EU-investeringer i kultursteder: et emne, der fortjener mere fokus og koordinering

Resumé

I

De fleste europæere betragter kulturarven som vigtig for dem selv og for deres lokalområde, region, land og EU som helhed. Kultur er et bredt begreb, som omfatter forskelligartede aktiviteter. I denne særberetning betyder "kultursteder" den fysiske infrastruktur, hvor europæere kan opleve kultur.

II

EU's kulturpolitiske ramme er først og fremmest fastlagt i traktaterne. Traktaterne fastsætter som et overordnet måI, at EU skal respektere medlemsstaternes rige kulturelle mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles. Kulturområdet henhører primært under medlemsstaternes kompetence. EU kan kun opfordre til samarbejde mellem medlemsstaterne og støtte eller supplere deres tiltag.

III

Vi vurderede effektiviteten og bæredygtigheden af EFRU's investeringer i kultursteder ved at vurdere hensigtsmæssigheden af EU's kulturpolitiske ramme, koordineringen med finansieringsordninger og gennemførelsen af EFRU-finansiering.

IV

Revisionen fokuserede på de økonomiske, sociale og kulturelle virkninger af investeringerne og på kulturstedernes økonomiske og fysiske bæredygtighed. Vi undersøgte Kommissionens arbejde og vurderede 27 projekter fra syv medlemsstater. Desuden interviewede vi eksperter på dette område.

V

Revisionens overordnede konklusion er, at den nuværende ramme mangler fokus og bør koordineres mere for at sikre, at EFRU-investeringer i kultursteder er effektive og bæredygtige. Vi fremsætter følgende bemærkninger.

VI

Vedrørende rammen for EU-investeringer i kultursteder:

• Kultur indgår ikke i Kommissionens overordnede Europa 2020-strategi. EU's centrale strategiske ramme for kultur er kompleks og kun delvis afspejlet i EU-finansieringen. Ifølge Kommissionen er det fortsat en udfordring at få omsat EU's målsætninger til politikudformning på medlemsstatsniveau.
• Kommissionen har udarbejdet flere initiativer, der kan fremme kultursteder, men EU's kulturinitiativer har en begrænset effekt på støttemodtagernes adgang til EU-midler. EFRU-forordningen omfatter ingen bestemmelser om støtte til kultursteder, som indgår i EU's kulturinitiativer. Desuden er der begrænset koordinering mellem EU's fonde vedrørende investeringer i kultursteder.
• På EU-plan finansieres investeringer i infrastruktur hovedsagelig gennem EFRU, som er en vigtig kilde til finansiering af offentlige investeringer i kultursteder for omkring en tredjedel af medlemsstaterne. Men investeringer i kultursteder betragtes ikke som en prioritet for EFRU, der støtter opfyldelsen af en anden traktatmålsætning, nemlig fremme af social og økonomisk samhørighed. På nationalt plan fandt vi eksempler på medlemsstatsinitiativer til finansiering af kultursteder baseret på private midler.

VII

Vedrørende de reviderede EFRU-projekters effektivitet og bæredygtighed:

• Trods EU's ambition om at øge kulturelle tiltags sociale effekt har EFRU's OP'er og projekter hovedsagelig økonomiske målsætninger. De kulturelle aspekter er de lavest prioriterede i de reviderede OP'er, og de fleste forvaltningsmyndigheder betragter end ikke kulturelle aspekter som et kriterium ved udvælgelsen af projekter.
• Det var kun muligt at vurdere resultaterne for nogle af de afsluttede projekter, som vi reviderede. Projekterne var operationelle, men vi konstaterede adskillige svagheder i udvælgelsen af og rapporteringen om indikatorer, hvilket begrænser muligheden for at drage konklusioner om projektresultaterne på grundlag af de rapporterede data.
• EFRU kan ikke finansiere bevarelse af truede kulturarvssteder, medmindre arbejdet har en omgående økonomisk og social effekt, og det kan Et Kreativt Europa heller ikke. Opnåelsen af en økonomisk effekt, ofte via turismefremmende strategier, kan virke mod hensigten om at bevare kulturarvssteder.
• De reviderede kultursteder er generelt afhængige af offentlig støtte til deres drift og til finansiering af deres investeringsomkostninger. Den nuværende finansieringsramme giver ikke tilstrækkeligt incitament til indtægtsskabelse. EFRU's krav til indtægtsskabende projekter indebærer, at jo større nettoindtægter projektet genererer, desto mindre EU-støtte får det. Der var desuden sjældent incitamenter til indtægtsskabende aktiviteter i de udvælgelsesprocedurer, som vi reviderede.

VIII

Med henblik på at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med investeringer i kultursteder anbefaler vi, at Kommissionen:

1. forbedrer den nuværende strategiske ramme for kultur inden for de traktatfæstede beføjelser
2. opfordrer til anvendelse af private midler til beskyttelse af den europæiske kulturarv
3. styrker EFRU-finansierede kultursteders finansielle bæredygtighed
4. gør en mere specifik indsats for at bevare kulturarvssteder.

Indledning

Kultur og kultursteder

01

De fleste europæere betragter kulturarven som vigtig for dem selv og for deres lokalområde, region, land og EU som helhed¹. Kultur er desuden en ressource. Kommissionen har udpeget kultur som en drivkraft for vækst og beskæftigelse, en katalysator for social inklusion og et aktiv med henblik på styrkelse af EU's internationale relationer². Ifølge Eurostat beskæftigede kultursektoren 8,7 millioner mennesker i EU i 2018, svarende til 3,8 % af den samlede beskæftigelse³.

02

Kultur er et bredt begreb, som omfatter forskelligartede aktiviteter (f.eks. håndværk, kunst og audiovisuelle udtryk) i forskellige økonomiske sektorer (f.eks. produktion, tjenesteydelser og kommunikation). I denne særberetning betyder "kultursteder" den fysiske infrastruktur, hvor europæere kan opleve kultur. Vi skelner mellem kulturarvssteder (gamle historiske mindesmærker) og ny kulturinfrastruktur (nye bygninger til fremme af kunst, musik, teater mv.).

03

Der kom gang i den politiske beslutningstagning om kultur på EU-plan i 2017, hvor EU's ledere blev opfordret til at gøre mere på undervisnings- og kulturområdet⁴. Senest har Det Europæiske Råd i sin nye strategiske dagsorden for 2019-2024 forpligtet sig til at "investere i kultur og vores kulturarv, som står i centrum for vores europæiske identitet"⁵.

Den politiske ramme

04

Traktaterne fastsætter, at EU skal respektere "medlemsstaternes rige kulturelle […] mangfoldighed og [sikre], at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles",⁶ og at EU skal støtte kultur i medlemsstaterne⁷. Traktaterne definerer også EU's indsatsområder (kulturformidling, kulturarvsbevarelse, ikkekommercielle kulturelle udvekslinger, kunstneriske og litterære frembringelser, eksternt samarbejde). De fastsætter desuden et generelt krav om, at der ved tiltag på andre politikområder skal tages hensyn til de kulturelle aspekter; dette kaldes også "integrering"⁸.

05

EU har ingen lovgivningsbeføjelser på kulturområdet. Ansvaret for den politiske beslutningstagning på dette område ligger hos medlemsstaterne. I 2017 afsatte medlemsstaterne 1 % af deres offentlige udgifter til kulturtilbud; med andre ord blev der brugt 132 euro pr. EU-borger på at støtte kulturelle aktiviteter. Heraf gik ca. 15 % til kulturinvesteringer (dvs. erhvervelse, anlæggelse eller retablering af kulturelle aktiver, herunder fysisk arbejde på kultursteder). I bilag I gives der flere oplysninger om de offentlige udgifter til kulturtilbud og kulturinvesteringer i EU.

06

Rammen for EU-samarbejde om kultur fastsættes af Kommissionen i form af den europæiske kulturdagsorden. Kommissionen vedtog den første sådanne dagsorden i 2007⁹ og vedtog en ny i 2018¹⁰ ("den nye dagsorden"). Der er tre strategiske målsætninger i den nye dagsorden.

• Den sociale dimension - udnyttelse af kultur og kulturel mangfoldighed med henblik på social samhørighed og trivsel ved at fremme kulturel deltagelse, mobilitet for kunstnere og beskyttelse af kulturarven.
• Den økonomiske dimension - støtte til beskæftigelse og vækst i de kulturelle og kreative sektorer ved at fremme kunst og kultur inden for uddannelse, fremme de relevante kompetencer og tilskynde til innovation på kulturområdet.
• Den eksterne dimension - styrkelse af internationale kulturelle forbindelser ved at udnytte kulturens potentiale til at fremme bæredygtig udvikling og fred.

07

I den nye dagsorden fastlægges de foranstaltninger, som Kommissionen skal træffe, og medlemsstaterne opfordres til at tackle specifikke aspekter. Medlemsstaterne fastsætter deres prioriteter for samarbejde på EU-plan om kultur og arbejdsmetoder via arbejdsplaner på kulturområdet, som vedtages af Ministerrådet. Den seneste arbejdsplan dækker perioden 2019-2022¹¹.

Bæredygtighed og kultur

08

EU og medlemsstaterne er også aktive i multilaterale fora og organisationer, der forholder sig til kultur- og kulturarvspolitik, som f.eks. Europarådet og UNESCO. Senest har EU's medlemsstater forpligtet sig til at stræbe efter at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling, som er udarbejdet af UNESCO¹², og derved styrke den målsætning om bæredygtig udvikling, som er fastsat i traktaterne¹³. Rådet udpegede desuden bæredygtighed inden for kulturarv som en prioritet for den nuværende arbejdsplan på kulturområdet for 2019-2022.

Forvaltningsordninger i Kommissionen

09

På nuværende tidspunkt ligger ansvaret for at udarbejde og gennemføre kulturrelaterede politikker hos Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur (GD EAC). Med henblik på at støtte EU's kulturpolitiske beslutningstagning forvalter Kommissionen programmet Et Kreativt Europa, som er den eneste finansieringskilde, der udelukkende er målrettet EU's kulturelle og kreative sektorer¹⁴.

10

Kulturrelaterede infrastrukturinvesteringer kan kun finansieres af EU via de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Blandt ESI-fondene er EFRU¹⁵ hovedkilden til EU-finansiering af investeringer i kultursteder. EFRU varetages af Kommissionen og medlemsstaterne under delt forvaltning. Det betyder, at partnerskabsaftaler og operationelle programmer (OP'er) under EFRU udarbejdes af medlemsstaterne og skal godkendes af Kommissionen.

11

I overensstemmelse med princippet om integrering kan også andre EU-fonde finansiere kulturrelaterede projekter både i og uden for EU. Dermed er der også flere generaldirektorater involveret i den faktiske gennemførelse af den strategiske ramme for kultur via andre EU-politikker og -finansieringsinstrumenter (jf. bilag II).

Revisionens omfang og revisionsmetoden

12

På grund af den øgede opmærksomhed på kultur på EU-plan besluttede vi at foretage en revision vedrørende effektiviteten og bæredygtigheden af EU-investeringer i kultursteder, dvs. erhvervelse, retablering og anlæggelse af ny kulturinfrastruktur og kulturarvssteder. Til det formål reviderede vi den vigtigste EU-fond i forbindelse med sådanne investeringer (EFRU) og vurderede nedenstående aspekter.

Del 1: Hensigtsmæssigheden af EU's kulturpolitiske ramme og koordineringen med finansieringsordninger vedrørende investeringer i kultursteder

• Hensigtsmæssigheden af den strategiske og lovgivningsmæssige ramme på EU-plan vedrørende EU-finansierede investeringer i kultursteder.
• Koordineringen mellem finansierings- og politikinstrumenter i forbindelse med Kommissionens initiativer, navnlig Et Kreativt Europa og ELFUL.
• Koordineringen af EFRU-finansiering med finansiering fra andre EU-fonde.

Del 2: Gennemførelsen af EFRU-finansiering

• Kommissionens støtte og vejledning til medlemsstaterne ved vedtagelsen af partnerskabsaftaler og operationelle programmer (OP'er) for at sikre, at finansiering af kultursteder giver effektive og bæredygtige resultater.
• Effektiviteten og bæredygtigheden af resultaterne af EFRU-projekter vedrørende kultursteder.

13

Revisionen fokuserede på de økonomiske, sociale og kulturelle virkninger af EFRU-investeringer i kultursteder og på kulturstedernes økonomiske og fysiske bæredygtighed. Revisionen omfattede målet for investeringer i beskæftigelse og vækst i programperioderne 2007-2013 og 2014-2020 samt udkastet til programperioden efter 2020.

14

På EU-plan undersøgte vi arbejdet i generaldirektoratet med ansvar for kultur (GD EAC) og i generaldirektoratet med ansvar for EFRU (GD REGIO). På medlemsstatsniveau:

• besøgte vi tre medlemsstater (Italien, Polen og Portugal) og foretog skrivebordsgennemgange af mindre omfang vedrørende yderligere fire medlemsstater (Kroatien, Frankrig, Tyskland og Rumænien). Vi valgte disse medlemsstater, fordi de er blandt de største modtagere af EFRU-støtte til investeringer i kultursteder
• vurderede vi 14 OP'er (jf. bilag III med oversigten over OP'er, som var omfattet af revisionen)
• reviderede vi 27 projekter, 15 på stedet og 12 ved skrivebordsgennemgang (jf. tabel 1 og bilag IV). Projekterne blev udvalgt baseret på en bred vifte af kriterier: anvendte eller afsatte beløb, typer af kultursteder (kulturarvssteder eller ny kulturinfrastruktur), eventuelle kulturmærker og eventuel deltagelse i EU-initiativer. Vi foretog også en spørgeundersøgelse henvendt til støttemodtagerne for alle disse projekter. Alle støttemodtagerne svarede. Vi reviderede desuden 21 udvælgelsesprocesser (jf. bilag V).

	2007-2013		2014-2020	I alt
	Kulturarvssteder	Ny kulturinfrastruktur	Kulturarvssteder
Antal projekter	10	11	6	27
Heraf projekter besøgt på stedet:
— Italien	3	0	2	5
— Polen	1	2	2	5
— Portugal	1	2	2	5
Heraf projekter undersøgt ved skrivebordsgennemgang:
— Tyskland	1	2	i/r	3
— Frankrig	0	3	i/r	3
— Kroatien	1	2	i/r	3
— Rumænien	3	0	i/r	3

Kilde: Revisionsretten.

15

Endelig interviewede vi personale i internationale organisationer (UNESCO's World Heritage Centre, Europarådets Kulturruter, ICOMOS) og den ikkestatslige organisation Europa Nostra samt 11 nationale eksperter i de tre besøgte medlemsstater for at få et bedre overblik over kulturstedernes behov og udfordringer og for at identificere god praksis.

16

Vi håber, at revisionen giver indblik i relevansen og effektiviteten af EU's tiltag vedrørende kultursteder. Mere generelt er det vores intention, at den skal bidrage til den igangværende debat om kulturens placering i EU.

Bemærkninger

Den eksisterende ramme for EU-investeringer i kultursteder mangler fokus, og koordineringen er begrænset

Den strategiske ramme for EU-tiltag på kulturområdet er kompleks og kun delvis afspejlet i EU-finansieringen

17

En hensigtsmæssig ramme for EU-investeringer i kultursteder er afgørende for at maksimere investeringernes virkning med hensyn til at opfylde de målsætninger, der er fastsat i rammen. Dette kræver en klar strategisk ramme for EU-tiltag på kulturområdet med stærk koordinering mellem de lovgivningsmæssige rammer (f.eks. lovgivningen om EU-fondene) og de ikkelovgivningsmæssige rammer (f.eks. strategier). Målsætningerne skal fastsættes klart, baseret på konstaterede behov, og der skal udformes passende foranstaltninger. Målsætningerne skal være realistiske, og de skal forfølges ved hjælp af passende politikinstrumenter og finansiering. Kravene til interessenter skal fastsættes i overensstemmelse med deres beføjelser. Det er afgørende, at rammen overvåges, så status for opfyldelsen af målsætningerne kan vurderes.

EU har flere strategiske rammer, som påvirker tiltagene på kulturområdet

18

EU's strategiske kurs er udmøntet i tiårige planer (Lissabonstrategien og Europa 2020-strategien). Disse planer omtaler ikke kultur og er heller ikke synkroniseret med Kommissionens femårige mandatperioder eller EU's syvårige finansieringsperioder.

19

Med hensyn til kulturpolitisk beslutningstagning på EU-plan har EU en ramme med forskellige ansvarsniveauer (jf. punkt 04-07). På det overordnede niveau fastsættes rammen af traktaterne og EU's internationale forpligtelser (bl.a. UNESCO-konventionen fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed). De nærmere bestemmelser er fastlagt i Kommissionens dagsordener og Rådets firårige arbejdsplaner på kulturområdet, og disse udgør tilsammen EU's centrale kulturpolitiske ramme. Adskillige strategisk relevante dokumenter supplerer rammen (jf. bilag VI). Vi har i en tidligere beretning påpeget, at sameksistens af flere strategiske rammer og målsætninger med overlappende perioder og målsætninger skaber kompleksitet og kan være forvirrende (jf. billede 1)¹⁶.

20

Kompleksiteten forstærkes af, at flere aktører (Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne) samtidig udarbejder og gennemfører kulturelle tiltag uden at henholde sig systematisk til Kommissionens dagsordener. Kommissionen tager højde for ("integrerer") kulturelle aspekter i forskellige politikker under forskellige ansvarlige afdelinger.

Overvågningen af målsætningerne i Kommissionens kulturdagsordener er ikke tilstrækkelig udviklet

21

De vigtigste fælles strategiske målsætninger, som er vejledende for EU-tiltag på kulturområdet, er fastsat i Kommissionens dagsordener (jf. punkt 06). De er ikke omsat til klare operationelle målsætninger. Selv om der er en lang række eksempler på EU-foranstaltninger under de enkelte målsætninger, står det ikke klart, hvad EU søger at opnå ved hjælp af disse foranstaltninger. I den nye dagsorden er der ingen bestemmelser om overvågningen af målsætningernes opfyldelse og heller ingen indikatorer til at måle fremskridt. Ifølge Kommissionen skyldes det, at Kommissionen og medlemsstaterne ikke har fælles målsætninger, indikatorer eller mål for kulturpolitisk beslutningstagning. Kommissionen anvender heller ikke de disponible indikatorer på programniveau, dvs. indikatorerne fra de forskellige EU-programmer, til at vurdere status for gennemførelsen af den nye dagsorden.

22

Tiltag i fællesskab med medlemsstaterne på dette område gennemføres i henhold til Rådets arbejdsplaner på kulturområdet inden for uforbindende mellemstatslige rammer for samarbejde mellem medlemsstater, kaldet den åbne koordinationsmetode. Ifølge Kommissionen er det "fortsat en udfordring at viderekanalisere [anbefalingerne fra den åbne koordinationsmetode] til beslutningstagerne på nationalt og europæisk plan"¹⁷. Selv om medlemsstaterne i vores stikprøve stort set følger den nye dagsordens økonomiske og sociale målsætninger i deres kulturpolitiske rammer, henviste ingen af dem specifikt til den nye dagsorden, og kun to henviste til 2007-dagsordenen.

Der tages ikke højde for Kommissionens dagsorden i de vigtigste EU-fonde, der leverer finansiering på kulturområdet

23

I forbindelse med EU-finansiering er kultur primært et middel til at opfylde andre EU-prioriteter og -målsætninger (f.eks. støtte til by- og regionaludvikling, iværksætteri, turisme mv.) snarere end en kerneprioritet i sig selv. Disse prioriteter søges opfyldt via forskellige EU-fonde. Den eneste EU-finansieringskilde, der specifikt er beregnet til at støtte kultur, er programmet Et Kreativt Europa, men det har meget begrænsede midler. Det tildeler ca. 209 millioner euro årligt fra EU-budgettet¹⁸ til kultur i 28 medlemsstater og 8 lande uden for EU. Dette beløb svarer nogenlunde til de årlige driftsomkostninger for blot ét stort kultursted. F.eks. havde Nationaloperaen i Paris omkostninger på 200,8 millioner euro i 2018¹⁹.

24

Af de 12 EU-finansieringskilder med mulighed for at støtte kultur, som vi analyserede, er det imidlertid kun programmet Et Kreativt Europa, der refererer til Kommissionens 2007-dagsorden (jf. bilag II). De to efterfølgende kommissionsdagsordener blev udarbejdet, efter at de flerårige finansielle rammer for ESI-fondene var fastlagt (jf. billede 1), og derfor kunne der ikke tages højde for dem i ESI-fondene.

Kommissionen har udarbejdet flere initiativer, der kan fremme kultursteder, men koordineringen med finansieringsordninger er begrænset

25

En hensigtsmæssig ramme for EU-investeringer i kultursteder kræver effektive koordineringsordninger mellem de forskellige politikker, der medvirker til at fremme kultursteder. En koordineret indsats i Kommissionen kan sikre komplementaritet mellem EU-fonde og garantere effektiv brug af økonomiske ressourcer til at udvikle de foreslåede initiativer.

Kommissionen har udarbejdet flere initiativer til at fremme kultursteder

26

Kommissionen har udviklet en lang liste initiativer til at fremme kultursteder i det seneste årti, især på kulturarvsområdet. Det seneste af disse er det europæiske år for kulturarv 2018, som resulterede i et europæisk handlingsprogram for kulturarv²⁰, og som var den første europæiske, tværsektorielle og integrerede tilgang til kulturarv. Andre initiativer omfatter tildeling af priser eller kulturmærker for at fremme bæredygtig turisme eller udbrede kendskabet til et bestemt kultursted (jf. tabel 2).

Mærke/pris	Beskrivelse
Europæisk kulturhovedstad (siden 1985)	Hvert år udpeges to europæiske byer til at demonstrere deres kulturliv og -udvikling.
Den europæiske kulturarvspris (siden 2002)	Fremmer bedste praksis vedrørende bevarelse og forvaltning af, forskning og undervisning i samt kommunikation om kulturarv.
European Destination of Excellence (siden 2006)	Fremmer bæredygtig turisme ved at synliggøre nye, utraditionelle destinationer i Europa.
Det europæiske kulturarvsmærke (siden 2013)	Tildeles kulturarvssteder, der har en symbolsk europæisk værdi. Omfatter også immateriel kulturarv.
Logo for det europæiske år for kulturarv (siden 2018)	Logo anvendt ved begivenheder og fejringer arrangeret i forbindelse med det europæiske år for kulturarv.
Europæisk hovedstad for intelligent turisme (siden 2019)	Belønner turistdestinationer for bæredygtighed, tilgængelighed, digitalisering, kulturarv og kreativitet.

Kilde: Revisionsretten.

27

Myndighederne i de medlemsstater, vi besøgte, anså initiativet med europæiske kulturhovedstæder for at være særlig nyttigt (jf. tekstboks 1, som beskriver et eksempel på positive virkninger fremhævet af de portugisiske myndigheder). Én af de reviderede støttemodtagere havde bemærket en væsentlig stigning i antallet af besøgende, da Wrocław var europæisk kulturhovedstad i 2016. De eksperter, vi interviewede, roste også nogle af Kommissionens seneste initiativer (bl.a. det europæiske år for kulturarv i 2018 og den nye dagsorden).

28

På internationalt plan tildeles kultursteder også andre kulturmærker (jf. bilag VII). Det forhold, at der findes adskillige mærker og priser gør det uklart, hvilken værdi de har.

Koordineringen af Kommissionens kulturinitiativer med EFRU-finansieringsordninger er begrænset

29

Vi analyserede koordineringen af GD EAC's kulturinitiativer med EFRU. Vi spurgte navnlig de besøgte projekters støttemodtagere om virkningerne af det europæiske kulturarvsmærke og andre kommissionsinitiativer. Kommissionens kulturinitiativer har en meget begrænset effekt på støttemodtagernes adgang til EFRU-midler. Der er ingen bestemmelser i EFRU-forordningen eller de reviderede EFRU-OP'er om støtte til projekter, som allerede indgår i Kommissionens kulturinitiativer.

30

Under EFRU er der finansieringsordninger vedrørende UNESCO-lokaliteter. I programperioden 2014-2020 fastsætter den nuværende EFRU-forordning en højere tærskel for UNESCO-lokaliteter (maksimalt 20 millioner euro i medfinansieringsstøtte fra EFRU til UNESCO-lokaliteter og 10 millioner euro til andre kultursteder)²¹. UNESCO-mærket blev også anvendt som kriterium ved udvælgelsen af projekter i fem af de 21 udvælgelsesprocedurer, som vi undersøgte. Også nationale kulturmærker blev anset som vigtige af myndighederne i medlemsstaterne, idet fire af de reviderede udvælgelsesprocedurer prioriterede projekter med disse kulturmærker.

31

Vores stikprøve af projekter omfattede to kultursteder med et europæisk kulturarvsmærke og ét kultursted, som deltog i initiativet med europæiske kulturhovedstæder. Kultursteders deltagelse i EU-initiativer blev af myndighederne i medlemsstaterne ikke betragtet som et kriterium ved udvælgelsen af projekter til EFRU-finansiering (jf. bilag V). Kommissionen foreslog heller ikke dette i sine bemærkninger forud for godkendelsen af OP'erne. Det europæiske panel med ansvar for at overvåge europæiske kulturarvssteder har anført, at manglen på finansiering til kultursteder, som er tildelt kulturmærket, potentielt kan udgøre en trussel mod mærkets bæredygtighed og synlighed²². Kulturmærket optager også Parlamentet, der har anbefalet, at det synliggøres²³.

Komplementariteten mellem EU-fonde er ikke tilstrækkelig synlig i forbindelse med investeringer i kultursteder

32

I overensstemmelse med princippet om integrering bliver målsætningerne i Kommissionens 2007-dagsorden i praksis gennemført under forskellige politikker og støttet af forskellige fonde, der forvaltes af 15 forskellige generaldirektorater i Kommissionen. Koordineringen mellem de forskellige direktorater sikres primært af en tværtjenstlig gruppe vedrørende kultur og kulturarv samt ved høring af andre tjenestegrene i forbindelse med vedtagelse af relevante programmer og forordninger.

33

Resultaterne af denne koordinering fremgår ikke klart i de forskellige forordninger om EU's fonde. Selv om forordningerne i forskellig grad afspejler nogle af elementerne i 2007-dagsordenen, bortset fra Et Kreativt Europa, refererer ingen af EU-fondene specifikt til dagsordenen, og de fleste af dem har ingen målsætninger vedrørende kultur (jf. punkt 24 og bilag II).

34

Forordningen om fælles bestemmelser²⁴ fastlægger foranstaltninger til at fremme koordinering mellem fonde, idet den fastsætter en fælles strategisk ramme og et krav til medlemsstaterne om at rapportere om ordningerne for koordinering mellem EU-fonde i deres partnerskabsaftaler og OP'er. Specifikt vedrørende kultursteder konstaterede vi svagheder i disse koordineringsordninger.

35

For det første: Selv om kulturarvssteder potentielt kan finansieres gennem forskellige ESI-fonde alt efter deres målsætninger, foretager Kommissionen ingen vurdering af komplementariteten og de mulige synergier ved anvendelse af EU-midler specifikt til kulturarvssteder, når den vedtager partnerskabsaftaler og OP'er. De koordineringsordninger, som er beskrevet i OP'erne og partnerskabsaftalerne, er generelle og refererer ikke altid specifikt til kultursteder. Vi analyserede navnlig, hvordan der i partnerskabsaftalerne, de nationale ELFUL-programmer og EFRU-OP'erne skelnedes mellem ELFUL-investeringer i kultursteder og EFRU-investeringer i kultursteder. I fire medlemsstater var der ingen klar forskel, og de to EU-fonde kunne potentielt støtte den samme type projekt.

36

For det andet var koordinering med Et Kreativt Europa-programmet eller dets forgænger ("kulturprogrammet"²⁵) ikke omtalt i den stikprøve af strategiske dokumenter fra tre medlemsstater, som indgik i vores revision. Endelig var der på projektplan fire af de 21 vurderede udvælgelsesprocedurer i vores stikprøve, der specifikt belønnede komplementaritet med andre EU-fonde som et kriterium for finansiering, om end Et Kreativt Europa ikke blev nævnt udtrykkeligt. Som resultat var der kun vedrørende ét af kulturstederne i vores stikprøve gennemført et projekt under Et Kreativt Europa, som supplerede et EFRU-projekt.

EFRU strukturerer medlemsstaternes investeringer i kultursteder, men sådanne investeringer betragtes ikke som en prioritet for EFRU

37

En hensigtsmæssig ramme for EU-investeringer i kultursteder skal sikre, at de EU-fonde, der tilbyder mest finansiering til investeringer i kultursteder, især EFRU, afspejler EU's kulturpolitiske ramme i deres politikker. Med henblik herpå bør Kommissionens målsætninger på kulturområdet klart afspejles i medlemsstaternes partnerskabsaftaler og operationelle programmer.

Det samlede EU-beløb, der bruges på investeringer i kultursteder, overvåges ikke specifikt

38

Selv om kulturudgifterne kun udgør en lille del af det samlede EFRU-budget (ca. 4,7 milliarder euro planlagt for programperioden 2014-2020 (eller 2,3 %)), er EFRU den væsentligste kilde til EU-finansiering til investeringer i kultursteder. Forordningen om fælles bestemmelser fastsætter, at myndighederne i medlemsstaterne skal indberette udgifter under bestemte interventionskategorier. Én af disse er "Beskyttelse, udvikling og fremme af offentlige kulturelle aktiver og kulturarvsaktiver". Kategorien omfatter imidlertid ikke kun investeringer i infrastruktur, og medlemsstaterne anvender den ikke konsekvent. Udviklingen i omfanget af EFRU's investeringer i kultur og fondens overvågningsordninger fremgår af bilag VIII.

39

I 2014 foretog Kommissionen en kortlægning af de tilgængelige EU-fonde til tiltag på kulturarvsområdet²⁶. Kortlægningen var ikke udtømmende²⁷. Den gav ingen udførlige og ajourførte data om de EU-støttebeløb, der var tildelt og brugt på kulturarv, herunder på relaterede fysiske investeringer. Disse oplysninger foreligger ikke, fordi det ikke er alle EU-fondene, der kræver, at medlemsstater og støttemodtagere informerer om kulturforanstaltninger på en systematisk måde.

40

Kommissionen har bestræbt sig på at harmonisere forskellige typer statistiske oplysninger om offentlige udgifter til kultur og effekten af dem. Basisreferencen for EU-kulturstatistikker er en 2012-rapport fra European Statistical System Network on Culture²⁸. Eurostat har fulgt op på det arbejde, som er udført af dette netværk²⁹. Styrkelse af dokumentationsgrundlaget på EU-plan er også et af hovedprincipperne for det igangværende europæiske handlingsprogram for kulturarv^***. Men indtil videre er der ingen obligatorisk EU-ramme for dataindsamling og indberetning om kultur eller kultursteder.

EFRU danner rammen om medlemsstaternes investeringer i kultursteder

41

I en revisionsberetning fra 2017³⁰ anførte vi, at den nuværende EFRU-forordning sikrer en mere struktureret tilgang til EU-interventioner end i programperioden 2007-2013 ved at kræve, at OP'er på en mere robust måde fastlægger interventionernes mål (specifikke målsætninger/resultater) og definerer, hvordan de forventes opfyldt (nødvendig finansiering, foranstaltninger til gennemførelse og forventede output). Det gælder især, når foranstaltninger vedrører investeringsprioriteter såsom kulturarv (jf. punkt 44).

42

Rammen for 2014-2020 indeholder desuden forbedringer hvad angår indikatorer til måling af EFRU's støtte til kultursteder, idet den nuværende forordning fastsætter en fælles outputindikator vedrørende kultursteder. Med henblik på programperioden 2021-2027 foreslår Kommissionen at øge antallet af fælles indikatorer vedrørende kultursteder og for første gang inkludere fælles resultatindikatorer (jf. bilag VIII). I en nylig udtalelse hilste vi indførelsen af fælles indikatorer velkommen og anførte, at de er et vigtigt skridt i retning af at forstærke fokuseringen på performance³¹.

43

EFRU-rammens betydning kan ses i de kulturelle strategier i de tre medlemsstater, vi besøgte. I Polens kulturelle strategi anses kultur for at være et middel til at opnå EFRU's mål om økonomisk og social samhørighed. I Italien har staten udarbejdet et nationalt finansieringsprogram som supplement til det nationale EFRU-OP for kultur³² med de samme målsætninger og finansieringskriterier. I Portugal forlangte Kommissionen, at EU-finansieringen baseres på en kortlægning, hvor behovene for investeringer i kultursteder analyseres, og der identificeres investeringsprioriteter.

EFRU er en vigtig kilde til finansiering af offentlige investeringer i kultursteder i nogle medlemsstater

44

EFRU-forordningen omfatter en række tematiske mål (TO'er) og investeringsprioriteter, som medlemsstaterne skal vælge alt efter deres behov. I programperioden 2014-2020 er støtten til kultursteder specifikt rettet mod kulturarvssteder under investeringsprioritet 6c om at "bevare, beskytte, fremme og udvikle natur- og kulturarven" inden for TO 6 om at "bevare og beskytte miljøet og fremme ressourceeffektivitet". Kultursteder kan desuden støttes under andre investeringsprioriteter, nemlig som led i EFRU-støtte til innovation (TO 1) eller SMV'ers konkurrenceevne (TO 3) eller som led i en bredere territorial udviklingsstrategi til at fremme beskæftigelse (TO 8) eller social inklusion (TO 9). Byfornyelse under investeringsprioritet 6e angives også hyppigt i OP'erne med henblik på at støtte kultursteder.

45

I perioden 2010-2017 beløb EFRU-investeringerne i kultursteder sig til ca. 750 millioner euro om året. De udgjorde mere end 25 % af alle offentlige investeringer i kulturtilbud i omkring en tredjedel af medlemsstaterne og mere end 50 % i Portugal og Grækenland (jf. figur 1). Fonden var således en vigtig kilde til finansiering af investeringer i kultursteder i mange medlemsstater. Ifølge vores spørgeundersøgelse ville 44 % af projekterne ikke være blevet gennemført uden EFRU-støtte, og 48 % ville være blevet udsat eller kun gennemført i reduceret omfang.

46

På nationalt plan så vi eksempler på, hvordan medlemsstaterne diversificerer kultursteders indtægtskilder og udarbejder finansieringsordninger baseret på private midler (jf. tekstboks 2). Diversificering af finansieringen til kulturarv er også et af de emner, som Rådet behandler i arbejdsplanen på kulturområdet for 2019-2022³³.

Investeringer i kultursteder betragtes ikke som en prioritet for EFRU

47

EFRU har som mål at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed, hvilket er fastsat i TEU som en af EU's hovedopgaver³⁴. Med udgangspunkt i denne opgave og Europa 2020-strategiens målsætninger om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er der skabt en EFRU-ramme med fokus på økonomiske og sociale hensyn. Investeringer i kultursteder er således ikke et mål i sig selv og finansieres kun, hvis de har en socioøkonomisk effekt.

48

I tillæg til det socioøkonomiske rationale indførte EFRU-forordningen for 2014-2020 begrænsninger for EFRU-investeringer i kultursteder, så der kun finansieres infrastruktur i mindre målestok. Det står ikke klart, hvordan denne bestemmelse bidrager til at opfylde de målsætninger, der er fastsat i Kommissionens kulturdagsordener. Det stod heller ikke klart i den oprindelige forordning, hvad der mentes med "i mindre målestok", hvilket skabte tvivl om, hvilke typer projekter EFRU kunne finansiere.

49

Der var forskellige fortolkninger af begrænsningen for EFRU. Først definerede Kommissionen administrativt investeringer "i mindre målestok" som investeringer med totalomkostninger på op til 5 millioner euro (10 millioner euro for UNESCO-lokaliteter)³⁵. Efter en klage fra 11 medlemsstater³⁶ meddelte Kommissionen, at der var fleksibilitet med hensyn til, hvordan forskellige infrastrukturelementer i mindre målestok kunne støttes som del af et enkelt integreret projekt. Først fire år senere blev retsgrundlaget præciseret i den reviderede EFRU-forordning for 2014-2020, der fastsatte et loft på 10 millioner euro (20 millioner euro til UNESCO-lokaliteter) for berettiget EFRU-støtte.

50

På grund af denne finansieringsbegrænsning blev investeringer i kultursteder gransket af Kommissionen under forhandlingerne vedrørende 2014-2020, og de var ikke en investeringsprioritet under EFRU. Kommissionen definerede ikke investeringer i kultur som et prioriteret område under forhandlingerne med de tre medlemsstater, vi besøgte, og vedrørende OP'erne og partnerskabsaftalerne i vores stikprøve, men gav derimod udtryk for, at kultur kun skulle behandles under e-kultur³⁷ (Italien og Polen) og i forbindelse med fremme af de kulturelle og kreative brancher³⁸ (Polen og Portugal). Kommissionen foreslog endvidere en reduktion i tildelingerne til investeringer i kultur (Polen og Italien) og pålagde finansieringsbegrænsninger i alle sager.

51

Medlemsstaternes kulturpolitik vurderes ikke specifikt under EFRU. Ved vedtagelsen af vores stikprøves partnerskabsaftaler og OP'er for programperioden 2014-2020 pålagde Kommissionen ikke medlemsstaterne at planlægge kulturelle tiltag i overensstemmelse med dens europæiske kulturdagsorden.

De reviderede EFRU-projekters resultater med hensyn til effektivitet og bæredygtighed var blandede

52

Vi vurderede effektiviteten af EFRU-projekter vedrørende kultursteder baseret på opfyldelsen af projekternes målsætninger og tiltænkte resultater. Vi vurderede navnlig opfyldelsen af de økonomiske, sociale og kulturelle målsætninger. Gennemførelsen af disse målsætninger resulterer i eksterne virkninger i samfundet.

53

Vi vurderede bæredygtigheden, defineret som kulturstedets evne til fortsat drift, hvilket kræver løbende vedligeholdelse og, i nødvendigt omfang, retablering af den fysiske infrastruktur. Dette kræver desuden, at der er økonomiske og menneskelige ressourcer til rådighed. For kulturstedet er disse aktiviteter interne.

54

De beskrevne målsætninger og bæredygtighedsfaktorer hænger sammen (jf. billede 2). Et kulturelt investeringsprojekt har i princippet indvirkninger på opfyldelsen af alle tre typer målsætninger og på kulturstedets bæredygtighed. Men disse indvirkninger kan gå i modstridende retninger. Økonomiske målsætninger kan øge kulturstedets finansielle bæredygtighed, men eventuelt undergrave dets bevarelse (f.eks. overturisme, nedskæringer i vedligeholdelsesudgifter). Nogle sociale målsætninger kan resultere i faldende finansiel bæredygtighed (f.eks. fald i entréindtægter) eller undergrave kulturstedets bevarelse (f.eks. for mange besøgende). Kulturelle målsætninger kan fremme social inklusion og have økonomiske virkninger, men de kan også have en negativ effekt på kulturstedets finansielle bæredygtighed (f.eks. stigende omkostninger i takt med at udbuddet af kulturelle aktiviteter øges).

De afsluttede projekter, som vi reviderede, var operationelle, men deres målsætninger var hovedsagelig økonomiske, og det er ikke altid muligt at vide, om de blev opfyldt

55

EFRU-projekter skal opfylde de målsætninger, der blev fastsat ved projektudvælgelsen. Med henblik på at måle opfyldelsen af målsætningerne skal EFRU-projekters støttemodtagere fastsætte relevante indikatorer og indberette pålidelige oplysninger om opnåede mål. Når et EFRU-projekt er afsluttet, bør kulturstedet være aktivt og bidrage til at opfylde målsætningerne i det OP, der har finansieret det.

De undersøgte EFRU-OP'er og -projekter fokuserer mest på økonomiske målsætninger og mindre på sociale og kulturelle målsætninger

56

I overensstemmelse med EFRU's målsætninger fokuserer alle OP'erne i vores stikprøve på kultursteder som en ressource til at forbedre økonomiens konkurrenceevne eller til territorial udvikling (jf. bilag IX). Dette sikres via strategier for fremme af turisme eller byudvikling (jf. tekstboks 3).

57

Fortrinsstillingen for økonomiske målsætninger ses ved en vurdering af resultatindikatorerne på OP- og projektplan. Med hensyn til den reviderede prioritetsakse har 26 af de 32 fastsatte resultatindikatorer til formål at måle de økonomiske virkninger af EFRU-tiltag. Bilag IX sammenfatter, hvordan de forskellige målsætninger for de reviderede prioritetsakser måles ved hjælp af resultatindikatorer. Dette viser betydningen af den økonomiske dimension, idet alle de reviderede prioritetsakser har en økonomisk målsætning i begge programperioder.

58

På projektplan gælder det for alle de resultatindikatorer, som støttemodtagerne havde valgt til de reviderede projekter i perioden 2014-2020, og for 45 af de 59 resultatindikatorer i programperioden 2007-2013, at de måler projekternes økonomiske effekt (jf. figur 2).

59

Med hensyn til sociale målsætninger er nødvendigheden af at styrke kulturelle tiltags sociale effekt blevet fremhævet af Kommissionen i dens dagsordener, af Europa-Parlamentet³⁹ og af Rådet⁴⁰. Der er lagt særlig vægt på integration af migranter, fremme af kønsmæssig balance og samarbejde i partnerskaber mellem kultursektoren og andre sektorer. På et nyligt uformelt møde mellem EU-medlemsstaternes europaministre og kulturministre om beskyttelse af kulturarv blev der opfordret til at fremme unge EU-borgeres engagement og bevidsthed om kulturarv⁴¹.

60

De reviderede prioritetsakser med sociale målsætninger har primært til formål at forbedre adgangen til kultursteder eller at øge den sociale samhørighed. Den hyppigst anvendte indikator til at måle projekter sociale aspekter er antallet af besøgende (jf. figur 2). Den virkning, som kultursteder har på besøgende, f.eks. i form af trivsel, støtte til dårligt stillede grupper eller fremme af oplysende foranstaltninger, bliver ofte ikke registreret med specifikke indikatorer. Ikke desto mindre var der sociale aktiviteter (i forskelligt omfang) i 10 af de 11 afsluttede projekter, som vi besøgte (jf. tekstboks 4).

61

Med hensyn til kulturelle målsætninger havde de prioritetsakser, som vi reviderede, primært fokus på bevarelse af kulturarv. De havde ikke alle sammen klare kulturelle målsætninger, og for dem, der havde, var der i de fleste tilfælde ikke fastsat resultatindikatorer til at måle opfyldelsen af målsætningerne (jf. bilag IX). EFRU-forvaltningsmyndighederne anså ikke kulturelle aspekter for relevante ved udvælgelsen af projekter i næsten halvdelen af de reviderede procedurer (jf. bilag V).

Alle de afsluttede projekter, som vi reviderede, var operationelle på revisionstidspunktet, men det var ofte ikke muligt at vurdere projektresultaterne

62

Alle de 11 afsluttede projekter, som vi besøgte, var operationelle på revisionstidspunktet, og kulturstedernes forvaltere var engagerede i opgaven med at bevare og fremme dem. For at vurdere projekternes effektivitet med hensyn til at nå deres mål analyserede vi 71 resultatindikatorer, som blev indberettet af støttemodtagerne for de 17 afsluttede projekter i vores stikprøve, som havde resultatindikatorer (jf. bilag IV).

63

Under en tredjedel af de reviderede projekter nåede alle deres mål inden for den fastsatte periode. For de resterende projekters vedkommende kan der ikke drages konklusioner om deres resultater (jf. figur 3). På revisionstidspunktet havde yderligere tre projekter dog nået deres mål. Ikke desto mindre konstaterede vi flere svagheder i udvælgelsen og indberetningen af indikatorer.

64

Med hensyn til udvælgelsen af indikatorer bemærker vi, at seks projekter slet ikke havde resultatindikatorer. Det betyder, at opfyldelsen af målsætningerne for ca. en fjerdedel af de afsluttede projekter ikke kan måles ved hjælp af resultatindikatorer. Desuden kan 16 af de 71 resultatindikatorer ikke anvendes til at konkludere noget om projekteffektiviteten, fordi de ikke er relevante for projektmålsætningerne. Derudover er der 12, som reelt ikke er resultatindikatorer, men outputindikatorer.

65

Alle de 11 besøgte projekter, som var afsluttet på revisionstidspunktet, havde resultatindikatorer. Vi analyserede pålideligheden af støttemodtagernes indberettede oplysninger vedrørende disse indikatorer og konkluderede, at 18 af de 35 indberettede oplysninger var upålidelige, fordi der var foretaget forkerte beregninger, fordi der manglede understøttende dokumentation, eller fordi skøn ikke kunne verificeres (jf. tabel 3).

	Resultatindikatorer	Heraf antal besøgende
I alt	35	13
Pålidelige	16	2
Ikke pålidelige	18	11
Heraf:
Forkert beregning	6	3
Mangel på dokumentation	7	5
Ikkeverificerbare skøn	5	3

Kilde: Revisionsretten.

66

"Antal besøgende" er den indikator, der anvendes mest af støttemodtagerne for de projekter, vi besøgte, men den er ofte upålidelig (jf. tabel 3). Kun vedrørende to af de ni afsluttede projekter, som vi besøgte, og som havde indikatorer for antallet af besøgende, kunne vi afstemme de besøgstal, der var indberettet til forvaltningsmyndighederne. Desuden er forbindelsen mellem stigningen i antallet af turister og den udførte type anlægsarbejde ikke altid synlig. For tre af de 11 besøgte kulturarvssteders vedkommende var omfanget af tiltagene begrænset til delvis renovering (f.eks. tagrenovering eller renovering af bestemte lokaler), som ikke direkte eller alene kan resultere i en stigning i antallet af turistbesøg.

Opfyldelsen af OP-målsætninger afhænger ikke direkte af individuelle projektresultater

67

Vi har allerede i en tidligere beretning konkluderet, at EFRU-resultatindikatorerne for 2014-2020 ikke specifikt er knyttet til de interventioner, der finansieres af programmet⁴². I de reviderede OP'er er de fastsatte resultatindikatorer for begge programperioder også kun i begrænset omfang egnede til at måle fremskridt med hensyn til at opfylde de fastsatte målsætninger. Næsten halvdelen af OP'ernes resultatindikatorer påvirkes ikke direkte af EFRU-projekternes specifikke resultater, men af eksterne faktorer (jf. tekstboks 5). På projektplan påvirker opfyldelsen af over halvdelen af de fastsatte mål for de resultatindikatorer, som er defineret af projekterne, ikke direkte de resultater, der opnås på OP-plan, fordi OP'erne ikke omfatter disse indikatorer.

Der er utilstrækkelig opmærksomhed på kultursteders bæredygtighed

68

EU-investeringers bæredygtighed skal sikres i alle projektfaser. Det første skridt er at verificere i ansøgningsfasen, at støttemodtagerne har kapacitet til at drive eller videreføre driften af det pågældende kultursted. Derfor bør kultursteder, der modtager støtte i form af EU-investeringer, have ambitioner om i videst muligt omfang at blive selvfinansierende⁴³ (så deres driftsindtægter dækker driftsomkostningerne). Vedligeholdelse er afgørende for bevarelse af kultursteder og bør planlægges hensigtsmæssigt for at begrænse omkostningerne til fremtidigt arbejde og begrænse nedbrydningen af kulturstederne. Der bør være overvågningsordninger til at vurdere, om EU-investeringernes resultater fastholdes over tid.

EFRU-kravene omfatter ikke bevarelse af de finansierede kultursteder

Især kulturarvssteder har behov for konstant vedligeholdelse, og deres bevarelse er truet på mange måder

69

Vigtigheden af løbende vedligeholdelse af bevaret kulturarv anerkendes i Venedigcharteret og Krakowcharteret⁴⁴. Alle de støttemodtagere, som vi besøgte, oplyste, at de foretog regelmæssige vurderinger af deres kultursteds fysiske status, men vedligeholdelsesordningerne fastlægges af støttemodtagerne og kan være udformet forskelligt. ICOMOS har fremhævet, at kultursteder i EU ikke har tilstrækkeligt fokus på forebyggelse og løbende vedligeholdelse. Kun ét af de kulturarvssteder, som vi besøgte, havde en ajourført prioriteret og budgetteret flerårig vedligeholdelsesplan. Dette er en god praksis, der er fastsat som krav for kultursteder på UNESCO's verdensarvsliste⁴⁵ (jf. tekstboks 6) og anbefales for alle kulturarvssteder⁴⁶.

70

Der var foretaget vedligeholdelsesarbejde på de fleste af de 11 kulturarvssteder, som vi besøgte, og nogle støttemodtagere oplyste, at der var planlagt yderligere arbejde fremover. I tre tilfælde havde det været nødvendigt at totalrenovere, fordi den tidligere vedligeholdelse havde været mangelfuld. Dette viser vigtigheden af løbende vedligeholdelse.

71

Forebyggende vedligeholdelse er desuden afgørende for at tackle de forskellige risici vedrørende kultursteders bevarelse. Resultaterne af vores spørgeundersøgelse viser, at kulturarvssteder er udsat for de mest direkte trusler mod fysisk bevarelse (jf. figur 4). De hyppigst nævnte risici knytter sig til lokale forhold, som påvirker kulturstedernes fysiske strukturer (f.eks. regn, vind, støv), og forurening. Men de største risici for støttemodtagere i forbindelse med både ny kulturinfrastruktur og kulturarvssteder knytter sig til forvaltningsmæssige og institutionelle faktorer (f.eks. utilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer eller mangel på en forvaltningsplan).

Vedligeholdelse og risikovurdering er ikke støttekrav vedrørende de reviderede EFRU-projekter

72

Ved ansøgningen om EFRU-finansiering skulle ingen af de reviderede støttemodtagere påvise, hvordan kulturstedet ville blive bevaret efter projektets afslutning, eller fremlægge en vedligeholdelsesplan. Det gjaldt navnlig for kulturarvssteder, at et hastende behov for fysisk arbejde ikke blev anset for at være en væsentlig faktor i forbindelse med EFRU-finansiering, idet kun fire udvælgelsesprocedurer gav forrang til kulturarvssteder med hastende behov for arbejde. I 13 af de 21 reviderede udvælgelsesprocedurer forlangte myndighederne i medlemsstaterne dog, at støttemodtagerne overholdt den nationale lovgivnings kvalitetsnormer vedrørende det arbejde, der skulle udføres under projektgennemførelsen (jf. bilag V).

73

EFRU-forordningen fastsætter, at der skal foreligge nationale eller regionale risikovurderinger for katastrofehåndtering, der tager højde for tilpasning til klimaforandringer. Dette er en betingelse for effektiv og produktiv brug af EFRU-midler i lyset af den tematiske målsætning om at fremme tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring. EFRU-rammen kræver ikke, at medlemsstaterne integrerer kulturarvssteder - som er de kultursteder, der er mest udsat for naturfarer - i deres nationale eller regionale risikovurderinger. I en nylig undersøgelse fra Kommissionen blev det således konstateret, at beskyttelsen af kulturarv mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer fortsat lider under, at kulturarv ikke fuldt ud betragtes eller integreres som en risikostyringsprioritet i forbindelse med nødsituationer⁴⁷. I december 2019 adresserede Kommissionen dette forhold sammen med medlemsstaterne ved at udvikle retningslinjer for rapportering om katastroferisikostyring, som omtaler kulturarvssteder og tilskynder medlemsstaterne til at rapportere om, kortlægge og informere om katastroferisicis potentielle konsekvenser for kulturarv⁴⁸. Tiden vil vise, hvordan disse retningslinjer implementeres af medlemsstaterne.

I forbindelse med kulturarvssteder skal der foretages en afvejning mellem bæredygtig turisme og økonomiske og sociale målsætninger

74

Medlemsstaterne forsøger primært at opnå en socioøkonomisk effekt af EFRU's investeringer i kultursteder ved hjælp af turismefremmende strategier (jf. punkt 56). Virkningerne af disse investeringer måles på stigningen i antallet af besøgende (jf. punkt 66). Sådanne strategier kan modvirke bestræbelserne på at bevare kulturarvssteder, der i forvejen har problemer med masseturisme. Nedbrydning af kulturarvssteder på grund af masseturisme blev angivet som en risiko af 38 % af de forvaltere af kulturarvssteder, som besvarede vores spørgeundersøgelse (jf. figur 4). Nogle af projekter, vi besøgte, har allerede truffet foranstaltninger til at begrænse antallet af turister eller til at håndtere turiststrømme på en mere bæredygtig måde (jf. tekstboks 7).

75

I sådanne tilfælde bør kulturstedets bevarelse prioriteres, uanset den umiddelbare økonomiske og sociale effekt. På nuværende tidspunkt kan EFRU imidlertid ikke finansiere tiltag på et kulturarvssted, hvis de ikke forventes at give en økonomisk og social effekt, heller ikke selv om der er hastende behov for arbejde (jf. punkt 56-61). Det han programmet Et Kreativt Europa heller ikke. Det var tidligere muligt under Raphael-programmet⁴⁹, som kørte i perioden 1997-2000 og havde målsætninger, der omfattede bevarelse, beskyttelse og udvikling af den europæiske kulturarv.

EU har for nylig øget sin indsats for at sikre bevarelse af kulturarv

76

I kølvandet på branden i Notre Dame-katedralen i Paris i 2019 opfordrede EU-medlemsstaternes 28 kulturministre til oprettelse af et europæisk netværk med fokus på at beskytte den europæiske kulturarv og vedtog, at beskyttelsesanliggender bør tackles gennem EU-politikker⁵⁰.

77

Kommissionen beskæftiger sig indirekte med risikobegrænsning vedrørende kulturarvssteder i miljø- og energieffektivitetsforordninger. Siden 2012 har medlemsstaterne været pålagt at vurdere, hvordan offentlige og private projekter, der har stor indvirkning på miljøet, påvirker kulturarvssteder⁵¹. Siden 2018 har medlemsstaterne "[i] forbindelse med bygninger, som gennemgår større renovering, [skullet tage hensyn til] brandsikkerhed og risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet."⁵².

78

Inden for rammerne af det europæiske år for kulturarv lancerede Kommissionen et initiativ vedrørende truet kulturarv, under hvilket den foretog en sammenlignende analyse af risikostyringspraksis i EU med det formål at fremme erfaringsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at adressere naturkatastrofers eller menneskeskabte katastrofers indvirkning på kulturarv (jf. punkt 73). Ligeledes inden for rammerne af det europæiske år for kulturarv udarbejdede en ekspertgruppe under ledelse af ICOMOS kvalitetsprincipper for EU-finansierede projekter, der har en potentiel effekt på kulturarv⁵³. Kommissionen har endnu ikke taget stilling til, om eller hvordan der skal tages højde for disse principper på EU-plan.

De reviderede kultursteder er generelt afhængige af offentlig støtte og har ikke meget incitament til at øge indtægterne

De reviderede kultursteder er generelt afhængige af offentlig støtte

79

Vi analyserede selvfinansieringsandelen for de kultursteder, hvis EFRU-projekter var afsluttet. Selvfinansieringsandelen er den andel af driftsomkostningerne, som dækkes af indtægterne fra kulturstedets aktiviteter ("egne indtægter"). Vi anser et kultursted for at være økonomisk selvforsynende, hvis dets egne indtægter er højere end eller lig med driftsomkostningerne. Vi baserede vores vurdering på kulturstedernes regnskaber for 2018.

80

På nær tre var ingen af de 21 reviderede kultursteder, som der forelå data for, økonomisk selvforsynende i 2018. Kultursteder er primært afhængige af offentlig støtte til driften. Private donationer forekommer, men kun i marginalt omfang. Vi konstaterede med hensyn til otte af de 11 kultursteder, som modtog donationer i 2018, at donationerne dækkede mindre end 3 % af de samlede årlige driftsomkostninger.

81

Kultursteder er også stærkt afhængige af støtte til at finansiere deres investeringsomkostninger. For 13 af de 23 reviderede projekter, der var afsluttet, blev EFRU-investeringsprojekterne udelukkende finansieret med offentlige midler (fra EU eller nationale/lokale offentlige enheder). Kun to af de reviderede projekter modtog private donationer. Denne afhængighed af offentlig støtte udgør en risiko vedrørende kulturstedernes fortsatte drift, da offentlige myndigheder kan reducere deres finansiering (jf. tekstboks 8).

Den nuværende finansieringsramme giver ikke tilstrækkeligt incitament til indtægtsskabelse

82

Ifølge forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020 skal støttemodtageren have finansiel kapacitet til at gennemføre det finansierede projekt⁵⁴. Med hensyn til projekter, der genererer nettoindtægter fastsætter forordningen om fælles bestemmelser også, at støttemodtageren skal udarbejde prognoser for de indtægts- og omkostningsstrømme, som EU-projektet genererer, med henblik på at identificere den eventuelle del af investeringsomkostningerne, der skal finansieres med EU-midler⁵⁵. Ifølge forslaget til forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027 skal medlemsstaterne undersøge, om støttemodtagerne har tilstrækkelige ressourcer til at dække drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne⁵⁶.

83

Projekternes finansielle bæredygtighed er derfor et kriterium, der ofte anvendes af forvaltningsmyndighederne: Det var fastsat i 20 af de 21 udvælgelsesprocedurer, vi reviderede, enten som en første forudsætning for projekters potentielle berettigelse til EU-finansiering (dvs. et antagelseskriterium) eller som et kriterium for pointtildeling ved projektudvælgelsen (dvs. et udvælgelseskriterium) - jf. bilag V.

84

Forvaltningsmyndighederne anså de projekter, vi besøgte, for at være finansielt bæredygtige, fordi der findes en institutionel støtteramme, som i princippet garanterer deres finansielle bæredygtighed. Men i langt de fleste tilfælde er den faktiske selvfinansieringsandel lavere end i de oprindelige prognoser i projektansøgningen (jf. figur 5). Tre år efter projekternes afslutning opnåede kun to af de 16 reviderede kultursteder, for hvilke der forelå data, den oprindeligt prognosticerede selvfinansieringsandel, og for seks kultursteders vedkommende blev selvfinansieringsandelen reduceret med mere end halvdelen. Dette forklares af forskellige faktorer såsom overoptimistiske økonomiske prognoser eller store ændringer i den økonomiske model, der var planlagt for kulturstedet.

85

EFRU-rammen giver ikke støttemodtagere incitamenter til at øge deres indtægter. EFRU's krav til indtægtsskabende projekter indebærer, at jo større nettoindtægter projektet opnår, desto mindre EU-støtte får det⁵⁷. I forbindelse med fire af de kulturarvssteder, vi besøgte, havde de prognosticerede indtægts- og omkostningsstrømme imidlertid begrænset relevans. Det skyldtes, at EU-investeringerne var rettet mod specifikke dele af kulturstederne (f.eks. et tag eller et bestemt lokale), som en del af de samlede omkostninger og indtægter skal tilskrives, og disse tilskrivninger var baseret på skøn og antagelser, som ikke altid var klare.

86

Desuden var der sjældent incitamenter til indtægtsskabende aktiviteter i de udvælgelsesprocedurer, som vi reviderede. Kun i ét tilfælde kunne ansøgerne få op til 3 point, hvis deres projekt øgede andelen af midler fra private kilder. Alle de interviewede nationale eksperter oplyste, at kulturstederne ikke udnyttede det fulde potentiale for indtægtsskabende aktiviteter, bl.a. ved etablering af gavebutikker, udlejning af lokaler, udarbejdelse af billetstrategier eller øget sponsorering (jf. tabel 4).

Medlemsstat/projekter		Billetsalg (f.eks. besøg, forestillinger, udstillinger)	Butikker (f.eks. souvenirs, bøger)	Forplejning (f.eks. cafeteria, restaurant)	Lokale-udlejning	Fundraising (f.eks. sponsering, donationer)
Portugal	OLIVA Creative Factory	X	X	X	X
	Kulturcentret i Viana do Castelo	X
	Katedralruten	X	X			X
Italien	Pompeji	X	X	X	X	X
	Villa Campolieto	X			X	X
	San Carlo-teateret	X	X	X	X	X
	Sant Antonio-klosteret
Polen	Det nationale polske radio-symfoniorkester	X			X
	Solidaritetscentret	X	X	X	X	X
	Four Domes Pavilion	X	X		X	X

Kilde: Revisionsretten.

87

På projektplan var de reviderede kultursteders evne og incitament til at diversificere deres egne indtægter i mange tilfælde underlagt juridiske og økonomiske begrænsninger. Ifølge de eksperter, vi interviewede, står kultursteder ofte over for modstridende incitamenter. F.eks. kan generering af flere indtægter føre til senere reduktion af den offentlige støtte. I gennemsnit har kultursteder med administrativ og finansiel uafhængighed en højere selvfinansieringsandel (jf. figur 6).

Der skal foretages en afvejning mellem finansiel bæredygtighed og opfyldelse af kulturelle og sociale målsætninger

88

Finansielle begrænsninger gør det nødvendigt at træffe valg. Disse valg kan medføre lavere investeringer i bevarelse af fysisk infrastruktur, et forringet udbud af kulturelle aktiviteter eller et begrænset antal besøgende, fordi det er nødvendigt at sætte billetpriserne op. Der skal findes en balance mellem, hvad der forventes af kultursteder på socialt og kulturelt plan, og hvad de reelt kan levere (jf. tekstboks 9).

Medlemsstaternes projektovervågning er begrænset efter projektafslutningen

89

Retsgrundlaget⁶⁰ fastsætter, at støttemodtageren skal opretholde EU-projektets art og mål i en femårig periode. Overtrædelse af disse forpligtelser kan resultere i finansielle korrektioner og inddrivelse af de tildelte EU-midler. EU's retlige rammer fastsætter ikke, hvordan forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne skal sikre overholdelse af disse krav. Det er medlemsstaternes ansvar at fastlægge tilstrækkelige overvågningsordninger.

90

Forvaltningsmyndighederne overvåger hovedsagelig projekterne i gennemførelsesfasen. Selv om målene for ca. en fjerdedel af resultatindikatorerne for de afsluttede projekter i vores stikprøve ikke var nået ved projektafslutningen (jf. også figur 3), fik det ingen finansielle konsekvenser for støttemodtagerne. Vi har allerede i en tidligere publikation anført, at incitamentmekanismer bør anvendes og resultere i reelle finansielle fordele eller sanktioner⁶¹. ICOMOS har anført, at de overvågningsprocedurer, som EU og medlemsstaterne har fastsat for EU-finansierede projekter, ikke tager tilstrækkelig højde for de særlige træk ved kultursektoren, og at de lægger for stor vægt på økonomiske aspekter uden behørig vurdering af projekternes faktiske kvalitet og kulturelle effekt (jf. tekstboks 10).

91

Overvågningssystemerne i de medlemsstater, vi besøgte, sikrer ikke systematisk kontrol af projektresultaterne efter projektafslutningen. I den femårige periode, hvor projekterne skal opretholdes, kan resultaterne kontrolleres ad hoc efter medlemsstaternes skøn, men efter denne periode overvåges projektresultaterne ikke længere.

92

På projektplan havde kun ét af de kultursteder, vi besøgte, været genstand for en efterfølgende vurdering med analyse af EFRU-projekternes økonomiske, sociale eller kulturelle effekt.

93

Med hensyn til kulturarvssteder er EFRU's overvågningsordninger meget forskellige fra de ordninger, som anvendes af UNESCO, af Europarådet vedrørende dets kulturruter og af Kommissionen selv vedrørende steder med det europæiske kulturarvsmærke. EFRU yder finansiering, men kræver ikke regelmæssig overvågning efter projektafslutningen. Medlemsstaternes praksis på dette punkt varierer meget i løbet af den femårige opretholdelsesperiode. Med hensyn til programmeringsperioden 2014-2020 overvågede to af de besøgte medlemsstater nogle projekter på stedet, men kun én foretog administrativ kontrol baseret på rapporter indsendt af støttemodtagerne. I forbindelse med ovennævnte internationale kulturmærker skal der derimod foretages systematisk overvågning, selv om der ikke nødvendigvis er ydet finansiering (jf. bilag VII).

Konklusioner og anbefalinger

94

Revisionens overordnede konklusion er, at der ikke er en hensigtsmæssig ramme til at sikre, at EFRU-investeringerne i kultursteder er effektive og bæredygtige.

Manglende fokus og begrænset koordinering i forbindelse med EU-investeringer i kultursteder

95

Traktaterne fastsætter et overordnet måI om, at EU skal respektere medlemsstaternes rige kulturelle mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles. Kulturområdet henhører primært under medlemsstaternes kompetence. EU kan kun opfordre til samarbejde mellem medlemsstaterne og støtte eller supplere deres tiltag (punkt 05-16).

96

Kultur indgår ikke i Kommissionens overordnede Europa 2020-strategi. EU's centrale strategiske ramme for kultur udgøres af de fælles strategiske målsætninger i Kommissionens dagsordener for kultur, som er vejledende for EU-tiltag på kulturområdet, og Rådets arbejdsplaner på kulturområdet. Denne ramme er kompleks. Den eksisterer side om side med andre generelle strategiske EU-rammer og -målsætninger med overlappende perioder og forskellige ansvarsniveauer. De strategiske målsætninger, som Kommissionen har fastsat, er ikke omsat til klare operationelle målsætninger, og der er ingen bestemmelser om overvågning af målsætningernes opfyldelse eller indikatorer til at måle fremskridt. Ifølge Kommissionen er det fortsat en udfordring at få omsat EU's målsætninger til politikudformning på medlemsstatsniveau (punkt 17-22).

97

Den strategiske ramme for kultur er desuden kun delvis afspejlet i EU-finansieringen. Kulturelle aspekter inddrages - "integreres" - i forskellige politikker, og de betragtes hovedsagelig som en ressource, der kan bidrage til at opfylde andre EU-prioriteter og -målsætninger med midler fra forskellige EU-fonde. Af de 12 EU-finansieringskilder med mulighed for at støtte kultur, som vi analyserede, er det imidlertid kun programmet Et Kreativt Europa - som har et beskedent budget - der refererer til Kommissionens 2007-dagsorden. Det rejser tvivl om, hvor nyttig denne dagsorden er (punkt 23-24).

98

Kommissionen har udarbejdet adskillige initiativer til at fremme kultursteder, men EU's kulturinitiativer har en meget begrænset effekt på støttemodtagernes adgang til EFRU-midler. EFRU-forordningen fastsætter højere støttegrænser for UNESCO-lokaliteter, men der er ingen tilsvarende bestemmelser om kultursteder, som har et EU-kulturmærke eller indgår i et EU-kulturinitiativ. Desuden er der meget begrænset koordinering mellem EU's fonde vedrørende investeringer i kultursteder (punkt 25-36).

99

På EU-plan finansieres investeringer i infrastruktur hovedsagelig gennem EFRU. EFRU er en vigtig kilde til finansiering af investeringer i kultursteder for omkring en tredjedel af medlemsstaterne. Men investeringer i kultursteder betragtes ikke som en prioritet for EFRU, der støtter opfyldelsen af en anden traktatmålsætning, nemlig fremme af social og økonomisk samhørighed. Vi fandt eksempler på medlemsstatsinitiativer til finansiering af kultursteder og udarbejdelse af finansieringsordninger baseret på private midler (punkt 37-51).

Anbefaling 1 — Forbedring af den nuværende strategiske ramme for kultur inden for de traktatfæstede beføjelser

1. Kommissionens bør, under hensyntagen til sine beføjelser, foreslå medlemsstaterne at fastsætte klare strategiske og operationelle målsætninger i den næste arbejdsplan på kulturområdet. Disse målsætninger bør overvåges løbende ved hjælp af indikatorer med mål og delmål.
2. Ansvaret for opfyldelsen af disse målsætninger bør fastlægges og fordeles, bl.a. med en passende grad af koordinering i Kommissionen.
3. Kommissionen bør identificere og formidle gode praksis til interessenter vedrørende udformning, udvælgelse, finansiering, gennemførelse og overvågning/opfølgning af EU-finansierede kulturprojekter. Disse praksis kan navnlig gælde udformning af vedligeholdelsesplaner, udvikling af sociale aktiviteter og kultursteders deltagelse i EU-initiativer.

Tidsramme: senest i december 2022.

Anbefaling 2 — Opfordring til anvendelse af private midler til at beskytte den europæiske kulturarv

Med henblik på bedre adressering af EU-traktatens målsætning om beskyttelse af den europæiske kulturarv:

1. bør Kommissionen indhente oplysninger fra medlemsstaterne om gode praksis vedrørende alternative finansieringskilder
2. bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne undersøge muligheden for at udarbejde en ordning baseret på private kilder til finansiering af kulturarvssteder
3. bør Kommissionen koordinere sådanne potentielle initiativer med andre EU-kulturinitiativer (f.eks. det europæiske kulturarvsmærke og initiativet med europæiske kulturhovedstæder).

Tidsramme: senest i december 2022.

De reviderede EFRU-projekters resultater med hensyn til effektivitet og bæredygtighed var blandede

100

Trods EU's ambition om at øge kulturelle tiltags sociale effekt har EFRU's OP'er og projekter hovedsagelig økonomiske målsætninger. Investeringer i kultursteder betragtes som en ressource til at øge konkurrenceevnen eller udvikle lokalområder. De kulturelle aspekter er de lavest prioriterede i de reviderede OP'er, selv når de er klart angivet som målsætninger. Ofte anser EFRU-forvaltningsmyndighederne ikke kulturelle aspekter for relevante ved udvælgelsen af projekter (punkt 52-61).

101

Det var ikke muligt at vurdere resultaterne for alle de afsluttede projekter, som vi reviderede. Projekterne var operationelle på revisionstidspunktet, men vi konstaterede adskillige svagheder i udvælgelsen af og rapporteringen om indikatorer, hvilket begrænser muligheden for at drage konklusioner om projektresultaterne på grundlag af de rapporterede data. På grund af EFRU-resultatindikatorernes karakter afhænger opfyldelsen af OP-målsætninger desuden ikke altid direkte af individuelle projektresultater (punkt 62-67).

102

EFRU-kravene omfatter ikke den fysiske bevarelse af de finansierede kultursteder. Trods kultursteders konstante behov for vedligeholdelse og de mange trusler mod deres bevarelse var det ikke et krav i forbindelse med nogen af de reviderede EFRU-projekter, at der forelå en beskrivelse af, hvordan kulturstederne ville blive bevaret efter projektafslutningen, eller at der blev fremlagt en vedligeholdelsesplan ved ansøgningen om EU-midler. Desuden kan EFRU ikke finansiere bevarelse af truede kulturarvssteder, medmindre det involverede arbejde forventes at have en omgående økonomisk og social effekt, og det kan Et Kreativt Europa heller ikke. Det var tidligere muligt under EU's Raphael-program. For kultursteder, der i forvejen har problemer med masseturisme, kan opnåelsen af en økonomisk effekt - ofte via turismefremmende strategier - virke mod hensigten om at bevare dem (punkt 68-75).

103

EU har for nylig øget sin indsats for at sikre bevarelse af kulturarv. EFRU-rammen kræver imidlertid ikke, at medlemsstaterne integrerer kulturarvssteder - som er de kultursteder, der er mest udsat for naturfarer - i de nationale eller regionale risikovurderinger, som EU-lovgivningen foreskriver (punkt 76-78).

104

De reviderede kultursteder er generelt afhængige af offentlig støtte til deres drift og til finansiering af deres investeringsomkostninger. EFRU-rammen giver ikke støttemodtagere incitamenter til at øge deres indtægter. EFRU's krav til indtægtsskabende projekter indebærer, at jo større nettoindtægter projektet genererer, desto mindre EU-støtte får det. Der var desuden sjældent incitamenter til indtægtsskabende aktiviteter i de udvælgelsesprocedurer, som vi reviderede (punkt 79-88).

105

Projektovervågningen er begrænset efter projektafslutningen. Overvågningssystemerne i de medlemsstater, vi besøgte, giver mulighed for ad hoc-kontrol i den femårige periode, som EU-lovgivningen fastsætter for projekternes opretholdelse, men efter denne periode overvåges projektresultaterne ikke længere. Desuden påvirkede projektresultaterne ikke de EFRU-beløb, som støttemodtagerne i de reviderede projekter modtog (punkt 89-93).

Anbefaling 3 — Styrkelse af de EFRU-finansierede kultursteders finansielle bæredygtighed

For ikke at afholde støttemodtagerne fra at øge deres egne indtægter bør Kommissionen undersøge og foreslå forenklede former for støtte til EFRU-investeringer i kultursteder.

For at mindske afhængigheden af offentlig støtte bør det i projektudvælgelsesfasen prioriteres at yde EFRU-finansiering til projekter, som omfatter planer for forbedring af kulturstedernes finansielle bæredygtighed (f.eks. ved diversificering af indtægtskilder og større satsning på egne indtægter).

Tidsramme: inden forhandlingerne om de operationelle programmer for programperioden 2021-2027.

Anbefaling 4 — En mere specifik indsats for at bevare kulturarvssteder

Ved forhandlinger om operationelle programmer bør Kommissionen anbefale medlemsstaterne at inddrage kulturarvssteder i de nationale eller regionale katastroferisikostyringsplaner, som der stilles krav om i forslaget til forordning om fælles bestemmelser. Dette vil tilskynde dem til at identificere truslerne mod kulturarvsstedernes bevarelse og planlægge passende risikobegrænsende foranstaltninger.

Tidsramme: inden forhandlingerne om de operationelle programmer for programperioden 2021-2027.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 26. februar 2020.

Bilag

Bilag I — Oversigt over de offentlige udgifter til kulturtilbud i 2017

Udgifter til kulturtilbud pr. indbygger og som procentdel af de samlede offentlige udgifter

Kapitalinvesteringer i kulturtilbud (i absolutte beløb og som procentdel af de samlede offentlige udgifter til kulturtilbud)

Bilag II — Oversigt over EU-fonde med kulturelle målsætninger

Program	Programnavn	Ansvarligt GD	Antal generelle målsætninger	… hvor kultur er nævnt	Antal specifikke målsætninger eller investerings­prioriteter	… med kulturindhold	Reference til EU's kulturdagsorden?	Midler til rådighed for investeringer i kultursteder?
FFR-udgiftsområde 1A: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Horisont 2020	Rammeprogrammet for forskning og innovation	RTD	1	0	16	0	Nej	Nej
CEF	Connecting Europe-faciliteten	MOVE	2	0	8	0	Nej	Nej
Erasmus+	EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt	EAC	6	0	13	1	Nej	Nej
EFSI	Den europæiske fond for strategiske investeringer/ EU-garantien	ECFIN	7	1	27	1	Nej	Ja
FFR-udgiftsområde 1B: Økonomisk, social og territorial samhørighed
EFRU	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling	REGIO	1	0	40	4	Nej	Ja
ESF	Den Europæiske Socialfond	EMPL	0	0	20	0	Nej	Nej
Samhørigheds­fonden	Samhørigheds­fonden	REGIO	1	0	16	0	Nej	Nej
FFR-udgiftsområde 2: Bæredygtig vækst: naturressourcer
ELFUL	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne	AGRI	3	0	27	2	Nej	Ja
EHFF	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond	MARE	4	0	17	1	Nej	Ja
LIFE	Programmet for miljø og klimaindsats	ENV	4	0	22	0	Nej	Nej
FFR-udgiftsområde 3: Sikkerhed og medborgerskab
Europa for Borgerne	Europa for Borgerne	HOME	2	0	2	0	Nej	Nej
Et Kreativt Europa	Programmet Et kreativt Europa	EAC	2	2	4	4	Ja	Nej

Kilde: Revisionsretten, på grundlag af EU-forordninger, relevante indkaldelsesrunder og den europæiske kulturdagsorden fra 2007 vedtaget ved Rådets resolution af 16. november 2007.

Bilag III — Liste over reviderede prioritetsakser og relaterede operationelle programmer

Reviderede operationelle programmer

Programperiode	Medlemsstat	Operationelt program	Titel	Reviderede prioritetsakser (PA'er)
2014-2020	Portugal	2014PT16M2OP002	Centro-regionen	PA 7. Styrkelse af distrikternes bæredygtighed PA 9. Styrkelse af bynetværket
	Italien	2014IT16RFOP001	Kultur og udvikling	PA 1. Styrkelse af kulturfonde
	Polen	2014PL16M1OP001	Infrastruktur og miljø	PA VIII. Beskyttelse af kulturarv og udvikling af kulturelle ressourcer
	Frankrig	2014FR16M0OP012	Nord-Pas-de-Calais	PA 4. Styrkelse af regionens tilpasningsevne, attraktivitet og synlighed
	Kroatien	2014HR16M1OP001	Konkurrenceevne og samhørighed	PA 6. Miljøbeskyttelse og ressourcemæssig bæredygtighed
	Rumænien	2014RO16RFOP002	Regionalt operationelt program	PA 5. Forbedring af bymiljøet samt bevarelse, beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af kulturarv
	Tyskland	2014DE16RFOP008	Mecklenburg-Vorpommern	PA 4. Fremme af integreret og bæredygtig byudvikling
2007-2013	Portugal	2007PT161PO002	Nordregionen	PA II. Økonomisk styrkelse af bestemte ressourcer PA III. Styrkelse af den regionale dimension PA IV. Samhørighed i lokalområder og byer
	Italien	2007IT161PO001	Kultur, natur og turisme	PA 1. Styrkelse og regional integrering af kultur- og naturarv
	Polen	2007PL161PO002	Infrastruktur og miljø	PA XI. Kultur og kulturarv
	Frankrig	2007FR162PO017	Nord-Pas-de-Calais	PA 4. Den territoriale dimension
	Kroatien	2007HR161PO003	Regional konkurrenceevne	PA 1. Udvikling og opgradering af regional infrastruktur og styrkelse af regionernes attraktivitet PA 2. Styrkelse af den kroatiske økonomis konkurrenceevne
	Rumænien	2007RO161PO001	Regionalt operationelt program	PA 5. Bæredygtig udvikling og fremme af turisme
	Tyskland	2007DE162PO010	Niedersachsen-regionalprogram (uden Lüneburg)	PA 3. Støtte til den specifikke infrastruktur vedrørende bæredygtig vækst

Bilag IV — Liste over reviderede projekter

Medlems-stat	Projektnavn	Program-periode	Besøgt Ja/Nej	Type kultursted	Grad af selvstyring	Situation på revisions-tidspunktet	Samlet EFRU-beløb (mio. euro)*	Antal output-indikatorer	Antal resultat-indikatorer
Portugal	Coimbra-universitetet	2014-2020	Ja	Kulturarvssted	Selvstyrende	I gang	i/r	1	0
Portugal	Convento Abrantes	2014-2020	Ja	Kulturarvssted	Ikke selvstyrende	I gang	i/r	1	1
Portugal	OLIVA	2007-2013	Ja	Ny kultur-infrastruktur	Ikke selvstyrende	Afsluttet i 2015	6,9	12	9
Portugal	Rota das Catedrais	2007-2013	Ja	Kulturarvssted	Selvstyrende	Afsluttet i 2015	1,9	9	7
Portugal	Centro Cultural de Viana	2007-2013	Ja	Ny kultur-infrastruktur	Ikke selvstyrende	Afsluttet i 2014	10,7	2	1
Polen	Jasna Góra Częstochowa	2014-2020	Ja	Kulturarvssted	Selvstyrende	Afsluttet i 2018	4,1	2	3
Polen	Toruń - ældre bydel	2014-2020	Ja	Kulturarvssted	Ikke selvstyrende	I gang	i/r	5	4
Polen	Det Europæiske Solidaritets-center i Gdansk	2007-2013	Ja	Ny kultur-infrastruktur	Selvstyrende	Afsluttet i 2014	24,9	1	2
Polen	Four Domes Pavilion i Wroclaw	2007-2013	Ja	Kulturarvssted	Selvstyrende	Afsluttet i 2015	12,2	2	2
Polen	NOSPR i Katowice	2007-2013	Ja	Ny kultur-infrastruktur	Selvstyrende	Afsluttet i 2014	33,7	2	2
Italien	Palazzo Lanfranchi, Matera	2014-2020	Ja	Kulturarvssted	Ikke selvstyrende	I gang	i/r	1	1
Italien	Ex Convento di Sant'Antonio	2014-2020	Ja	Kulturarvssted	Ikke selvstyrende	Afsluttet i 2017	2,7	1	2
Italien	Teatro di San Carlo di Napoli	2007-2013	Ja	Kulturarvssted	Selvstyrende	Afsluttet i 2010	19,7	0	1
Italien	Villa Campolieto	2007-2013	Ja	Kulturarvssted	Selvstyrende	Afsluttet i 2015	4,2	1	4
Italien	Pompei (Casa dell' Efebo)	2007-2013	Ja	Kulturarvssted	Selvstyrende	Afsluttet i 2015	0,6	3	1
Rumænien	Mănăstirea Moldovita	2007-2013	Nej	Kulturarvssted	Selvstyrende	Afsluttet i 2012	1,1	6	8
Rumænien	Muzeul Judetean Buzău	2007-2013	Nej	Kulturarvssted	Selvstyrende	Afsluttet i 2015	4,7	3	11
Rumænien	Palatul Patriarhiei, Bucuresti	2007-2013	Nej	Kulturarvssted	Selvstyrende	Afsluttet i 2015	12,6	7	1
Frankrig	Centre Eurorégional des cultures urbaines (Lille)	2007-2013	Nej	Ny kultur-infrastruktur	Ikke selvstyrende	Afsluttet i 2014	3,6	2	0
Frankrig	Halle au sucre (Dunkerque)	2007-2013	Nej	Ny kultur-infrastruktur	Ikke selvstyrende	Afsluttet i 2014	6,9	2	0
Frankrig	Musée du Louvre Lens	2007-2013	Nej	Ny kultur-infrastruktur	Selvstyrende	Afsluttet i 2012	35,0	2	0
Kroatien	Muzej Rijeka (Karlovac)	2007-2013	Nej	Ny kultur-infrastruktur	Selvstyrende	Afsluttet i 2016	4,7	8	3
Kroatien	Kneževa palača (Zadar)	2007-2013	Nej	Kulturarvssted	Ikke selvstyrende	Afsluttet i 2016	4,7	3	4
Kroatien	Ivanina kuća bajke (Ogulin)	2007-2013	Nej	Ny kultur-infrastruktur	Selvstyrende	Afsluttet i 2013	0,9	5	3
Tyskland	Dom-Museum Hildesheim	2007-2013	Nej	Kulturarvssted	Ikke selvstyrende	Afsluttet i 2015	3,5	0	0
Tyskland	Kulturetage Oldenburg	2007-2013	Nej	Ny kultur-infrastruktur	Selvstyrende	Afsluttet i 2011	2,0	0	0
Tyskland	Sprengel Museum Hannover	2007-2013	Nej	Ny kultur-infrastruktur	Ikke selvstyrende	Afsluttet i 2015	11,6	0	0

Note: Indikatorerne henviser til projekternes økonomiske, sociale eller kulturelle dimension.

Kilde: Revisionsretten.

Bilag V — Oversigt over de 21 reviderede udvælgelsesprocedurer

Tabellen giver en oversigt over de aspekter, som forvaltningsmyndighederne krævede, at støttemodtagerne skulle dække ved ansøgningen om EFRU-finansiering. Det er angivet, om kravene blev betragtet som antagelses- eller udvælgelseskriterier. Antagelseskriterierne - herunder støtteberettigelseskriterierne - skal være opfyldt, for at støttemodtagerne kan anses for berettigede til finansiering. Opfyldelse af et udvælgelseskriterium giver støttemodtagerne en fordel (i form af ekstra point), men er ikke obligatorisk.

	Programperioden 2007-2013			Programperioden 2014-2020
Aspekter angivet af forvaltningsmyndighederne / Procentdel af udvælgelsesprocedurerne, hvor støttemodtagerne skulle dække aspektet	Antagelses-kriterium	Udvælgelses-kriterium	Maks. gennemsnitlig vægtning (hvis relevant)	Antagelses-kriterium	Udvælgelses-kriterium	Maks. gennemsnitlig vægtning (hvis relevant)
Projektets økonomiske effekt			23 %			26 %
Projektets sociale effekt			17 %			16 %
Stigning i antallet af besøgende			17 %			12 %
Integrering i en lokal udviklingsstrategi			12 %			13 %
Projektets kulturelle effekt
— Projektets kulturelle kvalitet			i/r			11 %
— Eventuelt kulturmærke (UNESCO eller nationalt)			10 %			12 %
— Deltagelse i EU-initiativer (eller kulturmærker)			i/r			i/r
— Hastende behov for fysiske tiltag			11 %			11 %
— Betydning for omdømme, fremme af kulturarv			i/r			8 %
Retablering/vedligeholdelse af kulturstedet
— Kvaliteten af det udførte arbejde			12 %			15 %
— Fysisk vedligeholdelse, vedligeholdelsesplaner			0 %			i/r
Finansiel bæredygtighed
— Projektets omkostningseffektivitet			15 %			6 %
— Påvisning af finansiel bæredygtighed			12 %			7 %

	Dækning af aspektet et krav i 75-100 % af alle de reviderede udvælgelsesprocedurer
	Dækning af aspektet et krav i 50-75 % af alle de reviderede udvælgelsesprocedurer
	Dækning af aspektet et krav i 25-50 % af alle reviderede udvælgelsesprocedurer
	Dækning af aspektet et krav i under 25 % af alle de reviderede udvælgelsesprocedurer
	Dækning af aspektet ikke et krav i nogen af de reviderede udvælgelsesprocedurer

Kilde: Revisionsretten.

Bilag VI — Oversigt over de vigtigste politikdokumenter med relevans for kultursteder

Dokumenttitel	Dokumenttype	Dato
Behov for at fremhæve kulturarv i EU-politik generelt	Rådskonklusioner	2018
Europæisk handlingsprogram for kulturarv	Arbejdsdokument fra Kommissionen	2018
Det europæiske år for kulturarv	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864	2017
En sammenhængende EU-politik for de kulturelle og kreative industrier	Parlamentsbeslutning	2016
På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa	Parlamentsbeslutning	2015
På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa	Meddelelse fra Kommissionen	2014
"Mapping of Cultural Heritage actions in European Union policies, programmes and activities"	Meddelelse fra Kommissionen	2014
Kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa	Rådskonklusioner	2014
Fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU	Meddelelse fra Kommissionen	2012

Kilde: Revisionsretten.

Bilag VII — De vigtigste karakteristika ved det europæiske kulturarvsmærke, verdensarvsmærket og kulturrutemærket

	EU's europæiske kulturarvsmærke1)	UNESCO's verdensarvsmærke2)	Europarådets kulturruter3)
Oprettet	2011	1972	1987
Ansvarlige myndigheder	Medlemsstaterne	Deltagerstaterne	Europarådet, den udvidede delaftale om kulturruter (EPA)
Antal kultursteder/netværk tildelt mærket	38 kultursteder	1092 kultursteder, 373 i EU	38 etablerede europæiske netværk
Antal lande med kultursteder/netværk, der er tildelt mærket	18	167	62
De vigtigste overordnede principper	Fremme af europæisk integration, historie, kultur og værdier	Beskyttelse af kulturarv med enestående universel værdi	Fremme af fælles europæisk identitet og værdier, interkulturel dialog, europæisk erindring, historie og kulturarv
Hovedkriterium for tildeling af mærket	Europæisk betydning	Enestående universel værdi	Europæisk værdi + tværnational dimension + europæisk erindring, historie og kulturarv
Overvågningsfrekvens	Hvert 4. år	Hvert 6. år	Hvert 3. år
Evaluering på kulturstedsniveau	Baseret på egenindberetning	Baseret på egenindberetning	Foretaget af uafhængig ekspert
De vigtigste overvågede aspekter	Feedback om betydningen af at have mærket (fordele, antal besøgende …), aktiviteter i den kommende periode, kommunikationsbehov	Bevaringstilstand, forvaltning, overvågningsprocedurer, aktiviteter, risici, ny lovgivning, mærkets effekt	Temaer, aktiviteter og styring af netværkene, kommunikation og publikationer, turistmæssig og økonomisk effekt, finansiel situation, forvaltning
Reaktiv overvågning af truede kultursteder	Nej	Ja	Nej
Mulighed for tilbagetrækning	Ja	Ja	Ja, efter ét år med særlig evaluering

Kilde: Revisionsretten, på grundlag af 1) afgørelse nr. 1194/2011/EU om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (EUT L 303 af 22.11.2011, s. 1-9), 2) "2017 Operational guidelines for the implementation of the World Heritage Convention", 3) information fra Europarådets kulturruter og resolution CM/Res(2013)67 om ændring af reglerne for certificering som kulturrute i Europarådets kulturruteprogram.

Bilag VIII — Udviklingen i EFRU-rammen for investeringer i kultursteder

	2007-20131)	2014-20202)	Kommissionens forslag vedrørende 2021-20273)
Prioriteter for investeringer relateret til kultursteder	Ingen specifikke målsætninger eller investeringsprioriteter fastsat i forordningen	Investeringsprioritet 6c: "bevare, beskytte, fremme og udvikle natur- og kulturarven" Investeringsprioritet 8b: "forbedre adgang til og udvikling af specifikke natur- og kulturressourcer" Investeringsprioritet 9a: "investere i [social infrastruktur] gennem forbedret adgang til sociale, kulturelle og rekreative tjenesteydelser"	Specifik målsætning 5(i) at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kulturarven og sikkerheden i byområder Specifik målsætning 5(ii) at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig lokal udvikling, kulturarven og sikkerheden, herunder i landdistrikter og kystområder, også gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet.
Udgiftskoder	058 Bevarelse af kulturarv 059 Kulturinfrastruktur, bortset fra kulturtilbud	094 Beskyttelse, udvikling og fremme af offentlige kulturelle aktiver og kulturarvsaktiver	129 Beskyttelse, udvikling og fremme af kulturarv og kulturtilbud
Outputindikatorer	Ingen kerneeindikator for kultursteder	Bæredygtig turisme "Stigning i forventet antal besøg hos støttede kultur- og naturarvssteder og attraktioner"	Fælles indikator: RCO 77 - Kapaciteten i kultur- eller turismeinfrastruktur, der har modtaget støtte
Resultatindikatorer	Ingen kerneindikator for kultur	Ingen fælles indikatorer fastsat i forordningen	Fælles indikatorer: RCR 77 - Turister/besøg på lokaliteter, der har modtaget støtte RCR 78 - Brugere, som benytter kulturinfrastruktur, der har modtaget støtte

Kilder: Revisionsretten, på grundlag af: ¹⁾ forordning (EF) nr. 1083/2006 og forordning (EF) nr. 1828/2006, ²⁾ forordning (EU) nr. 1301/2013, ³⁾ med hensyn til udgiftskoder: forslaget til forordning om fælles bestemmelser, COM(2018) 375 final af 29.5.2018, bilag 1-22; med hensyn til øvrig information: forslaget til forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, COM(2018) 372 final af 29.5.2018, bilag 1 og 2.

Bilag IX — De vigtigste målsætninger for prioritetsakserne i stikprøven og målingen af deres opfyldelse ved hjælp af resultatindikatorer

	Sociale målsætninger		Kulturelle målsætninger		Økonomiske målsætninger
	2014-2020	2007-2013	2014-2020	2007-2013	2014-2020	2007-2013
Kroatien	Øget beskæftigelse	Der er en resultatindikator, men ingen målsætning.	Udvikling af kulturarven	Ingen målsætning og ingen resultatindikator.	Øget beskæftigelse og større turistindtægter	Udvikling af erhvervsklimaet og SMV'ernes konkurrenceevne
Frankrig	Fremme af social omstilling	Fremme af social samhørighed	Bevarelse og udvikling af regional kulturarv	Retablering af kulturarvssteder og opførelse af Louvre-museet i Lens	Fremme af økonomisk omstilling	Styrkelse af regional topkvalitet og attraktivitet
Tyskland	Ingen målsætning og ingen resultat-indikator.	Der er en resultatindikator, men ingen målsætning.	Mere bæredygtig anvendelse af kulturarven	Ingen målsætning og ingen resultatindikator.	Bevarelse af byernes attraktivitet	Udnyttelse af turistpotentialet til at forbedre konkurrence-evnen
Italien	Forbedring af forholdene og standarderne for anvendelse af kulturarven	Bedre anvendelse af kultur- og naturressourcer	Forbedring af forholdene og standarderne for kulturarvstilbud	Bedre bevarelse af kultur- og naturressourcer	Fremme af kulturarv og turisme med henblik på national vækst	Styrkelse af de regionale territoriers attraktivitet
Polen	Bedre adgang til kultursteder	Øget adgang til kultur og effektiv anvendelse af kulturarven	Ingen målsætning og ingen resultatindikator.	Forbedring af kulturinfrastruktur og bevarelse af kulturarv	Forbedring af den økonomiske konkurrenceevne	Styrkelse af Polens attraktivitet
Portugal	Øget tilfredshed blandt indbyggerne	Fremme af lokal og bymæssig samhørighed ved styrkelse af kollektive tjenesteydelser	Styrkelse af kulturarven	Fremme af kultur og kreativitet	Promovering af regionen som en turistdestination	Økonomisk styrkelse af bestemte ressourcer
Rumænien	Større livskvalitet	Jobskabelse gennem udvikling af turisme	Bevarelse og valorisering af kulturarv og identitet	Retablering og bæredygtig valorisering af kulturarv	Styrkelse af lokal udvikling	Bæredygtig udvikling og fremme af turisme

	Ingen resultatindikator for denne målsætning
	1-2 resultatindikatorer
	3 resultatindikatorer eller derover

Kilde: Revisionsretten.

Akronymer og forkortelser

EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

ESI-fondene: De europæiske struktur- og investeringsfonde

GD: Generaldirektorat

OP: Operationelt program

Glossar

De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene): De fem vigtigste EU-fonde, der sammen støtter økonomisk udvikling i EU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. De er omfattet af et fælles regelsæt.

Kulturel målsætning: Et mål om at bevare og styrke den materielle og immaterielle kulturelle diversitet (kultursteder, musikforestillinger, kunstudstillinger mv.).

Operationelt program (OP): Den grundlæggende ramme for gennemførelse af EU-finansierede samhørighedsprojekter i en bestemt periode, som afspejler prioriteterne og målene i partnerskabsaftalerne mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater.

Partnerskabsaftale: En aftale mellem Kommissionen og en medlemsstat eller et eller flere tredjelande i forbindelse med et EU-udgiftsprogram. Den fastlægger f.eks. strategiske planer, investeringsprioriteter eller vilkår for handel eller udviklingsbistand.

Social målsætning: Et mål om at give adgang til kultursteder for alle samfundsgrupper (herunder dårligt stillede grupper og mennesker med handicap), demokratisere viden og fremme uddannelse og beskæftigelse.

Økonomisk målsætning: Et mål, der generelt vedrører produktivitet og/eller beskæftigelse.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udarbejder Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Afdeling II - Investering i samhørighed, vækst og inklusion, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev udført under ledelse af Pietro Russo, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Chiara Cipriani, attaché Benjamin Jakob, ledende administrator Emmanuel Rauch, opgaveansvarlig Sara Pimentel og revisorerne Ana Popescu, Bernard Witkos, Dana Smid Foltynova, Jussi Bright, Paulo Manuel Carichas, Sabine Maur-Helmes, Thierry Lavigne og Tristan Le Guen. Hannah Critoph og Richard Moore ydede sproglig støtte.

Fra venstre mod højre: Sabine Maur-Helmes, Tristan Le Guen, Chiara Cipriani, Benjamin Jakob, Pietro Russo, Emmanuel Rauch, Sara Pimentel, Jussi Bright, Dana Smid Foltynova.

Slutnoter

¹ "Cultural Heritage", Eurobarometer-særrapport, nr. 466, rundspørge for Kommissionen, december 2017.

² Meddelelse fra Kommissionen af 10. maj 2007 om "En europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden", KOM(2007) 242 endelig.

³ Eurostat, "Culture statistics", 4. udgave, 2019, s. 64.

⁴ Møde i Det Europæiske Råd, 14. december 2017, EUCO 19/1/17.

⁵ "En ny strategisk dagsorden, 2019-2024", Det Europæiske Råd.

⁶ Artikel 3, stk. 3, i TEU.

⁷ Artikel 167, stk. 1, i TEUF.

⁸ Artikel 167, stk. 4, i TEUF: "Unionen tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaterne, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed."

⁹ Meddelelse fra Kommissionen af 10. maj 2007 om "En europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden", KOM(2007) 242 endelig.

¹⁰ Meddelelse fra Kommissionen af 22. maj 2018 om "En ny europæisk kulturdagsorden", COM(2018) 267 final.

¹¹ Rådets konklusioner om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (EUT C 460 af 21.12.2018, s. 12-25).

¹² "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development", vedtaget af FN den 25. september 2015.

¹³ Artikel 3, stk. 3, i TEU.

¹⁴ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020), EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221-237. Et Kreativt Europa omfatter desuden det audiovisuelle område.

¹⁵ Forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289-302).

¹⁶ Punkt 16-18 i Revisionsrettens briefingpapir "Levering af performance på samhørighedsområdet", juni 2019.

¹⁷ Kommissionens rapport om "gennemførelsen og relevansen af arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014", COM(2014) 535 final af 25.8.2014, s. 12, og Kommissionens rapport om "gennemførelsen af den europæiske kulturdagsorden", COM(2010) 390 final af 19.7.2010, s. 8.

¹⁸ Jf. artikel 24 i programmet Et Kreativt Europa.

¹⁹ "Rapports annuels de performances — Culture", bilag til lovforslag om dechargeafgørelse, det franske finansministerium, 2018, s. 223.

²⁰ Kommissionens arbejdsdokument SWD(2018) 491 final af 5.12.2018.

²¹ Artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1301/2013 om EFRU, som ændret ved forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1-222).

²² "Panel Report on Monitoring" om det europæiske kulturarvsmærke, 19. december 2016.

²³ Europa-Parlamentets beslutning af 2. marts 2017 om gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa, P8_TA(2017)0062.

²⁴ Forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for ESI-fondene (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320-469).

²⁵ Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF af 12. december 2006 om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013) (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 1-11).

²⁶ "Mapping of Cultural Heritage actions in the European Union policies, programmes and activities", 2014-udgave (https://www.europa-creativa.eu/Files/uploads/29-2014-heritage-mapping_en.pdf) og 2017-udgave (https://ec.europa.eu/culture/sites/culture/files/2014-heritage-mapping-version-2017_en.pdf).

²⁷ Samme, 2014- og 2017-udgaven, s. 2.

²⁸ Endelig rapport fra European Statistical System Network on Culture (ESSnet-Culture), 2012.

²⁹ Jf. f.eks. "Guide to culture statistics", Eurostat, 2018-udgaven.

³⁰ Særberetning nr. 2/2017, "Kommissionens forhandling af partnerskabsaftaler og programmer på samhørighedsområdet for perioden 2014-2020: Udgifterne er i højere grad rettet mod Europa 2020-prioriteterne, men ordningerne for resultatmåling bliver stadig mere komplekse".

³¹ Punkt 59 i Revisionsrettens udtalelse nr. 6/2018.

³² "Programma di Azione e Coesione Complementare al PON Cultura e Sviluppo 2014-2020".

³³ Jf. punkt 07.

³⁴ Artikel 3, stk. 3, i TEU.

³⁵ "Commission Services Line-To-Take for Desk Officers, Definition of "small-scale" in relation to infrastructure under the ERDF Regulation", version 1.0, 7. juli 2014.

³⁶ Meddelelse fra den polske delegation til Rådet: "The necessity of raising the maximum value of small-scale cultural infrastructure implemented within the European Regional Development Fund 2014-2020", 8561/15, 6. maj 2015.

³⁷ Under tematisk målsætning 2 om at "forbedre adgang til og brug og kvalitet af IKT".

³⁸ Under tematisk målsætning 3 om at "fremme små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne".

³⁹ Europa-Parlamentets beslutning af 2. marts 2017 om gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa, P8_TA(2017)0062, og forslag til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027), A8-0156/2019, 4.3.2019.

⁴⁰ Rådets konklusioner om kulturelle og kreative krydsninger for at stimulere innovation, økonomisk bæredygtighed og social integration (EUT C 172 af 27.5.2015, s. 13-16).

⁴¹ Fælles erklæring vedtaget på det uformelle møde mellem ministre fra EU's medlemsstater med ansvar for kultur og EU-anliggender om beskyttelse af den europæiske kulturarv, Paris, 3. maj 2019.

⁴² Punkt 116 og 117 i Revisionsrettens særberetning nr. 2/2017: "Kommissionens forhandling af partnerskabsaftaler og programmer på samhørighedsområdet for perioden 2014-2020: Udgifterne er i højere grad rettet mod Europa 2020-prioriteterne, men ordningerne for resultatmåling bliver stadig mere komplekse."

⁴³ Kommissionens udkast til tematisk vejledning for områdeansvarlige, "Support to culture, tourism and sport related investments", version 1, 13.5.2013.

⁴⁴ Venedigcharteret om bevarelse og restaurering af monumenter og bevarelsesværdige steder, 1964, Krakowcharteret om principper for bevarelse og restaurering af arkitektonisk kulturarv, 2000.

⁴⁵ "Management Guidelines for World Heritage Sites", ICCROM, UNESCO, ICOMOS, 1998, og ICOMOS, "Evaluations of Nominations of Cultural and Mixed Properties, Report for the World Heritage Committee, 43^rd session", WHC-19/43.COM/INF.8B1, 2019.

⁴⁶ Artikel 4 i Venedigcharteret.

⁴⁷ Europa-Kommissionen, "Safeguarding Cultural Heritage from Natural and Man-Made Disasters, A comparative analysis of risk management in the EU", 2018.

⁴⁸ Retningslinjerne for rapportering blev vedtaget af kollegiet og offentliggjort i december 2019 (EUT C 428 af 20.12.2019, s. 8-33).

⁴⁹ Afgørelse nr. 2228/97/EF om et EF- handlingsprogram for kulturarven, (EUT L 305 af 8.11.97, s. 31-38).

⁵⁰ Jf. punkt 59.

⁵¹ Artikel 3, litra d), i direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, ændret ved direktiv 2014/52/EU (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1-18).

⁵² Artikel 7 i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, ændret ved direktiv (EU) 2018/844 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75-91).

⁵³ ICOMOS, "European Quality Principles for EU-funded interventions with potential impact upon cultural heritage", 2019.

⁵⁴ Artikel 125, stk. 3, litra d), i forordningen om fælles bestemmelser.

⁵⁵ Artikel 61 i forordningen om fælles bestemmelser.

⁵⁶ Artikel 67, stk. 3, litra d), i COM(2018) 375 final.

⁵⁷ Jf. også punkt 97 i Revisionsrettens udtalelse nr. 6/2018.

⁵⁸ Louvre Lens, "5 ans de gratuité de la galerie du temps et du pavilion de verre: bilan et perspectives", marts 2018, s. 12.

⁵⁹ Frankrigs regionale overordnede revisionsorgan for Nord/Pas-de-Calais/Picardie, Établissement public de coopération culturelle "Louvre-Lens" Exercices 2011 et suivants, Relevé d'observations définitives, 2015, s. 9.

⁶⁰ Artikel 71 i forordningen om fælles bestemmelser.

⁶¹ Punkt 54-56 i Revisionsrettens briefingpapir "Levering af performance på samhørighedsområdet", juni 2019.

Tidslinje

Begivenhed	Dato
Revisionsplanen vedtaget/Revisionen påbegyndt	12.12.2018
Udkastet til beretning officielt sendt til Kommissionen (eller en anden revideret enhed)	6.1.2020
Den endelige beretning vedtaget efter den kontradiktoriske procedure	26.2.2020
Officielle svar fra Kommissionen (eller en anden revideret enhed) modtaget på alle sprog	24.3.2020

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020

PDF	ISBN 978-92-847-4453-4	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/736954	QJ-AB-20-005-DA-N
HTML	ISBN 978-92-847-4445-9	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/0289	QJ-AB-20-005-DA-Q

MEDDELELSE OM OPHAVSRET

© Den Europæiske Union, 2020.

Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.

Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.

Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.

Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

Foto tekstboks 1: © Capital Europeia da Cultura Guimarães 2012.

Billede 2: Ikoner lavet af Pixel perfect fra https://flaticon.com.

Foto tekstboks 3: © Byen Katowice.

Foto tekstboks 4: © ph. Luciano Romano.

Foto tekstboks 7: © ph. Henrique Patricio.

Foto 1 tekstboks 10: Kilde: Scheda ispettiva, Casa dell'Efebo I 7, 11, Parco Archeologico di Pompei.

Foto 2 tekstboks 10: Kilde: Relazione tecnica, Casa dell'Efebo, januar 2016, Parco Archeologico di Pompei.

Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.

EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.

Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo

Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.

Sådan kontakter du EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.