2021 2021: Revisionen af EU's agenturer - kort fortalt

Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2021 om EU's agenturer

Denne publikation foreligger på 24 sprog og i følgende format:
PDF
PDF 2021: Revisionen af EU's agenturer - kort fortalt

Resumé

I Den Europæiske Revisionsret er den eksterne revisor af EU's finanser1. I denne egenskab fungerer vi som den uafhængige beskytter af EU-borgernes finansielle interesser ved at bidrage til at forbedre EU's økonomiske forvaltning2.

II Dette dokument præsenterer resultaterne af vores revision af EU's agenturer og andre organer (under ét betegnet "agenturerne") for regnskabsåret 2021 samt yderligere agenturrelaterede revisionsresultater, herunder det arbejde med et horisontalt emne vedrørende risikoen for interessekonflikter, som vi udførte vedrørende samme år.

III Vores revision af agenturerne vedrørende det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, viste samlet set positive resultater på linje med dem, vi har rapporteret i de foregående år. I vores revisionserklæringer vedrørende de enkelte agenturer har vi:

  • for samtlige agenturer afgivet erklæringer uden forbehold (blanke erklæringer) om regnskabernes rigtighed
  • for samtlige agenturer afgivet erklæringer uden forbehold (blanke erklæringer) om lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for regnskaberne
  • for samtlige agenturer afgivet erklæringer uden forbehold (blanke erklæringer) om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne, undtagen for eu-LISA, som vi har givet en afkræftende erklæring.

IV Ikke desto mindre udpeger vi områder med behov for forbedringer hos de fleste agenturer i punkterne med supplerende oplysninger og punkterne om andre forhold samt i de bemærkninger, der ikke rejser tvivl om erklæringerne. Vi fremsætter i alt 77 bemærkninger til 33 agenturer vedrørende områder, hvor der er behov for yderligere forbedringer, såsom offentlige udbud, budgetforvaltning, ansættelse og forvaltnings- og kontrolsystemer.

V Vi foreslår også følgende foranstaltninger, der skal træffes, med henblik på at adressere disse muligheder for forbedring:

  • De berørte agenturer bør forbedre deres offentlige udbud yderligere og sørge for fuld overholdelse af de gældende regler for at sikre, at de opnår mest mulig valuta for pengene. Ved gennemførelsen af rammeaftaler bør agenturerne navnlig kun anvende specifikke kontrakter til at indkøbe varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den relevante rammeaftale.
  • For at rette op på uforholdsmæssigt store fremførsler bør de berørte agenturer yderligere forbedre deres budgetplanlægning og deres gennemførelsescyklusser.
  • Netværket af EU-agenturer bør henvende sig til Kommissionen og EU-lovgiverne og foreslå ændringer af den lovgivningsmæssige ramme, så der kan fastsættes et minimumssæt af regler for medlemmerne af EU-agenturernes bestyrelser vedrørende interessekonflikter og svingdørssituationer.
  • Agenturerne bør styrke deres interne procedurer og kontroller vedrørende potentielle svingdørssituationer for at sikre fuld overholdelse af de gældende regler.
  • Agenturerne bør indføre interne regler for deres bestyrelsesmedlemmer om interessekonflikter i almindelighed og svingdørssituationer i særdeleshed.
  • Agenturerne bør aktivt overvåge deres ledende medarbejderes erhvervsaktiviteter (herunder de ledende medarbejdere, der har forladt agenturet inden for de seneste to år), så de kan opdage ikkeanmeldte svingdørssituationer og sikre overholdelse af tidligere pålagte restriktioner.

Hvad vi reviderede

01 EU-agenturerne er særskilte juridiske enheder, der er oprettet ved en afledt retsakt med henblik på at udføre specifikke tekniske, videnskabelige eller forvaltningsmæssige opgaver, som hjælper EU-institutionerne med at udarbejde og gennemføre politikker. De er beliggende i forskellige medlemsstater og har stor indflydelse på områder, der har afgørende betydning for EU-borgernes hverdag, f.eks. sundhed, sikkerhed, frihed og retfærdighed.

02 Der er tre typer EU-agenturer: decentrale agenturer, Kommissionens forvaltningsorganer og andre organer. Forskellene mellem dem er beskrevet nedenfor.

03 Antallet af agenturer er steget i årenes løb. Vores beretning for 2021 dækker 44 agenturer som vist i figur 1, hvilket er tre mere end vores beretning for 2020. De tre nye agenturer er:

  • Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), som påbegyndte sit arbejde den 17. oktober 2019 og har været finansielt uafhængig siden den 26. maj 2021
  • Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), som påbegyndte sit arbejde den 1. juni 2021 og har været finansielt uafhængig siden den 24. juni 2021
  • Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HADEA), der blev oprettet den 16. februar 2021.

Figur 1 - Tidslinje for agenturerne

NB: Det år, der er angivet i figuren, er det år, hvor agenturets (eller dets forgængers) oprettelsesakt trådte i kraft.

Kilde: Revisionsretten.

04 Alle forvaltningsorganer er beliggende i Bruxelles. De decentrale agenturer og de andre organer er beliggende overalt i EU i forskellige medlemsstater, jf. figur 2. Afgørelserne om deres beliggenhed vedtages af Rådet eller af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab.

Figur 2 - Agenturernes beliggenhed i medlemsstaterne

Kilde: Revisionsretten.

De decentrale agenturer adresserer specifikke politikbehov

05 De 33 decentrale agenturer3 spiller en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker, særlig når der er tale om tekniske, videnskabelige, operationelle eller reguleringsmæssige opgaver. Deres rolle er at adressere specifikke politikbehov og styrke det europæiske samarbejde ved at samle teknisk og faglig ekspertise fra EU og medlemsstaterne. De er oprettet til at fungere i en ubestemt periode ved forordninger vedtaget af Rådet eller af Europa-Parlamentet og Rådet.

Europa-Kommissionens forvaltningsorganer gennemfører EU-programmer

06 Kommissionens syv forvaltningsorganer4 udfører forvaltningsopgaver og operationelle opgaver i forbindelse med EU-programmer, f.eks. ved at støtte aktørers gennemførelse af den europæiske grønne pagt (CINEA) og forvalte bestemte Horisont Europa-projekter (REA). De er oprettet til at fungere i en bestemt periode (i øjeblikket indtil den 31. december 2028).

De andre organer har specifikke mandater

07 De fire andre organer er EIT, EPPO, ESA og SRB. EIT er et uafhængigt decentralt EU-organ, der samler videnskabelige og erhvervsmæssige ressourcer samt uddannelsesressourcer med det formål at styrke EU's innovationskapacitet gennem tilskudsfinansiering. EPPO er et uafhængigt EU-organ, som efterforsker og retsforfølger lovovertrædelser, der skader EU-budgettet. ESA har til opgave at sikre en regelmæssig og ligelig forsyning af nukleart brændsel til brugere i EU i overensstemmelse med Euratomtraktaten. SRB er den fælles afviklingsmekanismes centrale myndighed i den europæiske bankunion. Dens opgave er at sikre en velordnet afvikling af nødlidende eller forventeligt nødlidende banker med mindst mulig indvirkning på realøkonomien og de offentlige finanser i EU's medlemsstater. Ud over vores årsberetning om EU's agenturer udarbejder vi hvert år en beretning om SRB's eventualforpligtelser5.

Agenturerne finansieres fra forskellige kilder og under forskellige FFR-udgiftsområder

08 Det samlede 2021-budget for alle agenturerne (undtagen SRB) beløb sig til 4,1 milliard euro (2020: 3,7 milliarder euro). Det svarer til 2,5 % af EU's almindelige budget for 2021 (2020: 2,3 %), jf. figur 3.

09 SRB's budget for 2021 var på 9,7 milliarder euro (2020: 8,1 milliard euro). Det består af bidrag fra banker til etablering af Den Fælles Afviklingsfond (9,6 milliarder euro) og til finansiering af SRB's administrationsudgifter (119 millioner euro).

10 Budgetterne for de decentrale agenturer og de andre organer dækker deres personale-, administrations- og aktionsudgifter. Forvaltningsorganerne gennemfører programmer finansieret over Kommissionens budget. Deres egne budgetter, der i 2021 beløb sig til 326 millioner euro (2020: 273 millioner euro), dækker kun deres egne personale- og administrationsudgifter. Det beløb (i betalingsbevillinger), som forvaltningsorganerne i 2021 brugte til gennemførelse af programmer på vegne af Kommissionen, udgjorde 13,1 milliard euro (2020: 14,9 milliarder euro).

Figur 3 - Agenturernes finansieringskilder i 2021

Kilde: Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, det endelige årsregnskab for Den Europæiske Union for 2021 og forvaltningsorganernes årlige aktivitetsrapporter for 2021, tal kompileret af Revisionsretten.

11 De fleste agenturer, herunder alle forvaltningsorganerne, finansieres næsten udelukkende af EU's almindelige budget. De resterende finansieres helt eller delvis af gebyrer og afgifter fra industrien og af direkte bidrag fra lande, der deltager i deres aktiviteter. Figur 4 viser en oversigt over agenturernes budgetter og deres indtægtskilder.

Figur 4 - Agenturernes 2021-budgetter og deres indtægtskilder

* Det fremgår af EUSPA's regnskaber for 2021, at det endelige budget var på 44,1 million euro, og at de faktiske indtægter beløb sig til 1,8 milliarder euro. Denne forskel skyldes, at operationelle aktiviteter, der finansieres ved formålsbestemte indtægter, er anført med et pro memoria i det godkendte budget.

NB: Diverse andre indtægter og budgetreserver er ikke medregnet.

Kilde: Agenturernes endelige årsregnskaber for 2021, tal kompileret af Revisionsretten.

12 Figur 5 præsenterer agenturernes 2021-budgetter. Figuren viser fordelingen på udgiftstyper (afsnit I - personaleudgifter, afsnit II - administrationsudgifter og afsnit III - aktionsudgifter og eventuelle andre afsnit), ikke på aktiviteter. Agenturernes personale- og administrationsudgifter udgør ca. 14 % af de samlede betalingsbevillinger under udgiftsområde 7 "Europæisk offentlig forvaltning" i den flerårige finansielle ramme (FFR). Til sammenligning udgør Europa-Kommissionens 47 %, Europa-Parlamentets 18 %, EU-Udenrigstjenestens 9 % og Rådets 5 %.

Figur 5 - Agenturernes 2021-udgifter fordelt på budgetafsnit

* Det fremgår af EUSPA's regnskaber for 2021, at det endelige budget var på 44,1 million euro, og at de faktiske indtægter beløb sig til 1,8 milliarder euro. Denne forskel skyldes, at operationelle aktiviteter, der finansieres ved formålsbestemte indtægter, er anført med et pro memoria i det godkendte budget.

** Tallet for SRB består af to dele: del I med 119 millioner euro vedrørende SRB's administration og del II med 9 574 millioner euro vedrørende Afviklingsfonden. Reserven er ikke medregnet.

Kilde: Agenturernes endelige årsregnskaber for 2021, tal kompileret af Revisionsretten.

13 Figur 6 viser antallet af ansatte pr. agentur ved udgangen af 2021. Agenturerne havde i alt 14 431 ansatte (2020: 12 881). Dette tal er det faktiske antal stillinger, der var besat af tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte samt udstationerede nationale eksperter den 31. december 2021. Det fremgår af de stillingsfortegnelser, der er godkendt i EU's almindelige budget, at ca. 17 % af alle EU-ansatte arbejder i agenturerne. Til sammenligning arbejder 50 % i Europa-Kommissionen, 14 % i Europa-Parlamentet, 6 % i Rådet og 4 % i EU-Udenrigstjenesten.

Figur 6 - Antal ansatte pr. agentur ved udgangen af 2021

Kilde: Tal kompileret af Revisionsretten.

Alle agenturerne undtagen EUIPO, CPVO og SRB er underlagt de samme budget- og dechargeordninger

14 Det gælder for de fleste decentrale agenturer og andre organer samt for alle Kommissionens forvaltningsorganer, at Europa-Parlamentet og Rådet varetager de årlige budget- og dechargeprocedurer. Tidsforløbet i dechargeproceduren vises i figur 7.

Figur 7 - Dechargeproceduren for de fleste agenturer

Kilde: Revisionsretten.

15 De to fuldt selvfinansierende decentrale agenturer (CPVO og EUIPO) er imidlertid underlagt budget- og dechargeprocedurer, der varetages administrativt af henholdsvis deres administrationsråd eller budgetudvalg og ikke af Europa-Parlamentet eller Rådet6. Tilsvarende varetages SRB's årlige budget- og dechargeprocedure udelukkende af dens bestyrelse.

Netværket af EU-agenturer fremmer samarbejdet mellem agenturerne og kommunikationen med interessenterne

16 Netværket af EU-agenturer (EUAN) er oprettet af agenturerne som en samarbejdsplatform, der skal styrke deres synlighed, identificere mulige effektivitetsgevinster og fremme tiltag med klar EU-merværdi. Det anerkender agenturernes behov for at kommunikere på en mere koordineret måde med deres interessenter og den brede offentlighed om spørgsmål, der giver anledning til fælles bekymring, og udgør et centralt kontaktpunkt for indsamling og formidling af oplysninger blandt alle agenturer. I 2015 godkendte EUAN sin første flerårige strategi, som indeholdt prioriteter til gennemførelse ved hjælp af årlige arbejdsprogrammer med aktiviteter og målsætninger. I 2020 godkendte EUAN sin anden flerårige strategi (2021-2027)7, som integrerer Kommissionens politiske og strategiske retning i to strategiske søjler:

  • EUAN som en rollemodel for administrativ ekspertise
  • EUAN som en veletableret institutionel partner.

17 EUAN ledes af agenturerne på skift ét år ad gangen, og plenarmøderne, der afholdes to gange om året, koordineres af Det Fælles Støttekontor. Revisionsretten samarbejder med EUAN ved at dele gode praksis og give oplysninger om sine revisioner og deres resultater.

18 Kernen i EUAN's arbejde og i begge flerårige strategier er deling af tjenester, viden og ekspertise. Eksempler på samarbejde er deling af tjenester inden for katastrofeberedskab, regnskabsføring, fælles indkøb, covid-19-relaterede spørgsmål og databeskyttelse.

Vores revision

Vores mandat

19 I overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har vi:

  • revideret alle 44 agenturers regnskaber, omfattende årsregnskabet (dvs. balancen, resultatopgørelsen, pengestrømsopgørelsen, opgørelsen over bevægelser på nettoaktiver samt en oversigt over væsentlige regnskabspraksis og andre forklarende noter) og beretningerne om budgetgennemførelsen (der sammenfatter alle budgettransaktionerne og de forklarende noter), for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, og
  • efterprøvet lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for disse regnskaber.

20 På grundlag af resultaterne af vores revision afgiver vi for hvert agentur én revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet eller de andre dechargemyndigheder om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Vi supplerer revisionserklæringerne med væsentlige revisionsbemærkninger, hvor det er relevant.

Vi rapporterer formodet svig til de relevante EU-organer, OLAF og EPPO

21 Vi samarbejder med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om spørgsmål vedrørende formodet svig og anden ulovlig aktivitet, der skader EU's finansielle interesser, og med EPPO om spørgsmål vedrørende formodede lovovertrædelser, der skader EU's finansielle interesser. Vi underretter OLAF eller EPPO om enhver mistanke om svig, som opstår i løbet af vores revisionsarbejde, selv om vores revisioner ikke er specifikt udformet med henblik på at konstatere svig.

Fortsat digitalisering af revisionshandlinger i Revisionsretten

22 Som nævnt i tidligere års beretninger8 har Revisionsretten brugt den årlige revision af EU-agenturerne som en mulighed for at teste potentialet for automatiserede revisionshandlinger. Revisionen af agenturerne omfatter ca. 200 revisionshandlinger på områder såsom betalinger, lønninger, udbud, budget, ansættelser og årsregnskaber. I forbindelse med regnskabsåret 2021 udvidede vi anvendelsen af digitale revisionshandlinger vedrørende lønninger og dataudtræk til alle agenturerne. Vores digitale test af forpligtelsernes og betalingernes lovlighed og formelle rigtighed og årsregnskabernes rigtighed omfattede stadig kun EU-forvaltningsorganerne, da de havde et tilstrækkelig ensartet IT-miljø.

23 Vi agter at undersøge mulighederne for at udvide vores anvendelse af digitale revisionsteknikker til andre områder og til samtlige agenturer. I den forbindelse står vi dog over for alvorlige hindringer, da der, som vist i figur 8, stadig er mangler i brugen af standardiserede IT-værktøjer, navnlig i de decentrale agenturer. Selv om en række agenturer har de samme IT-systemer, har vi desuden konstateret, at der er forskel på, hvordan de bruger nogle af disse værktøjers funktioner. Denne manglende konsekvens er en anden faktor, der begrænser mulighederne for at udvide anvendelsen af digitale revisionshandlinger. I forbindelse med regnskabsåret 2022 lancerer vi et pilotprojekt med henblik på at digitalisere aspekter af revisionen af EU-agenturernes offentlige udbud.

Figur 8 - Der er stadig mangler i brugen af standardiserede IT-værktøjer, navnlig i de decentrale agenturer

Kilde: Revisionsretten, baseret på oplysninger fra agenturerne.

Vores erklæringer

Resultaterne af den årlige revision af agenturerne vedrørende regnskabsåret 2021 er positive

24 Vores revision af agenturernes årsregnskaber for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, gav samlet set positive resultater (jf. figur 9). Vi har imidlertid fremsat bemærkninger om de uregelmæssigheder og svagheder, der påvirker regnskabernes rigtighed og de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne, navnlig i forbindelse med udbud.

Figur 9 - De årlige revisionserklæringer om agenturernes regnskaber, indtægter og betalinger - 2019-2021

Kilde: Revisionsretten.

"Blanke" erklæringer om regnskabernes rigtighed for samtlige agenturer

25 For regnskabsåret 2021 afgiver Revisionsretten revisionserklæringer uden forbehold ("blanke" erklæringer) om regnskaberne for alle 44 agenturer (jf. figur 9).

Punkterne med supplerende oplysninger er vigtige for forståelsen af regnskaberne for EMA, Frontex, SRB og EIGE

Hvad er punkter med supplerende oplysninger?

Punkter med supplerende oplysninger gør læserne opmærksomme på forhold, der præsenteres eller oplyses i regnskaberne, og som er så vigtige, at de er afgørende for læsernes forståelse af regnskaberne eller de underliggende indtægter eller betalinger.

26 Med hensyn til regnskabsåret 2021 har vi indsat punkter med supplerende oplysninger vedrørende fire agenturer: EMA, Frontex, SRB og EIGE.

27 EMA's regnskaber indeholder væsentlige oplysninger om lejekontrakten for EMA's tidligere lokaler i London. Lejekontrakten gælder frem til 2039 og indeholder ikke en udtrædelsesklausul, men lokalerne kan fremlejes med udlejerens samtykke. I juli 2019 indgik EMA en aftale med sin udlejer og har med virkning fra juli 2019 fremlejet sine tidligere lokaler til en underlejer på vilkår, som er i overensstemmelse med hovedlejekontrakten. Fremlejekontrakten gælder indtil udløbet af EMA's lejemål i juni 2039. Eftersom EMA fortsat er part i hovedlejekontrakten, kan det holdes ansvarligt for det samlede resterende beløb, der i henhold til vilkårene i denne kontrakt skal betales, hvis underlejeren ikke opfylder sine forpligtelser. Pr. 31. december 2021 udgjorde den anslåede udestående leje samt de hertil knyttede administrationsgebyrer og forsikringspræmier, som EMA skal betale indtil lejemålets ophør, i alt 383 millioner euro.

28 Frontex finansieres over EU-budgettet og gennem bidrag fra Schengenlandene uden for EU. Frontex' regnskaber indeholder en oplysning om, at bidragene fra Schengenlandene uden for EU ikke var beregnet korrekt. Som følge heraf betalte Schengenlandene uden for EU 2,6 millioner euro mindre, end de burde have gjort, et beløb, som blev kompenseret over EU-budgettet. Da der var et overskud i 2021, havde dette dog ingen indvirkning på driftsindtægterne i resultatopgørelsen for 2021.

29 SRB er udsat for tvister i forbindelse med dens opkrævning af bidrag til Den Fælles Afviklingsfond samt i forbindelse med de opgaver, den udfører i sin egenskab af afviklingsmyndighed. SRB's regnskaber indeholder oplysninger om de administrative klager og retssager vedrørende ex ante-bidrag, som verserer mellem banker eller nationale afviklingsmyndigheder og SRB, samt om andre retssager anlagt mod SRB ved Retten og Den Europæiske Unions Domstol. Deres mulige indvirkning på SRB's årsregnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021 (navnlig på eventualforpligtelser, hensættelser og passiver), er omfattet af en specifik årlig revision som fastsat i artikel 92, stk. 4, i SRM-forordningen.

30 EIGE har i sine regnskaber oplyst en eventualforpligtelse, som realiseres, hvis Litauens højesteret afsiger dom mod EIGE i en verserende sag vedrørende vikaransatte. Den potentielle finansielle virkning anslås til 22 000 euro.

Effekten af den russiske angrebskrig mod Ukraine

31 Vi henleder opmærksomheden på oplysningerne fra tre agenturer (EASO, EUSPA og SRB) om den effekt, som den russiske angrebskrig mod Ukraine har haft på deres aktiviteter. På grund af medlemsstaternes øgede efterspørgsel efter støtte til modtagelse af flygtninge fra Ukraine anmodede EASO om flere menneskelige og finansielle ressourcer. EUSPA's aktiviteter blev påvirket af, at Galileo-satellitter ikke længere kunne opsendes med russiske Soyuz-løfteraketter. SRB vurderer, at krigen øgede risiciene vedrørende den finansielle stabilitet, navnlig kreditrisiciene i forbindelse med bankers eksponering over for modparter i Rusland, Belarus og Ukraine, og at lån til indenlandske firmaer var mest udsat for at blive påvirket af krigen.

"Blanke" erklæringer om lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for alle agenturernes regnskaber

32 For regnskabsåret 2021 afgiver Revisionsretten revisionserklæringer uden forbehold ("blanke" erklæringer) om lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for alle agenturernes regnskaber (jf. figur 9).

Et punkt med supplerende oplysninger bidrager til forståelsen af SRB's indtægter

33 Med hensyn til SRB har vi også indsat et punkt med supplerende oplysninger, fordi der pågår en retstvist vedrørende en del af SRB's indtægter i forbindelse med ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond. Dette er relevant for vores erklæring om SRB's indtægter, fordi SRB afhængigt af tvistens udfald kan blive nødt til at genberegne visse bankers bidrag.

Et punkt om andre forhold adresserer et spørgsmål med særlig betydning for SRB's indtægter

Hvad er punkter om andre forhold?

Punkter om andre forhold præsenterer væsentlige forhold, der ikke præsenteres eller oplyses i regnskaberne, men som ikke desto mindre er relevante for forståelsen af regnskaberne eller de underliggende indtægter eller betalinger.

34 Med hensyn til regnskabsåret 2021 har vi kun indsat et punkt om andre forhold i forbindelse med SRB. SRM-forordningen fastlægger ikke en samlet og konsekvent kontrolramme til sikring af pålideligheden af de oplysninger, bankerne leverer til SRB med henblik på beregning af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond. SRB udfører dog konsekvenskontrol og analytisk kontrol af oplysningerne og foretager et antal efterfølgende kontroller hos bankerne. Endvidere kan SRB ikke frigive detaljer om de risikojusterede bidragsberegninger for hver enkelt bank, eftersom disse er indbyrdes forbundne og omfatter fortrolige oplysninger om andre banker. Dette kan begrænse beregningernes gennemsigtighed. Vi bemærkede, at SRB med henblik på beregningen af bidragene for 2021 og 2022 har forbedret gennemsigtigheden over for bankerne ved at organisere en høringsfase. I forbindelse med høringen gav SRB bankerne data, der gav dem mulighed for at simulere beregningen af ex ante-bidragene for 2021 og 2022.

"Blanke" erklæringer om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, undtagen for eu-LISA

35 For 43 af de 44 agenturer afgiver vi for regnskabsåret 2021 revisionserklæringer uden forbehold ("blanke" erklæringer) om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for årsregnskaberne (jf. figur 9).

36 For eu-LISA afgiver vi en erklæring med forbehold. Af de 28 betalinger, vi reviderede, var seks regelstridige (jf. tekstboks 1). Tre af disse betalinger vedrørte en specifik kontrakt til gennemførelse af en rammeaftale, men denne kontrakt indeholdt ingen nærmere angivelse af de ønskede ydelser (mængder og leveringstidspunkter) og skabte derfor ikke en klar retlig forpligtelse. Uden for vores første stikprøve identificerede vi også andre betalinger vedrørende denne kontrakt, som var regelstridige på samme måde. De tre øvrige regelstridige betalinger i vores første stikprøve vedrørte tre forskellige specifikke kontrakter, som afveg grundlæggende fra de respektive rammeaftaler. I alt er udgifter på 18,11 millioner euro berørt. Dette udgør 6,2 % af de samlede betalingsbevillinger, der var til rådighed i 2021.

Tekstboks 1

Problemer med budgetplanlægning og udbud i eu-LISA

I forbindelse med regnskabsåret 2019 rapporterede vi om risikoen ved at give eu-LISA ressourcer før vedtagelsen af den lovgivning, der fastsætter kravene til de IT-systemer, der skal udvikles. Vi konstaterede under vores revision, at disse risici var blevet til virkelighed: eu-LISA var under tidspres med hensyn til at få indgået forpligtelser og brugt bevillinger, før de bortfaldt, hvilket førte til regelbrud i forbindelse med udbud og kontraktgennemførelse. Regelbruddene omfattede bl.a. manglende angivelse i en specifik kontrakt af de ønskede ydelsers mængde og leveringstidspunkter og ændringer af rammeaftalers omfang, varighed eller værdi ud over den fleksibilitet, som finansforordningen tillader. Vi afgiver derfor en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af eu-LISA's betalinger i 2021. Sidste år afgav vi en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af eu-LISA's betalinger i 2020 på grund af lignende regelbrud i forbindelse med kontraktgennemførelse.

Foranstaltninger, der skal træffes 1

eu-LISA bør forbedre sine udbud og sin kontraktforvaltning, navnlig med henblik på at angive de ønskede ydelser og varer i specifikke kontrakter og holde ændringer af rammeaftalers omfang, varighed og værdi inden for den fleksibilitet, som finansforordningen tillader.

eu-LISA bør også henvende sig til Kommissionen og foreslå ændringer i den flerårige budgetplanlægning, så det først får midler til systemudvikling, når den lovgivning (herunder delegerede forordninger og gennemførelsesforordninger), der fastsætter de tilknyttede krav, er vedtaget, og projektomfanget kan angives tilstrækkeligt detaljeret.

Et punkt med supplerende oplysninger bidrager til forståelsen af Frontex' betalinger

37 Frontex' regnskaber indeholder en oplysning om betalinger på 18,1 million euro, der blev foretaget i 2021 i forbindelse med gennemførelsen af en budgetforpligtelse fra 2020, der blev fremført til 2021, uden at Frontex som krævet i EU's finansforordning havde indgået en retlig forpligtelse inden udgangen af 2020. Vi rapporterede om dette forhold i vores beretning for 20209. De samlede betalinger i 2021 beløb sig til 18 375 458 euro. Frontex afhjalp denne uregelmæssighed ved hjælp af efterfølgende retlige forpligtelser i 2021.

Et punkt om andre forhold adresserer et spørgsmål med særlig betydning for HADEA's betalinger

38 Vi henleder opmærksomheden på, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/17310 gav GD SANTE's generaldirektør myndighed til at fungere som midlertidig direktør for HADEA, indtil det opnåede den operationelle kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Den 19. februar 2021 delegerede GD SANTE's generaldirektør denne myndighed til en anden tjenestemand i GD SANTE og udpegede ham som midlertidig direktør for HADEA. Artikel 26 i HADEA's finansforordning giver mulighed for at delegere budgetbeføjelser. Bestemmelsen kan imidlertid ikke fortolkes således, at myndigheden som midlertidig direktør i sin helhed kan delegeres, da dette ville være i strid med Kommissionens gennemførelsesafgørelse.

Vores bemærkninger udpeger områder, hvor der kan ske forbedringer

39 Vi fremsætter i alt 77 bemærkninger til 33 agenturer vedrørende områder, hvor der er behov for yderligere forbedringer. Dette antal omfatter de to bemærkninger, der danner grundlag for erklæringen med forbehold vedrørende eu-LISA, og bemærkningen i punktet med supplerende oplysninger vedrørende HADEA. Til sammenligning fremsatte vi 60 bemærkninger for regnskabsåret 2020. De fleste af bemærkningerne vedrører mangler i offentlige udbud, i forvaltnings- og kontrolsystemerne og i budgetforvaltningen. Svagheder i forbindelse med offentlige udbud er fortsat den vigtigste kilde til regelstridige betalinger.

40 Figur 10 og figur 11 viser antallet af de forskellige typer bemærkninger, der i beretningen fremsættes til de 33 agenturer.

Figur 10 - Antal bemærkninger pr. agentur

Kilde: Revisionsretten.

Figur 11 - Antal bemærkninger pr. hyppig fejltype

Kilde: Revisionsretten.

Svaghederne i forbindelse med offentlige udbud stiger i antal og er fortsat den største kilde til regelstridige betalinger

41 Formålet med reglerne for offentlige udbud er at sikre fair konkurrence mellem tilbudsgiverne og sikre indkøb af varer og tjenesteydelser til den bedste pris, samtidig med at principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes. Vi reviderede udbud i alle 44 agenturer. Med hensyn til 22 agenturer (ACER, BEREC-kontoret, CdT, Cepol, CPVO, EASO, EBA, EEA, EIGE, EIOPA, Eismea, ELA, EMA, EMSA, ENISA, ESMA, EUIPO, eu-LISA, EU-OSHA, Eurofound, Eurojust og Frontex) rapporterer vi om kontrakter, der var berørt af forskellige mangler i forbindelse med offentlige udbud, herunder at betalinger foretaget i regnskabsåret 2021 vedrørte regelstridige udbud, som vi har rapporteret om i tidligere år. Tekstboks 2 giver et eksempel på en typisk uregelmæssighed i forbindelse med gennemførelsen af offentlige kontrakter.

Tekstboks 2

Eksempel på regelstridig gennemførelse af en rammeaftale

Cepol havde en rammeaftale om rejsebureauydelser, som var gyldig indtil marts 2022. Visse lande uden for EU var ikke omfattet af rammeaftalens anvendelsesområde. Rejseydelser til disse lande var omfattet af andre kontrakter indtil udgangen af 2020. I sommeren 2021 steg sandsynligheden for, at Cepol trods den uforudsigelige rejsesituation kunne blive nødt til at tilrettelægge aktiviteter med fysisk tilstedeværelse i lande uden for EU. Efter at have vurderet situationen og de forskellige muligheder valgte Cepol at anvende den eksisterende rammeaftale til at dække begivenhederne i disse lande, selv om disse begivenheder ikke var omfattet af aftalens anvendelsesområde. Dette er i strid med finansforordningen. Cepol registrerede afgørelsen i sit register over undtagelser. De tilknyttede betalinger, der beløb sig til 76 590 euro i 2021, er regelstridige.

42 Vi noterer os en stigning i antallet af udbudsrelaterede bemærkninger vedrørende de seneste tre regnskabsår (fra 20 i 2019 og 18 i 2020 til 34 i 2021) samt i antallet af berørte agenturer (fra 11 i 2019 og 14 i 2020 til 22 i 2021). Som vist i figur 12 har vi siden regnskabsåret 2019 hvert år fremsat udbudsrelaterede bemærkninger vedrørende to agenturer (Cepol og EMA).

Figur 12 - Vores bemærkninger om svagheder og uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud er blevet hyppigere i løbet af de seneste tre år

Kilde: Revisionsretten.

Foranstaltninger, der skal træffes 2

Fejl i forbindelse med offentlige udbud er fortsat den type fejl, der oftest konstateres under vores revisioner af agenturerne. De berørte agenturer bør forbedre deres offentlige udbud yderligere og sørge for fuld overholdelse af de gældende regler for at sikre, at de opnår mest mulig valuta for pengene.

Ved gennemførelsen af rammeaftaler bør agenturerne navnlig kun anvende specifikke kontrakter til at indkøbe varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den relevante rammeaftale. Agenturerne bør også sikre, at de overholder de betingelser for ændringer af eksisterende kontrakter, der er fastsat i finansforordningen.

Forvaltnings- og kontrolsystemerne er behæftet med svagheder

43 Med hensyn til 16 agenturer (ACER, Cedefop, Cepol, EASA, EBA, EIOPA, Eismea, EIT, ELA, ENISA, EPPO, ESMA, Europol, EUSPA, Frontex og HADEA) rapporterer vi om svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemer, som ikke vedrører udbud eller ansættelser. Vores bemærkninger om disse 16 agenturer omhandler potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser.

44 Figur 11 viser de mest almindelige svagheder, vi konstaterede i den interne kontrol. Tekstboks 3 giver eksempler på sådanne svagheder i forbindelse med risikoen for interessekonflikter.

Tekstboks 3

Ledelsesmæssige problemer og interessekonflikter kan hæmme EU-agenturernes effektivitet

De tre europæiske tilsynsmyndigheder - EBA, EIOPA og ESMA - har til opgave at sikre lige vilkår for tilsynet med finansielle tjenester. Deres oprettelsesforordninger indeholder forskellige bestemmelser, der skal sikre, at medlemmerne af deres tilsynsråd handler "uafhængigt og objektivt udelukkende i Unionens interesse som helhed" og ikke må "søge eller modtage instrukser fra […] regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ"11.

De europæiske tilsynsmyndigheders forretningsorden fastsætter, at et medlem af et tilsynsråd, som har en interessekonflikt i forbindelse med et emne under behandling, ikke må deltage i tilsynsrådets drøftelser eller afstemninger om dette emne. Medlemmet må dog gerne blive siddende på mødet, hvis ingen modsætter sig dette (EBA og EIOPA), eller medmindre flertallet af medlemmerne stemmer for at udelukke vedkommende (ESMA). Dette skaber - i hvert fald tilsyneladende - en risiko for, at tilsynsrådet ikke er uafhængigt.

Vi har i tidligere år i flere særberetninger rapporteret om de ledelsesmæssige problemer, som de europæiske tilsynsmyndigheder er berørt af, og disse problemers skadelige indvirkning på opfyldelsen af deres mål.

I vores særberetning om stresstest af banker12 konstaterede vi, at de nationale myndigheder er stærkt involveret i EBA's ledelsesstruktur, eftersom EBA's tilsynsråd omfatter nationale repræsentanter, hvis udnævnelse ikke skal godkendes af EU-organer. Dette kan skabe spændinger, eftersom medlemmer af tilsynsrådet kan arbejde for at fremme rent nationale interesser i stedet for bredere europæiske interesser.

I vores særberetning om forsikringstilsyn13 bemærkede vi, at produktiviteten og effektiviteten af EIOPA's arbejde ofte afhang af kvaliteten af de nationale myndigheders input og deres vilje til at samarbejde. EIOPA's nuværende ledelsesstruktur gør, at de nationale myndigheder kan påvirke, i hvilket omfang deres eget arbejde vil blive evalueret, og også påvirke konklusionerne af sådanne evalueringer. Tilsynsrådet godkender alle centrale dokumenter, f.eks. EIOPA's tilsynsstrategi. Dette kan bringe EIOPA's uafhængighed i fare og forhindre den i at nå sine mål.

I vores særberetning om bekæmpelse af hvidvask af penge14 konstaterede vi, at EBA's personale foretog grundige undersøgelser af mulige overtrædelser af EU-retten, men vi fandt samtidig skriftlig dokumentation for forsøg på lobbyvirksomhed over for panelmedlemmer i den periode, hvor panelet drøftede en mulig henstilling. Det endte med, at tilsynsrådet forkastede udkastet til henstilling.

I vores særberetning om investeringsfonde15 konstaterede vi, at ESMA står over for udfordringer hvad angår effektiv anvendelse af sine værktøjer. Disse udfordringer omfatter problemer forårsaget af ESMA's egen ledelsesstruktur og af, at den er afhængig af de nationale myndigheders gode vilje og sit eget tilsynsråds villighed. Vi konstaterede, at disse parter foretrak "ikke-invasive" konvergensværktøjer, hvis effektivitet endnu ikke er påvist, og som ofte ikke førte til et effektivt og konsekvent tilsyn. Dette begrænsede ESMA's effektivitet.

I alle tilfældene anbefalede vi Kommissionen at overveje at foreslå ændringer af de europæiske tilsynsmyndigheders ledelsesstruktur, som vil gøre det muligt for dem at udnytte deres beføjelser mere effektivt. I 2019 godkendte EU-lovgiverne imidlertid ikke Kommissionens forslag16 til en revideret ledelsesstruktur.

Svagheder i rekrutteringen er ofte forbundet med evalueringsprocessen

45 Med hensyn til ni agenturer (BEREC-kontoret, Cedefop, EBA, EIGE, EMA, EPPO, EUSPA, Frontex og SRB) rapporterer vi om svagheder vedrørende forskellige aspekter af ansættelsesprocedurerne, herunder evalueringsprocesser og stillingsopslag. Figur 11 viser de mest almindelige svagheder i ansættelsesprocedurer.

Svagheder i budgetforvaltningen resulterer typisk i store fremførsler eller for sene betalinger

46 Med hensyn til ti agenturer (ACER, Cedefop, EACEA, EPPO, ERCEA, EUIPO, eu-LISA, FRA, Frontex og HADEA) rapporterer vi om svagheder i forbindelse med forskellige aspekter af budgetforvaltningen, f.eks. uforholdsmæssigt store fremførsler af bevillinger og høje forekomster af for sene betalinger. Figur 11 viser de mest almindelige svagheder i budgetforvaltningen.

47 Figur 13 viser omfanget af fremførsler for hvert budgetafsnit og for hvert agentur. EU-finansforordningen fastsætter ingen lofter for sådanne fremførsler, og fremførslerne kan i et vist omfang forklares med henvisning til aktionernes flerårige karakter, men uforholdsmæssigt store fremførsler kan indikere forsinkelser i gennemførelsen af arbejdsprogrammer eller udbudsplaner. Alternativt kan de indikere et strukturelt problem, en svag budgetplanlægning eller eventuelt en overtrædelse af budgetprincippet om etårighed. Vi rapporterer om sådanne svagheder vedrørende fire agenturer (ACER, EACEA, eu-LISA og FRA).

Figur 13 - Omfanget af fremførsler for hvert budgetafsnit

Kilde: Agenturernes endelige årsregnskaber for 2021, tal kompileret af Revisionsretten.

Foranstaltninger, der skal træffes 3

For at rette op på uforholdsmæssigt store fremførsler bør de berørte agenturer yderligere forbedre deres budgetplanlægning og deres gennemførelsescyklusser.

Svagheder og god praksis i agenturernes håndtering af potentielle svingdørssituationer

48 I forbindelse med regnskabsåret 2021 supplerede vi vores tilbagevendende revisionsarbejde vedrørende rigtigheden af agenturernes regnskaber og lovligheden og den formelle rigtighed af deres indtægter og betalinger med en analyse af, hvordan de håndterede potentielle svingdørssituationer. Tekstboks 4 forklarer, hvad svingdørssituationer er, og hvordan de hænger sammen med risikoen for interessekonflikter og påvirkning af den politiske beslutningstagning.

Tekstboks 4

Hvad er svingdørssituationer, og hvorfor er de vigtige?

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) definerer "svingdørsfænomenet" på følgende måde: Interessekonflikter kan opstå og udgøre en risiko for påvirkning af den politiske beslutningstagning, når der skiftes mellem stillinger i den offentlige og den private sektor. Når den nye jobfunktion i den private sektor vedrører et område, som er omfattet af fortrolighed, eller som direkte blev forvaltet af den tidligere tjenestemand, kan det såkaldte svingdørsfænomen opfattes som givende vedkommende en urimelig fordel i form af information, relationer eller andre fortrin opnået i forbindelse med den tidligere offentlige jobfunktion. I nogle tilfælde kan tjenestemænd blive fristet til at træffe eller opfattes som havende truffet beslutninger, der ikke er i offentlighedens, men i en tidligere eller fremtidig arbejdsgivers interesse.17

I EU-sammenhæng beskriver Den Europæiske Ombudsmand18 det på denne måde: Når tjenestemænd skifter til den private sektor, beskrives de ofte som værende gået gennem "svingdøren". Dette kan udgøre en risiko for EU-institutionernes integritet, fordi værdifuld intern viden kan bevæge sig over i den private sektor, tidligere tjenestemænd kan udøve lobbyvirksomhed over for deres tidligere kolleger, eller aktuelle tjenestemænd kan påvirkes af udsigten til en eventuel fremtidig ansættelse.

Hvis en tjenestemand påtager sig en lønnet ekstern aktivitet, mens vedkommende arbejder for en EU-institution eller et EU-organ, f.eks. et agentur, kan det indebære de samme risici, som hvis vedkommende blev ansat i et nyt job efter at have forladt EU's offentlige tjeneste.

49 Agenturerne er særligt udsatte for risikoen for svingdørssituationer på grund af deres afhængighed af midlertidigt ansatte, som medfører en høj personaleudskiftning, og på grund af deres ledelsesmodel med bestyrelser, hvis medlemmer ofte sidder i relativt kort tid. For nogle agenturer øges denne risiko yderligere af, at de har betydelige reguleringsmæssige beføjelser (f.eks. EBA, EIOPA og ESMA) eller forbindelser til industrien (f.eks. EASA, ECHA eller EFSA). Vi besluttede at undersøge dette emne på grund af dets betydning ikke kun for EU-agenturernes korrekte funktion, men også for deres omdømme og mere generelt for EU's omdømme som helhed.

50 Vi undersøgte tilfælde i årene 2019-2021, hvor ledende medarbejdere (administrerende direktører, direktører og tjenestemænd i lønklasse AD14-AD16) tiltrådte et job efter at have forladt et agentur eller udførte en lønnet ekstern aktivitet, mens de arbejdede for et agentur. Vi undersøgte også lignende tilfælde vedrørende medlemmer og tidligere medlemmer af agenturernes bestyrelser; i disse tilfælde havde nogle agenturer kun foretaget vurderinger på grundlag af egne interne regler. Vores revision omfattede 40 agenturer. Kun Chafea, som blev lukket i 2021, og tre agenturer, der først blev operationelle eller selvstændige i 2021 (ELA, EPPO og HADEA), blev ikke undersøgt. Tekstboks 5 forklarer de relevante retsstandarder.

Tekstboks 5

EU's retlige ramme for håndtering af svingdørsrisici

Reglerne for håndtering af potentielle svingdørssituationer og den dermed forbundne risiko for interessekonflikter er primært fastsat i EU's personalevedtægt19. Disse regler gælder for tidligere og nuværende ansatte i EU's institutioner og organer, herunder EU-agenturerne. Reglerne fastsætter bl.a. følgende:

  • Ansatte skal underrette deres agentur, hvis de planlægger at tiltræde en stilling inden for to år efter deres udtræden af EU's offentlige tjeneste.
  • Inden et agentur giver eller afslår at give tidligere ansatte tilladelse til at udføre en ekstern aktivitet eller blive ansat i et nyt job, skal det høre Det Paritetiske Samarbejdsudvalg.
  • Hvis et agentur mener, at der er risiko for en interessekonflikt, kan det forbyde den ansatte at acceptere stillingen eller vælge kun at give sin godkendelse på visse betingelser.
  • Agenturerne skal også forbyde tidligere ledende medarbejdere at udøve lobbyvirksomhed over for institutionens personale i de 12 måneder, der følger efter udtrædelsen af tjenesten.
  • Agenturerne skal hvert år offentliggøre en liste over de tilfælde, de har vurderet med hensyn til risikoen for lobbyvirksomhed.

Disse regler gælder dog ikke for agenturernes bestyrelsesmedlemmer, da de ikke betragtes som en del af agenturernes personale. Ikke desto mindre har ni agenturer interne regler på dette område.

Den nuværende retlige ramme mangler klare krav vedrørende overholdelse og overvågning

51 Som nævnt i tekstboks 5 finder personalevedtægten (herunder dens regler vedrørende svingdørssituationer og interessekonflikter mere generelt) pr. definition ikke anvendelse på medlemmerne af agenturernes bestyrelser, da de ikke er en del af agenturernes personale. Reglerne gælder heller ikke medlemmer af agenturernes videnskabelige udvalg, ekspertgrupper og andre lignende organer. Dette efterlader et juridisk tomrum, fordi der ikke er noget fælles retsgrundlag, der for disse kategorier af personer, som arbejder for EU-agenturerne, fastsætter minimumskrav vedrørende risikoen for interessekonflikter og svingdørssituationer. Det er op til hvert enkelt agentur at fastsætte regler.

52 EU's retlige ramme for håndtering af risikoen for svingdørssituationer pålægger kun EU's institutioner og organer (herunder EU-agenturerne) meget begrænsede forpligtelser til at overvåge, at nuværende og tidligere ansatte overholder kravene vedrørende svingdørssituationer. Den angiver ikke, hvordan en sådan overvågning kan finde sted, eller hvilke værktøjer der kan anvendes til dette formål. De fleste agenturer foretager derfor ikke en sådan overvågning, hvilket betyder, at det sandsynligvis ikke vil blive opdaget, hvis svingdørssituationer og overtrædelser af restriktioner pålagt afgående personale i forbindelse med jobskifte ikke anmeldes.

53 Reglerne vedrørende overvågning og håndtering af svingdørssituationer og den dermed forbundne risiko for interessekonflikter er ikke tilstrækkeligt eksplicitte hvad angår de berørte EU-institutioners og ‑organers forpligtelse til hvert år at offentliggøre en liste over de tilfælde, de har vurderet med hensyn til risikoen for lobbyvirksomhed. Den Europæiske Ombudsmand rapporterede allerede om dette spørgsmål i 2017 (jf. tekstboks 6). De relevante bestemmelser i personalevedtægten er ikke blevet ændret siden da.

Tekstboks 6

Den Europæiske Ombudsmand opfordrede til større gennemsigtighed i vurderingen af tilfælde med hensyn til risikoen for lobbyvirksomhed

I en rapport fra 201720 anførte Den Europæiske Ombudsmand, at der burde være offentliggjort oplysninger om alle de vurderede tilfælde, uanset om institutionen mente, at den anmeldte erhvervsaktivitet kunne eller ville indebære lobbyvirksomhed, eller ej, da dette er nødvendigt for at sikre en effektiv og meningsfuld anvendelse af artikel 16, stk. 3 og 4. Den Europæiske Ombudsmand anførte, at bl.a. følgende oplysninger bør offentliggøres:

  • den ledende medarbejders navn
  • den ledende medarbejders fratrædelsesdato
  • den ledende medarbejders stillingstype og en beskrivelse af de udførte opgaver i de seneste tre år i EU's offentlige tjeneste
  • den fremtidige arbejdsgivers navn og en beskrivelse af den type opgaver, der skal udføres i den nye stilling; alternativt en beskrivelse af den påtænkte selvstændige erhvervsaktivitet
  • hvis den fremtidige arbejdsgiver eller den selvstændige virksomhed er registreret i EU's åbenhedsregister: et link til den relevante registrering
  • institutionens detaljerede vurdering af tilfældet, herunder dens konklusion om, hvorvidt den vil give sin godkendelse - med eller uden begrænsninger - og en erklæring om, hvorvidt den påtænkte aktivitet kan indebære lobbyvirksomhed og derfor berettiger til et forbud mod dette.

Foranstaltninger, der skal træffes 4

Netværket af EU-agenturer bør henvende sig til Kommissionen og EU-lovgiverne og foreslå ændringer af den lovgivningsmæssige ramme, så der kan fastsættes et minimumssæt af regler for medlemmerne af EU-agenturernes bestyrelser vedrørende interessekonflikter og svingdørssituationer. Hvor det er relevant, bør lignende regler også gælde for medlemmer af videnskabelige udvalg, ekspertgrupper og lignende organer uden for personalevedtægtens anvendelsesområde.

Agenturerne overholder for det meste deres retlige forpligtelser

54 Når en nuværende eller tidligere ansat underretter et agentur om sine planer om at tiltræde en ny stilling, har agenturet 30 arbejdsdage til at træffe en afgørelse. Der er ikke fastsat en sådan frist, når det gælder eksterne aktiviteter. Inden agenturet træffer afgørelse, skal det høre Det Paritetiske Samarbejdsudvalg.

55 I løbet af de seneste tre år (2019-2021) havde kun 20 af de 40 agenturer, vi undersøgte, vurderet potentielle svingdørssituationer vedrørende ledende medarbejdere. Kun fem havde vurderet tilfælde, som vedrørte medlemmer af deres bestyrelser, som tiltrådte en ny stilling eller påbegyndte en ekstern aktivitet. Som vist i figur 14 var det samlede antal vurderede tilfælde 71, hvoraf 43 vedrørte ledende medarbejdere, og 28 vedrørte bestyrelsesmedlemmer. Disse tal er baseret på de oplysninger, vi modtog fra agenturerne, som igen generelt havde baseret sig på egenerklæringer fra de pågældende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Vi har ikke foretaget nogen undersøgelse for at identificere tilfælde, der ikke er blevet anmeldt.

Figur 14 - De fleste agenturer vurderede meget få eller slet ingen tilfælde

Kilde: Revisionsretten, baseret på oplysninger fra agenturerne.

56 Vi undersøgte en stikprøve på 17 af disse tilfælde og konkluderede, at agenturerne generelt opfyldte de gældende retlige krav. De overtrædelser, vi konstaterede i seks agenturer (jf. figur 15), vedrørte forpligtelsen til at offentliggøre en liste over vurderede sager, høre Det Paritetiske Samarbejdsudvalg eller træffe en formel afgørelse inden for 30 arbejdsdage.

Figur 15 - Vi konstaterede proceduremæssige overtrædelser i seks agenturer

Kilde: Revisionsretten.

Foranstaltninger, der skal træffes 5

Agenturerne bør styrke deres interne procedurer og kontroller vedrørende potentielle svingdørssituationer for at sikre fuld overholdelse af de gældende regler. De bør navnlig:

  • træffe formelle afgørelser inden for den gældende frist
  • høre Det Paritetiske Samarbejdsudvalg om alle tilfælde, inden der træffes afgørelse
  • offentliggøre en liste over alle de tilfælde, de har vurderet med hensyn til risikoen for lobbyvirksomhed.

Kun få agenturer går ud over de lovbestemte minimumskrav, når de håndterer potentielle svingdørssituationer

57 Ni agenturer (EBA, EIOPA, EIT, EMA, ESMA, EUIPO, Europol, FRA og SRB) havde indført deres egne interne regler for at håndtere manglen på bestemmelser i EU-lovgivningen om de aktiviteter, der udføres af medlemmerne af agenturernes bestyrelser. Jf. tekstboks 7.

Tekstboks 7

Eksempler på svingdørsregler hos EMA og EIT

EMA's interne regler kræver, at bestyrelsesmedlemmer (og deres suppleanter) straks underretter EMA, hvis de har til hensigt at udøve erhvervsmæssige aktiviteter med medicinalfirmaer. EMA skal fra det tidspunkt, hvor det modtager en sådan underretning, udelukke den berørte person fra at deltage yderligere i bestyrelsens aktiviteter. For medlemmerne af EMA's videnskabelige udvalg og ekspertgrupper gælder der lignende regler.

EIT har en adfærdskodeks, som adresserer interessekonflikter for bestyrelsesmedlemmerne. Den forhindrer bestyrelsesmedlemmer i at tiltræde enhver stilling, lønnet eller ulønnet, i virksomheder, forskningscentre eller på universiteter, der deltager i EIT's videns- og innovationsfællesskaber, eller modtage EIT-tilskud i to år efter, at de har fratrådt deres bestyrelsespost.

58 De resterende 31 agenturer tager i forbindelse med potentielle tilfælde af svingdørssituationer kun nuværende og tidligere ansatte i betragtning. Som følge heraf er det kun en lille del af disse potentielle tilfælde, der vurderes blandt agenturernes bestyrelsesmedlemmer (jf. figur 16). Dette kan føre til opfattede eller faktiske interessekonflikter, hvilket potentielt kan medføre:

  • at beslutninger ikke træffes i offentlighedens interesse, men i det pågældende bestyrelsesmedlems fremtidige arbejdsgivers interesse
  • urimelige fordele for visse enheder i den private sektor med hensyn til insiderinformation eller forbindelser/lobbyvirksomhed.

Figur 16 - Kun få potentielle tilfælde af svingdørssituationer for agenturernes bestyrelsesmedlemmer vurderes

Kilde: Revisionsretten, baseret på oplysninger fra agenturerne.

Foranstaltninger, der skal træffes 6

Agenturerne bør indføre interne regler for deres bestyrelsesmedlemmer om interessekonflikter i almindelighed og svingdørssituationer i særdeleshed.

59 Generelt konstaterede vi, at agenturerne næsten udelukkende forlader sig på egenerklæringer fra de berørte medarbejdere til at identificere potentielle svingdørssituationer og den dermed forbundne risiko for interessekonflikter. De fleste agenturer tager ikke skridt til at undersøge, om nuværende medarbejdere udfører ikkeanmeldte eksterne aktiviteter, eller om deres tidligere ansatte har tiltrådt nye stillinger uden at underrette agenturet herom. De overvåger heller ikke, om tidligere ansatte overholder eventuelle restriktioner, som de er blevet pålagt i forhold til deres nye job. Vi fandt imidlertid fire eksempler på gode praksis, hvor agenturer har indført procedurer til overvågning af disse forhold. Jf. tekstboks 8.

Tekstboks 8

Kun fire agenturer (BEREC-kontoret, SRB, EBA og ESMA) har indført procedurer til overvågning af overholdelsen af reglerne for svingdørssituationer

BEREC-kontoret har indført procedurer for stikprøvekontrol af tidligere medarbejderes overholdelse af deres forpligtelser i henhold til artikel 16 i personalevedtægten. Denne kontrol fokuserer på ledende medarbejdere og medarbejdere, som enten har fået forbud mod at udøve en bestemt erhvervsaktivitet eller har fået lov til at tiltræde en ny stilling med visse begrænsninger.

SRB har indført procedurer til at foretage overholdelseskontrol af medarbejdere, der har forladt SRB inden for de seneste to år, og anvender i den forbindelse offentligt tilgængelige databaser.

Foranstaltninger, der skal træffes 7

Agenturerne bør foretage aktiv overvågning af deres ledende medarbejderes erhvervsaktiviteter (herunder de ledende medarbejdere, der har forladt agenturet inden for de seneste to år), så de kan opdage ikkeanmeldte svingdørssituationer og sikre overholdelse af tidligere pålagte restriktioner.

Andre agenturrelaterede produkter udsendt af Revisionsretten

60 Ud over de revisionsberetninger, der specifikt omhandlede agenturerne, udsendte vi i løbet af 2021 og første halvdel af 2022 også et antal særberetninger om gennemførelsen af EU's politikker, som henviste til en række af agenturerne. En fuldstændig liste over disse kan ses i figur 17.

Figur 17 - Revisionsrettens andre særberetninger fra 2021 og første halvdel af 2022, der henviser til agenturer

Kilde: Revisionsretten.

Agenturerne følger op på tidligere års revisionsbemærkninger

61 Vi giver oplysninger om status for de opfølgningsforanstaltninger, agenturerne har truffet som reaktion på vores bemærkninger fra tidligere år. Figur 18 viser, at agenturerne i 2021 havde gennemført 67 korrigerende foranstaltninger vedrørende de 139 bemærkninger, der ikke var blevet adresseret ved udgangen af 2020, og var i gang med 39. Med hensyn til 22 agenturer (ACER, BEREC-kontoret, Cepol, CPVO, EASA, EASO, EFSA, Eismea, EIT, EMA, EMCDDA, ERA, ESMA, ETF, EUIPO, eu-LISA, Eurofound, Eurojust, Europol, FRA, Frontex og SRB) rapporterer vi, at der vedrørende i alt 48 bemærkninger fra tidligere år endnu ikke er gennemført korrigerende foranstaltninger, og at der vedrørende ni af disse ikke er igangsat nogen.

Figur 18 - Agenturernes opfølgning på tidligere års bemærkninger

Kilde: Revisionsretten.

62 I tekstboks 9 redegøres der for de forskellige opfølgningsstatusser, der anvendes i dette dokument, og der gives eksempler på de typiske situationer, som de gælder for.

Tekstboks 9

Redegørelse for de opfølgningsstatusser, der anvendes i dette dokument

Afsluttet: Agenturet har foretaget forbedringer som reaktion på bemærkningen, hvilket understøttes af dokumentation og er kontrolleret af Revisionsretten.

I gang: Der er visse tegn på, at der er truffet korrigerende foranstaltninger, men processen er endnu ikke fuldt gennemført eller afsluttet.

Ikke igangsat: Agenturet har hverken fulgt op på bemærkningen eller erklæret sig uenig.

Ikke relevant: Bemærkningen er ikke længere relevant, eller også er den kontrakt, der udløste bemærkningen, udløbet. Bruges også, når omstændighederne har ændret sig, så det er for omkostningskrævende at adressere problemet.

Liste over akronymer for EU's agenturer og andre organer

Akronym Fuldt navn   Akronym Fuldt navn
ACER Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder   EMA Det Europæiske Lægemiddelagentur
BEREC-kontoret Agenturet for Støtte til BEREC   EMCDDA Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
CdT Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer   EMSA Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed
Cedefop Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse   ENISA Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed
Cepol Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse   EPPO Den Europæiske Anklagemyndighed
CHAFEA Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer   ERA Den Europæiske Unions Jernbaneagentur
CINEA Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø   ERCEA Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd
CPVO EF-Sortsmyndigheden   ESA Euratoms Forsyningsagentur
EACEA Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur   ESMA Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
EASA Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur   ETF Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut
EASO Det Europæiske Asylstøttekontor   EUIPO Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
EBA Den Europæiske Banktilsynsmyndighed   eu-LISA Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
ECDC Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme   EU-OSHA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur
ECHA Det Europæiske Kemikalieagentur   Eurofound Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene
EEA Det Europæiske Miljøagentur   Eurojust Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde
EFCA Det Europæiske Fiskerikontrolagentur   Europol Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde
EFSA Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet   EUSPA Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
EIGE Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder   FRA Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
EIOPA Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger   Frontex Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
Eismea Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er   HADEA Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område
EIT Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi   REA Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning
ELA Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed   SRB Den Fælles Afviklingsinstans

Revisionsholdet

 

Tredje række (fra venstre mod højre): Janis Gaisonoks, Marco Corradi, Peter Eklund, Joao Pedro Bento, Ivo Koppelmaa og Emmanuel Djoffon (revisorer).

Anden række (fra venstre mod højre): Sergio Gascon Samper (revisor), Alexandra Mazilu (grafisk designer), Nikolaos Alampanos, Armin Hosp, Leonidas Tsonakas, Paulo Oliveira (revisorer) og Ioanna Michali (assistent).

Forreste række (fra venstre mod højre): Rimantas Šadžius (medlem af Revisionsretten), Julio Cesar Santin Santos, Mirko Gottmann (revisorer), Michal Machowski (ledende administrator), Christine Becker (revisor) og Mindaugas Pakstys (kabinetschef).

Medlemmer af revisionsholdet, som ikke er med på billedet: John Sweeney (ledende administrator), Di Hai, Matthias Blaas (attachéer), Iveta Adovica, Santiago Fuentes, Joaquin Hernandez Fernandez, Marc Hertgen, Tomas Mackevicius, Hans Christian Monz, Roberto Sanz Moratal, Svetoslava Tashkova (revisorer) og Chantal Kapawa (assistent).

En særlig hyldest til Alex Brenninkmeijer (1951-2022), der som medlem af Revisionsretten var ansvarlig for denne revision indtil april 2022.

Slutnoter

1 Artikel 285-287 i TEUF (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 169-171).

2 Flere oplysninger om vores arbejde kan findes i vores aktivitetsrapporter, vores årsberetninger om gennemførelsen af EU-budgettet, vores særberetninger, vores horisontale analyser og vores udtalelser om ny eller ajourført EU-lovgivning eller om andre afgørelser med betydning for den økonomiske forvaltning (www.eca.europa.eu).

3 ACER, BEREC-kontoret, Cedefop, CdT, Cepol, CPVO, EASA, EASO, EBA, ECDC, ECHA, EEA, EFCA, EFSA, EIGE, EIOPA, ELA, EMA, EMCDDA, EMSA, ENISA, ERA, ESMA, ETF, EUIPO, eu-LISA, EU-OSHA, EUSPA, Eurofound, Eurojust, Europol, FRA, Frontex.

4 CINEA, EACEA, Eismea, ERCEA, HADEA, REA og CHAFEA (som ophørte med at eksistere den 1. april 2021).

5 Jf. vores beretning for regnskabsåret 2020.

6 Analyse 01/2014: "Mangler, overlapninger og udfordringer: En horisontal analyse af EU's ordninger for ansvarlighed og offentlig revision", punkt 84.

7 2021-2027 Strategy for the EU Agencies Network, Bruxelles, 9. november 2020.

8 Revisionsrettens beretning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, punkt 2.34-2.41.

9 Revisionsrettens beretning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020, punkt 3.30.15.

10 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur.

11 Artikel 42 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.

12 Revisionsrettens særberetning 10/2019 "Stresstest af banker på EU-plan: Der gives oplysninger om banker i et hidtil uset omfang, men der er brug for bedre koordinering og større fokus på risici".

13 Revisionsrettens særberetning 29/2018 "EIOPA bidrog væsentligt til tilsynet og stabiliteten i forsikringssektoren, men der er fortsat store udfordringer".

14 Revisionsrettens særberetning 13/2021 "EU's indsats for at bekæmpe hvidvask af penge i banksektoren er fragmenteret, og gennemførelsen er utilstrækkelig".

15 Revisionsrettens særberetning 04/2022 "Investeringsfonde: EU's foranstaltninger har endnu ikke skabt et ægte indre marked til gavn for investorerne".

16 Kommissionens forslag til ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 (COM(2017) 536 final).

17 "OECD Public Integrity Handbook", kapitel 13.3.2.

18 "The European Ombudsman's work on revolving doors".

19 Artikel 12, 12b, 16 og 17 i EU's forordning om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab.

20 "Report of the European Ombudsman on the publication of information on former senior staff so as to enforce the one-year lobbying and advocacy ban".

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

PDF ISBN 978-92-847-8840-8 doi:10.2865/916252 QJ-AH-22-001-DA-N
HTML ISBN 978-92-847-8842-2 doi:10.2865/096119 QJ-AH-22-001-DA-Q

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde
Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer
Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU
Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.