalbe, Juan Ignacio Gonzalez Bastero.

Slutnoter

¹ EU's energistrategi (2015), s. 3.

² Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - 2020-rapport om status over energiunionen i henhold til forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, 14.10.2020, COM(2020) 950 final, s. 10.

³ Artikel 194 i TEUF.

⁴ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.

⁵ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

⁶ https://www.acer.europa.eu/

⁷ https://www.entsoe.eu/

⁸ COM(2021) 660 final af 13. oktober 2021 - Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte.

⁹ COM(2022) 108 final af 8. marts 2022 - REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser.

¹⁰ https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_3131

¹¹ Udtalelse 04/2022 - REPower EU.

¹² Revisionsrettens særberetning 16/2015, punkt 113 og 115.

¹³ Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (CACM).

¹⁴ Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling (FCA).

¹⁵ Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet (EB).

¹⁶ Konklusioner vedtaget af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011.

¹⁷ ACER's markedsovervågningsrapport for 2013, punkt 288.

¹⁸ "ACER's Final Assessment of the EU Wholesale Electricity Market Design" (april 2022), s. 22.

¹⁹ ACER's markedsovervågningsrapport for 2020, "Electricity Wholesale Markets Volume", s. 53.

²⁰ "ACER's Final Assessment of the EU Wholesale Electricity Market Design" (2022), s. 37 og 44.

²¹ https://www.ceer.eu/documents/104400/-/-/8fca26ef-8791-7da0-1fa2-e64518b4ebf8

²² Artikel 16, stk. 3, i den tidligere elektricitetsforordning og punkt 1.7 i bilag I. Artikel 16, stk. 4, i den nuværende elektricitetsforordning.

²³ ACER's markedsovervågningsrapport for 2016.

²⁴ https://eepublicdownloads.entsoe.eu/clean-documents/Publications/ENTSO-E general publications/ENTSO-E_PowerFacts_2019.pdf

²⁵ Det Europæiske Råds konklusioner af 15.-16. marts 2002 og af 23.-24. oktober 2014.

²⁶ Betragtning 74 i elektricitetsforordningen.

²⁷ Artikel 288 i TEUF.

²⁸ "OECD Recommendation of the Council on Regulatory Policy and Governance", 2012.

²⁹ https://www.acer.europa.eu/events-and-engagement/news/acer-provides-recommendation-reasoned-amendments-capacity-allocation-and congestion management regulation

³⁰ Jf. f.eks. artikel 9, stk. 11, i CACM-retningslinjerne.

³¹ Kommissionens værktøjskasse til bedre regulering.

³² "Adapting market design to high shares of variable renewable energy" (IRENA, 2017), afsnit 2.2.

³³ REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser (COM(2022) 108).

³⁴ https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/38fbccf2-35de-11eb-b27b-01aa75ed71a1/language-en

³⁵ ACER's markedsovervågningsrapport for 2013, punkt 237.

³⁶ https://documents.acer.europa.eu/en/The_agency/Organisation/Documents/ Energy Prices_Final.pdf

³⁷ "Investment perspectives in electricity markets" (SWD(2015) 142).

³⁸ https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/be5268ba-3609-11ec-bd8e-01aa75ed71a1/language-en

³⁹ OECD Best Practice Principles for Regulatory Policy Regulatory Enforcement and Inspections, 2014.

⁴⁰ "OECD Recommendation of the Council on Regulatory Policy and Governance", 2012.

⁴¹ Artikel 5, stk. 1, litra e), i ACER-forordningen (EU) 2019/942 og artikel 6, stk. 6, i den tidligere ACER-forordning (EF) nr. 713/2009.

⁴² Artikel 14, stk. 2, i ACER-forordningen (EU) 2019/942 og artikel 10, stk. 2, i den tidligere ACER-forordning (EF) nr. 713/2009.

⁴³ Artikel 11 i den tidligere elektricitetsforordning og artikel 15 i den nuværende elektricitetsforordning.

⁴⁴ Artikel 17 i TEU.

⁴⁵ COM(2015) 80 final.

⁴⁶ Artikel 32 i bestyrelsesafgørelse nr. 8/2019 om ACER's finansforordning.

⁴⁷ Der er nedsat europæiske interessentudvalg (ESC'er) med det formål at informere og høre interessenter om kravene i netreglerne/retningslinjerne for elektricitet i gennemførelsesperioden. Siden 2015 har ACER og ENTSO-E i fællesskab nedsat tre ESC'er, ét for hver regelgruppe (marked, systemdrift, nettilslutning).

⁴⁸ https://ec.europa.eu/info/events/european-electricity-regulatory-forum-florence-forum_en#past-events

⁴⁹ https://www.entsoe.eu/network_codes/esc/#network-code-implementation-and-monitoring-group

⁵⁰ ENTSO-E offentliggør en årlig rapport om gennemførelsen af CACM- og FCA-retningslinjerne kaldet "Market report" (2016-2021) og har offentliggjort to rapporter om balancemarkedsretningslinjerne (2020 og 2022): https://www.entsoe.eu/network_codes/monitoring/

⁵¹ https://surveys.acer.europa.eu/eusurvey/runner/ACERnotification

⁵² Jf. punkt 123 i ACER's rapport om gennemførelsen af CACM- og FCA-retningslinjerne: På grund af ressourcemangel kunne ACER ikke aktivt følge alle drøftelser i alle kapacitetsberegningsregioner.

⁵³ "MMR - wholesale electricity markets 2020", s. 15 (tabel i og ii).

⁵⁴ https://www.eia.gov/

⁵⁵ I medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 543/2013.

⁵⁶ "A review of the ENTSO-E Transparency Platform - Output 1" (2017).

⁵⁷ ACER, "Report on the result of monitoring the margin available for cross-zonal electricity trade in the EU in the second semester of 2020".

⁵⁸ Artikel 11, stk. 3, i den tidligere elektricitetsforordning og artikel 15, stk. 3, i den nuværende elektricitetsforordning.

⁵⁹ Artikel 34, stk. 7, i CACM-retningslinjerne.

⁶⁰ ACER's udtalelse 6/2019.

⁶¹ Artikel 16 i den omarbejdede elektricitetsforordning.

⁶² ACER, "Recommendation 1/2019 on the implementation of the minimum margin available for cross-zonal trade"; to ACER-rapporter om resultaterne af overvågningen vedrørende margenen for budområdeoverskridende elhandel i EU (offentliggjort i 2020 og 2021).

⁶³ Artikel 15 i den omarbejdede elektricitetsforordning fastsætter kun, at TSO'erne skal sende ACER deres årlige overholdelsesvurderinger og ‑planer.

⁶⁴ ACER, "Recommendation 1/2019 on the implementation of the minimum margin available for cross-zonal trade pursuant to Article 16(8) of Regulation (EU) 2019/943".

⁶⁵ Artikel 37, stk. 4, litra d) i direktiv 2009/72/EF.

⁶⁶ Forordning (EU) nr. 1227/2011, betragtning 1, 2 og 3.

⁶⁷ Artikel 18 i REMIT-forordningen.

⁶⁸ "Quarterly Report on European electricity markets - Q4 2020".

⁶⁹ "REMIT Quarterly Q2/2022"; "6th REMIT Forum", præsentationsdias 86.

⁷⁰ Artikel 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014.

⁷¹ "No-action relief"-breve af 7. januar 2015 (ACER-VZ-pp 2015-3), 15. december 2016 (ACER-VZ-MG-mm-up-201 6-662) og 14. december 2017 (ACER-VZ-MG-tl-653). Siden 2018 er der ikke blevet sendt "no-action relief"-breve, selv om politikken er blevet fastholdt. Meddelelsen er blot blevet tilføjet i programmeringsdokumentet, f.eks. i afsnit 2.10 på s. 115 i programmeringsdokumentet for 2019, hvor der står, at agenturet i 2019 ikke vil anmode om indberetning af kontrakter, der er indberetningspligtige efter anmodning fra agenturet i henhold til artikel 4, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014.

⁷² Artikel 4 i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁷³ Artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁷⁴ Dvs. oplysninger om kapaciteten og anvendelsen af faciliteter til produktion, oplagring, forbrug eller transmission af elektricitet, herunder planlagte eller uforudsete driftsstop for disse faciliteter.

⁷⁵ Artikel 10 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014.

⁷⁶ Artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁷⁷ "Open Letter on Inside Information disclosure and the use of Inside Information Platforms (IIPs)" af 30. maj 2018 - ACER-VZ-az-jws-tl-2018-266.

⁷⁸ "ACER Guidance on the application of Regulation (EU) 1227/2011 of the European Parliament and of the Council of 25 October 2011 on wholesale energy market integrity and transparency, 6th Edition", afsnit 4.2.1.

⁷⁹ https://www.acer-remit.eu/portal/list-inside-platforms

⁸⁰ Artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁸¹ Artikel 10 i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁸² Artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁸³ AT, FR, Sl, DK, DE, SE, NL HU, FI, BE.

⁸⁴ IT, LT, RO, LV, CZ - ACER-præsentation af 4. marts 2021.

⁸⁵ "REMIT Forum 2021 - Special session: 'REMIT data and technology' - REMIT data features" - dias 3.

⁸⁶ Artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁸⁷ "ACER Programming Document 2020-2022", s. 79.

⁸⁸ "REMIT Forum 2021, Special session 'REMIT data and technology' - Information Management and Technology", dias 7.

⁸⁹ "2016 REMIT Annual Report", s. 25.

⁹⁰ "2017 CAAR", s. 8.

⁹¹ "2020 CAAR", s. 34.

⁹² "2020 CAAR", s. 33.

⁹³ ACER's markedsovervågning begyndte i sidste kvartal af 2017.

⁹⁴ Artikel 13 i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁹⁵ Artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁹⁶ Artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁹⁷ Artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1227/2011.

⁹⁸ "Guidance Note 1/2017 - Wash Trades"; "Guidance Note 1/2018 - Transmission Capacity Hoarding"; "Guidance Note 1/2019 - Layering and Spoofing".

⁹⁹ Artikel 18 i forordning (EU) nr. 1227/2011.

¹⁰⁰ Det fremgår af Rådet af Europæiske Energiregulatorers rapport "Monitoring NRAs' Independence", april 2021, s. 7, at en tredjedel af de nationale regulerende myndigheder efter eget udsagn manglede ressourcer (finansiering) i en sådan grad, at de ikke kunne leve op til deres uafhængighedsprincipper.

¹⁰¹ "2020 CAAR", s. 17.

¹⁰² "2020 CAAR", s. 33.

¹⁰³ Afgørelser truffet af BNetzA (Tysklands nationale regulerende myndighed) den 30. september 2021 om bøder til Energi Danmark A/S (Danmark) på 200 000 euro og til Optimax Energy GmbH (Tyskland) på 175 000 euro.

¹⁰⁴ Den omarbejdede ACER-forordning 942/2019, betragtning 37.

¹⁰⁵ Budget and staffing needs for the Agency for the Cooperation of Energy Regulators (ACER), PE 658.177, november 2020.

¹⁰⁶ Siden september 2010 har ACER outsourcet beregningen af personalets lønninger og rettigheder til PMO, og siden september 2017 har det outsourcet sin regnskabsføring til GD BUDG. Det har også outsourcet IT-support, ‑vedligeholdelse og ‑udvikling til eksterne kontrahenter (ARIS-software og ‑infrastruktur) og til Kommissionen (ABAC, ARES, SYSPER).

¹⁰⁷ Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2152 af 17. december 2020.

¹⁰⁸ "2020 CAAR".

¹⁰⁹ "2021 CAAR", s. 84.

¹¹⁰ ACER-forordningen (EU) 2019/942, betragtning 33.

¹¹¹ "OECD Recommendation of the Council on Regulatory Policy and Governance", 2012.

¹¹² "OECD Recommendation of the Council on OECD Guidelines for Managing Conflict of Interest in the Public Service", 2003.

¹¹³ Artikel 15 i TEUF.

¹¹⁴ Artikel 14, stk. 2, i forordning 942/2019 (den omarbejdede ACER-forordning).

¹¹⁵ Artikel 22 i den tidligere elektricitetsforordning og artikel 66 i den nuværende elektricitetsforordning.

¹¹⁶ Forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), artikel 14, 15 og 16. Lignende bestemmelser findes i EBA-forordningen og EIOPA-forordningen.

¹¹⁷ F.eks. må de nationale tilsynsmyndigheder ikke længere stemme i paneler, der behandler sager om overtrædelse af EU-retten, som vedrører dem selv (artikel 41 i ESMA-forordningen).

¹¹⁸ Afgørelse 02/2015 fra ACER's bestyrelse.

¹¹⁹ Jf. også Kommissionens evaluering af den tredje energipakke: SWD(2016) 412 final, afsnit 7.1.1.

¹²⁰ https://documents.acer.europa.eu/Official_documents/BoR/Meeting_Docs/A21-BoR-98-02.pdf

¹²¹ Nettotransmissionskapaciteten er den på forhånd beregnede maksimale energimængde, der via en samkøringslinje kan overføres i en bestemt retning, justeret for sikkerhedsmargenen.

¹²² https://surveys.acer.europa.eu/eusurvey/publication/ACERnotification

¹²³ Direktørens afgørelse 2017-35 om offentliggørelse af oplysninger om møder med organisationer eller selvstændige.

¹²⁴ Artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2019/942 og artikel 10, stk. 4, i den tidligere forordning (EF) nr. 713/2009.

¹²⁵ F.eks. ACER's 2020-rapport om anvendelse af flaskehalsindtægter.

¹²⁶ F.eks. blev der ikke offentliggjort en officiel afgørelse fra direktøren om nedsættelsen af REMIT-udvalget.

¹²⁷ https://acer.europa.eu/the-agency/organisation-and-bodies/board-of-regulators/bor-official-documents

¹²⁸ Som det eksempelvis er muligt her: https://ec.europa.eu/energy/data-analysis/energy-union-indicators/scoreboard_en

¹²⁹ "MMR - wholesale electricity markets 2020", s. 15 (data vedrørende tabel i og ii).

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023

PDF	ISBN 978-92-847-9324-2	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/626472	QJ-AB-23-003-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-9330-3	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/82961	QJ-AB-23-003-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2023

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse er fastsat i Revisionsrettens afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse generelt er tilladt med korrekt angivelse af kilde og eventuelle ændringer. Ved videreanvendelse af Revisionsrettens indhold må den oprindelige betydning eller det oprindelige budskab ikke fordrejes. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere tilladelse skal indhentes, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. på billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker.

Hvis en sådan tilladelse opnås, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at anvende eller gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Figur i tekstboks 1: © Next Kraftwerke GmbH.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Revisionsrettens logo

Revisionsrettens logo må ikke anvendes uden Revisionsrettens forudgående samtykke.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696
• skriftligt: european-union.europa.eu/contact-eu/write-us_da.

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.