Akronymer
Listen over akronymer omfatter EU-fællesforetagenderne og andre EU-organer, der er behandlet i denne beretning.
| Akronym | Fuldt navn |
|---|---|
| ABAC | Kommissionens centrale system for finansielle oplysninger om periodiseret regnskabsføring |
| Ares | Kommissionens centrale dokumentstyringssystem |
| Artemis | Fællesforetagendet Artemis til gennemførelse af det fælles teknologiinitiativ vedrørende indlejrede computersystemer |
| BBI | Fællesforetagendet for biobaserede industrier |
| CAS | Kommissionens GD RTD's fælles revisionstjeneste |
| CEF | Connecting Europe-faciliteten |
| COMPASS | Kommissionens centrale eGrant-platform for tilskudsforvaltning |
| COSO | The Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission |
| CS | Fællesforetagendet Clean Sky |
| GD RTD | Generaldirektoratet for Forskning og Innovation |
| EASA | Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur |
| ECSEL | Fællesforetagendet for elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab |
| ENIAC | European Nanoelectronics Initiative Advisory Council |
| EIT | Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi |
| EU | Den Europæiske Union |
| EUAN | EU-agenturernes netværk |
| Euratom | Det Europæiske Atomenergifællesskab |
| EuroHPC | Fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling |
| RP7 | Syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013) |
| F4E | Fællesforetagendet Fusion for Energy |
| BCB | Fællesforetagendet for brændselsceller og brint |
| Horisont 2020 | Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) |
| IKT | Informations- og kommunikationsteknologi |
| IFAC | Den Internationale Revisorsammenslutning |
| IKAA | Bidrag i naturalier til supplerende aktiviteter |
| IKOP | Bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter |
| IMI | Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler |
| INTOSAI | Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder |
| ISA'er | IFAC's internationale standarder om revision |
| ISSAI'er | INTOSAI's internationale standarder for overordnede revisionsorganer |
| ITER | International termonuklear forsøgsreaktor |
| ITER-IO | Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER |
| FFR | Flerårig finansiel ramme |
| MUS | Pengeenhedsstikprøvemetode |
| OLAF | Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig |
| PMO | Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder |
| S2R | Fællesforetagendet Shift2Rail (det europæiske jernbaneinitiativ) |
| SESAR | Fællesforetagendet til forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum |
| TEN-T | Programmet vedrørende det transeuropæiske transportnet |
Resumé
I Inden for vores mandat undersøger vi årsregnskaberne og de underliggende transaktioner for ni EU-fællesforetagender: de otte fællesforetagender under Horisont 2020, som er programmet for forskning og innovation i den aktuelle flerårige finansielle ramme (FFR for 2014-2020), og fællesforetagendet Fusion for Energy (F4E).
II For alle ni fællesforetagender afgav vi revisionserklæringer uden forbehold ("blanke" erklæringer) om regnskabernes rigtighed for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2020. F4E forbedrede i væsentlig grad oplysningskvaliteten i 2020-årsregnskabet ved at give et overslag på 17,97 milliarder euro (i 2020-priser) over de samlede omkostninger vedrørende opfyldelsen af leveringsforpligtelserne med hensyn til ITER-projektet. I afsnittet om "supplerende oplysninger" gør vi opmærksom på, at ændringer i de vigtigste antagelser bag beregningen af overslaget kan føre til betydelige omkostningsstigninger og/eller yderligere forsinkelser i gennemførelsen af ITER-projektet.
III For alle ni fællesforetagender afgav vi også erklæringer uden forbehold ("blanke" erklæringer) om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger og indtægter, der ligger til grund for 2020-årsregnskaberne.
IV Vores revision af fællesforetagendernes årsregnskaber og de underliggende transaktioner bekræftede samlet set de positive resultater fra de foregående år. Vi har dog fremsat bemærkninger om forskellige forhold, som bør forbedres vedrørende budgetmæssig og økonomisk forvaltning, bidrag i naturalier, rammen for intern kontrol og overvågning i forbindelse med tilskudsbetalinger, udbud, menneskelige ressourcer og forsvarlig økonomisk forvaltning.
V Ved udgangen af 2020, som var det syvende år i deres tiårige levetid, havde fællesforetagenderne allerede indgået forpligtelser vedrørende ca. 77 % af deres Horisont 2020-dagsordener for forskning og innovation, men i gennemsnit kun udnyttet 62 % af målbidragene fra deres medlemmer (når bidragene til supplerende aktiviteter medregnes). Der var forskel på, hvor langt fællesforetagenderne var nået i forhold til de mål, der i deres respektive oprettelsesforordninger er fastsat for Horisont 2020-aktiviteter Denne forskel kan til dels forklares med, at fællesforetagenderne opererer på forskellige forskningsområder, så projektvarigheden f.eks. kan skyldes forskningens karakter og størrelsen af de konsortier, der står for gennemførelsen. Desuden er der en risiko for, at de administrative ressourcer ikke vil være tilstrækkelige, fordi et stigende antal projekter fra flere FFR-programmer gennemføres på samme tid.
VI Fælleforetagendernes interne kontroller var generelt effektive, og med hensyn til tilskudsbetalingerne rapporterede de for 2020 restfejlfrekvenser under væsentlighedstærsklen på 2 % på grundlag af resultaterne af de efterfølgende revisioner. På linje med resultaterne af de efterfølgende revisioner indikerer vores egen revision af tilskudsbetalinger, at den vigtigste kilde til fejl er personaleomkostninger, og at især SMV'er er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre modtagere. Yderligere strømlining af Horisont 2020-reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger og mindskelse af retsusikkerheden ved yderligere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder er en forudsætning for, at fejlforekomsterne kan stabiliseres under væsentlighedstærsklen i fremtidige forskningsrammeprogrammer.
VII I 2020 traf fællesforetagenderne passende foranstaltninger for at opretholde forretningskontinuiteten under covid-19-pandemien og afbøde pandemiens mulige indvirkning på udførelsen af deres opgaver. Takket være deres tætte samarbejde om et fælles beredskab og koordinering af afbødende foranstaltninger sikrede de hensigtsmæssig styring og opretholdt et normalt aktivitetsniveau under pandemien.
VIII Alle fællesforetagenderne traf korrigerende foranstaltninger som opfølgning på vores bemærkninger fra tidligere år. Af de 19 bemærkninger, der ikke var blevet adresseret ved udgangen af 2019, var 16 (84 %) afsluttet ved udgangen af 2020, mens tre (16 %) stadig var i gang eller endnu ikke var igangsat.
Hvad vi reviderede
Fællesforetagendernes juridiske form
01 Fællesforetagender er offentlig-private partnerskaber mellem Kommissionen på den ene side og partnere fra industrien - og somme tider også partnere fra forskningsmiljøet eller mellemstatslige organisationer - på den anden side. De er oprettet i medfør af artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) eller, hvad angår Fusion for Energy (F4E), artikel 45-51 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratomtraktaten) og har til formål at støtte markedsdrevne projekter inden for strategiske forsknings- og innovationsområder.
02 Som særskilte juridiske personer vedtager fællesforetagenderne deres egen forskningsdagsorden, og de tildeler selv finansiering, hovedsagelig efter indkaldelser af forslag. Undtagelserne er F4E, som er ansvarligt for EU's bidrag til projektet vedrørende den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER), og fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC), der hovedsagelig iværksætter udbud vedrørende erhvervelse og vedligeholdelse af europæiske supercomputere.
03 Figur 1 viser de ni fællesforetagender og de specifikke forsknings- og innovationsområder, som de opererer inden for.
Fællesforetagenderne under Horisont 2020
04 Figur 2 giver en oversigt over udviklingen af fællesforetagenderne under RP7 og Horisont 2020-programmet. Horisont 2020-projekter gennemføres på nuværende tidspunkt af otte fællesforetagender, som har en operationel periode på ti år indtil 2024; som eneste undtagelse har EuroHPC en operationel periode på otte år indtil 2026.
05 Deres forsknings- og innovationsaktioner omhandler transport (CS, SESAR og S2R), grøn energi (BCB), sundhed (IMI), cirkulær økonomi (BBI), digitalisering (ECSEL) og supercomputere (EuroHPC). EuroHPC blev uafhængigt den 23. september 2020 og blev revideret for første gang vedrørende regnskabsåret 2020.
Kilde: Kommissionen baseret på Rådets forordninger om oprettelse af fællesforetagenderne, tilpasset af Revisionsretten.
F4E under Euratom arbejder med etableringen af ITER
06 ITER-projektet har deltagelse af syv globale partnere: EU repræsenteret ved Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)[1], USA, Rusland, Japan, Kina, Sydkorea og Indien. EU[2] har påtaget sig en ledende rolle og står for 45 % af byggeomkostningerne. De andre ITER-medlemmer står for ca. 9 % hver.
07 Det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (F4E) blev i april 2007 oprettet for en 35-årig periode til at fungere som internt agentur med ansvar for det europæiske bidrag til ITER-projektet. Dets hovedopgave er at forvalte Euratoms bidrag til ITER-IO, som står for gennemførelsen af ITER-projektet. F4E koordinerer aktiviteter og gennemfører de nødvendige udbud med henblik på at forberede opførelsen af en demonstrationsreaktor for fusionsenergi og de dertil knyttede anlæg.
08 F4E finansieres hovedsagelig af Euratom (ca. 80 %) og af ITER's værtsland, Frankrig (ca. 20 %). Kommissionens seneste skøn (2018) over det samlede Euratombudget, der er nødvendigt for, at F4E kan finansiere den europæiske del af ITER-projektets gennemførelse, beløber sig til ca. 15 milliarder euro (i løbende priser), som også omfatter omkostningerne til driften af kernereaktoren fra 2028 til 2035. Værtsmedlemsstaten (Frankrig) og Euratoms medlemsstater (herunder de associerede lande, Schweiz og Det Forenede Kongerige) skal bidrage med yderligere 3,3 milliarder euro (i løbende priser). I februar 2021 godkendte EU-Rådet et beløb på ca. 5,6 milliarder euro (i løbende priser) som Euratoms bidrag til F4E under FFR for 2021-2027[3].
09 Den 31. januar 2020 udtrådte Det Forenede Kongerige af EU og Euratom. Den overgangsperiode i henhold til brexitaftalen om udtrædelse, hvor en ny partnerskabsaftale med Euratom skulle forhandles, udløb den 31. december 2020. Det Forenede Kongerige vil være et associeret Euratomland på samme betingelser som fuldgyldige medlemslande, indtil den protokol om Det Forenede Kongeriges associering med EU-programmer, der er knyttet som bilag til handels- og samarbejdsaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU, er ratificeret.
Fællesforetagenderne ligger i Den Europæiske Union
10 Syv fællesforetagender ligger i Bruxelles (SESAR, CS, IMI, BCB, ECSEL, BBI og S2R). EuroHPC ligger i Luxembourg, og F4E ligger i Barcelona i Spanien; de vigtigste ITER-fusionsfaciliteter er under opførelse i Cadarache i Frankrig (jf. figur 3).
11 Med henblik på gennemførelse af deres forsknings- og innovationsaktiviteter samler fællesforetagenderne industri- og forskningsdeltagere fra hele verden. Ca. 88,5 % af deres midler bruges til at medfinansiere aktiviteter gennemført af deltagere fra EU-medlemsstater, og ca. 11,5 % bruges til at medfinansiere aktiviteter gennemført af deltagere fra lande uden for EU.
Fællesforetagendernes forvaltningsmodeller
12 De fleste fællesforetagender har en topartsmodel, hvor Kommissionen og de private partnere fra industrien (og somme tider også fra forskningsmiljøet) er repræsenteret i bestyrelsen og bidrager til fællesforetagendets aktiviteter (CS, IMI, BCB, BBI og S2R). Resten har en trepartsmodel, hvor de deltagende stater eller mellemstatslige organisationer, Kommissionen og, i de fleste tilfælde, de private partnere er repræsenteret i bestyrelsen og bidrager til fællesforetagendets aktiviteter (ECSEL, SESAR og EuroHPC).
Fællesforetagendernes forskningsaktiviteter under RP7 og Horisont 2020 finansieres i fællesskab af alle medlemmerne
13 I de fællesforetagender, der gennemfører projekter under RP7 og Horisont 2020, bidrager både EU og partnerne til at finansiere forsknings- og innovationsaktiviteterne:
- EU (repræsenteret af Kommissionen) leverer kontante midler, hovedsagelig fra RP7 og Horisont 2020, til medfinansiering af fællesforetagendernes forsknings- og innovationsprojekter[4].
- De private industri- og forskningspartnere leverer bidrag i naturalier ved at gennemføre fællesforetagendernes forsknings- og innovationsaktiviteter med investering af deres egne finansielle midler, menneskelige ressourcer, aktiver og teknologier.
- I nogle tilfælde kan deltagende stater eller mellemstatslige organisationer også bidrage finansielt til fællesforetagendernes aktiviteter.
- EU og de private partnere yder lige store bidrag til at finansiere fællesforetagendernes administrationsomkostninger.
14 Med hensyn til den foregående FFR for 2007-2013 forvalter fællesforetagenderne ca. 3,6 milliarder euro eller ca. 7 % af det samlede budget for RP7. Da de private partneres bidrag i naturalier mindst skal svare til EU's medfinansiering, mobiliserer EU-finansieringen på 3,6 milliarder euro ca. 8,7 milliarder euro til forsknings- og innovationsprojekter under RP7.
15 Med hensyn til den aktuelle FFR for 2014-2020 forvalter fællesforetagenderne ca. 7,7 milliarder euro eller ca. 10 % af det samlede budget for Horisont 2020. Som det fremgår af figur 4, forventes denne EU-finansiering dog at mobilisere ca. 19,7 milliarder euro til forsknings- og innovationsprojekter på de Horisont 2020-områder, der er tildelt fællesforetagenderne, heri medregnet de deltagende staters direkte bidrag til ECSEL og EuroHPC.
Figur 4 - EU-kontantbidrag til fællesforetagenderne og mobilisering af bidrag fra andre medlemmer under Horisont 2020
Kilde: Revisionsretten.
16 Med hensyn til RP7 skal fællesforetagenderne sikre, at de private medlemmers og andre partneres bidrag mindst svarer til EU-bidraget. Med hensyn til Horisont 2020 fastlægger fællesforetagendernes respektive oprettelsesforordninger EU's maksimale kontantbidrag og de private medlemmers og andre partneres minimumsbidrag i naturalier og/eller kontanter[5] til fællesforetagendernes forsknings- og innovationsdagsorden (jf. figur 5).
Figur 5 - Medlemmernes bidrag i fællesforetagendernes levetid (millioner euro)
Kilde: Revisionsretten.
17 Under Horisont 2020 er der to typer bidrag i naturalier fra private medlemmer:
- Det gælder for samtlige fællesforetagender, at de private medlemmer skal yde et minimumsbidrag til de samlede omkostninger ved fællesforetagendernes forsknings- og innovationsdagsorden, kaldet "bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter" (IKOP).
- I forbindelse med fire fællesforetagender (CS, BCB, BBI og S2R) skal de private medlemmer desuden yde et minimumsbidrag i naturalier til at finansiere aktiviteter, der ligger uden for fællesforetagendernes arbejdsplaner, men er omfattet af fællesforetagendernes mål, kaldet "bidrag i naturalier til supplerende aktiviteter" (IKAA).
18 I 2020 udgjorde det samlede betalingsbudget for alle fællesforetagenderne 2,3 milliarder euro (2019: 1,9 milliarder euro). De otte fællesforetagender, der gennemførte forsknings- og innovationsaktiviteter, havde i 2020 et samlet betalingsbudget på 1,5 milliarder euro (2019: 1,2 milliarder euro), og F4E havde et betalingsbudget på 0,8 milliarder euro (2019: 0,7 milliarder euro).
19 Ved udgangen af 2020 havde fællesforetagenderne under Horisont 2020 241 ansatte (midlertidigt ansatte og kontraktansatte) og ni udstationerede nationale eksperter (2019: 229 ansatte og otte udstationerede nationale eksperter). F4E havde 433 ansatte (tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte) og to udstationerede nationale eksperter (2019: 437 ansatte og to udstationerede nationale eksperter).
Dechargeproceduren
20 Tidsforløbet i den årlige dechargeprocedure vises i figur 6.
Vores revision
Vores mandat og vores anvendelse af andres arbejde
21 I medfør af artikel 287 i TEUF reviderede vi regnskaberne for ni fællesforetagender (SESAR, CS, IMI, BCB, ECSEL, BBI, S2R, EuroHPC og F4E) for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2020, og efterprøvede lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner.
22 Ved vores revision af rigtigheden af fællesforetagendernes regnskaber baserede vi som fastsat i EU-finansforordningens artikel 70, stk. 6, og artikel 71 vores erklæringer på de endelige revisionsrapporter fra fællesforetagendernes uafhængige eksterne revisorer. For hvert fællesforetagende undersøgte vi kvaliteten af de eksterne revisorers arbejde vedrørende de mest risikobehæftede områder.
23 Ved vores revision af de underliggende betalingers lovlighed og formelle rigtighed tog vi hensyn til resultaterne af det efterfølgende arbejde, som Kommissionens fælles revisionstjeneste og de eksterne revisionsfirmaer, den benytter, havde udført vedrørende tilskudsbetalinger under RP7 og Horisont 2020. Endvidere tog vi hensyn til resultaterne af de revisioner, som Kommissionens Interne Revisionstjeneste i 2020 udførte vedrørende processer, som er specifikke for fællesforetagenderne.
Vores revisionstilgang vedrørende tilskudsbetalinger
24 I 2018 og 2019 gennemgik vi på stikprøvebasis de efterfølgende revisioner, der var foretaget af Kommissionens fælles revisionstjeneste og de eksterne revisorer, den benyttede. Disse gennemgange afslørede vedvarende metodeforskelle og svagheder i revisionskvaliteten[6]. Ved revisionen af fællesforetagendernes tilskudsbetalinger supplerede vi derfor sikkerheden fra de efterfølgende revisioner med en detaljeret revision hos støttemodtagerne (direkte substanstest) af en stikprøve af fællesforetagendernes tilskudsbetalingstransaktioner. Disse transaktioner blev udvalgt tilfældigt (MUS-baseret stikprøve) fra en population bestående af alle de mellemliggende og endelige tilskudsbetalinger, der var foretaget i 2020 af syv af de fællesforetagender, som gennemfører RP7- og Horisont 2020-projekter[7].
Hvad vi konstaterede
Revisionserklæringer uden forbehold ("blanke" erklæringer) for samtlige fællesforetagender …
… om årsregnskaberne
25 Vi afgav revisionserklæringer uden forbehold ("blanke" erklæringer) om årsregnskaberne for samtlige fællesforetagender. Det er vores opfattelse, at disse regnskaber i alt væsentligt giver et retvisende billede af fællesforetagendernes finansielle stilling pr. 31. december 2020 og af resultaterne af deres transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med de gældende finansielle bestemmelser og de regnskabsregler, Kommissionens regnskabsfører har fastlagt.
… men supplerende oplysninger vedrørende F4E om EU's bidrag til ITER
26 F4E forbedrede i væsentlig grad oplysningskvaliteten i 2020-årsregnskabet, hvor overslaget over de samlede omkostninger vedrørende opfyldelsen af leveringsforpligtelserne med hensyn til ITER-projektet ikke er angivet i ITER-kreditter, men i euro - og lyder på 17,97 milliarder euro (i 2020-priser). I afsnittet om "supplerende oplysninger" gør vi opmærksom på, at ændringer i de vigtigste antagelser bag beregningen af overslaget og af risikoeksponeringen[8] kan føre til betydelige omkostningsstigninger og/eller yderligere forsinkelser i gennemførelsen af ITER-projektet[9].
… om de indtægter, der ligger til grund for fællesforetagendernes regnskaber
27 For alle fællesforetagenderne afgav vi revisionserklæringer uden forbehold ("blanke" erklæringer) om lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for årsregnskaberne for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2020. Det er vores opfattelse, at transaktionerne i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.
… om de betalinger, der ligger til grund for fællesforetagendernes regnskaber
28 For alle fællesforetagenderne afgav vi revisionserklæringer uden forbehold ("blanke" erklæringer) om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for årsregnskaberne for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2020. Det er vores opfattelse, at transaktionerne i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.
… men vores bemærkninger udpeger flere områder, hvor der kan ske forbedringer
29 Uden at drage vores erklæringer i tvivl har vi fremsat bemærkninger om forskellige forhold, der bør forbedres vedrørende budgetmæssig og økonomisk forvaltning, bidrag i naturalier, rammen for intern kontrol og overvågning i forbindelse med tilskudsbetalinger, menneskelige ressourcer, udbud og forsvarlig økonomisk forvaltning.
Tilbagevendende svagheder i den årlige planlægning af betalingerne
30 EuroHPC udbetalte betydelig mindre forfinansiering end planlagt vedrørende kontrakter om erhvervelse af supercomputere og tilskudsaftaler, hvilket resulterede i en lav gennemførelsesgrad på ca. 23 % for aktionsbudgettet. ECSEL genaktiverede 57,2 millioner euro i uudnyttede betalingsbevillinger på aktionsbudgettet for Horisont 2020-aktiviteter, men kunne kun anvende 70 % af dette budget, før det anvendte årets bevillinger. Tilsvarende anvendte CS ikke de ca. 13 millioner euro i reaktiverede betalingsbevillinger på aktionsbudgettet for Horisont 2020-projekter, før det anvendte årets betalingsbevillinger.
Fællesforetagenderne gennemførte deres RP7- og TEN-T-aktiviteter næsten fuldt ud, men har udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af Horisont 2020-aktiviteter
31 Ved udgangen af 2020, som var det syvende år i deres tiårige levetid, var der forskel på, hvor langt fællesforetagenderne var nået i forhold til de mål, der i deres respektive oprettelsesforordninger er fastsat for Horisont 2020-aktiviteter (FFR for 2014-2020). Denne forskel kan til dels forklares med, at fællesforetagenderne opererer på forskellige forskningsområder. F.eks. er IMI's projekter af lang varighed på grund af forskningens karakter og det forhold, at projekterne gennemføres af store globale konsortier. Desuden er der en risiko for, at de administrative ressourcer, der er afsat til at sikre en rettidig forvaltning af midlerne, ikke vil være tilstrækkelige, fordi et stigende antal projekter fra flere FFR-programmer gennemføres på samme tid. 2020 var det andet driftsår for EuroHPC, og dette fællesforetagende manglede stadig pålidelige procedurer for validering og certificering af bidrag i naturalier, der anmeldes af dets private medlemmer og deltagende stater.
32 Tabel 1 giver en oversigt over medlemmernes bidrag til fællesforetagendernes Horisont 2020-aktiviteter ved udgangen af 2020. Ved udgangen af 2020 havde fællesforetagenderne i gennemsnit udnyttet 62 % af målbidragene fra deres medlemmer, når IKAA medregnes - 54 %, når IKAA ikke medregnes.
Tabel 1 - Horisont 2020 - Medlemmernes bidrag (millioner euro)
Kilde: Data fra fællesforetagenderne.
De private medlemmer bidrager væsentlig mere til aktiviteter, der ligger uden for fællesforetagendernes arbejdsplaner
33 Private medlemmer skal yde forskellige typer bidrag i naturalier til de fællesforetagender, der gennemfører Horisont 2020-aktiviteter (jf. punkt 17).
34 Figur 7 viser udviklingen i de private medlemmers gennemsnitlige bidrag i naturalier i perioden 2017-2020. Trods IKAA's væsentlige stigning og omfang er der intet krav om, at bidragene skal oplyses i årsregnskaberne, og de er derfor ikke omfattet af vores revision[10]. Der er således en risiko for, at IKAA ikke fuldt ud stemmer overens med fællesforetagendernes mål. Denne risiko mindskes imidlertid af fællesforetagendernes processer for certificering af IKAA.
Figur 7 - Udviklingen i de private medlemmers bidrag i naturalier
Kilde: Revisionsretten, baseret på data fra fællesforetagenderne.
Fællesforetagenderne møder alvorlige hindringer ved opkrævning af de private medlemmers kontantbidrag til operationelle omkostninger
35 For BBI gælder det imidlertid, at industrimedlemmernes IKAA - som anslået ved udgangen af 2020 - kun nåede op på ca. halvdelen af det minimumsmålbeløb, der er fastsat i fællesforetagendets oprettelsesforordning. Hertil kommer, at selv om dets oprettelsesforordning i 2018 blev ændret med det udtrykkelige formål at give industrimedlemmer mulighed for at registrere deres kontantbidrag - mindst 182,5 millioner euro - på projektniveau, ydede de ingen supplerende kontantbidrag til fællesforetagendets operationelle omkostninger i 2020. Dette tyder på, at fællesforetagendet har svært ved at opkræve disse bidrag fra de private medlemmer, og at minimumsmålet ikke vil være nået ved afslutningen af Horisont 2020-programmet. Derfor reducerede Kommissionen (GD RTD) sine kontantbidrag til fællesforetagendet med 140 millioner euro. Denne betydelige reduktion af medlemmernes bidrag udgjorde en risiko for gennemførelsen af fællesforetagendets forsknings- og innovationsdagsorden vedrørende Horisont 2020-programmet.
Der er allerede indgået forpligtelser vedrørende ca. 77 % af fællesforetagendernes Horisont 2020-dagsordener for forskning og innovation
36 Som vist i tabel 2 havde fællesforetagenderne ved udgangen af 2020 allerede tildelt og/eller indgået kontrakt om tilskudsprojekter for (i gennemsnit) 88 % af det maksimale kontantbidrag, der var til rådighed til medfinansiering af deres Horisont 2020-aktiviteter. Sideløbende hermed gav andre medlemmer tilsagn om bidrag i naturalier til disse projekter for (i gennemsnit) 68 % af de mål for IKOP og kontantbidrag til operationelle aktiviteter, der er fastsat i fællesforetagendernes respektive oprettelsesforordninger. Dette giver en anslået gennemsnitlig gennemførelsesgrad på 77 % vedrørende fællesforetagendernes Horisont 2020-dagsordener for forskning og innovation ved udgangen af 2020.
Tabel 2 - Horisont 2020 - Tilsagn om bidrag fra medlemmer ved udgangen af 2020 (millioner euro)
Kilde: Data fra fællesforetagenderne.
De interne kontroller vedrørende tilskudsbetalinger var generelt effektive
37 Fællesforetagenderne har indført pålidelige procedurer for forudgående kontrol på basis af finansielle og operationelle skrivebordsgennemgange. Med undtagelse af EuroHPC gennemførte alle fællesforetagenderne i 2020 fuldt ud Kommissionens ramme for intern kontrol, som er baseret på 17 principper for intern kontrol. Disse fællesforetagender udviklede relevante indikatorer for alle principperne for intern kontrol, foretog en årlig selvevaluering og forbedrede effektivitetsovervågningen af deres kontrolaktiviteter. Den indførte ramme for intern kontrol er imidlertid en løbende proces, hvis kvalitet afhænger af den fortsatte forbedring af fællesforetagendernes centrale kontrolindikatorer og kvaliteten af den årlige selvevaluering.
38 I 2020 foretog kun tre fællesforetagender (IMI, BCB og ECSEL) stadig endelige RP7-tilskudsbetalinger. Ved udgangen af 2020 rapporterede IMI og BCB restfejlfrekvenser under væsentlighedstærsklen på 2 % på grundlag af resultaterne af de efterfølgende revisioner. For så vidt angår ECSEL betyder de væsentlige forskelle i de metoder og procedurer, som de deltagende staters nationale finansieringsmyndigheder anvender, at det ikke er muligt at beregne én enkelt restfejlfrekvens for RP7-betalingerne. I forbindelse med disse betalinger anvendte vi derfor den restfejlfrekvens, som GD RTD har beregnet for hele RP7-programmet, nemlig 3,51 % ved udgangen af 2020. I betragtning af den lave procentdel af RP7-betalinger i 2020 (ca. 8,6 %) anses restfejlfrekvensen i ECSEL's samlede aktionsudgifter i 2020 således for at ligge under væsentlighedstærsklen.
39 Alle de fællesforetagender, som gennemførte Horisont 2020-projekter, rapporterede ved udgangen af 2020 restfejlfrekvenser under væsentlighedstærsklen på 2 % vedrørende Horisont 2020-tilskudsbetalingerne på grundlag af resultaterne af den fælles revisionstjenestes efterfølgende revisioner.
Vores revision af 2020-tilskudsbetalinger hos støttemodtagerne afslørede vedvarende systemiske fejl vedrørende anmeldte personaleomkostninger
40 Med hensyn til lovligheden og den formelle rigtighed af fællesforetagendernes underliggende tilskudstransaktioner indikerer resultaterne af vores revision, at den vigtigste kilde til fejl er personaleomkostninger, og at SMV'er er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre modtagere. Yderligere strømlining af Horisont 2020-reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger og mindskelse af retsusikkerheden ved yderligere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder er en forudsætning for, at fejlforekomsterne kan stabiliseres under væsentlighedstærsklen i fremtidige forskningsrammeprogrammer.
41 For 2020-tilskudsbetalingerne var de væsentligste konstaterede fejlkilder:
- anvendelse af en ukorrekt metode til beregning af de anmeldte personaleomkostninger
- anvendelse af timesatser, der ikke var baseret på et afsluttet regnskabsår
- manglende overholdelse af loftet for arbejdstimer på et projekt
- uberettiget korrektion af allerede anmeldte og godkendte personaleomkostninger i den efterfølgende rapporteringsperiode
- anmeldelse af omkostninger, der ikke direkte kunne henføres til projektet, som andre direkte omkostninger
- anmeldelse af indkøb fra en anden støttemodtager i samme konsortium som andre direkte omkostninger
- anvendelse af en forkert vekselkurs ved omregning af de anmeldte omkostninger til euro.
Svagheder i F4E's lokale IT-applikation til kontraktforvaltning
42 Anvendelsen af F4E's lokale IT-applikation til kontraktforvaltning (DACC) - tidligere begrænset til forvaltning af kontraktændringer - blev i marts 2020 udvidet til forvaltning af nye kontrakter som reaktion på covid-19-pandemien. Denne foranstaltning gjorde det muligt for F4E at opretholde forretningskontinuiteten, men F4E tilpassede ikke fuldt ud sine lokale IT-applikationer til de interne procedurer vedrørende delegationer. F4E har truffet foranstaltninger til at forbedre situationen, men der er stadig væsentlige svagheder at afhjælpe, f.eks. vedrørende korrekt brug af konti med virtuel identitet og korrekt brug af rettigheder og delegationer til godkendelse af retlige forpligtelser. Endelig er der ikke foretaget en validering af F4E's regnskabssystem siden indførelsen af DACC-systemet.
Ikke nok vedtægtsmæssigt personale i fællesforetagenderne
43 Når fællesforetagenderne ikke har vedtægtsmæssigt personale nok, stiger deres anvendelse af midlertidigt ansatte eller kontraktmæssig insourcing af medarbejdere. Dette skaber særlige risici, som kan påvirke fællesforetagendernes samlede resultater negativt, f.eks. risici for problemer med bevarelse af nøglekompetencer, for uklare ansvarlighedskanaler og for lavere personaleeffektivitet. CS' anvendelse af vikarer i forhold til vedtægtsomfattet personale steg betydeligt fra 8 % i 2017 til 24 % i 2020 vedrørende stillinger af permanent karakter (f.eks. assistent i den juridiske tjeneste, sekretariatsstøtte, kommunikationsassistent og assistent for projektmedarbejdere). En høj andel af kontraktansatte giver typisk en væsentligt højere personaleudskiftning og destabiliserer fællesforetagendets personalesituation yderligere.
44 I sit første driftsår koncentrerede EuroHPC sig hovedsagelig om de operationelle processer og opgaver. Da behovet for ansættelse af administrativt nøglepersonale endnu ikke er dækket, skaber dette en risiko for svagheder i forbindelse med den finansielle, budgetmæssige og personalemæssige forvaltning samt i processerne for intern kontrol af aktionsudgifter og bidrag i naturalier. Endvidere kan den høje andel af kontraktansatte (74 %) resultere i en betydelig personaleudskiftning i den nærmeste fremtid, hvilket yderligere øger risiciene vedrørende forvaltningssystemerne.
Anvendelse af åbent udbud i situationer med vidensmæssige fordele
45 Fællesforetagenderne opfordres til i situationer med vidensmæssige fordele at foretage indledende markedsundersøgelser af priser og på forhånd høre andre virksomheder på markedet med henblik på bedre at kunne vurdere pristilbud og forholdet mellem pris og kvalitet. I 2020 iværksatte BCB et åbent udbud om en rammeaftale vedrørende gennemførelsen af tredje fase i projektet om etablering af en H2-certificeringsordning. Det konsortium, der allerede havde gennemført projektets to første faser og derfor havde en vidensmæssig fordel, var den eneste tilbudsgiver, og det finansielle tilbud lå tæt på den maksimale anslåede kontraktværdi, der var fastsat i udbudsbetingelserne.
Fællesforetagenderne bruger ikke fuldt ud Kommissionens e-udbudsløsning, og F4E har udviklet sin egen portal
46 I henhold til EU's finansforordning skal alle EU-institutioner og -organer, herunder fællesforetagender, udarbejde og gennemføre løsninger for indgivelse, lagring og behandling af oplysninger indgivet som led i tildelingsprocedurer og med henblik herpå etablere et fælles "område for udveksling af elektroniske oplysninger" for deltagere. Derfor er Kommissionen i færd med at udvikle sin e-udbudsløsning, som omfatter den integrerede finansierings- og udbudsportal og TED eTendering, hvor alle offentliggjorte udbud er offentligt tilgængelige. E-udbudsløsningen understøtter allerede åbne og begrænsede udbud (herunder hasteudbud), udbud vedrørende kontrakter af mellemstor og lav værdi og særlige udbud efter forhandling for EU-institutioner og -organer, herunder fællesforetagender.
47 CS, BCB og S2R brugte e-udbudsløsningen til deres åbne udbud i 2020, og IMI og SESAR begyndte at bruge den i begyndelsen af 2021. BBI og ECSEL har dog ikke tænkt sig at bruge alle løsningens moduler, da de kun gennemfører få udbud af høj værdi. F4E bruger sit eget e-udbudsværktøj, som ikke er fuldt synkroniseret med Kommissionens e-udbudsløsning. Fremtidige forbedringer af F4E's e-udbudsværktøj kan føre til unødvendig duplikering af Kommissionens udviklingsindsats og -investeringer.
Fællesforetagenderne udnyttede synergier til at overvinde covid-19-krisen i 2020
48 Vi analyserede de foranstaltninger, som fællesforetagenderne i 2020 traf for at opretholde forretningskontinuiteten under covid-19-pandemien og afbøde pandemiens mulige indvirkning på udførelsen af deres opgaver.
Fællesforetagenderne samarbejdede tæt for at sikre forretningskontinuiteten under covid-19-pandemien
49 De fællesforetagender, der ligger i Bruxelles (SESAR, CS, IMI, BCB, ECSEL, BBI og S2R), overvandt trods deres beskedne størrelse og begrænsede ressourcer stort set indvirkningen af covid-19-pandemien takket være deres tætte samarbejde om et fælles beredskab ved begyndelsen af pandemien i marts 2020.
50 Da CS, IMI, BCB, ECSEL, BBI og S2R har hovedsæde i samme bygning, vedtog de en fælles kontinuitetsplan i januar 2019, herunder en fælles IT-katastrofeberedskabsplan, som blev testet i januar og ajourført i februar 2020. SESAR og F4E vedtog deres egne kontinuitetshåndteringsdokumenter i henholdsvis 2016 og 2017 og ajourførte dem i 2019.
51 Testen af den fælles IT-katastrofeberedskabsplan fokuserede på:
- adgang til IT-lokaler og til et backupkontor
- adgang til IT-infrastruktur (hardware og software)
- EU-loginkontoernes funktionalitet og fjernadgang til applikationer.
Testresultaterne blev analyseret, og der blev udarbejdet løsninger til de konstaterede funktionsfejl.
52 F4E udførte lignende test i marts 2020, og telearbejde har været hovedreglen på alle F4E's arbejdssteder (Barcelona, Cadarache og Garching) siden pandemiens begyndelse. Ved udbruddet af covid-19-pandemien havde alle fællesforetagenderne således en opdateret og formelt godkendt kontinuitetsplan.
Fællesforetagenderne koordinerede deres afbødende foranstaltninger og sikrede styring
53 Direktørerne for fællesforetagenderne i Bruxelles afholdt ugentlige møder for at drøfte pandemiens konsekvenser, risiciene for driften og en fælles tilgang til afbødning af disse konsekvenser og risici. Tilsvarende møder blev afholdt af administrationscheferne og lederne af de interne revisionsfunktioner. Med henblik på at garantere sikkerheden for de ansatte, der var nødt til at arbejde på kontoret, iværksatte fællesforetagenderne i maj 2020 et fælles indkøb af værnemidler under ledelse af IMI.
54 Endelig tilpassede fællesforetagendernes bestyrelser sig hurtigt covid-19-pandemien ved at afholde fjernmøder og i 2020 opretholde samme tempo for vedtagelse af afgørelser som i 2019. Antallet af bestyrelsesmøder forblev stabilt med 27 i 2020 (2019: 25), og der blev vedtaget 110 bestyrelsesafgørelser i 2020 (2019: 108).
Fællesforetagenderne overholdt deres omsorgspligt over for de ansatte …
55 For at give deres ansatte passende støtte til at håndtere de nye udfordringer i forbindelse med covid-19-pandemien indførte fællesforetagenderne i Bruxelles et kursus i trivsel og modstandsdygtighed. I oktober 2020 gennemførte alle ansatte i fællesforetagenderne i Bruxelles kurset med titlen "Coping in a time of COVID", som var udarbejdet på initiativ af SESAR og blev ledet af en autoriseret professionel coach. Kurset omfattede gruppearbejde, hvor deltagerne kunne udveksle synspunkter om deres arbejdsvilkår. Desuden arrangerede fællesforetagendernes direktører regelmæssige onlinemøder, hvor der også var afsat tid til spørgsmål fra de ansatte. Onlinemødernes hyppighed varierede fra fællesforetagende til fællesforetagende og afhængigt af pandemiens intensitet - fra én gang om ugen til én gang om måneden.
56 For at få feedback fra de ansatte om arbejdsforholdene under covid-19-pandemien gennemførte fem fællesforetagender (SESAR, CS, IMI, ECSEL og BBI) personaleundersøgelser mellem april og november 2020. Undersøgelserne fokuserede hovedsagelig på to aspekter: arbejdsrelaterede forhold, f.eks. adgang til IT-udstyr og dettes funktion samt støtte fra ledelsen, og personlige oplevelser som følge af nedlukningen (f.eks. graden af interaktion med kolleger og stressniveauer som følge af en ændring i arbejdsbyrden). Undersøgelsesresultaterne viste, at de fleste medarbejdere i fællesforetagenderne var tilfredse med ledelsen og dens støtte, at de ikke havde betydelige IT-problemer, og at de vurderede forretningskontinuiteten som høj.
… hvilket bidrog til en stabil personalesituation under krisen
57 Covid-19-pandemien havde ikke en målbar indvirkning på medarbejderantallet eller antallet af ledige stillinger i fællesforetagenderne. Fællesforetagenderne i Bruxelles følger i øjeblikket Kommissionens handlingsplan for en gradvis tilbagevenden til kontoret.
Trods covid-19-pandemien sikrede fællesforetagenderne tildeling af tilskud …
58 For fællesforetagenderne under Horisont 2020 lå budgetforpligtelserne vedrørende tilskudsaftaler trods den udfordrende situation stabilt i 2020 med 889,2 millioner euro (2019: 855,6 millioner euro). F4E opretholdt sine operationelle udbudsaktiviteter i uændret tempo, og dets budgetforpligtelser vedrørende operationelle kontrakter steg fra 670,5 millioner euro i 2019 til 826,1 million euro i 2020.
59 IMI bidrog væsentligt til den fælles europæiske reaktion på covid-19-pandemien, som blev koordineret af Kommissionen. Fællesforetagendet omfordelte 45 millioner euro i sit 2020-budget til en hurtig indkaldelse af forslag i marts 2020 med fokus på udvikling af behandlinger og diagnostik til bekæmpelse af coronavirusinfektioner. Supplerende Horisont 2020-midler fra Kommissionen øgede indkaldelsesbeløbet til 72 millioner euro. Over 140 modtagne forslag blev evalueret på afstand og på rekordtid efter betydelige ændringer i fællesforetagendets sædvanlige evalueringsproces. Otte projekter (tre om behandlinger og fem om diagnostik), der mobiliserede over 115 millioner euro, blev udvalgt til tilskudsaftaler, og gennemførelsen af dem blev påbegyndt inden sommeren 2020.
60 Tiden til bevilling - som er den periode, der går fra fristen for indsendelse af forslag til underskrivelsen af tilskudsaftalerne - forblev stabil for de fællesforetagender, der gennemførte Horisont 2020-aktioner, på gennemsnitlig 220 dage i 2020 (2019: 221 dage)[11]. Dette var langt under den maksimale tilladte periode på otte måneder eller ca. 240 dage, der er fastsat i reglerne for deltagelse i Horisont 2020-programmet. Dette resultat skyldes hovedsagelig fællesforetagendernes betydelige indsats for rettidigt at gennemføre passende procedurer med henblik på at sikre eksterne eksperters fjernevaluering af forslag.
… og betalinger til deres støttemodtagere
61 I 2020 opretholdt fællesforetagenderne under Horisont 2020 og F4E betalingerne vedrørende deres operationelle aktiviteter på samme niveau som i de seneste fire år. For fællesforetagenderne under Horisont 2020 faldt de samlede betalinger vedrørende operationelle aktiviteter kun lidt fra 847,1 million euro i 2019 til 827,8 millioner euro i 2020. For F4E steg aktionsudgifterne vedrørende kontrakter fra 681,3 millioner euro i 2019 til 741,1 million euro i 2020.
62 Trods udfordringerne med hensyn til at opretholde de interne kontrolprocesser i forbindelse med telearbejde, navnlig hvad angår operationelle mellemliggende og endelige tilskudsbetalinger og komplekse kontraktbetalinger, blev antallet af forsinkede betalinger reduceret fra 8 % i gennemsnit i 2019 til 6 % i gennemsnit i 2020.
F4E's aktiviteter i forbindelse med ITER-projektet blev forsinket
63 F4E rapporterede, at mange af dets leverandører var berørt af covid-19-pandemien og de dermed forbundne restriktioner. Fællesforetagendet anslog, at pandemien ved udgangen af 2020 havde forårsaget forsinkelser på op til fire måneder for nogle leverancer med en deraf følgende omkostningsstigning på ca. 47 millioner euro (i 2008-priser) vedrørende F4E's leverancer til ITER-projektet.
64 Kommissionen gennemførte i oktober 2020 en onlineundersøgelse for at forstå, hvilke konsekvenser covid-19-pandemien havde haft for de virksomheder, der var involveret i ITER-projektet. For to tredjedele af respondenterne havde pandemien en negativ indvirkning i form af f.eks. forsinkelser (70 %) og faldende efterspørgsel med negative finansielle konsekvenser (50 %). På den anden side erklærede 31 % af respondenterne sig enige i, at deres deltagelse i ITER-projektet gjorde deres virksomhed mere modstandsdygtig over for konsekvenserne af krisen.
Opfølgning på tidligere års revisionsresultater
65 I de fleste tilfælde har fællesforetagenderne truffet korrigerende foranstaltninger som opfølgning på bemærkningerne og kommentarerne i vores særlige årsberetninger for tidligere år. Figur 8 viser med hensyn til de korrigerende foranstaltninger i 2020 vedrørende de 19 bemærkninger, der ikke var blevet adresseret ved udgangen af 2019, at 16 (84 %) var afsluttet, mens tre (16 %) stadig var i gang eller endnu ikke var igangsat ved årets udgang[12].
Andre revisioner og analyser vedrørende fællesforetagenderne
66 Ud over den årlige revisionsberetning om fællesforetagendernes årsregnskaber udsendte vi i løbet af 2020 også særberetninger og analyser, som omhandlede fællesforetagenderne (jf. figur 9).
Figur 9 - Resultater vedrørende fællesforetagenderne i andre nylige publikationer fra Revisionsretten
Analyse nr. 1/2021:
EU's første bidrag til den folkesundhedsmæssige reaktion på covid-19
Verdenssundhedsorganisationen klassificerede den 11. marts 2020 covid-19 som en pandemi. Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver kun EU en støttende og koordinerende rolle på folkesundhedsområdet, der først og fremmest hører ind under medlemsstaternes kompetenceområde.
Vi undersøgte EU's første reaktion på pandemien fra 3. januar til 30. juni 2020 med fokus på anvendelsen af EU-rammen for håndtering af grænseoverskridende sundhedstrusler, på de yderligere EU-foranstaltninger, der blev truffet for at støtte leveringen af medicinske værnemidler, og på EU-støtten til udvikling af covid-19-test og -vacciner.
Kommissionen fremmede informationsudveksling mellem medlemsstaterne og støttede bl.a. covid-19-forskning og forhåndsaftaler om indkøb af vacciner. Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler (IMI) iværksatte en indkaldelse af forslag vedrørende coronabehandling og -test.
Vi fremhævede nogle af de udfordringer, EU stod over for i sin støtte til medlemsstaternes reaktion på covid-19, f.eks. med hensyn til at fastsætte en hensigtsmæssig ramme for håndtering af grænseoverskridende sundhedstrusler, lette leveringen af passende forsyninger og støtte udviklingen af vacciner.
De samlede revisionskonklusioner, de tilhørende anbefalinger og de reviderede enheders svar kan findes på Revisionsrettens websted eca.europa.eu.
Særberetning nr. 19/2020:
Digitalisering af EU's industri: Et ambitiøst initiativ, hvis succes afhænger af et vedvarende engagement fra EU, myndigheder og virksomheder
Den digitale omstilling er afgørende for mange af EU's virksomheder, hvis de fortsat skal være konkurrencedygtige, men de udnytter ikke fuldt ud fordelene ved avancerede teknologier til at innovere.
I 2016 lancerede Kommissionen derfor DEI-initiativet til digitalisering af EU's industri med det formål at styrke EU's konkurrenceevne inden for de digitale teknologier.
Vi undersøgte, i hvilken udstrækning EU var effektiv med hensyn til at støtte nationale strategier for digitalisering af industrien og de digitale innovationsknudepunkter, og om Kommissionen og medlemsstaterne gennemførte DEI-initiativet på effektiv vis.
Vi konstaterede, at Kommissionens DEI-strategi havde et solidt grundlag og blev støttet af medlemsstaterne, men manglede oplysninger om de forventede udfald, resultatindikatorer og mål. Dette gør det vanskeligere for Kommissionen og medlemsstaterne at målrette deres aktiviteter og maksimere deres effekt, og medlemsstaterne blev ikke tilskyndet til at afsætte ESI-finansiering til initiativet.
Vi anbefalede, at Kommissionen tilbyder at bistå medlemsstaterne med at identificere deres finansieringsmangler, forbedrer overvågningen og træffer yderligere foranstaltninger med henblik på at sikre tilstrækkelig bredbåndsdækning.
De samlede revisionskonklusioner, de tilhørende anbefalinger og de reviderede enheders svar kan findes på Revisionsrettens websted eca.europa.eu.
Særberetning nr. 2/2020:
SMV-instrumentet i aktion: en effektiv og innovativ ordning med udfordringer
SMV-instrumentet blev oprettet under forskningsrammeprogrammet Horisont 2020 med det formål at støtte innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Dets mål er at udvikle og udnytte SMV'ers potentiale ved at udfylde finansieringshullet i forbindelse med tidlige højrisikoprojekter og øge den private sektors kommercialisering af forskningsresultater. Det er rettet mod innovative SMV'er i EU og 16 associerede lande. Med et samlet budget på 3 milliarder euro i perioden 2014-2020 giver dette instrument tilskud til virksomheder med stort potentiale.
Vi undersøgte, om det var rettet mod den rigtige type SMV'er, om det dækkede geografisk bredt, om udvælgelsesprocessen var effektiv, og om Kommissionen overvågede det i tilstrækkelig grad.
Vi konstaterede, at det yder effektiv støtte til SMV'ers udvikling af deres innovationsprojekter. Vi identificerede imidlertid en risiko for, at instrumentet støtter nogle SMV'er, som kunne have opnået markedsfinansiering, og vi konstaterede, at deltagelsen i instrumentet varierer markant fra land til land, samt at genindsendelse af tidligere afviste forslag udgør en voksende belastning på administrations- og evalueringsressourcerne uden at tilføre merværdi.
De samlede revisionskonklusioner, de tilhørende anbefalinger og de reviderede enheders svar kan findes på Revisionsrettens websted eca.europa.eu.
Kilde: Revisionsretten.
Slutnoter
[1] Euratoms medlemmer er EU-medlemsstaterne og de associerede lande, Schweiz og Det Forenede Kongerige.
[2] EU-medlemsstaterne og de associerede lande, Schweiz og Det Forenede Kongerige.
[3] Rådets afgørelse (Euratom) 2021/281 om ændring af beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det.
[4] SESAR modtog desuden midler fra programmet for transeuropæiske transportnet (TEN-T) under den foregående flerårige finansielle ramme (FFR for 2007-2013), og under den aktuelle FFR for 2014-2020 modtager SESAR og EuroHPC supplerende finansiering fra Connecting Europe-faciliteten (CEF).
[5] I SESAR's tilfælde er bidragene fra de private partnere og Eurocontrol fastsat i separate aftaler.
[6] Jf. årsberetningen for 2018, kapitel 5 (punkt 5.31-5.34), årsberetningen for 2019, kapitel 4 (punkt 4.28 og 4.29) og årsberetningen for 2020, kapitel 4 (punkt 4.23-4.30).
[7] EuroHPC var ikke omfattet, da det i 2020 kun udbetalte forfinansiering vedrørende sine tilskudsaftaler.
[8] Risikoeksponeringen er den anslåede påvirkningsværdi af en eller flere risici ganget med sandsynligheden for, at den eller de pågældende risici er forbundet med en given aktivitet.
[9] Supplerende oplysninger anvendes til at gøre opmærksom på et forhold, der ikke i væsentlig grad er oplyst forkert i regnskabet, men som er så betydeligt, at det er afgørende for brugernes forståelse af regnskabet.
[10] Artikel 4, stk. 4, i fællesforetagendernes respektive oprettelsesforordninger.
[11] Dataene omfatter alle de indkaldelser af forslag, der blev offentliggjort af fællesforetagender under Horisont 2020 i år N-1 og førte til undertegnelse af tilskudsaftaler i år N.
[12] Bemærk: For så vidt angår SESAR, CS, IMI, BCB, ECSEL og S2R blev alle bemærkningerne fra tidligere år afsluttet på grund af korrigerende foranstaltninger truffet af fællesforetagenderne under 2020-revisionen. For EuroHPC var 2020 det første revisionsår.
Kontakt
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (https://europa.eu)
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021
| ISBN 978-92-847-6984-1 | doi:10.2865/5756 | QJ-09-21-448-DA-N | |
| HTML | ISBN 978-92-847-6972-8 | doi:10.2865/521446 | QJ-09-21-448-DA-Q |
MEDDELELSE OM OPHAVSRET
© Den Europæiske Union, 2021.
Den Europæiske Revisionsrets politik for videreanvendelse gennemføres ved Den Europæiske Revisionsrets afgørelse nr. 6-2019 om den åbne datapolitik og videreanvendelse af dokumenter.
Medmindre andet er oplyst (f.eks. i individuelle meddelelser om ophavsret), er det af Revisionsrettens indhold, der ejes af EU, licenseret i henhold til Creative Commons Attribution 4.0 International (CC BY 4.0). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt med korrekt angivelse af kilde og ændringer. Brugeren må ikke fordreje dokumenternes oprindelige betydning eller budskab. Revisionsretten er ikke ansvarlig for eventuelle konsekvenser af videreanvendelsen.
Yderligere rettigheder skal cleares, hvis specifikt indhold afbilder identificerbare privatpersoner, f.eks. billeder af ansatte i Revisionsretten, eller omfatter tredjeparts værker. Hvis der opnås tilladelse, erstatter denne tilladelse ovenstående generelle tilladelse, og den skal klart anføre eventuelle begrænsninger i anvendelsen.
Tilladelse til at gengive indhold, der ikke ejes af EU, skal eventuelt indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.
Software og dokumenter, der er omfattet af industriel ejendomsret, såsom patenter, varemærker, registrerede design, logoer og navne, er ikke omfattet af Revisionsrettens videreanvendelsespolitik og licens.
EU-institutionernes websteder på europa.eu-domænet har links til websteder uden for europa.eu-domænet. Da Revisionsretten ikke har kontrol over disse websteder, anbefales det at gennemse deres privatlivspolitik og ophavsretspolitik.
Anvendelse af Den Europæiske Revisionsrets logo
Den Europæiske Revisionsrets logo må ikke anvendes uden Den Europæiske Revisionsrets forudgående samtykke.
Sådan kontakter du EU
Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da
Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:
- på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
- på følgende nummer: +32 22999696 eller
- pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da
Sådan finder du oplysninger om EU
Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da
EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).
EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu
Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.
