EU i 2020

Indledning

Covid-19-pandemien i Europa har ført til menneskelige tragedier, nedlukninger og en hidtil uset økonomisk afmatning. I denne situation har Den Europæiske Union straks udvist solidaritet. EU har beskyttet liv og levebrød ved at fokusere på foranstaltninger, der har sikret en øjeblikkelig og effektiv reaktion på krisen. I løbet af 2020 blev der vedtaget over 1 350 foranstaltninger for at afbøde krisen, herunder næsten 400 statsstøtteafgørelser, som gav europæiske virksomheder en livline.

I de første dage og uger, efter at pandemien ramte Europa, blev sundhedssystemerne styrket på nationalt, regionalt og lokalt plan, og hospitaler i hele EU behandlede patienter fra andre lande. Der blev sendt mobile hold af sundhedspersonale ud for at dække de mest presserende behov. Flere end 600 000 EU-borgere, der var strandet i udlandet, blev bragt hjem, og verden over blev der mobiliseret offentlige og private investeringer for at udvikle sikre og effektive vacciner for alle.

Kommissionens clearingcentral for medicinsk udstyr hjalp medlemsstaterne med at arbejde sammen for at afhjælpe manglerne.

EU og medlemsstaterne mobiliserede 4,2 billioner EUR eller mere end 30 % af EU’s bruttonationalprodukt for at afbøde virkningerne af krisen.

Af i alt 4,2 billioner euro er 575 milliarder euro blevet afsat til nationale tiltag truffet inden for rammerne af fleksibiliteten i EU’s budgetregler (den generelle undtagelsesklausul), 100 milliarder euro til EU’s finansielle støtte til arbejdsfordelingsordninger, 70 milliarder euro til direkte EU-støtte, herunder investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset, 3045 milliarder euro til nationale likviditetsforanstaltninger, herunder visse ordninger godkendt i henhold til midlertidige, fleksible EU-statsstøtteregler, 240 milliarder euro til pandemikrisehjælp til medlemsstaterne inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme og 200 milliarder euro til Den Europæiske Investeringsbank-Gruppes støtte til virksomheder.

EU-budgettet blev også fuldt ud mobiliseret med henblik på at yde direkte finansiel støtte til medlemsstater i nød. I krisens første dage fremlagde Kommissionen investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset, hvilket gjorde det muligt for medlemsstaterne at anvende samhørighedsmidler til at støtte de mest udsatte sektorer i deres økonomi. Instrumentet for nødhjælp i Unionen blev aktiveret med henblik på at yde direkte finansiel støtte til dækning af de strategiske behov på europæisk plan, og Kommissionen iværksatte SURE-instrumentet for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation for at hjælpe med at bevare arbejdspladser og støtte familier.

Covid-19-pandemien ramte den globale økonomi og EU’s økonomier som et chok og havde alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. Trods den hurtige og omfattende politiske reaktion på både EU-plan og nationalt plan blev det hurtigt klart, at EU’s økonomier ville opleve en recession af historiske dimensioner i 2020.

Der var derfor behov for en større indsats for at afhjælpe de økonomiske og sociale skader, pandemien forårsagede. Det styrkede langsigtede budget for 2021-2027 og NextGenerationEU, den midlertidige genopretningsplan, udgør tilsammen den største stimuluspakke, der nogensinde er finansieret over EU-budgettet, på 1,8 billioner EUR. Midlerne skal hjælpe EU med at støtte borgere, virksomheder og regioner, navnlig dem, der er mest påvirket af krisen. Pakken skal være med til at genopbygge et Europa efter covid-19, som er grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt.

Som en del af EU’s vaccinestrategi indgik Kommissionen aftaler med seks virksomheder (AstraZeneca, BioNTech/Pfizer, CureVac, Johnson & Johnson, Moderna og Sanofi/GlaxoSmithKline) for at sikre en bred vifte af sikre og effektive covid-19-vacciner til alle EU’s indbyggere.

Uden at gå på kompromis med sikkerheden eller effektiviteten blev den første vaccine taget i brug i EU inden årets udgang. Den 21. december udstedte Europa-Kommissionen en betinget markedsføringstilladelse for den covid-19-vaccine, der var udviklet af BioNTech/Pfizer. Det var den første af sin slags, der blev godkendt i EU. Under de europæiske vaccinationsdage fra den 27.-29. december fandt de første vaccinationer sted i medlemsstaterne.

Når man ser tilbage på 2020, er det tydeligt, at covid-19-pandemien krævede store ofre. 15 millioner mennesker i EU blev smittet med covid-19. Over 350 000 personer mistede på tragisk vis livet. Kampen mod covid-19 fortsætter i 2021.

En hidtil uset reaktion på presserende behov

Europa-Kommissionen koordinerede efter mandat fra Det Europæiske Råd en fælles europæisk reaktion på covid-19-udbruddet og traf foranstaltninger til at styrke folkesundhedssektoren og afbøde pandemiens socioøkonomiske konsekvenser. EU mobiliserede alt, hvad der stod til dets rådighed, for at hjælpe medlemsstaterne med at koordinere deres nationale reaktion og har givet objektiv information om spredningen af covid-19 og om, hvilke foranstaltninger der er effektive til inddæmning af den.

EU reagerede hurtigt for at imødegå udfordringerne som følge af pandemien. Den 28 januar blev EU’s civilbeskyttelsesmekanisme aktiveret med henblik på at begynde hjemtransporten af EU-borgere, der var strandet i udlandet (90 000 EU-borgere blev inden årets udgang bragt hjem med omkring 408 fly).

Den 13. marts opfordrede Kommissionen til en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-krisen, og den 16. marts nedsatte Kommissionen et rådgivende ekspertpanel, der blev ledet af Kommissionsformand Ursula von der Leyen og kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed Stella Kyriakides, og som skulle give råd og vejledning vedrørende EU’s reaktion på krisen. Arbejdet i ekspertpanelet og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme blev senere suppleret af EU’s platform for videnskabelig rådgivning om covid-19. Platformen, der består af medlemsstaternes videnskabelige covid-19-rådgivere, har til formål at sikre bedre koordineret videnskabelig rådgivning og udveksling af god praksis om nationale covid-19-foranstaltninger på folkesundhedsområdet.

Nødhjælp

Kommissionen mobiliserede alle ressourcer på EU-budgettet for at imødekomme de presserende behov, som bedst kunne dækkes ved på europæisk plan at arbejde sammen på en strategisk og koordineret måde. Takket være 2,7 mia. EUR fra instrumentet for nødhjælp i Unionen blev der finansieret en bred vifte af foranstaltninger, idet en stor del af disse midler gik til at støtte vaccineinitiativer, som alle 27 medlemsstater deltager i. Kommissionen købte og distribuerede 10 millioner mundbind til sundhedspersonale i medlemsstaterne. Der blev også ydet støtte til uddannelse i testning og intensiv pleje, indkøbt UV-robotter til desinficering af hospitaler og ydet støtte til kliniske forsøg med covid-19-behandling.

Testning er afgørende for at bremse spredningen af covid-19. Den 28. oktober vedtog Kommissionen en henstilling om covid-19-teststrategier, herunder brugen af hurtige antigentest, og den 18. november en specifik henstilling om hurtige antigentest. Kommissionen fremsatte den 18. december desuden et forslag til Rådets henstilling om en fælles ramme for anvendelse og validering af hurtige antigentest og gensidig anerkendelse af covid-19-testresultater i EU. Kommissionen mobiliserede 100 mio. EUR inden for rammerne af instrumentet med henblik på direkte indkøb af hurtige antigentest og levering heraf til medlemsstaterne. Den 18. december underskrev Kommissionen en rammekontrakt med Abbott og Roche om køb af over 20 millioner hurtige antigentest som skulle finansieres inden for rammerne af instrumentet. Disse test vil blive stillet til rådighed for medlemsstaterne fra begyndelsen af 2021 som led i EU’s støtte til covid-19-testning.

RescEU — en fælles reserve af medicinsk udstyr

Den 19. marts traf Kommissionen en solidaritetsforanstaltning ved at oprette rescEU-reserven af medicinsk udstyr, det første fælles europæiske beredskabslager af medicinsk udstyr, herunder mundbind og respiratorer, for at hjælpe de medlemsstater, der manglede udstyr. Fra rescEU-lagrene i medlemsstaterne blev der leveret ca. 3 millioner mundbind af høj kvalitet til førstehjælpere, herunder læger og civilbeskyttelsesarbejdere, i Spanien, Kroatien, Italien, Litauen, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ’s udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring).

Via EU-civilbeskyttelsesmekanismen blev der sendt respiratorer, beskyttelsesdragter og desinfektionsmidler til lande i nød og udsendt medicinske nødhjælpshold. Norske, polske og rumænske læger hjalp med at behandle patienter i Italien og Litauen, mens tyske, italienske og litauiske lægehold støttede deres kolleger i Armenien og Aserbajdsjan. En mobilitetspakke var med til at finansiere transporten af patienter, lægehold og vigtigt medicinsk udstyr.

Sikring af tilgængelige lægemidler og fødevarer

Siden pandemiens start har EU støttet vigtige producenter for at sikre, at der er vigtige lægemidler og medicinsk udstyr til rådighed. Kommissionen har truffet foranstaltninger for at skabe de rette betingelser for, at virksomhederne har kunnet øge eller omstille produktionen, bl.a. ved at bede de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde standarder for mundbind og andre værnemidler, der er frit tilgængelige for alle interesserede parter. Mange virksomheder i hele Europa har omlagt produktionen for at imødekomme efterspørgslen efter personlige værnemidler, desinfektionsmidler og medicinsk udstyr.

I april godkendte Kommissionen anmodninger fra alle EU-medlemsstater og Det Forenede Kongerige om midlertidig fritagelse for told og moms på import af medicinsk udstyr samt værnemidler fra lande uden for EU.

Europa-Kommissionen tog straks fat på bekymringerne over en eventuel mangel på fødevarer ved at vedtage nødforanstaltninger i april for at skabe større fleksibilitet med hensyn til, hvordan midlerne fra den fælles landbrugspolitik og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond kunne anvendes, og for at gennemføre foranstaltninger, der skulle være med til at stabilisere landbrugsfødevaremarkederne.

Fuld udnyttelse af fleksibiliteten i de finanspolitiske regler og statsstøttereglerne

I marts tog Kommissionen det hidtil usete skridt at aktivere stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul som led i sin strategi for hurtigt og konsekvent at reagere på pandemien. Efter Rådets godkendelse kunne medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at håndtere krisen på passende vis med alle de økonomipolitiske redskaber, de rådede over, samtidig med at de fraveg de sædvanlige budgetregler i EU’s finanspolitiske rammer.

Mindre end en uge efter, at Verdenssundhedsorganisationen havde erklæret Europa for at være centrum for covid-19-pandemien, vedtog Kommissionen midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, således at medlemsstaterne fuldt ud kunne udnytte den fleksibilitet, statsstøttereglerne giver for at støtte kriseramte virksomheder. I den forbindelse godkendte Kommissionen de støtteforanstaltninger, alle EU-medlemsstater og Det Forenede Kongerige havde anmeldt. I løbet af 2020 traf Kommissionen næsten 400 afgørelser om godkendelse af 500 nationale foranstaltninger til en skønnet samlet værdi af 3 billioner EUR.

Investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset

En af de første foranstaltninger, som EU iværksatte for at støtte medlemsstaterne finansielt i forbindelse med deres reaktion på krisen var investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset, der blev lanceret i marts 2020. Gennem mobilisering af de uudnyttede midler, der allerede var tildelt medlemsstaterne, medførte initiativet en øjeblikkelig likviditetsforøgelse på medlemsstaternes og regionernes budgetter, og var med til gøre det muligt for medlemsstaterne og regionerne at anvende samhørighedsmidler til at finansiere sundhedsudgifter og kortsigtede arbejdsfordelingsordninger og at tilbyde driftskapitalstøtte til små og mellemstore virksomheder. Anvendelsesområdet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond blev også udvidet til at omfatte større folkesundhedskriser, således at medlemsstaterne kunne modtage støtte fra denne fond til støtte for deres håndtering af covid-19-krisen.

Fra april gjorde investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus det enklere og lettere hurtigt at gøre brug af de eksisterende europæiske struktur- og investeringsfonde til kriserelaterede foranstaltninger og øgede EU’s bidrag til samhørighedspolitiske programmer med op til 100 % for betalingsanmodninger, der indgives i perioden 1. juli 2020-30. juni 2021.

I december bekendtgjorde Kommissionen resultaterne af de to initiativer i 2020. Siden krisens begyndelse har EU mobiliseret omfattende midler til at tackle konsekvenserne af pandemien. Små og mellemstore virksomheder har draget nytte af de fleste af de tilgængelige midler — over 10 mia. EUR — hvilket har hjulpet dem til at holde sig oven vande. Der blev afsat 3 mia. EUR til mennesker, herunder sociale tjenester til sårbare grupper og midlertidige beskæftigelsesordninger for arbejdstagere. Endelig blev der ydet 6,6 mia. EUR i støtte til sundhedssektoren ud over de 10,2 mia. EUR fra EU-budgettet, som allerede var afsat til dette område for perioden 2014-2020 (bemærk, at der er nogen overlapning mellem modtagergrupperne).

82 % af samhørighedspolitikkens programmer i 25 medlemsstater og Det Forenede Kongerige er blevet ændret, idet der blev stillet yderligere 3,2 mia. EUR til rådighed for de nationale budgetter som følge af muligheden for at anvende EU’s medfinansieringssats på 100 %.

Initiativerne under ordningen omfatter beskyttelse af arbejdspladser, midlertidig finansiel støtte, hurtig ydelse, supplering af nationale tiltag og solidaritet mellem medlemsstaterne.

Støtte til beskæftigelsen og beskyttelse af levebrødet

I april 2020 oprettede Kommissionen en midlertidig beskæftigelsesstøtteordning, støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), der skulle være med til at beskytte arbejdspladser og arbejdstagere, som er berørt af pandemien. Ved udgangen af 2020 var der inden for rammerne af SURE blevet godkendt finansiel støtte på i alt 90,3 mia. EUR til hjælp for 18 medlemsstater, og 39,5 mia. EUR var blevet udbetalt til 15 af dem: Belgien, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet. Medlemsstaterne kan stadig indsende anmodninger om støtte inden for rammerne af SURE, som har en samlet finansiel slagkraft på op til 100 mia. EUR.

Den finansielle bistand inden for rammerne af SURE ydes i form af lån, som EU optager på markederne på medlemsstaternes vegne. For de fleste medlemsstater optages lånene på gunstigere vilkår end dem, de selv kan opnå på markederne. Disse lån hjælper medlemsstaterne med at håndtere de pludselige stigninger i de offentlige udgifter, der er forbundet med at opretholde beskæftigelsen. Formålet med lånene er især at hjælpe medlemsstaterne med at dække de omkostninger, der opstår i direkte tilknytning til oprettelsen eller udvidelsen af kortsigtede arbejdsfordelingsordninger og andre lignende foranstaltninger, de har indført for selvstændige erhvervsdrivende som reaktion på pandemien.

Ved udgangen af 2020 var der ud af 90,3 milliarder euro under SURE blevet fordelt 7,8 milliarder euro til Belgien, 511 millioner euro til Bulgarien, 2 milliarder euro til Tjekkiet, 2,5 milliarder euro til Irland, 2,7 milliarder euro til Grækenland, 21,3 milliarder euro til Spanien, 1 milliard euro til Kroatien, 27,4 milliarder euro til Italien, 479 millioner euro til Cypern, 192 millioner euro til Letland, 602 millioner euro til Litauen, 504 millioner euro til Ungarn, 244 millioner euro til Malta, 11,2 milliarder euro til Polen, 5,9 milliarder euro til Portugal, 4,1 milliarder euro til Rumænien, 1,1 milliard euro til Slovenien og 631 millioner euro til Slovakiet. Beløbene er afrundede.

På EU’s vegne udstedte Kommissionen inden for rammerne af SURE i 2020 tre gange obligationer på markederne. Hver emission var mere end 10 gange overtegnet, hvilket viste den tillid, EU nyder som udsteder og låntager og som en vigtig global aktør på de finansielle markeder. De obligationer, som Kommissionen udstedte inden for rammerne af SURE, fik betegnelsen »sociale obligationer«. Dermed har investorerne sikkerhed for, at midlerne virkelig tjener et socialt formål.

EU’s vaccinestrategi

Den 17. juni fremlagde Europa-Kommissionen EU’s vaccinestrategi for at fremskynde udviklingen, fremstillingen og anvendelsen af vacciner mod covid-19. Strategien har til formål at sikre en retfærdig og prismæssigt overkommelig adgang til sikre og effektive vacciner for alle i EU så tidligt som muligt og samtidig føre an i den globale solidariske indsats for at sikre, at alle får adgang til en prismæssigt overkommelig vaccine. Strategien har også til formål at sikre, at medlemsstaterne har forberedt sig på at udrulle vaccinerne, planlagt transporten og anvendelsen og udpeget de prioriterede grupper, der skal vaccineres først.

For at udvikle sikre og effektive covid-19-vacciner på så kort tid var det nødvendigt at gennemføre kliniske forsøg parallelt med investeringerne i den produktionskapacitet, der er nødvendig for at fremstille millioner eller milliarder af doser af en vaccine, der virker. Forhåndsaftaler om indkøb er med til at mindske risikoen i tilknytning til de investeringer, producenterne har foretaget i forbindelse med udviklingen af potentielle vacciner, og dermed maksimere chancerne for hurtig udvikling, fremstilling og anvendelse af sikre og effektive vacciner og sikre, at EU-borgerne vil få adgang til dem. Kommissionen forhandlede med medicinalfirmaer på EU-medlemsstaternes vegne, hvilket førte til den første undertegnelse af seks aftaler fulgt af yderligere sonderende drøftelser med yderligere vaccineproducenter, der blev afsluttet i 2020 eller var planlagt til begyndelsen af 2021.

For at bistå medlemsstaterne med at udarbejde deres vaccinationsstrategier offentliggjorde Kommissionen i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til EU-traktaterne den 15. oktober og den 2. december de vigtige elementer, der skal tages hensyn til. Disse omfattede sikring af vaccinationstjenesternes kapacitet til at levere covid-19-vacciner, tidlig adgang til vacciner for målpopulationer, anvendelse af vacciner med forskellige karakteristika og forskellige krav til lagring og transport og tydelig kommunikation for at skabe tillid i offentligheden.

Den første vaccine, for hvilken der blev udstedt en betinget markedsføringstilladelse den 21. december, var produceret af BioNTech/Pfizer. Distributionen af denne vaccine begyndte inden for få dage og i tide til lanceringen af EU’s vaccinationsdage den 27., 28. og 29. december. Denne godkendelse var baseret på en positiv videnskabelig anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, der havde foretaget en grundig vurdering af sikkerheden, effektiviteten og kvaliteten af vaccinen, og den bakkes op af EU-landene.

Parallelt hermed udviste Kommissionen solidaritet med globale partnere ved at bidrage til »COVID-19 Vaccine Global Access Facility« (COVAX), det globale initiativ til sikring af lige adgang til prismæssigt overkommelige covid-19-vacciner, med 500 mio. EUR fra EU-fonde (100 mio. EUR i tilskud og 400 mio. EUR i lån, der blev bakket op af garantier fra Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling). I december havde Team Europe — Europa-Kommissionen og EU-medlemsstaterne — tildelt mere end 850 mio. EUR til COVAX, hvilket i første omgang gjorde EU som helhed til COVAX’ største donor. Dette vil være et afgørende bidrag til COVAX’ mål om at levere 1,3 milliarder vaccinedoser til lav- og mellemindkomstlande inden udgangen af 2021.

COVAX er ACT-acceleratorens (»Access to COVID-19 Tools«) vaccinedel, et globalt samarbejde om at fremskynde udvikling, produktion og lige adgang til covid-19-test, -behandlinger og -vacciner. Samarbejdet omfatter regeringer, videnskabsfolk, virksomheder, civilsamfundet, filantroper og globale sundhedsorganisationer såsom Bill & Melinda Gates Foundation, Coalition for Epidemic Preparedness Innovations, Foundation for Innovative New Diagnostics, GAVI, Den Globale Fond, Unitaid, Wellcome, Verdenssundhedsorganisationen, Verdensbanken og Den Globale Finansieringsfacilitet.

VIDEO: Første covid-19-vaccinationer i EU’s medlemsstater.

Det internationale samfund står sammen

Den 4. maj 2020 annoncerede kommissionsformand Ursula von der Leyen de næste skridt i den globale indsats for bekæmpelse af coronavirus: den globale indsats for almen adgang til prismæssigt overkommelige vacciner, behandling af og testning for coronavirus. Dette er Kommissionens reaktion på Verdenssundhedsorganisationens globale opfordring til handling den 24. april i kampen mod pandemien. Den globale indsats for bekæmpelse af coronavirus havde også til formål at styrke sundhedssystemerne overalt og understøtte den økonomiske genopretning i verdens hårdest ramte regioner og samfund.

Donortopmødet og -koncerten »Global Goal: Unite for Our Future«, som Kommissionen og Global Citizen var vært for den 27. juni, var en milepæl i den globale indsats for bekæmpelse af coronavirus og et glimrende eksempel på EU-institutioner, i dette tilfælde Rådet og Kommissionen, der agerer på verdensplan med partnere og engagerede borgere.

Takket være de to donorinitiativer var der ved udgangen af juni 2020 givet tilsagn om 15,9 mia. EUR til den globale indsats for bekæmpelse af coronavirus, herunder 1,4 mia. EUR fra Europa-Kommissionen (1 mia. EUR i tilskud og 400 mio. EUR i lånegarantier).

En genopretningsplan for Europa

Den 27. maj fremsatte Kommissionen forslag til den største EU-finansieringspakke nogensinde for at støtte Europas genopretning efter pandemien, som kommer oven i de 4,2 billioner EUR, som EU og medlemsstaterne allerede havde mobiliseret. På mødet i juli nåede Det Europæiske Råd enstemmigt til enighed om en samlet finansiering på 1,8 billioner EUR, som bestod af det nye instrument NextGenerationEU på 750 mia. EUR og et ændret EU-budget for 2021-2027 på 1,074 billioner EUR. Pakken skal hjælpe de mennesker, virksomheder og regioner, der er hårdest ramt af krisen, og samtidig bidrage til et grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt kontinent.

Den 10. november nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til politisk enighed om denne pakke, som omfattede 15 mia. EUR til at styrke en række centrale programmer såsom Horisont Europa, Erasmus+ og EU4Health.

For at finansiere genopretningen og NextGenerationEU vil Kommissionen ud og låne på kapitalmarkederne på vegne af EU. Dermed vil NextGenerationEU ikke kræve yderligere nationale bidrag fra medlemsstaterne her og nu. Tilbagebetalingen af de tilvejebragte midler vil strække sig over en længere periode frem til 2058. For at lette tilbagebetalingen af de lånte midler vil Kommissionen foreslå nye indtægtskilder til EU-budgettet. Den første nye egen indtægt, der skal indføres i 2021, vil være baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald og bidrage til de politiske mål i den europæiske grønne pagt (se Skabelse af et klimaneutralt Europa, der er klar til den digitale tidsalder). Kommissionen vil medio 2021 fremlægge yderligere forslag til nye egne indtægter baseret på en CO₂-grænsetilpasningsmekanisme, en digital afgift og et revideret EU-emissionshandelssystem.

For at bidrage til en grøn og digital genopretning vil midlerne fra det langsigtede budget og NextGenerationEU blive tildelt i overensstemmelse med disse to politiske mål. Mindst 30 % af midlerne vil blive brugt på bekæmpelse af klimaændringer, hvilket gør budgettet for 2021-2027 og NextGenerationEU til verdens største grønne investeringspakke nogensinde.

Mere end 50 % af midlerne vil gå til nye prioriteter. Disse programmer omfatter forskning og innovation (Horisont Europa), retfærdig klimapolitisk og digital omstilling (Fonden for Retfærdig Omstilling og et digitalt Europa), beredskab, genopretning og modstandsdygtighed (via genopretnings- og resiliensfaciliteten), rescEU og det nye EU4Health-program. Disse vil supplere samhørigheds- og landbrugspolitikkerne, som er blevet moderniseret.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i NextGenerationEU. EU vil komme styrket ud af den nuværende krise ved at kunne tilbyde sine medlemsstater 672,5 mia. EUR i lån og tilskud i de første afgørende år af genopretningsfasen.

De inden for rammerne af Next Generation EU afsatte midler på i alt 750 milliarder euro er fordelt på genopretnings- og resiliensfaciliteten (672,5 milliarder euro, herunder 360 milliarder euro i lån og 312,5 milliarder euro i tilskud), React-EU (47,5 milliarder euro), Fonden for Retfærdig Omstilling (10 milliarder euro), udvikling af landdistrikter (7,5 milliarder euro), Horisont Europa (5 milliarder. euro), rescEU (1,9 milliarder euro) og Invest EU (5,6 milliarder euro).

Hver medlemsstat er blevet opfordret til at fremlægge en genopretnings- og resiliensplan, der skitserer den nationale investerings- og reformdagsorden, under hensyntagen til de økonomisk-politiske udfordringer, der er beskrevet i de seneste landespecifikke henstillinger, navnlig henstillingerne fra 2019 og 2020. Planerne bør gøre det muligt for medlemsstaterne at øge deres økonomiske vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt nå målene for den grønne og den digitale omstilling.

I december nåede forhandlerne til en foreløbig aftale om, at faciliteten kan træde i kraft i begyndelsen af 2021. Kommissionen vejledte medlemsstaterne ved udarbejdelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner og opfordrede dem indtrængende til at medtage investeringer og reformer på syv flagskibsområder i deres planer for at fremme den grønne og digitale genopretning og investere i menneskelig kapital.

REACT-EU (genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa) er et andet instrument inden for rammerne af NextGenerationEU. Det forlænger de ekstraordinære fleksibilitetsregler inden for rammerne af investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset og tilvejebringer yderligere 47,5 mia. EUR i samhørighedsmidler frem til 2023 på områder som sundhedspleje og beskæftigelse. Det bidrager også til at forberede overgangen til et grønt og digitalt Europa og fungerer som en bro mellem nødløsninger og mellemsigtede løsninger. Derudover vil NextGenerationEU supplere flere EU-initiativer, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling, InvestEU, rescEU-civilbeskyttelsesmekanismen og Horisont Europa.

Rejserestriktioner og sikring af fri bevægelighed i Europa

For at bremse spredningen af covid-19 og beskytte folkesundheden og trivslen vedtog medlemsstaterne forskellige foranstaltninger, hvoraf nogle påvirkede borgernes ret til at færdes frit i hele EU. Disse foranstaltninger omfattede i vidt omfang restriktioner for indrejse i en anden medlemsstat eller andre specifikke krav (såsom karantæne), der gælder for rejsende på tværs af grænserne, herunder dem, der rejser af arbejdsmæssige årsager. Europa-Kommissionen har taget skridt til at sikre fri bevægelighed for borgere, varer og tjenesteydelser under fuld iagttagelse af sundheds- og sikkerhedsforanstaltningerne.

Som svar på Det Europæiske Råds opfordring af 26. marts har Kommissionen i samarbejde med formanden for Det Europæiske Råd fremlagt en europæisk køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne.

Den 13. oktober vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag af 4. september en henstilling om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien. Medlemsstaterne blev enige om at koordinere deres indsats på fire nøgleområder:

• fælles kriterier for medlemsstaternes overvejelser af, om der skal indføres rejserestriktioner
• et fælles kort, der viser risikoniveauerne i regionerne i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved hjælp af et trafiklyssystem
• en fælles tilgang til rejsende, der kommer fra risikoområder (test og selvisolation)
• klar og rettidig information til borgerne.

Den 17. marts besluttede EU’s medlemsstater at begrænse ikkevæsentlige rejser til EU på grundlag af Kommissionens henstilling om at beskytte folkesundheden i EU og forhindre, at virusset spredes yderligere fra EU til andre lande og omvendt. Reglerne blev forlænget flere gange i takt med udviklingen i den epidemiologiske situation. Listen over ikke-EU-lande var baseret på et sæt gennemsigtige kriterier og blev revideret regelmæssigt med seneste ændring den 17. december.

På grundlag af et forslag fra Kommissionen vedtog Rådet den 30. juni en henstilling om gradvis ophævelse af de midlertidige restriktioner. Dette omfattede en liste over ikke-EU-lande, hvis indbyggere var fritaget for sådanne restriktioner, og en liste over kategorier af rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, som fik tilladelse til indrejse i EU uanset deres oprindelsessted. Den 28. oktober offentliggjorde Kommissionen en vejledning som hjælp til medlemsstaterne til sikring af en konsekvent gennemførelse af Rådets henstilling. Kommissionen udsendte også retningslinjer til medlemsstaterne for at sikre, at genoptagelsen af visumaktiviteterne i udlandet koordineres hensigtsmæssigt i takt med den gradvise ophævelse af rejserestriktionerne.

Disse foranstaltninger bidrager til at begrænse spredningen af coronavirus, gør det lettere at spore spredningen heraf og gør EU’s fælles indsats mere effektiv. Denne sundhedskrise har understreget behovet for øget koordinering på sundhedsområdet, efterhånden som vi bevæger os hen imod en europæisk sundhedsunion (yderligere oplysninger findes i Beskyttelse af personer og friheder).

Efter den hurtige stigning i antallet af covid-19-tilfælde i dele af Det Forenede Kongerige ved udgangen af 2020, hvoraf en stor del skyldtes en ny variant af virusset, vedtog Kommissionen den 22. december en henstilling om en koordineret tilgang til rejse- og transportforanstaltninger for yderligere at begrænse spredningen af den nye variant.

Hjælp til at få strandede EU-borgere hjem

Mange EU-borgere var strandet langt fra hjemmet, da deres fly blev aflyst, og grænserne begyndte at lukke. EU og medlemsstaterne bragte over 600 000 mennesker hjem. EU’s civilbeskyttelsesmekanisme bidrog til og medfinansierede 408 hjemtransportflyvninger for at bringe mere end 100 300 mennesker hjem, herunder 90 000 strandede EU-borgere.

Medlemsstaterne udviste solidaritet ved at organisere hjemtransport for såvel statsborgere fra andre medlemsstater som deres egne borgere. En ud af tre hjembragte passagerer var EU-borgere med en anden nationalitet end det land, der arrangerede flyvningen. Frankrig sørgede f.eks. for hjemtransport af borgere fra 26 EU-medlemsstater. I begyndelsen af februar befordrede et fly fra Wuhan, Kina, 64 franske statsborgere og 135 statsborgere fra andre medlemsstater.

Sikring af varernes frie bevægelighed og hjælp til arbejdstagere på tværs af grænserne

Pandemien forårsagede store forstyrrelser i rejse- og transportbranchen i Europa. Forskellige restriktive sundhedsforanstaltninger, som medlemsstaterne indførte i marts og april, førte til lukning af grænser eller streng kontrol, og tusindvis af lastbiler måtte holde i lange køer. For at opretholde varernes frie bevægelighed på tværs af EU’s indre grænser, sikre vigtige forsyningskæder og beskytte transportarbejdere arbejdede Kommissionen hurtigt sammen med medlemsstaterne om at oprette såkaldte »grønne baner« ved grænseovergangsstederne på tværs af det transeuropæiske transportnet, således at lastbiler kunne krydse grænsen inden for højst 15 minutter. EU’s jordobservations- og navigationsprogrammer, Copernicus og Galileo, bidrog til at kortlægge flaskehalse og holde gang i transporten. I oktober udvidede Kommissionen de »grønne baner« til også at omfatte multimodal transport, herunder jernbane- og vandvejstransport og luftfragt, og understregede behovet for at sikre vigtige forbindelser for passagererne.

Lige fra pandemiens begyndelse har Kommissionen arbejdet tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre en koordineret tilgang til grænserelaterede spørgsmål og en gradvis tilbagevenden til fri bevægelighed. EU vedtog retningslinjer for at hjælpe arbejdsgivere og arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdet i et sikkert og sundt miljø og retningslinjer for at beskytte sæsonarbejdere bedre. EU ajourførte også EU-lovgivningen for at tage højde for nye risici på arbejdspladsen og tilbyde yderligere beskyttelse til alle arbejdstagere, navnlig dem, der er i direkte kontakt med coronavirusset. Der blev givet yderligere praktisk vejledning for at sikre, at arbejdstagere i kritiske erhverv kunne krydse EU’s grænser for at nå frem til deres arbejdsplads og bidrage til sikkerhed, sundhed og fødevareforsyninger.

I marts udsendte Kommissionen retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte folkesundheden og sikre forsyninger af varer og vigtige tjenesteydelser, herunder lægemidler og medicinsk udstyr til sundhedspersonale i frontlinjen. Disse blev i maj fulgt op af retningslinjer og henstillinger for at hjælpe medlemsstaterne med gradvist at ophæve de midlertidige grænsekontroller og rejserestriktioner med alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Turismens betydning i EU. Der skabes 0,56 euro i merværdi for hver 1 euro genereret af turisme. Turismen støtter 2,4 millioner virksomheder, hvoraf over 90% er små og mellemstore virksomheder. EU er førende på verdensplan hvad angår turisme med 40% af internationale ankomster. 85% af europæerne tilbringer deres sommerferie i EU.

For at skabe fuld åbenhed om den hastigt skiftende situation lancerede Kommissionen i juni webstedet Re-open EU med klare, pålidelige og tidstro oplysninger om rejsemuligheder og relaterede sundheds- og sikkerhedsrestriktioner i alle EU’s medlemsstater. Næsten 8 millioner mennesker brugte webstedet alene sidste sommer. I oktober blev Re-Open EU omdannet til en kvikskranke for information om pandemien, folkesundhedsforanstaltninger, rejserestriktioner og turistydelser. Siden den 14. december har Re-open EU også været tilgængelig som gratis mobilapp til Android og iOS.

Digitale løsninger til håndtering af pandemien

Digitale løsninger har spillet en central rolle i håndteringen af mange af de udfordringer, der opstod i kølvandet på det pludselige udbrud af covid-19-pandemien. Kontaktopsporings- og varslingsapps kan som supplement til den eksisterende manuelle kontaktopsporing spille en afgørende rolle for at bryde virussets smittekæde og kan bidrage til at redde liv.

EU bidrog til at sikre en koordineret tilgang mellem de medlemsstater, der lancerede kontaktopsporings- og varslingsapps, i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse og privatlivets fred. EU-budgettet finansierede udviklingen og udbredelsen af en europæisk løsning til interoperabilitet mellem sporingsapps, der er baseret på en decentral arkitektur, som vedrører næsten alle nationale apps, der er udviklet i EU. Dette har gjort det muligt at udnytte mobile kontaktopsporings- og varslingsapps fulde potentiale selv ved rejser til udlandet.

Med støtte fra Kommissionen tog medlemsstaterne de nødvendige skridt til at gøre de nationale apps interoperable, mens Kommissionen i oktober lancerede den europæiske portaltjeneste, der skal forbinde apps. Flere og flere nationale apps forbindes, efterhånden som de bliver klar.

Den europæiske portal for covid-19-data blev lanceret i april med henblik på indsamling og deling af forskningsdata, og den kom hurtigt til at omfatte en imponerende mængde data, herunder over 25 000 virussekvenser og over 100 000 videnskabelige publikationer. Platformen modtog over 2,9 millioner anmodninger om data fra mere end 92 000 brugere i over 170 lande.

Kunstig intelligens og robotter hjalp til på hospitaler. Et værktøj baseret på kunstig intelligens, som finansieres af Kommissionen, hjælper læger, der diagnosticerer covid-19 ved hjælp af CT-scanninger, og anvendes allerede i hele EU, mens der anvendes ultraviolette desinfektionsrobotter på hospitaler til hurtigt at desinficere lokaler, hvilket reducerer spredningen af coronavirus og mindsker personalets byrde og risiko for infektion.

EU’s rumprogram har navnlig gennem jordobservationskomponenten Copernicus og satellitnavigationssystemet ydet et vigtigt bidrag. Siden krisens begyndelse har EU-satellitter overvåget den trafikale overbelastning ved grænseovergange mellem medlemsstaterne og været med til at kortlægge medicinske faciliteter, hospitaler og anden kritisk infrastruktur. Data indsamlet fra satellitter har sammen med kunstig intelligens givet offentlige myndigheder på europæisk og nationalt plan modeller til bedre at forstå nødsituationen og håndtere den mere effektivt.

Den 5. Juni lancerede Kommissionen et jordobservationsværktøj for hurtig indsats mod covid-19, Rapid Action Coronavirus Earth observation, i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation. Her anvendes satellitdata til at måle virkningen af nedlukninger og overvåge genopretningen efter nedlukningen ved hjælp af økonomiske og miljømæssige data.

Bekæmpelse af desinformation om covid-19

Det nuværende samarbejdsklima har vist sig fremmende for konspirationsteorier, der underminerer videnskaben og fakta om covid-19-virussets oprindelse og spredning samt behandlinger af sygdommen. Pandemien har også givet anledning til mere hadefuld tale online og racistiske og antisemitiske angreb og til en stigning i antallet af useriøse forhandlere, der sælger falske produkter online, som de hævder kan forebygge smitte eller bekæmpe virusinfektionen.

Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil har arbejdet tæt sammen med andre EU-institutioner og medlemsstater og med internationale partnere fra G7 og NATO om dette spørgsmål. Den 10. juni fremlagde Kommissionen og Josep Borrell, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen, en række foranstaltninger til at bekæmpe desinformation om covid-19. Disse omfatter styrkelse af kommunikationen og offentligt diplomati i EU’s umiddelbare nabolande og rundt om i verden samt støtte til uafhængige medier og journalister. Kommissionen opfordrede indtrængende alle aktører, herunder onlinemarkedspladser og sociale medier, til at hjælpe med at bekæmpe desinformation om covid-19. Der blev ved årets udgang offentliggjort fire sæt rapporter om de trufne foranstaltninger.

Som følge heraf fjernede eller blokerede platforme millioner af vildledende reklamer og produktlister. Mere end 700 tilfælde af desinformation om covid-19 blev afsløret og offentliggjort og oplysningerne berigtiget på webstedet EUvsDisinfo i 2020.

Disse foranstaltninger vil indgå i EU’s fremtidige kamp mod desinformation — navnlig via den europæiske handlingsplan for demokrati og retsakten om digitale tjenester. Kommissionen anvender alle forhåndenværende værktøjer og finansierer forskning i kampen mod misinformation og desinformation om covid-19.

Støtte til forskning i diagnosticering, behandling og vacciner

Kommissionen mobiliserede også 400 mio. EUR fra finansieringsinstrumentet InnovFin inden for rammerne af Horisont 2020. Af dette beløb blev 178,5 mio. EUR bevilget til at fremskynde udviklingen af vacciner (herunder vacciner fra BioNTech og CureVac) og andre interventioner, lægemidler, medicinsk og diagnostisk udstyr eller nye kritiske forsknings- og innovationsinfrastrukturer, herunder produktionsanlæg. Yderligere 221,6 mio. EUR i finansiering vil blive tildelt via finansieringsfaciliteten for smitsomme sygdomme.

EU’s indsats på verdensplan

EU har mobiliseret 38,5 mia. EUR til bekæmpelse af covid-19 på globalt plan. EU’s indsats har fulgt Team Europe-tilgangen, der kombinerer ressourcer fra EU, EU’s medlemsstater og finansielle institutioner, navnlig Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, for at støtte hvert partnerland og øge virkningen på stedet. Midlerne er blevet anvendt til katastrofeberedskab og til at dække akutte humanitære behov, forbedre sundhedssystemerne, vandforsyningen/sanitetsforholdene og fødevareforsyningen og afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien på verdensplan. EU og medlemsstaterne er tilsammen fortsat en af de største finansielle bidragydere til Verdenssundhedsorganisationen som den vigtigste partner i bekæmpelsen af pandemien og dens konsekvenser.

I 2020 afsatte Kommissionen 1 milliard euro til forskellige forsknings- og innovationsprojekter til bekæmpelse af covid-19, herunder 400,1 millioner euro til finansielle faciliteter, 235,8 millioner euro til indkaldelser af forslag under Horisont 2020, 165,6 millioner euro til Det Europæiske Innovationsråds Accelerator, 100 millioner euro til koalitionen for innovation inden for epidemisk beredskab, 72 millioner euro til initiativet vedrørende innovative lægemidler, 25,3 millioner euro til Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende Kliniske Forsøg, 15 millioner euro til den europæiske covid-19-dataportal, 6 millioner euro til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og 3,5 millioner euro til informations- og kommunikationsteknologi inden for sundhedspleje. Beløbene er afrundende.

Pandemien har medført alvorlige logistiske udfordringer for det humanitære samfund. Manglen på kommercielle flyvninger har skabt et efterslæb i leveringen af livsvigtig bistand, samtidig med at behovet er steget eksponentielt på mange områder. Derfor oprettede EU i maj en humanitær EU-luftbro, der er et midlertidigt initiativ, til levering af humanitær bistand og vigtige medicinske forsyninger. Luftbroflyvningerne har bragt vigtigt medicinsk udstyr, humanitært gods og personale frem og hjælper med hjemtransportflyvninger, der er organiseret af EU-medlemsstaterne. Alle flyvninger blev finansieret af EU og gennemført i samarbejde med medlemsstaterne, de humanitære organisationer og modtagerlandene. Ved årets udgang havde 67 luftbroflyvninger leveret 1 150 ton medicinsk udstyr og forsyninger samt næsten 1 700 sundhedspersoner og humanitære medarbejdere til kritiske områder i Afrika, Asien og Latinamerika.

For at sikre, at de mest sårbare personer ikke lider mest, udsendte Kommissionen i maj den første vejledning i, hvordan coronavirusrelateret humanitær bistand kan sendes til lande og områder, der er omfattet af EU’s sanktioner, for at hjælpe dem, der har behov for det, uanset hvor de befinder sig. Kommissionen hjalp også med at opretholde handelen med ikke-EU-lande med lægemidler og personlige værnemidler under krisen og foreslog en multilateral handelsaftale for varer på sundhedsområdet i Verdenshandelsorganisationen.

Pandemien havde umiddelbare konsekvenser for den måde, hvorpå medlemsstaterne anvendte EU’s regler for asyl og tilbagesendelse, og den forstyrrede genbosætningen af personer med behov for international beskyttelse. Kommissionen har udsendt en vejledning for at sikre kontinuiteten i disse procedurer og samtidig sikre beskyttelsen af menneskers sundhed og grundlæggende rettigheder.

EU’s støtteforanstaltninger har også specifikt hjulpet de 79,5 millioner tvangsfordrevne mennesker rundt om i verden, hvoraf mange er blevet ofre for både krig og pandemi.

Klimakrisen er den vigtigste udfordring i vores tid. Hvis vi ikke handler, er der risiko for, at den vil have endnu større konsekvenser for vores miljø, vores sundhed og vores levebrød end coronaviruspandemien. Årtiet fra 2010-2019 var det varmeste årti, der er registreret. Klimaændringernes ødelæggende virkninger i Europa og resten af verden understreger det presserende behov for at fremskynde den grønne omstilling. Den digitale teknologi, som har været så uundværlig under pandemien, vil spille en afgørende rolle i denne forbindelse. Tilsammen vil den europæiske grønne pagt og digitalisering sætte skub i job og vækst i Europa, forbedre vores miljø og gøre vores samfund mere modstandsdygtige.

Den europæiske grønne pagt

EU har allerede indledt arbejdet med at sikre, at Europa bliver det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Dette mål, som er en central del af den europæiske grønne pagt, vil primært blive nået ved at reducere drivhusgasemissionerne, investere i grønne teknologier og beskytte naturen.

Politikker og tiltag i den europæiske grønne pagt: Klimapagt og klimalovgivning; Investere i mere intelligent og bæredygtig transport; Stræbe efter en grønnere industri; Eliminere forurening; Sikre en retfærdig omstilling for alle; Finansiere grønne projekter; Gøre husstandene energieffektive; Lede den grønne forandring globalt; Fra jord til bord; Beskytte naturen; Fremme ren energi.

Højere klimaambitioner for Europa og resten af verden

I december godkendte EU’s ledere et mere ambitiøst mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % frem mod 2030 i forhold til 1990-niveauerne. Kommissionen foreslog dette mål i september som et nødvendigt skridt i retning af at styre EU mod klimaneutralitet senest i 2050 på afbalanceret vis. EU vil i det kommende årti fortsat bygge videre på sine stærke resultater med hensyn til klimaindsatsen og samtidig økonomisk vækst: I 2019 var EU’s emissioner faldet med 24 % i forhold til 1990, mens økonomien i samme periode voksede med mere end 60 %.

Mellem 1990 og 2019 faldt EU’s drivhusgasemissioner med 24%. Det tidligere mål for 2030 var at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40% i forhold til 1990-niveauet. Det nye mål er at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55% inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. EU’s strategi på langt sigt er at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

I anerkendelse af EU’s førende rolle fremsatte regeringer rundt om i verden en række vigtige meddelelser for at sætte skub i kampen mod klimaændringer. Formand Ursula von der Leyen præsenterede sammen med Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, det nye EU-mål for andre globale og europæiske ledere på topmødet om klimaambitioner. Topmødet blev afholdt for at markere 5-årsdagen for Parisaftalen og nedtællingen af FN’s klimakonference COP26 i Glasgow i 2021.

EU’s indsats for at gennemføre Parisaftalen

Parisaftalen, der blev vedtaget i 2015 af 195 lande, fastsætter en global ramme for indsatsen for at undgå farlige klimaændringer. Alle parter i Parisaftalen bestemmer deres egen indsats for at nå de fælles mål. Den 18. december indgav EU og dets medlemsstater et ajourført fælles nationalt bestemt bidrag — deres handlingsplan med henblik på at begrænse udledningen af drivhusgasser. EU havde allerede et af verdens mest ambitiøse mål, idet Unionen forpligtede sig til at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % i forhold til 1990-niveauet inden 2030. Det ambitiøse nye emissionsreduktionsmål på 55 % viser EU’s engagement i at udvise globalt lederskab på klimaområdet.

EU og medlemsstaterne er tilsammen verdens største yder af offentlig klimafinansiering og bidrog i 2019 med 21,9 mia. EUR, hvilket er en stigning på 7,4 % i forhold til 2018. Siden 2013 har EU løbende øget sit årlige internationale klimafinansieringsbidrag for at hjælpe udviklingslandene med at reducere deres drivhusgasemissioner og håndtere virkningerne af klimaændringerne.

En grøn genopretning

Det ambitiøse nye klimamål for 2030 vil bidrage til at målrette EU’s økonomiske genopretning efter pandemien og vil kræve væsentlige grønne investeringer for at sikre, at genopretningen er bæredygtig. EU’s udgifter bør være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og den grønne pagts princip om ikke at gøre skade og at penge derfor ikke bør investeres på måder, der er i modstrid med EU’s klimamål.

For at understrege EU’s engagement bør mindst 30 % af de 1,8 billioner EUR, der er aftalt under det langsigtede budget for 2021-2027 og NextGenerationEU, bruges på klimarelaterede politikker og programmer. Al finansiering skal være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Dette er den største grønne investeringspakke, som verden nogensinde har set. For at realisere dette, skal medlemsstaterne forpligte sig til, at mindst 37 % af investeringerne i deres genopretnings- og resiliensplaner skal være grønne, hvilket vil give dem adgang til størstedelen af midlerne under NextGenerationEU (se også En samordnet reaktion på covid-19).

Kommissionen har til hensigt at rejse 30 % af midlerne under NextGenerationEU gennem udstedelse af grønne obligationer, som bliver stadig mere populære, i takt med at investorerne søger efter måder, hvorpå omstillingen til en miljømæssigt bæredygtig økonomi kan finansieres. De vil således yde et vigtigt bidrag til at nå målene i den europæiske grønne pagt. Grønne obligationer vil spille en endnu større rolle med hensyn til at frigøre den private sektors potentiale til at gøre noget ved klimaændringerne og fremme en bæredygtig økonomisk genopretning efter pandemien.

Alle har en rolle at spille i kampen mod klimaændringer. Den europæiske klimapagt, der blev lanceret i december, har til formål at bidrage til at skabe en adfærdsændring hos alle lige fra enkeltpersoner til de største multinationale selskaber. Pagten giver alle borgere, der bekæmper klimaændringer, og navnlig unge, en rolle i udformningen af nye klimaforanstaltninger, udvekslingen af oplysninger og støtten til eksisterende og nye aktiviteter og løsninger.

VIDEO: Den europæiske klimapagt.

Forskning og innovation, der bidrager til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt

Innovationsfonden: fremme af lavemissionsteknologier på markedet; CO2-opsamling, -brug og -lagring; energilagring; energiintensive industrier; vedvarende energi.

Innovationsfonden er et af verdens største finansieringsprogrammer til demonstration af innovative lavemissionsteknologier. Det er ikke et forskningsprogram, men har snarere til formål at bringe meget innovative teknologier på markedet. Fondens indtægter kommer fra auktionering af 450 millioner kvoter under emissionshandelssystemet i perioden 2020-2030. Fonden kan komme til at omfatte ca. 10 mia. EUR afhængigt af kulstofprisen. I 2020 kunne innovationsfonden efter sin første indkaldelse af forslag til storstilede projekter tilbyde over 1 mia. EUR til projekter inden for ren teknologi. Den 1. december blev der iværksat endnu en indkaldelse af forslag til mindre projekter med et budget på 100 mio. EUR til banebrydende teknologier inden for vedvarende energi, energiintensive industrier og energilagring samt kulstofopsamling, -anvendelse og -lagring.

I forbindelse med den sidste og største indkaldelse af forslag under Horisont 2020 vil der blive investeret 1 mia. EUR i projekter, der bidrager til at gennemføre den europæiske grønne pagt, yder bedre beskyttelse af Europas biodiversitet og levesteder og fremskynder en bæredygtig genopretning.

Finansiering af en bæredygtig omstilling

Hvis EU skal blive klimaneutral senest i 2050 kræver det massive offentlige investeringer og en øget indsats for at kanalisere privat kapital i retning af klima- og miljøforanstaltninger. Omdirigering af privat kapital til mere bæredygtige investeringer kræver en omfattende nytænkning af, hvordan vores finansielle system fungerer. Dette er nødvendigt, hvis EU skal skabe en mere bæredygtig økonomisk vækst, sikre stabiliteten i det finansielle system og skabe større gennemsigtighed og langsigtede dispositioner for økonomien. Denne tankegang er også kernen i EU’s kapitalmarkedsunion.

I januar bekendtgjorde Kommissionen investeringsplanen for den europæiske grønne pagt, som vil mobilisere offentlige investeringer og bidrage til at frigøre private midler gennem finansiel støtte fra EU, hvilket over ti år vil medføre bæredygtige investeringer til en værdi af mindst 1 billion EUR.

Planen bygger på tre dimensioner. For det første, hvad angår finansiering, vil en større andel af udgifterne til klima- og miljøindsatsen fra EU’s budget end hidtil bidrage til at tiltrække private finansieringsmidler, og her kommer Den Europæiske Investeringsbank til at spille en central rolle. Ud over finansiering vil planen skabe incitamenter til at frigøre og omdirigere offentlige og private investeringer.

For det andet, hvad angår mulighedsskabelse, vil EU stille værktøjer til rådighed for investorer ved at gøre bæredygtig finansiering til en central del af det finansielle system. EU vil derudover fremme bæredygtige offentlige investeringer ved at tilskynde til grøn budgettering og grønne indkøb og ved at forenkle procedurerne for godkendelse af statsstøtte til regioner, der har behov for en retfærdig omstilling. For det tredje vil Kommissionen yde praktisk støtte til offentlige myndigheders og projektlederes planlægning, udformning og udførelse af bæredygtige projekter.

Mens alle regioner vil have brug for finansiering, og investeringsplanen for den europæiske grønne pagt tager højde herfor, vil mekanismen for retfærdig omstilling yde målrettet støtte for at bidrage til at mobilisere mindst 100 mia. EUR i investeringer i perioden 2021-2027 med henblik på at hjælpe de regioner, industrier og arbejdstagere, der vil stå over for de største udfordringer i forbindelse med overgangen til en klimaneutral økonomi. Europa-Kommissionen hjælper medlemsstaterne med at udarbejde de territoriale planer for retfærdig omstilling, der skal laves for at få adgang til den relevante finansiering.

Takket være ny lovgivning (klassificeringsforordningen) arbejdes der på at skabe verdens første klassifikationssystem for bæredygtige økonomiske aktiviteter. Dette er banebrydende, fordi det betyder, at investorer og erhvervslivet nu vil have en fælles definition af, hvad der er »grønt«, hvilket sætter rigtigt skub i investeringer i grønne og bæredygtige projekter.

Styrkelse af en klimaneutral økonomi

For at nå sine klimamål for 2050 skal Europa omlægge sit energisystem, hvorfra 75 % af EU’s drivhusgasemissioner stammer. Kommissionen har i årets løb iværksat en række initiativer til dekarbonisering af energisektoren.

I erkendelse af, at EU’s energisystem er for usmidigt og uøkonomisk, offentliggjorde Kommissionen i juli en strategi for integration af energisystemet. Strategien fokuserer på tre hovedsøjler: storstilet elektrificering, mere cirkularitet og udvikling af grønne gasser og brændstoffer (f.eks. brint).

Disse skridt vil øge systemets fleksibilitet, gøre det muligt for sektorer, der indeholder store udfordringer, at dekarbonisere og bidrage til at integrere den stigende mængde vedvarende energi, der vil komme ind på nettet i de kommende år. Dette sammenkoblede og fleksible system vil være mere effektivt og vil nedbringe omkostningerne for samfundet. For eksempel kan elektricitet til at drive Europas biler komme fra solpaneler på huse.

Sideløbende hermed iværksatte Kommissionen en strategi for at stimulere udviklingen af vedvarende brint, som vil spille en vigtig rolle med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet i 2050, navnlig i økonomiske sektorer, hvor elektrificering er vanskeligere, såsom sværindustri og visse områder inden for transport.

Kommissionen lancerede også den europæiske alliance for ren brint for at kanalisere investeringer over i produktion af ren brint og samle erhvervslivet, offentlige myndigheder, civilsamfundet og andre interessenter.

Vores bygninger skal være mere bæredygtige

Vedvarende energi

I sin vurdering af medlemsstaternes energi- og klimaplaner, der blev offentliggjort i oktober, understregede Kommissionen, at der er behov for større ambitioner, hvis man vil nå EU’s mål. Et af de vigtigste elementer i den europæiske grønne pagt er dekarboniseringen af energisektoren ved hjælp af vedvarende energi.

Eksempler på projekter og produktionsanlæg (med uret): bundfast offshoreanlæg, Kårehamn Offshore, Vindmøllepark, 48 megawatt; algeproduktion til biobrændstoffer, Macro Fuels, efter planen klar til markedet i 2030; produktionsanlæg, effektomformere, nav og aksler; bølgeenergi, ISWEC, 50 kilowatt; flydende vindenergianlæg, Wind Float Atlantic, 25 megawatt; tidevandsenergi, Hydroquest Ocean, 1000 kilowatt; flydende offshoresolcelleanlæg, Oceans of Energy, 17 kilowatt (forventet 50 kilowatt ved udgangen af 2020); bundfast offshoreanlæg, HORNS REV 3, 406,7 megawatt.

I betragtning af de mange forskelligartede havområder i EU og de stadigt faldende omkostninger for nye anlæg er offshore vedvarende energi blandt de teknologier, der har størst opskaleringspotentiale. EU’s strategi for vedvarende offshoreenergi, der blev offentliggjort i november, indeholder en vurdering af sektorens potentiale og forslag til måder, hvorpå dens langsigtede udvikling kan støttes. Målet med strategien er at nå op på 300 gigawatt havvindenergi og 40 gigawatt havenergi, såsom bølge- og tidevandsenergi, senest i 2050. Udviklingen af rigelig, naturlig og ren offshoreenergi vil vise, at en styrkelse af den blå økonomi og beskyttelsen af havenes natur kan gå hånd i hånd.

I de seneste ti år har EU forbedret den grænseoverskridende energiinfrastruktur takket være de trans-europæiske energinet. 95 energiinfrastrukturprojekter (kendt som projekter af fælles interesse) har modtaget 4,7 mia. EUR fra Connecting Europe-faciliteten. Kommissionens forslag fra december 2020 bringer reglerne for energinet i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt. Den foreslåede nye forordning vil hjælpe EU med at nå sine emissionsreduktionsmål ved at fremme integrationen af vedvarende energi og nye rene energiteknologier i energisystemet.

EU har bebudet investeringer på næsten 1 mia. EUR i ti energiinfrastrukturprojekter under Connecting Europe-faciliteten. Størstedelen af finansieringen vil gå til at bygge Harmony Link, et elkabel, der forbinder Litauen og Polen gennem Østersøen, og som vil mindske regionens overdrevne afhængighed af en enkelt energiimportkilde ved at forbinde den med resten af Den Europæiske Union.

Bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug

Ny handlingsplan for den cirkulære økonomi

Den europæiske grønne pagt handler ikke kun om at nedbringe emissionerne, men også om at modernisere vores økonomi, samfund og industri og opbygge en stærkere og mere bæredygtig verden. I marts offentliggjorde Kommissionen som led i pakken om en europæisk industristrategi en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for at gøre EU’s økonomi klar til den grønne fremtid, styrke dens konkurrenceevne og samtidig beskytte miljøet og give forbrugerne nye rettigheder. Den omhandler produkternes fulde livscyklus, lige fra udformning og fremstilling til forbrug, reparation, genbrug, genanvendelse og retablering af ressourcer i økonomien.

Fødevarer og emballage: Negativt punkt — i 2017 nåede emballageaffaldet i Europa en nye rekord på 174 kilo pr. indbygger; Positivt punkt — der vil blive indført et nyt lovgivningsinitiativ for at erstatte engangsemballage. Plast: Negativt punkt — plastforbruget forventes at blive fordoblet i de næste 20 år; Positivt punkt — engangsprodukter vil blive udfaset og erstattet med mere holdbare produkter, der kan genbruges Tekstiler: Negativt punkt — verden over sendes der en hel lastbil fuld af tekstiler til forbrænding eller deponering hvert eneste sekund. Positivt punkt — understøttelse af nye forretningsmodeller vil fremme sortering, genbrug og genanvendelse af tekstiler og give forbrugerne mulighed for at vælge bæredygtige tekstiler. Affald: Negativt punkt — hver person producerer i gennemsnit næsten et halvt ton kommunalt affald om året. Positivt punkt — der vil blive indført foranstaltninger til affaldsforebyggelse og -reduktion.

Op til 80 % af et produkts miljøpåvirkning bestemmes i designfasen. Produkter, der sælges i EU, bør derfor udformes til at holde længere, være lettere at genbruge, reparere og genanvende, og de bør indeholde så stor en andel genanvendte materialer som muligt. Handlingsplanen fokuserer på de områder, hvor der er størst potentiale for cirkularitet, såsom elektronik, batterier og køretøjer, emballage, plast, tekstiler, byggeri og fødevarer. Kommissionen fremlagde i december sit første initiativ inden for handlingsplanens rammer og foreslog obligatoriske krav om at gøre alle batterier mere bæredygtige og sikre i hele deres livscyklus. Handlingsplanen for den cirkulære økonomi skal også sikre, at forbrugerne informeres om produkters reparationsmuligheder og holdbarhed samt gives en ret til reparation.

Hvorfor har vi brug for bæredygtige batterier? Den globale efterspørgsel efter batterier forventes at blive 14 gange større i 2030 (sammenlignet med 2018), hovedsagelig på grund af elektrisk transport. EU kan i 2030 tegne sig for 17% af den globale efterspørgsel, hvilket vil placere os på en global andenplads. EU bliver det næststørste marked i verden for batterier, herunder også for batteriproduktion.

I 2020 lanceredes også Den Europæiske Fond for Cirkulær Bioøkonomi, som rejste 175 mio. EUR til fremme af bæredygtige innovationer til støtte for den europæiske grønne pagt. Initiativet kommer fra Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, hvortil Kommissionen bidrager med 100 mio. EUR fra Horisont 2020, og er den første investeringsfond, der udelukkende fokuserer på den cirkulære bioøkonomi i EU.

Sikring af adgang til kritiske råmaterialer

Pålidelig adgang til råmaterialer er afgørende for en vellykket grøn og digital omstilling. Som følge heraf vil efterspørgslen i EU efter mange typer råmaterialer stige drastisk. For eksempel kan efterspørgslen efter lithium, som er en central del af elkøretøjs- og telefonbatterier, blive seksdoblet frem mod 2050, og efterspørgslen efter magneter af sjældne jordarter, der anvendes i elkøretøjer, digital teknologi og vindgeneratorer, kan blive tidoblet. Med lanceringen af handlingsplanen for råstoffer af kritisk betydning og den europæiske råstofalliance vil Kommissionen mindske afhængigheden af lande uden for EU, diversificere forsyningskilderne og forbedre ressourceeffektiviteten og samtidig fremme ansvarlig tilvejebringelse på verdensplan.

Bæredygtige fødevarer og bæredygtigt landbrug

Jord til bord-strategien, der blev foreslået i maj, har til formål at gøre EU’s fødevaresystemer mere bæredygtige og modstandsdygtige senest i 2030 og sikre, at landbrug, fiskeri og akvakultur på passende vis bidrager til EU’s klimamål. Den skal belønne de landbrugere, fiskere og andre aktører i fødevarekæden, som allerede har gennemført omstillingen til bæredygtig praksis. Den skal også muliggøre omstillingen for andre og skabe yderligere muligheder for deres virksomheder.

Mod et sundere og mere bæredygtigt fødevaresystem i EU, en hjørnesten i den europæiske grønne pagt. Jord til bord-strategien vil: sikre, at europæerne får sunde, billige og bæredygtige fødevarer, bekæmpe klimaændringer, beskytte miljøet og bevare biodiversiteten, sikre et retfærdigt økonomisk udbytte i forsyningskæden og øge den økologiske landbrugsproduktion.

Ved at fastsætte ambitiøse mål for prioriterede områder i hele fødevarekæden vil EU vise vejen til en sundere og mere bæredygtig verden. Strategien omfatter tiltag med henblik på at levere bedre forbrugeroplysning og tilskynde industrien til at øge udbuddet af nærende og bæredygtige fødevarer til en overkommelig pris.

Strategien sigter mod at reducere både anvendelsen af og risikoen ved pesticider samt risikoen for tab af næringsstoffer med 50 % inden 2030. Den skal også sikre, at salget af antimikrobielle stoffer til opdrættede dyr og akvakultur mindskes med 50 %, og at 25 % af landbrugsarealet omlægges til økologisk landbrug. Blandt de øvrige ambitioner er en forbedring af dyrevelfærden og mindskelse af EU’s miljøaftryk. Der vil blive investeret 10 mia. EUR under Horisont Europa i forskning og innovation vedrørende fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug, fiskeri, akvakultur og miljø.

CO₂ er ikke den eneste drivhusgas, som vi skal nedbringe udledningen af. For så vidt angår indvirkning på klimaændringerne overgås methan kun af CO₂, så den nye methanstrategi er afgørende for at opfylde EU’s mål om at reducere emissionerne med mindst 55 % inden 2030. Strategien fokuserer på at nedbringe methanemissionerne i landbrugs-, affalds- og energisektoren. Den vil kombinere tværsektorielle og sektorspecifikke tiltag i EU og på internationalt plan.

Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten

Biodiversitet

Den nye ambitiøse biodiversitetsstrategi, som blev foreslået i maj, imødegår de vigtigste årsager til tab af biodiversitet, som f.eks. ubæredygtig anvendelse af land- og havområder, overudnyttelse af naturressourcer, forurening og invasive fremmede arter.

EU’s nye biodiversitetsstrategi vil: oprette beskyttede områder for mindst 30% af landområderne i EU og 30% af havområderne i EU med strengere beskyttelse af de resterende primær- og urskove i EU og retligt bindende mål for naturgenopretning i 2021 samt genoprette skadede økosystemer til lands og til vands i hele EU ved at øge andelen af økologisk landbrug og biodiversitetsfremmende landbrugsmetoder på landbrugsjorden, standse og vende faldet i bestøvere, genoprette mindst 25 000 kilometer af EU’s floder til at være fritflydende, mindske brugen af og risikoen ved pesticider med 50% inden 2030 og plante tre milliarder træer inden 2030.

I strategien foreslås det at fastsætte bindende mål for at genoprette beskadigede økosystemer og floder, forbedre sundheden af EU’s beskyttede habitater og arter, få bestøvere tilbage til landbrugsarealerne, reducere forureningen, gøre byerne grønnere, øge andelen af økologisk landbrug og forbedre de europæiske skoves sundhed. Strategien har til formål at styre Europas biodiversitet mod genopretning inden 2030, herunder ved at omdanne mindst 30 % af land- og havområderne i EU til effektivt forvaltede beskyttede områder og sikre, at der på mindst 10 % af landbrugsarealet genoprettes landskabstræk med stor diversitet.

I marts lancerede Kommissionen den globale koalition for biodiversitet. Hundredvis af nationalparker, akvarier, botaniske haver, zoologiske haver og videnskabsmuseer og naturhistoriske museer går sammen om at øge offentlighedens bevidsthed om krisen i naturen. På FN-topmødet om biodiversitet i september godkendte mere end 70 stats- og regeringschefer, herunder kommissionsformand Ursula von der Leyen, ledernes løfte til naturen (Leaders’ Pledge for Nature) og gav tilsagn om ti afgørende foranstaltninger til håndtering af krisesituationen i naturen.

VIDEO: En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje.

Et giftfrit miljø

I oktober fremlagde Kommissionen en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje for bedre at beskytte mennesker og miljøet samt fremme innovationen inden for sikre og bæredygtige kemikalier. Kemikalier er af afgørende betydning for det moderne liv og anvendes i mange sektorer, blandt andet inden for sundhed, energi, transport og boliger. Nogle kemikalier kan imidlertid skade miljøet og menneskers sundhed. EU har allerede indført en kompleks kemikalielovgivning, men produktionen af kemikalier på verdensplan forventes at stige til det dobbelte inden 2030, og anvendelsen af kemikalier i forbrugerprodukter vil ligeledes stige. Strategien er det første skridt i retning af målsætningen om nulforurening og et giftfrit miljø som bebudet i den europæiske grønne pagt.

Bæredygtig og intelligent mobilitet

Transport og mobilitet spiller en afgørende rolle i menneskers liv og i EU’s økonomi, men er ikke uden visse omkostninger for samfundet. Negative virkninger såsom drivhusgasemissioner, luft- og vandforurening, ulykker, trængsel, støj og tab af biodiversitet påvirker sundhed og trivsel. Transport tegner sig i dag for en fjerdedel af EU’s samlede drivhusgasemissioner. For at nå EU’s mål om klimaneutralitet skal emissionerne reduceres med 90 % senest i 2050. Det vil kræve en ændring i den måde, hvorpå mennesker og varer bevæger sig i Europa. Innovation og digitalisering vil spille en central rolle med hensyn til at opnå dette.

Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet, som blev offentliggjort i december, udstikker en vej til at opbygge et grønt, digitalt og modstandsdygtigt transportsystem til kommende generationer. Strategien omfatter også hårdt tiltrængte reformer, politikker og tiltag til støtte for genopretningen af transportsektoren, som var blandt de sektorer, der blev hårdest ramt af pandemien. Konkrete målsætninger vil holde det europæiske transportsystem på rette kurs mod en intelligent og bæredygtig fremtid.

Renere og sikrere køretøjer

I januar trådte strengere regler for, hvor meget CO₂ nye personbiler og varevogne må udlede, i kraft. Disse køretøjer tegner sig for henholdsvis ca. 12 % og 2,5 % af EU’s samlede CO₂-emissioner. De forventede fordele i 2030 omfatter en reduktion på 23 % i emissionerne fra vejtransport i forhold til 2005 samt 60 000 nye arbejdspladser (op til 80 000, hvis der produceres batterier i EU). Et forslag om strengere CO₂-emissionsstandarder i overensstemmelse med det højere ambitionsniveau for de samlede reduktioner frem mod 2030 er bebudet for 2021. Kommissionen arbejder også hen imod ambitiøse nye standarder for bilers forurenende emissioner, som også er bebudet for 2021.

Ifølge nye regler, der har været gældende siden januar, skal nye bilmodeller fra juli 2022 være udstyret med avancerede teknologiske funktioner med henblik på at forbedre sikkerheden og mindske antallet af ulykker. Ligeledes trådte nye regler, der skal sikre, at alle biler opfylder sikkerheds-, miljø- og produktionskravene, inden de markedsføres, i kraft i september 2020. Reglerne omfatter mere kontrol af de biler, der allerede er på markedet, og en indførelse af EU-tilsyn, herunder med mulighed for, at Kommissionen kan påbyde tilbagekaldelser på EU-plan og pålægge bilfabrikanter, der overtræder loven, sanktioner med bøder på op til 30 000 EUR pr. bil.

EU’s digitale omstilling

Digital teknologi har aldrig været vigtigere i menneskers liv. Under covid-19-krisen har digital teknologi vist sig at være uvurderlig med hensyn til at holde mennesker forbundne og virksomheder i gang, og den har udgjort et vendepunkt med hensyn til, hvordan teknologi anvendes på uddannelsesområdet. Supercomputere hjælper med at forudsige pandemiens udvikling, og kontaktopsporings- og advarselsapps kan bidrage til at bryde virussets smittekæder.

Pandemien har også understreget vigtigheden af at udvikle alle EU-borgeres digitale færdigheder og forbedre adgangen til højhastighedsinternet for boliger, virksomheder og offentlige tjenester. Europæiske startup-virksomheder, der er baseret på digital teknologi, kan åbne op for innovative løsninger for andre små og mellemstore virksomheder og større industrier, der er nødvendige for omstillingen. Digitale teknologier er også afgørende for at nå EU’s klimamål, blandt andet gennem intelligente energisystemer, præcisionslandbrug og intelligent mobilitet.

Den europæiske digitale strategi

Grundlaget for den digitale omstilling er allerede lagt, og på det digitale indre marked er der gjort stabile fremskridt, der giver reelle fordele for forbrugere og virksomheder i og uden for EU. Kommissionen er fast besluttet på at gøre dette årti til Europas digitale årti. Kommissionsformand Ursula von der Leyen opfordrede i sin tale om Unionens tilstand EU til at gå i spidsen for den digitale innovation med en fælles plan og klart definerede mål for 2030, f.eks. med hensyn til konnektivitet, færdigheder og digitale offentlige tjenester. Under EU-genopretningsinstrumentet, NextGenerationEU, opfordres medlemsstaterne til at investere 20 % af deres finansielle støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i den digitale omstilling (se også En samordnet reaktion på covid-19).

En vellykket digital omstilling i EU vil afhænge af oprettelsen af effektive rammer med henblik på at sikre pålidelige teknologier og give erhvervslivet tilliden og midlerne til at omstille sig. Datastrategien og hvidbogen om kunstig intelligens er de første søjler i den nye europæiske digitale strategi. De fokuserer på behovet for at sætte mennesket i første række i udviklingen af teknologi og behovet for at forsvare og fremme europæiske værdier og rettigheder i måden, hvorpå teknologi udformes, fremstilles og anvendes.

EU-internetregler, der er klar til den digitale tidsalder

I december foreslog Kommissionen en ambitiøs reform af det digitale rum — et omfattende nyt regelsæt for alle digitale tjenester såsom sociale medier, onlinemarkedspladser og andre onlineplatforme, der er aktive i EU, nemlig: retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder. I henhold til retsakten om digitale tjenester vil bindende forpligtelser på EU-plan gælde for alle digitale tjenester, der forbinder forbrugere med varer, tjenesteydelser eller indhold, herunder nye procedurer for hurtigere fjernelse af ulovligt indhold og omfattende beskyttelse af brugernes grundlæggende rettigheder på internettet. Den nye ramme vil genskabe en balance mellem brugernes, formidlerplatformenes og de offentlige myndigheders rettigheder og ansvar. Den sætter EU-borgerne i centrum og bygger på EU’s værdier såsom respekt for menneskerettighederne, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincippet. Forslaget suppleres af handlingsplanen for europæisk demokrati, som har til formål at gøre demokratierne mere modstandsdygtige.

Retsakten om digitale markeder omhandler de negative konsekvenser af visse former for adfærd hos platforme, der fungerer som digitale gatekeepere til det indre marked. Disse platforme har stor indvirkning på det indre marked og fungerer som en vigtig adgangsportal for erhvervsbrugere, der vil nå ud til deres kunder, og de nyder godt af deres stærke position. Det kan give dem styrken til at agere som private regeludstedere og fungere som flaskehalse mellem virksomheder og forbrugere. Med retsakten om digitale markeder vil nye regler definere og forbyde en sådan urimelig praksis fra gatekeepernes side. Formålet er at skabe lige vilkår for store onlineplatforme og gøre det muligt for startup-virksomheder i EU at vokse, opskalere og konkurrere og dermed sikre bedre priser, kvalitet, udvalg og innovation for brugerne.

Kommissionen vedtog også handlingsplanen for mediesektoren og den audiovisuelle sektor i december for at støtte genopretningen og den digitale omstilling af medierne i EU. Handlingsplanen vil supplere de eksisterende tiltag til støtte for mediefrihed samt mediekultur og digital kultur.

I løbet af året trådte flere vigtige retsakter i kraft i EU, blandt andet det første regelsæt nogensinde for mindre virksomheder og erhvervsdrivende på onlineplatforme samt regler for koordineringen på EU-plan af national lovgivning om alle audiovisuelle medier og tilgængeligheden af offentlige myndigheders websteder. Lovgivning om et klart sæt regler for telekommunikationstjenester, der giver forbrugerne bedre beskyttelse og fremmer investeringer i den næste generation af netværk, trådte også i kraft.

Cybersikkerhed og databeskyttelse

Cybertruslerne var stigende under pandemien, og EU foreslog derfor en indsats på flere fronter. I februar vedtog Kommissionen sin meddelelse Europas digitale fremtid i støbeskeen, som satte et højt cybersikkerhedsniveau i centrum for EU’s digitale omstilling, og den 16. december bebudede Kommissionen en ny EU-strategi for cybersikkerhed.

I EU’s strategi for cybersikkerhed for det digitale årti beskrives det, hvordan EU kan udnytte og styrke alle sine værktøjer og ressourcer, så de er teknologisk suveræne, og intensivere sit samarbejde med partnere i hele verden. Der opfordres ligeledes til, at cybersikkerhed integreres i alle de digitale investeringer, der er planlagt i budgetperioden 2021-2027, sammen med initiativer på tre af EU’s indsatsområder: fremme af modstandsdygtighed, teknologisk suverænitet og lederskab; opbygning af operationel kapacitet til at forebygge, afværge og reagere; og fremme af et globalt og åbent cyberspace. Initiativerne omfatter den fælles cyberenhed, et »cyberskjold« af tilknyttede sikkerhedsoperationscentre med henblik på at opdage tidlige tegn på angreb samt et styrket lederskab med hensyn til sikring af et globalt og åbent internet.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har også bebudet et forslag til en fælles cyberenhed med henblik på yderligere at koordinere operationelle cybersikkerhedskapaciteter på tværs af EU. Den europæiske digitale strategi omfatter også en revision af forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner, som er resultatet af offentlige høringer i 2020. Strategien blev ledsaget af en revision af direktivet om sikkerhed i net- og informationssystemer, som var den første EU-retsakt om cybersikkerhed.

Sanktioner er en af de muligheder, der er til rådighed i EU’s cyberdiplomatiske værktøjskasse til at forebygge, afværge og reagere på ondsindede cyberaktiviteter rettet mod EU eller medlemsstaterne. I juli indførte Rådet sanktioner for forskellige cyberangreb for første gang nogensinde mod seks enkeltpersoner og tre enheder. De indførte sanktioner omfattede rejseforbud og indefrysning af aktiver. Personer og enheder i EU har desuden forbud mod at stille pengemidler til rådighed for dem, der er opført på sanktionslisten.

I Kommissionens rapport om de første to års anvendelse af den generelle forordning om databeskyttelse blev det konstateret, at forordningen havde opfyldt de fleste af formålene, navnlig ved at give borgerne et stærkt sæt rettigheder, der kan håndhæves, og ved at skabe et nyt EU-system for forvaltning og håndhævelse.

Udnyttelse af potentialet i data

Data er en afgørende ressource for konkurrenceevnen, jobskabelsen og for at forbedre samfundet generelt. Datadrevet innovation vil medføre enorme fordele for borgerne, f.eks. gennem bedre personaliseret medicin, intelligent mobilitet og i forbindelse med at nå EU’s mål om klimaneutralitet senest i 2050.

Adgang til de stadig større mængder data og evnen til at anvende dem er afgørende for innovationen og den økonomiske vækst. Den europæiske strategi for data har til formål at skabe et ægte europæisk dataområde — et indre marked, hvor data kan strømme frit inden for EU og på tværs af sektorer. Fælles europæiske dataområder inden for forskellige sektorer såsom sundhed, miljø og sikkerhed vil sikre, at flere data bliver tilgængelige til anvendelse i økonomien og i samfundet, samtidig med at det fortsat er de virksomheder og enkeltpersoner, der genererer dataene, som har kontrollen over dem. Det vil også øge EU’s teknologiske suverænitet inden for centrale teknologier og infrastrukturer, der understøtter dataøkonomien, og samtidig bidrage til udviklingen af pålidelige applikationer baseret på kunstig intelligens. For at opnå dette foreslog EU i november en lovgivningsmæssig ramme for datastyring, adgang til og videreanvendelse af data mellem individuelle virksomheder, mellem virksomheder og myndigheder og inden for forvaltninger.

Kunstig intelligens og supercomputere

Hurtigere og bedre forbindelser for borgerne i EU

I september offentliggjorde Kommissionen en henstilling med en opfordring til medlemsstaterne om at fremme investeringerne i bredbåndsinfrastrukturer med meget høj kapacitet, herunder 5G, som er den mest grundlæggende byggesten i den digitale omstilling og en væsentlig søjle i genopretningen. I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at udarbejde en fælles tilgang i form af en værktøjskasse med bedste praksis inden udgangen af marts 2021.

Det er afgørende, at sikkerheden i 5G-nettene i EU garanteres. I januar godkendte EU den fælles værktøjskasse med foranstaltninger, som medlemsstaterne er nået til enighed om for at imødegå sikkerhedsrisiciene i forbindelse med udrulningen af 5G. Ifølge en rapport, der blev offentliggjort i december, er de fleste af medlemsstaterne allerede godt på vej til at gennemføre de anbefalede foranstaltninger. Det koordinerende arbejde med at sikre 5G-net på EU-plan vil fortsætte.

Færdigheder i den digitale tidsalder

Alle har brug for digitale færdigheder — ikke blot for at imødegå den nuværende pandemi, men også på grund af behovet for digitale færdigheder på arbejdspladsen og i samfundet i dag. En ud af fem unge i EU har ikke grundlæggende digitale færdigheder, og mange familier med lav indkomst har ikke adgang til en computer. I den europæiske dagsorden for færdigheder er der fastsat flere mål, der skal nås inden 2025, hvoraf det ene er, at 70 % af befolkningen i alderen 16-74 år som minimum bør have grundlæggende digitale færdigheder, hvilket vil være en stigning fra 56 % i 2019.

På grundlag af erfaringerne fra coronaviruspandemien vil Kommissionens nye handlingsplan for digital uddannelse støtte mennesker, uddannelsesinstitutioner og medlemsstaterne i deres bestræbelser på at tilpasse sig den digitale omstilling. (Se Opbygning af et retfærdigt og socialt Europa for flere oplysninger.)

Investeringer og reformer med henblik på tilpasning af uddannelsessystemerne for at fremme digitale færdigheder og skole- eller erhvervsmæssig uddannelse for personer i alle aldre er også en central del af genopretningsindsatsen. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at medtage sådanne investeringer og reformer i deres genopretnings- og resiliensplaner.

Digital finans

Fordelene ved digital finansiering: bedre finansielle produkter til forbrugerne og nye måder at kanalisere midler på til EU’s virksomheder, navnlig SMV’er; støtter Europas strategi for økonomisk genopretning og åbner nye kanaler til mobilisering af midler til støtte for den grønne pagt og den nye industristrategi for Europa, digital finansiering på tværs af grænserne vil styrke integrationen af finansielle markeder i bankunionen og kapitalmarkedsunionen; styrker Europas evne til at bevare og styrke sin åbne strategiske autonomi inden for finansielle tjenesteydelser.

Forbrugere og virksomheder i EU benytter i stigende grad digitale finansielle tjenester til mange forskellige formål — og i endnu højere grad under pandemien. Kommissionen sigter mod at fremme ansvarlig innovation i EU’s finansielle sektor, navnlig for så vidt angår meget innovative digitale startup-virksomheder, samtidig med at potentielle risici med hensyn til investorbeskyttelse, hvidvask af penge og cyberkriminalitet mindskes.

I september vedtog Kommissionen et sæt foranstaltninger med henblik på at gøre de finansielle tjenester i EU mere digitaliseringsvenlige og stimulere ansvarlig innovation og konkurrencen blandt udbyderne af finansielle tjenesteydelser i EU. Det omfattede en strategi for detailbetalinger og lovgivningsforslag om kryptoaktiver og digital operationel modstandsdygtighed. Foranstaltningerne har til formål at styrke EU’s konkurrenceevne i den finansielle sektor og give borgerne adgang til innovative finansielle produkter og betalingsmetoder, samtidig med at der sikres forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet. I overensstemmelse med Kommissionens bredere datastrategi og udbredelsen af pålidelige blockchainapplikationer til offentlige tjenester er målet at fremme datadeling og åben finans, samtidig med at EU’s meget høje standarder for beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse opretholdes. Foranstaltningerne vil være afgørende for EU’s økonomiske genopretning, da de vil frigøre nye finansieringskanaler for erhvervslivet og samtidig bidrage til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, EU’s digitale omstilling og den nye industristrategi for Europa.

Covid-19-pandemien har ført til et alvorligt økonomisk chok i Den Europæiske Union. Som et resultat heraf vil fattigdom, social udstødelse og uligheder sandsynligvis stige. Millioner af mennesker i EU mærker pandemiens sociale indvirkning. Borgerne har stået i centrum for Den Europæiske Unions beslutningstagen i 2020, og den traf foranstaltninger for at sikre en inklusiv og retfærdig genopretning for alle. En genopretning, der har sundhed og sikkerhed som prioritet.

I årets løb har EU iværksat mange nye initiativer, der omfatter sundhed, social integration og bekæmpelse af trusler mod sikkerheden.

Opbygning af en europæisk sundhedsunion

Erfaringer fra covid-19-pandemien omfatter intensivering af vores samarbejde og skabelse af robuste strukturer på EU-plan, udarbejdelse af fælles risikovurderinger og samarbejde om datasamkøring, så vi råder over mere information og bedre ressourcer ved planlægningen af beredskab og indsats.

I sin tale om Unionens tilstand i september bebudede kommissionsformand Ursula von der Leyen en stærkere europæisk sundhedsunion som en prioritet for de kommende år. Dette vil ikke kun bidrage til at styrke vores kriseberedskab, men vil også gå meget længere for at forbedre alle aspekter af borgernes sundhed ved at tackle kræft gennem Europas kræfthandlingsplan (der skal vedtages i 2021) og gennem lægemiddelstrategien sikre, at medicin til overkommelige priser bliver tilgængelig. En stærkere europæisk sundhedsunion vil optimere bestræbelserne på at imødegå sårbarheder i vores sundhedssystemer.

Beredskab og indsats i tilfælde af sundhedskriser

Som det første skridt frem mod den europæiske sundhedsunion forelagde Europa-Kommissionen i november forslag til, hvordan EU bedre kan berede sig på og sætte ind i forbindelse med grænseoverskridende sundhedstrusler. Når der i fremtiden indberettes om en nødsituation på EU-niveau, vil dette kunne udløse tætte koordinerede beredskabsforanstaltninger. Bedre beredskab kræver bedre oplysninger, velplanlagte ressourcer og ekspertise, og det er derfor, at Kommissionen foreslår at lade EU’s sundhedsagenturer spille en større rolle: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Det Europæiske Lægemiddelagentur. Kommissionen påtænker også at foreslå oprettelsen af et særligt agentur til at tackle biomedicinske kriser: EU-Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet.

En manglende adgang til oplysninger og begrænset kapacitet til på tilstrækkelig vis at tackle udbrud i stor skala har hæmmet Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme under denne pandemi. Et stærkere europæisk lægemiddelagentur vil bedre kunne sikre levering af medicin, rådgive om krisebehandling og koordinere kliniske forsøg under en sundhedskrise.

En lægemiddelstrategi for Europa

Strategien dækker et lægemiddels fulde livscyklus: 1. forskning og innovation, 2. tilladelse, medicinsk teknologivurdering og markedsføring, 3. sikring af lægemiddelforsyninger og 4. levering til patienter.

Styrkelse af vores demokrati

I et sundt og velfungerende demokrati kan borgerne frit give udtryk for deres meninger, vælge deres politiske ledere og få indflydelse på deres fremtid. For at deltagelse giver mening, skal borgerne også kunne danne sig deres egne meninger. De bør kunne bestemme, hvordan de vil stemme, i et offentligt rum, hvor mange forskellige synspunkter kan udtrykkes frit, og hvor frie medier, den akademiske verden og civilsamfundet kan spille deres rolle ved at stimulere den offentlige debat, uden nogen form for skadelig indblanding, hverken indenlandsk eller udenlandsk. De seneste år har vist, at demokratiet i EU står over for store udfordringer, fra voksende ekstremisme og indblanding i valg til udbredelse af manipulerende information og trusler mod journalister.

Den europæiske handlingsplan for demokrati vil give borgerne indflydelse og styrke demokratiet i hele EU. I handlingsplanen fastsættes foranstaltninger til at fremme frie og retfærdige valg, styrke mediefriheden og bekæmpe desinformation for at tackle de udfordringer, som vores demokratiske systemer står over for, og den afstand, som fornemmes mellem borgerne og politikerne. Tiltagene vil være med til at sætte fokus på de områder, hvor vores demokratiske systemer og borgerne er mest sårbare.

For at bidrage til at beskytte integriteten af valgene og fremme demokratisk deltagelse indeholder handlingsplanen mere konkret nye lovgivningsforslag med henblik på at sikre større gennemsigtighed af politisk reklame og at revidere reglerne om finansiering af europæiske politiske partier. Gennem det europæiske valgsamarbejdsnetværk vil Kommissionen også oprette en fælles mekanisme for at bekæmpe trusler mod valgprocesser.

Med hensyn til mediefrihed og pluralisme vil Kommissionen også fremsætte en henstilling om forbedring af journalisters sikkerhed fysisk og på nettet med fokus på nye trusler, især mod kvindelige journalister, og et initiativ til at beskytte journalister og civilsamfund mod strategiske søgsmål mod offentlig deltagelse.

Andre tiltag til at fremme mediepluralisme, bl.a. oprettelse af kontrol med medieejerskab, vejledning om gennemsigtighed af medieejerskab, fremme af en åben og retfærdig fordeling af statslig annoncering, fremme af mediemangfoldighed og gennemførelse af en europæisk tilgang til at sikre audiovisuelle medietjenester af almen interesse. Kommissionen vil støtte samarbejde mellem de nationale medieråd, uafhængige medietilsynsmyndigheder, andre selvregulerende medieorganer og journalistnetværk, samt initiativer om fremme af journalistiske partnerskaber og standarder.

Endelig vil Kommissionen intensivere sine bestræbelser på at bekæmpe desinformation og udenlandsk indblanding. EU’s arbejde på området vil fortsat være stærkt forankret i de europæiske værdier og principper og vil fuldt ud sikre borgernes ret til at give udtryk for deres holdninger og deres ret til adgang til lovligt onlineindhold. Kommissionen vil konkret lede arbejdet med at styrke den eksisterende adfærdskodeks om desinformation. Den vil udstikke klare retningslinjer til platforme om, hvordan tiltag til bekæmpelse af desinformation kan styrkes, og vil gennemføre en robust ramme for overvågning og tilsyn. Kommissionen vil også arbejde sammen med medlemsstaterne om at udvikle og styrke EU’s værktøjskasse til bekæmpelse af udenlandsk indflydelse og påvirkningsoperationer.

Et sundt demokrati afhænger af borgerdeltagelse og et aktivt civilsamfund — ikke kun i tiden op til et valg. I hele handlingsplanen lægges der stor vægt på at give borgerne og civilsamfundet indflydelse. Handlingsplanen har fokus på udvikling af mediekendskab for at hjælpe borgere i alle aldre med at navigere rundt i nyhedsmiljøet og opfordre til deltagelse på lokalt og nationalt plan samt EU-plan.

Det europæiske observatorium for digitale medier blev lanceret i juni for at støtte de uafhængige fakta-tjekkeres og akademiske forskeres arbejde, samtidig med at det samarbejder med medieorganisationer og mediekendskabseksperter. Formålet med observatoriet er at blive en platform for bekæmpelse af desinformation på internettet.

Sikring af retsstaten

I september offentliggjorde Kommissionen sin første årsrapport om retsstatssituationen. Den omfatter landespecifikke kapitler for alle medlemsstaterne og vurderer både positiv og negativ udvikling i hele EU. Den viser, at mange medlemsstater har høje retsstatsstandarder, men at der stadig er store udfordringer. Rapporten tager også hensyn til den udvikling, der følger af de beredskabsforanstaltninger, som medlemsstaterne har truffet på grund af coronaviruskrisen. Rapporten omfatter fire hovedsøjler, der har stærk indflydelse på retsstaten: nationale retssystemer, rammer for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og -frihed og andre institutionelle spørgsmål knyttet til kontrolforanstaltninger, der er vigtige for et velfungerende demokrati.

Formålet med den nye årsrapport om retsstatssituationen er at udbygge de eksisterende EU-foranstaltninger gennem et nyt forebyggende værktøj og at indlede en debat om retsstatskultur i hele EU. Tanken med rapporten er, at den skal hjælpe alle medlemsstaterne med at finde ud af, hvordan udfordringerne kan løses, hvordan de kan lære af hinandens erfaringer, og vise, hvordan retsstaten kan styrkes yderligere med fuld respekt for de nationale forfatninger og traditioner.

I forbindelse med en verserende sag vedrørende en disciplinærordning for polske dommere anmodede Kommissionen i januar 2020 Domstolen om at pålægge Polen foreløbige foranstaltninger og anmode landet om at suspendere arbejdet med disciplinærsager mod dommere i disciplinærkammeret ved højesteret. Afgørelsen blev truffet med henblik på Domstolens præjudicielle afgørelse den 19. november 2019 om dette nye disciplinærkammers uafhængighed og den efterfølgende dom fra den polske højesteret i december 2019 om, at kammeret ikke opfylder kravene i EU-retten om retsvæsenets uafhængighed og derfor ikke anses for at være en uafhængig domstol i henhold til EU-retten. Disciplinærkammerets fortsatte arbejde med disciplinærsager mod dommere skabte en risiko for uoprettelig skade mod polske dommere og en undergravning af det polske retsvæsens uafhængighed. Kommissionens anmodning blev imødegået af Domstolen i dens afgørelse af 8. april 2020.

Ved fremsendelse af en åbningsskrivelse i april indledte Kommissionen traktatbrudssager mod Polen vedrørende loven om retsvæsenet af 20. december 2019, der trådte i kraft den 14. februar 2020. Kommissionen fandt, at denne lov undergraver polske dommeres uafhængighed og er uforenelig med EU-rettens forrang. Den nye lov hindrer de polske domstole i at anvende visse EU-retlige bestemmelser til beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed direkte og i at anmode EU-Domstolen om præjudicielle afgørelser om sådanne spørgsmål. Kommissionen analyserede den polske regerings svar på åbningsskrivelsen, og idet der ikke var taget hensyn til betragtningerne, gik Kommissionen et skridt videre i traktatbrudsproceduren og sendte en begrundet udtalelse til Polen den 30. oktober 2020.

Endvidere sendte Kommissionen den 3. december 2020 en supplerende åbningsskrivelse til Polen som led i traktatbrudsproceduren bl.a. vedrørende nylige afgørelser truffet af disciplinærkammeret i højesteret om ophævelse af immunitet for dommere i forbindelse med strafferetlige efterforskninger.

Dialog med borgerne

I december nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til enighed om et styrket åbenhedsregister, der er fælles for de tre institutioner. Dette vil øge gennemsigtigheden og den offentlige kontrol af, hvordan EU-institutionerne interagerer med repræsentanter for interessegrupper.

Konference om Europas fremtid

EU’s succes og modstandsdygtighed er afhængig af borgernes støtte og engagement. En af kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske prioriteter er at give europæerne mere indflydelse på opbygningen af Unionens fremtid. I 2020 forberedte EU sig på at lancere konferencen om Europas fremtid for at indgå i en dialog med borgerne om udformningen af EU’s politikker. Kommissionen fremlagde sine forslag i januar, og forberedelserne fortsatte hele året.

Konferencen skal give europæere fra alle samfundslag og overalt i EU mulighed for at give udtryk for deres mening og fremsætte forslag til vores kontinents fremtid. Formålet er at indgå i en dialog med så mange mennesker i Europa som muligt, især unge, og dem, der normalt ikke engagerer sig i europæiske spørgsmål. Der vil være debatter på alle niveauer: på lokalt, regionalt og nationalt plan samt EU-plan. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har forpligtet sig til at følge op på beslutningerne.

VIDEO: »Spørg formanden« bringer borgerne tættere på EU end nogensinde før: Alle kan nu optage en kort video med deres spørgsmål og har mulighed for at få svar direkte fra formand Ursula von der Leyen.

Det europæiske borgerinitiativ

I juli tog Parlamentet og Rådet skridt til at håndtere følgerne af covid-19-pandemien, for så vidt angår funktionen af det Europæiske borgerinitiativ. Begrænsninger af bevægelsesfriheden, som medlemsstaterne havde indført på grund af sundhedssituationen, hindrede organisatorernes mulighed for at afholde kampagnebegivenheder for deres initiativer og indsamle papirunderskrifter. De nye regler giver mulighed for at forlænge indsamlingsperioden for borgerinitiativer, der er berørt af pandemien.

Bedre vilkår for forbrugerne

I den nye forbrugerdagsorden, som blev vedtaget af Kommissionen i november, fastsættes tiltag, som EU vil tage som reaktion på de nye udfordringer, som covid-19 og den digitale og den grønne omstilling har medført, bl.a. miljø- og bæredygtighedsspørgsmål, effektiv håndhævelse af forbrugerrettigheder og beskyttelse af sårbare forbrugere. Gennemførelsen af disse forslag vil betyde et tættere samarbejde mellem EU og de nationale myndigheder samt forbedringer i forvaltningen af EU’s forbrugerpolitik. I november vedtog Parlamentet og Rådet et direktiv, der skal skabe et nyt europæisk system for kollektivt søgsmål, som vil gøre det lettere for organisationer at forsvare forbrugernes kollektive interesser ved at indbringe klager for domstolene eller for de relevante myndigheder på vegne af de forbrugere, der har lidt skade som følge af overtrædelser af EU-retten.

Forbedring af EU-toldbehandling

Nøglefakta om EU’s toldvæsen. I 2019 udgjorde EU’s andel af verdenshandelen 15,3% med mere end 850000 toldangivelser om dagen. Hver måned eksporterer og importerer de 27 medlemsstater varer fra og til resten af verden til en værdi af ca. 339 milliarder euro. OLAF (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) anbefalede at inddrive over 2,7 milliarder euro i ubetalte toldafgifter for undervurderede varer og 300 millioner euro for antidumpingtoldsager i solpanel- og biodieselsektorerne og andre sektorer mellem 2017 og 2019. I 2018 blev der beslaglagt næsten 27 millioner artikler, som krænkede intellektuelle ejendomsrettigheder, med en aktuel handelsværdi på næsten 740 millioner euro.

Toldbehandling spiller en vigtig rolle med hensyn til at lette problemfrie og sikre varestrømme, samtidig med at det forhindres, at farlige og ulovlige produkter kommer ind i EU. Toldindtægter bidrager også til EU-budgettet. I september offentliggjorde Kommissionen en ny handlingsplan for toldunionen, hvori der fastsættes en række foranstaltninger med henblik på at gøre EU-tolden mere intelligent, innovativ og effektiv. Disse foranstaltninger har til formål at beskytte borgerne og de offentlige budgetter bedre, samtidig med at de fjerner unødvendige byrder på virksomhederne, de erhvervsdrivende og forvaltningerne. Kommissionen forelagde i oktober det første konkrete resultat af handlingsplanen. Kvikskrankemiljøet vil forbedre sammenkoblingen mellem alle myndighederne ved EU’s grænser og vil gøre det muligt for virksomheder at gennemføre grænseformaliteter gennem en enkel kvikskranke i en medlemsstat.

En ny pagt om migration og asyl

I september foreslog Kommissionen en ny pagt om migration og asyl. Den opfylder behovet for en strukturel reform af EU’s migrationspolitik og sikrer, at nuværende og fremtidige udfordringer kan tackles, samtidig med at de europæiske værdier og grundlæggende rettigheder overholdes. Den sikrer, at de, der har et reelt behov for beskyttelse, har ret til at blive i EU, mens andre skal sendes tilbage på en effektiv og værdig måde.

Den nye pagt omfatter alle de elementer, der er nødvendige for en omfattende EU-strategi for migration, bl.a. mere effektive regler for asyl og tilbagesendelse, styrket grænseforvaltning, styrkede lovlige migrationsveje til EU, integrationen af migranter i samfundet og stærkere partnerskaber med lande uden for EU. Den vil også forbedre solidaritet og den rimelige ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, øge samarbejde om og koordinering af eftersøgnings- og redningsoperationer og indføre et beredskabssystem til at tackle krisesituationer og et permanent system til overvågning af migration. Den foreslåede solidaritetsmekanisme skal sikre, at alle medlemsstaterne modtager den hjælp, som de har brug for, når de bliver udsat for migrationspres eller efter eftersøgnings- og redningsoperationer.

Pagten tager også sigte på at forbedre gensidigt fordelagtige partnerskaber med oprindelses- eller transitlande for at bidrage til at tackle delte udfordringer som f.eks. støtte til værtssamfund, håndtering af de grundlæggende årsager til ulovlig migration, bekæmpelse af smugling af migranter, støtte til grænseforvaltning og udvikling af lovlige migrationsveje.

Hurtige, integrerede procedurer vil sikre klarere ansvarsområder og bidrage til at genoprette tilliden mellem medlemsstaterne. Andre fordele ved god migrationsstyring og asylprocedurer er sikkerhed for og beskyttelse af migranter og flygtninge, en effektiv drift af systemet og en troværdig anvendelse af reglerne.

Beskyttelse af mennesker i nød

I den nye pagt om migration og asyl fremsættes der en række forslag om at sikre beskyttelsen af mennesker i nød, bl.a. de mest sårbare. Det første skridt vil være vedtagelsen af Kommissionens forslag fra 2016 om ændring af direktivet om modtagelsesforhold, forordningen om en genbosætningsramme og kvalifikationsforordningen. Dette sikrer også, at børnemigranters interesser prioriteres i forbindelse med asyl-, tilbagesendelses- og grænseprocedurer. I 2020 blev dette en realitet ved omfordelingen af 2 209 uledsagede mindreårige, familier, sårbare asylansøgere og anerkendte flygtninge fra Grækenland til andre EU-medlemsstater med støtte fra Europa-Kommissionen.

Efter de brande, der ødelagde modtagelses- og identificeringscenteret Moria i september, handlede Kommissionen med det samme. Den finansierede overførslen af alle 406 uledsagede mindreårige fra Moria til hovedlandet, samtidig med at den fortsat koordinerede og finansierede frivillige omfordelinger fra Grækenland til 13 medlemsstater, Island, Norge og Schweiz. Endvidere blev der oprettet en særlig task force efter aftale med de græske myndigheder til at støtte migrationsforvaltningen i Grækenland på en bæredygtig måde. Den første prioritet var at gennemføre et fælles pilotprojekt med de græske myndigheder for at opbygge en ny modtagelsesfacilitet på Lesbos, som kan bidrage til at sikre effektiv migrationsforvaltning.

Sikre og lovlige migrationsveje til Europa

I pagten understreges behovet for at gennemføre den aktuelle reform af direktivet om det blå EU-kort for at tiltrække højt kvalificerede talenter, som EU’s økonomier har brug for, og der bebudes en vedtagelse af en pakke vedrørende færdigheder og evner for 2021. Kommissionen foreslår også at iværksætte talentpartnerskaber for at støtte mobilitets- og migrationsordninger med vigtige tredjelande. EU vil lette og koordinere partnerskaber ved at stille finansiering og støtte til rådighed.

I 2020 blev 34 millioner mennesker, der bor i EU (eller 8 % af befolkningen), født i et land uden for EU. Et sundt og retfærdigt system til migrationsforvaltning skal sikre, at alle, der lovligt opholder sig i EU, kan deltage i og bidrage til de europæiske samfunds trivsel, velstand og samhørighed. Sådan et system fremmer social samhørighed og økonomisk dynamik samt skaber positive eksempler på, hvordan EU ved at opbygge åbne og modstandsdygtige samfund kan styre indvirkningen af migration og diversitet.

Mens integrationspolitik hovedsageligt er medlemsstaternes ansvar, intensiverer Kommissionen sin støtte til dem med en ny handlingsplan for integration og inklusion for 2021-2027. På baggrund af en bred høring behandler den integration og social inklusion på områder som f.eks. beskæftigelse, uddannelse, sundhed, bolig, ligestilling, kultur og sport.

Talentpartnerskaber skaber bedre jobmuligheder hjemme og lovlige veje til EU. Talentpartnerskaber støtter lovlig migration med vigtige partnere ved at opskalere det eksisterende samarbejde. De vil tilvejebringe job- og uddannelsesmobilitetsordninger med EU-finansiering og matchning af ledige stillinger og kvalifikationsbehov. Talentpartnerskabsordningen omfatter kapacitetsopbygning med henblik på erhvervsuddannelse og integration af tilbagevendte migranter i samarbejde med ministerier, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter, uddannelsessektoren og diasporaen.

Nye regler om visumbehandling

EU-medlemsstaterne er blandt verdens førende turistmål. Antallet af behandlede visumansøgninger stiger hvert år, og denne tendens vil sandsynligvis fortsætte, når globale restriktioner knyttet til covid-19 ophæves. Bestemmelserne vedrørende visa til kortvarigt ophold, der trådte i kraft i februar, gør det lettere for lovligt rejsende at ansøge om visum til at komme ind i EU, samtidig med at de giver flere muligheder for at bekæmpe ulovlig migration. Endvidere kan EU nu tilpasse anvendelsen af visse bestemmelser om, hvordan et tredjeland samarbejder om tilbagesendelse og tilbagetagelse af dets statsborgere, der opholder sig ulovligt i EU.

Sikkerhed og forsvar

I juli lagde Kommissionen en ny strategi for EU’s sikkerhedsunion for 2020-2025 med fokus på de områder, hvor EU kan hjælpe medlemsstaterne mere effektivt med at fremme sikkerhed for alle, der bor i Den Europæiske Union. Strategien beskriver, hvilke værktøjer og foranstaltninger der skal udvikles i løbet af de næste 5 år for at garantere sikkerhed for alle både i det fysiske og det digitale miljø. Strategien omfatter bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, forebyggelse og opdagelse af hybride trusler, styrkelse af kritisk infrastruktur, fremme af cybersikkerhed samt af forskning og innovation.

VIDEO: EU’s sikkerhedsunion bidrager til at beskytte alle i Europa.

Bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet

Kommissionen øgede indsatsen for at bekæmpe organiseret kriminalitet og internationale kriminelle i 2020 ved at sætte ind med initiativer på flere forskellige fronter. Der har i de senere år været konstateret en voldsom stigning i anmeldelserne af seksuelt misbrug af børn på internettet i alle medlemsstater, og noget tyder på, at problemet er blevet endnu større på grund af pandemien. I juli vedtog Kommissionen en ny EU-strategi for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Heri fokuseres på at sikre, at de relevante retsregler er til stede, hvilket vil styrke retshåndhævelsen og fremme en koordineret indsats inden for forebyggelse, efterforskning og bistand til ofre, som omfatter alle relevante aktører. I september foreslog Kommissionen også midlertidig lovgivning for at sikre, at udbydere af onlinekommunikationstjenester fortsat kan anvende frivillige foranstaltninger til at afsløre og anmelde seksuelt misbrug af børn på internettet og fjerne materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.

EU har i flere år koordineret indsatsen for at bekæmpe ulovlig handel med skydevåben, men nye trusler kræver nye tiltag. I juli vedtog Kommissionen EU’s nye handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben, hvori der fokuseres på at mindske adgangen til det sorte marked for skydevåben og på at forbedre retshåndhævelseskapaciteten og det internationale samarbejde. Kommissionen sigter på at bekæmpe stigningen i narkotikahandelen og brugen af ulovlige stoffer i Europa ved hjælp af den nye EU-narkotikadagsorden og -handlingsplan 2021-2025. Den ser på narkotikaproblemet på nationalt niveau, EU-niveau og internationalt niveau og fokuserer på større sikkerhed (alle aspekter af handel), øget forebyggelse, bedre adgang til behandling samt begrænsning af risiko og skade.

I juni oprettede Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) Det Europæiske Center for Økonomisk og Finansiel Kriminalitet for at sætte ind over for den eksponentielle stigning i finansiel og økonomisk kriminalitet samt organiseret kriminalitet i stor skala og besvare anmodninger fra medlemsstaterne om operationel støtte.

Forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og radikalisering

Kommissionen tog forskellige initiativer til at styrke gennemførelsen af EU’s retsregler inden for terrorismebekæmpelse. I juni offentliggjorde Kommissionen retningslinjer for at bistå de nationale myndigheder, erhvervsdrivende og onlinemarkedspladser med gennemførelsen af reglerne om kemikalier, der kan misbruges til fremstilling af hjemmelavede eksplosivstoffer (udgangsstoffer til eksplosivstoffer). Der er desuden igangsat et onlineovervågningsprogram, som skal registrere, hvilken virkning reglerne har. I september offentliggjorde Kommissionen en rapport med en vurdering af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at efterleve EU’s regler om bekæmpelse af terrorisme. Disse regler er det vigtigste strafferetlige instrument på EU-plan til at bekæmpe terrorisme.

I december foreslog Kommissionen en ny dagsorden for bekæmpelse af terrorisme, som skal gøre EU mere modstandsdygtig over for terrorisme. Den bygger på den indsats, der er gjort i de senere år, og omfatter foranstaltninger, som hjælper medlemsstaterne til at forudsige, forebygge, beskytte og sætte ind over for terrortrusler. Kommissionen foreslog også at styrke Europols mandat ved en revision af Europolforordningen. Initiativet har til formål at forbedre den støtte, som Europol yder medlemsstaterne til at bekæmpe terrorisme og alvorlig kriminalitet, og det vil fremme samarbejdet og informationsudvekslingen yderligere.

Håndtering af foranderlige trusler: EU støtter de nationale retshåndhævende og retlige myndigheder med redskaber til at reagere på nye trusler, bekæmpe cyberkriminalitet, bekæmpe ulovligt indhold på nettet og bekæmpe hybride trusler.

Der blev afsluttet forhandlinger om en forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold online, som skal sikre, at terroristpropaganda hurtigt kan fjernes, samtidig med at ytringsfriheden sikres og gennemsigtigheden øges. Sideløbende blev der gjort en konstant indsats i EU’s internetforum, som bekæmper udbredelsen af terroristpropaganda online. Kommissionen har også ydet mere målrettet støtte til medlemsstaterne og praktikere i frontlinjen via Netværket til Bevidstgørelse omkring Radikalisering på områder, der tidligere er udpeget som prioriterede områder.

Beskyttelse af kritisk infrastruktur

Borgerne er afhængige af vigtig infrastruktur, både den fysiske og den digitale, såsom lufthavne, kraftværker, lægebehandlingsfaciliteter og telekommunikationsnet for kunne få leveret mange væsentlige tjenester. Infrastrukturen skal kunne modstå mange former for farer, hvad enten der er tale om naturskabte eller menneskeskabte katastrofer, ulykker eller bevidst skadevoldende handlinger. I december foreslog Kommissionen et nyt direktiv om modstandsdygtigheden hos kritiske enheder, som understøtter vitale tjenester i mange sektorer.

Hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Kommissionens nye handlingsplan om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme skal lukke eventuelle huller og udbedre eventuelle svagheder i EU’s regler for bekæmpelse af sådanne trusler. Handlingsplanen bygger på seks søjler, der hver især har til formål at forbedre EU’s samlede bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og styrke EU’s globale rolle på dette område. Tilsammen sikrer de seks søjler, at EU’s regler bliver mere harmoniserede og dermed mere effektive. Der bliver bedre kontrol med den måde, hvorpå reglerne anvendes, og en bedre koordinering mellem medlemsstaternes myndigheder.

isk fremstilling om et fremtidssikret sikkerhedsmiljø. Længere beskrivelse. En fremtidssikret sikkerhedsmiljø: EU støtter beskyttelse af kritisk infrastruktur mod en lang række trusler og opbygning af dens modstandsdygtighed over for dem. Centrale fokusområder er øget cybersikkerhed og beskyttelse af offentlige rum.

Forsvarsindustrien

Med den opsplittede forsvarsindustri må der sættes spørgsmålstegn ved Den Europæiske Unions evne til at opbygge den næste generation af kritiske forsvarskapaciteter. Dette reducerer EU’s strategiske selvstændighed og suverænitet og dets evne til at fungere som sikkerhedsgarant. I 2020 udgjorde to innovative EU-pilotprogrammer — den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning med et budget på 90 mio. EUR og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med et budget på 500 mio. EUR — et vigtigt skridt fremad. I løbet af året er der takket været den forberedende foranstaltning tilvejebragt 23 mio. EUR til finansiering af 10 forsvarsforskningsprojekter, mens der via udviklingsprojektet er ydet 200 mio. EUR til 16 projekter. Programmerne baner vejen for en egentlig europæisk forskningsfond, som fra 2021 vil bidrage til at skabe et integreret forsvarsindustrigrundlag i EU.

Sideløbende hermed har medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten fortsat arbejdet med at gennemføre forsvarsinitiativer, bl.a. det permanente strukturerede samarbejde om forsvar og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar. Den højtstående repræsentant/næstformand, Josep Borrell, fik af Rådet til opgave at udvikle et strategisk kompas med henblik på at styrke en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarskultur og fastlægge politiske retningslinjer inden for krisestyring, modstandsdygtighed, kapacitetsudvikling og partnerskaber.

Vanskelige tider for EU’s økonomi

Coronaviruspandemien har været et hidtil uset chok for økonomien i verden og i EU med alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser. Ifølge Kommissionens efterårsprognose forventedes en nedgang i EU’s økonomi på 7,4 % i 2020, inden den vender med en stigning på 4,1 % i 2021 og 3 % i 2022. Selv om pandemien har ramt økonomien i alle medlemsstaterne, vil der være stor forskel på, hvor store konsekvenserne bliver, og hvor godt genopretningen lykkes, i de forskellige regioner.

Arbejdsløshedsprocenten i EU samlet set forventes at stige fra 6,7 % i 2019 til 7,7 % i 2020, og den vil ramme kvinder, unge, ufaglærte og midlertidigt ansatte uforholdsmæssigt hårdt. Fattigdommen, den sociale udstødelse og ulighederne vil sandsynligvis blive større, hvilket understreger, hvor vigtigt det er at sikre en inklusiv og retfærdig genopretning for alle.

De vanskeligheder, som pandemien skabte i 2020, understreger endnu en gang, hvor vigtigt det er at samordne de økonomiske politikker i EU. Det europæiske semester danner en veletableret ramme for samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken, som kan hjælpe Unionen og medlemsstaterne med at håndtere udfordringerne i forbindelse med genopretningen og den grønne og den digitale omstilling. Det europæiske semester og den nye genopretnings- og resiliensfacilitet er derfor tæt forbundet. Vurderingen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil blive holdt op imod tidligere landespecifikke henstillinger, da disse viser de største udfordringer i de enkelte medlemsstater. Netop på grund af denne forbindelse blev tidsplanen for det europæiske semester for 2020-2021 midlertidigt tilpasset til lanceringen af den nye facilitet.

I 2020 begyndte Kommissionen ligeledes at integrere verdensmålene for bæredygtig udvikling i det europæiske semester som led i strategien om at fokusere på konkurrencedygtig bæredygtighed og opbygge en økonomi, der tjener befolkningen og planeten, i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt.

I første halvdel af 2020 blev der investeret mere end 23 mia. EUR i EU via fire fonde, som vedrører samhørighedspolitikken — en stigning på over 5 % siden udgangen af 2019 på trods af den økonomiske usikkerhed, pandemien har skabt. Der er indledt en større omprogrammering via de to investeringsinitiativer som reaktion på coronavirusset, som blev sat i værk i marts og april takket være et forslag, som Kommissionen var hurtig til at fremsætte, og som umiddelbart derefter blev godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet. Dette har gjort det muligt at stille midler til rådighed og øremærke midler til krisespecifikke foranstaltninger i alle medlemsstater (se også En samordnet reaktion på covid-19).

De midler, der blev stillet til rådighed under investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus (CRII+), støttede nødindkøb af medicinsk udstyr og hjalp virksomheder med at holde sig oven vande. Nogle eksempler inkluderer (med uret). Polen købte 536 respiratorer og 120 udrykningskøretøjer. Slovakiet købte yderligere 110 udrykningskøretøjer. Støtten til SMV’ers driftskapital beløb sig til 800 millioner euro i Rumænien. Bulgarien købte 317 respiratorer og over 2 millioner ansigtsmasker. Støtten til SMV’ers driftskapital beløb sig til 1,3 milliarder euro i Grækenland. Italien støttede 470 laboratorier og finansierede 2,5 millioner sars-Co V 2-tests. Spanien oprettede næsten 3800 yderligere intensivsengepladser, erhvervede 1,8 milliarder stykker personlige værnemidler og købte 2170 respiratorer. Portugal støttede produktionen af medicinsk udstyr, tests og personlige værnemidler. Støtten til SMV’ers driftskapital beløb sig til 320 millioner euro i Ungarn. Frankrig ydede 223 millioner euro i tilskud og finansielle instrumenter til over 3 200 SMV’er. Irland finansierede erhvervelsen af 65 millioner stykker personlige værnemidler til sundhedspersonale.

En ny industristrategi for Europa

I marts offentliggjorde Kommissionen en ny industristrategi for Europa, som beskriver, hvordan der kan skabes de rette vilkår for, at industrien forbliver konkurrencedygtig på globalt plan og kan føre an i den grønne og den digitale omstilling. Pandemien har fremskyndet udviklingen og synliggjort, i hvilken grad EU’s afhængighed af resten af verden kan påvirke vores evne til at reagere i en krise. Strategien skal bidrage til at støtte Europas genopretning og sikre, at økonomien er robust.

Den europæiske grønne pagt er Europas nye vækststrategi. Kernen i strategien er målet om at blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. Iværksættere skal have de rette betingelser for at kunne omsætte deres idéer til produkter og tjenesteydelser, men også virksomheder i alle størrelser for at kunne trives og vokse. EU skal udnytte virkningen, størrelsen og integrationen af det indre marked til at gøre sin indflydelse gældende i verden og fastsætte globale standarder. Digitale teknologier ændrer industriens ansigt og den måde, hvorpå vi driver forretning. De giver økonomiske aktører mulighed for at være mere proaktive, giver arbejdstagerne nye færdigheder og støtter dekarboniseringen af vores økonomi.

Siden marts har Kommissionen fremsat en række forslag, der vedrører strategiens mål: en handlingsplan for den cirkulære økonomi, en handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning, en EU-strategi for brint for at støtte industriens rene og digitale omstilling (se også Skabelse af et klimaneutralt Europa, der er klar til den digitale tidsalder), og en handlingsplan for intellektuel ejendom for at støtte EU’s teknologiske suverænitet og industriens modstandsdygtighed. Sideløbende har den arbejdet på at styrke industrielle økosystemers rolle ved at analysere deres investeringsbehov. For at sikre, at EU kan garantere lige vilkår i det indre marked, offentliggjorde Kommissionen en hvidbog og gennemførte store konsultationer om de fordrejende virkninger, udenlandske tilskud har, og hvordan disse kan tackles.

SMV-strategien, som ledsager industristrategipakken, skal frigøre det fulde potentiale i Europas 25 millioner små og mellemstore virksomheder. Initiativer som rådgivning om bæredygtighed og Escalars investeringstilgang, som har til formål at tilvejebringe op til 1,2 mia. EUR i venture- eller private equity-kapitalinvesteringer til banebrydende innovationer, skal hjælpe virksomhederne med at tilpasse sig og spille en vigtig rolle i industriens omlægning.

Europas industrielle omlægning afhænger også af et integreret og velfungerende indre marked. For at få fjernet de resterende hindringer har Kommissionen foreslået tiltag, som skal sikre, at de gældende regler for det indre marked håndhæves bedre, bl.a. oprettelsen af taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked, som har spillet en vigtig rolle i håndteringen af restriktioner i forbindelse med pandemien. Nye regler om gensidig anerkendelse af varer skal også gøre det hurtigere og lettere for virksomhederne at sælge deres varer overalt i Europa.

Rumpolitik

Rumteknologier, data og tjenester kan styrke EU’s industrigrundlag ved at støtte udviklingen af innovative produkter og tjenester, herunder nye banebrydende innovative teknologier. Som ét eksempel kan nævnes Galileo, navigationskomponenten i EU’s rumprogram, som forbedrede sin position på markedet i 2020 ved at nå mere end 1,7 milliarder Galileokompatible smartphones. Takket være Galileo er positionsoplysningerne fra mobile enheder mere præcise og pålidelige, især i byområder.

I december 2020 nåede Parlamentet og Rådet til enighed om en foreløbig politisk aftale om forordningen om Unionens rumprogram, som samler alle komponenterne i EU’s rumprogram under ét med et budget på 13 mia. EUR (det hidtil største på EU-plan på rumområdet). Den nye forordning afspejler EU’s stigende engagement og ambitioner på rumområdet, som går videre end flagskibsprogrammerne Copernicus og Galileo og omfatter nye foranstaltninger til støtte for rumsikkerhed, uafhængig adgang til rummet og iværksætteri i rummet. Sideløbende har man også fortsat forhandlingerne om en rammeaftale om et finansielt partnerskab mellem Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation og det kommende EU-Agentur for Rumprogrammet med henblik på at fastlægge, hvordan opgaverne skal fordeles mellem de to agenturer i overensstemmelse med rumforordningen.

Luftfart

I september forelagde Kommissionen sine planer om at modernisere det europæiske luftrum gennem det ændrede forslag om et fælles europæisk luftrum 2+. Formålet med forslaget er at gøre lufttrafikstyringen mere effektiv og nedbringe forsinkelser og miljøpåvirkningerne fra flyvninger, samtidig med at der bevares et højt sikkerhedsniveau, og at luftrumsbrugernes omkostninger holdes under kontrol.

Forskning og innovation i topklasse

I Kommissionens meddelelse fra oktober om det nye europæiske forskningsrum beskrives dens planer for forskning og innovation, som skal støtte EU’s genopretning og den grønne og den digitale omstilling. I meddelelsen fastlægges betingelserne for at skabe et konkurrencedygtigt og åbent europæisk forskningsrum, der bygger på talent. De 14 foreslåede tiltag skal bidrage til at prioritere investeringer, forbedre adgangen til ekspertise, uddanne og tiltrække de bedste talenter, omsætte innovative idéer til nye produkter og tjenester og åbne op for videnskaben.

I juni 2020 oprettede Kommissionen Det Europæiske Innovationsråds fond for at foretage direkte egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer i nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Det er første gang, at Kommissionen har foretaget sådanne direkte egenkapitalinvesteringer i virksomheder. I alt 140 virksomheder i mange teknologiintensive sektorer (herunder sundhedssektoren, den digitale sektor og energisektoren) blev forhåndsudvalgt til egenkapitalinvesteringer på næsten 600 mio. EUR.

I juni annoncerede Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Investitionsbank Berlin den første finansieringsrunde fra EU Malaria Fund, som skal støtte prismæssigt overkommelige og innovative løsninger på, hvordan malaria kan forebygges og behandles. En finansiering på 70 mio. EUR skal støtte lovende videnskabelige projekter, som endnu ikke forfølges af lægemiddelindustrien. Fonden bakkes op af InnovFin EU og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som er Kommissionens og Den Europæiske Investeringsbanks fælles initiativer.

VIDEO: Det nye europæiske forskningsrum.

Bankunionen og kapitalmarkedsunionen

Coronaviruskrisen påvirker også udlån, og de finansielle markeder og genopretningens succes er afhængige af, at kapitalmarkederne fungerer ordentligt, og at der er adgang til finansiering. I juni godkendte Parlamentet hurtige ændringer af kapitalkravsforordningen for at anspore bankerne til at låne ud til virksomheder og husholdninger, og i juli offentliggjorde Kommissionen foranstaltninger, som skal gøre det lettere for kapitalmarkederne at hjælpe EU-virksomheder med at komme oven på efter krisen.

Efter to møder mellem forbruger- og virksomhedsrepræsentanter, europæiske banker, andre långivere og forsikringssektoren, som Kommissionen havde arrangeret, blev der i juli udarbejdet en liste over bedste praksis med det formål at begrænse pandemiens konsekvenser for borgere og virksomheder. Listen beskriver, hvordan disse markedsaktører kan hjælpe borgere og virksomheder gennem krisen. Drøftelserne er en del af en større indsats fra Kommissionens side for at øge udlånsaktiviteten.

I september annoncerede Kommissionen en ny handlingsplan om gennemførelsen af en kapitalmarkedsunion, der tjener borgere og virksomheder. På trods af at der er tale om et mere langsigtet projekt, kan kortsigtede foranstaltninger gøre en forskel — såsom at forenkle noteringskravene for små og mellemstore virksomheder, støtte forsikringsselskabernes og bankernes mere langsigtede egenkapitalinvesteringer, opfordre bankerne til at gøre større bruge af securitisering og forbedre investorernes adgang til oplysninger.

Mange husholdninger og virksomheder er kommet under alvorligt økonomisk pres på grund af pandemien. Det har derfor høj prioritet for Kommissionen at sikre, at borgere og virksomheder har adgang til lån fra deres banker. I slutningen af 2020 foreslog Kommissionen en strategi for misligholdte mål, som, samtidig med at den beskytter låntagere, også kan være med til at forhindre, at der sker en stigning i antallet af misligholdte lån i stil med den, der sås efter den seneste finanskrise. Målet er at bidrage til en hurtig og bæredygtig genopretning af økonomien, når pandemien er overstået, og samtidig sikre, at den europæiske finansielle sektor forbliver stabil, og at bankerne kan yde lån til realøkonomien.

Med vedtagelsen af klassificeringsforordningen til fremme af bæredygtig finansiering i 2020 bliver kapitalmarkedsunionen grønnere og bidrager til, at EU kan opfylde sine klimamål, ved at sætte skub i den private sektors investeringer i grønne og bæredygtige projekter. (Se også Skabelse af et klimaneutralt Europa, der er klar til den digitale tidsalder.)

Retfærdig, enkel og moderne beskatning og told

Retfærdig beskatning er afgørende for at beskytte de offentlige indtægter, skabe ensartede konkurrencevilkår og sikre social retfærdighed. I 2020 indledte Kommissionen arbejdet med at modernisere skattemiljøet i Europa for at gøre det mere retfærdigt og vækstfremmende. I juli fremlagde den en ny beskatningspakke, bl.a. en handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning, som skal gøre beskatningen lettere for ærlige skatteydere og livet sværere for dem, der snyder i skat. Efter et forslag fra Kommissionen i juli nåede medlemsstaterne i november til enighed om nye gennemsigtighedsregler på skatteområdet for digitale platforme. Rådet vedtog også konklusioner om retfærdig beskatning i og uden for EU som reaktion på Kommissionens meddelelse af 15. juli.

Hvad angår told vedtog Kommissionen i september en ny handlingsplan for toldunionen, som indeholder en række foranstaltninger til at gøre EU-toldsystemet mere intelligent, mere innovativt og mere effektivt . I oktober vedtog den et initiativ til et EU-kvikskrankemiljø på toldområdet, som er en fremtidsorienteret digital løsning på en hurtigere og mere effektiv udveksling af elektroniske data mellem forskellige statslige myndigheder, der er involveret i toldbehandlingen af varer ved grænsen.

Fair konkurrence

Europas kommende strategi på det industrielle, økologiske og digitale område skal bygge på fair konkurrence. Konkurrencepolitik sikrer ensartede vilkår, som giver virksomhederne incitament til at investere, innovere og vokse. Den bidrager til at gøre EU’s økonomi og europæiske virksomheder konkurrencedygtige og beskytter EU-virksomhedernes adgang til input af høj kvalitet til attraktive priser, hvorved det sikres, at de kan forblive konkurrencedygtige både hjemme og globalt. Velfunderede EU-konkurrenceregler skaber et konkurrencefremmende samarbejde, fremmer væksten i og udviklingen af solide virksomheder, hvad enten det er store virksomheder eller SMV’er, og muliggør og fremmer en grøn omlægning af økonomien.

I 2020 fortsatte Kommissionen sit arbejde med at håndhæve reglerne om statsstøttekontrol, fusionskontrol og karteller på alle markeder, herunder det digitale marked, lægemiddelmarkedet, basisindustrimarkedet og andre markeder.

I forbindelse med Kommissionens økonomiske reaktion på covid-19 er det værd at nævne, at den i marts vedtog midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte for at give medlemsstaterne mulighed for fuldt ud at udnytte den fleksibilitet, som EU’s statsstøtteregler giver for at støtte virksomheder, som lider under hidtil usete konsekvenser af udbruddet. I løbet af året traf Kommissionen næsten 400 afgørelser om godkendelse af 500 nationale foranstaltninger, som blev anmeldt af 27 medlemsstater og Det Forenede Kongerige som følge af coronavirusudbruddet.

I de seneste år er forandringerne sket hurtigere og hurtigere, og verden bliver stadig mere digital og sammenkoblet. I denne kontekst har Kommissionen fortsat gjort sig overvejelser om den måde, konkurrencereglerne anvendes på, samtidig med at den har fortsat gennemgangen af konkurrencereglerne vedrørende statsstøttekontrol, fusionskontrol og karteller i overensstemmelse med de grønne og digitale prioriteter, som Kommissionens formand, Ursula von der Leyen har fastsat.

Den 15. december fremsatte Kommissionen desuden forslag til en retsakt om digitale markeder og en retsakt om digitale tjenester for at finde en mere effektiv løsning på de problemer, der opstår på digitale markeder, som ofte rammes af markedssvigt, såsom visse digitale platformes opnåelse af en gatekeeperfunktion. (Se også Skabelse af et klimaneutralt Europa, der er klar til den digitale tidsalder for yderligere oplysninger om disse forslag.)

Et stærkt, socialt Europa parat til den grønne og den digitale omstilling

Kun en ud af 25 lavtuddannede arbejdstagere nyder godt af livslang læring. Løngabet mellem kønnene var på 14,1% i 2018. Kun 50% af personer med handicap, som ønsker at arbejde, har et job. Flere end hvert femte barn er i fare for at ende i fattigdom og blive socialt udstødt 40% af alle kræfttilfælde kan forhindres. Ungdomsarbejdsløsheden i de europæiske regioner spænder fra 2,8% til 64%.

Den økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien skal være retfærdig og inklusiv og samtidig gøre borgerne parate til den dobbelte grønne og digitale omstilling. EU vil prioritere den sociale dimension af økonomien, navnlig ved at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på fuldt ud at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. I 2020 iværksatte Europa-Kommissionen initiativer, der tager sigte på at realisere målet om et stærkt, socialt Europa med denne søjle som fundament. EU-medlemsstaterne, regionerne og deres partnere blev som forberedelse til en ny handlingsplan i 2021 opfordret til at fremlægge deres synspunkter om, hvordan søjlens mål kan nås.

Grafen viser procentandelen af arbejdstagere med mindsteløn, der har svært ved at få det til at løbe rundt. 2% finder det meget let, 7% finder det let, og 21% finder det ret let. 39% finder det ret svært, og 20% finder det svært. Endelig er det meget svært for 11% at få det til at løbe rundt måneden ud. Mange af disse arbejdstagere er ansat i landbrugs- eller rengøringssektoren, og størstedelen af arbejdstagerne med minimumsløn — næsten 60% i hele EU — er kvinder. Kilde: Eurofounds beregninger baseret på EU-SILC 2018.

Det er ét af søjlens principper og en prioritet for Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at alle arbejdstagere i EU sikres en passende mindsteløn, der muliggør en anstændig levestandard. Derfor foreslog Kommissionen i oktober at udvide beskyttelsen af mindstelønnen i Europa, både hvad angår dækning og tilstrækkelighed. Det foreslåede direktiv har til formål at sikre, at alle arbejdstagere i EU sikres en passende mindsteløn, der muliggør en anstændig levestandard. Forslaget slår ligeledes til lyd for kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse i alle medlemsstaterne, og det tager sigte på at mindske lønforskellene og fattigdommen blandt personer i beskæftigelse. Forslaget er fremsat under hensyntagen til de forskellige nationale forhold og traditioner.

Udvikling af borgernes kompetencer

Den grønne og digitale omstilling ændrer den måde, hvorpå vi arbejder, lærer, deltager i samfundet og lever vores daglige liv. Samtidig har pandemien haft store konsekvenser for millioner af mennesker i EU, der har mistet deres arbejde eller oplevet et betydeligt indkomsttab. Europa kan kun tackle disse udfordringer og udnytte mulighederne, hvis borgerne udvikler de rette færdigheder.

Den europæiske dagsorden for færdigheder er en femårsplan, der tager sigte på at hjælpe enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle flere og bedre færdigheder og bruge dem. Dagsordenen for færdigheder mobiliserer offentlige og private partnere med en række ambitiøse mål for udvikling af færdigheder, som skal nås inden 2025.

Dagsordenen for færdigheder omfatter 12 tiltag, der er organiseret omkring fire byggesten: en pagt for færdigheder, der skal fremme en fælles indsats for at maksimere virkningen af investeringer i forbedringen af arbejdsstyrkens kvalifikationer, tiltag, der skal sikre, at folk har de rette kvalifikationer til arbejdsmarkedet, værktøjer og initiativer, der skal støtte mennesker i deres livslange læringsforløb og en ramme, der skal frigøre investeringer i færdigheder.

Dagsordenen for færdigheder blev lanceret den 1. juli 2020, og der er allerede iværksat tiltag inden for syv af dens 12 flagskibsinitiativer. De resterende fem flagskibsinitiativer vil blive iværksat i 2021.

Flere muligheder for unge

Den grafiske fremstilling viser udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden i EU fra 2008 til 2020. Efter en stabil vækst fra lige under 16% i 2008 til et højdepunkt på 24,9% i 2013 begyndte ungdomsarbejdsløsheden at falde støt, før den steg en smule til 17,7% i november 2020.

Covid-19-pandemien har gjort det endnu tydeligere, at det for mange unge er svært at komme ind på arbejdsmarkedet. Med pakken til støtte for ungdomsbeskæftigelse, der blev lanceret i juli, har EU til hensigt at støtte unge ved at stille flere lærepladser til rådighed og ved at sikre, at alle unge under 30 år modtager et tilbud om beskæftigelse, uddannelse eller videreuddannelse senest fire måneder efter, at de har forladt uddannelsessystemet. Initiativet har også til formål at gøre erhvervsuddannelserne mere moderne, attraktive og egnede til den digitale og grønne økonomi.

Ungdomsbeskæftigelsespakken tager også sigte på at styrke ungdomsgarantien for at hjælpe endnu flere unge i fremtiden. I november vedtog Rådet Kommissionens forslag, der omfatter forbedringer såsom en udvidelse af det opsøgende arbejde i forbindelse med sårbare unge og en forhøjelse af maksimumsalderen til 29 år. Derfor er der nu EU-midler til rådighed for medlemsstaterne til at øge støtten til ungdomsbeskæftigelse, idet det overordnede mål er at investere 22 mia. EUR via NextGenerationEU og budgettet for 2021-2027.

Virkeliggørelse af det europæiske uddannelsesområde

Flere muligheder for unge er også ensbetydende med at højne uddannelsessystemernes kvalitet og øge inklusiviteten og den digitale og grønne dimension. I september offentliggjorde Kommissionen derfor en meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Meddelelsen viser, hvordan medlemsstaterne sammen kan forme et EU, hvor studerende og lærere frit kan lære og arbejde på tværs af kontinentet, og hvor uddannelsesinstitutioner frit kan knytte bånd med hinanden i Europa og i resten af verden. For at nå dette mål har EU og medlemsstaterne fastsat klare milepæle, og der vil blive ydet støttet via NextGenerationEU og Erasmus+-programmet.

Digital uddannelse

Covid-19-pandemien har sat onlinelæring i centrum for undervisningspraksis, hvilket har afsløret et presserende behov for at forbedre den digitale uddannelse. Som led i sine bestræbelser på at fremme den digitale omstilling vedtog Kommissionen i september en ny handlingsplan for digital uddannelse, hvori den foreslog en række initiativer til inklusiv og tilgængelig digital uddannelse af høj kvalitet i EU. I handlingsplanen opfordres der til et stærkere samarbejde både mellem medlemsstaterne og mellem interessenterne for at tilpasse uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne fuldt ud til den digitale tidsalder. Kommissionen vil oprette et europæisk digitalt uddannelsescentrum for at fremme samarbejdet mellem de relevante politikområder, skabe et netværk af nationale rådgivningstjenester og styrke dialogen mellem offentlige og private aktører.

Intensivering af indsatsen for en Union med lige muligheder

EU er aktivt engageret i at realisere målet om en Union med lige muligheder. Dette indebærer, at der indføres politikker og tiltag, der udfordrer de stereotyper, der stadig alt for ofte findes i samfundet, hvorved der skabes forudsætninger for, at alle kan udtrykke deres talenter, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, alder, handicap, seksuel orientering eller tro. En Union, hvor der i højere grad er lige muligheder, vil også sikre, at der i beslutningstagningen tages hensyn til alles behov i samfundet.

I december, hvor det var 20-året for vedtagelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, vedtog Kommissionen en ny strategi for at forbedre den måde, hvorpå chartret anvendes. I Kommissionens rapport fra juni 2019 og de høringer, der blev foretaget som forberedelse til strategien, blev det påpeget, at chartrets fulde potentiale ikke udnyttes i medlemsstaterne. Borgerne har ringe kendskab til deres rettigheder, og de vil gerne vide, hvordan de kan søge oprejsning, hvis deres rettigheder krænkes. Strategien indeholder forslag til, hvordan det sikres, at chartret anvendes effektivt, bl.a. ved at give domstole og civilsamfundsorganisationer beføjelser til at forbedre borgernes kendskab til deres rettigheder.

Ligestilling mellem kønnene

At skabe en Union med ligestilling er en topprioritet for Kommissionen og en nødvendighed for et retfærdigt, stærkt og velstående EU for alle kvinder og mænd, piger og drenge i al deres mangfoldighed. For at udligne forskellene og skabe forudsætningerne for, at Den Europæiske Union når sit fulde potentiale i hele samfundet, herunder inden for uddannelse, beskæftigelse, erhvervsliv og politik, forelagde Kommissionen i marts en EU-strategi for ligestilling mellem kønnene. I strategien præsenteres en vision, politiske målsætninger og tiltag, som skal sikre reelle fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene i EU og opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling.

De beskrevne tiltag indbefatter et initiativ til forebyggelse og bekæmpelse af specifikke former for kønsbaseret vold, tiltag, der skal udfordre kønsstereotyper, foranstaltninger, der skal skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv og tilvejebringe ligeløn samt tilskynde til at opnå balance mellem kønnene i beslutningstagningen og inden for politik.

33% af kvinderne i EU har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold. 22% af kvinderne i EU har været udsat for vold fra en partners side. 55% af kvinderne i EU har været udsat for seksuel chikane, og risikoen for at blive udsat for seksuel chikane på internettet er større for kvinder end for mænd. Kun 67% af kvinderne i EU er i arbejde, sammenlignet med 78% af mændene. Kun 7,8% af bestyrelsesformændene og 8,2% af de administrerende direktører er kvinder.

Nedlukninger og begrænsninger af bevægelsesfriheden har begrænset spredningen af covid-19, men i mange situationer har disse tiltag også isoleret mennesker, der oplever vold i hjemmet, med gerningsmændene. Selv om der endnu ikke foreligger pålidelige data, har Verdenssundhedsorganisationen rapporteret en væsentlig stigning i forekomsten af vold i hjemmet som følge af isolationsforanstaltningerne. Kommissionen har afholdt onlineseminarer med medlemsstaterne om ligestillingsaspekterne af pandemien. Seminarerne omhandlede god praksis for bekæmpelse af vold i hjemmet, ligestillingsaspekterne af arbejde og omsorgsopgaver og kønsbalancen i beslutningstagningen, alt sammen i forbindelse med covid-19. Der blev omdirigeret næsten 18 mio. EUR fra Spotlightinitiativet med det formål at bekæmpe vold mod kvinder og piger under pandemien. Spotlightinitiativet blev lanceret i 2017 i samarbejde med FN, og EU bidrager med 500 mio. EUR til arbejdet med at udrydde alle former for vold mod kvinder og piger.

Bekæmpelse af racisme

Selv om racisme og racediskrimination er forbudt i EU, forekommer begge dele stadig i mange former, til tider kombineret med forskelsbehandling på grund af religion eller tro, køn, seksuel orientering, alder, handicap eller migrantbaggrund. I september fremlagde Kommissionen en EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025, som tager sigte på at samle aktører på alle niveauer for mere effektivt at kunne bekæmpe racisme, herunder strukturel racisme. I handlingsplanen opfordres medlemsstaterne til en mere stringent anvendelse af gældende EU-ret. Den baner ligeledes vejen for udpegelse af en EU-koordinator for bekæmpelse af racisme og for foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes bestræbelser på at gøre politiarbejdet mere retfærdigt med henblik på at forebygge diskriminerende holdninger, herunder racemæssig og etnisk profilering. Medlemsstaterne skal desuden fremlægge nationale planer for bekæmpelse af racisme inden udgangen af 2022.

Romaernes ligestilling, integration og deltagelse

Ifølge en undersøgelse fra 2019 havde 45 % af romaer oplevet diskrimination i de foregående 12 måneder. Europas største etniske mindretal udsættes fortsat for uacceptabel forskelsbehandling og socioøkonomisk udstødelse i deres dagligdag, og negative stereotyper og fordomme er stadig almindelige. I oktober fremlagde Kommissionen en styrket EU-strategiramme for romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse i samfundslivet for de næste 10 år.

VIDEO: Ligestilling: #EU4Roma.

Alle romaer skal have mulighed for at realisere deres fulde potentiale og deltage i det politiske, sociale, økonomiske og kulturelle liv. Den tidligere ramme fokuserede primært på socioøkonomisk integration. I den nye strategiramme for romaer fastsættes en række mindstemål, der skal nås senest i 2030. Målene skal nås ved hjælp af en mere omfattende tilgang, der supplerer inklusionen af marginaliserede romaer ved at fremme lighed og deltagelse for alle. Kommissionen forelagde desuden Rådet et forslag til en henstilling om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse, der indeholder en liste over specifikke foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe for at nå de fælles EU-mål. Strategirammen er i tråd med Kommissionens bestræbelser på andre områder, bl.a. EU-budgettet for 2021–2027, EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025, EU-strategien for ofres rettigheder og EU-strategien for ligestilling mellem kønnene.

LGBTIQ-personers ligestilling

I Kommissionens første strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer, der blev offentliggjort i november, beskrives EU’s tiltag for at tackle den forskelsbehandling og de udfordringer, som lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, interkønnede og queer-personer oplever. Kommissionen planlægger et initiativ, der tager sigte på at udvide listen over grænseoverskridende kriminalitet (eurokriminalitet) til at omfatte homofobisk hadefuld tale og homofobiske hadforbrydelser. Den foreslår desuden, at medlemsstaterne støttes i udarbejdelsen af nationale handlingsplaner, at der tilrettelægges oplysningskampagner i hele EU, at der ydes finansiering til civilsamfundsorganisationer, og at LGBTIQ-personers ligestilling integreres i de øvrige EU-politikker.

I Europa-Kommissionens første ligestillingsstrategi for LGBTIQ-personer nogensinde fastsættes der en række centrale mål fordelt på fire søjler, der skal nås inden 2025. Det drejer sig om: bekæmpelse af forskelsbehandling af LGBTIQ-personer, sikring af LGBTIQ-personers sikkerhed, opbygning af LGBTIQ-inkluderende samfund og frontkæmper for ligestilling af LGBTIQ-personer over hele verden.

Rettigheder for personer med handicap

Personer med handicap har større risiko for at ende i fattigdom, opnå et lavere uddannelsesniveau og støde på barrierer, der hindrer dem i at deltage fuldt ud i samfundet, ligesom manglende uafhængighed og autonomi kan krænke deres værdighed og grundlæggende rettigheder. Covid-19-pandemien har forværret disse uligheder yderligere. I november offentliggjorde Kommissionen sin evaluering af den europæiske handicapstrategi 2010-2020. Den konstaterede, at selv om der er plads til forbedringer, har strategien haft en positiv indvirkning på inddragelsen af handicapspørgsmål i udarbejdelsen af EU’s lovgivning og politik. Eksempler herpå er vedtagelsen af den europæiske lov om tilgængelighed, direktivet om nettilgængelighed og lovgivningen om passagerers rettigheder.

EU-strategien for ofres rettigheder

I juni offentliggjorde Kommissionen den første EU-strategi for ofres rettigheder. Hovedformålet er at sikre, at alle ofre for kriminalitet fuldt ud kan påberåbe sig deres rettigheder, uanset hvor i EU forbrydelsen fandt sted eller under hvilke omstændigheder. I strategien foreslås foranstaltninger, der skal sætte ofre i stand til at anmelde forbrydelser, søge erstatning og overvinde følgerne af forbrydelsen. Strategien omfatter desuden foranstaltninger, der tager sigte på at fremme uddannelse af retslige og retshåndhævende myndigheder. Rapporten om gennemførelsen af direktivet om ofres rettigheder, der blev offentliggjort i maj, afslørede mangler i de fleste medlemsstater med hensyn til rettigheder såsom adgang til oplysninger, støttetjenester og beskyttelse, som strategien netop har til formål at afhjælpe.

Forudsigelse af fremtidige udfordringer for at gøre EU mere modstandsdygtigt

Forudsigelse og beredskab er afgørende for at imødegå fremtidens udfordringer. I sin første strategiske fremsynsrapport fokuserer Kommissionen på at indarbejde strategisk fremsyn i EU’s politikudformning, idet den fastlægger en ramme for hele Kommissionen og foreslår strategisk fremsynethed som et redskab, der skal styrke EU’s modstandsdygtighed inden for fire dimensioner: den sociale og økonomiske dimension, den geopolitiske dimension, den grønne dimension og den digitale dimension. Forudsigelse af fremtidige tendenser er afgørende for at sikre, at de politiske beslutningstagere tager højde for langsigtede spørgsmål såsom demografiske udfordringer.

VIDEO: Hvordan strategisk fremsyn vil bidrage til en grøn, digital og retfærdig omstilling og gøre Europa mere modstandsdygtigt.

Den demografiske udvikling forandrer det europæiske samfund. I juni offentliggjorde Kommissionen sin første rapport nogensinde om virkningerne af de demografiske tendenser i EU. Rapporten sætter fokus på forbindelsen mellem den demografiske udvikling og konsekvenserne heraf og mulighederne for at komme på fode igen efter covid-19-krisen. Rapporten kickstarter Kommissionens arbejde på dette område og bidrager med forslag til, hvordan de mennesker, regioner og samfund, der er hårdest ramt, bedst kan støttes. Den tjener også som grundlag for grønbogen om aldring og den langsigtede vision for landdistrikterne, som forventes vedtaget i 2021. Hvis de demografiske udfordringer vendes til muligheder, vil det bidrage til den grønne og digitale omstilling, der er så afgørende for en fremgangsrig og bæredygtig fremtid. Dette indebærer en undersøgelse af sundhedsplejen, velfærdssamfundet, de offentlige budgetter og adgangen til tjenesteydelser i lyset af det demografiske landskab i forandring, således at politikkerne kan tilpasses bedre til de reelle behov og faktiske forhold.

I 2018 nåede den forventede levetid ved fødslen op på 78,2 år for mænd og 83,7 år for kvinder. Denne vækst forventes at fortsætte: Mænd født i 2070 forventes at leve 86,1 år og kvinder 90,3 år. I 2018 var det gennemsnitlige antal fødsler pr. kvinde 1,55, og kvindernes medianalder ved fødslen var 31,3. Fødselstallet forventes at stige til 1,66, og medianalderen forventes at nå op på 31,7 år i 2070. I 2070 forventes andelen af befolkningen på 65 år eller derover at være 30,3% (sammenlignet med 20,3% i 2019), og 13,2% af befolkningen forventes at være 80 år eller derover (sammenlignet med 5,8% i 2019).

Opbygning af et stærkere og tættere samarbejde med Afrika

I 2020 oplevede vi et voksende momentum i forbindelserne med Afrika, der er en topprioritet for EU. I slutningen af februar deltog formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen og de fleste medlemmer af Kommissionen i det 10. møde mellem Kommissionen og Den Afrikanske Unions Kommission, som blev afholdt i Addis Abeba i Etiopien.

Mødet var led i den løbende dialog med Den Afrikanske Union, og foruden lancering af forberedelserne til det sjette topmøde i 2021 gav det ligeledes mulighed for at drøfte fælles udfordringer, som f.eks. fred og regeringsførelse, klimaforandringer, bæredygtige jobs og investeringer, digitalisering samt mobilitet og migration.

I marts udsendte Kommissionen og den højtstående repræsentant, Josep Borrell, en fælles meddelelse med titlen »Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika«, som tager sigte på at uddybe partnerskabet mellem de to kontinenter. I strategien foreslås der stærkere partnerskaber på fem nøgleområder: grøn omstilling, digital omstilling, bæredygtig vækst, fred og regeringsførelse samt migration og mobilitet.

De grafiske fremstillinger viser tallene for 2018 for officiel udviklingsbistand til Afrika og Afrikas varehandel per partner. EU og dets 27 medlemsstater har ydet 46% af den officielle udviklingsbistand til Afrika svarende til 19,6 milliarder euro. På andenpladsen kommer De Forenede Stater, som gav 25% svarende til 10,7 milliarder euro. 32% af Afrikas samlede handel svarende til 235 milliarder euro var med EU, 17% svarende til 125 milliarder euro var med Kina, og 6 % svarende til 46 milliarder euro var med De Forenede Stater.

VIDEO: Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika.

I november tog Europa-Kommissionen et stort skridt med hensyn til at fremme investeringerne i Afrika og EU’s nabolande og bidrog til at stimulere den globale genopretning efter pandemien ved at indgå 10 finansielle garantiaftaler til en værdi af 990 mio. EUR med finansielle institutioner i partnerlandene. Samlet set forventes disse garantier at generere investeringer på op til 10 mia. EUR i alt. Garantierne er led i Team Europes reaktion på covid-19-pandemien.

Udvidelse af EU

I februar blev der pustet nyt liv i EU’s udvidelsespolitik, da Kommissionen fremlagde sine forslag til, hvordan tiltrædelsesprocessen kan styrkes, for at gøre den mere troværdig, forudsigelig og dynamisk med fornyet fokus på grundlæggende reformer og en stærkere politisk styring. EU tog et historisk skridt i marts ved at beslutte at åbne for tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Medlemsstaterne bekræftede deres utvetydige støtte til det europæiske perspektiv for Vestbalkan på topmødet mellem EU og Vestbalkan i maj.

For at støtte den langsigtede økonomiske genopretning og fremskynde konvergensen med EU fremlagde Kommissionen i oktober en økonomisk plan og en investeringsplan for Vestbalkan, som mobiliserer op til 9 mia. EUR i tilskud, samtidig med at en ny garantifacilitet for Vestbalkan forventes at generere investeringer på op til 20 mia. EUR. Planen fremmer også en stærk regional integration ved hjælp af et fælles regionalt marked, som lederne af landene på Vestbalkan godkendte på topmødet i Sofia i november inden for rammerne af Berlinprocessen.

På topmødet blev der taget vigtige skridt til at styrke det regionale samarbejde som et middel til at fremme den socioøkonomiske genopretning og konvergens, idet Vestbalkans ledere forpligtede sig til yderligere at styrke det regionale samarbejde for at bane vejen for tiltrædelse af EU.

VIDEO: EU finansierer innovativ turisme i grænseregionerne Elbasan, Albanien, og Polog, Nordmakedonien.

Grafen giver et overblik over EU’s forbindelser med Vestbalkan. Bosnien-Hercegovina er et potentielt kandidatland med en befolkning på 3,5 millioner. Europa-Kommissionen afgav en udtalelse om ansøgningen om EU-medlemsskab i maj 2019, og Rådet vedtog konklusioner om godkendelse af 14 nøgleprioriteter i december 2019. Montenegro er med sin befolkning på 0,6 millioner kandidatland. For indeværende er 33 kapitler åbne i forhandlingerne, og tre er midlertidigt lukket. Albanien har med sin befolkning på 2,9 millioner været et kandidatland siden marts 2020, da EU besluttede at indlede tiltrædelsesforhandlinger. Serbien er med sin befolkning på 7 millioner kandidatland. For indeværende er 18 kapitler åbne i forhandlingerne, og to er midlertidigt lukket. Kosovo er med sin befolkning på 1,8 millioner et potentielt kandidatland. Stabiliserings- og associeringsaftalen trådte i kraft i april 2016. Nordmakedonien har med sin befolkning på 2,1 millioner været et kandidatland siden marts 2020, da EU besluttede at indlede tiltrædelsesforhandlinger.

I kølvandet på covid-19-pandemien tildelte EU Vestbalkan en bistandspakke på 3,3 mia. EUR til håndtering af sundhedskrisen og afbødning af dens socioøkonomiske konsekvenser. Der blev desuden rejst 98 mio. EUR til Tyrkiet til anskaffelse af hårdt tiltrængt beskyttelsesudstyr og støtte de mest sårbare flygtninge.

I februar fandt den internationale donorkonference »Together for Albania« med EU i spidsen sted i Bruxelles med det formål at støtte genopbygningsindsatsen efter det jordskælv, der ramte landet i november 2019. EU, medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank bidrog med 400 mio. EUR til det samlede tilsagn på 1,15 mia. EUR.

Naboskabspolitik

VIDEO: Nogle gange kan små ting gøre en stor forskel. Takket være EU’s humanitære bistand i Ukraine modtog denne sygeplejerske en cykel og medicinsk udstyr. Hun kan nu nå ud til flere mennesker og sikre, at de får den medicin og behandling, de har behov for.

EU’s tiltag i de østlige og sydlige naboskabsområder har brug for fleksible og sammenhængende langsigtede politiske mål, som kan tilpasses efter nye prioriteter. I marts blev der således offentliggjort en fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant, Josep Borrell, om politikken for Det Østlige Partnerskab, der indeholder forslag til, hvordan man kan styrke modstandsdygtigheden over for fælles udfordringer, fremme en bæredygtig udvikling og skabe resultater for borgerne. Da lederne fra EU-medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab mødtes i juni, bekræftede de partnerskabets strategiske karakter og deres vilje til at opnå yderligere integration og give borgerne mere håndgribelige fordele. Der er omdirigeret over 1 mia. EUR i tilskud til støtte for EU’s østlige nabolande til håndtering af covid-19-pandemien.

Andre centrale spørgsmål i 2020

I hele 2020 gav EU fortsat prioritet til den geopolitiske udvikling i de lande og regioner, der grænser op til EU, ved at anvende alle de redskaber, den har til rådighed, til at støtte konfliktstyring og -løsning. Dette omfattede f.eks. fortsat politisk støtte til Ukraines suverænitet og territoriale enhed, styrkelse af sundhedssystemet i Libyen og støtte til civilsamfundet i Syrien.

Stabilitet og velstand hos EU’s partnere er ikke alene afgørende for landene selv og deres befolkning, men også for EU’s sikkerhed og strategiske interesser. EU’s indsats for at fremme fred og stabilitet omfatter også Sahelregionen (Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger), der er et godt eksempel på, at EU fremmer diplomati, civile og militære missioner, humanitær bistand og udviklingsbistand ved hjælp af en integreret tilgang. Som eksempel skal nævnes EU’s støtte til mæglingsbestræbelserne efter militærkuppet i Mali.

Cotonouaftalen, der regulerer forbindelserne mellem EU og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, skulle oprindeligt udløbe den 29. februar 2020. Efter en midlertidig forlængelse lykkedes det den 3. december Kommissionen at nå frem til en politisk aftale med organisationen, som vil bringe partnerskabet op på det næste niveau med øget fokus på de forskellige regioner og ajourførte standarder på en lang række områder lige fra bæredygtig udvikling og vækst til menneskerettigheder, migration, fred og sikkerhed. Den formelle indgåelse og undertegnelse af aftalen forventes at finde sted i 2021.

Kina

I 2020 bestræbte EU sig på at konsolidere sit partnerskab med Kina ved at samarbejde i det omfang, det var muligt, forhandle i det omfang, det var nødvendigt, og udvise beslutsomhed og melde klart ud, når det var nødvendigt. EU har arbejdet på at skabe et mere solidt grundlag for forbindelserne med større gensidighed og lige vilkår hvad angår økonomien, samhandelen, investeringsforbindelserne og andre spørgsmål. Den politiske aftale om en omfattende investeringsaftale, der blev indgået den 30. december, er et første skridt i retning af at genskabe balancen i forbindelserne med Kina. Topmødet mellem EU og Kina og de to lederes møder i september og december gav mulighed for at uddybe samarbejdet om en række spørgsmål lige fra covid-19-pandemien til klimaindsatsen og for at drøfte uoverensstemmelser, bl.a. vedrørende menneskerettigheder og situationen i Hongkong. EU har ved flere lejligheder i løbet af året givet udtryk for sin bekymring over begge disse spørgsmål og fulgte fortsat sin beslutsomme og realistiske tilgang og gennemførte de tiltag, der blev foreslået i 2019 i meddelelsen »Forbindelserne mellem EU og Kina — Et strategisk perspektiv«.

EU-samarbejde med Kina. EU opfordrer Kina til at sikre fuld gensidighed og lige vilkår i dets handels- og investeringsforbindelser. Den politiske aftale, der blev indgået den 30. december 2020 om den samlede investeringsaftale, udgør et vigtigt skridt i denne henseende. EU og Kina bør arbejde tættere sammen om at tackle udfordringer, herunder klimaændringer, pirateri og situationen i Afghanistan. Samarbejdet mellem EU og Kina var en vigtig faktor med hensyn til at sikre atomaftalen med Iran og sikre dens fulde og effektive gennemførelse. I Det Sydkinesiske Hav støtter EU en fredelig bilæggelse af tvister i overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention og opretholdelse af retten til fri sejlads og overflyvning. EU vil fortsat opfordre Kina til at påtage sig et større ansvar for at opretholde det regelbaserede internationale system og overholde menneskerettighederne.

Libanon

Den 4. august blev Beirut ramt af en ødelæggende eksplosion. EU viste sin solidaritet med det libanesiske folk ved at mobilisere EU-civilbeskyttelsesmekanismen og stillede øjeblikkelig humanitær bistand og kriseberedskab for i alt 63 mio. EUR til rådighed. 17 medlemsstater plus Norge og Tyrkiet udsendte eftersøgnings- og redningspersonel, og lægehold ydede omfattende livreddende bistand.

Hviderusland

Efter præsidentvalget i Hviderusland den 9. august og de efterfølgende protester gjorde EU det klart, at EU ikke anerkendte resultatet og fuldt ud ville støtte landets demokratiske forhåbninger, bl.a. gennem sanktioner mod dem, der er ansvarlige for valgsvindlen og den efterfølgende vold. EU har siden indført sanktioner mod 55 enkeltpersoner, som anses for at være ansvarlige for vold, uberettigede anholdelser og forfalskning af valgresultatet, herunder den tidligere præsident Alexander Lukashenko. Kommissionen har omdirigeret den finansiering, den yder til Hviderusland, til direkte støtte til civilsamfundet og frie medier, mens medlemsstaterne er blevet enige om en gennemgang af forbindelser mellem EU og Hviderusland og har givet Kommissionen til opgave at forberede en omfattende økonomisk støttepakke til et demokratisk Hviderusland. EU er fortsat engageret i at støtte de fredelige demonstranters rettigheder og fastholder sin opfordring til de hviderussiske myndigheder om at sætte en stopper for volden og undertrykkelsen, løslade alle tilbageholdte personer og politiske fanger, respektere mediefriheden og civilsamfundet og indlede en inklusiv national dialog.

Det østlige Middelhavsområde

I den østlige del af Middelhavet blev forholdet til Tyrkiet stadig mere anspændt i løbet af året. Mens EU handler i fuld solidaritet med Grækenland og Cypern for at standse optrapningen, er forholdet mellem EU og Tyrkiet fortsat en vigtig fælles interesse. Under forudsætning af, at en konstruktiv og vedholdende indsats for at standse de illegale aktiviteter mod Grækenland og Cypern fortsættes, blev Det Europæiske Råd enigt om at forfølge en positiv dagsorden for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. I tilfælde af nye ensidige handlinger eller provokationer i strid med folkeretten er EU dog parat til at benytte alle de instrumenter og de muligheder, som det råder over, med henblik på at forsvare sine og medlemsstaternes interesser.

EU står fortsat fuldt ud ved erklæringen fra EU og Tyrkiet fra 2016, som stadig gennemføres, også efter det øgede migrationspres ved EU’s grænse til Tyrkiet i februar og marts 2020. Erklæringen har givet konkrete resultater ved at reducere strømmen af irregulære migranter, der ankom fra Tyrkiet, tabet af menneskeliv i Det Ægæiske Hav og presset på EU’s grænser. Den har også skabt sikre og lovlige migrationsveje til EU for over 28 000 mennesker med behov for international beskyttelse gennem genbosætning. Det er stadig behov for hurtigt at gøre fremskridt, når det drejer sig om at genoptage og fremskynde tilbagesendelsen af migranter fra de græske øer. For så vidt angår alle disse spørgsmål, forblev kommunikationen med Tyrkiet åben og aktiv.

USA

Resultatet af præsidentvalget i november udgjorde en mulighed, der kun opstår én gang i en generation, for at skabe en ny transatlantisk dagsorden for samarbejde, som bygger på fælles værdier, fælles interesser og global indflydelse. Dette nye partnerskab, som blev præsenteret i december i den fælles meddelelse om en ny dagsorden for EU og USA om globale forandringer, giver EU og USA mulighed for at arbejde sammen om sundhed, demokrati, klimaændringer, økonomisk velstand, teknologi og handel.

EU og USA er også primære handelspartnere. I august enedes de om at fjerne eller sænke tolden på handel til en værdi af 168 mio. EUR. Pakken udgør de første toldnedsættelser i deres handelsforbindelser i over to årtier og det første skridt i retning af en nedtrapning af handelsspændingerne, hvilket baner vejen for bredere foranstaltninger til at lette handelen mellem de to blokke.

EU og USA har et globalt partnerskab uden sidestykke. De har en samlet befolkning på næsten 1 milliard mennesker og er hvert år ansvarlige for at producere en tredjedel af verdens bruttonationalprodukt, en tredjedel af verdenshandelen og 60% af de udenlandske direkte investeringer globalt. De er også de førende bistandsydere til humanitære formål på globalt plan og førende ydere af udviklingsbistand.

Fremme af menneskerettigheder og demokrati på verdensplan

Respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet tjener som ledetråd for EU’s tiltag i hele verden.

I marts forelagde Kommissionen og den højtstående repræsentant, Josep Borrell, et forslag til en ny EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati for 2020-2024, som Rådet godkendte i november. Med planen fokuseres der på at beskytte og styrke individet, opbygge modstandsdygtige, inklusive og demokratiske samfund og fremme et globalt system for menneskerettigheder og demokrati. Medlemsstaterne var ikke enige om at lette beslutningstagning med kvalificeret flertal for afgørelser til gennemførelse af planen. Mere konkret vil EU støtte og beskytte dem, som forsvarer menneskerettighederne, arbejde for at afskaffe dødsstraf og udvikle værktøjer til at reagere hurtigt, når eksisterende rettigheder og friheder er truet. Et større nyt initiativ i handlingsplanen er oprettelsen af en global EU-ordning for menneskerettighedssanktioner, som blev vedtaget af Rådet i december på grundlag af retsakter foreslået af den højtstående repræsentant og Kommissionen.

I november vedtog Kommissionen sin nye kønshandlingsplan 2021-2025 for at skabe hurtigere fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse i EU’s optræden udadtil. Handlingsplanen indeholder en operationel køreplan for EU’s samarbejde med alle interessenter, herunder multilaterale, regionale og nationale partnere, partnerregeringer, civilsamfundet og den private sektor, om at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders indflydelse for at skabe en verden med ligestilling mellem kønnene, da dette er et væsentligt element for at opnå en retfærdig, bæredygtig og inklusiv global genopretning samt vækst og velstand.

I 2020 havde under 50% af kvinderne et lønnet job sammenlignet med 76% af mændene. Kvinder udgør 80% af de mennesker, der er fordrevet som følge af klimaforandringer. I 2019 havde 64,25% af alle nye projekter til en værdi af 8,7 milliarder euro ligestilling mellem kønnene som et af deres mål. Senest i 2025 vil 85% af alle nye eksterne aktioner bidrage til ligestilling mellem kønnene og fremme af kvinders indflydelse og status.

I 2020 havde under 50% af kvinderne et lønnet job sammenlignet med 76% af mændene. Kvinder udgør 80% af de mennesker, der er fordrevet som følge af klimaforandringer. I 2019 havde 64,25% af alle nye projekter til en værdi af 8,7 milliarder euro ligestilling mellem kønnene som et af deres mål. Senest i 2025 vil 85% af alle nye eksterne aktioner bidrage til ligestilling mellem kønnene og fremme af kvinders indflydelse og status.

Udvikling og humanitær bistand

Kommissionens budget til udviklingsbistand i 2020 var på i alt 15 mia. EUR. Afbødning af virkningen af covid-19 i de mest sårbare lande var årets højeste prioritet. EU forpligtede sig dog også på andre fronter, f.eks. i bekæmpelsen af invasionen af ørkengræshopper i Østafrika og gældslettelse for nogle af verdens fattigste og mest sårbare lande.

Planen for europæiske eksterne investeringer på 5,1 mia. EUR har til formål at generere investering på over 50 mia. EUR i EU’s nabolande og i Afrika. Planen er allerede til gavn for enkeltpersoner, samfund og små virksomheder, og i 2020 blev fokus for planen ændret til at bidrage til reaktionen på covid-19-pandemien. Dette omfattede 400 mio. EUR i garantier til COVID-19 Vaccine Global Access Facility, det globale initiativ til at sikre retfærdig og lige adgang til covid-19-vacciner.

Til trods for mange udfordringer i 2020 nåede EU’s humanitære bistand fortsat ud til millioner af sårbare mennesker. Der blev brugt 2 mia. EUR på bistanden, idet størstedelen gik til Afrika syd for Sahara, hvor over 18 millioner mennesker i øjeblikket har behov for humanitær bistand, efterfulgt af Syrien, hvor over 11 millioner mennesker har behov for bistand. Sammen med medlemsstaterne er EU fortsat verdens førende med hensyn til at yde humanitær bistand.

Handel

Gennemgang af handelspolitikken

Reaktionen på nye globale udfordringer og erfaringerne fra covid-19-krisen skal være retningsgivende for EU’s tilgang til handel. På den baggrund indledte Kommissionen i sommer en revision af den nuværende handelspolitik, der omfattede en offentlig høring, og som tager sigte på at skabe konsensus om en ny strategi på mellemlang sigt for EU’s handel.

En stærk handels- og investeringspolitik er yderst vigtig for at støtte den økonomiske genopretning, skabe kvalitetsjobs og beskytte virksomhederne i EU mod urimelig praksis både i og uden for EU. Politikken støtter også bredere prioriteter på områderne bæredygtighed, klimaændringer, den digitale økonomi og sikkerhed. EU er en stærk fortaler for et regelbaseret handelssystem. I 2020 førte EU an ved oprettelsen af en midlertidig ordning mellem flere parter om appel af voldgiftssager, således at medlemmerne af Verdenshandelsorganisationen fortsat kan bilægge tvister, selv om Verdenshandelsorganisationens appelinstans stadig ikke fungerer. Ordningen trådte i kraft i april, og ved udgangen af 2020 havde 23 medlemmer af Verdenshandelsorganisationen plus EU tiltrådt.

Håndhævelse af handelspolitikken

I juli udpegede Kommissionen sin første øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler for at styrke EU’s dagsorden for gennemførelse og håndhævelse, både inden for EU og globalt. Den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler skal sikre, at partnere fuldt ud lever op til deres tilsagn, og at EU’s eksportører, særlig små og mellemstore virksomheder, fuldt ud kan nyde godt af EU’s handelsaftaler. Den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler skal desuden styrke håndhævelsen af forpligtelser vedrørende bæredygtig udvikling, særlig i forbindelse med klimaet og med arbejdstagerrettigheder.

I juli ajourførte EU en pakke af foranstaltninger, som skal beskytte EU’s stålindustri. Beskyttelsesforanstaltningerne, som følger af en gennemgang foretaget i 2018, har til formål at beskytte industrien bl.a. mod de eventuelle virkninger af, at stålproducenter fra tredjelande omdirigerer overskudsproduktion til EU som følge af amerikanske importrestriktioner på stål og aluminium.

EU og Mexico

Den 28. april afsluttede EU og Mexico forhandlingerne om en ny handelsaftale. Aftalen skal endnu undertegnes og ratificeres af EU og Mexico.

Mexico er EU’s vigtigste handelspartner i Latinamerika med bilateral handel med varer til en værdi af 66 mia. EUR (2019) og handel med tjenesteydelser for 19 mia. EUR (2018). Handelen med varer mellem EU og Mexico er næsten tredoblet, siden den oprindelige aftale trådte i kraft i 2001, og EU’s eksport af varer har næsten nået en værdi af 40 mia. EUR om året.

I henhold til den nye aftale mellem EU og Mexico vil næsten al handel med varer mellem EU og Mexico være toldfri. Den nye aftale omfatter progressive bestemmelser om bæredygtig udvikling og en forpligtelse til effektivt at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer. Det er også EU’s første aftale med et latinamerikansk land, som omfatter investeringsbeskyttelse. Handelsaftalen er en del af en bredere global aftale mellem EU og Mexico, som også omfatter menneskerettigheder og politisk og udviklingsmæssigt samarbejde. Det er den første EU-handelsaftale, som omfatter bestemmelser om bekæmpelse af korruption og foranstaltninger til bekæmpelse af bestikkelse og hvidvaskning af penge.

Handelsaftale mellem EU og Vietnam

Den 1. august trådte EU’s aftale med Vietnam i kraft. Med handelsaftalen vil tolden på 99 % af alle varer, der handles mellem de to økonomier, gradvist blive afskaffet, og EU-virksomheder vil nu være i stand til at investere i Vietnam og byde på offentlige kontrakter på lige fod med deres lokale konkurrenter. Aftalen omfatter også stærke, juridisk bindende og retskraftige bestemmelser om bæredygtig udvikling, som skal sikre respekt for arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og gennemførelse af Parisaftalen om klimaændringer.

Økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan: et år efter

Den 1. februar var den første årsdag for ikrafttrædelsen af den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, og den har allerede styrket handelen, idet EU’s eksport til Japan steg med 5 % i løbet af de første 12 måneder af aftalens gennemførelse (indtil udgangen af januar 2020). Med aftalen fjernes det meste af den told på næsten 1 mia. EUR, som Japan hvert år pålagde import fra EU. Fra dag ét kunne over 90 % af EU’s eksport til Japan indføres toldfrit. Når aftalen er gennemført fuldt ud, vil Japan have fjernet toldafgifter på 97 % af importen fra EU, og handelen mellem EU og Japan vil kunne stige med næsten 36 mia. EUR om året.

Andre igangværende handelsforhandlinger

EU fortsatte sine forhandlinger om handelsaftaler med Australien og New Zealand. Der blev afholdt henholdsvis fire og tre forhandlingsrunder. EU afholdt en forhandlingsrunde med Indonesien om en handelsaftale og tre forhandlingsrunder med Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe med henblik på at styrke sin nuværende økonomiske partnerskabsaftale med dem.

EU som multilateral partner

For at imødegå det stadig stigende antal globale kriser har EU behov for et effektivt og styrket multilateralt system. Selv om der er sket en underminering af multilateralismen i de senere år, er EU stadig en varm tilhænger af en regelbaseret international orden med FN i centrum.

2020, som var 75-året for FN, var et vigtigt år i denne henseende, da den verdensomspændende virkning af pandemien viste behovet for at optrappe det internationale samarbejde mellem videnskabsfolk, økonomer, politiske beslutningstagere i FN, Verdenssundhedsorganisationen og Den Internationale Valutafond såvel som inden for G7 og G20 og andre internationale fora.

EU støttede opfordringen fra FN’s generalsekretær, António Guterres, til en global våbenstilstand i betragtning af covid-19-pandemien og indtog fortsat en ledende rolle i mobiliseringen af det internationale samfund i situationer, der giver anledning til bekymring, ved at medvirke til at arrangere store konferencer om Sudan, Syrien og Venezuela.

Verdenssundhedsorganisationens og EU’s sundhedspolitikker supplerer hinanden i arbejdet med at bekæmpe covid-19, forebygge fremtidige pandemier og andre sundhedsudfordringer. Eksempelvis omfatter samarbejdet områder som bekæmpelsen af kræft, innovation inden for sundhedssystemer samt fødevaresikkerhed.

EU støtter også en gennemgribende reform af Verdenshandelsorganisationen, så Europa er i stand til fortsat at høste fordelene ved global åbenhed og integrering og samtidig afhjælpe sårbarhederne ved vores økonomiske og politiske systemer.

Det Forenede Kongerige forlod Den Europæiske Union den 31. januar 2020 efter EU’s og Det Forenede Kongeriges ratifikation af udtrædelsesaftalen. Aftalen, hvori betingelserne for Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af EU i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union er fastlagt, trådte i kraft den 1. februar 2020. Den markerede begyndelse på overgangsperioden frem til den 31. december 2020, i løbet af hvilken Det Forenede Kongerige forblev medlem af det indre marked og toldunionen. Formålet med overgangsperioden var at give tilstrækkelig tid til at forhandle et nyt og retfærdigt partnerskab for fremtiden på grundlag af den politiske erklæring, som EU og Det Forenede Kongerige nåede til enighed om i oktober 2019.

Den 25. februar gav Rådet grønt lys til, at forhandlingerne med Det Forenede Kongerige kunne begynde, udpegede formelt Kommissionen som EU’s forhandler og vedtog forhandlingsdirektiverne, der fastsætter omfanget af det fremtidige partnerskab, som dækker områder såsom handel, fiskeri, sikkerhed og forsvar, retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager. Michel Barnier, chef for Kommissionens Taskforce for Forbindelserne med Det Forenede Kongerige, fortsatte i sin rolle som EU’s chefforhandler.

Forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige blev indledt i Bruxelles den 2. marts og dækkede de fleste af de spørgsmål, der er omfattet af den politiske erklæring, undtagen udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som Det Forenede Kongerige afviste at drøfte. Forhandlingerne fortsatte til trods for de vanskeligheder, der var forårsaget af covid-19-pandemien. Forhandlingsrunderne i april, maj og juni fandt sted via videokonference.

Den 18. marts offentliggjorde Kommissionen et udkast til en juridisk aftale om et moderne og omfattende fremtidigt partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige, hvorved Rådets mandat af 25. februar blev omsat til en retsakt.

Parallelt med forhandlingerne om det fremtidige partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige fortsatte EU sit arbejde med at sikre, at alle virksomheder, borgere og offentlige myndigheder var forberedt på de uundgåelige forstyrrelser, som ville blive forårsaget den 1. januar 2021 af Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade det indre marked og toldunionen.

Den 24. december nåede EU’s og Det Forenede Kongeriges forhandlere frem til en aftale om teksten til en ny »handels- og samarbejdsaftale«, der skal ligge til grund for deres forbindelser.

Den 29. december vedtog Rådet afgørelsen om undertegnelse af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige og om dens midlertidige anvendelse fra den 1. januar 2021 i afventning af Europa-Parlamentets godkendelse og indgåelsen af aftalen ved en rådsafgørelse.

Aftalen blev undertegnet af de to parter den 30. december 2020. Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, og Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, undertegnede aftalen i Bruxelles på vegne af Den Europæiske Union forud for fuld EU-ratifikation i 2021, mens premierminister Boris Johnson undertegnede aftalen i London på vegne af Det Forenede Kongerige.

Selv om den nye handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Det Forenede Kongerige på ingen måde matcher det samarbejdsniveau, der eksisterede, da Det Forenede Kongerige var medlem af EU, går den langt videre end de traditionelle frihandelsaftaler og udgør et solidt grundlag for at bevare vores mangeårige venskab og samarbejde fremover.

Aftalen består af:

1. en frihandelsaftale uden fortilfælde
2. et ambitiøst samarbejde om økonomiske, sociale, miljømæssige og fiskerirelaterede spørgsmål som en integrerende del af det nye økonomiske partnerskab
3. et tæt partnerskab for borgernes sikkerhed og
4. en overordnet forvaltningsramme.

Aftalen afspejler, at Det Forenede Kongerige forlader EU’s økosystem af fælles regler og tilsyns- og håndhævelsesmekanismer og således ikke længere kan nyde godt af fordelene ved medlemskabet af det indre marked.

Aftalen giver hver part rettigheder og forpligtelser, samtidig med at den fuldt ud respekterer deres lovgivnings- og beslutningsautonomi.

På Det Forenede Kongeriges anmodning omfatter aftalen ikke et samarbejde om udenrigspolitik, ekstern sikkerhed og forsvar, selv om dette oprindeligt var fastsat i den politiske erklæring.

Som vedtaget af Det Europæiske Råd i juli foreslog Kommissionen i december at oprette en brexittilpasningsreserve med et samlet budget på 5 mia. EUR, som skal bidrage til at imødegå de negative økonomiske og sociale konsekvenser i de medlemsstater og sektorer, der er mest berørt.

Covid-19-pandemien

I første halvdel af 2020 fokuserede Europa-Parlamentet og Rådet på afgørelser i forbindelse med pandemien, for det meste truffet via videomøder. Lederne mødtes via videomøder i løbet af året for at koordinere EU’s reaktion på coronavirusset, og mange afgørende forslag blev vedtaget på rekordtid. Desuden afholdt Det Europæiske Råd adskillige fysiske møder for at drøfte reaktionen på coronavirusset og andre spørgsmål, herunder EU’s langsigtede budget, forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige, sikkerhed, klimaændringer og udenrigspolitik.

For så vidt angår Parlamentet, omfattede nogle af de afgørelser som blev truffet på rekordtid, godkendelsen af investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset og finansiel nødhjælp til sundhedssektoren, samtidig med at det blev sikret, at EU’s Solidaritetsfond dækker folkesundhedsmæssige krisesituationer. Siden marts fandt alle plenarforsamlinger sted i Bruxelles. Fra oktober var møderne hybridmøder, idet alle deltagere, som ikke havde base i Bruxelles, deltog via video sammen med de deltagere, som var til stede i mødesalen. Kommissionen var hele tiden fysisk til stede ved disse møder. Videokonferencer erstattede mange fysiske møder i Rådet i løbet af den første del af året. De Faste Repræsentanters Komité mødtes fysisk i løbet af året for at sikre kontinuiteten i Rådets arbejde. Både Parlamentet og Rådet handlede ekstraordinært hurtigt for at gennemføre foranstaltninger, som havde en omgående positiv indvirkning på borgere, virksomheder og regioner.

Covid-19-krisen påvirkede også Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Det Europæiske Regionsudvalgs arbejde kraftigt. Begge udvalg vedtog adskillige relevante udtalelser, og i april 2020 oprettede Regionsudvalget en udvekslingsplatform til at fremme samarbejde mellem regioner og byer i hele Europa. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg lancerede sin civilsolidaritetspris for at hædre 28 initiativer, der tager sigte på at tackle følgerne af covid-19-krisen.

Enighed om det langsigtede budget for 2021-2027 og NextGenerationEU

Sidst på efteråret 2020 nåede Europa-Parlamentet og Rådet, med støtte fra Europa-Kommissionen, til enighed om og vedtog efterfølgende den største pakke, der nogensinde er finansieret over EU-budgettet, på 1,8 billioner EUR. Pakken, som har til formål at afhjælpe covid-19-krisen og dens følger, skal bidrage til at genopbygge et Europa, der er grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt, og som er bedre forberedt på de nuværende og kommende udfordringer.

Nogle vigtige fakta og nøgletal

• Et langsigtet budget for 2021–2027 på 1,074 billioner EUR (i 2018-priser), kombineret med det midlertidige genopretningsinstrument, NextGenerationEU, på 750 mia. EUR.
• Over 50 % af budgettet vil fremme modernisering gennem politikker, der via Horisont Europa omfatter forskning og innovation, en retfærdig klimapolitisk og digital omstilling via Fonden for Retfærdig Omstilling og programmet for et digitalt Europa samt beredskab, genopretning og modstandsdygtighed via genopretnings- og resiliensfaciliteten, rescEU og det nye sundhedsprogram EU4Health.
• Mangeårige politikker, som f.eks. samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik, vil blive moderniseret og vil fortsat modtage væsentlige EU-budgetmidler med det formål at støtte den grønne og den digitale omstilling.
• 30 % af EU’s midler under både NextGenerationEU og det langsigtede budget skal bruges på bekæmpelse af klimaændringer. I pakken er der også særligt fokus på beskyttelse af biodiversiteten og på integration af ligestillingsaspektet.
• Centrale programmer, herunder Erasmus+, EU4Health og Horisont Europa, vil blive styrket med 15 mia. EUR i forhold til aftalen fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i juli 2020.

For første gang får EU en særlig mekanisme til at beskytte dets budget mod overtrædelser af retsstatsprincippet, nemlig forordningen om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget. Den giver et yderligere lag af beskyttelse af budgettet. Kommissionen vil vedtage retningslinjer for visse aspekter vedrørende anvendelsen af forordningen. I mellemtiden finder forordningen anvendelse fra den 1. januar 2021. De endelige modtagere af EU-midler i de pågældende medlemsstater vil ikke blive negativt berørt af denne mekanisme.

Langsigtet budget 2021-2027. Det langsigtede EU-budget vil fortsat spille en central rolle med hensyn til at støtte genopretningen og sikre, at traditionelle modtagere af EU-midler får tilstrækkelige midler til at fortsætte deres arbejde i en tid, der er meget udfordrende for alle. Det indre marked, innovation og det digitale område vil modtage 132,8 milliarder euro under den flerårige finansielle ramme (FFR) og 10,6 milliarder euro under Next Generation EU, så det samlede finansieringsbeløb beløber sig til 143,4 milliarder euro. Samhørighed, resiliens og værdier vil modtage 377,8 milliarder euro under den flerårige finansielle ramme og 721,9 milliarder euro under Next Generation EU, så det samlede finansieringsbeløb beløber sig til 1 099,7 milliarder euro. Naturressourcer og miljø vil modtage 356,4 milliarder euro under den flerårige finansielle ramme og 17,5 milliarder euro under Next Generation EU, så det samlede finansieringsbeløb beløber sig til 373,9 milliarder euro. Migration og grænseforvaltning vil modtage 22,7 milliarder euro under den flerårige finansielle ramme og ingen midler under Next Generation EU, så det samlede finansieringsbeløb beløber sig til 22,7 milliarder euro. Sikkerhed og forsvar vil modtage 13,2 milliarder euro under den flerårige finansielle ramme og ingen midler under Next Generation EU, så det samlede finansieringsbeløb beløber sig til 13,2 milliarder euro. Naboområder og verden vil modtage 98,4 milliarder euro under den flerårige finansielle ramme og ingen midler under Next Generation EU, så det samlede finansieringsbeløb beløber sig til 98,4 milliarder euro. Europæisk offentlig forvaltning vil modtage 73,1 milliarder euro under den flerårige finansielle ramme og ingen midler under Next Generation EU, så det samlede finansieringsbeløb beløber sig til 73,1 milliarder euro. Den samlede finansiering til alle sektorer under den flerårige finansielle ramme er på 1 074,3 milliarder euro, og den samlede finansiering til alle sektorer under Next Generation EU er på 750,0 milliarder euro, hvilket bringer den samlede finansiering under den flerårige finansielle ramme op på i alt 1 824,3 milliarder euro. Kilde: Europa-Kommissionen.

Parallelt hermed skred arbejdet frem med den sektorlovgivning, ved hvilken de nye EU-programmer oprettes. Sidst i 2020 blev der indgået politiske aftaler om et flertal af initiativerne, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, Horisont Europa, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og det nye EU4Health-program. Programmerne forventes at blive formelt vedtaget i begyndelsen af 2021.

Institutionelle spørgsmål

I Rådet overgik formandskabet til Kroatien og derefter til Tyskland. Det kroatiske formandskab sikrede en hurtig vedtagelse af forslag i forbindelse med covid-19 som led i den øjeblikkelige reaktion på krisen, herunder investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset, SURE-instrumentet for støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation og Rådets henstilling om ikkevæsentlige rejser til EU. Indledningen af tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien i marts var endnu en vigtig milepæl i årets første halvdel. Under det tyske formandskab var færdiggørelsen af den flerårige finansielle ramme/genopretningspakken og afslutningen på forhandlinger om en handelsaftale med Det Forenede Kongerige vigtige resultater. Det Europæiske Råd nåede også til enighed om et mere ambitiøst klimamål for 2030 og behandlede den anspændte situation i Hviderusland ved at indføre sanktioner af tre omgange.

Efter sommeren var parlamentets opmærksomhed rettet mod institutionelle spørgsmål begyndende med Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, første tale om Unionens tilstand den 16. september. I oktober godkendte Parlamentet Mairead McGuinness som afløser for Phil Hogan efter dennes fratræden fra Kommissionen. Hun er nu kommissær med ansvar for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen.

2020 var et fornyelsens år for Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Deres størrelse blev reduceret fra 350 til 329 medlemmer hver som følge af brexit, og ca. 40 % af deres medlemmer er nye. Apostolos Tzitzikostas blev valgt til formand for Det Europæiske Regionsudvalg den 12. februar, og Christa Schweng blev valgt til formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 28. oktober.

Sådan kontakter du EU

Personligt

Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

— på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)

— på følgende nummer: +32 22999696 eller

— pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

Sådan finder du oplysninger om EU

Online

Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer

Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på: https://op.europa.eu/da/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter

Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: https://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU

EU’s portal for åbne data (https://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.

OM

DETALJERET

EU i 2020 — Den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed

En interaktiv version af denne publikation med links til onlineindholdet er tilgængelig i PDF-, ePUB- og HTML-format på:
http://europa.eu/general-report/da

EU i 2020 — Den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Kommunikation
Redaktion og målrettet kommunikation
1049 Bruxelles
BELGIEN

EU i 2020 — Den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed C(2021) 1002 blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 15 februar 2021.

Europa-Kommissionen er ikke ansvarlig for nogen følger af videreanvendelsen af denne publikation.

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021

© Den Europæiske Union, 2021

Politikken for videreanvendelse af Europa-Kommissionens dokumenter gennemføres i henhold til Kommissionens afgørelse 2011/833/EU af 12. december 2011 om videreanvendelse af Kommissionens dokumenter (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39).

Medmindre andet er angivet, er videreanvendelse af dette dokument tilladt under en Creative Commons Kreditering 4.0 International (CC-BY 4.0)-licens (https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/). Det betyder, at videreanvendelse er tilladt, med passende kildeangivelse og angivelse af eventuelle ændringer.

Ved enhver anvendelse eller gengivelse af elementer, der ikke ejes af Den Europæiske Union, kan det være nødvendigt at indhente tilladelse direkte fra de respektive rettighedshavere.

FOTOS

Alle billeder: © Den Europæiske Union, medmindre andet er anført.