Performancevurdering af sagsbehandlingen i Den Europæiske Unions Domstol med svar fra Den Europæiske Unions Domstol

Resumé

I

Formålet med vores undersøgelse vedrørende Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) var at vurdere sagsbehandlingens performance med fokus på, om de anvendte procedurer sikrede en produktiv håndtering af de indbragte sager, og om der var mulighed for at afslutte sagerne hurtigere. Endvidere ville vi undersøge EU-Domstolens vurderings- og ansvarlighedsværktøjer.

II

EU-Domstolen har i de seneste år truffet betydelige organisatoriske og proceduremæssige foranstaltninger med henblik på at øge produktiviteten i sagsbehandlingen og rapporteringen derom. Navnlig har fastsættelsen af vejledende tidsrammer for gennemførelsen af vigtige faser i sagernes livscyklus og den løbende udvikling af overvågningsværktøjer og -rapporter sat mere fokus på rettidighed. Ved udgangen af 2016 havde man gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at mindske den betydelige ophobning af sager i Retten. Dette var således opnået før effekten af den igangværende reform, der vil fordoble antallet af dommere og dommerkabinetter.

III

Vi konkluderer, at EU-Domstolen kan forbedre sin performance yderligere ved at gå over til en mere aktiv og individuel sagsbehandling med individuelt tilpassede tidsrammer og overvågning af den faktiske anvendelse af menneskelige ressourcer. Ved at måle performance på dette grundlag i stedet for at bruge vejledende tidsrammer, der skal overholdes i gennemsnit, kan ledelsen identificere både problemer og god praksis. Denne tilgang kan give ledelsen oplysninger, der kan understøtte beslutningstagningen og udnyttes til at opnå yderligere produktivitetsgevinster. Oplysningerne kan også bruges til at forbedre rapporteringen med henblik på øget ansvarlighed og give en forståelse af, hvordan EU-Domstolen kan fungere mest hensigtsmæssigt og udnytte sine disponible ressourcer optimalt.

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen)

01

EU-Domstolen er Den Europæiske Unions dømmende myndighed. Den sikrer overholdelse af EU’s lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne¹.

02

EU-Domstolen består af Domstolen og Retten. Domstolen har 28 dommere, som bistås af 11 generaladvokater². På nuværende tidspunkt har Retten 45 dommere, og antallet skal stige til 56 i 2019. Dommerne og generaladvokaterne udnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst for et fast tidsrum af seks år, og de kan genudnævnes. Dommerne og generaladvokaterne bistås af 386 medarbejdere, som arbejder i deres kabinetter. Institutionen som helhed har 2 168 ansatte³. Domstolen og Retten har hver sit justitskontor. Tjenestegrenene med ansvar for oversættelse, informationsteknologi (IT) og en række andre områder er fælles for Domstolen og Retten. EU-budgettets samlede udgifter til EU-Domstolen beløber sig til ca. 400 millioner euro i 2017.

03

Domstolen og Retten behandler forskellige typer af sager (jf. tekstboks 1).

04

Domstolen og Retten skal behandle alle de sager, der forelægges for dem af de nationale domstole, medlemsstaterne og EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer samt af fysiske og juridiske personer. Dette ligger uden for deres kontrol. I perioden 2006-2016 blev der i gennemsnit indbragt ca. 1 500 sager for EU-Domstolen hvert år. Det samlede antal sager, der endnu ikke var afgjort (verserende sager), steg med ca. 20 % (jf. figur 1).

05

Sager kan indbringes for Domstolen og Retten på ethvert af EU’s officielle sprog. Dommerne voterer på fransk.

06

EU-Domstolen skal træffe afgørelser af ulastelig kvalitet og inden for en rimelig frist⁴, og som EU-institution skal den sørge for at anvende sine midler så produktivt og effektivt som muligt samt i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning⁵.

07

Kvaliteten af EU-Domstolens afgørelser og den hurtighed, hvormed de træffes, kan få store konsekvenser for enkeltpersoner, juridiske personer, medlemsstater og EU som helhed. Hvis EU-Domstolen ikke træffer afgørelse inden for en rimelig frist, kan det medføre store omkostninger for parterne og direkte omkostninger for EU-budgettet, hvis der skal udbetales skadeserstatning⁶, fordi sagen har taget for lang tid⁷. De sager, der forelægges for EU-Domstolen, udspringer ofte af sager, der er indledt i medlemsstaterne. I sådanne tilfælde, der især behandles af Domstolen, kan en hurtig sagsafslutning være vigtig med hensyn til at give retssystemerne i de relevante medlemsstater mulighed for også på nationalt plan at tilvejebringe effektive retsmidler for borgere og firmaer.

08

I de senere år har EU-Domstolen sat stadig mere fokus på produktivitet. Den har navnlig forsøgt at mindske ophobningen af sager (især i Retten, jf. punkt 59). Med dette for øje har den truffet en række organisatoriske og proceduremæssige foranstaltninger for at øge produktiviteten, f.eks. gennem:

• tilpasning af Domstolens og Rettens respektive procesreglement for at fremskynde sagsbehandlingen
• overvågning af fremskridtene i de enkelte sager i forhold til vejledende interne frister for retsforhandlingernes vigtigste faser
• digitalisering af dokumentgangene i forbindelse med retsforhandlingerne
• øget ansvarlighed⁸.

9

Disse foranstaltninger har bidraget til at reducere den tid, det i gennemsnit tager at træffe retsafgørelser i både Domstolen og Retten. I 2016 var det samlede gennemsnit for sagsbehandlingen 14,7 måneder i Domstolen og 18,7 måneder i Retten, hvilket var en reduktion på henholdsvis 0,9 og 1,9 måneder i forhold til 2015. Der kan imidlertid endnu ikke konstateres en nedadgående tendens for de enkelte sagstyper (jf. figur 2).

10

I 2015 vedtog EU at reformere EU-Domstolens retslige struktur, især ved at fordoble antallet af dommere i Retten frem mod 2019 og lægge EU-Personalerettens arbejde ind under Retten pr. 1. september 2016⁹. Formålet var at mindske ophobningen af verserende sager¹⁰, at sikre en positiv effekt på dommenes kvalitet samt at give mere fleksibilitet og hurtighed ved at sikre, at dommere fordeles på afdelinger i overensstemmelse med sagsmængden på de forskellige områder¹¹. Lovgiver anslog de yderligere finansielle omkostninger ved reformen til 13,5 millioner euro årligt, når den er fuldt gennemført¹², svarende til ca. 3,4 % af EU-Domstolens samlede budget.

Performancevurderingens omfang og metode

Omfang og mål

11

Målet med vores undersøgelse var at vurdere, om EU-Domstolens sagsbehandlingsprocedurer sikrede en produktiv sagsbehandling, og om sagerne blev afsluttet inden for en rimelig frist. Kvaliteten af retsafgørelserne og den igangværende reform af Retten var ikke omfattet af vores undersøgelse¹³. Endvidere ville vi undersøge EU-Domstolens vurderings- og ansvarlighedsværktøjer. Også Europa-Parlamentet har vist interesse for dette spørgsmål.

12

I en stikprøve af afsluttede sager (jf. punkt 17-19) undersøgte vi de forskellige aktørers roller og aktiviteter gennem hele sagsbehandlingen. Vi bad om adgang til samtlige sagsdokumenter og planlagde som supplement til denne undersøgelse af dokumenter at interviewe det personale, der stod for sagsbehandlingen, herunder referendarerne (jf. punkt 23).

13

EU-Domstolen mente, at det for at opfylde traktatkravet om at bevare hemmeligheden omkring voteringsprocessen¹⁴ er nødvendigt at sikre, at adgang til visse dokumenter (såsom interne noter og memoranda udvekslet mellem Justitskontoret og dommerne/generaladvokaterne eller mellem dommerne/generaladvokaterne indbyrdes, samt visse dele af de foreløbige rapporter) forbeholdes dommerne, generaladvokaterne og udvalgte ansatte i EU-Domstolen og ikke gives til Den Europæiske Revisionsret. Vi kunne derfor ikke foretage en uafhængig vurdering af, hvilken effekt faktorer såsom sagernes kompleksitet og de disponible ressourcer havde på de dele af sagsbehandlingen, der vedrørte disse dokumenter.

14

For at kompensere for denne begrænsning baserede vi vores undersøgelse på oplysninger indhentet gennem ledelsesudtalelser¹⁵ fra EU-Domstolen i stedet for på direkte bevis. Nærmere bestemt brugte vi spørgeskemaer til at indhente oplysninger om behandlingen af sagerne i stikprøven fra det involverede personale. Spørgeskemaerne omhandlede de faktorer, der er mest relevante for, hvor lang tid det tager at behandle en sag. Disse faktorer havde vi identificeret i samråd med justitskontorerne og præsidentkabinetterne i Domstolen og Retten¹⁶. Vi interviewede også en række dommere og generaladvokater.

Metode og kriterier

15

Vi undersøgte sagsbehandlingen i både Domstolen og Retten. I den forbindelse tog vi hensyn til de retningslinjer vedrørende produktivitet og tidsstyring, der er udviklet af Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ), som arbejder med menneskerettigheder og retsstatsforhold i Europarådet¹⁷.

16

Vi analyserede varigheden af de vigtigste faser i ca. 2 800 sager, som Domstolen og Retten afsluttede i 2014 og 2015, dvs. 90 % af samtlige sager, der blev afsluttet i disse år. Vi undersøgte også sammenhængen mellem de faktorer, som vi anså for at øge sagernes kompleksitet, og varigheden af retsforhandlingerne.

17

Med henblik på at vurdere produktiviteten af sagsbehandlingen i forbindelse med de enkelte sager forsøgte vi at identificere faktorer med en positiv eller negativ effekt på sagsbehandlingsprocesserne og på procedurernes varighed. Til dette formål udvalgte vi en stikprøve af sager (30 sager fra Domstolen og 30 fra Retten), der blev afsluttet i 2014 og 2015.

18

Ved udtagelsen af stikprøven forsøgte vi at dække forskellige karakteristika ved populationen¹⁸. De længste¹⁹ og de korteste sager blev udelukket. Stikprøven indeholdt overvejende sager, der varede lidt længere end gennemsnittet, og en række sager med kort behandlingstid, som vi ville undersøge for om muligt at identificere bedste praksis (jf. bilag I). Stikprøven var således ikke tilfældigt udtaget og repræsentativ, men udtaget med fokus på bestemte forhold.

19

Vi undersøgte de 60 sager gennem hele deres livscyklus (jf. figur 3). Vi sammenholdt den tid, der blev brugt på sagsbehandlingens forskellige faser, med EU-Domstolens egne vejledende standardfrister samt med den gennemsnitlige varighed²⁰. Med hensyn til faserne fra indbringelsen af sagerne til afslutningen af den skriftlige forhandling analyserede vi de interne procedurer, justitskontorernes dokumenter vedrørende de udvalgte sager og de spørgeskemaer, som justitskontorerne havde besvaret, og vi interviewede relevant personale i disse tjenestegrene. Med hensyn til faserne efter den skriftlige forhandling undersøgte vi de dokumenter, vi fik stillet til rådighed under de begrænsninger, der er omtalt i punkt 13, og de spørgeskemaer, som dommerne/generaladvokaterne eller deres referendarer havde besvaret. Derudover analyserede vi oplysningerne i dommene og kendelserne og afholdt flere møder med personale fra begge præsidentkabinetter for at få forklaringer og procedurebeskrivelser vedrørende systemerne²¹.

20

Med hensyn til de tjenester, der støtter den retslige proces (oversættelse, IT, forskning og dokumentation), analyserede vi de eksisterende systemer og interviewede det ansvarlige personale. Med hensyn til oversættelsestjenesten undersøgte vi navnlig procedurerne for fastsættelse af frister, planlægning og performancerapportering. Vi undersøgte også de fremskridt, der er sket i anvendelsen af de centrale interinstitutionelle aktivitets- og resultatindikatorer (KIAPI). Med hensyn til IT undersøgte vi sagsbehandlingssystemernes generelle struktur og den strategiske planlægning for 2016-2020.

21

Derudover undersøgte vi, om EU-Domstolen havde vurderet, om den kan opnå en produktivitetsgevinst ved at ændre sin sprogordning.

Bemærkninger

Sagsbehandlingen og dens varighed

22

Som vist i figur 3 er det i både Domstolen og Retten Justitskontoret, der er ansvarligt for modtagelsen og den indledende håndtering af sagerne. Fremgangsmåden ved den første del af retsforhandlingerne (den skriftlige forhandling) er beskrevet i detaljer i henholdsvis Domstolens og Rettens procesreglement, som navnlig angiver, hvilke dokumenter der er involveret, og hvilke tidsrammer der gælder. Sagerne fordeles af henholdsvis Domstolens og Rettens præsident til afdelingerne og/eller de refererende dommere, og i Domstolen fordeler førstegeneraladvokaten sagerne til generaladvokaterne.

23

Dommerne og generaladvokaterne arbejder med de sager, der direkte henvises til dem, men de analyserer også andre sager i den afdeling, de tilhører, eller i Domstolen/Retten. Dommerne har ansvar for sager, hvor de er refererende dommer, behandlende dommer eller, i påkommende tilfælde, afdelingsformand. Ved udførelsen af deres hverv bistås de af personalet i deres kabinetter: referendarer og assistenter. Dommernes kabinetter har tre referendarer, generaladvokaternes har fire. Referendarerne spiller en central rolle ved at støtte dommerne og generaladvokaterne i de sager, de har ansvar for, samt ved at bistå ved forberedelserne af henholdsvis almindelige møder og afdelingsmøder og analysere andre sager, der behandles i de afdelinger, deres respektive dommere tilhører. Kvaliteten, forvaltningen og disponibiliteten af disse ressourcer er derfor vigtige faktorer med hensyn til at sikre en produktiv sagsbehandling.

24

Generelt udpeges der for hver sag én referendar, der i hele sagens livscyklus er ansvarlig for at bistå ved udarbejdelsen af foreløbige rapporter, forslag til afgørelser og retsafgørelser. Hvis en referendar periodevis ikke er til rådighed, kan det derfor indvirke negativt på sagsbehandlingens produktivitet.

25

Efter henvisningen af sagen og afslutningen af den skriftlige forhandling udarbejdes der en foreløbig rapport²², der forelægges af den refererende dommer (i Retten suppleres denne rapport af en retsmøderapport). I Domstolen drøftes den foreløbige rapport på det almindelige møde, i Retten på afdelingsmødet. De næste faser i sagens livscyklus er retsmødet²³ (som kan undlades under visse omstændigheder²⁴) og - for så vidt angår mange sager ved Domstolen²⁵ - generaladvokatens fremsættelse af et forslag til afgørelse.

26

Retsforhandlingernes afslutning omfatter voteringen og domsafsigelsen²⁶. Domsudkastet eller kendelsesudkastet gennemgås af en gruppe ansatte, hvis opgave er at sikre afgørelsens kvalitet og sammenhæng i lyset af retspraksis og præcedens (“cellule des lecteurs d’arrêts” - domslæserne). Afgørelsen kan efterfølgende offentliggøres i den digitale Samling af Afgørelser²⁷, afhængigt af de kriterier, der er fastsat af Domstolen eller Retten.

27

Domstolen og Retten er kollegiale organer, der kollektivt bærer ansvaret for deres respektive afgørelser, men ansvaret for den samlede overvågning af fremskridtene i de enkelte sager påhviler i sidste ende deres respektive præsidenter. Den refererende dommer og afdelingsformanden har naturligvis også ansvar for at sikre passende overvågning. I Retten har førstegeneraladvokaten det overordnede ansvar for at overvåge generaladvokaternes udarbejdelse af forslag til afgørelse.

28

Som beskrevet i punkt 9 offentliggør EU-Domstolen det samlede gennemsnit for sagernes varighed som en central resultatindikator. Vi fik bekræftet, at den beregning, som EU-Domstolen til interne formål havde foretaget af den gennemsnitlige varighed af de vigtigste faser (afhængigt af afgørelsestype og sags- eller emnetype) i de sager, der blev afsluttet ved Domstolen og Retten i 2014 og 2015, var foretaget korrekt. Derudover foretog vi en mere detaljeret beregning af den gennemsnitlige varighed af de faser, som vi anså for relevante i forbindelse med sagsbehandlingen (jf. figur 4).

29

Domstolen og Retten har fastsat vejledende standardfrister for flere af de vigtigste faser (jf. punkt 54 og 57). Fordi sagerne har forskellig karakter og påvirkes af forskellige faktorer, er der imidlertid kun tale om vejledende frister, der ikke altid kan overholdes. Som vist i figur 4 overskrider de vigtigste fasers gennemsnitlige varighed generelt de vejledende frister, om end der er forskelle mellem Domstolen og Retten.

30

Udarbejdelsen af den foreløbige rapport i forbindelse med de sager, der blev afsluttet i 2014 og 2015, tog f.eks. i gennemsnit ca. tre måneder i Domstolen (hvor det vejledende mål var to måneder) og ca. ni måneder i Retten (hvor det vejledende mål var enten to eller fire måneder, afhængigt af sagstypen²⁸).

31

Der er betydelig forskel på den gennemsnitlige varighed af sager, der afgøres ved domme, og sager, der afgøres ved kendelser²⁹, men uanset sagstype og afgørelsestype (dom eller kendelse) er den skriftlige forhandling, udarbejdelsen af den foreløbige rapport og afslutningen de faser i en sags livscyklus, der varer længst.

32

Vores undersøgelse omfattede følgende centrale sagsbehandlingsprocesser:

• indleveringen og de respektive justitskontorers indledende håndtering af sagerne (inklusive modtagelse og fremsendelse af processkrifter), den såkaldte skriftlige forhandling (jf. punkt 36-40)
• de respektive præsidenters - og i påkommende tilfælde førstegeneraladvokatens - fordeling af sagerne (jf. punkt 41-45)
• afdelingernes og de refererende dommeres håndtering af sagerne efter fordelingen (dog var vi underlagt de begrænsninger, der er omtalt i punkt 13) (jf. punkt 46-50)
• de respektive præsidenters overvågning og styring af fremskridtene i sagerne (jf. punkt 51-60).

Anvendelse af spørgeskemabesvarelser

33

Vi sendte spørgeskemaer vedrørende de 60 sager til justitskontorerne og til dommerne (og i påkommende tilfælde generaladvokaterne) for at få oplysninger om de faktorer, der påvirkede retsforhandlingernes varighed (jf. punkt 19), og om, hvor lang tid hver af disse faktorer tegnede sig for, samt for at få nærmere forklaringer om de enkelte sager (f.eks. beskrivelser af bedste praksis). Informationsindholdet i de modtagne besvarelser var imidlertid svingende.

34

På grundlag af besvarelserne analyserede vi hyppigheden af de faktorer, EU-Domstolen beskrev. Efterfølgende interview med dommerne og generaladvokaterne bekræftede, at de beskrevne faktorer havde en indvirkning på sagernes samlede varighed. Med hensyn til langt de fleste sager gav justitskontorerne oplysninger om, hvor lang tid hver af de faktorer, der påvirkede varigheden, tegnede sig for. Dommerne og generaladvokaterne gav sådanne oplysninger om et mere begrænset antal sager. Vi kunne derfor ikke for samtlige sager i stikprøven vurdere de beskrevne faktorers indvirkning på varigheden.

35

Bilag II indeholder en detaljeret analyse af spørgeskemabesvarelserne og viser hyppigheden af de faktorer, der ifølge justitskontorerne, dommerne og generaladvokaterne påvirkede retsforhandlingernes varighed. Figur 5-8 viser en sammenfatning af disse oplysninger.

Indleveringen og justitskontorernes indledende håndtering af sagerne (den skriftlige forhandling)

36

Den skriftlige forhandling håndteres af justitskontorerne i henhold til bestemmelserne i deres respektive procesreglementer. Procesreglementerne fastsætter bl.a. frister for parternes indlevering af bemærkninger eller skriftlige indlæg.

37

Vores analyse viser, at denne fase i 2014 og 2015 gennemsnitlig varede 6,6 måneder i Domstolen og 9,1 måned i Retten. I begge tilfælde er der tale om en betydelig del af sagernes livscyklus. Det skal bemærkes, at denne fases varighed bestemmes af procesreglementernes frister for indlevering af de forskellige processkrifter, men også afhænger af de involverede parter (som f.eks. kan anmode om forlængelse af frister eller fortrolig behandling af visse oplysninger), og af, om tredjemænd anmoder om at indtræde i sagerne.

38

Der gives en oversigt over de faktorer, der i justitskontorernes besvarelser vedrørende de 60 udvalgte sager hyppigst angives at have påvirket den skriftlige forhandlings varighed, i figur 5 for Domstolens vedkommende og i figur 6 for Rettens vedkommende.

39

Oversigten viser, at de to hyppigst angivne faktorer i Domstolen vedrørte oversættelser fra andre EU-institutioner³⁰ og arbejdsbyrden i EU-Domstolens Generaldirektorat for Oversættelse (GD TRAD)³¹. Vi foretog en nærmere analyse af, hvordan arbejdet i GD TRAD påvirkede sagsbehandlingen (jf. punkt 74-79), og konstaterede, at denne faktors effekt på sagernes samlede varighed var begrænset. For Rettens vedkommende vedrørte de angivne faktorer hovedsagelig procedurerne for udveksling af dokumenter med parterne³² og den tid, det tager at behandle store mængder sagsdokumentation. I tekstboks 2 gives der eksempler på årsager til forlængelse af den skriftlige forhandling ved Domstolen og Retten.

40

Ved vores undersøgelse konstaterede vi, at både Domstolen og Retten allerede havde truffet proaktive foranstaltninger til at ændre og forbedre bestemte procedurer, der påvirkede varigheden af den skriftlige forhandling, for at undgå alt for store forsinkelser i denne fase. Som eksempler på disse foranstaltninger kan nævnes den løbende forbedring af procesreglementerne, forenklingen af beslutningsprocesserne og den indsats, der siden 2011 er gjort for at opfordre til elektronisk indlevering af sager (E-Curia) med henblik på at minimere anvendelsen af papirdokumenter.

Fordelingen af de sager, der indbringes for Domstolen og Retten

41

I både Domstolen og Retten fordeles der sager, når der er indbragt tilstrækkelig mange nye sager til at sikre en ligelig fordeling af arbejdsbyrden mellem dommerne. Analysen af data vedrørende de sager, der blev afsluttet i 2014 og 2015 viser, at der i gennemsnit gik 2,3 måneder i Domstolen og 1,5 måneder i Retten, fra en sag blev modtaget, til den blev henvist til en dommer. Dette har imidlertid ingen større effekt på sagsbehandlingens samlede varighed, da der samtidig udføres vigtigt forberedende arbejde i det relevante justitskontor.

Domstolen

42

Domstolens præsident fordeler sagerne til de refererende dommere, og førstegeneraladvokaten fordeler sagerne til generaladvokaterne. Ved fordelingen tages der hensyn til flere faktorer, herunder dommernes aktuelle arbejdsbyrde og sagernes lighed med andre sager. Endvidere anvendes der regler til sikring af, at en sag ikke henvises til en dommer med samme nationalitet som sagens parter, og at en appelsag vedrørende en af Rettens afgørelser ikke henvises til en dommer med samme nationalitet som den oprindelige refererende dommer.

43

Der foretages ad hoc-fordeling, når der er brug for straks at træffe processuelle afgørelser og anvende den fremskyndede procedure. Sager, der kræver anvendelse af den præjudicielle hasteprocedure³³, behandles i en særligt udpeget afdeling. Hvis en sag kan afgøres hurtigt ved en kendelse, forsøger præsidenten generelt straks at henvise den til en refererende dommer i henhold til procesreglementets bestemmelser³⁴.

Retten

44

Rettens præsident fordeler sagerne mellem de ni afdelinger efter tur i henhold til interne regler³⁵. Disse regler fastlægger fire særskilte turnusordninger for: i) sager vedrørende konkurrencereglerne for virksomheder, reglerne om statsstøtte og reglerne vedrørende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, ii) sager vedrørende intellektuel ejendomsret, iii) personalesager (kun siden 2016) og iv) andre sager.

45

I overensstemmelse med de gældende regler kan præsidenten fravige disse turnusordninger under hensyntagen til, at modtagne sager hænger sammen med andre sager, der er under behandling eller er afsluttet, eller med henblik på at sikre en ligelig fordeling af arbejdsbyrden. Det fremgår af oplysningerne fra Retten, at ca. 40 % af sagerne blev fordelt uden for turnusordningerne i 2014 og 2015. Når en afdeling har fået henvist sager, foreslår afdelingsformanden en refererende dommer for hver sag, og Rettens præsident træffer den endelige afgørelse.

Afdelingernes og de refererende dommeres håndtering af sagerne efter fordelingen

46

Sagsbehandlingen fra fordeling til afslutning omfatter flere faser og tegner sig for en meget stor del af sagernes samlede varighed: I 2014 og 2015 varede udarbejdelsen af den foreløbige rapport således i gennemsnit 3,2 måneder i Domstolen og 9,4 måneder i Retten, mens afslutningen af sagerne i gennemsnit varede 4 måneder i Domstolen og 5,3 måneder i Retten. Som beskrevet i punkt 33 og 34 gav dommerne og generaladvokaterne i deres spørgeskemabesvarelser i de fleste tilfælde oplysninger om hyppigheden af de forskellige faktorer, der påvirkede sagernes varighed, snarere end om, hvor lang tid disse faktorer tegnede sig for. Hertil kommer, at vi har oplysninger om, hvor lang tid de enkelte faser varede, men ikke om, hvor mange dages arbejde det faktisk krævede af f.eks. dommere, generaladvokater og kabinetspersonale at gennemføre dem.

47

Spørgeskemabesvarelserne er imidlertid en kilde til oplysninger, som EU-Domstolen kunne lægge til grund for yderligere analyser. Der gives en oversigt over de faktorer, der ifølge dommerne (og i påkommende tilfælde generaladvokaterne) hyppigst påvirkede sagsbehandlingens varighed i de undersøgte sager, i figur 7 for Domstolens vedkommende og i figur 8 for Rettens vedkommende. Den fulde analyse af de faktorer, der påvirkede varigheden af de 60 sager, findes i bilag II.

48

De faktorer med indvirkning på sagsbehandlingens varighed, der hyppigst blev angivet i spørgeskemabesvarelserne fra Domstolen, var retsferierne³⁶, referendarernes arbejdsbyrde, referendarers sygdom, barsels-/forældreorlov eller fratrædelse, de refererende dommeres og generaladvokaternes arbejdsbyrde, sagernes kompleksitet og sagernes omfang.

49

I Retten var den hyppigst angivne faktor med indvirkning på varigheden af de udvalgte sager den tid, der blev brugt af domslæserne. Det skyldtes, at denne tjenestegren i 2014 og 2015 havde en betydelig arbejdsbyrde som følge af bestræbelserne på at mindske ophobningen af sager. Ikke desto mindre skal det bemærkes, at de interne frister for dette arbejde generelt blev overholdt. De andre hyppigt angivne faktorer var de refererende dommeres og referendarernes arbejdsbyrde, ændring af den ansvarlige afdelings sammensætning, omfordeling af sager og foranstaltninger med henblik på sagernes tilrettelæggelse. I tekstboks 3 sammenlignes hyppigheden af de specifikke faktorer i Domstolen og Retten.

50

Det fremgik af vores interview med dommere og generaladvokater, at de er bevidste om, at sager så vidt muligt bør behandles inden for de vejledende tidsrammer uden at gå på kompromis med arbejdets kvalitet. De fremhævede også den effekt, det kan have på sagsbehandlingens produktivitet, hvis den ansvarlige referendar ikke er til rådighed, og især hvis der ikke er en hensigtsmæssig reserveløsning. De fremhævede endvidere, at der kan ske forbedringer med hensyn til at afhjælpe usikkerheden i forbindelse med udløbet af dommeres embedsperiode, og med hensyn til overdragelsen af afgående dommeres arbejde til andre.

Overvågning

51

Overvågningen og opfølgningen af sagsbehandlingen har udviklet sig positivt over tid, og der er bl.a. udviklet elektroniske overvågningsværktøjer. De dommere, vi interviewede, anerkendte effekten af dette på sagsbehandlingens produktivitet.

52

EU-Domstolens overvågningsmetode vedrørende overholdelsen af de vejledende tidsrammer er baseret på kontrol af de individuelle sager, og det bliver registreret, når tidsrammerne ikke kan overholdes. Eftersom tidsrammerne er vejledende, skal Domstolen og Retten imidlertid blot overholde dem i gennemsnit, hvilket betyder, at langvarige sager kan opvejes af sager, der kræver kortere tid.

Domstolen

53

Præsidenten har det overordnede ansvar for overvågning og opfølgning af sager. Overholdelsen af tidsrammerne overvåges navnlig på et ugentligt møde med afdelingsformændene og førstegeneraladvokaten. Over en årrække har overvågningen udviklet sig til at omfatte en stadig mere detaljeret rapportering, og der udarbejdes nu analyser med henblik på opfølgning, understøttet af forskellige rapporter og IT-værktøjer såsom Suivi des Affaires. I rapporten “État des affaires” angives det med en asterisk, i hvilke sager den vejledende tidsramme for udarbejdelsen af den refererende dommers foreløbige rapport ikke er overholdt, og den mere nyligt indførte “Fiche délai“³⁸ giver flere detaljer og angiver anslåede frister for sagernes efterfølgende faser. I 2016 bestemte Domstolen endvidere, at der skulle udarbejdes en plan for indhentning af efterslæbet i de sager, hvor de vejledende tidsrammer ikke var overholdt.

54

Domstolen har løbende indført foranstaltninger med henblik på at reducere sagsbehandlingstiden samt at identificere og modvirke forlængelser af procesfaserne. Navnlig har den siden 2004 i sin praktiske vejledning for sagsbehandlingen ved Domstolen³⁹ haft en såkaldt “échéancier”. Denne tidsplan fastsætter vejledende tidsrammer for de forskellige faser i styringen og behandlingen af de fleste sager.

55

Systemet med vejledende tidsrammer giver et reelt incitament til at gennemføre de forskellige procesfaser inden for de fastsatte frister. Det er imidlertid en standardmetode. Fristerne er således ikke fastsat under hensyntagen til de individuelle sagers type, kompleksitet eller andre karakteristika, og de kan derfor være for korte til komplekse sager og for lange til mere ukomplicerede sager.

Retten

56

I Retten har præsidenten det overordnede ansvar for at overvåge og følge op på sagerne, efter at de er blevet fordelt til dommerne. I de individuelle sager er der tale om et kollektivt ansvar, der påhviler præsidenten, afdelingsformanden og den refererende dommer. Ligesom Domstolen har Retten anerkendt behovet for øget overvågning og opfølgning og over tid udviklet relevante værktøjer.

57

Retten har udviklet dataanalyser og rapporter, der anvendes med henblik på at tilskynde til overholdelse af de generelle tidsrammer for nogle af de vigtigste faser i sagsbehandlingen⁴⁰ og reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Ud over IT-værktøjet Suivi des Affaires har Retten siden 2011 anvendt en produktivitetsoversigt og en oversigt over kumulerede forsinkelser, der hver tredje måned sendes til de enkelte dommere. Præsidenten og afdelingsformændene drøfter hvert kvartal detaljerne i disse oversigter for at identificere de procesfaser, hvor der er brug for en yderligere indsats.

58

Foruden disse oversigter er der værktøjer, der bruges til at måle performance - også hver tredje måned. Der er tale om en sagsoversigt med analyser af forlængelser, en liste over sager med betydelige⁴¹ forlængelser og specifikke e-mail-påmindelser til de enkelte dommere med lister over de forlængede sager under deres ansvar. De detaljerede oplysninger for de enkelte dommere har øget gennemsigtigheden og opmærksomheden om dette emne og tilskyndet til en hurtigere sagsbehandling.

59

Det står klart, at Retten i de seneste år har prioriteret en mere aktiv sagsbehandling, og at dette samlet set har givet positive resultater allerede før reformens ikrafttrædelse. F.eks. viser Rettens egen analyse af samtlige verserende sager, at den samlede overskridelse af den vejledende tidsramme for udarbejdelse af foreløbige rapporter er faldet fra 130 000 dage i 2010 til 15 000 dage ved udgangen af 2016, dvs. reduceret med næsten 90 %⁴².

60

Det gælder for både Domstolen og Retten, at den fortsatte udvikling af IT-systemer såsom Business Intelligence (tidligere Business Object) og ARGOS, der skal indføres i 2017, har som sigte at give mere detaljerede oplysninger ved hjælp af et personaliseret dashboard, som viser alle de opgaver og faser, der skal varetages af dommerne, generaladvokaterne og referendarerne. Denne udvikling bør muliggøre en nøjere overvågning af potentielle forlængelser af sagsbehandlingen, men i forbindelse med vores undersøgelse kunne vi ikke vurdere dens sandsynlige effekt. I mellemtiden har en række af de interviewede dommere udviklet deres egne ad hoc-systemer (ofte Excelregneark), som de bruger til at overvåge fremskridtene i deres sager.

Fra retsstatistikker til individuelt tilpassede tidsrammer og resultatindikatorer

61

EU-Domstolen redegør for sin performance ved hjælp af retsstatistikker, navnlig over antallet af indbragte sager, antallet af sager afsluttet i løbet af året og antallet af verserende sager ved årets udgang, samt over den gennemsnitlige varighed af de retsforhandlinger, der blev afsluttet i løbet af året. Internt bruger institutionen til informationsformål en mere detaljeret oversigt over antallet af sager og mere analytiske varighedsgennemsnit.

62

Tallene for den gennemsnitlige varighed giver et overblik over den samlede retslige aktivitet, men omfatter sager med forskellige grader af kompleksitet. De kan derfor kun give et delvist billede af EU-Domstolens performance med hensyn til sagsbehandlingstider.

Udviklingen i måling af retslige resultater

63

EU-Domstolen måler primært sin produktivitet ved at vurdere udviklingen i antallet af afsluttede sager og ved, navnlig i Domstolen, at sammenligne den gennemsnitlige varighed af de afsluttede sager med de vejledende standardtidsrammer, der er fastsat for de forskellige procesfaser. EU-Domstolen baserer således en stor del af sin performancemåling på outputindikatorer uden hensyn til de anvendte ressourcer (input).

64

Med denne forvaltningsmetode vurderes institutionens performance under ét. EU-Domstolen overvåger ikke sagsbehandlingen ved hjælp af standarder, hvor sagsvarigheden er tilpasset efter kompleksitet og type. Uden oplysninger om sagernes kompleksitet kan det ikke nødvendigvis konkluderes, at en stigning i antallet af afsluttede sager og/eller et fald i deres gennemsnitlige varighed vidner om højere produktivitet.

65

I vores undersøgelse tog vi hensyn til udviklingen i måling af retslige resultater i bred forstand. I den forbindelse identificerede vi arbejdet i CEPEJ⁴³, der er oprettet af Europarådet, som særlig relevant.

66

Vi undersøgte CEPEJ’s gennemførelsesvejledning vedrørende tidsrammer⁴⁴ for retssager. Fastsættelsen af sådanne tidsrammer er et grundlæggende skridt på vejen til at måle og sammenligne performance i sagsbehandlingen og begrebsmæssigt definere ophobningen af sager som det antal eller den procentdel verserende sager, der ikke afsluttes inden for den planlagte tidsramme.

67

Ifølge vejledningen skal der fastsættes tidsrammer for de forskellige kategorier af sager og tages hensyn til sagernes kompleksitet. F.eks. kan man måle performance ved at bestemme, at 90-95 % af sagerne skal afsluttes inden for en tidsramme på 12-36 måneder, afhængigt af type og kompleksitet.

68

Vi analyserede også CEPEJ’s vigtigste retningslinjer for tidsstyring⁴⁵ med henblik på at identificere bedste praksis, der også kan anvendes i forbindelse med EU-Domstolens sager. Vi konstaterede navnlig, at CEPEJ’s tjekliste for tidsstyring, “Time management check-list”, kunne være et godt værktøj til at vurdere, i hvilket omfang EU-Domstolen råder over de nødvendige oplysninger og analyserer retssagernes relevante aspekter. Tjeklisten er baseret på seks tidsstyringsindikatorer. Tjeklistens konkrete punkter vedrørende disse indikatorer vises i bilag III. Vores vurdering af, i hvilket omfang EU-Domstolens disponible oplysninger og efterfølgende analyser opfylder kravene i de relevante CEPEJ-retningslinjer vedrørende disse indikatorer, vises i figur 9. Vores vurdering bygger på en undersøgelse af EU-Domstolens sagsbehandlingssystemer og på en analyse af stikprøven på 60 afsluttede sager (jf. punkt 36-60). Der er allerede sket betydelige fremskridt på de fleste af de områder, der er omfattet af CEPEJ’s seks tidsstyringsindikatorer, men vores undersøgelse viste, at det stadig er muligt at forbedre målingen af retslige resultater.

69

CEPEJ fremhæver behovet for at fastsætte standarder for sagsbehandlingstider og bemærker, at hvis afvigelser fra standarder og mål vedrørende tidsrammer for sagsbehandlingen konstateres eller forudses, bør der straks træffes foranstaltninger til at modvirke årsagerne til sådanne afvigelser⁴⁶. Analysen af spørgeskemabesvarelserne vedrørende vores stikprøve af sager viste, at afvigelser fra de vejledende tidsrammer f.eks. kan skyldes antallet og kompleksiteten af de sager, der henvises til en dommer, årsager med relation til udløbet af dommernes embedsperiode og situationer, hvor bestemte referendarer ikke er til rådighed (jf. punkt 48 og 49).

Analyse af sagernes kompleksitet: En mulig metode til at understøtte sagsbehandlingen

70

Ifølge EU-Domstolens spørgeskemabesvarelser vedrørende vores stikprøve af sager er kompleksitet en vigtig faktor med indvirkning på sagsbehandlingens samlede varighed (jf. punkt 47 og 48). Efter vores mening er det muligt ved hjælp af eksisterende data at udvikle analysen af sagernes kompleksitet yderligere med henblik på at forbedre sagsbehandlingen i EU-Domstolen. For at undersøge dette potentiale foretog vi en analyse med henblik på at fastslå, om der er en korrelation⁴⁷ mellem faktorer⁴⁸, som indikerer kompleksitet, og den samlede varighed af de sager, der blev afsluttet i 2014 og 2015.

71

Resultatet af vores analyse, som vises i bilag IV, angiver en forholdsvis stærk positiv korrelation⁴⁹ mellem disse kompleksitetsfaktorer og sagernes varighed. Hver af de anvendte faktorer kan betragtes som relevant for sagernes samlede varighed. Dette resultat viser, at man ved en nærmere analyse af historiske sagsdata kunne generere sagsbehandlingsoplysninger, som er mere detaljerede end de aktuelt foreliggende, og at man dermed kunne identificere sager, hvis varighed var betydelig længere eller kortere, end deres karakteristika tilsiger. Disse oplysninger kunne man så bruge til f.eks. at identificere tilbagevendende problemer, der har ført til lange sagsbehandlingstider, såvel som bedste praksis, der har ført til afslutning af sager inden for kortere tidsrammer. Dette kunne potentielt understøtte beslutningstagningen gennem sagernes livscyklus og bidrage til at forbedre den samlede sagsbehandlings produktivitet.

72

Den præsenterede analyse er et første forsøg på at udnytte de eksisterende data. Den kan naturligvis forfines yderligere på grundlag af EU-Domstolens erfaringer, bl.a. ved inddragelse af flere faktorer og justering af faktorernes vægtning.

Støtte til sagsbehandlingen

73

Støttetjenesternes opgave er at bidrage til en produktiv gennemførelse af de vigtigste faser i sagsbehandlingen. Vi undersøgte en række aspekter ved oversættelsesarbejdet (jf. punkt 74-79) og IT-systemerne (jf. punkt 80-85).

Oversættelse

74

Oversættelse af dokumenter spiller en afgørende rolle for EU-Domstolens retslige aktivitet, fordi EU-Domstolen er forpligtet til at behandle sager og offentliggøre et stort antal retsafgørelser på alle de officielle EU-sprog. På en række vigtige tidspunkter kan leveringen af oversættelser⁵⁰ indvirke direkte på varigheden af en sags livscyklus. I sagerne i vores stikprøve (jf. punkt 36-40 og 46-50) var denne effekt beskeden i forhold til den samlede tidsplan.

75

I perioden 2014-2016 fik EU-Domstolen oversat i alt 1,1 million sider hvert år. Mellem 26 % og 36 % af oversættelserne blev lavet af eksterne jurist-lingvister, og de årlige udgifter til disse lå på mellem 9 og 12 millioner euro.

Fastsættelse af frister

76

EU-Domstolen har forskellige metoder til fastsættelse af frister for oversættelse af sagsdokumenter. For de fleste oversættelser fastsættes der individuelt tilpassede frister⁵¹. Men der fastsættes også faste frister uden hensyntagen til sagernes karakteristika⁵². I disse tilfælde afspejler fristerne ikke jurist-lingvisternes gennemsnitlige daglige oversættelseskapacitet. Kombinationen af individuelt tilpassede frister og faste frister giver en vis fleksibilitet med hensyn til at håndtere arbejdsbyrden i GD TRAD.

Central og lokal planlægning

77

Fristerne aftales mellem den rekvirerende tjenestegren⁵³ og det centrale planlægningskontor. Der anvendes styringsværktøjer til at planlægge arbejdet på ugebasis og til at overvåge, om oversættelserne leveres inden for fristerne. Det registreres imidlertid ikke, hvor meget tid jurist-lingvisterne faktisk bruger på de konkrete dokumenter. Hvis man havde sådanne oplysninger, kunne man identificere områder, hvor det var muligt at forbedre produktiviteten eller indføre bedste praksis.

Overholdelse af frister for oversættelse af dokumenter

78

Vi noterede os, at oversættelsesfristerne stort set blev overholdt i 2014 og 2015. Datoen for levering af oversættelsen af de sidste processkrifter i den skriftlige forhandling er vigtig, fordi den danner grundlag for den vejledende frist for udarbejdelsen af dommerens foreløbige rapport. Vi konstaterede, at oversættelserne i et betydeligt antal sager (29 % i Domstolen og 57 % i Retten) blev leveret før den interne frist, i gennemsnit henholdsvis 5,5 og 9 dage før.

Sammenligning med andre EU-institutioners performance

79

EU-Domstolen deltager i det interinstitutionelle udvalg Executive Committee for Translation (ECT), hvis formål er at fremme bedste praksis. EU-Domstolen har gjort fremskridt med hensyn til at opstille resultatindikatorer (kaldet KIAPI) for på sigt at måle oversættelsesaktiviteten⁵⁴ ved hjælp af en metode, der kunne muliggøre sammenligninger med andre EU-institutioner⁵⁵.

IT-systemer

80

Anvendelsen af elektroniske støttesystemer bør bl.a. forbedre retsplejen og lette brugernes adgang til domstolene med henblik på at fremskynde retsforhandlingerne og dermed forkorte sagsbehandlingstiden⁵⁶.

Kompleksitet og manglende integration

81

Der anvendes 95 særskilte IT-applikationer i forbindelse med EU-Domstolens retslige og administrative aktivitet. Ifølge EU-Domstolen skyldes det store antal applikationer, at institutionen har to instanser, og at de indbyrdes afhængige processer er komplekse. Endvidere er EU-Domstolen fortsat med at anvende den centrale database Litige, som blev oprettet i 1995, samtidig med at den udvikler individuelle applikationer til dækning af specifikke behov. Den altoverskyggende prioritet har været at sikre kontinuitet i sagsbehandlingen.

Grænseflader til andre applikationer

82

På grund af den manglende integration mellem Litige og de andre applikationer, der anvendes til sagsbehandling, er det somme tider nødvendigt at indlæse data manuelt og flere gange, hvilket er uproduktivt og skaber risiko for generering af fejlagtige data.

Forbedringer i IT-strukturen for sagsbehandling

83

I sin flerårige strategiske plan for perioden 2016-2020⁵⁷ anfører Direktoratet for Informationsteknologi (DIT), at IT-udvikling kan bidrage væsentligt til at øge effektiviteten ved at reducere forsinkelserne og ressourcebehovet.

84

EU-Domstolen har gjort flere forsøg på at forbedre de eksisterende IT-systemer til sagsbehandling. F.eks. lancerede Retten i 2000 et ambitiøst projekt vedrørende et integreret IT-system til sagsbehandling kaldet Pro-Curia, som skulle erstatte Litige og have forenklede og standardiserede funktioner. Som følge af implementeringsvanskeligheder blev udviklingen af dette system standset.

85

EU-Domstolen beholdt derfor Litige og bestemte sig for at implementere to andre projekter, som byggede på det - programmet Enterprise Content Management (ECM) og en moderniseret udgave af selve Litige - med henblik på at forbedre IT-støtten til sagsbehandlingen. Disse projekter var under gennemførelse, da vores undersøgelse fandt sted.

Sprogordningen

86

Sprogordningen har en direkte effekt på EU-Domstolens retslige aktivitet. Det forhold, at fransk er det eneste voteringssprog og i praksis institutionens arbejdssprog (undtagen i forbindelse med generaladvokaternes forslag til afgørelse⁵⁸), kræver, at alle processkrifter oversættes til fransk fra de officielle EU-sprog, de blev indleveret på, undtagen bilag til indlæg, der kun oversættes efter anmodning.

87

Vi noterede os, at en stor del af sagerne for EU-Domstolen i perioden 2014-2016, især for Retten, havde engelsk (28 %) eller tysk (20 %) som processprog, mens kun 13 % havde fransk. Vi anerkender, at sprogordningen er et komplekst og følsomt emne forbundet med potentielle konsekvenser, men på baggrund af det nævnte forhold kunne man overveje at anvende andre sprog end fransk som voteringssprog i EU-Domstolen, især i Retten. En af konsekvenserne ville være, at interne notater, foreløbige rapporter, domme og kendelser kunne udarbejdes direkte på disse sprog. Endvidere ville man kunne undlade at oversætte en del af de processkrifter, der indleveres på disse sprog, til fransk.

88

Enhver ændring af sprogordningen skal dog afvejes mod de fordele, der er forbundet med fortsat at bruge fransk som fælles voteringssprog. Ifølge EU-Domstolen er der bl.a. de fordele, at man undgår eventuelle uoverensstemmelser mellem de juridiske begreber, der anvendes på de forskellige voteringssprog, og at man sikrer sammenhæng med tidligere EU-retspraksis.

89

Rettens formand sendte i februar 2016 et notat til Domstolens justitssekretær og bad denne om at udarbejde en konsekvensanalyse vedrørende ændring af voteringssprog. Konsekvensanalysen skulle fastlægge de organisatoriske forhold og indeholde en cost-benefit-analyse baseret på budgetomkostningerne og retsforhandlingernes varighed. På grund af den usikkerhed, der knytter sig til resultatet af Brexit-processen, er denne analyse endnu ikke afsluttet.

Konklusioner

90

EU-Domstolen har i de seneste år truffet betydelige organisatoriske og proceduremæssige foranstaltninger med henblik på at øge produktiviteten i sagsbehandlingen og rapporteringen derom. Navnlig har fastsættelsen af vejledende tidsrammer for gennemførelsen af vigtige faser i sagernes livscyklus og den løbende udvikling af overvågningsværktøjer og -rapporter sat mere fokus på rettidighed. EU-Domstolen offentliggør statistikker og analyser om resultaterne af sin retslige aktivitet. Disse statistikker viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet eller forblevet stabil trods en stigning i antallet af indbragte sager. Det skal også fremhæves, at man har bestræbt sig på at mindske den betydelige ophobning af sager i Retten, og at man ved udgangen af 2016 havde gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at reducere det samlede antal dage, hvormed sager var blevet forlænget i forbindelse med en vigtig fase i retsforhandlingerne (jf. punkt 59). Dette skyldes forbedrede forvaltningstiltag og -initiativer snarere end øgede ressourcer. Reformen af Retten, som bl.a. indebærer en fordobling af antallet af dommere og dommerkabinetter, vil først få effekt senere (jf. punkt 8-10).

91

EU-Domstolens nuværende metode til fastsættelse af vejledende tidsrammer bygger på en forudsætning om, at tidsplanerne overholdes i gennemsnit. Det forventes, at langvarige sager opvejes af sager, der kræver kortere tid. Sagerne overvåges stadig individuelt, og når de vejledende frister ikke overholdes, udsendes der påmindelser for at sikre, at der fastholdes fokus på de pågældende sager (jf. punkt 51 og 52).

92

Vi konstaterede ved vores undersøgelse af den første del af sagsbehandlingen, som kaldes den skriftlige forhandling, at der kun er begrænsede muligheder for at reducere denne fases varighed. Den varetages hovedsagelig af justitskontorerne og omfatter modtagelse af sagen og udarbejdelse af sagsdokumenter. Med hensyn til de sager, vi undersøgte, forklarede justitskontorerne, hvorfor forhandlingen var blevet forlænget, og de angav i de fleste tilfælde de forskellige årsagers betydning for varigheden. Årsagerne var hovedsagelig knyttet til EU-Domstolens procedureregler, som fastsætter faste frister for bestemte situationer, f.eks. vedrørende parternes ret til at svare. EU-Domstolen havde imidlertid gjort en proaktiv indsat for at løse bestemte problemer, f.eks. ved at tilpasse procesreglementernes bestemmelser om fortrolig behandling af sager og ved at implementere E-Curia for at fremskynde proceduren for indlevering af sager (jf. punkt 36-40).

93

Faserne efter den skriftlige forhandling, som varetages af dommerne i forskellige dommerkollegier samt af generaladvokaterne og deres referendarer, udgør normalt den del af sagsbehandlingen, der varer længst. På grund af den begrænsning, der er beskrevet i punkt 12-14, indhentede vi gennem ledelsesudtalelser oplysninger om hovedårsagerne til, at de vejledende tidsrammer ikke altid blev overholdt. Det blev f.eks. anført, at dommernes arbejdsbyrde var stor, at referendarerne ikke altid var til rådighed, og at sagerne var komplekse. Denne analyse gav os en forståelse af, hvilke faktorer der kan påvirke varigheden af denne fase. Der var imidlertid ikke tilstrækkelige oplysninger om, hvor lang tid hver af de identificerede faktorer tegnede sig for. Endvidere var der kun få oplysninger om disponibiliteten og anvendelsen af menneskelige ressourcer i forbindelse med konkrete sager. Vi kunne derfor ikke konkludere, om og i hvilket omfang der var mulighed for at reducere varigheden af de udvalgte sager (jf. punkt 33-35 og 46-50).

94

Vi undersøgte den rolle, som oversættelse spiller i sagsbehandlingen. Vi noterer os, at der også i oversættelsestjenesten arbejdes med en kombination af faste tidsrammer og individuelt tilpassede frister. Vores analyse af de udvalgte sager giver ikke grundlag for at konkludere, at oversættelsesarbejdet i væsentlig grad forlængede deres samlede varighed, idet et stort antal oversættelser blev leveret inden for fristerne. Endvidere er EU-Domstolen ved at implementere nøgleresultatindikatorer, der bør muliggøre sammenligninger med andre EU-institutioner (jf. punkt 74-79).

95

IT-systemerne i EU-Domstolen er komplekse og bygger på en aldrende central database, som i tidens løb er blevet udbygget med et stort antal undersystemer. EU-Domstolen har endnu ikke udviklet et fuldt integreret IT-system til at understøtte sagsbehandlingen. Vi konkluderer, at det langsigtede mål om at udvikle en mere integreret tilgang bør give produktivitetsgevinster, begrænse behovet for dobbeltarbejde, minimere behovet for manuel dataindlæsning og reducere behovet for at anvende et stort antal applikationer (jf. punkt 80-85).

96

Der er både fordele og ulemper ved den nuværende ordning, hvor fransk er EU-Domstolens voteringssprog og i praksis dens arbejdssprog. EU-Domstolen har overvejet at foretage en cost-benefit-analyse vedrørende anvendelsen af andre sprog end fransk som voteringssprog i Retten. En sådan analyse kunne bidrage til en vurdering af situationen og danne grundlag for fremtidige beslutninger (jf. punkt 86-89).

97

Samlet set konkluderer vi, at EU-Domstolen kan forbedre sin performance yderligere ved at gå over til en mere aktiv og individuel sagsbehandling. EU-Domstolens nuværende tilgang til performancemåling er ikke baseret på individuelt tilpassede tidsrammer fastsat under hensyntagen til sagernes kompleksitet, arbejdsbyrden, de nødvendige ressourcer og det disponible personale. For nærværende fungerer de vejledende tidsrammer for bestemte typer sager kun som overordnede forvaltningsmål, der skal overholdes i gennemsnit (jf. punkt 91). Denne tilgang har uden tvivl medført forbedringer, men den tid, det i gennemsnit tager at afslutte bestemte typer sager eller procedurer, har ingen sammenhæng med, hvad der er en rimelig sagsbehandlingstid i de individuelle sager.

Glossar

Afdeling: Et dommerkollegium med et variabelt antal dommere, der sammen voterer om en individuel sag.

Afdelingsmøde: Hver af Rettens afdelinger mødes regelmæssigt, primært for at drøfte foreløbige rapporter fra den refererende dommer.

Almindeligt møde: Det almindelige møde er et ugentligt møde, hvor Domstolens præsident, dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren deltager. På dette møde besluttes det, hvordan dommerkollegierne skal sammensættes i de individuelle sager, og om et forslag til afgørelse fra generaladvokaten er påkrævet.

Anmodning om intervention: En intervention er, når en institution eller en fysisk eller juridisk person indtræder i en sag indbragt af tredjemand.

Annullationssøgsmål: Et søgsmål, hvor sagsøgeren nedlægger påstand om annullation af en retsakt, der er udstedt af en af Unionens institutioner, organer eller agenturer.

Appelsag: Domme og kendelser afsagt af Retten kan appelleres til Domstolen for så vidt angår retsspørgsmål.

ARGOS: Et IT-system, som snart skal indføres i Domstolen og Retten, og som skal sikre mere detaljerede sagsoplysninger ved hjælp af et personaliseret dashboard for dommerne og generaladvokaterne samt deres kabinetter.

Behandlende dommer (Assessing Judge): En af dommerne i en afdeling, men ikke den refererende dommer.

Business Object og Business Intelligence: Disse IT-systemer bruges i Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) til rapporteringsformål og til udarbejdelse af retsstatistikker.

Cellule des lecteurs d’arrêts - domslæserne: En gruppe af jurister under henholdsvis Domstolens præsident og Rettens præsident, som kontrollerer formel harmonisering og sammenhæng i udkast til domme og - i nogle tilfælde - kendelser.

Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ): Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ) arbejder for at forbedre retsvæsenets effektivitet og funktionsmåde i medlemsstaterne og for at gennemføre de instrumenter, Europarådet har udviklet.

Den fremskyndede procedure: Denne procedure giver Domstolen mulighed for at træffe hurtig afgørelse i sager af ekstremt hastende karakter ved at forkorte tidsfristerne og give sagerne høj prioritet. Proceduren kan også anvendes i forbindelse med præjudicielle afgørelser.

Den præjudicielle hasteprocedure: Denne procedure gør det muligt for Domstolen inden for et væsentligt afkortet tidsrum at behandle de mest følsomme spørgsmål vedrørende området for frihed, sikkerhed og retfærdighed (f.eks. politisamarbejde og retligt samarbejde i civile sager).

Den Store Afdeling: Domstolen eller Retten kan sættes som stor afdeling (femten dommere), når sagens juridiske problemer, dens betydning eller særlige omstændigheder i øvrigt tilsiger det.

Dom: Domstolen eller Retten træffer afgørelse på grundlag af et domsudkast, som den refererende dommer har udarbejdet. Dommen afsiges i et offentligt retsmøde.

Dommerkollegium: Sammensætningen (antallet af dommere) i den afdeling, der voterer om den individuelle sag.

E-Curia: EU-Domstolens applikation rettet mod advokater og embedsmænd i medlemsstaterne og i EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer. Den gør det muligt at udveksle processkrifter med justitskontorerne ad elektronisk vej.

Foreløbig rapport: Et fortroligt internt dokument udarbejdet af den refererende dommer efter afslutningen af den skriftlige forhandling, som indeholder en analyse af de relevante faktiske spørgsmål og retsspørgsmål, som sagen rejser, og i relevante tilfælde forslag om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse. Det indeholder også forslag om sammensætningen af det dommerkollegium, der skal behandle sagen, og om, hvorvidt der skal afholdes et retsmøde, og hvorvidt generaladvokaten skal anmodes om at fremsætte et forslag til afgørelse.

Forening af sager: Flere sager af samme sagstype, der angår samme genstand og har forbindelse med hinanden, kan til enhver tid forenes med henblik på retsforhandlingernes skriftlige eller mundtlige del eller med henblik på den dom, der afslutter sagsbehandlingen.

Forskning og dokumentation: Forsknings- og Dokumentationsdirektoratet forsyner både Domstolen og Retten med oplysninger om sammenlignende ret og retspraksis.

Førstegeneraladvokat: Førstegeneraladvokaten har det overordnede ansvar for at overvåge generaladvokaternes udarbejdelse af forslag til afgørelse.

Generaladvokat: Domstolen har 11 generaladvokater. De bistår Domstolen og har til opgave at fremsætte forslag til afgørelse, når det er påkrævet. Generaladvokaterne udarbejder deres forslag til afgørelse på det sprog, de ønsker.

Hemmeligholdelse: EU-Domstolens voteringer foretages af dommere. De er og forbliver hemmelige. Der voteres altid på fransk uden tolkning.

Jurist-lingvist: En oversætter i Generaldirektoratet for Oversættelse, der skal være uddannet jurist.

Justitskontor: EU-Domstolens to instanser har hver sit justitskontor. Justitskontoret har ansvaret for modtagelse, forkyndelse og opbevaring af samtlige processkrifter. Domstolens justitssekretær fungerer også som institutionens generalsekretær.

Kendelse: I tilfælde, hvor Domstolen eller Retten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse på grundlag af den skriftlige forhandling, hvor sagen åbenbart skal afvises eller er åbenbart ugrundet, hvor der ikke er anledning til at træffe afgørelse, eller hvor parterne hæver sagen, kan sagen afsluttes med en kendelse.

Ledelsesudtalelser: Skriftlige udtalelser, som ledelsen afgiver for at bekræfte visse forhold. De indeholder oplysninger, men giver ikke i sig selv tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for de forhold, de vedrører.

Litige: Litige er EU-Domstolens centrale database med oplysninger om de individuelle sager.

Procesreglement: Domstolen og Retten har hver sit offentliggjorte procesreglement for sagsbehandlingen i retsforhandlingernes forskellige faser.

Processkrift: Processkrifterne er alle de dokumenter, der udveksles mellem parterne og Justitskontoret under sagsbehandlingen (indlæg, bilag, korrespondance osv.).

Pro-Curia: Et projekt vedrørende et integreret IT-system til sagsbehandling i Retten, der blev standset som følge af implementeringsvanskeligheder.

Præjudicielle forelæggelser: For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU-retten og for at undgå forskelle i fortolkningen heraf kan - og i visse tilfælde skal - de nationale domstole henvende sig til Domstolen og anmode den om at afklare spørgsmål vedrørende fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten.

Referendar: Referendarer arbejder under ledelse af EU-Domstolens dommere og generaladvokater. De bistår medlemmerne ved udarbejdelse af retsmøderapporter, foreløbige rapporter, kendelser og/eller forslag til afgørelse samt præmisserne herfor, og de yder desuden bistand under retsmødet.

Refererende dommer: Den refererende dommer er den dommer, som præsidenten henviser en sag til. Hans/hendes hovedopgave er at fremlægge en foreløbig rapport - i Domstolen på det almindelige møde, i Retten på det relevante afdelingsmøde - som indeholder en analyse af sagens juridiske spørgsmål og de foreslåede procesfaser. Han/hun udarbejder også domsudkastet.

Retsferier: EU-Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende, men den fastsætter retsferier, dvs. perioder, hvor retsmøder og voteringer normalt ikke finder sted. Domstolens og Rettens tjenestegrene fungerer imidlertid normalt i disse perioder, hvor retsmøder og voteringer undtagelsesvis kan finde sted.

Retsmøde (mundtlig forhandling): Den mundtlige forhandling består i, at Domstolen eller Retten påhører de befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne og kan eventuelt også omfatte afhøring af vidner og sagkyndige.

Retsmøderapport: Dette dokument, som udarbejdes af den refererende dommer i Retten, er en kortfattet fremstilling af de påståede forhold samt parternes og eventuelle intervenienters indlæg. Rapporten skal sendes til parterne og stilles til rådighed for offentligheden før retsmødet.

Skriftlig forhandling: Den skriftlige forhandling håndteres af justitskontorerne. Den følger efter modtagelsen af sagen og omfatter udarbejdelse og oversættelse af sagsdokumenter.

(Skriftlige) indlæg: Dokumenter, hvori parterne fremlægger deres argumenter for Domstolen eller Retten (stævning/svarskrift og eventuelt replik/duplik). De skal oversættes til fransk.

Suivi des Affaires: Suivi des Affaires er et elektronisk værktøj i EU-Domstolen, som gør det muligt at følge udviklingen i verserende sager.

Traktatbrudssøgsmål: Et søgsmål, der giver Domstolen mulighed for at kontrollere, om en medlemsstat overholder de forpligtelser, der påhviler den i medfør af EU-retten.

Turnusordning: I Retten fordeler præsidenten sagerne mellem de ni afdelinger efter tur i henhold til fire særskilte turnusordninger.

Udsættelse af en sag: Behandlingen af en sag kan udsættes, hvis der for Domstolen og Retten er indbragt sager, som har samme genstand, som rejser de samme spørgsmål, eller hvori gyldigheden af den samme retsakt anfægtes. En sag kan også udsættes i andre særlige tilfælde, som er beskrevet i procesreglementet.

Votering og domsafsigelse: Dommerne voterer på grundlag af et domsudkast, som den refererende dommer har udarbejdet. Enhver af dommerne i det pågældende dommerkollegium kan foreslå ændringer. Der træffes afgørelse med stemmeflertal, og der kan ikke afgives dissens. Dommen underskrives af alle de dommere, der har deltaget i voteringen, og dommen afsiges og domskonklusionen læses op i et offentligt retsmøde.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne performancevurdering blev udført af Revisionsafdeling V - der ledes af Lazaros S. Lazarou, medlem af Revisionsretten - hvis fokus er finansiering og administration af Unionen. Arbejdet blev ledet af Kevin Cardiff, medlem af Revisionsretten, med støtte fra Gabriele Cipriani, ledende rådgiver, Michael Bain, ledende administrator, Alberto Gasperoni, opgaveansvarlig og ledende administrator, Christophe Lesauvage, ledende administrator (juridiske anliggender), João Nuno Coelho dos Santos, ledende revisor, Diana Voinea, revisor, og juristerne Birgit Schaefer, Ide Ni Riagain, Georgios-Marios Prantzos og Marine Mina.

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
E-mail: eca-info@eca.europa.eu
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2017

PDF	ISBN 978-92-872-8141-8	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/910238	QJ-AB-17-014-DA-N
HTML	ISBN 978-92-872-8102-9	ISSN 1977-5636	doi:10.2865/626461	QJ-AB-17-014-DA-Q

© Den Europæiske Union, 2017

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

 

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt

Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: http://europa.eu/contact

Pr. telefon eller e-mail

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: http://europa.eu/contact

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: http://europa.eu

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: http://op.europa.eu/eubookshop.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se http://europa.eu/contact).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da/data) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.