Investeringsplanen for Europa

I 2015 lancerede Europa-Kommissionen sammen med Den Europæiske Investeringsbank investerings­planen for Europa, som omfatter Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der er skabt med en startkapital på 21 mia. EUR og med det hovedformål at tiltrække private investeringer. Prognoser tyder på, at der kan skabes yderligere 700 000 job og opnås en vækst på 0,7 % i EU’s BNP frem til 2020 takket været de investeringer, der blev godkendt i 2015 og 2016. Dette viser, at strategiske investeringer, selv i sektorer og regioner, som blev hårdt ramt af krisen for et årti siden, fremmer beskæftigelse og vækst i hele EU. Efter at Europa-Parlamentet og medlemsstaterne nåede til principiel enighed i september, stemte Parlamentet i december for at vedtage en forordning, der udvider og forbedrer Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Tidsplanen for den nye og forbedrede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer 2.0 er blevet udvidet fra midten af 2018 til udgangen af 2020, og dens investeringsmål er blevet hævet fra 315 mia. EUR til mindst 500 mia. EUR.

I 2017 var fonden fortsat godt på vej til at mobilisere mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden midten af 2018. Den var aktiv i alle 28 medlemsstater, og det forventedes, at den ville generere omkring 256 mia. EUR i samlede investeringer frem til udgangen af 2017.

Ved årets udgang var der blevet godkendt i alt 357 infrastruktur- og innovationsprojekter, der repræsenterer finansiering på 39,2 mia. EUR. Derudover var 347 finansieringsaftaler for små og mellemstore virksomheder blevet godkendt, til en værdi af 11,9 mia. EUR. Dette forventedes at komme 539 000 virksomheder til gode.

Endvidere blev rådgivningen i forbindelse med projektudvikling og forberedelse intensiveret gennem Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning, og projekter, der behøvede finansiering, opnåede den nødvendige synlighed på den europæiske portal for investeringsprojekter.

Der blev også truffet konkrete foranstaltninger for at forbedre erhvervsmiljøet og styrke det indre marked yderligere. På EU-niveau omfattede dette en række tiltag, bl.a. strategien for det indre marked, kapitalmarkedsunionen, det digitale indre marked, energiunionen og handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Som led i det europæiske semester lagde Kommissionen også særlig vægt på at identificere investeringsudfordringer på medlemsstatsniveau og reformer til at tage dem op. Alt dette er afspejlet i de landespecifikke henstillinger for 27 medlemsstater, der blev vedtaget af Rådet den 11. juli 2017.

I lyset af investeringsplanens succes og efter forslaget i september 2016 om at udvide dens varighed og finansiering blev Parlamentet og Rådet i december enige om at hæve Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers mål og varighed til mindst 500 mia. EUR inden udgangen af 2020.

Den vellykkede afslutning på forhandlingerne om en gennemgang af finansforordningen ved udgangen af 2017 vil muliggøre bedre interoperabilitet for programmer og fonde og forenkle reglerne for at kombinere de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Der vil også blive mulighed for at kombinere tilskud og finansielle instrumenter under Connecting Europe-faciliteten.

Investeringsplanen i realøkonomien

Den Europæisk Fond for Strategiske Investeringer understøtter investeringer i sektorer, der er strategisk vigtige for EU’s økonomi, bl.a. energi, transport, digitale teknologier, forskning, udvikling og innovation, miljø og ressourceeffektivitet, social infrastruktur og små virksomheder. Dette omfatter investeringer i socialt iværksætteri, social indvirkning og social innovation. Det kan for eksempel nævnes, at Den Europæiske Investeringsbank gennem fonden finansierede 14 centre for primær sundhedspleje i Irland og sørgede for, at der var penge til at opføre et nyt universitetsområde til Nova School of Business and Economics i Portugal. Under sit program for små og mellemstore virksomheder finansierede fonden også, ved en investering på 10 mio. EUR, en ordning i Finland, der skal fremme inklusion af flygtninge og migranter på arbejdsmarkedet, idet udbetalingerne under ordningen er afhængige af de opnåede resultater.

Økonomisk politik og finanspolitik

Koordineringen af de økonomiske politikker i EU finder sted årligt i et forløb, der kaldes det europæiske semester. Det indledes i slutningen af hvert år med offentliggørelsen af den årlige vækstundersøgelse og et forslag til en henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.

I februar blev landerapporterne for 2017 offentliggjort. Rapporterne indeholder analyser af de økono­miske og sociale udfordringer i alle EU-medlemsstater bortset fra Grækenland. I analysen vurderedes også makroøkonomiske ubalancer, og den indeholdt en rapport om de nationale foranstaltninger, der er blevet vedtaget for at gennemføre traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, i henhold til hvilken der skal være balance i eller overskud på de nationale budgetter i 22 af de 25 signatarmedlemsstater, der er indvilliget i at være bundet af den. Rapporterne tjente som grundlag for de drøftelser med medlemsstaterne om deres valg af politik, som gik forud for de nationale reformprogrammer og mellemfristede budgetplaner. I slutningen af foråret førte disse rapporter til udarbejdelsen af Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger, som var rettet til Rådet.

Med disse henstillinger foreslås der retningslinjer fra Rådet til medlemsstaterne om, hvordan de kan sætte skub i beskæftigelse og vækst. De bygger på den konstatering, at medlemsstaterne gjorde fremskridt med at gennemføre de individuelle politiske retningslinjer, de fik i 2016, vedrørende »den positive trekant« af øgede investeringer, fortsatte strukturreformer og en ansvarlig finanspolitik. Endvidere var arbejdsløsheden i EU samlet set på 7,3 % i november — det laveste niveau siden oktober 2008 (der er skabt næsten 9 millioner job i løbet af Juncker-Kommissionens embedsperiode). Pr. 21. december var der 236 millioner mennesker i beskæftigelse i EU — flere end nogensinde før. Medlemsstaterne blev tilskyndet til at udnytte mulighederne i det økonomiske opsving, som nu befinder sig i sit femte år.

Selv om der er forskellige prioriteter rundt om i EU, var der enighed om, at yderligere tiltag er af afgørende betydning for at sikre en mere inklusiv, solid og holdbar vækst. Denne tilgang omfatter også styrket fokus på de sociale prioriteter og udfordringer i medlemsstaterne. I november bebudede formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den europæiske søjle for sociale rettigheder, der med udgangspunkt i 20 principper vil tjene som ledetråd for politikudformning og som referenceramme for måling af medlemsstaternes resultater i forbindelse med beskæftigelse og sociale anliggender.

På det finanspolitiske område bekræftede de henstillinger, Kommissionen forelagde Rådet i maj, at stabilitets- og vækstpagten anvendes på en intelligent og fleksibel måde. Ved vurderingen af medlemsstaternes mellemfristede budgetplaner blev der taget hensyn til ekstraordinære udgifter til strukturreformer og til usædvanlige begivenheder uden for regeringens kontrol, såsom flygtningeprogrammer og terrorbekæmpelse. På grundlag af Kommissionens henstillinger afsluttede Rådet procedurerne i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Kroatien og Portugal i juni, Grækenland i september og Det Forenede Kongerige i december. Der blev gjort yderligere fremskridt på dette område i 2017, hvor antallet af medlemsstater, der havde uforholdsmæssigt store underskud, blev nedbragt til 2, fra 24 i 2011.

Med særligt udgangspunkt i euroområdet opfordrede Kommissionen i november til en generelt set neutral finanspolitik og en afbalanceret politiksammensætning. Dette indebærer, at der føres politikker, som fremmer en holdbar og inklusiv vækst samt øger modstandsdygtigheden, genopretter balancen og skaber mere konvergens. Kommissionen henstillede også til, at der gøres en væsentlig indsats for at fuldføre det indre marked, især hvad angår tjenesteydelser, herunder på finansområdet og inden for digital handel, energi og transport. I betragtning af de gunstige konjunkturer bør alle medlemsstater prioritere reformer, som øger produktiviteten og vækstpotentialet, forbedrer de institutionelle rammer og vilkårene for erhvervslivet, fjerner flaskehalse for investeringer, fremmer skabelsen af job af høj kvalitet og mindsker uligheden.

Derudover henstillede Kommissionen også til, at medlemsstater med underskud på de løbende poster eller stor udlandsgæld bør søge at begrænse væksten i enhedslønomkostningerne. Medlemsstater med store overskud på de løbende poster bør fremme lønvækst og prioritere foranstaltninger, som fremmer investeringer, understøtter den indenlandske efterspørgsel og letter rebalanceringen i euroområdet.

Kommissionen så også på, hvorvidt udkastene til budgetplaner for 2018 fra medlemsstaterne i euroområdet var i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

Hvad angår overvågningen af makroøkonomiske ubalancer var konklusionen, at 12 medlemsstater (Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Nederlandene, Portugal, Slovenien og Sverige) skal indgå i en dybdegående undersøgelse i 2018 for at fastslå, om de stadig oplever ubalancer eller uforholdsmæssigt store ubalancer. Det er de samme medlemsstater, der blev identificeret i procedurens foregående fase. Kommissionen vil forelægge de dybdegående undersøgelser som en del af de årlige landespecifikke rapporter i begyndelsen af 2018. Den økonomiske ekspansion medvirker til at rette op på ubalancer, støtter den igangværende nedbringelse af indenlandsk gæld og udlandsgæld, afhjælper nogle ubalancer vedvarende udfordringer i finanssektoren og forbedrer og arbejdsmarkedssituationen. Der er gjort yderligere fremskridt med hensyn til at adressere ubalancer blandt lande, der har nettoudlandsgæld, og generelt set er arbejdsmarkedet og vækstvilkårene fortsat blevet bedre. Indsatsen for at rette op på ubalancer fortsatte på grundlag af færre kategorier og med fokus på beskæftigelses- og samfundshensyn.

I juni ydede det europæiske finanspolitiske råd for første gang rådgivning om den overordnede finans­politiske udvikling i euroområdet. Rådet er uafhængigt og består af specialister, der er udpeget efter drøftelser med medlemsstaterne, de nationale finanspolitiske råd og Den Europæiske Centralbank.

Rådet var af den overbevisning, at en neutral finanspolitik ville være hensigtsmæssig for euroområdet som helhed i 2018, og at dette kunne gennemføres gennem forskellige nationale finanspolitikker inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. Rådet fandt endvidere, at regeringerne burde sammensætte de offentlige udgifter anderledes, således at investeringsudgifterne øges, da disse har været hårdest ramt af bestræbelserne på finanspolitisk konsolidering i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise.

I november offentliggjorde det europæiske finanspolitiske råd sin første årsrapport, der giver en uafhængig evaluering af måden, hvorpå EU’s finanspolitiske ramme er blevet gennemført, og af hensigtsmæssigheden af den aktuelle finanspolitik i euroområdet og på nationalt plan. Årsrapporten fokuserer på 2016 (den seneste fuldstændige overvågningscyklus), og det konkluderes, at der — under yderst vanskelige økonomiske vilkår — var nogle svagheder, men ingen graverende fejl i gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten. Finanspolitikken understøttede genopretningen i euroområdet som helhed. Inden for euroområdet var den dog i nogle medlemsstater mere restriktiv, end hvad forholdene krævede, mens den i andre medlemsstater var mere lempelig. På grundlag af sin vurdering fremsatte rådet også en række forslag, der skulle forbedre stabilitets- og vækstpagten.

I 2017 forfulgte Den Europæiske Centralbank fortsat sit væsentligste mål om at fastholde prisstabilitet for at beskytte euroens værdi. Prisstabilitet er afgørende for økonomisk vækst og jobskabelse og udgør det største bidrag, pengepolitikken kan yde på det område. Den Europæiske Centralbank deltog sammen med den europæiske stabilitetsmekanisme i de regelmæssige besøg i medlemsstaterne med henblik på støtte efter gennemførelsen af programmer.

Fuldførelse af kapitalmarkedsunionen

Kapitalmarkedsunionen er en central prioritet i investeringsplanen for Europa og består af en blanding af lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige reformer, der skal sørge for en bedre sammenhæng mellem opsparing og investering. Det er hensigten, at den skal styrke EU’s finansielle system ved at tilvejebringe alternative finansieringskilder og flere muligheder for private og institutionelle investorer. Med hensyn til virksomheder, især små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder, vil kapitalmarkedsunionen give dem flere finansieringsmuligheder, såsom lettere adgang til venturekapital og kapitalmarkederne. Der lægges stor vægt på bæredygtig finansiering, efterhånden som den finansielle sektor begynder at hjælpe bæredygtighedsbevidste investorer med at vælge egnede projekter og virksomheder.

Omkring to tredjedele af de 33 tiltag i projektet om kapitalmarkedsunionen er blevet gennemført. De omfattede bl.a. en større gennemgang af reglerne for investeringsselskaber. Mindre investeringsselskaber vil drage fordel af enklere krav, der passer bedre til deres risikoprofil. Samtidig bør større selskaber, der udgør samme risici som banker, reguleres og overvåges som banker. Dette vil hjælpe alle investerings­selskaber med at forbinde opsparinger fra kunder og investorer med selskaber. De nye regler vil understøtte velfungerende kapitalmarkeder og samtidig sikre finansiel stabilitet.

Af nye fremtidige tiltag kan nævnes: et paneuropæisk personligt pensionsprodukt, der skal hjælpe borgerne med at finansiere deres pension og bringe flere opsparinger ud på kapitalmarkederne, fortsatte bestræbelser på at styrke de tilsynsmæssige rammer for integrerede kapitalmarkeder, en gennemgang af reglerne for børsnotering af små og mellemstore virksomheder, udnyttelse af potentialet i den finansteknologiske sektor og omlægning af investeringer, så de understøtter omstillingen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og mere cirkulær økonomi.

EU som handelspartner

Som der står i oplægget om styring af globaliseringen, der blev offentliggjort i maj 2017, går EU ind for et åbent, regelbaseret og fair multilateralt handelssystem, der udgør grundlaget for EU’s velstand, og som er af afgørende betydning for at gøre handel til en positiv drivkraft i hele verden. I sin årlige tale om Unionens tilstand foreslog Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, at der indføres nye EU-rammer for screening af udenlandske investeringer, hvilket vil forbedre gennemsigtigheden og samarbejdet med medlemsstaterne. EU gjorde også fremskridt med hensyn til at åbne nye markeder for eksport ved at indlede handelsforhandlinger med en række partnere. Det er værd at fremhæve særlig to handelsaftaler, der vil sætte skub i beskæftigelse, vækst og investeringer. EU og Japan har afsluttet forhandlingerne om en økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan, og EU og Canada er begyndt at midlertidigt anvende den samlede økonomi- og handelsaftale mellem de to parter. I kapitel 6 findes flere oplysninger om den handelspolitiske udvikling i 2017.

Fremme af uhindret konkurrence for at understøtte vækst og investeringer

EU’s konkurrencepolitik og håndhævelsen heraf viser, at enhver virksomhed er velkommen til at investere og udøve virksomhed i det indre marked, hvis den overholder reglerne. I årets løb fortsatte EU håndhævelsen af konkurrencereglerne til gavn for virksomheder og husholdninger.

I marts blev der fremsat forslag om nye regler, der skulle gøre det muligt for medlemsstaternes konkurrencemyndigheder at håndhæve EU’s kartel- og monopolregler endnu mere effektivt. I maj godkendte man forenklede regler, der fritager visse offentlige støtteforanstaltninger til havne, lufthavne, kultur og regionerne i EU’s yderste periferi for forudgående anmeldelse i henhold til statsstøttereglerne. De nye regler letter offentlige investeringer i jobskabelse og vækst og beskytter samtidig konkurrencen.

I årets løb traf Kommissionen 338 fusionsafgørelser, 4 antitrustafgørelser, 7 kartelafgørelser og 263 statsstøtteafgørelser, som i høj grad kommer EU-forbrugerne til gode og fremmer væksten. Den pålagde virksomheder bøder på i alt 4,398 mia. EUR for overtrædelser af EU’s konkurrenceregler og pålagde de berørte medlemsstater at inddrive ca. 618,6 mio. EUR, der er givet i ulovlig og uforenelig statsstøtte til virksomheder.

For at stimulere den økonomiske aktivitet i EU blev importtold på råmaterialer, halvfabrikata og komponenter for over 1,2 mia. EUR suspenderet. Hensigten med foranstaltningen var også at forbedre EU-aftagervirksomhedernes konkurrenceevne og gøre det muligt for erhvervslivet at fastholde eller skabe job og modernisere sine strukturer.

Bæredygtig vækst, der skaber job og gavner miljøet

Omstillingen til en mere cirkulær økonomi, hvor ressourcerne, herunder energi, anvendes mere effektivt, og affaldsmængderne mindskes, giver store muligheder for mennesker og virksomheder i hele EU.

EU gjorde yderligere fremskridt med gennemførelsen af pakken om cirkulær økonomi fra 2015. For at lukke kredsløbet hvad angår udformning, fremstilling, forbrug og affaldshåndtering har Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank sammen oprettet en finansieringsplatform for den cirkulære økonomi for at fremme investeringer i innovative, cirkulære løsninger. Kommissionen har også vejledt medlemsstaterne i at skabe energi af affald og foreslået ajourføringer af lovgivningen for at begrænse brugen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Det anslås, at foranstaltningerne vil forhindre genereringen af over 3 000 ton farligt affald om året i EU og føre til besparelser i energi og råmaterialer. Der vil alene i sundhedssektoren kunne spare 170 mio. EUR ved at tillade hospitaler at købe og sælge brugt medicinsk udstyr.

Som det væsentligste i pakken er Parlamentet og Rådet nået til foreløbig enighed om lovforslag om affald, der sætter ambitiøse, men stadig realistiske mål for reduktion af affald og genanvendelse frem til 2035.

Fortsat støtte til EU’s medlemsstater

Støtteprogrammet for strukturreformer blev oprettet i maj med et budget på 142,8 mio. EUR for perioden 2017-2020. På anmodning fra medlemsstaterne finansierer programmet skræddersyet teknisk støtte for at hjælpe dem på de vigtigste områder i deres reformbestræbelser. Gennem programmet yder Kommissionen målrettet støtte, der styrker medlemsstaternes kapacitet til at udarbejde og gennemføre reformer, som de mener er nødvendige for at gøre deres økonomier mere konkurrencedygtige og investeringsvenlige. Den tekniske støtte omfatter reformer på områderne regeringsførelse og offentlig forvaltning, forvaltning af offentlige finanser, erhvervsmiljø, arbejdsmarked, uddannelse, sundhed og sociale tjenester, den finansielle sektor og adgang til finansiering. Alle EU-medlemsstater har adgang til støtten, som er efterspørgselsbaseret og ikke kræver samfinansiering.

Programmet gennemføres af Strukturreformtjenesten i samarbejde med andre af Kommissionens relevante tjenestegrene. Strukturreformtjenesten har hidtil samarbejdet med 15 medlemsstater for at gennemføre over 150 støtteprojekter. For projektperioden 2018 har den modtaget over 400 anmodninger om bistand fra over 20 medlemsstater, og dermed overstiger efterspørgslen betydeligt tjenestens budget, der er fastsat til 30,5 mio. EUR for 2018.

EU fortsatte med at yde støtte efter gennemførelsen af programmer til Irland, Spanien, Cypern, Portugal og Rumænien. I årets løb blev der igen gjort gode fremskridt med at gennemføre det græske program, som blev udformet for at skabe de rette betingelser for en genopbygning af tilliden og for at støbe fundamentet til en varig økonomisk genopretning i Grækenland. Den anden gennemgang blev afsluttet i juli, og derefter kunne den tredje rate på 8,5 mia. EUR af finansiering under den europæiske stabilitetsmekanisme udbetales. Den tredje gennemgang var fortsat i gang i december, og der blev først på måneden indgået en aftale på embedsmandsplan.

Grækenland modtog også fortsat økonomisk støtte via investeringsplanen for Europa.

Strukturreformtjenesten varetog også særlige opgaver for at hjælpe med at koordinere indsatsen i forbindelse med flygtningekrisen i Grækenland og for at gennemføre EU’s støtteprogram for det tyrkisk-cypriotiske samfund.

Regionalpolitik

Under EU’s regionalpolitik og bypolitik investeres der fortsat i beskæftigelse og vækst gennem projekter i alle afskygninger og i infrastruktur, der gør det lettere at drive forretning, f.eks. bredbånds- og transportnet. Der er endvidere gennemført adskillige initiativer og strategier for at sætte skub i vækst og innovation i større omfang, herunder en række tiltag, der skal hjælpe EU-regionerne yderligere med at investere i de nicheområder, hvor de er særligt konkurrencedygtige, også kaldet »intelligent specialisering«. I 2017 blev der lanceret to pilotprojekter, som vil give regionerne mulighed for at samarbejde med Kommissionens eksperthold om at styrke innovationskapaciteten, fjerne hindringer for investeringer og forberede sig på industrielle og samfundsmæssige forandringer. De vil identificere og udvide »bankacceptable« interregionale projekter, der kan skabe EU-værdikæder i prioriterede sektorer.

Som led i EU’s dagsorden for byerne er der blevet lanceret 12 nye tematiske partnerskaber om emner som den cirkulære økonomi, den digitale omstilling, job og færdigheder samt mobilitet i byerne for at give byerne bedre muligheder for at give deres mening til kende ved udarbejdelsen af politikker, der berører dem. For at fremme investeringer på disse områder har Europa-Kommissionen i fællesskab med Den Europæiske Investeringsbank etableret en ny tjeneste. Urban Investment Support yder skræddersyet finansiel og teknisk rådgivning til byer i hele forløbet med at forberede og gennemføre byprojekter. Der er allerede offentliggjort handlingsplaner fra tre af de nye partnerskaber, og resten følger i 2018.

Formålet med EU’s samhørighedspolitik er at mindske udviklingsmæssige forskelle mellem EU’s medlemsstater og regioner. Kommissionen har iværksat et initiativ for at hjælpe mindre udviklede regioner med at indhente de øvrige regioner. Formålet er at analysere, hvad der hæmmer væksten i disse regioner, samt at fremsætte anbefalinger og yde bistand, så de kan udnytte deres vækstpotentiale. Polen og Rumænien er de første medlemsstater, hvor der udføres pilotprojekter, i to regioner i hvert land. På grundlag af resultaterne af pilotprojekterne vil modellen derefter blive overført til andre regioner, der står over for lignende udfordringer.

Regionerne i EU’s yderste periferi vil også få gavn af en ny strategi, der blev søsat i oktober om et privilegeret, fornyet og styrket partnerskab, der går ud på at få mest muligt ud af deres unikke fordele.

Forskning og innovation

En vurdering af de første år af Horisont 2020, EU’s forsknings- og innovationsprogram, viste, at dette er godt på vej til at sætte skub i beskæftigelse og vækst, løse vores største samfundsmæssige udfordringer og forbedre folks liv. Alene i 2017 blev der under Horisont 2020 investeret 8,62 mia. EUR. Over 4 900 projekter modtog støtte og var med til samle flere partnere fra EU, de 16 lande i programmet og andre lande i rundt om i verden. I oktober lancerede Kommissionen den sidste pakke af indkaldelser af forslag under Horisont 2020 og andre aktiviteter, hvor 30 mia. EUR stilles til rådighed for forskere og innovatorer.

Connecting Europe — Et forbundet Europa

Den første blandingsindkaldelse under Connecting Europe-faciliteten blev lanceret i februar og stillede 1,35 mia. EUR til rådighed til at finansiere transportprojekter. En blandingsindkaldelse kombinerer tilskud med finansiering fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Den Europæiske Investeringsbank, nationale erhvervsfremmende banker eller investorer i den private sektor.

For at støtte konkurrencedygtig, ren og sammenbundet mobilitet er Kommissionen nået til enighed om en liste med 152 transportprojekter, der vil bevilge 2,7 mia. EUR-midler under Connecting Europe-faciliteten.

Beskæftigelse og vækst gennem landbruget

Landbrugsfødevaresektoren tegner sig for næsten 44 millioner job og eksporterer varer for over 130 mia. EUR om året. Den fælles landbrugspolitik støtter dette med et årligt budget på omkring 59 mia. EUR, som er fordelt på forskellige supplerende instrumenter. I 2017 foretog Kommissionen brede høringer om forenkling og modernisering af den fælles landbrugspolitik. Dette omfattede en bred offentlig høring, hvortil der blev modtaget 322 000 indlæg og udarbejdet over 1 400 politiske oplæg.

Som følge heraf blev Kommissionens meddelelse om »fremtiden for fødevarer og landbrug«, hvori der fremsættes overordnede politiske retningslinjer for den fremtidige udvikling af den fælles landbrugs­politik, vedtaget i november. Meddelelsen vil bidrage til debatten om den fremtidige politiske kurs med henblik på forslagene til den næste flerårige finansielle ramme i 2018 uden dog at foregribe dem.

Beskyttelse af havene

Som led i bestræbelserne på at etablere en global havalliance om maritime anliggender med internationale partnere var EU vært for den fjerde internationale havkonference »Our Ocean« i Malta i oktober. Tusinde højtstående »havfortalere« tilskyndede til handling for at sikre sunde og produktive have og fulgte op på tidligere forpligtelser.

Deltagere fra regeringer, virksomheder og civilsamfundet skrev historie ved at afsætte over 7 mia. EUR til havenes sundhed. De afgav også tilsagn om at oprette nye beskyttede havområder, der omfatter over 2,5 mio. km2, og for første gang på konferencen engagerede erhvervslivet sig i bevarelsen af havene. EU har bebudet foranstaltninger for 550 mio. EUR i forbindelse med beskyttelse af havmiljøet, havforurening, klimaændringer, bæredygtigt fiskeri, maritim sikkerhed og en bæredygtig blå økonomi.

Hjælp til små og mellemstore virksomheder med at finde ny finansiering, nye partnere og nye markeder

Hvert år støtter EU mere end 200 000 virksomheder med forskellige typer finansiering, herunder lån, mikrofinansiering, garantier og venturekapital. EU-finansiering er tilgængelig for nystartede virksomheder, iværksættere og selskaber i alle størrelser og sektorer. Om der skal ydes finansiering med støtte fra EU, afgøres af lokale finansieringsinstitutter såsom banker, venturekapitaludbydere og business angels. Støtte fra EU, som ofte tager form af støtte, der modsvarer finansieringen fra lokale finansieringsinstitutter, giver virksomhederne mulighed for at modtage mere finansiel støtte, end de ellers ville have gjort.

EU yder også rådgivning og praktisk støtte til virksomheder. I 2017 hjalp Enterprise Europe-netværket over 3 500 små virksomheder, der har internationale ambitioner, med at finde finansiering, nye partnere og nye markeder. Netværket er aktivt i mere end 60 lande over hele verden. Det samler eksperter fra mere end 600 medlemsorganisationer for at hjælpe virksomheder i EU til innovation og til at udvide deres aktiviteter internationalt.

Investering i mennesker

2017 var 60-årsjubilæet for Den Europæiske Socialfond, der hjælper arbejdstagere med at tilegne sig kvalifikationer og forbedre deres færdigheder (det er hensigten, at den vil støtte 8 millioner EU-arbejdstagere mellem 2014 og 2020).

Fire år efter lanceringen i 2013 omfatter den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, der er åben for medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning og for EU-kandidatlande, nu over 35 lande. Interessenter, bl.a. virksomheder og formidlere, har afgivet omkring 230 tilsagn om over 800 000 muligheder for lærlingepladser og første job. Inden for rammerne af dette blev der i juni oprettet et nyt europæisk netværk for lærlinge for at give lærlinge bedre muligheder for at blive hørt. I oktober fremsatte Kommissionen et forslag om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser, og et nyt ErasmusPro-tiltag blev lanceret for at støtte den langsigtede mobilitet for lærlinge og for elever på erhvervsuddannelser.

I juli lancerede EU det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv og EU’s redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler, der også berører asylansøgere og flygtninge. Disse to nye onlineværktøjer forbedrer lærings- og jobmobiliteten i hele EU ved at gøre færdigheder og kvalifikationer mere gennemsigtige.

Den 20. december fremsatte Kommissionen forslag om et nyt direktiv for at supplere og modernisere de eksisterende forpligtelser til at oplyse den enkelte arbejdstager om arbejdsforholdene. Der vil ved direktivet blive indført minimumsstandarder for at sikre, at alle arbejdstagere, herunder arbejdstagere med atypiske kontrakter, sikres større forudsigelighed og klarhed. Omkring 2-3 millioner yderligere arbejdstagere med atypiske kontrakter vil blive omfattet og beskyttet af forslaget.

Fremme af digitale færdigheder

EU støtter tiltag, der skal forbedre borgernes muligheder for at få digitale færdigheder. I marts blev der bebudet et projekt, der drejer sig om at stille digitale praktikophold til rådighed for 5 000-6 000 kandidatstuderende i perioden 2018-2020. Der foretages investeringer i projekter, der drejer sig om at udforme uddannelsesmuligheder med henblik på at give ansatte i små og mellemstore virksomheder bedre færdigheder og efteruddanne arbejdsløse til job i små virksomheder.

Forbindelser mellem mennesker

I 2017 fejrede EU Erasmus-programmets 30-årsjubilæum med begivenheder i hele Europa. Det, der begyndte som en beskeden mobilitetsordning for studerende på videregående uddannelser tilbage i 1987, har udviklet sig til Erasmus+-programmet for uddannelse ungdom og idræt.

I de sidste 30 år har 9 millioner mennesker haft glæde af en bred vifte af Erasmustilbud, der giver dem mulighed for at udvide deres horisont og tilegne sig ny viden og nye færdigheder gennem studier, praktikophold, lærlingeuddannelser, udvekslingsophold for unge, undervisnings- og idræts­aktiviteter i hele Europa og i resten af verden. I 2017 havde programmet et budget på over 2,5 mia. EUR og kom omkring 560 000 unge og 160 000 ansatte ved uddannelsesinstitutioner og i ungdomsorganisationer til gode. I juni gav medlemsstaterne grønt lys for ErasmusPro-tiltaget, der over de næste 3 år vil give lærlinge og elever på erhvervsuddannelser op til 50 000 muligheder for at nyde godt af længerevarende praktikophold i udlandet.

Med hjælp fra Europa-Parlamentet og Rådet øgede Kommissionen midlerne til ungdoms­beskæftigelsesinitiativet, det særlige EU-program for økonomisk støtte, og bistod medlemsstaterne ved at mobilisere deres andel af Den Europæiske Socialfond. I alt er mere end 18 millioner unge mennesker indtrådt i ungdomsgarantiordninger siden januar 2014, og 11 millioner har taget imod et tilbud om arbejde, om en lære- eller praktikplads eller om videreuddannelse.

Hjælp til unge iværksættere

Erasmus for unge iværksættere giver fremadstræbende europæiske iværksættere de nødvendige færdigheder for at starte og/eller drive en mindre virksomhed i Europa. Nye iværksættere mødes med og udveksler viden og forretningsidéer med en erfaren iværksætter i en periode på 1-6 måneder. Den nye iværksætter tilegner sig de færdigheder, der er nødvendige for at kunne drive en mindre virksomhed, mens værten får nye perspektiver på sin virksomhed og lærer om nye markeder.

Programmet finansieres af Europa-Kommissionen og gennemføres i deltagerlandene med hjælp fra lokale kontaktpunkter, der har erfaring med at støtte erhvervslivet (f.eks. handelskamre, centre for grundlæggelse af virksomheder og væksthuse). I årets løb deltog over 1 000 håbefulde iværksættere i dette mentorprogram.

Det europæiske solidaritetskorps

Siden lanceringen i december 2016 har man handlet hurtigt for at få det europæiske solidaritetskorps op at køre. I maj 2017 fremsatte Kommissionen forslag om et separat retsgrundlag og et budget for de næste 3 år. Ved udgangen af december havde over 45 000 personer registreret sig, og over 2 500 havde deltaget i solidaritetsaktiviteter rundt om i Europa. For eksempel rejste 16 frivillige i august til Norcia i Italien for at hjælpe med at udbedre skaderne og genopbygge sociale tjenester i lokalsamfundet, der blev ramt af de voldsomme jordskælv i regionen i 2016. Derudover blev den erhvervsmæssige del af Det Europæiske Solidaritetskorps lanceret medio 2017. Det er planen, at op til 6 000 unge mennesker vil få tilbudt solidaritetsrelaterede job eller praktikophold i de næste 2 år gennem projekter, der støttes under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation, og som koordineres af de offentlige arbejdsformidlinger i Frankrig og Italien.

Beskyttelse af borgernes sundhed og hjælp til økonomien

I juni vedtog Kommissionen den nye handlingsplan mod antimikrobiel resistens. Handlingsplanens »One health«-tilgang skal sætte ind over for antimikrobiel resistens hos både mennesker og dyr — en voksende trussel, der hvert år medfører 25 000 dødsfald og tab på 1,5 mia. EUR i EU. Den første toårscyklus af tiltaget sundhedstilstanden i EU blev afsluttet med offentliggørelsen af individuelle landespecifikke sundhedsprofiler for hver medlemsstat og et ledsagedokument fra Kommissionen, der forbinder profilerne med en overordnet EU-dagsorden. Ved gennemførelsen af dette tiltag slog Kommissionen sig sammen med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Det Europæiske Overvågningscenter for Sundhedssystemer og politikker.

Et EU-budget med fokus på resultater

EU’s budget for 2017 bidrog til at stimulere jobskabelsen, især for unge, og sætte skub i strategiske investeringer. Dette var en videreførelse af tidligere års tiltag, og der var fortsat særlig fokus på udfordringerne på migrationsområdet. Næsten halvdelen af budgettet (75 mia. EUR) blev afsat til vækst, beskæftigelse og konkurrencedygtighed, støtte til forskning og innovation, (Horisont 2020), uddannelse og ungdom (Erasmus+), små og mellemstore virksomheder (EU’s program for virksom­heders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder) og transportinfrastruktur (Connecting Europe-faciliteten). EU-budgettet støttede også Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der har fremmet vigtige investeringsprojekter i EU. Landbrugerne modtog omkring 43 mia. EUR. EU bidrog med næsten 6 mia. EUR til at styrke beskyttelsen af de ydre grænser og mindske migrant- og flygtningestrømme.

I maj foreslog Kommissionen at stille midler for mere end 340 mio. EUR til rådighed med henblik på at give unge over 100 000 muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter (frivilligt arbejde, praktikophold eller arbejde) inden 2020 gennem Det Europæiske Solidaritetskorps.

Midtvejsrevisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme (2014-2020) blev vedtaget i juni. Formålet med revisionen var at stille ekstra økonomiske midler til rådighed til håndtering af migrationsstrømme og sikkerhedsrisici, fremme økonomisk vækst, jobskabelse og konkurrenceevne og at forbedre EU-budgettets evne til at imødegå uforudseelige omstændigheder.

Kommissionen vedtog også et lovforslag om at reducere den administrative byrde for modtagere af EU-midler. Den 28. juni offentliggjorde Kommissionen et oplæg om at indlede en debat om fremtiden for EU’s finanser.

Virkeliggørelse af det digitale indre marked

Kommissionen har afgivet alle de 43 vigtige lovgivningsmæssige forslag og politiske initiativer til fuldførelsen af det digitale indre marked, som blev udpeget i strategien for det digitale indre marked i maj 2015. 24 af disse lovgivningsmæssige initiativer var blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union ved udgangen af 2017.

I midtvejsevalueringen med status over fremskridtene på området, som blev offentliggjort i maj 2017, skitseres yderligere tiltag vedrørende onlineplatforme, dataøkonomi og cybersikkerhed. I september 2017 forelagde Kommissionen som led i pakken i forbindelse med talen om Unionens tilstand et forslag til nye regler om cybersikkerhed og om fri udveksling af andre data end personoplysninger i EU. I september blev der også offentliggjort en meddelelse om platformes ansvar for bekæmpelse af ulovligt indhold online.

Borgerne i EU har brug for digitale færdigheder i et arbejdsmarked og et samfund i forandring, men 37 % af arbejdsstyrken har stadig ikke grundlæggende digitale færdigheder. Koalitionen for digitale færdigheder og job vil senest i 2020 have uddannet 1 mio. arbejdsløse unge, og handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020 vil gøre dagligdagen lettere for borgere og erhvervsliv og gøre det muligt for offentlige myndigheder at tilbyde nye tjenester. Kommissionen har nu fokus på at opnå politisk enighed med Europa-Parlamentet og Rådet om alle forslagene.

På det digitale topmøde i Tallinn i september fandt der drøftelser på højt plan sted om, hvordan Den Europæiske Union kan holde sig på forkant af den teknologiske udvikling og forblive en frontløber i sektoren. Disse drøftelser drejede sig blandt andet om retfærdig beskatning i den digitale økonomi, forbedring af borgernes digitale færdigheder og opbygning af en stærk struktur for cybersikkerhed i EU. Medlemsstaterne nåede også til enighed om at gennemføre det digitale indre marked senest i 2018, investere i digital infrastruktur og forfølge målet om fri udveksling af data.

Styrket cybersikkerhed i EU

De digitale teknologier åbner nye muligheder for, at borgerne kan indgå forbindelser med hinanden. De fremmer udvekslingen af oplysninger og udgør rygraden i EU’s økonomi, men de har også medført nye risici. EU har gjort fremskridt med hensyn til borgernes onlinesikkerhed, og fra 2018 vil borgere og virksomheder nyde godt af bedre beskyttelse. Disse regler vil også gælde for nye spillere på markedet, der udbyder elektroniske kommunikationstjenester.

EU har imidlertid stadig brug for at være bedre rustet til at håndtere den bekymrende stigning i antallet af cyberangreb. I september foreslog Kommissionen, som en del af kommissionsformand Junckers tale om Unionens tilstand, en samlet tilgang til forbedring af cybersikkerheden. Denne omfatter en styrkelse af EU’s cybersikkerhed, en plan for koordineret handling blandt medlemsstaterne i tilfælde af et cyberangreb og en ny EU-certificeringsordning vedrørende cybersikkerhed, der vil sikre, at produkter og tjenesteydelser i den digitale verden kan anvendes sikkert. For første gang lægger Kommissionen også særlig vægt på cyberforsvar, hvilket afspejler dens fornyede engagement i en europæisk sikkerheds- og forsvarsunion.

Det fulde potentiale af EU’s dataøkonomi skal frigøres

Det anslås, at 10,4 mio. mennesker i 2020 vil være beskæftiget i EU’s dataøkonomi. Kommissionen har foreslået nye regler for at regulere den frie strøm af andre data end personoplysninger. Sammen med de eksisterende regler om personoplysninger vil de nye foranstaltninger muliggøre lagring og behandling af andre data end personoplysninger i hele EU. Dette vil styrke konkurrenceevnen for virksomheder i EU og modernisere de offentlige tjenester i et effektivt indre EU-marked for datatjenester. Det er en vigtigt for dataøkonomien, at begrænsninger på datalokalisering fjernes, og det ville kunne øge indtægterne i tilknytning til tingenes internet til 112 mia. EUR samt forbedre bruttonationalproduktet i EU med 4 % inden udgangen af 2020.

Fremover vil EU investere i at gøre Europa til et knudepunkt i højtydende databehandling i verdensklasse, der kan analysere en enorm mængde data i realtid. EU er også ved at forberede lanceringen af et flagskibsinitiativ til 1 mia. EUR inden for kvanteteknologier i 2018.

Sikring af fair konkurrence i onlineplatformsøkonomien

Onlineplatforme er underlagt EU’s regler på f.eks. konkurrence- og forbrugerbeskyttelsesområdet. Dette skaber tillid for både virksomheder og borgere. Når det er nødvendigt, skrider EU til handling for at håndhæve reglerne.

I maj 2017 blev der vedtaget en afgørelse, der gør de tilsagn retligt bindende, som Amazon har afgivet for at afhjælpe hidtidige konkurrencemæssige betænkeligheder over for en række klausuler i Amazons distributionsaftaler med e-bogsforlag i Europa. I juni pålagde Kommissionen Google en bøde på 2,42 mia. EUR for at misbruge sin dominerende stilling som søgemaskine ved at give en ulovlig fordel til sin egen prissammenligningstjeneste.

Forbedret konnektivitet

EU har vedtaget en ordning, der skal give 6 000-8 000 lokalsamfund i hele EU offentlige wi-fi-hotspots. WiFi4EU-initiativet til 120 mio. EUR vil bidrage til at etablere wi-fi-adgang i offentlige rum såsom parker, pladser, offentlige bygninger, biblioteker, sundhedscentre og museer.

WiFi4EU indgår i den ambitiøse pakke af foranstaltninger, som Kommissionen vedtog i september 2016, der har til formål at imødekomme borgernes voksende behov for konnektivitet og øge konkurrenceevnen i EU. Pakken omfatter også en handlingsplan til fremme af udbredelsen af avancerede trådløse 5G-net i hele EU.

Der blev taget et vigtigt skridt i denne retning i maj 2017, da Parlamentet og Rådet vedtog en afgørelse med henblik på at sikre tilgængeligheden af 700-MHz-frekvensbåndet til trådløse bredbåndstjenester senest i 2020.

Moderniseringen af EU’s nuværende telekommunikationsregler (den foreslåede europæiske kodeks for elektronisk kommunikation) giver mere attraktive lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til investeringer i infrastruktur af højeste kvalitet i alle medlemsstaterne.

Slut med roamingafgifter

Mobilroamingafgifterne blev afskaffet den 15. juni 2017. Det betyder, at kunder, der bruger roaming under deres rejse inden for EU, vil kunne ringe, sende SMS’er eller surfe på internettet på deres mobiltelefon til den pris, de betaler hjemme.

Adgang til digitalt indhold

Fra 2018 vil alle, der bor i EU, kunne nyde godt af betalingsindholdstjenester online, uanset hvor de befinder sig i Europa. Nye regler, der blev vedtaget i juni 2017, vil gøre det muligt for forbrugere, som har betalt for onlineindholdstjenester i deres hjemland, at tilgå dem, når når de besøger et andet EU-land. Gratis æterbårne tjenester, som dem, der ydes af visse offentlige radio- og TV-tjenester, vil kunne drage fordel af forordningen, forudsat at de kontrollerer deres abonnenters bopælsland.

I juli blev der som en del af den igangværende modernisering af EU’s regler om ophavsret godkendt EU-lovgivning, som vil hjælpe millioner af blinde og andre læsebesværede til at få bedre adgang til bøger. De nye EU-regler træder i kraft i oktober 2018.

I november nåede Parlamentet, Rådet og Kommissionen frem til en politisk aftale, som skal gøre op med uberettiget geoblokering af forbrugere, der ønsker at købe varer eller tjenesteydelser online i EU. De nye regler vil fremme e-handelen til gavn for både forbrugere og virksomheder.

Styrket lederskab inden for højtydende databehandling i Europa

Den europæiske erklæring om højtydende databehandling, der har som mål at yde økonomisk støtte til den næste generation af højtydende databehandling og datasupportinfrastruktur, blev undertegnet i marts af ministre fra syv lande (Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien og Tyskland). Belgien, Bulgarien, Kroatien, Grækenland, Slovenien og Schweiz kom til senere på året.

Dataudveksling for bedre forskning

Den nye europæiske åbne forskningscloud, som blev lanceret i 2017, vil give EU’s 1,7 millioner forskere og 70 millioner fagfolk inden for videnskab og teknologi et virtuelt miljø, hvor de kan lagre, dele og genbruge deres data på tværs af fagområder og landegrænser. Horisont 2020 yder mere end 260 mio. EUR i støtte til etableringen.

Undervisning

I 2017 lancerede Kommissionen et selvevalueringsredskab for at hjælpe skolerne til at evaluere deres digitale kapacitet. Med redskabet kan de få støtte til at udvikle og forbedre deres anvendelse af teknologier til undervisning og læring. I december havde 650 skoler fra 14 lande deltaget i pilotprojektet for værktøjet »Selfie«. I 2018 vil Selfie blive stillet til rådighed for skoler i hele EU.

E-forvaltning

I maj blev der fremsat forslag om at give borgere og virksomheder lettere adgang til oplysninger af høj kvalitet, administrative procedurer og hjælpetjenester online via en fælles digital indgangsportal. Den fælles digitale portal har potentiale til hvert år at hjælpe virksomhederne med at spare mere end 11 mia. EUR og EU’s borgere op til 855 000 timer.

Borgere og private virksomheder kan nu søge efter oplysninger om virksomheder, uanset hvilket EU-land de er registreret i, og også i Island, Liechtenstein og Norge. Systemet til sammenkobling af selskabsregistre (BRIS) er en del af den europæiske e-justiceportal, kvikskranken for borgere, virksomheder og retsvæsenets aktører i hele Europa, og er resultatet af regeringers og Kommissionens fælles indsats. Det giver offentligheden adgang til oplysninger om virksomheder i de deltagende lande og sikrer, at alle europæiske selskabsregistre sikkert kan kommunikere elektronisk med hinanden. Det ultimative mål er at øge tilliden til det indre marked gennem gennemsigtige og ajourførte oplysninger og at mindske unødvendige byrder på virksomhederne. Mellem lanceringen i juni og udgangen af året blev der gennemført over 139 000 virksomhedssøgninger i BRIS.

I juli blev EESSI-systemet (Electronic Exchange of Social Security Information system) også lanceret. Denne nye IT-platform forbinder ca. 15 000 socialsikringsinstitutioner i EU-medlemsstaterne samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, hvilket gør det lettere at bekæmpe svig og fejl. De nationale socialsikringsinstitutioner vil anvende standardiserede elektroniske dokumenter på deres eget sprog, så det sikres, at de oplysninger, de udveksler, er korrekte og fuldstændige. Det nye redskab vil også gavne de borgere, der har boet og arbejdet i flere af de deltagende lande, således at deres socialsikringsydelser kan beregnes lettere og hurtigere.

I oktober nåede medlemsstaterne til enighed om at følge en fælles tilgang, når de gør deres offentlige tjenester tilgængelige online, også på tværs af landegrænser og politikområder. Det vil bidrage til at mindske bureaukratiet for borgere og virksomheder, f.eks. når man anmoder om certifikater, indskriver sig til tjenesteydelser og indgiver selvangivelser.

Finansiering af konnektivitet og digitale iværksætteraktiviteter

De europæiske struktur- og investeringsfonde og EU’s samhørighedspolitik yder vigtige bidrag til at nå målene for det digitale indre marked. På grundlag af medlemsstaternes og regionernes skræddersyede strategier for digital vækst fremmer over 20 mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde etableringen af digitale opstartsvirksomheder. Dette sætter små og mellemstore virksomheder i stand til at høste fordelene ved digitalisering, det hjælper de offentlige forvaltninger med at arbejde mere effektivt og med at yde hurtigere og bedre tjenester til borgere og virksomheder, og det giver underforsynede områder adgang til bredbånd, der er til at betale. I november 2017 blev der lanceret et netværk af kompetencekontorer vedrørende bredbånd for at fremme udbredelsen af hurtigt bredbånd og bidrage til at overvinde den digitale kløft mellem by- og landområder. De findes på regionalt og nationalt plan, hvor de giver information og støtte til etablering af bredbånd. I løbet af året fortsatte arbejdet på at levere bredbånd til 18 mio. indbyggere i landdistrikterne senest i 2020.

Digital sundhed og pleje

I marts blev de første 24 europæiske referencenetværk for sjældne og komplekse sygdomme iværksat med deltagelse af flere end 900 højt specialiserede sundhedsenheder fra flere end 300 hospitaler i 25 EU-lande samt Norge. Disse netværk tager kampen op mod komplekse eller sjældne sygdomme, som kræver meget specifikke typer af behandling og en koncentration af viden og ressourcer. De vil arbejde inden for en række temaområder, herunder knoglelidelser, kræft hos børn og immundefekter.

Kendskab til virkningen af digitalisering i den finansielle sektor

Teknologi ændrer den finansielle sektor. Som verdens største bruger af IT-produkter og tjenesteydelser står den finansielle sektor til at drage fordel af nye generationer af forarbejdning, opbevaring, mobile teknologier og autentificeringsteknologier sammen med sociale netværk, kunstig intelligens og distribuerede systemer. Der dukker nye forretningsmodeller op, der kunne bidrage til at gøre EU’s indre marked for finansielle tjenesteydelser til en konkret realitet, hvor forholdet mellem kunder og leverandører ikke længere begrænses af fysisk afstand eller selv sprogforskelle. Dette rejser vigtige politiske og lovgivningsmæssige spørgsmål for EU’s politik for finansielle tjenesteydelser, som har været genstand for en bred offentlig høring for at afgøre, om en konkret indsats på EU-plan er nødvendig.

Digitale teknologier på vej

På den digitale dag, der blev afholdt i Rom den 23. marts, undertegnede 29 lande (EU-medlemsstater og medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) en hensigtserklæring om at etablere retlige rammer for forsøg på tværs af grænserne i forbindelse med opkoblet automatiseret kørsel på grundlag af harmoniserede regler om dataadgang, ansvar og konnektivitet. De blev enige om at intensivere samarbejdet om test af automatiseret vejtransport på tværs af grænserne og samarbejder nu med partnere i erhvervslivet om at omsætte aftalen til praksis. Kommissionen arbejder på at fremme etableringen af opkoblede transportkorridorer på tværs af grænserne.

I maj blev der fremsat forslag for at modernisere mobilitet og transport i EU. Et mobilt Europa er en omfattende række initiativer, der vil gøre trafikken mere sikker, fremme mere retfærdige vejafgiftssystemer, reducere CO2-emissioner, luftforurening og trængsel, mindske bureaukratiet for virksomhederne, bekæmpe illegalt arbejde og sikre ordentlige betingelser og hviletider for arbejdstagerne. Kommissionen fremmer også gnidningsfri mobilitetsløsninger, der skal gøre det lettere at rejse i Den Europæiske Union. Et eksempel herpå er forslaget om at sikre, at vejafgiftsordninger arbejder sammen, så man kan køre i hele EU uden at skulle bekymre sig om forskellige administrative formaliteter. Fælles specifikationer for data for offentlig transport vil også gøre det muligt for rejsende at planlægge deres rejse bedre og følge den bedste rute, selv når de krydser grænser.

Droneteknologi

I juni blev der præsenteret en plan for at gøre brug af droner i det lavtliggende luftrum sikker og miljøvenlig. U-Space-droneforvaltningssystemet dækker i første omgang højder på op til 150 meter og vil bane vejen for udvikling af et stærkt og dynamisk marked for dronetjenester i EU. Senest i 2019 bør registrering af droner og droneoperatører, deres e-identifikation og et system til at definere virtuelle grænser omkring steder (geofencing) være på plads.

Stærkere kundeautentifikation ved elektroniske betalinger

I 2017 var det fortsat et af hovedmålene for EU’s digitale politik at øge sikkerheden ved elektroniske betalinger. Derfor indførte Kommissionen i november en række sikkerhedskrav, der skal overholdes af leverandører af betalingstjenester, hvad enten de er banker eller andre betalingsinstitutter, når de behandler betalinger eller leverer betalingsrelaterede tjenester.

Mod en moderne og ambitiøs energiunion

Den Europæiske Unions omstilling til et lavemissionssamfund er ved at blive en realitet. Takket være de fremskridt, der er gjort i 2017, er EU på rette spor mod at gennemføre energiunionen og skabe beskæftigelse, vækst og investeringer. To år efter lanceringen af strategien har Kommissionen fremlagt alle de vigtigste forslag, der skal øge energieffektiviteten, støtte EU’s globale førerposition inden for klimaindsatsen og vedvarende energi og sikre energiforbrugerne fair betingelser.

Den tredje rapport om status over energiunionen, som blev offentliggjort i november 2017, viser, at EU er på rette vej mod at nå sine klima- og energimål for 2020. Det endelige energiforbrug ligger allerede under målet for 2020. Derudover er drivhusgasemissionerne faldet med 23 % siden 1990, mens EU’s økonomi er vokset med 53 %. Ifølge tendensen viser EU fortsat, at tiltag til nedbringelse af emissioner går hånd i hånd med økonomisk vækst. EU er godt på vej mod at nå målet på 20 % inden 2020, idet energi fra vedvarende energikilder allerede udgør mere end 16 % af energimikset. I marts 2017 havde i alt 11 medlemsstater allerede nået deres nationale mål for 2020.

I 2017 blev der gjort betydelige fremskridt med pakken om ren energi for alle europæere, der blev fremlagt i november 2016, og der blev nået en foreløbig aftale om forslaget om bygningers energimæssige ydeevne. Rådet for Den Europæiske Union nåede i december frem til en generel holdning om syv af de otte forslag, og Europa-Parlamentets holdning til alle otte forventes i starten af 2018. Der er således udsigt til politisk enighed om de øvrige spørgsmål. Forbrugere i hele EU vil få bedre valgmuligheder inden for energiforsyning, adgang til pålidelige prissammenligningsværktøjer og mulighed for at producere og sælge deres egen elektricitet.

Initiativet om ren energi for EU’s øer, der blev lanceret i maj, sigter på at hjælpe EU’s øer med at mindske deres afhængighed af energiimport ved at gøre bedre brug af deres egne vedvarende energikilder og omlægge til mere moderne og innovative energisystemer. De vil således ikke kun nyde godt af reducerede energiomkostninger, men også af forbedret luftkvalitet og lavere drivhusgasemissioner.

Ingen regioner skal lades i stikken, når vi bevæger os væk fra en økonomi baseret på fossile brændstoffer. I december blev der oprettet en ny platform, der skal hjælpe med at udvikle projekter og langsigtede strategier i kulregioner. Målet er at kickstarte omstillingsprocessen og reagere på miljømæssige og sociale udfordringer.Energieffektivitet

En aftale om klarere mærkningsregler for energieffektivitet, inklusiv en nyskalering af produkt­informationskategorier for at tage højde for de seneste års fremskridt, blev underskrevet i marts. Den reviderede energieffektivitetsmærkning vil sammen med miljøvenligt design kunne spare hver husholdning for næsten 500 EUR om året.

Sideløbende med den politiske aftale om nye regler om forbedring af bygningers energimæssige ydeevne, blev vejledningen om registrering af kontrakter om energimæssig ydeevne i nationalregn­skaber revideret i 2017. Det vil gøre det lettere for skoler, hospitaler og andre offentlige bygninger, som udgør over 10 % af den samlede bygningsmasse i EU, at investere i bedre energieffektivitet.

I maj lancerede Den Europæiske Investeringsbank den europæiske facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet. Den skal hjælpe regionale myndigheder med at udarbejde projekter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi.

I september underskrev samtlige medlemsstater Tallinnerklæringen om e-Energy, der har som formål at fremme samarbejdet mellem medlemsstater og den private sektor med henblik på at udvikle en bredt funderet strategi for digitalisering af energiområdet.

EU offentliggjorde i november en rapport, der vurderer de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort mod de nationale energieffektivitetsmål for 2020. En af de vigtigste konklusioner var, at EU på trods af et stigende energiforbrug i 2015, som delvist kan tilskrives en kold vinter og lave brændstofpriser, stadig er på rette vej mod at nå energieffektivitetsmålet for 2020.

Energisikkerhed, solidaritet og tillid

Det er en af hjørnestenene i energiunionen at sikre energiforsyningen for EU’s forbrugere. Nye regler, som skal hjælpe med at forbedre medlemsstaternes koordinering og håndtere eventuelle gasforsyningskriser hurtigere og mere effektivt, trådte i kraft den 1. november, lige før opvarmningssæsonen. Medlemsstaterne er forpligtet til at hjælpe deres naboer i tilfælde af en alvorlig krise, så husholdningerne ikke lades i stikken.

Som del af en mere omfattende indsats for at udvikle diversificerede og sikre gasmarkeder i de baltiske stater åbnede Letland sit gasmarked for konkurrence i april, hvilket betyder, at forbrugerne ikke længere er afhængige af en enkelt leverandør.

Det fjerde ministermøde på højt plan inden for rammerne af Kommissionens initiativ om sammenkobling i Central- og Sydøsteuropa var en milepæl for hele regionen. Ministrene underskrev et aftalememorandum med en fælles tilgang vedrørende elektricitetsmarkedet, energieffektivitet og udvikling af vedvarende energi. Der blev opnået enighed om, hvordan der senest ved udgangen af maj 2018 skal findes en løsning på den bedst mulige synkronisering af de baltiske staters elektricitetsnet med systemet i det kontinentale Europa.

Nuklear sikkerhed er fortsat en vigtig prioritet for EU. I maj 2017 offentliggjorde EU sin første rapport om sikker og ansvarlig håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i EU. I rapporten gives der et klart billede af den aktuelle situation, og det konkluderes, at standarderne er forbedret i EU. Rapporten fremhæver endvidere de områder, hvor der er behov for yderligere forbedringer og opmærksomhed. Den internationale udvikling i årets løb omfattede seminaret på højt niveau mellem EU og Iran om internationalt nukleart samarbejde, som fandt sted i Bruxelles den 28. februar og den 1. marts 2017.

Et fuldt ud integreret indre energimarked

Bestræbelserne på at skabe et indre marked, hvor ren energi kan flyde frit og sikkert, fortsætter. I den tredje rapport om status over energiunionen blev det bekræftet, at energiomstillingen ikke er mulig, medmindre infrastrukturen tilpasses det fremtidige energisystems behov. Meget er nået, men der er stadig flaskehalse, navnlig på elektricitetsområdet. For at imødegå dette vedtog Kommissionen i november en meddelelse om et elsammenkoblingsmål for 2030 på 15 %. Den offentliggjorde ligeledes den tredje liste over projekter af fælles interesse med 173 projekter af europæisk vigtighed. Listen indeholder for første gang fire grænseoverskridende projekter om kuldioxidnet.

EU har for at støtte gennemførelsen af projekterne investeret 1,7 mia. EUR i 96 projekter vedrørende infrastruktur til elektricitet, gas og intelligente net under Connecting Europe-faciliteten, der stiller 5,35 mia. EUR til rådighed for energiprojekter i perioden 2014-2020. I april stillede EU 800 mio. EUR til rådighed gennem faciliteten til projekter vedrørende infrastruktur til elektricitet, gas og intelligente net.

EU har fortsat arbejdet på at forbinde elektricitetsnet og gasrørledninger mellem medlemsstaterne, herunder etableringen af en nordlig gaskorridor fra Norge til Polen via Danmark og forbindelsen Celtic Interconnector mellem det franske og det irske elektricitetssystem, og på at fjerne hindringerne for, at gassen kan strømme frit i Central- og Sydøsteuropa. EU vil ligeledes investere 101,4 mio. EUR i anlægget af terminalen for flydende naturgas (LNG) i Krk i Kroatien.

I 2017 fulgte EU op på den statsstøtterelaterede sektorundersøgelse af nationale kapacitets­mekanismer. Det blev navnlig undersøgt, hvorvidt sådanne mekanismer sikrer en tilstrækkelig elektricitetsforsyning uden at fordreje konkurrencen eller handlen i det indre marked. Visse medlemsstater har indført kapacitetsmekanismer for til enhver tid at kunne garantere tilstrækkelig forsyning. EU arbejder nu sammen med medlemsstaterne om at sikre, at både eksisterende og planlagte foranstaltninger er i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Af internationale resultater kan nævnes Kommissionens forslag om betingelserne for et mandat til at forhandle med Rusland om driftsprincipperne for Nord Stream 2-projektet, der skal forbinde den russiske gasforsyning med EU’s marked.

For at forbedre måden, hvorpå EU’s indre marked for energi fungerer, og for at øge solidariteten mellem medlemsstaterne fremlagde Kommissionen i november forslag om fælles regler for gasrørledninger, der kommer ind i det indre gasmarked.

Dekarbonisering af økonomien

Fremad i den globale klimaindsats

EU fortsatte i årets løb med at styrke den internationale indsats mod klimaforandringerne. I juni meddelte USA sin hensigt om at trække sig ud af den skelsættende globale klimaaftale, der blev indgået i Paris, Frankrig, i 2015. Efterfølgende bekræftede EU og de internationale partnere klart på ny deres fælles vilje til fuldt ud at gennemføre Parisaftalen, hvis mål er at holde den globale temperaturstigning klart under 2 °C sammenlignet med det førindustrielle niveau.

Sammen med 79 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet opfordrede EU det internationale samfund til at fortsætte den ambitiøse indsats mod klimaforandringer. Et ministermøde i september i Montreal i Canada, arrangeret af EU, Canada og Kina, samlede lande fra hele verden for at sætte skub i omstillingen til en global lavemissionsøkonomi.

EU indgik fortsat i internationale forhandlinger om udvikling af de procedurer og retningslinjer, der er nødvendige for at omsætte Parisaftalen i praksis, navnlig på FN’s klimakonference i Bonn i Tyskland i november.

Ved One Planet-topmødet under den franske præsident Emmanuel Macrons værtsskab i Paris i december fremlagde Kommissionen en ny handlingsplan for planeten, der indeholder 10 dybtgående initiativer for en moderne økonomi og et fair samfund.

Kommissionen bekendtgjorde eksempelvis investeringer på tre udpegede områder som del af EU’s eksterne investeringsplan, hvis mål er at mobilisere mindst 44 mia. EUR til bæredygtige investeringer i Afrika og de europæiske naboskabslande inden 2020. Denne udgift forventes at generere op mod 9 mia. EUR i investeringer inden 2020.

EU er stadig opsat på at nå det fælles globale mål om inden 2020 og frem til 2025 at mobilisere 100 mia. USD om året til finansiering af bekæmpelse af klimaforandringer i udviklingslandene. Det vil fortsætte med at øge finansieringen til tilpasning til virkningerne af klimaændringer betydeligt. I 2016 bidrog EU og medlemsstaterne med i alt 20,2 mia. EUR i klimafinansiering, hvilket er en stigning på mere end 15 % sammenlignet med 2015.

Indfrielse af EU’s forpligtelser i henhold til Parisaftalen

EU fører an i den internationale indsats for en global udfasning af hydrofluorcarboner, som er farlige, klimaopvarmende gasser, der typisk bruges i varme- og køleudstyr. Det vil være et betydeligt bidrag til at nå det temperaturmål, som er fastsat i Parisaftalen, hvis det lykkes at standse den hurtige vækst i hydrofluorcarbonemissioner, som er tusind gange kraftigere end kuldioxid. I oktober 2016 i Kigali i Rwanda blev næsten 200 lande enige om gradvist at begrænse deres produktion og brug af disse gasser. I november 2017 banede EU’s medlemsstater vejen for, at aftalen kan træde i kraft og få virkning i januar 2019. EU modtog en pris for politisk lederskab for sin rolle i vedtagelsen af aftalen.

På hjemmefronten er der opnået enighed om alle de vigtigste forslag, der er nødvendige for at indfri EU’s forpligtelse i henhold til aftalen om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % inden 2030. Der er bl.a. tale om revisionen af EU’s emissionshandelssystem, nationale emissionsmål for medlemsstaterne, integration af sektoren for arealanvendelse i EU’s klimalovgivning og håndtering af luftfartsemissioner.

I november nåede Parlamentet og Rådet frem til en midlertidig aftale om revision af EU’s emissionshandelssystem efter 2020. Denne reform af EU’s primære værktøj til at nedbringe drivhusgasemissionerne på omkostningseffektiv vis vil hjælpe med at bringe EU på rette vej mod at indfri en væsentlig del af sin forpligtelse til at nedbringe emissionerne med mindst 40 % inden 2030.

Revisionen vil medføre betydelige ændringer af systemet for at optrappe emissionsreduktionerne og fjerne det store udbud af emissionskvoter på kvotemarkedet, bidrage med yderligere sikkerhedsforanstaltninger, der skal give EU’s industri ekstra beskyttelse mod risikoen for kulstoflækage, hvor der er behov, og tilføre adskillige støttemekanismer, som skal hjælpe industrien og energisektorerne med at imødegå innovations- og investeringsudfordringerne ved overgangen til en lavemissionsøkonomi.

EU vedtog også foranstaltninger for at beskytte emissionshandelssystemets miljøintegritet, når EU-retten ikke længere finder anvendelse på Det Forenede Kongerige efter udtrædelsen af Unionen.

Organisationen for International Civil Luftfart vedtog en global markedsbaseret foranstaltning om stabilisering af emissionerne fra den internationale luftfart på 2020-niveauet gennem modregning. Efterfølgende ændrede EU sit emissionshandelssystem for at begrænse det geografiske anvendelsesområde til flyvninger inden for Europa. Dette vil fastholde luftfartssektorens bidrag til EU’s klimamål og medvirke til en smidig gennemførelse af den globale markedsbaserede foranstaltning.

Forbindelse af EU’s emissionshandelssystem med lignende systemer øger markedsstørrelsen for reduktion af drivhusgasemissioner og reducerer dermed udgifterne til bekæmpelse af klimaforandringer. I november underskrev EU og Schweiz en aftale om at forbinde deres systemer. Dette er den første aftale af sin slags for EU’s vedkommende og den første mellem to parter i Parisaftalen om klimaændringer. Derudover intensiverer EU og Kina samarbejdet om kvotemarkederne forud for lanceringen af Kinas eget emissionshandelssystem.

I december blev der nået en politisk aftale om forordningen om indsatsfordeling, der skal reducere emissioner fra transport, bygninger, affald og landbrug i overensstemmelse med EU’s klimamål for 2030. Der blev ligeledes nået til enighed om nye regler om registrering af emissioner fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug. De nye regler vil øge arealanvendelsen og skovenes rolle som kulstofdræn og tilskynde til produktiv og bæredygtig brug heraf for således at forbedre den biobaserede økonomi og det klimasmarte landbrug yderligere.

Mod ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet

I 2017 fremlagde Kommissionen en række forslag til modernisering af mobilitet og transport i EU. Disse forslag havde til formål at hjælpe sektoren i omstillingen til ren energi og digitalisering og samtidig sikre, at den forbliver konkurrencedygtig og socialt inklusiv.

Pakken Et mobilt Europa blev fremlagt i maj. Dens vigtigste mål er at gøre trafikken mere sikker og reducere CO2-emissionerne, luftforureningen og færdselstætheden.

Pakken blev i november fulgt af en pakke med foranstaltninger, der skal stimulere innovation i nye teknologier og forretningsmodeller og fremme mere effektiv brug af alle transportformer, når det drejer sig om godstransport. Blandt foranstaltningerne er et forslag om nye CO2-emissionsmål for personbiler og varevogne, som skal sætte skub i omstillingen til lav- og nulemissionskøretøjer. Ifølge forslaget skal de gennemsnitlige CO2-emissioner for hele flåden for nye personbiler og varevogne, der sælges i EU, være 30 % lavere i 2030 end i 2021.

Kommissionen vil lancere en række initiativer for ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet. Omfattende elektromobilitet i EU betyder, at efterspørgslen efter batterier vil stige betydeligt. Kommissionen arbejder derfor på at skabe en elektromobilitetsværdikæde i EU, der samler medlemsstater og industrier, som er aktive inden for værdikæden for batterier. Den vil blive lanceret i februar 2018 på industriforummet for ren energi.

Integration af klimaindsatsen i forskellige politikker

For at støtte EU’s omstilling til en mere bæredygtig fremtid med lave emissioner har Kommissionen vedtaget en investeringspakke på 222 mio. EUR fra EU-budgettet under LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen. Dette vil mobilisere yderligere investeringer og føre til i alt 379 mio. EUR, der skal gå til 139 nye projekter i 20 medlemsstater. Projekterne vil hjælpe medlemsstaterne i deres omstilling til en mere cirkulær økonomi og støtte gennemførelsen af EU’s handlingsplan for naturen. Finansieringen vil f.eks. bidrage til at forbedre modstandsdygtigheden i Westerschelde i Belgien, der er en af de travleste vandveje i Europa, til at udvikle værktøjer til at forudsige storme med ørkenstøv og til at modvirke varmeøeffekten i byer.

En ny industripolitik for EU

I sin tale om Unionens tilstand i september bebudede Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, en ny industripolitisk strategi, der har til formål at gøre EU’s industri i stand til fortsat at levere bæredygtig vækst og job. Den samler alle igangværende og nye initiativer i en omfattende industristrategi og præciserer opgaverne for alle involverede aktører fremover.

At få frihandel med varer og tjenesteydelser til at fungere i praksis

Størstedelen af de produkter, der handles mellem medlemsstaterne, er underlagt harmoniserede regler. Det betyder, at produktstandarderne er de samme for alle, og at der ikke er nogen hindringer for handel med produkterne på tværs af grænser. Dog finder princippet om gensidig anerkendelse anvendelse, hvis der ikke er nogen fælles regler. Det betyder at et produkt, der anses for at være egnet til salg i én medlemsstat, er egnet til salg i dem alle. I praksis fungerer dette imidlertid ikke altid så godt, som det burde, da varer kan blive stoppet ved grænsen, selv om de burde kunne handles frit i alle landene i det indre marked. I henhold til et nyt forslag vil sælgere i ét land kunne gøre brug af en erklæring om gensidig anerkendelse for at bevise, at produktet opfylder samtlige krav i et andet land. Dette forslag er blevet udarbejdet sideløbende med et andet forslag om styrkelse af markedsovervågningen, således at de nationale myndigheder bedre kan kontrollere varer, der sælges i deres land.

EU har fortsat fokus på at få det indre marked til at fungere bedre for mennesker og virksomheder. Dog er der fortsat hindringer for, at firmaer kan starte op og udvide deres aktiviteter, og dette kan føre til højere priser og et mindre udvalg for forbrugerne. For at vende denne udvikling og skabe flere job og vækst er det nødvendigt, at medlemsstaterne udnytter potentialet i det indre marked for tjenesteydelser bedre.

En pakke med foranstaltninger, der vil kunne gøre det lettere for virksomheder og erhvervsdrivende at yde tjenester til alle i EU, blev præsenteret i 2017. Pakken indeholder blandt andet et nyt europæisk e-tjenesteydelseskort — en forenklet elektronisk procedure, der skal gøre det lettere for udbydere af erhvervstjenester samt bygge- og anlægstjenester at opfylde de administrative formaliteter, der kræves for at kunne levere tjenesteydelser i udlandet. Et andet forslag har til formål at sikre, at de krav, som medlemsstaterne stiller til reguleringen af erhverv, er rimelige og berettigede.

Stimulering af udbud og innovation

For at styrke det indre marked og som en del af en fortsat indsats for at stimulere investeringer i EU fremsatte Kommissionen i oktober et forslag om »Udbud, der virker — i og for Europa«. I forslaget skitseres en tilgang til mere effektive og bæredygtige offentlige indkøb, samtidig med at de digitale teknologier udnyttes fuldt ud for at forenkle og fremskynde procedurerne.

I et forsøg på at tilskynde virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder samt nystartede virksomheder, til at investere i innovation og kreativitet foreslog Kommissionen også foranstaltninger med henblik på at sikre, at intellektuelle ejendomsrettigheder er velbeskyttede. Foranstaltningerne vil styrke EU’s samlede kapacitet til at fange »de store fisk« bag falske varer og piratkopieret indhold, der skader virksomheder og job. De vil også beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed på områder som for eksempel lægemidler og legetøj. Det forventes også, at det foreslåede patentlicenssystem vil bidrage til udrulningen af teknologier, der muliggør sammenkobling og konnektivitet (tingenes internet), fra smartphones til forbundne biler.

Finansielle tjenesteydelser: bedre produkter og et større udvalg for forbrugerne

EU er fast besluttet på at udvikle et stærkere og mere retfærdigt indre marked, blandt andet ved hjælp af digitale midler. Med hensyn til finansielle tjenesteydelser betyder dét at øge konkurrencen og forbedre udvalget, således at forbrugerne kan nyde godt af lavere priser og bedre kvalitet, uanset om de køber finansielle tjenesteydelser som for eksempel bankkonti, bilforsikringer, pengeoverførsler og pensioner i udlandet eller derhjemme. Udbydere af finansielle tjenesteydelser bør også være i stand til at udnytte fordelene på hele EU-markedet.

Kommissionen har derfor søsat sin handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, i hvilken der tages stilling til, om der er brug for en yderligere indsats for at give forbrugerne mest muligt for pengene. Formålet med planen er blandt andet at gøre det lettere for bilister at tage deres bonus for skadefri kørsel med til udlandet, nedbringe gebyrerne for grænseoverskridende transaktioner, der involverer andre valutaer end euroen, og mindske de juridiske og administrative hindringer for virksomheder, der ønsker at udvide deres aktiviteter i udlandet.

EU’s forbrugere vil snart kunne nyde godt af et større udvalg, når de sparer op til deres pension takket være Kommissionens planer om at skabe en ny kategori af pensionsprodukter. For øjeblikket er markedet for personlige pensioner i EU fragmenteret og ulige. Den foreslåede nye type frivillig personlig pension vil give forbrugerne mulighed for at supplere deres pensionsopsparinger, samtidig med at de nyder godt af en solid forbrugerbeskyttelse.

At hjælpe folk med at finde job og arbejde sikkert og lovligt

Det indre marked for arbejdstagere fungerer bedst, når folk kan finde job, der passer til dem, i andre medlemsstater. Der blev i løbet af året gjort betydelige fremskridt med hensyn til at udvide Eures, den europæiske portal for jobmobilitet, der yder gratis service til jobsøgende, arbejdstagere og arbejdsgivere, der er på udkig efter et job eller personale i EU. Netværket vil i løbet af 2018 blive åbnet op for flere partnere, som for eksempel private arbejdsformidlingstjenester, og flere job og CV’er vil blive lagt ud på portalen.

EU beskytter også fortsat folks sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Carcinogener og mutagener var i skudlinjen for et nyt lovgivningsforslag, der i 2017 havde til formål at sænke den erhvervsmæssige eksponering for syv stoffer som for eksempel brugt motorolie og trichlorethylen. Et forslag om 13 andre stoffer, der blev udarbejdet i 2016, blev godkendt af Europa-Parlamentet i oktober.

Kommissionen hjalp også medlemsstaterne med at håndhæve reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed, mens der fortsat blev gjort en indsats for at revidere reglerne om udstationering af arbejdstagere for at ruste dem til fremtiden. Disse regler beskytter rettighederne for arbejdstagere, der af deres arbejdsgiver bliver sendt til en anden medlemsstat for at arbejde i en midlertidig periode. De reviderede regler skal knæsætte princippet om samme løn for samme arbejde på samme sted, hvilket vil gøre det indre marked mere retfærdigt og socialt bæredygtigt og være til gavn for både virksomheder og arbejdstagere ved at bidrage til at sikre lige vilkår. I oktober nåede Rådet for Den Europæiske Union til enighed om en generel tilgang til revision af det gældende direktiv, og i november indledte Parlamentet og Rådet forhandlinger for at nå frem til en aftale om dette anliggende. Forhandlingerne var fortsat i gang ved udgangen af 2017.

Der blev også fortsat gjort en indsats i Parlamentet og Rådet for at nå frem til en aftale om Kommissionens forslag fra 2016 om modernisering af reglerne for koordinering af de sociale sikringsordninger. Formålet med forslaget er at sikre, at reglerne er retfærdige, klare og lette at håndhæve, til fordel for folk, der krydser grænserne i EU,og for skatteyderne.

Regler, der overholdes, og procedurer, der gøres lettere

Menneskers og virksomheders rettigheder i det indre marked kan kun udøves fuldt ud, hvis de regler, der er vedtaget i fællesskab, er egnede til formålet og anvendes korrekt i hele EU. Rettidig adgang til både markedsoplysninger og støtte, når der opstår problemer, er afgørende for at sikre dette. Dit Europa-portalen hjalp borgere og virksomheder med at finde praktiske oplysninger om deres rettigheder i det indre marked over 20 millioner gange i 2017. I løbet af året svarede Dit Europa — Råd & Vink på over 22 000 spørgsmål om lovgivning vedrørende det indre marked, og Solvit behandlede over 2 000 konkrete sager, hvor borgere og virksomheder havde problemer med myndigheder i EU. På baggrund af de modtagne anmodninger om hjælp oplyser Solvit også Kommissionen om områder, hvor anvendelsen af EU-retten kræver forbedring.

I maj fremsatte Kommissionen et forslag om en fælles digital portal for at give mennesker og virksomheder lettere adgang til oplysninger af høj kvalitet, administrative onlineprocedurer og støttetjenester gennem en fælles digital portal. Det betyder, at enhver procedure, der på nuværende tidspunkt er tilgæn­gelig online for nationale brugere, også vil blive tilgængelig for brugere fra andre medlemsstater, og dét på ét EU-sprog ud over det nationale sprog, for at gøre det lettere for folk fra andre medlemsstater at bruge den.

Under visse omstændigheder vil det foreslåede markedsinformationsværktøj for det indre marked også kunne gøre det muligt at indsamle data i sager, hvor der er alvorlige vanskeligheder med hensyn til anvendelse af lovgivningen vedrørende det indre marked.

I juli vedtog Kommissionen en meddelelse om markedsovervågning af produkter, der sælges online. Den hurtige udvikling af e-handel har givet udfordringer for medlemsstaternes myndigheder, når de skal kontrollere, hvorvidt produkter er sikre og overholder EU-reglerne. Formålet med meddelelsen er at afklare spørgsmål og fremkomme med løsninger. Dette vil forbedre markedsovervågningen af produkter, der sælges online, til gavn for forbrugerne og sikre lige vilkår for virksomhederne.

Intelligent, socialt retfærdig og konkurrencedygtig mobilitet

Transport og mobilitet er afgørende for økonomien og konkurrencedygtigheden i EU. Ikke desto mindre står sektoren over for en række hidtil usete udfordringer. Den gældende sociale lovgivning anvendes og håndhæves ikke konsekvent i hele EU, postkasseselskaber etablerer sig i medlemsstater, hvor de ikke har nogen reelle aktiviteter, men hvor de nyder godt af mere lempelige regler, og vejtransport alene tegner sig for næsten en femtedel af EU’s emissioner af drivhusgasser. I maj lancerede Kommissionen en langsigtet strategi for senest i 2025 at have leveret konkurrencedygtig, ren og sammenbundet mobilitet.

Strategien er beskrevet i Kommissionens meddelelse »Et mobilt Europa«. Meddelelsen er ledsaget af otte lovgivningsforslag, der specifikt er målrettet vejtransport. Formålet med forslaget er blandt andet at forbedre måden, hvorpå markedet for vejgodstransport fungerer, at bidrage til at forbedre arbejdstagernes sociale og ansættelsesmæssige forhold og at forenkle anvendelsen af national lovgivning om mindsteløn. Kommissionens mål er i videre forstand at fremme mere bæredygtig vejtransport, med vejafgifter, der afspejler de eksterne omkostninger ved luftforurening, og ved anvendelse af digitale løsninger for at mindske den administrative byrde og integrere forskellige former for transport. Fordelene på lang sigt forventes at række langt ud over transportsektoren ved at fremme job, vækst og investering.

I juni vedtog Kommissionen et sæt initiativer, der skal afstedkomme forbedringer i luftfartssektoren i overensstemmelse med luftfartsstrategien for Europa. Et af disse initiativer er et forslag, der skal sikre EU-luftfartsselskabernes konkurrencedygtighed, hvilket også vil støtte beskæftigelse og vækst i sektorer som for eksempel lufthavne og udbydere af luftfartstjenester. Kommissionen oplistede også et antal praktiske skridt, der kan forbedre servicekontinuiteten i lufttrafikstyring i forbindelse med faglig aktion. Selv om de på ingen måde anfægter retten til at strejke, kan disse praktiske foranstaltninger minimere afbrydelser.

Der blev også fastsat retningslinjer for ejerskab og regler for kontrol for luftfartsselskaber i EU. Målet er at bidrage til en bedre forståelse af disse regler og herigennem lette udenlandske investeringer, hvilket igen er til gavn for beskæftigelsen i EU’s luftfartsindustri. Kommissionen pressede også på for at få Parlamentet og Rådet til at vedtage de foranstaltninger, der er foreslået som led i EU’s initiativ om det fælles europæiske luftrum. Disse foranstaltninger vil kunne forbedre effektiviteten af lufttrafikstyringssystemet, mindske fragmentering og minimere afbrydelser i luftfarten.

Parlamentet og Rådet nåede til enighed om at forenkle og forbedre sikkerhedsreglerne for passagerskibe i EU-farvande. Denne lovgivningsmæssige opdatering er en reaktion på erfaringer fra blandt andet ulykker og teknologiske udviklinger. Sammen med andre forbedringer vil den i nødsituationer straks give kompetente myndigheder adgang til relevante data.

Konkurrence, der opmuntrer til innovation

Kommissionens opgave som konkurrencemyndighed på fusionskontrolområdet er at sikre, at en fusion ikke afskærer folk i EU fra konkurrencefordele som for eksempel lavere priser, et større udvalg for forbrugerne og større produktinnovation. To betydelige fusioner i den agrokemiske sektor blev — på visse betingelser — godkendt i 2017. Disse var ChemChinas opkøb af Syngenta og fusionen af Dow og DuPont. Innovation er en vigtig faktor i den agrokemiske industri, og Kommissionen vurderede de konsekvenser, som fusionerne ville få for innovation i fremtiden. I fusionen af Dow og DuPont havde virksomhederne igangsat et antal projekter, der lignede hinanden, med henblik på udvikling af nye pesticidprodukter. En vigtig årsag til, at fusionen blev godkendt, var afhændelsen af hele DuPonts verdensomspændende forsknings- og udviklingsorganisation for pesticider.

I juni godkendte Kommissionen 377 mio. EUR i statsstøtte fra Tyskland og Frankrig til udvikling af det innovative Airbus X6-helikopterprojekt. Grundlaget for godkendelsen var den antagelse, at støtte til projektet — mens de finansielle markeder forholdt sig tøvende med hensyn til at finansiere et så ambitiøst projekt, der først forventes at give afkast på meget lang sigt — vil stimulere yderligere investering.

Kommissionen konkluderede i oktober, at Luxembourg havde givet ulovlige skattefordele til Amazon for omkring 250 mio. EUR. Dette er ulovlig statsstøtte i henhold til EU’s statsstøtteregler, fordi den gjorde det muligt for Amazon at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Luxembourg skal nu inddrive den ulovlige statsstøtte.

I oktober besluttede Kommissionen også at indbringe Irland for Den Europæiske Unions Domstol for at have undladt at inddrive op til 13 mia. EUR i ulovlig statsstøtte fra Apple. I august 2016 havde Kommissionen konkluderet, at Irlands skattefordele til Apple var ulovlige i henhold til EU's regler om statsstøtte, fordi de gjorde det muligt for selskabet at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Faktisk gav denne selektive behandling Apple mulighed for reelt at betale 1 % i selskabsskat af sit overskud i Europa i 2003 og helt ned til 0,005 % i 2014.

I juni fik Google en bøde på 2,42 mia. EUR for at overtræde EU’s konkurrenceregler ved at misbruge sin dominerende stilling som søgemaskine (se også kapitel 2).

Enklere beskatning og bekæmpelse af svindel

For at sikre, at det indre marked fungerer godt, er der foreslået nye gennemsigtighedsregler for formidlere som for eksempel skatterådgivere, banker og advokater, der udformer og promoverer skatteplanlægningsordninger for deres kunder. Grænseoverskridende ordninger med visse karakteristika, der ville kunne medføre tab for stater, vil nu automatisk skulle indberettes til skattemyndighederne, før de anvendes.

Med 360 millioner mennesker i EU, der bruger internettet hver dag, har det digitale indre marked brug for en moderne og stabil skattelovgivning. I september lancerede Kommissionen en ny EU-dagsorden for at sikre, at den digitale økonomi beskattes på en retfærdig og vækstvenlig måde.

Kommissionen fremsatte også et lovgivningsforslag med henblik på at indføre et definitivt momssystem for beskatning af handel mellem medlemsstaterne. Grundlaget for det foreslåede nye system er det princip, at varer beskattes i bestemmelsesmedlemsstaten, idet leverandøren opkræver momsen i den pågældende stat.

Hvert år går 150 mia. EUR i momsindtægter tabt, hvilket betyder, at medlemsstaterne går glip af indtægter, der kunne have været brugt til for eksempel skoler, veje og sundhedspleje. Omkring 50 mia. EUR heraf — eller omkring 100 EUR pr. EU-borger pr. år — anslås at gå tabt på grund af momssvig på tværs af grænser.

Der blev i november fremsat et lovgivningsforslag om bekæmpelse af momssvig for at styrke samarbejdet mellem told- og afgiftsmyndigheder og retshåndhævende organer. I december vedtog Rådet en afgørelse om undertegnelse af en aftale om administrativt samarbejde, inddrivelsesbistand og bekæmpelse af momssvig mellem EU og Norge.

At give EU’s regioner mulighed for at udnytte deres stærke sider

Globaliseringen har medført enorme fordele for verdens mindre udviklede økonomier og et væld af muligheder for EU-borgerne. Mens fordelene er kommet mange til gode, betaler nogle imidlertid en højere pris end andre. Den Europæiske Union skal være mere modstandsdygtig, styrke sine regioner og hjælpe dem med at skabe værdi. Det betyder, at der skal bakkes op om innovation, digitalisering og dekarbonisering, samtidig med at folk får udviklet deres færdigheder. Det betyder også, at der skal være EU-midler til rådighed for alle EU-regioner, således at de kan investere i deres nicheområder gennem partnerskaber mellem innovationsaktører og nå frem til intelligent specialisering. I 2017 lancerede Kommissionen to pilotprojekter for at teste innovative tilgange til samarbejde mellem regioner.

Folk, der bor i regionerne i EU’s yderste periferi, kan også lide under deres relative isolation. Forenklede regler gør det lettere for offentlige myndigheder at kompensere virksomheder for de ekstraomkostninger, de har, når de opererer i regionerne i EU’s yderste periferi. Der tages således hensyn til de særlige udfordringer, de pågældende regioner står over for, som for eksempel deres afsides beliggenhed og deres afhængighed af nogle få handlede produkter.

Hen imod en dybere økonomisk og monetær union

2017 krævede udholdenhed og klare visioner fra alle dem, der arbejder for at skabe en stærkere, mere demokratisk og mere forenet Europæisk Union. Den Økonomiske og Monetære Union er et afgørende element af debatten, da den spiller en central rolle i skabelsen af et EU af ligeværdige, som koncentrerer sig om de ting, der betyder mest.

Den 1. marts offentliggjorde Kommissionen en hvidbog, hvori den præsenterede fem scenarier for EU’s mulige udvikling frem mod 2025 og beskrev de vigtigste valg, de enkelte scenarier indebærer. Hvert valg vil have konsekvenser for Den Økonomiske og Monetære Unions fremtid. Ønsker vi som Union at fortsætte med status quo? Bør vi nøjes med at fokusere på det indre marked? Bør vi lade dem, der er klar til det, gå videre og skabe mere sammen? Bør vi vælge at fokusere på at udrette mindre, men mere effektivt? Eller bør vi prøve at udrette meget mere sammen?

I maj udvidede Kommissionen den specifikke debat om udbygningen af Den Økonomiske og Monetære Union med offentliggørelsen af debatoplægget om spørgsmålet. De ideer, der præsenteres i oplægget, indgår i visionen om et stærkere, mere demokratisk og mere forenet EU. I september redegjorde Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i sin tale om Unionens tilstand for det bredere perspektiv: en vision, som fremmaner håb og sikrer stabilitet, retfærdighed og lige muligheder for alle.

Oplægget understregede, at en effektiv og stabil økonomisk og monetær union kræver et integreret og velfungerende finansielt system. Det momentum, der er opbygget efter alt det, vi har opnået i de senere år, skal nu udnyttes til at skabe en fælles konsensus om den videre vej frem mod 2025. Fuldførelsen af bankunionen, bedre risikoreduktion og risikodeling i banksektoren og styrkelsen af bankerne, så de er mere robuste, er alle nødvendige skridt, samtidig med at der bør skabes mere forskelligartede og innovative finansieringsmuligheder i realøkonomien i en ægte kapitalmarkedsunion.

Tiden er kommet til at fuldføre bankunionen

Bankunionen værner om den finansielle stabilitet og er en væsentlig forudsætning for et velfungerende euroområde og EU som helhed. Fuldførelsen af bankunionen indebærer, at risikoreduktion og risikodeling går hånd i hånd. Der er gjort betydelige fremskridt med at gøre bankerne i EU mere robuste, hvilket har reduceret risiciene i banksektoren, og der er flere initiativer på vej. Siden krisen har Kommissionen fremsat over 50 forslag for at gøre finanssektoren mere robust.

Tiden er nu kommet til at fuldføre bankunionen. Medlemsstaterne blev i 2013 enige om at indføre en bagstopper (eller et sikkerhedsnet) for den fælles afviklingsfond, men fire år senere er den endnu ikke operationel. I sin tale om Unionens tilstand i 2017 understregede Kommissionens formand Jean-Claude Juncker behovet for hurtigst muligt at få indført en sådan ordning. Kommissionen foreslår at indlemme bagstopperen i den kommende europæiske monetære fond. Det vil være et stort skridt hen imod en fuldførelse af bankunionen.

Det blev også anerkendt, at det for at sikre Den Økonomiske og Monetære Unions succes på lang sigt er nødvendigt at styrke de økonomiske og sociale strukturer i medlemsstaterne. Andre vigtige aspekter var at styrke det europæiske semester yderligere (rammen for samordning af den økonomiske politik og finanspolitik i EU) og at skabe større forbindelse mellem den finansielle bistand, der ydes over EU-budgettet, og gennemførelsen af strukturreformer. Det blev også foreslået at oprette en central kapacitet for at hjælpe eurolande, som er ramt af makroøkonomiske chok.

Kommissionens oplæg understregede, at det kun er muligt at reformere Den Økonomiske og Monetære Union, hvis der samtidig tages mere hensyn til den demokratiske ansvarlighed, og institutionerne i euroområdet styrkes. Løsningen er at udvise et større fælles ansvar og at deles om flere beslutninger om spørgsmål vedrørende euroområdet inden for en fælles retlig ramme.

Oplægget befæstede ønsket om at opnå reel konvergens mellem de mere og de mindre velstående dele af EU.

I december offentliggjorde Kommissionen pakken vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union, som bl.a. indeholder et forslag om at omdanne den europæiske stabilitetsmekanisme til en europæisk monetær fond, der er forankret i EU-retten. Fonden vil fortsat bistå eurolande i økonomiske vanskeligheder. Derudover vil den indeholde en fælles bagstopper for den fælles afviklingsfond og fungere som sidste låneinstans (»lender of last resort«) for at sikre en velordnet afvikling af nødlidende banker. Det påtænkes også at indføre en hurtigere beslutningsproces i hastetilfælde og at sikre en mere direkte deltagelse i forvaltningen af de finansielle bistandsprogrammer. Den europæiske monetære fond vil med tiden også kunne udvikle nye finansielle instrumenter, som f.eks. kan støtte en eventuel stabiliseringsfunktion.

Derudover indledte Kommissionen debatten om nye budgetinstrumenter til støtte for et stabilt euroområde inden for Den Europæiske Unions rammer. Den gjorde rede for sin vision for, hvordan der inden for rammerne af EU’s offentlige finanser kan udvikles nogle særlige budgetmæssige funktioner, som er afgørende for euroområdet og EU som helhed. Det drejer sig om følgende:

• støtte til medlemsstaternes reformprogrammer ved hjælp af et instrument til gennemførelse af reformer og teknisk bistand på medlemsstaternes anmodning
• en særlig konvergensfacilitet for medlemsstater, der forbereder sig på at indføre euroen
• en bagstopper for bankunionen, som er indlemmet i den europæiske monetære fond/den europæiske stabilitetsmekanisme, og som ventes at blive vedtaget medio 2018 og være operationel i 2019
• en stabiliseringsfunktion for at beskytte investeringer i tilfælde af store asymmetriske chok i flere medlemsstater.

Kommissionen vil fremlægge de nødvendige initiativer i maj 2018 sammen med forslagene til den flerårige finansielle ramme efter 2020. Med hensyn til perioden 2018-2020 har Kommissionen foreslået at øge den tekniske bistand, den yder medlemsstaterne gennem støtteprogrammet for strukturreformer, ved at fordoble den samlede finansiering til 300 mio. EUR i 2020.

Kommissionen har foreslået at teste det nye instrument til gennemførelse af reformer i en pilotfase. I den forbindelse har den foreslået målrettede ændringer af forordningen om fælles bestemmelser,

der regulerer de europæiske struktur- og investeringsfonde, som vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende fondenes resultatreserve til støtte for gennemførelsen af vedtagne reformer.

Kommissionen har også foreslået at indarbejde indholdet af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union i EU-retten under hensyntagen til den fleksibilitet, der er indbygget i stabilitets- og vækstpagten.

Endelig indeholdt pakken om Den Økonomiske og Monetære Union en beskrivelse af de opgaver, som Kommissionen forestiller sig bør lægges ind under dobbeltposten som europæisk økonomi- og finansminister. I sit hverv som både næstformand for Kommissionen og formand for Eurogruppen vil ministeren samle eksisterende ansvarsområder og tilgængelig ekspertise. Vedkommende vil også tilføre den økonomiske politikudformning i EU og i euroområdet øget sammenhæng, effektivitet, gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed, under fuld overholdelse af de nationale kompetencer.

Muligheden for at skabe vækst og jobs skal udnyttes

I 2017 blev det europæiske semester styrket med nye, mere strømlinede procedurer. Efter vedtagelsen af henstillingerne i maj, som efterfølgende blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union, rettede Kommissionen henvendelse til alle medlemsstaterne og til euroområdet som helhed. Hovedbudskabet var, at det nu er tid til at udnytte den enestående mulighed, vi takket være det økonomiske opsving har fået, til at opnå en mere inklusiv, robust og holdbar økonomisk vækst ved hjælp af reformer, der skaber flere jobs, øger konvergensen og robustheden og hjælper med at skabe et mere retfærdigt samfund.

Skønt der rundt omkring i EU er forskel på, hvilke områder der bør prioriteres, blev der under semesterforløbet klart peget på nødvendigheden af at gennemføre strukturreformer, fremme investeringer og yderligere styrke de offentlige finanser for at understøtte og holde gang i det økonomiske opsving.

Den 22. november blev det europæiske semesters 2018-forløb indledt. Kommissionen anbefaler yderligere strukturreformer og opfordrer medlemsstaterne til at fremme investeringer som et middel til at understøtte opsvinget og øge produktiviteten og væksten på lang sigt. I dette forløb anvendes den nye sociale resultattavle, der blev lanceret som et af de redskaber, der skal hjælpe med at implementere den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Sikring af en uhindret konkurrence og en effektiv statsstøttekontrol

Statsstøttesagerne i 2017 vidner om, at den gradvise gennemførelse af rammerne for bankunionen med tiden kan nedbringe den byrde, der væltes over på skatteborgerne som følge af bankredninger. De igangværende forbedringer, og navnlig indførelsen af minimumskravene til kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante forpligtelser, vil sikre, at der fremover i endnu mindre grad vil være behov for at ty til skatteborgernes penge.

Den første sag, der blev behandlet inden for bankunionens afviklingsrammer i 2017, vedrørte den spanske bank Banco Popular. Efter at Den Fælles Afviklingsinstans havde foretaget en konvertering og nedskrivning af bankens kapitalinstrumenter, blev banken solgt til Santander-gruppen. Eftersom handlingen ikke involverede fondsstøtte, behøvede Kommissionen i sin kapacitet som statsstøttemyndighed ikke at gribe ind.

Statsstøttekontrollen i banksektoren spiller dog fortsat en vigtig rolle. Eksempelvis finder de specifikke statsstøtteregler vedrørende banker anvendelse i sager om forebyggende rekapitalisering (dvs. hvor staten indskyder egne midler i en solvent bank for at opretholde den finansielle stabilitet). Et godt eksempel herpå er sagen vedrørende Banca Monte dei Paschi di Siena, hvor banken i 2017 modtog statsstøtte, der var godkendt efter statsstøttereglerne på grundlag af en udførlig omstruktureringsplan.

Afviklingsstøtte, der ydes inden for rammerne af nationale insolvensprocedurer, kan tillades på visse betingelser. Således godkendte Kommissionen i juni Italiens støtte til Banca Popolare di Vicenza og Veneto Banca, som blev ydet for at sikre en velordnet udtræden af markedet og dermed undgå økonomiske forstyrrelser i Veneto-området samt risikoen for moralsk hasard og konkurrencefordrejninger i banksektoren.

Kommissionens godkendelse af støtten til disse tre banker var betinget af, at de eksisterende aktionærer og efterstillede kreditorer er med til at dele byrden, hvilket nedbringer det beløb, der skal betales af skatteborgerne.

Endelig kan det efter en vurdering i henhold til statsstøttereglerne konkluderes, at staten handler som enhver normal aktør på markedet og bør få et afkast på markedsvilkår, som afspejler den påtagne risiko, så foranstaltningen ikke indebærer statsstøtte. Det var tilfældet med Portugals kapitalindsprøjtning i Caixa Geral de Depósitos for at støtte en vidtfavnende omlægningsstrategi.

Bankunionen

Europæiske tilsynsmyndigheder

I september offentliggjorde Kommissionen nogle forslag til at styrke og yderligere integrere EU’s tilsyn med banker, finansmarkeder og forsikrings- og pensionssystemer. Ideen er at sørge for en bedre og mere ensartet anvendelse af EU-reglerne og gøre de berørte markeder mere robuste. Forslagene tager udgangspunkt i den seneste udvikling i FinTech-branchen og den stigende betydning af at indregne bæredygtighedshensyn i processen.

Bankunionen er nødt til at være fuldt udbygget, hvis den skal kunne udleve sit fulde potentiale og bidrage til en mere stabil økonomisk og monetær union, som bedre kan modstå chok, og samtidig begrænse behovet for offentlig risikodeling. Sammen med kapitalmarkedsunionen vil en fuldført bankunion fremme et stabilt og integreret finansielt system i EU.

Med udgangspunkt i de betydelige fremskridt, der allerede er gjort, har Kommissionen lagt en ambitiøs, men dog realistisk kurs for at skabe enighed om alle de udestående elementer af bankunionen, som bygger på eksisterende tilsagn fra Rådet. Europa-Parlamentet og Rådet blev i løbet af året enige om vigtige yderligere tiltag for at nedbringe risiciene i banksektoren, som bygger på Kommissionens forslag fra november 2016. De vil f.eks. give bankerne mere klarhed om opbygningen af kapitalbuffere til at absorbere tab og gøre det lettere om nødvendigt at afvikle en bank uden at ty til skatteydernes penge.

Der er allerede gjort betydelige fremskridt med at nedbringe omfanget af misligholdte lån på bankernes balancer, men der venter stadig et stort arbejde forude. Misligholdte lån hæmmer bankernes rentabilitet og deres muligheder for at udstede lån til realøkonomien. De kan også så tvivl om stabiliteten i banksystemet. EU har derfor iværksat en handlingsplan med diverse foranstaltninger for yderligere at nedbringe omfanget af misligholdte lån og forhindre, at lånene misligholdes i første omgang.

Finansielle tjenester til privatkunder

De nye finansielle teknologier har enorm betydning for finanssektoren, både for forbrugerne og for tjenesteudbyderne. I marts offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, som skal styrke det indre marked for finansielle tjenester til privatkunder. Handlingsplanen tager sigte på at forbedre forbrugerbeskyttelsen i sektoren og at udnytte potentialet ved digitaliseringen og den teknologiske udvikling til at give forbrugerne et større udvalg og bedre adgang til finansielle tjenester i hele EU. Der blev desuden lanceret en offentlig høring om den teknologiske innovation inden for finansielle tjenester (FinTech), som vedrørte mulighederne med hensyn til adgang til finansielle tjenester, omkostningseffektivitet og konkurrence samt risiciene relateret til cybersikkerhed og databeskyttelse. Formålet med høringen var desuden at afdække eksisterende barrierer, som kan forhindre sådanne innovative tiltag i at brede sig over hele Europa.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

I april fremlagde Kommissionen en omfattende social pakke som et yderligere skridt i retning af at skabe et mere retfærdigt EU med en stærk social dimension. Forslaget om oprettelsen af en europæisk søjle for sociale rettigheder var det centrale element af initiativet. Den opstiller 20 centrale principper og rettigheder, der skal hjælpe med at skabe mere retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Den er tænkt som en ledetråd for en fornyet måde at sikre bedre arbejds- og leveforhold i EU på.

Søjlen er ledsaget af en række lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer, som særligt vedrører balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, arbejdsforhold, adgang til social beskyttelse og arbejdstid.

Kommissionens forslag fra december om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår supplerer og moderniserer de eksisterende krav om, at den enkelte arbejdstager skal oplyses om sine arbejdsforhold. Derudover sigter forslaget mod at indføre nye minimumsstandarder for at sikre, at alle arbejdstagere, herunder arbejdstagere med atypiske kontrakter, sikres større forudsigelighed i og klarhed om deres arbejdsforhold.

Der er også oprettet en social resultattavle, som gør det muligt at følge tendenser og resultater i de forskellige EU-medlemsstater inden for 12 emneområder samt at vurdere fremskridtene i retning af et »socialt AAA« for EU som helhed. Resultaterne i den sociale resultattavle vil indgå i det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik og vil øge dets fokus på de beskæftigelsesmæssige og sociale resultater. Den 17. november afholdt Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og Sveriges premierminister, Stefan Löfven, et socialt topmøde om retfærdig beskæftigelse og vækst i Göteborg, hvor den europæiske søjle for sociale rettigheder blev proklameret.

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

I april fremsatte Kommissionen et forslag om balance mellem arbejdsliv og privatliv, som fastlægger en række nye eller højere minimumsstandarder for forældreorlov, fædreorlov og orlov for omsorgspersoner. Hensigten med de foreslåede foranstaltninger er navnlig at øge mænds muligheder for at påtage sig forældre- eller omsorgsforpligtelser. Det vil gavne børnene og samtidig øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed nedbringe forskellen mellem antallet af mænd og kvinder i beskæftigelse. Forslaget vil desuden give forældre til børn op til 12 år og andre omsorgspersoner ret til at søge om fleksible arbejdsforhold.

Europas sociale dimension

Efter offentliggørelsen af hvidbogen om Europas fremtid i marts præsenterede Kommissionen i april et debatoplæg om Europas sociale dimension, hvori den rejste forskellige spørgsmål om, hvordan vi bevarer vores levestandard, skaber flere og bedre jobs, udstyrer folk med de rette færdigheder og skaber bedre harmoni i vores samfund i lyset af morgendagens samfund og arbejdsmarked. Det sociale topmøde om retfærdig beskæftigelse og vækst i Göteborg i november, som kulminerede i proklamationen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, udgjorde et væsentligt bidrag til debatten.

I oktober blev der iværksat en oplysningskampagne om energieffektivitet og energifattigdom. I forbindelse med kampagnen blev der bl.a. udarbejdet og udbredt kommunikationsmateriale og afholdt events med centrale interessenter og formidlere såsom kommuner og forbrugerorganisationer samt indledt et pilotprojekt i fire medlemsstater (Grækenland, Portugal, Rumænien og Tjekkiet). Hvis projektet får succes, overvejes det at udbrede det til andre medlemsstater. Kampagnen er en af prioriteterne i en tid, hvor mange husstande omkring i EU stadig lider under den finansielle og økonomiske krises efterdønninger. Der er stadig en høj grad af energifattigdom i mange medlemsstater, og de hårdest ramte husstande er ofte eneforsørgerfamilier med børn.

Den europæiske arbejdsmarkedsdialog

EU har fortsat skabt konkrete resultater med den nye start for social dialog og fælleserklæringen fra juni 2016 om den grundlæggende rolle, som den europæiske arbejdsmarkedsdialog spiller for udformningen af EU’s beskæftigelses- og socialpolitik. Kommissionen har afholdt høringer af fagforeninger, arbejdsgivere og andre sociale partnere om nogle af de centrale initiativer. I overensstemmelse med princippet om social dialog i den europæiske søjle for sociale rettigheder vil arbejdsmarkedets parter spille en vigtig rolle i gennemførelsesfasen.

Uddannelse og oplæring for at øge folks potentiale

Effektive uddannelsessystemer giver de unge mulighed for at tilegne sig den viden og de kompetencer og færdigheder, de har brug for til at finde et berigende arbejde og udvikle sig til selvstændige og engagerede borgere. De giver også arbejdstagerne mulighed for at opgradere deres færdigheder, så de kan håndtere nye arbejdsmetoder og imødekomme behovene på arbejdsmarkedet og således bidrage til øget produktivitet og vækst.

De fleste medlemsstater har særligt fokus på at reformere uddannelsessystemerne, og det var også et af de centrale emner for det europæiske semester i 2017 (se kapitel 1 for yderligere oplysninger om semestret). 14 medlemsstater modtog en landespecifik henstilling vedrørende uddannelse.

Reformer var også omdrejningspunktet for EU’s strategi for kvalitetsuddannelse til alle, som blev vedtaget i maj, og som omfatter nye initiativer vedrørende skoleudvikling og en fornyet dagsorden for videregående uddannelse. I november vedtog Rådet forslaget om sporing af færdiguddannede, som skal hjælpe medlemsstaterne med at indsamle oplysninger om, hvad færdiguddannede foretager sig efter deres studier, og Kommissionen fremsatte et forslag for EU’s stats- og regeringschefer om at arbejde sammen hen imod et europæisk uddannelsesområde ved at styrke den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur. I december opfordrede EU’s stats- og regeringschefer Europa-Kommissionen til at arbejde hen imod bedre mobilitet ved hjælp af et udvidet Erasmus+-program samt ved at oprette 20 europæiske universiteter inden 2024, promovere sproglæring, udarbejde et europæisk studiekort, arbejde sammen med medlemsstaterne om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra skoler og videregående uddannelser samt fremme kultur ved hjælp af det europæiske år for kulturarv i 2018.

En afbalanceret og fremadrettet handelspolitik

I de seneste år har den internationale handel stået over for voksende udfordringer, fornyet tvivl om følgerne af globaliseringen, spørgsmål vedrørende formålet med og værdien af handelsaftaler og en reel fare for, at der opstår protektionisme. Kommissionen er klar over, at for at der kan reageres på sådanne udfordringer, er en handelspolitik, som er effektiv, gennemsigtig og baseret på værdier, mere nødvendig end nogensinde før. De grundlæggende elementer i strategien »Handel for alle«, der blev lanceret i oktober 2015, er fortsat styrende for den tilgang, der valgtes i 2017: Åbenhed kombineret med høje standarder er stadig den mest hensigtsmæssige måde at få globaliseringen til at fungere for alle i EU.

I forbindelse med den tale om Unionens tilstand, som Jean-Claude Juncker, formand for Kommissionen, holdt i september efter offentliggørelsen i maj af et debatoplæg om styring af globaliseringen, fremlagde Kommissionens næstformand Jyrki Katainen og kommissær Cecilia Malmström en pakke med initiativer vedrørende en række handelsspørgsmål. Disse omfattede en meddelelse om handelspolitik, udkast til mandater til at føre forhandlinger med Australien og New Zealand og til en ny multilateral investeringsdomstol samt en ramme for screening af udenlandske direkte investeringer for at sikre, at disse fortsat er en vigtig kilde til vækst i EU, samtidig med at Unionens væsentlige interesser beskyttes. Pakken omfattede også en statusrapport om strategien »Handel for alle«. I november offentliggjorde Kommissionen en rapport om gennemførelsen af EU’s frihandelsaftaler.

EU fortsatte med at spille en førende rolle i forbindelse med arbejdet i Verdenshandelsorganisationen, navnlig på den 11. ministerkonference i Buenos Aires, Argentina, i december. Selv om ministerkonferencen ikke gav nogen multilaterale resultater, gentog EU sit stærke engagement over for Verdenshandelsorganisationen og sin fortsatte støtte til at finde løsninger på vigtige spørgsmål i det globale multilaterale handelssystem.

Gennem sin strategi for markedsadgang sigter EU mod at åbne markeder ved at gribe ind over for hindringer for markedsadgang overalt i verden og samtidig bevare sit engagement med hensyn til en afbalanceret, regelbaseret og ansvarlig handel.

Et Europa, der beskytter

EU har forpligtet sig på et regelbaseret multilateralt handelssystem, der fungerer som grundlag for EU’s velstand, og som er af afgørende betydning, når det gælder om at få handel til at spille en positiv rolle i hele verden. EU’s handelspolitik udgør også et solidt forsvar af virksomheder og arbejdstagere i EU, når andre bryder globale handelsregler eller udøver illoyal handelspraksis.

EU er en af de mest aktive og succesfulde brugere af Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesordning. Når diplomatiske tiltag ikke fungerer, tøver EU ikke med at anvende disse procedurer for at håndhæve sine rettigheder i henhold til organisationens regler for at sikre sig de fulde fordele ved medlemskabet for virksomheder, arbejdstagere og landmænd. Som eksempler på de resultater, der er opnået i 2017, kan nævnes Verdenshandelsorganisationens afgørelse om, at det russiske forbud mod import af svinekød og svinekødsprodukter fra EU er ulovligt; desuden fjernede Kina sine restriktioner for eksport af visse kritiske råstoffer, og Rusland sænkede sin importtold på en række varer fra EU.

I overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler og EU-lovgivningen indførte EU 34 handelsbeskyttelsesforanstaltninger mod illoyal handelspraksis fra tredjelande, herunder antidumpingtold på stål fra Kina (en antidumpingtold er en takst, som en national regering pålægger import fra udlandet, som den mener er prissat under markedsværdien (fair market value)). I 2017 indførte EU 11 foranstaltninger til forsvar for Europas stålindustri. Ifølge offentligt tilgængelige rapporter er EU's stålindustri atter ved at blive rentabel.

EU forsvarer også sine industrier, når andre lande gennemfører undersøgelser af antidumping- og udligningstold på eksport fra Unionen, såsom de undersøgelser, der for nylig blev indledt af Australien (forarbejdede tomater), Kina (kartoffelstivelse) og USA (oliven).

I december nåede EU til enighed om at modernisere sine antidumping- og antisubsidieforordninger med henblik på en bedre tilpasning af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter til udfordringerne i den globale økonomi. Instrumenterne vil blive mere effektive, mere gennemsigtige og lettere at anvende for virksomhederne og vil i nogle tilfælde gøre det muligt for EU at indføre højere told på dumpingvarer. EU ændrede også den måde, hvorpå dumping beregnes i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra medlemmer af Verdenshandelsorganisationen, hvis priser og omkostninger forvrides som følge af statslig indgriben.

EU’s eksportører står fortsat over for hindringer for handel rundt om i verden. Kommissionens årlige rapport om hindringer for handel og investering viste en stigning på 10 % i antallet af handelshindringer, som EU-eksportører stødte på i 2016, med 372 hindringer i over 50 lande rundt om i verden. Rapporten viste, at 36 nye hindringer i 2016 kunne påvirke EU-eksport til en værdi af 27 mia. EUR, men at Kommissionens markedsadgangsstrategi havde været i stand til at fjerne 20 andre hindringer for eksport til en værdi af 4,2 mia. EUR.

I september indledte EU tre centrale samarbejds- og bistandsprogrammer med Kina, Latinamerika og Sydøstasien om intellektuel ejendom. Målet er at reducere den illegale handel med varer, der krænker europæiske kunstneres, opfinderes og varemærkers intellektuelle ejendomsrettigheder, og at fremme den internationale beskyttelse af sådanne rettigheder.

EU tog også konkrete skridt til at imødegå uetisk praksis, såsom handel med konfliktmineraler. En ny forordning til at stoppe handelen med naturressourcer, der sælges for at give næring til og opretholde væbnet vold i krigszoner, blev vedtaget i april og trådte i kraft 2 måneder senere. Forordningen pålægger virksomheder, der importerer tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, due diligence-regler. Disse metaller og malme anvendes til produktion af almindelige produkter som f.eks. mobiltelefoner, biler og smykker. Reglerne vil omfatte op til 95 % af importen til EU fra januar 2021.

EU bekæmpede også tortur og dødsstraf ved etablering af »alliancen for torturfri handel« sammen med Argentina og Mongoliet på FN’s generalforsamling i september. Delegationer fra 58 lande undertegnede en politisk erklæring, hvori de forpligtede sig iværksætte foranstaltninger, såsom lovgivning og effektive systemer for håndhævelse, for at begrænse og fjerne handel med varer, der kan anvendes til henrettelse og tortur.

Et Europa, der går forrest

De handelsaftaler, som EU har forhandlet eller er ved at forhandle med andre lande rundt om i verden, har til formål at sikre, at handel er til gavn for alle. Disse handelsaftaler åbner markeder og spreder EU’s værdier, f.eks. beskyttelsen af arbejdstagerrettigheder og miljøet.

Med dette for øje foreslog Kommissionen at indlede forhandlinger om at etablere en multilateral domstol til bilæggelse af investeringstvister, hvilket ville være en vigtig nyskabelse inden for global styring.

Den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan

Japan er verdens fjerdestørste økonomi. I juli nåede EU og Japan til principiel enighed om de vigtigste elementer i den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, og i december bebudede de den vellykkede afslutning af de afsluttende drøftelser. Aftalen vil fjerne handelshindringer og bidrage til, at EU og Japan i fællesskab kan udforme globale handelsregler. Handelsaftalen vil være den vigtigste bilaterale aftale, EU nogensinde har indgået.

Den omfatter, for første gang i en EU-handelsaftale, en særlig forpligtelse til at gennemføre klimaaftalen fra Paris og et særligt kapitel for små selskaber, som omfatter gennemsigtighed og en særlig institutionel struktur.

Den økonomiske partnerskabsaftale vil fjerne størstedelen af de 1 mia. EUR i told, der betales af virksomheder i EU hvert år. Den vil øge eksporten og skabe nye muligheder for EU’s virksomheder, såvel store som små, og deres ansatte og forbrugere. Den vil åbne det japanske marked for EU’s vigtigste landbrugseksport og udvide mulighederne inden for en række sektorer. Værdien af eksporten fra EU vil kunne stige med så meget som 20 mia. EUR. Aftalen vil også gøre det lettere for virksomheder i EU at levere tjenesteydelser i Japan på områder som maritim transport og telekommunikation.

Den økonomiske partnerskabsaftale sætter de højeste standarder inden for arbejdsmarkeds-, sikkerheds-, miljø- og forbrugerbeskyttelse. Den beskytter fuldt ud offentlige tjenesteydelser og indeholder et særligt kapitel om bæredygtig udvikling. Sideløbende med aftalen har EU og Japan forpligtet sig til at lette datastrømmen mellem de to økonomier.

Den samlede økonomi- og handelsaftale med Canada

EU’s samlede økonomi- og handelsaftale med Canada begyndte at blive anvendt midlertidigt den 21. september.

Handelsaftalen mellem EU og Canada vil medføre, at EU’s virksomheder kan spare over 500 mio. EUR om året — penge, der tidligere betaltes i told på varer, der eksporteredes til Canada. Næsten 99 % af disse besparelser gjorde sig gældende fra dag ét af aftalen, som også vil give EU’s virksomheder den bedste adgang, de nogensinde har haft til canadiske offentlige kontrakter på forbundsplan, provinsplan og kommunalt plan.

Alle virksomheder vil spare tid og penge på grund af lavere eksportrelaterede omkostninger pr. enhed, f.eks. ved undgåelse af dobbeltprøvning, besværlige toldprocedurer og dyre sagsomkostninger.

Aftalen med Canada vil skabe nye muligheder for EU’s landmænd og fødevareproducenter. EU har for visse varers vedkommende åbnet sit marked på en begrænset og afstemt måde. Den øgede canadiske adgang til EU’s marked afbalanceres ved, at Canada åbner sit marked på områder, hvor producenter fra Den Europæiske Union er opsatte på at øge eksporten, såsom ost, vin og spiritus, frugt og grøntsager samt forarbejdede produkter. Handelsaftalen beskytter også 143 regionale føde- og drikkevarer af høj kvalitet (kendt som beskyttede geografiske betegnelser) på det canadiske marked, således at forfalskede varer ikke kan sælges under disse navne. Aftalen beskytter intellektuelle ejendomsrettigheder, hvorved Canadas regler bringes i overensstemmelse med EU’s regler for beskyttelse af nye teknologier og forvaltning af digitale rettigheder.

EU’s 500 millioner forbrugere vil også drage fordel af aftalen, da kun de varer og tjenesteydelser, som fuldt ud overholder al EU-lovgivning, vil kunne importeres til EU-markedet. Det betyder, at aftalen ikke vil ændre den måde, hvorpå EU lovgiver om fødevaresikkerhed, herunder reglerne om varer, der indeholder genetisk modificerede organismer, og varer, der, som hormonbehandlet oksekød, er omfattet af forbud.

Aftalen vil også skabe større retssikkerhed inden for tjenesteydelsesøkonomien, bedre mobilitet for virksomhedsmedarbejdere samt en ramme for gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, som spænder lige fra arkitekter til kranførere.

En gennemsigtig og inklusiv forhandlingsproces

Gennemsigtighed og dialog med offentligheden var i 2017 fortsat afgørende for at sikre demokrati, offentlighedens tillid og ansvarlighed i handelspolitikken. Der skal være gennemsigtighed og engagement før, under og efter forhandlingerne, og når aftaler gennemføres. I 2017 tog EU yderligere skridt på dette område og bliver dermed førende inden for gennemsigtighed i handelspolitikken.

I september offentliggjorde Kommissionen sine henstillinger om indledning af forhandlinger om handelsaftaler med Australien og New Zealand og om den multilaterale investeringsdomstol. Henstillingerne blev automatisk sendt til Europa-Parlamentet og alle nationale parlamenter i medlemsstaterne på samme tid, som de blev sendt til Rådet. Dette vil gøre det lettere for de nationale parlamenter og de berørte parter at give udtryk for deres synspunkter på det tidligst mulige stadie over for de regeringer, der repræsenterer dem ved Rådets drøftelser. Rådet offentliggjorde forhandlingsdirektiverne for den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan.

Kommissionen fortsatte med at offentliggøre rapporter om forhandlingsrunder, holdningspapirer og forslag til teksten i handelsaftaler, som den forhandlede. Den offentliggjorde også yderligere omfattende materiale om EU’s handelsaftaler med Canada og Japan, så borgerne og virksomhederne var bekendt med dem og med, hvordan de kunne få gavn heraf.

I løbet af året udsendte Kommissionen sin første årsrapport om evaluering af gennemførelsen af EU’s handelsaftaler. Dette gjorde det muligt for andre af EU’s institutioner, interessenter og civilsamfundet at kontrollere, hvordan EU gennemfører aftalerne. Kommissionen gennemfører også regelmæssigt konsekvensanalyser, bæredygtighedsvurderinger og evalueringer af sine handelsforhandlinger og efterfølgende aftaler. Disse omfatter indgående høringer med interessenter og regelmæssige møder med civilsamfundets grupper under hele processen.

I december nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe vedrørende EU’s handelsaftaler, et rådgivende organ bestående af fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, forbrugersammenslutninger og andre ikkestatslige organisationer. Gruppen forsyner Kommissionen med forskellige perspektiver på og indsigt i handelen.

Andre handelsforhandlinger

I løbet af året fortsattes arbejdet med at åbne nye markeder for EU-eksporten ved at øge antallet af partnere, som EU har handelsaftaler med, fra de nuværende 91. EU indledte nye handelsforhandlinger og gjorde gode fremskridt under de igangværende drøftelser. Da forhandlingerne om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab med USA er indstillet, har EU’s handelsmæssige fokus i forbindelse med USA været at identificere områder, hvor der bør samarbejdes tættere om at bidrage til bedre at tackle globale udfordringer i fællesskab. I mellemtiden har de to parter undertegnet en bilateral aftale om forsikring og genforsikring, som vil øge forbrugerbeskyttelsen og reducere omkostningerne og bureaukratiet for forsikrings- og genforsikringsselskaber i De Forenede Stater.

Sydlige og østlige nabolande

Blandt de sydlige nabolande fokuserede EU på forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde med Tunesien og slog dermed tonen an for fremskridt med Nordafrika. Som et supplement til forhandlingerne lancerede Kommissionen og Det Internationale Handelscenter i Genève i juni EuroMed Trade Helpdesk. Ved at give virksomhederne vigtige oplysninger om markeder, priser og importkrav tilsigter Helpdesken at styrke de økonomiske bånd mellem EU og ni middelhavspartnere samt mellem Middelhavslandene indbyrdes.

I de østlige nabolande koncentrerede EU sig om gennemførelsen af sine aftaler med Georgien, Moldova og Ukraine om vidtgående og brede frihandelsområder.

Latinamerika

EU fortsatte de forhandlinger, der var iværksat i 2016 med henblik på at modernisere den handelsaftale, den i 2000 havde underskrevet med Mexico. Der blev afholdt fem forhandlingsrunder og gjort gode fremskridt. Den nye aftale vil forenkle de administrative byrder, mindske bureaukratiet, øge væksten og konkurrenceevnen, udvide forbrugernes valgmuligheder, skabe arbejdspladser på begge sider og samtidig støtte en bæredygtig udvikling. I overensstemmelse med EU’s progressive handelsdagsorden indeholder aftalen særlige bestemmelser om bekæmpelse af korruption.

Handelsforhandlingerne med de fire stiftende medlemmer af Mercosur-handelsblokken (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) fortsatte i 2017. Forhandlingerne tilstræber at integrere to regionale markeder, nedsætte toldsatserne, øge forretningsmulighederne drastisk i Mercosur, øge forbrugernes valgmuligheder, forenkle de administrative byrder, mindske bureaukratiet, fremme væksten og konkurrenceevnen samt skabe beskæftigelse på begge sider.

I november lancerede EU forhandlinger med Chile for at ajourføre frihandelsaftalen mellem EU og Chile fra 2002. Som led i moderniseringen af den nuværende aftale vil EU foreslå, at den omfatter indledende bestemmelser om køn.

Asien og Australasien

Forhandlingerne om handelsaftaler med Indonesien og Filippinerne fortsatte også. Forhandlingerne har til formål at øge handelen mellem EU og disse to lande og at udvide de direkte investeringer. Målet er at indgå aftaler, der ligner dem, der blev indgået med Singapore i 2014 og Vietnam 2015. I løbet af året afholdt EU tre forhandlingsrunder med Indonesien og to med Filippinerne.

I marts blev EU og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer enige om at tage nye skridt til genoptagelsen af samtalerne om frihandel mellem de to regioner.

EU afholdt også fire forhandlingsrunder i sine forhandlinger om en investeringsaftale med Kina, men satte forhandlingerne om en investeringsaftale med Myanmar/Burma i bero. Kommissionen foreslog at indlede handelsforhandlinger med Australien og New Zealand.

Landene i Afrika, Caribien og omkring Stillehavet

Gennemførelsen af EU’s økonomiske partnerskabsaftale med Det Sydlige Afrikas Udviklingsfælles­skab påbegyndtes i begyndelsen af 2017. Gennemførelsen af lignende aftaler med Elfenbenskysten og Ghana påbegyndtes i løbet af foråret. I juli blev EU’s økonomiske partnerskabsaftale med de østlige og sydlige afrikanske lande, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe, yderligere styrket med tilføjelsen af Comorerne.

Bekæmpelse af terrorisme og kriminalitet i Europa

Nye regler til bekæmpelse af terrorisme og hvidvaskning af penge

I forlængelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed fortsatte Europa-Kommissionen arbejdet med at opbygge en effektiv og ægte sikkerhedsunion. I 2017 traf EU foranstaltninger til at forhindre terrorister i at udføre angreb, at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og at beskytte sine borgere online.

Der blev i marts vedtaget ny lovgivning, der gør det til en strafbar handling at rejse udenlands og træne med terror for øje. Lovgivningen styrker også terrorofres rettigheder og sikrer, at de modtager specialisthjælp umiddelbart efter et terrorangreb og så længe, det er nødvendigt.

Der var god fremdrift i drøftelserne med Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om regler, der skal kriminalisere hvidvaskning af penge, skærpe kontrollen med pengestrømme samt indefryse og konfiskere kriminelles aktiver.

I december nåede Europa-Parlamentet og Rådet til politisk enighed om Kommissionens forslag om at ændre fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Dette vil øge gennemsigtigheden vedrørende reelt ejerskab af juridiske enheder og fonde og forbyde anonymitet i forbindelse med en række finansielle produkter. Med disse foranstaltninger vil der blive stillet meget nyttige værktøjer til rådighed i kampen mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Som opfølgning på en rapport fra juni om, hvordan hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter påvirker det indre marked, blev der fremsat henstillinger til medlemsstaterne og de europæiske tilsynsmyndigheder.

Bekæmpelse af terrorisme på internettet

På G20-topmødet i Hamburg i juli var kommissionsformand Jean-Claude Juncker blandt de ledere, der foreslog og nåede til enighed om en handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme, som omfattede bekæmpelse af brugen af internettet til terrorformål. Siden lanceringen af EU’s internetforum i 2015 er der blevet taget konkrete skridt til at forhindre internationale terrorgrupper i at misbruge internettet. Ca. 90 % af det indhold, som Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) har gjort internetvirksomhederne opmærksom på, er blevet fjernet. I juli fastlagde forummet sin egen handlingsplan til bekæmpelse af terrorrelateret indhold på internettet, hvori der opfordres til at gøre hurtige fremskridt på en lang række områder og etablering af en mekanisme til måling og vurdering af resultater.

Som led i programmet til styrkelse af civilsamfundet fortsatte Kommissionen i december støtten til civilsamfundsorganisationers arbejde med at sprede positive modfortællinger på internettet til de bud­skaber, der kommer fra voldelige ekstremisters og terrorister. Programmet modtog 6 mio. EUR i støtte.

Bekæmpelse af ulovlige narkotika

Der blev i 2017 vedtaget en ny forordning om et system for tidlig varsling af og en risikovurderingsprocedure for nye psykoaktive stoffer og et nyt direktiv om at inkludere nye stoffer i definitionen af »narkotika«. Efterfølgende foreslog Kommissionen i december at forbyde syv nye psykoaktive stoffer i hele EU oven i de ni andre, der var blevet forbudt tidligere i 2017.

Menneskehandel

I december vedtog Kommissionen en meddelelse om bekæmpelse af menneskehandel og forpligtede sig til at gennemføre tiltag på nye prioriterede områder i den kommende periode. I Kommissionens prioriteter peges på vigtige områder, der kræver øjeblikkelig handling fra EU’s og medlemsstaternes side med henblik på at ødelægge menneskehandlernes måde at operere på, styrke ofrenes rettigheder og intensivere EU’s interne og eksterne tiltag for at sikre en koordineret og konsekvent indsats.

Straffe- og civilret

Intensivering af kampen mod lovovertrædelser til skade for EU’s budget

I juli opnåede EU et betydeligt gennembrud med hensyn til forbrydelser til skade for EU’s budget, idet Europa-Parlamentet og Rådet vedtog et nyt direktiv om bekæmpelse af svig, korruption og andre lovovertrædelser, der er til skade for Unionens finansielle interesser, herunder alvorlige tilfælde af momssvig. Det skønnes, at momssvig i forbindelse med handel inden for EU beløber sig til 50 mia. EUR om året.

I november gjordes et stort fremskridt med aftalen mellem 20 medlemsstater om at oprette en europæisk anklagemyndighed, der skal efterforske og retsforfølge dem, der begår strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle interesser. Anklagemyndigheden forventes at være operationel ved udgangen af 2020.

En mere effektiv udveksling af strafferegisteroplysninger

Det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre blev oprettet i 2012 og muliggør elektronisk udveksling af strafferegisteroplysninger om personer, der er dømt i EU’s medlemsstater. I juni blev den første rapport om medlemsstaternes anvendelse af systemet offentliggjort. 2017 bød på fremdrift i forhandlingerne om forenkling af udvekslingen af strafferegisteroplysninger vedrørende tredjelandsborgere.

Beskyttelse af børn, når forældre fra forskellige lande bliver skilt

I juli foreslog Kommissionen, at EU tillader visse medlemsstater at acceptere 10 tredjelandes tiltrædelse af Haagerkonventionen om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser. Derved udvides den internationale beskyttelse mod barnebortførelser.

Hjælp til virksomheder i EU

Det nye system til sammenkobling af selskabsregistre, der blev lanceret i juni, giver hurtigere og lettere adgang til oplysninger om selskaber i EU. Det vil gøre grænseoverskridende handel lettere og bidrage til at øge tilliden til det indre marked.

Virksomheder i problemer vil kunne nyde godt af bedre insolvensregler takket være ny lovgivning, der letter grænseoverskridende procedurer, og som har fundet anvendelse siden 2017. Der skete også fremskridt i forhandlingerne om de foreslåede regler om national insolvensbehandling med henblik på at etablere rekonstruktionsordninger og give iværksættere en ny chance.

Bedre selskabsledelse

Lovgivningen om aktionærrettigheder blev i maj styrket med nye bestemmelser med henblik på at forbedre selskabsledelse, lette udøvelsen af aktionærrettigheder og sætte et mere langsigtet fokus på investeringer. En ændring af de eksisterende regler om god selskabsledelse og vederlag til investeringsselskaber blev også vedtaget.

Grundlæggende rettigheder og retssystemer

Opretholdelse af retsstaten

Kommissionen fortsatte sine bestræbelser på at fremme og værne om respekten for retsstatsprincippet i EU og tilskyndede medlemsstaterne til at styrke deres nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet. Disse systemer er af afgørende betydning for opretholdelse af retsstaten, for en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen og for et erhvervs- og investeringsvenligt miljø. EU’s resultattavle for retsområdet for 2017 viser, at der er sket yderligere fremskridt, men der er stadig udfordringer med hensyn til visse medlemsstater.

I løbet af året fortsatte Kommissionen sin dialog med Polen under retsstatsrammen. I juli sendte Kommissionen en tredje henstilling om retsstaten til den polske regering, hvori den uddyber sine betænkeligheder med hensyn til den planlagte reform af retsvæsenet og ændringerne af forfatningsdomstolen. I december konkluderede Kommissionen, at der er en klar fare for, at Polen groft overtræder retsstatsprincippet, og den foreslog Rådet at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union. Forslaget var ledsaget af en fjerde henstilling om retsstaten, hvori det klart fastlægges, hvilke skridt de polske myndigheder kan tage for at rette op på den aktuelle situation. I december lagde Kommissionen desuden sag an mod Polen ved Den Europæiske Unions Domstol for tilsidesættelse af EU-retten i den polske lov om de almindelige domstoles organisation.

Bedre beskyttelse af personoplysninger

Arbejdet sammen med medlemsstaterne, nationale databeskyttelsesmyndigheder og andre interessenter fortsatte i forberedelserne på de nye regler om beskyttelse af personoplysninger, som finder anvendelse fra den 25. maj 2018. De nye regler vil give folk mere kontrol over deres personoplysninger og forenkle procedurerne for virksomhederne. Formålet med ændringerne er at sikre, at der for enkeltpersoner i EU er en beskyttelse af personoplysninger, uanset hvor disse sendes til, behandles eller opbevares, også uden for EU.

I januar fremlagde Kommissionen en strategi til fremme af internationale standarder for databeskyttelse for at sikre et højt niveau af beskyttelse af personoplysninger og samtidig lette datastrømmene i forbindelse med både kommercielle formål og retshåndhævelsesformål. Konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med kravet om, at der i et tredjeland skal foreligge databeskyttelsesregler, der er sammenlignelige med dem i EU, er et af de centrale elementer i denne strategi.

EU er ved at undersøge muligheden for at indlede dialoger om tilstrækkelighed med relevante handelspartnere og med lande, der spiller en pionerrolle inden for databeskyttelse i deres region. De vigtigste områder er i den forbindelse Østasien, Sydøstasien, Latinamerika og de europæiske naboskabslande. Der blev indledt dialoger med Japan og Sydkorea i 2017.

Den første årlige evaluering af EU’s og USA’s værn om privatlivets fred, en ordning, der trådte i kraft i juli 2016, blev foretaget i september 2017. På grundlag af evalueringen, og som beskrevet i den deraf følgende rapport, fandt Kommissionen, at værnet om privatlivets fred fortsat giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, men at det stadig kan forbedres. Den fremsatte derfor en række henstillinger. Desuden trådte paraplyaftalen mellem EU og USA i kraft i februar. Den sikrer databeskyttelsesstandarder for overførsel af oplysninger mellem EU og USA med henblik på politi- og retssamarbejde.

Beskyttelse af rettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling

Bekæmpelse af hadforbrydelser og ulovlig hadefuld tale på internettet

Næsten 2 år efter vedtagelsen af EU’s adfærdskodeks for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet reagerer internetvirksomheder i overensstemmelse med EU-retten hurtigere og mere effektivt på ulovligt indhold.

Kommissionen har i hele 2017 holdt tæt kontakt med jødiske og muslimske samfund i EU og med andre organisationer, der bekæmper racisme, forskelsbehandling og alle former for intolerance. Den har lyttet til de betænkeligheder, der er ytret, og informeret om EU-foranstaltninger.

Med henblik på at afsløre hadforbrydelser har Kommissionen også målrettet stillet EU-midler til rådighed og udarbejdet praktisk vejledning om støtte til ofre og om uddannelse af politi og dommere inden for rammerne af Gruppen på Højt Plan vedrørende Bekæmpelse af Racisme. Den 6. december blev de nationale myndigheder enige om centrale principper for indsamling af oplysninger om hadforbrydelser, som var udarbejdet i samarbejde med Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Anvendelse af EU’s charter om grundlæggende rettigheder

Beretningen for 2016 om anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder blev offentliggjort i maj 2017. I oktober vedtog Rådet sine konklusioner om beretningen, hvori det bemærkede, at beskyttelsen af flere rettigheder med vedtagelsen af en række retsakter var blevet styrket i det foregående år. Disse vedrørte uskyldsformodningen, retten til at være til stede under retssagen, retshjælp og retssikkerhedsgarantier for børn samt et omfattende sæt databeskyttelsesregler, der vil finde anvendelse i hele EU fra den 25. maj 2018 og hjælpe borgerne til at genvinde kontrollen med deres data.

For at sikre overholdelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anlagde Kommissionen den 7. december sag mod Ungarn ved Den Europæiske Unions Domstol for landets lov om udenlandsk finansierede NGO’er og loven om videregående uddannelser.

Bekæmpelse af forskelsbehandling

I 2017 fortsatte EU kampen mod forskelsbehandling ved at gennemføre en række foranstaltninger til fremme af ligestilling for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede. Blandt de vigtigste resultater var kampagnen »We All Share the Same Dreams« og vedtagelsen af chartret om mangfoldighed og inklusion for Kommissionens personale.

I midtvejsevalueringen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration blev der foretaget en vurdering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at forbedre forholdene for Europas største etniske mindretal. Deraf fremgår det, at romaernes situation langsomt er blevet bedre siden 2011, men det understreges samtidig, at hele 80 % af romaerne stadig er truet af fattigdom.

Bekæmpelse af vold mod kvinder

EU traf i 2017 foranstaltninger for at skabe øget bevidsthed om problemet med vold mod kvinder og piger i samtlige medlemsstater. Den EU-finansierede »NON.NO.NEIN.«- kampagne opfordrede alle — mænd og kvinder — til at tage afstand fra kønsbaseret vold.

I juni undertegnede EU-Istanbulkonventionen. Denne internationale traktat er den første europæiske aftale, der fastsætter retligt bindende standarder, som skal forebygge vold mod kvinder og vold i hjemmet, beskytte ofrene og straffe gerningsmændene.

Sikring af handicappedes rettigheder

I løbet af året viste en statusrapport om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi siden 2010, at der var opnået konkrete fremskridt på alle otte prioriterede områder (tilgængelighed, deltagelse, ligebehandling, beskæftigelse, uddannelse, social sikring, sundhed og foranstaltninger udadtil).

Blandt de opnåede resultater var et forslag fra Kommissionen om en europæisk tilgængelighedslov. Der er tale om et erhvervsvenligt direktiv, som forbedrer tilgængeligheden af visse produkter og tjenester som f.eks. mobiltelefoner, computere, e-bøger, e-handel og banktjenester. I 2017 vedtog Europa-Parlamentet sin betænkning om forslaget, og Rådet vedtog sin generelle indstilling.

For at hjælpe personer med handicap til lettere at rejse inden for Den Europiske Union er EU ved at indføre et EU-handicapkort på pilotprojektbasis i otte medlemsstater (Belgien, Estland, Italien, Cypern, Malta, Rumænien, Slovenien og Finland). I disse medlemsstater vil kortet give personer med handicap lige adgang til visse specifikke ydelser inden for områderne kultur, fritid, sport og transport. De første kort blev tilgængelige i 2017.

Unionsborgerskab

I 2017-rapporten om unionsborgerskab præsenteres tiltag til at sikre, at borgerne fuldt ud kan nyde godt af deres rettigheder, når de arbejder, rejser, uddanner sig eller deltager i valg.

Beskyttelse af forbrugerne

EU’s hurtige varslingssystem for farlige forbrugsgoder, som muliggør hurtig udveksling af oplysninger mellem EU’s medlemsstater og andre lande, der deltager i ordningen, fortsatte med at bidrage til beskyttelsen af forbrugernes sundhed og sikkerhed. I løbet af året blev der videreformidlet 2 201 meddelelser og 3 952 tilbagemeldinger om farlige produkter til de 31 nationale myndigheder, der deltager i ordningen.

På samme måde gør det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder det muligt for EU’s medlemsstater og andre lande at udveksle oplysninger og imødegå trusler mod fødevaresikkerheden i fællesskab døgnet rundt. Det fremgik af årsrapporten for 2016, der blev offentliggjort i marts 2017, at EU’s integrerede tilgang til fødevaresikkerhed var blevet gennemført. Denne tilgang vil blive styrket yderligere på grundlag af erfaringerne fra sommerens hændelse med fipronilforurening. På en ministerkonference, der blev afholdt den 26. september 2017 af Kommissionen, nåede medlemsstaterne og Kommissionen til enighed om en række konkrete foranstaltninger, som vil styrke EU’s indsats mod svig og ulovlige aktiviteter, der påvirker sikkerheden i fødevarekæden.

EU er i færd med at træffe foranstaltninger med henblik at tackle problemet med to forskellige kvaliteter af fødevarer i EU. I september udstedte Kommissionen en vejledning for at hjælpe de nationale myndigheder med bedre at bekæmpe urimelig praksis.

Kommissionen har stillet 1 mio. EUR til rådighed for medlemsstaterne til at finansiere undersøgelser og håndhævelsesforanstaltninger og yderligere 1 mio. EUR til Det Fælles Forskningscenter for at udvikle og gennemføre en harmoniseret tilgang. Kommissionen indgår i en konstruktiv dialog med industrien og alle centrale interessenter. Producenter og sammenslutninger har også forpligtet sig til at udarbejde en adfærdskodeks.

I 2017 fortsatte indsatsen for at forsvare forbrugernes interesser i forbindelse med Volkswagen-emissionsskandalen bl.a. ved, at EU’s forbrugermyndigheder og Kommissionen i fællesskab opfordrede Volkswagen til hurtigt at afhjælpe manglerne ved alle berørte biler og iværksætte yderligere tillidsskabende foranstaltninger.

I marts fremlagde Kommissionen en handlingsplan med forslag til, hvordan forbrugerne kan få flere valgmuligheder og bedre adgang til finansielle tjenesteydelser i hele EU. Kommissionen arbejder også på at ændre forordningen om grænseoverskridende betalinger med henblik på at reducere gebyrerne på betalinger, der ikke foretages i euro, på at udvikle principper for kvaliteten af sammenligningswebsteder, der beskæftiger sig med finansielle produkter, og på at færdiggøre arbejdet vedrørende gennemsigtig prissætning af billeje.

Småkrav er også vigtige

Reviderede regler med henblik på at gøre den europæiske småkravsprocedure hurtigere, billigere og lettere trådte i kraft i løbet af året. Reglerne dækker nu krav på op til 5 000 EUR (tidligere 2 000 EUR) og gør processen mere enkel.

Beskyttelse af forbrugerne online

E-handelens voksende betydning og udbredelsen af onlinebutikker og -tjenester har skabt nye udfordringer med hensyn til håndhævelsen af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Der blev i december vedtaget en ny forordning med henblik på at sikre, at de nationale myndigheder får større beføjelser med hensyn til at bekæmpe ulovlig onlinepraksis, der for øjeblikket spreder sig over hele det indre marked. Derved indføres en EU-dækkende koordineringsprocedure med henblik på effektivt og konsekvent at sætte ind over for multinationale selskaber, der anvender en sådan praksis. Forordningen finder anvendelse fra den 17. januar 2020.

Man fortsatte forhandlingerne om to vigtige forslag om aftaleretlige regler: et om levering af digitalt indhold og et om onlinesalg af varer. I oktober blev fremsatte Kommissionen et ændret forslag med henblik på at sikre en konsekvent tilgang til online- og offlinesalg af varer. Derved er anvendelsesområdet for det andet initiativ blevet udvidet fra onlinesalg af varer til alle former for salg af varer. De to forslag vil beskytte forbrugere, der køber varer eller digitalt indhold.

Kvalitetskontrol af forbrugerlovgivningen

En kvalitetskontrol af EU’s forbrugerlovgivning i maj viste, at selv om befolkningen i EU har solide rettigheder, kan forbrugerbeskyttelsen stadig blive bedre i det indre marked. Dette kan bl.a. ske ved at gøre mere opmærksom på de eksisterende rettigheder og sikre, at de håndhæves effektivt.

rescEU

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond blev mobiliseret flere gange og ydede støtte til Italien, Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal, som blev ramt af naturkatastrofer i 2015, 2016 og 2017.

Alene i 2017 mistede over 200 mennesker livet ved naturkatastrofer i EU, og over en million hektar skov blev ødelagt. Som reaktion på det stigende antal naturkatastrofer, der har berørt medlemsstaterne i de seneste år, foreslog Kommissionen i november at styrke EU’s civilbeskyttelsesordning med rescEU, et nyt system, der skal styrke det overordnede katastrofeberedskab.

Dette vil give EU en reservekapacitet og tilskynde til, at bistand samles i en europæisk civilbeskyttelsespulje. Systemet skal også styrke investering i forebyggelse og beredskab. Forslaget sikrer en nøje ligevægt mellem solidaritet i EU og medlemsstaternes ansvar og bidrager således til at nå målet om et »Europa, der beskytter«.

Den europæiske dagsorden for migration

I 2017 fortsatte Kommissionen gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration ved at foreslå en række foranstaltninger med henblik på at klare de aktuelle udfordringer. Den tilstræbte også at give EU redskaberne til i højere grad at styre migrationen på mellemlangt og langt sigt, navnlig for så vidt angår irregulær migration, grænser, asyl og lovlig migration.

Beskyttelse af mennesker i nød

Siden 2015 har de græske og italienske myndigheder med bistand fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og operation Sophia været med til at redde mere end 620 000 mennesker i Middelhavet og Det Ægæiske Hav. EU er ved at optrevle kriminelle menneskesmuglernetværk i det centrale Middelhav og Det Ægæiske Hav med hjælp fra de tyrkiske myndigheder og NATO.

I 2017 fik i alt 313 050 asylansøgere international beskyttelse.

I løbet af året fremlagde Kommissionen flere statusrapporter vedrørende de foranstaltninger, der var truffet som led i den europæiske dagsorden for migration for at stabilisere tilstrømningen og sikre en bedre forvaltning af EU’s ydre grænser. I rapporterne blev der fokuseret på omfordeling og genbosætning, gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet, den europæiske grænse- og kystvagts operationer og partnerskabsrammen om migration. De viste, at der er blevet gjort betydelige fremskridt på alle områder, og det blev heri skitseret, hvilke skridt der videre skal tages.

Derudover skitserede Kommissionen i april en række prioriterede foranstaltninger for at beskytte migrantbørn ud over de supplerende beskyttelsesforanstaltninger, der foreslås i reformen af det fælles europæiske asylsystem. En af de prioriterede foranstaltninger vedrører integration af børn i modtagelseslandet, bl.a. ved at sikre en ordentlig identifikation, gode modtagelsesforhold og adgang til uddannelse.

Omfordeling og genbosætning

De fleste EU-medlemsstater er nu med i omfordelingerne af asylansøgere inden for EU for at lette presset på Grækenland og Italien. I november 2017 fremlagde Kommissionen sin seneste statusrapport om den europæiske dagsorden for migration. Antallet af personer, der blev omfordelt i 2017, steg betydeligt i forhold til det foregående år, hvilket viste, at omfordelingen fungerer, når alle parter opfylder deres forpligtelser. Alene i 2017 blev 22 215 personer omfordelt. Siden september 2015 er i alt 33 140 personer blevet omfordelt, hvoraf 21 704 blev omfordelt fra Grækenland og 11 436 fra Italien — 93 % af alle dem, der kan komme i betragtning. Det er derfor muligt at nå det vigtigste mål med nødordningen, nemlig at omfordele alle de asylansøgere, der kan komme i betragtning hertil, fra Grækenland og Italien. Selv om de fleste medlemsstater var aktive, gav tilsagn og regelmæssigt indgik i omfordelingen, var der imidlertid nogen, der ikke deltog. I 2017 indledte Kommissionen traktatbrudssager mod tre medlemsstater (Tjekkiet, Ungarn og Polen) for ikke at gennemføre Rådets afgørelser fra 2015 om omfordeling, og i december besluttede Kommissionen at henvise disse sager til Den Europæiske Unions Domstol.

Genbosætningsordningerne blev indført i juli 2015 for at gøre det muligt for sårbare personer med behov for international beskyttelse at indrejse lovligt og sikkert i EU. Flere end 26 000 personer er blevet genbosat i 21 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. I september opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til i løbet af de kommende to år (frem til 31. oktober 2019) at medvirke til genbosætningen af yderligere mindst 50 000 personer med behov for international beskyttelse fra Jordan, Libanon, Tyrkiet og afrikanske lande langs migrationsruten over det centrale Middelhav. Det samlede antal tilsagn ved årets udgang lå på 39 839.

Erklæringen fra EU og Tyrkiet

Erklæringen fra EU og Tyrkiet fortsatte med at give konkrete resultater og sikre en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene i det østlige Middelhav. Antallet af passager lå fortsat på omkring 86 pr. dag, mens dødstallet faldt betydeligt. Antallet af personer, der ankom, faldt med 97 % i forhold til situationen, før man begyndte at gennemføre erklæringen. Tilbagesendelsesoperationerne bliver gennemført hurtigere, idet 2 032 migranter blev sendt tilbage. Ud af disse var 228 syrere.

EU og Tyrkiet fremskyndede den finansielle støtte inden for rammerne af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet. Der er blevet afsat 3 mia. EUR til faciliteten, hvoraf i alt 1,85 mia. EUR er blevet udbetalt. Næsten 1,2 millioner flygtninge i Tyrkiet blev i 2017 hjulpet via krisesikkerhedsnettet, og antallet af syrere, der vil blive hjulpet, forventes at stige til 1,3 millioner. Der er gjort gode fremskridt med den del af erklæringen, der vedrører genbosætning. Ved udgangen af december var flere end 11 700 syrere, der opholdt sig i Tyrkiet, blevet genbosat i 16 medlemsstater.

Tilbagesendelse og tilbagetagelse

I marts 2017 understregede Kommissionen behovet for at styrke EU’s tilbagesendelsespolitik, og iværksatte en ny handlingsplan om tilbagesendelse og et sæt henstillinger til medlemsstaterne om at gøre procedurerne mere effektive. Dette blev i september fulgt op af en revideret håndbog om tilbagesendelse. En af prioriteterne for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har været at yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med tilbagesendelsen af irregulære migranter, hvilket har givet positive resultater. Antallet af tilbagesendelsesoperationer, der blev koordineret af agenturet, steg fortsat og nåede op på 350 i 2017.

Bekæmpelse af smugling af migranter

Gennemførelsen af EU-handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter, der blev vedtaget i maj 2015, fortsatte. Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Migrantsmugling under Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde har ydet grundlæggende støtte i mere end 2 000 sager siden dets oprettelse i 2016 og fuldt ud støttet mere end 90 højt prioriterede sager. I 2017 oprettede Kommissionen et netværk af nationale kontaktpunkter for at lette det strategiske samarbejde mellem medlemsstaterne og udveksle oplysninger og bedste praksis med hensyn til at klare problemet med migrantsmugling.

Redning af liv til søs og gennemførelse af »hotspottilgangen«

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning blev operationelt i juni 2017. Agenturet støtter medlemsstater i frontlinjen med mere end 1 700 grænsevagter og andet støttepersonale. Der er også blevet oprettet en udrykningsstyrke af sagkyndige og en udstyrspulje til hurtig udrykning, som kan mobiliseres, hvis der er behov for en hurtig indsats ved grænsen.

Agenturets rolle er siden blevet styrket og dets aktiviteter betydeligt udvidet. Et af dets hovedindsats­områderer er nu blevet at bistå medlemsstaterne med at tilbagesende irregulære migranter. Agenturet bidrager også til at opdage og forebygge grænseoverskridendekriminalitet, og styrkelsen af samarbejdet med lande uden for EU er blevet en anden af dets prioriteter. Nu fokuseres der på fuldt ud at udnytte dets forbedrede instrumenter og redskaber.

»Hotspot« og støtte til Grækenland og Italien

Gennemførelsen af »hotspottilgangen« (operationel og finansiel støtte fra EU og relevante EU-agenturer såsom Det Europæiske Asylstøttekontor, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde) fortsatte i 2017 i både Grækenland og Italien. I årets løb udsendte Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning over 1 000 medarbejdere til disse to medlemsstater via forskellige operationer. Det Europæiske Asylstøttekontor har udsendt 153 gæstemedarbejdere for at bistå de græske og italienske myndigheder med at optage fingeraftryk, registrere og sikkerhedsscreene migranter, og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde har udsendt 24 gæstemedarbejdere.

Takket være denne indsats er levevilkårene i hotspottene i Grækenland blevet forbedret. Italien oplevede dog fortsat et migrationspres på sine kyster, idet antallet af migranter, der ankom via det centrale Middelhav, i første halvdel af året var sammenligneligt med tidligere år. Kommissionen forudså dette og reagerede sammen med EU-Udenrigstjenesten hurtigt på denne situation og vedtog i januar en meddelelse om migration via den centrale Middelhavsrute: forvaltning af migrations­strømmene og redning af menneskeliv.

Som følge af den sæsonbestemte stigning i antallet af migranter fremlagde Kommissionen i juli endnu en handlingsplan til støtte for Italien, som sammen med meddelelsen fra januar fokuserede på fem nøgleområder: at redde menneskeliv, at bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel i Libyen (bl.a. gennem et projekt til 46,3 mio. EUR, der blev samfinansieret af EU), at styrke samarbejdet med vigtige tredjelande, at optrappe tilbagesendelsesoperationerne og at skabe større solidaritet i EU.

Grænseforvaltning

Schengen

I efteråret 2015 besluttede flere Schengenlande midlertidigt at genindføre kontrol ved visse indre grænser. På forslag af Kommissionen henstillede Rådet i maj 2016, at Østrig, Danmark, Tyskland, Norge og Sverige (som i særlig grad var berørt af sekundære bevægelser langs Vestbalkanruten) midlertidigt genindførte kontrol ved visse dele af deres indre grænser. I overensstemmelse med Schengenreglerne blev denne henstilling efterfølgende forlænget tre gange, senest i maj 2017.

Kommissionen er fortsat fast besluttet på, at EU skal vende tilbage til et område uden kontrol ved de indre grænser så hurtigt som muligt. Den opfordrede i sin henstilling af 12. maj 2017 om forholds­mæssigt afpasset politikontrol og politisamarbejde i Schengenområdet Schengenlandene til at prioritere andre foranstaltninger end midlertidig genindførelse af grænsekontrol, f.eks. politikontrol.

I september gjorde Kommissionen det klart, at de ovennævnte fem Schengenlandes grænse­kontrol skulle ophæves senest i midten af november. Samtidig udsendte Kommissionen en påmindelse om de regler, der skal overholdes, når Schengenlande finder det begrundet og nødvendigt midlertidigt at genindføre grænsekontrol. Seks Schengenlande meddelte dog Kommissionen, at de havde til hensigt at opretholde den midlertidige kontrol ved de indre grænser på grundlag af forskellige bestemmelser i Schengengrænsekodeksen. Ved udgangen af 2017 var Kommissionen ved at vurdere disse meddelelser. Kommissionen foreslog også i september, at Schengengrænsekodeksen ajourføres for at tilpasse reglerne for midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser til de nuværende behov. Formålet var at sætte ind over for nye og vedvarende trusler mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, samtidig med at det fastholdes, at det fortsat skal være undtagelsen, at der er kontrol ved de indre grænser, og at denne kontrol skal være tidsbegrænset.

Bedre kontrol ved EU’s ydre grænser

I april trådte nye regler i kraft, som skal sikre, at alle rejsende, der passerer EU’s ydre grænser, kontrolleres i de relevante databaser såsom Schengeninformationssystemet. Systemet indeholder på nuværende tidspunkt 70 millioner indberetninger og blev konsulteret 4 milliarder gange i 2016. Dette mindsker muligheden for, at personer, der udgør en sikkerhedsmæssig fare, herunder EU-borgere, der vender tilbage fra udlandet, ubemærket passerer grænserne.

I 2016 foreslog Kommissionen at gøre Schengeninformationssystemet mere effektivt gennem forbedringer, således at det i højere grad kan være med til at bistå de retshåndhævende myndigheder i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, forbedring af grænseforvaltningen og sikring af en effektiv informationsudveksling mellem medlemsstaterne. I februar 2018 vil der blive indført et elektronisk fingeraftryksidentifikationssystem, som skal anvendes til at identificere kriminelle og terrorister, der indrejser i Schengenområdet under falsk identitet. Kommissionen fremsatte forslag til et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse, som skal sikre, at der kan foretages forudgående sikkerhedskontrol af alle rejsende, der er fritaget for visumpligten, når de indrejser i Schengenområdet. Systemet skal være med til at identificere personer, som udgør en risiko, inden de når EU’s grænser, samtidig med at der sikres visumfri indrejse for langt de fleste rejsende. I juni vedtog Rådet sin holdning til forslaget. Herudover vil et nyt ind- og udrejsesystem fra 2020 desuden modernisere forvaltningen af de ydre grænser, idet alle tredjelandsstatsborgeres personoplysninger og hvornår (dato og tidspunkt) og hvor de indrejser, og hvor de udrejser, vil blive registreret.

Nye muligheder for lovlig indrejse og forbedring af de eksisterende

I september indledte Europa-Parlamentet og Rådet forhandlingerne om forslaget til et revideret direktiv om det blå kort, som skal forbedre EU’s evne til at tiltrække og fastholde højt kvalificerede arbejdstagere, der er tredjelandsstatsborgere.

I juli 2016 fremsatte Kommissionen forslag til en EU-genbosætningsramme med henblik på at udforme en fælles EU-politik for genbosætning for at sikre ordentlige og sikre veje til EU for personer med behov for international beskyttelse. Rådet fremlagde sin holdning i november 2017, og forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt i december.

Integration af tredjelandsstatsborgere

I 2017 gennemførte Kommissionen adskillige foranstaltninger, som var indeholdt i handlingsplanen for integration af tredjelandsstatsborgere. De første gensidige læringsaktiviteter inden for rammerne af det nyoprettede europæiske integrationsnetværk fandt sted i Tyskland og Sverige.

Kommissionen tog desuden flere initiativer i løbet af året for at mobilisere arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for erhvervslivet, navnlig med lanceringen af initiativet »Employers Together for Integration« i maj, som i december blev fulgt op af en erklæring om et europæisk partnerskab for integration. Det flersprogede onlineredskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler, som Kommissionen udviklede og lancerede som en del af den nye dagsorden for færdigheder i Europa, kan anvendes til på et tidligt tidspunkt at få klarlagt, hvilke færdigheder og kvalifikationer asylansøgere, flygtninge og andre migranter har. Disse initiativer viser, hvad Kommissionen, arbejdsgiverne og andre arbejdsmarkedsparter gør for at støtte integrationen af flygtninge og migranter med lovligt ophold på arbejdsmarkedet.

Det europæiske program for beskæftigelse og social innovation og Den Europæiske Socialfond fortsatte med at finansiere foranstaltninger hele året for at gøre det lettere at integrere flygtninge og deres familier på arbejdsmarkedet. I det europæiske semester 2017 blev der i stigende grad fokuseret på de integrationsmæssige udfordringer, migranter og flygtninge står over for.

Visumpolitik

I december 2017 blev alle bulgarske og rumænske statsborgere indrømmet visumfri indrejse i Canada, således at USA nu er det eneste land, der ikke indrømmer gensidig visumfri indrejse for alle EU-borgere. Som Kommissionen anførte i sin seneste rapport om visumgensidighed fra december, fortsætter den med at forhandle med USA og de fem medlemsstater, der er berørt af problemet (Bulgarien, Cypern, Kroatien, Polen og Rumænien).

Hvad angår lempelse af visumreglerne, blev georgiske statsborgere i marts indrømmet visumfri indrejse i Schengenområdet med henblik på kortvarige ophold på op til 90 dage, og i juni trådte aftalen om visumfri indrejse for ukrainske statsborgere i kraft. Den ændrede mekanisme til suspension af visumfritagelsen trådte også i kraft i marts. Kommissionen rapporterede om den i december. Selv om kravene i forbindelse med visumliberalisering stadig er opfyldt, advarede Kommissionen de berørte tredjelande om, at de er nødt til fortsat at opfylde de krævede benchmarks, bl.a. at forbedre forvaltningen af irregulær migration og forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption.

Finansiel støtte til en effektiv migrationsstyring

EU’s fonde på området indre anliggender udgør vigtige politiske instrumenter, når det drejer sig om at klare de aktuelle udfordringer på migrationsområdet. Omfanget af den finansielle støtte var derfor fortsat høj i 2017. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (1,4 mia. EUR) og Fonden for Intern Sikkerhed (692 mio. EUR) fortsatte med at yde støtte til kapacitetsopbygningen i 2017 ved at yde humanitær og materiel bistand samt lægehjælp og bistå med at udvikle det operationelle samarbejde. Der blev også stillet yderligere midler til rådighed via medlemsstaternes nationale programmer (634 mio. EUR under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og 168 mio. EUR under Fonden for Intern Sikkerhed).

Derudover blev der ydet over 743 mio. EUR til medlemsstaterne for at sætte dem i stand til hurtigt at reagere på presserende operationelle behov i fondenes levetid. Parallelt hermed var trustfondene og andre af EU’s udenrigspolitiske instrumenter med til at løfte de største udfordringer i tredjelande.

Den Europæiske Unions nabolande

Med den europæiske naboskabspolitik omsættes EU’s ønske om at bygge på fælles interesser med partnerlande i øst og syd samt dens tilsagn om på centrale prioriterede områder at arbejde sammen for at fremme stabilitet. Disse prioriterede områder omfatter fremme af demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og social samhørighed.

Der blev i 2017 indført visumfri indrejse til EU for georgiere og ukrainere. Herudover trådte vigtige associeringsaftaler i kraft mellem EU og Georgien, Moldova og Ukraine, hvilket vil stimulere reformer og muliggøre oprettelsen af frihandelsområder. EU opfordrede igen til, at der med en fuldstændig gennemførelse af Minskaftalerne nås frem til en fredelig løsning i det østlige Ukraine. Disse aftaler blev indgået i september 2014 og februar 2015 og sigter mod at finde en bæredygtig politisk løsning på konflikten i det østlige Ukraine, samtidig med at landetss uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet respekteres. EU opretholdt også sanktionerne mod Rusland på grund af landets ulovlige annektering af Krim og Sevastopol og dets rolle i destabiliseringen af Ukraine.

Herudover ydede EU støtte til Georgien, Jordan, Moldova, Tunesien og Ukraine gennem makrofinansielle bistandsprogrammer, som suppleredes med finansiel støtte fra Den Internationale Valutafond. Formålet er at hjælpe de lande, der geografisk, økonomisk og politisk ligger tæt på EU, med at overvinde økonomiske eller finansielle kriser.

På det femte topmøde i Det Østlige Partnerskab i november bekræftede både EU og de seks partnerlande — Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine — en klar og fortsat forpligtelse over for partnerskabet. I den fælles topmødeerklæring blev de »20 resultater for 2020« hilst velkommen som vejen frem, når det gælder om at koncentrere samarbejdet for at opnå konkrete resultater til fordel for folk. I tilknytning til topmødet blev den nye omfattende og udvidede partnerskabsaftale med Armenien undertegnet.

Rusland

EU opretholder restriktive foranstaltninger over for Rusland som følge af landets rolle i destabiliseringen af Ukraine. Disse foranstaltninger blev forlænget i december 2017 og afhænger fortsat af den fuldstændige gennemførelse af Minskaftalerne. I mellemtiden fortsatte EU med at samarbejde med Rusland på udvalgte områder som f.eks. udenrigspolitik og globale spørgsmål og øgede sin støtte til det russiske civilsamfund og til mellemfolkelige kontakter mellem borgere i EU og Rusland. Menneskerettighedssituationen i Rusland og restriktionerne over for civilsamfundet var fortsat et vigtigt område, der krævede EU’s opmærksomhed.

Den Europæiske Unions sydlige nabolande

I årets løb forhandlede EU fortsat prioriteter for partnerskaber, der omfatter økonomisk og politisk samarbejde. Sådanne prioriteter blev aftalt med Algeriet og Egypten.

EU ydede knap 170 mio. EUR til at beskytte migranter, gennemføre migrationsstrategier og muliggøre effektiv frivillig hjemsendelse til og reintegration i Egypten, Libyen, Marokko og Tunesien. EU øgede også sin støtte til Tunesien for at bistå landet i dets demokratiske transition og økonomiske genopretning.

I juli tilsluttede EU sig partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet med et tilsagn om i løbet af de næste få år at investere op til 220 mio. EUR i regionalt samarbejde til forbedring af vandressourcer og fødevaresystemer. Sådanne forbedringer er nødvendige, fordi den nuværende alvorlige vandmangel og det faldende høstudbytte påvirker de socioøkonomiske forhold og fører til politisk ustabilitet og dermed kortfristet migration. EU har fastholdt sit engagement over for Libyen og landets demokratiske forandring og har støttet FN’s mæglingsbestræbelser. Et ministermøde om samarbejde mellem EU og Libyen i april havde fokus på uddannelse og sundhed.

I løbet af hele 2017 fortsatte EU med at fremme regionalt samarbejde med de sydlige Middelhavslande gennem Middelhavsunionen, Den Arabiske Liga og Anna Lindh-fonden.

Vestbalkan og udvidelsesprocessen

EU ydede fortsat støtte til Vestbalkanlandene på disses vej mod EU-integration. Montenegro og Serbien fortsatte deres tiltrædelsesforhandlinger. EU’s intensive samarbejde og fremskridt med reformer og demokrati i Albanien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien åbnede døren for yderligere skridt i retning af EU-integration for begge lande. Herudover ydede EU støtte til reformer i Bosnien-Hercegovina og Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring). EU støtter endvidere forsoningen og hjælper med at mindske gnidningerne mellem landene i regionen.

Tyrkiet

I løbet af året blev relationerne mellem EU og Tyrkiet belastet af den alvorlige forværring af retsstatsforholdene og de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet. Det blev gjort klart, at EU er indstillet på at fortsætte dialogen med et stabilt, demokratisk og inklusivt Tyrkiet. Med erklæringen mellem EU og Tyrkiet fra 2016 blev der fortsat skabt resultater, idet antallet af ulovlige passager af Det Ægæiske Hav og omkomne til søs er faldet markant.

Vesteuropa

EU har fortsat opretholdt rigtig gode relationer med tredjelande i Vesteuropa, hvor Norge og Schweiz er blandt EU’s vigtigste handels- og investeringspartnere. Relationerne med landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Island, Liechtenstein og Norge) blev forbedret, og med Vatikanstaten fortsatte bestræbelserne på at indgå tættere relationer inden for udenrigspolitik og andre spørgsmål.

Nord- og Latinamerika

EU arbejdede aktivt sammen med den nye regering i USA, bl.a. på et møde mellem stats- og regeringscheferne i Bruxelles i maj under Donald Trumps første udlandsrejse som præsident. Samarbejdet om sikkerhed, udenrigspolitik, herunder om Nordkorea, Rusland, Syrien og Ukraine, og terrorbekæmpelse var fortsat tæt og strengt nødvendigt.

2017 var et vigtigt år hvad angår relationerne mellem EU og Canada. Alle EU-borgere kan nu rejse til Canada uden visum, og en frihandelsaftale med Canada begyndte at finde midlertidig anvendelse i september.

I en tid med forandringer i hele Latinamerika fortsatte EU sine bestræbelser på at modernisere og opgradere relationerne med sine partnere, herunder Chile, Cuba, Mexico, Mercosur-handelsblokken og landene i Vestindien. Gennem Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater udbyggede EU desuden sine relationer med regionen som helhed inden for en række spørgsmål om bl.a. sikkerhed, erhvervsforhold, ligestilling og parlamentariske forbindelser. På baggrund af mange års partnerskab og samarbejde fortsatte EU med at støtte freden i Colombia.

Kina

På topmødet mellem EU og Kina i Bruxelles i juni skete der betydelige fremskridt inden for bl.a. beskyttelsen af geografiske betegnelser, toldsamarbejde, statsstøtte og tilsagnet om at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer. Udvekslingen af synspunkter om udenrigspolitiske og regionale spørgsmål blev uddybet med høringer og drøftelser om Afrika, Afghanistan, Centralasien, Nordkorea og Syrien og om terrorbekæmpelse og forsvar. Spørgsmålet om menneskerettigheder var fortsat centralt i EU’s relationer med Kina.

Asien og Stillehavsregionen

Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer

2017 var 40-året for de officielle relationer mellem EU og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN). I august blev der på topmødet i Manila i Filippinerne fastlagt samarbejdsområder for perioden 2018-2022 inden for sikkerhed, handel, bæredygtig udvikling og mellemfolkelige kontakter.

Mellemøsten

Iran

Der blev i årets løb gjort betydeligt fremskridt i relationerne mellem EU og Iran, frem for alt på områderne for handel og investering, energi, miljø, uddannelse, civilt nukleart samarbejde, humanitær bistand og menneskerettigheder. Ophævelsen af atomrelaterede sanktioner har muliggjort dette betydelige fremskridt. Herudover blev der etableret regelmæssig dialog med Iran for på konstruktiv vis at samarbejde om regionale spørgsmål og fremme måder at løse regionale kriser på.

Fredsprocessen i Mellemøsten, Israel og de besatte palæstinensiske områder

Tostatsløsningen er kommet gradvist under pres på grund af den lokale udvikling som f.eks. manglende afgørende fremskridt med hensyn til intern palæstinensisk forsoning og den israelske regerings øgede bosættelsesaktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, herunder Østjerusalem. I december bekræftede Det Europæiske Råd dog, at EU’s går ind for en tostatsløsning. De første skridt i retning af en intern palæstinensisk forsoning blev taget i slutningen af året. EU indledte en gennemgang af sine metoder til lokalt samarbejde for at sikre, at de bidrager til at fremskynde og opnå en tostatsløsning.

EU blev sammen med medlemsstaterne samt Norge og Schweiz enige om en fælles europæisk strategi om finansiel støtte til Palæstina for perioden 2017-2020, det første fælles bistandsprogram i EU’s sydlige naboskabsområde.

Syrien

Hele året rundt fortsatte krisen i Syrien med at mobilisere EU og det internationale samfund. I april var EU medvært for Bruxelleskonferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid. Konferencedeltagerne gav tilsagn om i 2017 at yde 5,6 mia. EUR til håndtering af krisen. EU er rede til at støtte genopbygningen, men kun når parterne i Syrien er blevet enige om en bæredygtig og inklusiv politisk løsning på konflikten.

Relationerne mellem EU og Afrika

EU er Afrikas vigtigste handels- og investeringspartner samt vigtigste bistandskilde. EU er den største donor af officiel udviklingsbistand og humanitær bistand til kontinentet. Det femte topmøde mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union i Abidjan i Elfenbenskysten i november havde fokus på investering i Afrikas voksende unge befolkning. EU ser også frem til at samarbejde med kontinentet inden for de nye rammer, der er fastsat for perioden efter Cotonouaftalen.

Migration: den menneskelige dimension som ledetråd for EU’s tilgang

Migration lå hele året fortsat højt på EU’s dagsorden med et stærkt fokus på den menneskelige dimension. Der var et væsentlig fald i antallet af personer, der krydsede Middelhavet og Saharaørkenen i løbet af året. Dette skyldes EU’s øgede samarbejde og koordinering med afrikanske partnerlande og internationale organisationer samt EU’s koordinering med medlemsstaterne. Herudover fortsatte EU’s flådemission Operation Sophia sine operationer til bekæmpelse af menneskesmugling samt sin uddannelse af den libyske kystvagt. EU’s Nødtrustfond for Afrika har allerede mobiliseret omkring 3,2 mia. EUR til skabelse af arbejdspladser, forbedring af kvalifikationer, styrkelse af migrationsstyring og forbedring af sikkerhedsforhold, således at de berørte lande kan opbygge deres økonomier og skabe andre muligheder, der mindsker trangen til at migrere.

Siden lanceringen af migrationspartnerskabsrammen er der opnået en lang række konkrete resultater i de fem prioriterede lande syd for Sahara: Etiopien, Mali, Niger, Nigeria og Senegal. Meget af dette arbejde er afspejlet i den statusrapport, som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen Federica Mogherini fremlagde i 2017.

Bæredygtig udvikling

EU er verdens største donor af udviklingsbistand og humanitær bistand. EU’s bistand handler ikke om velgørenhed, men om en konkret investering i mennesker. Kommissionen yder alene 31 mia. EUR i officiel udviklingsbistand til Afrika for perioden 2014-2020.

Med undertegnelsen af en ny europæisk konsensus om udvikling udviste EU fortsat vilje og lederskab med hensyn til gennemførelsen af FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Bestræbelserne på at gennemføre denne nye tilgang i praksis blev styrket med lanceringen af en ny plan for europæiske eksterne investeringer, der sigter mod at genere op til 44 mia. EUR i yderligere investeringer i Afrika og det europæiske naboskabsområde.

Den eksterne investeringsplan: en ny måde at støtte lande i Afrika og naboskabsområdet på

Den eksterne investeringsplan, der er en innovativ tilgang til EU’s udviklingsbistand, blev udarbejdet i 2017. Dens vigtigste element, Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, blev etableret den 28. september.

Formålet med planen er at tilskynde til investeringer i EU’s partnerlande i Afrika og naboskabsområdet. Der sigtes mod at fremme inklusiv vækst, jobskabelse og bæredygtig udvikling for derved også at tackle nogle af de grundlæggende årsager til irregulær migration. Med 4,1 mia. EUR fra EU-budgettet og Den Europæiske Udviklingsfond forventes der med planen at blive rejst mere end 44 mia. EUR i investeringer frem til 2020. Kommissionen har også opfordret medlemsstaterne og andre partnere til at bidrage.

I 2017 iværksatte EU i partnerskab med FN også et initiativ til en værdi af 500 mio. EUR til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger i hele verden.

EU’s mandat til at indlede formelle forhandlinger om et nyt partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter 2020 blev foreslået af Kommissionen.

Handelsstøttepolitikken fra 2007 blev lagt om i retning af en bredere tilgang til fremme af bæredygtig udvikling gennem handel, hvis formål er at styrke udviklingseffekten af de økonomiske relationer med partnerlandene.

EU som menneskerettighedsforkæmper

I løbet af året bekræftede EU sin rolle som førende menneskerettighedsaktør på den globale scene. I juni offentliggjorde EU en midtvejsevaluering af EU’s handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019). I midtvejsevalueringen indkredses de områder, hvor EU på menneske­rettighedsområdet bør fokusere sin indsats yderligere i tredjelande i løbet af den resterende gennemførelsesperiode for den nuværende handlingsplan.

I overensstemmelse med prioriteterne i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik bakkede EU kraftigt op om et gunstigt miljø for ikkestatslige organisationer og menneskerettighedsforkæmpere gennem menneskerettighedsdialog og finansiel støtte og i multilaterale fora. På verdensplan blev der hele året fortsat lagt pres på civilsamfundet. EU var fortsat kraftigt imod enhver uberettiget begrænsning af retten til foreningsfrihed og til frit at deltage i fredelige forsamlinger.

Sikkerhed og forsvar

EU gjorde i 2017 hurtigt fremskridt med gennemførelsen af den globale strategi for sikkerhed og forsvar. Det allerførste fælles kommandocenter for EU’s militære uddannelses- og rådgivningsmissioner blev oprettet. Et europæisk ekspertisecenter til forbedring af analyse og kapacitet til at imødegå hybride trusler blev oprettet (som led i Kommissionens og den højtstående repræsentants fælles meddelelse fra 2016 om imødegåelse af hybride trusler), og samarbejdet med NATO blev ligeledes styrket.

I juni lancerede Kommissionen en europæisk forsvarsfond, der vil investere 90 mio. EUR i forskning og 500 mio. EUR i udvikling af industrielle forsvarsprodukter og -teknologier frem til 2020. Via denne fond vil EU’s budget for første gang blive anvendt til støtte for forsvarsrelaterede projekter. Dette vil således mindske risikoen for overlapninger og gøre de nationale regeringers brug af midler mere effektiv ved at samarbejde inden for forskning, udvikling og fælles indkøb.

De første indkaldelser af forskningsprojekter er blevet iværksat, og de første fuldt ud finansierede forskningsprojekter blev inden udgangen af 2017 bekendtgjort på området for ubemandede systemer og udrustningssystemer. Kommissionen foreslog ligeledes et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, hvortil der på EU-budgettet er afsat 500 mio. EUR til at samfinansiere industrielle forsvarsprodukter og -teknologier under udviklingsfasen, såsom prototyper.

I december nåede Rådet for Den Europæiske Union, kun 6 måneder efter Kommissionens forslag, til enighed om en generel indstilling. Med det igangværende arbejde i Europa-Parlamentet er Den Europæiske Forsvarsfond på vej til at blive fuldt funktionsdygtigt, således at den fra 2019 kan støtte de første projekter.

I erkendelse af behovet for mere koordinering og samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet etablerede stats- og regeringscheferne fra 25 medlemsstater i december det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) om forsvar. Dette vil give de medlemsstater, der er villige og i stand til det, mulighed for sammen at udvikle deres forsvarskapacitet, investere i fælles projekter og styrke deres væbnede styrkers operationelle beredskab og bidrag. De er blevet enige om 17 samarbejdsprojekter, herunder hurtige indsatshold og gensidig bistand i forbindelse med cybersikkerhed, militær katastrofe­hjælp, opgraderinger af sikkerheden til søs, oprettelse af en europæisk medicinsk kommando og oprettelse af et EU-kompetencecenter for uddannelsesmissioner.

Herudover udveksler medlemsstaterne for første gang deres planer for forsvarsudgifter for bedre at kunne identificere mangler, sikre større sammenhæng og drage fordel af stordriftsfordele ved hjælp af den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar.

Indsats i forbindelse med humanitære kriser og nødsituationer

I 2017 tildelte EU mere end 1,8 mia. EUR til humanitær bistand og civilbeskyttelse. Der blev ydet nødhjælp til fødevarer, husly, uddannelse, beskyttelse og sundhedspleje til mere end 120 millioner mennesker i nød i mere end 80 lande. EU finansierede humanitær bistand i samtlige større konfliktområder i verden, fra Irak og Syrien til Afghanistan, Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan og Yemen.

I årets løb var mere end 65,6 millioner mennesker tvangsfordrevet på verdensplan som følge af konflikt eller krig. Omkring 90 % af EU’s årlige budget til humanitære hjælpeforanstaltninger blev tildelt projekter til støtte for disse flygtninge i 56 lande. EU øgede også sin indsats over for den sult og hungersnød, som truer millioner af mennesker i Nigeria, Somalia, Sydsudan og Yemen, ved i 2017 at tildele disse lande 326 mio. EUR.

Via nødhjælpsprogrammet for integration og indkvartering hjalp EU flygtninge og migranter i Grækenland med kontantydelser og lejeboliger. Det sociale krisesikkerhedsnet, der er EU’s største bistands­program nogensinde, har hjulpet mere end 1,1 millioner af de mest sårbare flygtninge i Tyrkiet med at få deres grundlæggende behov dækket ved hjælp af forudbetalte debetkort.

I 2017 tildelte EU mere end 6 % af sit budget til humanitære hjælpeforanstaltninger til uddannelses­programmer for børn, der er ofre for humanitære kriser (op fra 1 % i 2015).

Gennem civilbeskyttelsesmekanismen yder og koordinerer EU også nødhjælp til personer, der befinder sig i katastroferamte områder i Europa og rundt om i verden. Mekanismen blev taget i brug 32 gange i løbet af året, bl.a. i forbindelse med skovbrande i Europa, oversvømmelser i Peru og orkaner i Vestindien.

Multilateralt samarbejde

Hele året arbejdede EU fortsat tæt sammen med FN og støttede den nye FN-generaldirektør António Guterres’ tre prioriteter, nemlig konfliktforebyggelse, bæredygtig udvikling og en reform af FN. Tilsammen er EU og dets medlemsstater de største økonomiske bidragydere til FN-systemet. I overensstemmelse med sin globale strategi gjorde EU sig til talsmand for stærkere global styring, konfliktforebyggelse og fred og for gennemførelsen af centrale aftaler om klimaændringer og bære­dygtig udvikling.

Samarbejdet mellem EU og NATO blev fortsat styrket i 2017. Dette var baseret på Warszawa­erklæringen fra 2016 om gensidigt samarbejde i forbindelse med fælles trusler. Samarbejdet mellem EU og NATO udgør en integreret del af EU’s bestræbelser på at styrke Europas sikkerhed og forsvar inden for rammerne af EU’s globale strategi. I efteråret fandt der for første gang parallelle og koordinerede øvelser sted.

En positiv europæisk dagsorden, der skaber resultater

I Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand i 2016 fremlagde han en positiv dagsorden for »et Europa, der beskytter, et Europa, der styrker, og et Europa, der forsvarer«. Den blev hilst velkommen af Europa-Parlamentet og lederne af EU-27 på Bratislavatopmødet i Slovakiet i september 2016.

Arbejdet med den positive dagsorden fortsatte i 2017 med offentliggørelsen den 1. marts af en hvidbog om Europas fremtid, hvori Kommissionen fremlagde sin vision for et EU med 27 medlemsstater. I hvidbogen redegøres der for Den Europæiske Unions centrale udfordringer og muligheder i de kommende ti år, og der præsenteres fem scenarier for EU’s mulige udvikling frem mod 2025, afhængigt af hvilken kurs EU følger. Efterfølgende blev der offentliggjort fem oplæg for at sætte gang i debatten om de spørgsmål, som har størst betydning for Europas fremtid:

• Europas sociale dimension
• styringen af globaliseringen
• en dybere økonomisk og monetær union
• fremtiden for Europas forsvar
• fremtiden for EU’s finanser.

Den 25. marts samledes lederne af EU-27 i Rom for at fejre 60-årsdagen for Romtraktaterne, som skabte Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, en forløber for nutidens EU, og for at forny deres løfte til Unionen. I Romerklæringen, som lederne vedtog ved festlighedernes afslutning, fastlagde de en fælles vision om at »gøre Den Europæiske Union stærkere og mere robust gennem endnu større enhed«.

Der er nu en enestående mulighed for at gennemføre en bredere reform af Den Europæiske Union. Europa-Kommissionen indledte sammen med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne en række debatter i hele EU om Europas fremtid. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg deltog aktivt ved at arrangere nationale og regionale debatter i medlemsstaterne. Debatterne vil fortsætte i parlamenter, byer og regioner og føre frem til et særligt topmøde for EU-27-lederne den 9. maj 2019 i Sibiu i Rumænien.

Køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union

I Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand af september 2017 skitserede han sin vision for EU’s mulige udvikling frem mod 2025. Som ramme for den reformdagsorden, som han præsenterede i talen, foreslog han en køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union. Kommissionen vedtog en række konkrete initiativer vedrørende handel, investeringsscreening, cybersikkerhed, industri, data og demokrati. Formand Jean-Claude Juncker og førstenæstformand Frans Timmermans foreslog også nye regler om finansieringen af politiske partier og politiske fonde, så det sikres, at finansieringen bedre afspejler de demokratiske valg, som borgerne træffer ved valgene til Europa-Parlamentet, ved at øge gennemsigtigheden, forbedre den demokratiske legitimitet og styrke håndhævelsen.

Køreplanen, som bygger videre på momentummet af ny optimisme og nye ambitioner, indeholder en række foranstaltninger, som skal være gennemført ved udløbet af Kommissionens femårige mandatperiode, samt mere fremadrettede initiativer, som vil forme EU frem til 2025. Blandt milepælene kan nævnes en troværdig strategi for udvidelsen af EU til de lande, der ligger i førerfeltet blandt kandidatlandene på Vestbalkan, et fremtidigt EU-budget, der er afstemt efter EU’s ambitioner og sikrer, at løfterne kan indfris, og et forslag om en europæisk økonomi- og finansminister.

Med henblik på at færdiggøre arbejdet med Jean-Claude Junckers 10 politiske prioriteter og bidrage til udformningen af fremtidens EU fastlagde Kommissionen en række vigtige initiativer i det kommende år i arbejdsprogrammet for 2018. Det blev udarbejdet under inddragelse af Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union i forlængelse af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. EU’s ledere nåede også til enighed om den nye ledernes dagsorden, som vil være styrende for Det Europæiske Råds arbejde frem til afslutningen af den nuværende lovgivningsperiode i 2019.

Kommissionens arbejdsprogram indeholder konkrete forslag om gennemførelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi, der skal sætte skub i beskæftigelse og vækst, og fuldføre det digitale indre marked, energiunionen, kapitalmarkedsunionen, Den Økonomiske og Monetære Union, bankunionen og sikkerhedsunionen.

I slutningen af året blev der gjort fremskridt med en række foranstaltninger med relation til køreplanen. På det digitale topmøde i Tallinn i Estland nåede medlemsstaterne i september til enighed om at færdiggøre det digitale indre marked senest i 2018. På topmødet i Göteborg i Sverige i november blev der opnået enighed om den europæiske søjle for sociale rettigheder, som støtter retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. I december fastlagde Kommissionen en køreplan for uddybning af EU’s Økonomiske og Monetære Union med konkrete skridt, der skal tages i de kommende 18 måneder. Den foreslog også en politisk køreplan for at nå til enighed om en omfattende migrationspakke senest i juni 2018. På One Planet-topmødet i Paris i december i anledning af toårsagen for Parisaftalen om klimaændringer traf EU foranstaltninger på klimafinansieringsområdet.

Europa-Parlamentet

Den 17. januar 2017 blev Antonio Tajani valgt til ny formand for Europa-Parlamentet. Parlamentet tog fat på en bred vifte af politiske spørgsmål i årets løb, bl.a. den nye og udvidede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser, kontrol med skydevåben og bekæmpelse af terrorisme, reform af asylsystemet og systemet for lovlig migration, ind- og udrejsesystemet »intelligente grænser«, reform af markedet for ophavsret og markedet for telekommunikation, forhindring af geoblokering, reform af EU’s emissionshandelssystem og udformning af energieffektivitetsregler samt markedet for elektricitet.

Blandt de højtprofilerede gæster, der talte til Parlamentet i 2017, kan nævnes FN’s generalsekretær António Guterres, Østrigs præsident Alexander Van der Bellen og Tysklands præsident Frank-Walter Steinmeier. De to sidstnævnte valgte at henlægge et af deres første officielle besøg til Europa-Parlamentet. Canadas premierminister Justin Trudeau talte også til Parlamentet, og det samme gjorde formanden for Den Afrikanske Unions Kommission, Moussa Faki Mahamat.

Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd genvalgte Donald Tusk som formand for perioden 1. juni 2017-30. november 2019.

Det Europæiske Råd holdt et uformelt møde i Valletta i Malta i februar for at drøfte de eksterne aspekter af migration og den centrale middelhavsrute. Det Europæiske Råds forårsmøde fokuserede på økonomien og navnlig det indre marked og handel.

Den 29. marts meddelte Det Forenede Kongerige formelt sin beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. En måned senere vedtog Det Europæiske Råd på et ekstraordinært møde, hvori de 27 øvrige medlemsstater deltog, de politiske retningslinjer for EU’s tilgang til Brexitforhandlingerne. I retningslinjerne opstilles det mål i den første fase af forhandlingerne at nå til enighed om ordninger med henblik på Det Forenede Kongeriges »velordnede udtræden«, inden der i anden fase skabes fælles forståelse om rammen for de fremtidige forbindelser. I maj vedtog Rådet (almindelige anliggender) en afgørelse, der omsatte retningslinjerne til detaljerede forhandlingsdirektiver og bemyndigede Kommissionen til at forhandle med Det Forenede Kongerige på EU’s vegne. Forhandlingerne blev indledt i juni under ledelse af chefforhandler Michel Barnier, som står i spidsen for Kommissionens taskforce vedrørende artikel 50-forhandlingerne med Det Forenede Kongerige.

I juni blev tilsagnet om at styrke EU-samarbejdet om sikkerhed og forsvar gentaget, og lederne nåede til enighed om behovet for at iværksætte et inklusivt og ambitiøst permanent struktureret samarbejde.

Det Europæiske Råd drøftede migration, digital økonomi, sikkerhed og forsvar og eksterne forbindelser på sit ordinære møde i oktober. Lederne gjorde også status over, hvor langt gennemførelsen af Bratislavadagsordenen var nået, og bakkede op om den nye »ledernes dagsorden«, som vil være styrende for Det Europæiske Råds arbejde frem til afslutningen af den nuværende lovgivningsperiode i 2019. Desuden gjorde de 27 øvrige medlemsstater På Det Europæiske Råds møde i oktober status over forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden og konkluderede, at der endnu ikke var gjort tilstrækkelige fremskridt. Det Europæiske Råd opfordrede de øvrige 27 medlemsstater til sammen med EU’s forhandler at indlede de interne forberedende drøftelser om mulige overgangsordninger og rammen for de fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige.

Et andet uformelt møde fandt sted i november i Göteborg i Sverige, hvor stats- og regeringscheferne drøftede uddannelse og kultur. Forinden havde Kommissionen fremlagt meddelelsen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur«, hvori den præsenterede sin vision om at skabe et europæisk uddannelsesområde. Dette første sociale topmøde i 20 år gav EU’s ledere lejlighed til at gentage deres ambition om at styrke EU’s sociale dimension og drøfte fremtidens uddannelse og kultur. Under topmødet proklamerede og undertegnede Parlamentet, Rådet og Kommissionen den europæiske søjle for sociale rettigheder, som skal styrke de forskrifter og den lovgivning, som er bestemmende for EU’s socialpolitik, give borgerne mere brugbare rettigheder og støtte retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

I december vendte Det Europæiske Råd på sit sidste møde i 2017 tilbage til emnerne forsvar, den sociale dagsorden, uddannelse og kultur. Det hilste iværksættelsen af det permanent strukturerede samarbejde velkommen og udpegede prioriteterne i den indsats, der skal bygge videre på resultaterne af det sociale topmøde i Göteborg. Inden for rammerne af ledernes dagsorden drøftede stats- og regeringscheferne både de eksterne og interne aspekter af migration. På eurotopmødet, der fandt sted i et udvidet format med 27 medlemsstater, drøftede lederne også spørgsmål med relation til Den Økonomiske og Monetære Union og bankunionen. Det Europæiske Råd mødtes også i dette format for at vedtage retningslinjer, der bekræftede Kommissionens vurdering, nemlig at der var gjort tilstrækkelige fremskridt i første fase af udtrædelsesforhandlingerne med Det Forenede Kongerige til at gå videre til anden fase, der vedrører overgangsordninger og fremtidige forbindelser.

Rådet for Den Europæiske Union

Det var første gang, at Malta og Estland varetog det roterende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. I første halvår fokuserede Malta på migration, sikkerhed, social inklusion, det indre marked og EU’s naboskabspolitik og havpolitik. I andet halvår lagde Estland særlig vægt på det digitale Europa og innovation.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg

I 2017 deltog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg aktivt i debatten om Europas fremtid. Det vedtog således en resolution om Kommissionens hvidbog og afholdt nationale debatter i medlemsstaterne. I juni var udvalget også vært ved de årlige civilsamfundsdage, hvor vægten blev lagt på at tilvejebringe bidrag af høj kvalitet fra civilsamfundet til overvejelserne om Europas fremtid.

Karl-Heinz Lambertz blev valgt til formand for Det Europæiske Regionsudvalg i juli 2017. I årets løb afholdt udvalget en række rådhusmøder med borgerne om Europas fremtid. De kulminerede med 29 arrangementer i samtlige medlemsstater i den europæiske uge for regioner og byer i oktober. Udvalget var også vært for den 8. europæiske konference om offentlig kommunikation, som handlede om forbedring af regeringernes kommunikation med borgerne og oplysning om EU’s politikker.

Fuldførelse af dagsordenen for bedre regulering

Da Juncker-Kommissionen tiltrådte i 2014, besluttede den at fokusere på de problemer, som bedst kan løses på EU-plan, og som ikke kan løses effektivt på nationalt eller lokalt plan. Det har indebåret en nedbringelse af antallet af initiativer i de årlige arbejdsprogrammer med over 80 % sammenlignet med tidligere Kommissioner. For at opnå bedre resultater og i højere grad opfylde borgernes behov har Kommissionen åbnet politikudformningen og lovgivningen og er mere lydhør over for befolkningen, idet den anvender offentlige høringer og særlige feedbackværktøjer i alle faser af politikudformningen og lovgivningsprocessen.

Dagsordenen for bedre regulering handler om at udforme og evaluere EU’s politikker og lovgivning gennemsigtigt, på grundlag af dokumentation og med opbakning fra borgeres og interessenters synspunkter.

Bedre regulering understøtter Kommissionens indsats for sikre, at EU kun gør, hvad der er brug for, og gør det godt. Det indebærer, at Kommissionen hvert år fokuserer på et begrænset antal prioriterede initiativer og er opmærksom på den nuværende EU-lovgivning, så det sikres, at den er egnet til formålet, ved at revidere, ophæve eller forenkle den, når det er nødvendigt. Alle kan bidrage til denne proces ved via et onlineredskab at dele deres synspunkter om, hvordan den nuværende EU-lovgivning kan forbedres.

Programmet for målrettet og effektiv regulering har til formål at forenkle lovgivningen og mindske unødvendige omkostninger. Hver gang Kommissionen foreslår at revidere den nuværende lovgivning, undersøger den, om den kan forenkles, og fjerner eventuelle unødvendige omkostninger. Det er muligt at følge med i resultatet af arbejdet med alle Juncker-Kommissionens 10 politiske retningslinjer på REFIT-resultattavlen, som også viser, hvordan Kommissionen har taget hensyn til de anbefalinger, som eksperter og interessenter fremkommer med. Frem til i dag er der blevet vedtaget 69 udtalelser baseret på mere end 280 offentlige forslag til, hvordan EU’s lovgivning kan gøres mere effektiv og virkningsfuld.

Udvalget for Forskriftskontrol er et uafhængigt organ, der foretager kvalitetskontrol af konsekvensanalyserne og evalueringsarbejdet. I 2017 fortsatte det sit arbejde med at styrke overvågningen, kvantificeringen og den tidlige vejledning og fortsatte med at udvikle regelmæssige opsøgende aktiviteter sammen med andre institutioner og forskriftsmæssige kontrolinstanser.

Kommissionens arbejdsprogram for 2018 blev ledsaget af meddelelsen »Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater«, hvori der gøres status over de fremskridt, der er gjort indtil nu, og beskrives yderligere skridt, som Kommissionen agter at tage. En mere omfattende kontakt til offentligheden, systematisk evaluering, konsekvensanalyser af høj kvalitet og en styrket tilgang til reguleringsmæssig kvalitetskontrol har gjort det muligt at vurdere nye forslag og den eksisterende lovgivning bedre. Dermed kan både politiske beslutningstagere og interessenter diskutere på grundlag af dokumentation og forventede resultater.

Taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og »mindre, men mere effektivt«

For at fuldføre arbejdet med dagsordenen om bedre regulering nedsatte formand Jean-Claude Juncker den 14. november 2017 officielt en taskforce om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og »mindre, men mere effektivt«. Det er Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, der står i spidsen for taskforcen, som udarbejder anbefalinger til, hvordan nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan anvendes bedre, så det sikres, at EU kun handler, når EU tilfører merværdi. Det betyder, at det skal sikres, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt — på nationalt, regionalt eller lokalt niveau — medmindre det er mere effektivt at handle på EU-niveau. Det betyder også, at det skal sikres, at lovgivningen ikke går videre end nødvendigt. Taskforcen skal finde frem til de områder, hvor resultater bedre kan opnås af medlemsstaterne, og til, hvordan de regionale og lokale myndigheder bedre kan inddrages i udformningen og gennemførelsen af EU’s politikker.

Den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning

I 2017 gennemførte Parlamentet, Rådet og Kommissionen den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Efter vedtagelsen af aftalen i 2016 nåede de tre institutioner for første gang nogensinde til enighed om en fælles erklæring om 58 lovgivningsmæssige prioriteter for 2017. Initiativerne fokuserede på job, vækst og investeringer, EU’s sociale dimension, EU’s sikkerheds- og migrationspolitik, det digitale indre marked og ambitiøse energi- og klimapolitiske løsninger.

Af de 58 initiativer, som Kommissionen fremlagde, var de 28 gennemført ved årets udgang, efter at Parlamentet og Rådet var nået til enighed. Blandt andet fornys og forlænges Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og nye regler forebygger hvidvaskning af penge. I dette tal indgår initiativer, der er aftalt politisk, men hvor de sidste formelle skridt i lovgivningsprocessen først afsluttes i begyndelsen af 2018.

I december gjorde formændene for de tre institutioner status over de fremskridt, der var opnået, og aftalte 31 yderligere prioriteter, der skal arbejdes tættere sammen om for at tackle de store udfordringer, der venter forude. Med 18 måneder til næste valg til Europa-Parlamentet viser denne effektive opstilling af prioriteter, at EU kan skabe resultater for borgerne, når og hvor det er vigtigt.

I årets løb indledte Kommissionen formelle forhandlinger med Parlamentet og Rådet om et stort forslag til lovgivning, der skal tilpasse over 160 eksisterende EU-retsforskrifter til Lissabontraktaten. Bl.a. skal en række lovbestemmelser ajourføres, så det sikres, at de anvendes ensartet i medlemsstaterne og tager højde for teknologiske og videnskabelige fremskridt.

Desuden indledte de tre institutioner forhandlinger om kriterier, der, når der er opnået enighed om dem, vil bidrage til lettere at skelne mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter — Lissabontraktatens to typer af bemyndigelse. Sammen udviklede de et nyt register for delegerede retsakter, som formelt blev søsat den 12. december, og som skaber fuldstændig åbenhed og indeholder fuldstændige oplysninger om alle faser af delegerede retsakters livscyklus.

Kontrol med gennemførelsen af EU-retten

For at borgere og erhvervsliv kan høste det fulde udbytte af EU-retten, er det afgørende, at medlemsstaterne gennemfører EU-direktiver i deres nationale lovgivning inden for de frister, de har forpligtet sig til, og at de anvender EU-retten korrekt.

I juli vedtog Kommissionen sin årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten og fokuserede på de vigtigste tendenser i 2016. I rapporten bemærkes det, at der i alt var 21 % flere verserende traktatbrudssager end året før. Der verserede over 1 500 traktatbrudssager mod de 28 medlemsstater ved udgangen af 2017 sammenlignet med blot 1 300 ved udgangen af 2013.

I tråd med Kommissionens meddelelse »EU-retten: bedre resultater gennem bedre anvendelse«, som blev vedtaget i december 2016, intensiverede den sin indsats for at anvende, gennemføre og håndhæve EU-retten. Navnlig vil den i fuldt omfang anvende det økonomiske sanktionssystem, hvis medlemsstater ikke gennemfører direktiver inden for den vedtagne frist.

Borgerinddragelse i EU’s lovgivningsproces

Som led i Kommissionens dagsorden for bedre regulering er der kommet flere muligheder for at bidrage til EU’s lovgivningsproces. I februar 2017 blev der lanceret en ny webportal, hvor borgere og interessenter kan give deres mening til kende under hele beslutningsprocessen. Der indsamles tilbagemeldinger om nye initiativer, lige fra de første idéer i køreplaner, frem til der fremsættes forslag til lovgivning, og de offentliggøres med det samme online, hvilket øger gennemsigtigheden. Næsten en halv million besøgte portalens feedbackside i 2017.

Gennemsigtighed og ansvarlighed

Udvalgsprocedure

For at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed har Kommissionen foreslået en reform af udvalgsproceduren, hvorigennem EU’s medlemsstater fører kontrol med, hvordan Kommissionen gennemfører EU-lovgivningen. Det vil forpligte dem til at tage klar stilling og dermed til større politisk ansvarlighed, når de skal give deres opfattelse til kende i forbindelse med følsomme afgørelser.

Det fælles åbenhedsregister

Det eksisterende åbenhedsregister indeholder 11 500 enheder, hvoraf over 7 000 har ladet sig registrere, efter at Kommissionen i november 2014 vedtog nye regler, der gjorde registrering til en obligatorisk forudsætning for at få et møde med dens øverste beslutningstagere.

I 2016 foreslog Kommissionen at indføre et obligatorisk fælles åbenhedsregister, som ud over Parlamentet og Kommissionen for første gang skal omfatte Rådet. Forslaget skal skabe et mere solidt system og høje standarder for gennemsigtighed i de tre institutioner. Parlamentet og Rådet vedtog deres forhandlingsmandater i 2017, og forhandlingerne skal efter planen indledes i begyndelsen af 2018.

Ny adfærdskodeks for kommissærer

En ny adfærdskodeks med nye standarder og skærpede etiske regler for kommissærerne skal træde i kraft i februar 2018 efter høringen i Europa-Parlamentet.

Aktindsigt

I september blev Kommissionens 2016-beretning om aktindsigt vedtaget. Det fremgår, at borgere og organisationer gør aktivt brug af denne ret, som er et vigtigt redskab til at fremme gennemsigtighed. Der blev modtaget over 6 000 oprindelige begæringer om aktindsigt. Begæringerne om aktindsigt blev helt eller delvist imødekommet i over 81 % af sagerne.

Kontrol med EU’s budget

Efter en positiv henstilling fra Rådet gav Parlamentet i april 2017 sin endelige godkendelse af Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet for 2015.

I juli fremlagde Kommissionen sin integrerede regnskabsaflæggelsespakke vedrørende EU’s budget for 2016, som samler alle de tilgængelige oplysninger om EU’s indtægter, udgifter, økonomiske forvaltning og resultater. Det fremgår af rapporterne, at EU’s budget har skabt resultater i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter, og at budgettet er blevet gennemført korrekt. I september godkendte Den Europæiske Revisionsret for tiende år i træk EU’s årsregnskab, som den fastslår giver et retvisende og pålideligt billede. Desuden konstaterede Revisionsretten færre fejl end de seneste tre år på tværs af alle udgiftsområder, end den kunne melde om i de tre forudgående år, og udstedte for første gang en revisionserklæring med forbehold (i stedet for en negativ revisionserklæring) for den endelige samlede anslåede fejlforekomst. Ca. halvdelen af de reviderede EU-udgifter lå under Revisionsrettens tærskel for væsentlig fejlforekomst. Der blev ikke konstateret nogen fejl på budgettets indtægtsside.

De nationale parlamenter

I juni blev der offentliggjort to årsrapporter: Årsrapport 2016 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og Årsrapport 2016 om forbindelserne mellem Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter.

Under mekanismen til kontrol med nærhedsprincippet modtog Kommissionen i løbet af 2017 576 udtalelser fra de nationale parlamenter, herunder 53 begrundede udtalelser med påstand om, at forslag til retsakter fremsat af Kommissionen ikke var i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen fortsatte med at styrke sin politiske dialog med de nationale parlamenter. Særlig mødtes kommissærerne med nationale parlamenter 217 gange i årets løb, enten under deres besøg i medlemsstaterne eller under nationale parlamentsmedlemmers besøg i Bruxelles. En række kommissærer deltog også i forskellige interparlamentariske møder og andre arrangementer, hvor de var i dialog med nationale parlamentsmedlemmer.

Den Europæiske Ombudsmand

I 2017 omfattede Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af påståede fejl og forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner og organer horisontale spørgsmål som adfærdskodeksen for kommissærer, det etiske ad hoc-udvalg, udpegningen af Kommissionens særlige rådgivere, gennemsigtighed i forbindelse med Kommissionens ekspertgrupper og deres sammensætning samt behandlingen af klager om traktatbrud under EU Pilot-ordningen. Ombudsmanden behandlede også specifikke emner som spørgsmål vedrørende udbud, kontrakter, forsinket betaling, individuelle personaleanliggender og aktindsigt.

Det europæiske borgerinitiativ

I årets løb registrerede Kommissionen otte nye initiativer, og ét initiativ fik godkendt de indsamlede underskrifter. I september blev der som led i pakken i forbindelse med talen om Unionens tilstand fremlagt et forslag om reform af det europæiske borgerinitiativ, så det gøres mere tilgængeligt og brugervenligt. Revisionen har til formål at udnytte borgerinitiativets fulde potentiale som et redskab til at skabe demokratisk debat og sætte borgerne i stand til at biDrage til EU’s dagsorden.

Som opfølgning på det europæiske borgerinitiativ »Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider« forpligtede Kommissionen sig den 12. december til at fremlægge et lovgivnings­forslag i 2018 med henblik på yderligere at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af undersøgelser, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet anvender i sin videnskabelige vurdering af stoffer. Hvad angår ønsket om at forbyde glyphosat fandt EU, at et forbud hverken kan begrundes videnskabeligt eller juridisk.

Borgerdialoger

I hele 2017 fortsatte Kommission dialogen med offentligheden gennem borgerdialoger. Kommissionens formand, næstformænd og samtlige kommissærer samt en række medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale politikere deltog i løbet af året i 156 dialoger. Hertil kommer yderligere 161 borgerdialoger med deltagelse af højtstående embedsmænd fra Kommissionen.

Blandt højdepunkterne var dialogerne med deltagelse af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og Sloveniens premierminister Miro Cerar i Ljubljana i Slovenien dagen efter vedtagelsen i marts af hvidbogen om Europas fremtid, af Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans i Stockholm i Sverige i anledning af Europadagen i maj og af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen Federica Mogherini og Maltas premierminister Joseph Muscat i Rom i Italien umiddelbart inden 60-årsdagen for undertegnelsen af Romtraktaterne.

I september deltog Europa-Parlamentets formand Antonio Tajana i en borgerdialog i Norcia i Italien sammen med kommissær Tibor Navracsics, mens kommissær Corina Crețu og Det Europæiske Regionsudvalgs formand Karl-Heinz Lambertz deltog i en dialog i Bukarest i Rumænien.

De 317 borgerdialoger i 2017 gav borgere og beslutningstagere mulighed for at tale sammen ansigt til ansigt, og der blev lagt særlig vægt på at drøfte borgernes reaktioner på hvidbogen om Europas fremtid og de emner, som er vigtigst for dem, herunder det sociale Europa, inddragelse af unge og bekymringen for, at demokratiet og enheden i EU udfordres af populister. Der var borgerdialoger i 160 større og mindre byer i 27 medlemsstater, og over 50 000 mennesker var til stede, mens yderligere 193 000 deltog i ni dialoger live på Facebook.