Spotlight på EU’s INDSATS FOR KVINDER
Februar 2020
Februar 2020
Ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende værdi i Den Europæiske Union, der går helt tilbage til Romtraktaten fra 1957, som fastlagde princippet om lige løn for samme arbejde. Siden da er EU fortsat med at bekæmpe kønsbaseret forskelsbehandling, og i dag er Europa et af de sikreste og mest retfærdige steder for kvinder i verden.
Det er dog stadig nødvendigt at kæmpe for og beskytte kvinders rettigheder. Selv om kvinder i Europa burde have lighed, indflydelse og sikkerhed, er disse rettigheder endnu ikke en realitet for alt for mange kvinder. Statistikkerne viser, at kvinder er underrepræsenteret i beslutningstagende stillinger inden for politik og erhvervsliv og stadig tjener gennemsnitligt 16 % mindre end mænd i hele EU. Kønsbaseret vold og chikane er fortsat meget udbredt.
EU arbejder på at give kvinder de samme muligheder som mænd på arbejdspladsen, f.eks. lige løn, og på at bistå såvel mænd som kvinder med at finde en bedre balance mellem arbejde og andre områder af tilværelsen. Et andet vigtigt prioriteret område er at bringe vold mod kvinder og piger til ophør og at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i EU og i hele verden. EU fremmer også ligestilling mellem mænd og kvinder i beslutningstagende stillinger. Europa-Kommissionens arbejde på alle disse områder er baseret på dens strategiske indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019.
Mange kvinder har stadig ikke opnået fuld økonomisk uafhængighed. Hindringer for deltagelse på arbejdsmarkedet og mange kvinders plejeansvar er ofte årsager til, at kvinder arbejder mindre end mænd og i højere grad i lavtlønssektorer, har flere karriereafbrydelser og oplever færre og langsommere forfremmelser. EU arbejder imidlertid på at sikre kvinder lige muligheder i forbindelse med beskæftigelse og ligeløn.
I 2017 var 66,5 % af kvinderne i alderen 20-64 år i beskæftigelse i EU mod 62,1 % i 2010. Beskæftigelsesfrekvensen for mænd var 78 % i 2017 mod 75,1 % i 2010. Ligelønsprincippet er stadfæstet i EU-traktaterne og i reglerne om ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, men det er fortsat en udfordring i alle medlemsstater at sikre, at reglerne anvendes korrekt.

I 2017 fremlagde EU en handlingsplan for at fjerne forskellen mellem kvinders og mænds løn. Planen vedrører spørgsmål som f.eks. stereotyper og balance mellem arbejdsliv og privatliv og opfordrer regeringer, arbejdsgivere, arbejdstagere og fagforeninger til at træffe foranstaltninger til at sikre, at kvinders løn fastsættes retfærdigt.
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
Ligestilling mellem mænd og kvinder er ikke kun et spørgsmål, der vedrører kvinder, det vedrører også mænd. Det er et centralt emne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der har til formål at sikre ligestilling og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder. Dette omfatter deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejdsvilkår og karriereudvikling.
EU vedtog i 2014 et direktiv, som forpligter store børsnoterede selskaber til at offentliggøre oplysninger om deres bestyrelser med hensyn til deres mangfoldighedspolitik, såsom alder, køn og uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund.
Livet handler imidlertid ikke blot om arbejde og penge. Det er vigtigt for både kvinder og mænd at finde en balance mellem arbejde og sikring af en indkomst på den ene side og fritid og tid til familien på den anden side.
Europa-Kommissionens initiativ vedrørende balance mellem arbejde og privatliv er i tråd med søjlens princip om ligebehandling og indfører nye rettigheder — eller styrker eksisterende rettigheder — på EU-plan med henblik på at skabe en mere ligelig fordeling af omsorgsforpligtelserne mellem kvinder og mænd for dermed at støtte kvinders beskæftigelse. Disse omfatter fædreorlov, forældreorlov og omsorgsorlov samt fleksible arbejdsaftaler for forældre og omsorgspersoner.
Initiativet indeholder også en række foranstaltninger, som skal hjælpe medlemsstaterne med at beskytte gravide arbejdstagere samt personer, der tager familieorlov, mod at blive afskediget, med at forbedre leveringen af plejeydelser og med håndteringen af de negative økonomiske incitamenter for sekundære forsørgere.
Kvinder og mænd kan have forskellige sundhedsproblemer. EU’s tredje program for sundhed har til formål at sikre, at alle har lige muligheder for en god sundhed og sundhedspleje af høj kvalitet uanset køn.
EU tager hensyn til kvinders særlige behov i forbindelse med dets forskellige udgiftsprogrammer og politikker, og Den Europæiske Socialfond bistår hvert år millioner af mennesker, som står over for en række forskellige udfordringer, med at forbedre deres adgang til beskæftigelse.
Blandt de specifikke foranstaltninger med henblik på at hjælpe kvinder med at komme i arbejde kan nævnes programmer for omskoling og forbedring af færdigheder. Fonden gør det ligeledes muligt for kvinder at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en karriereafbrydelse ved f.eks. at stille børnepasning af høj kvalitet og individuel vejledning til rådighed og ved at forbedre arbejdsgivernes opmærksomhed på de udfordringer, som kvinder står over for. Den Europæiske Socialfond støtter projekter i dit land. Dens mange vellykkede initiativer gør en reel forskel i menneskers liv.
Projekter, der finansieres i EU’s regioner, har givet kvinder nye muligheder via adgang til finansiering, personlig støtte eller coaching med henblik på opstart af virksomhed. Du kan finde programmer og projekter i dit land eller din region.
WEgate platformen er en kvikskranke for kvinder, som ønsker at opstarte eller udvikle en virksomhed, med information om uddannelse, mentorordninger, rådgivning og netværkssamarbejde. Du kan også se, hvordan EU-lån og venturekapital kan sætte dig i stand til at opstarte eller udvikle din virksomhed.
EU arbejder også på at øge kvinders deltagelse i den digitale sektor kraftigt ved at sætte spørgsmålstegn ved stereotyper, fremme uddannelse i almindelighed og uddannelse i digitale færdigheder i særdeleshed og ved at tilskynde flere kvinder til at blive iværksættere inden for sektoren. European Network for Women in Digital blev lanceret i 2018 med henblik på at give piger og kvinder inden for den digitale sektor mulighed for at netværke og samarbejde om idéer og udveksle erfaringer på dette område. Omkring 20 teknologivirksomheder har ligeledes forpligtet sig til at skabe en arbejdskultur og et arbejdsmiljø, der er inkluderende, og hvor der er balance mellem mænd og kvinder.
EU arbejder ligeledes på at fjerne kløften mellem mænd og kvinder inden for forskning og innovation. Horisont 2020-programmet støtter f.eks. forskningsorganisationer og universiteter i gennemførelsen af deres planer for ligestilling mellem mænd og kvinder. Hvert år anerkender EU’s pris til kvindelige innovatorer kvinder, som ikke blot er fremragende forskere og innovatorer, men også succesrige iværksættere. EU har også taget skridt til at forbedre kvinders beskæftigelse inden for andre sektorer som f.eks. transport.

Alle har ret til at leve et liv uden vold. Vold mod kvinder og piger er imidlertid et voksende problem rundt omkring i verden. Mange steder bidrager holdningen til ofre til problemet: En Eurobarometerundersøgelse fra 2016 viste, at vold mod kvinder stadig accepteres og endda retfærdiggøres i nogle EU-medlemsstater. Størstedelen af ofrene for menneskehandel i EU er kvinder og piger. Lovgivningen til bekæmpelse af menneskehandel i EU medfører forpligtelser til at træffe kønsspecifikke foranstaltninger, og den ledsages af politiske foranstaltninger og finansielle programmer til støtte for medlemsstaterne.
Alle EU-medlemsstater og EU selv har undertegnet Europarådets konvention (også kendt som Istanbulkonventionen) om vold mod kvinder og vold i hjemmet. Konventionen forpligter landene til at forebygge alle former for vold og gøre dem strafbare, beskytte ofrene for vold og retsforfølge gerningsmændene.

EU’s kampagne NON.NO.NEIN tilskynder mænd og kvinder til at tage afstand fra vold mod kvinder. EU finansierer også projekter, der har til formål at bekæmpe kønsbaseret vold og støtte ofrene for denne vold under EU-programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab.
På globalt plan lancerede EU og FN i 2017 Spotlight initiativet med henblik på at udrydde alle former for vold mod kvinder og piger. EU har afsat 500 mio. EUR til dette initiativ.
Du har rettigheder og kan gøre noget, hvis du mener, at de er blevet tilsidesat. Yderligere oplysninger om, hvordan ikkediskrimination og ligebehandling gennemføres i dit land, kan fås ved henvendelse til det nationale medlem af Det Europæiske Netværk af Ligestillingsorganer, som blev oprettet med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen på disse områder.
Hvert år offentliggør Europa-Kommissionen en omfattende rapport om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU. Den Europæiske Unions Domstols afgørelser spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og sikre, at EU-lovgivningen fortolkes ens i alle EU-lande.
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder støtter medlemsstaterne og EU i deres bestræbelser på at fremme og sikre lige muligheder for kvinder og mænd i og uden for Europa. Instituttets ligestillingsindeks overvåger udviklingen. Europa-Kommissionen støtter de europæiske netværk mellem civilsamfundets organisationer, herunder Den Europæiske Kvindelobby, Women Against Violence Europe, European Network for the Work with Perpetrators of Domestic Violence og END FGM European Network. De arbejder tæt sammen med EU-institutionerne om spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder og kan også sætte dig i forbindelse med relevante organisationer i dit eget land.
EU gør en indsats for at hjælpe kvinder med at bryde glasloftet i erhvervslivet og inden for politik. EU arbejder i denne forbindelse sammen med regeringer, erhvervsliv, fagforeninger og ikkestatslige organisationer om udformning og gennemførelse af aktiviteter på EU-plan for at skabe en ligelig kønsfordeling på topniveau ved at indsamle og formidle oplysninger og ved at fremme god praksis.
I december 2019 blev Ursula von der Leyen den første kvindelige formand for Europa-Kommissionen. Christine Lagarde tiltrådte i november som direktør for Den Europæiske Centralbank og blev dermed den første kvindelige formand for ECB. Emily O’Reilly er den Europæiske Ombudsmand, som undersøger klager over dårlig forvaltning i EU-institutionerne.
Reglerne for ansættelse i EU-institutionerne skal finde anvendelse uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder med hensyn til løn. Medarbejderne har ret til forældreorlov eller familieorlov. Europa-Kommissionen diskriminerer ikke i sin ansættelsespraksis eller ved forfremmelse af medarbejderne, og den sørger for et respektfuldt og fleksibelt arbejdsmiljø. Kommissionen har også en strategi for fremme af balancen mellem arbejdsliv og privatliv og af medarbejdernes velfærd.

Den tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker fastsatte også et mål om at sikre mindst 40 % kvinder i mellemleder- og toplederstillinger ved udgangen af Kommissionens nuværende mandatperiode i 2019. I oktober 2019 tegnede kvinder sig for 41 % af alle ledere mod 30 % i 2014.

Valget til Europa-Parlamentet resulterede i, at antallet af kvindelige medlemmer steg svagt til 39,4 %, hvilket er den hidtil højeste andel. I syv medlemsstater sidder der kvinder på mindst 50 % af mandaterne. Det gælder Danmark, Letland, Luxembourg, Malta, Slovenien, Finland og Sverige.
EU arbejder på at forbedre pigers og kvinders liv på verdensplan via dets politikker, navnlig Framework for Gender Equality and Women’s Empowerment. Med denne ramme søger EU at støtte partnerlande, navnlig udviklings-, kandidat- og nabolande, så de kan opnå reelle resultater inden for ligestilling mellem mænd og kvinder som fastsat i dets handlingsplan.
EU stræber endvidere efter ligestilling mellem mænd og kvinder inden for udviklingssamarbejde ved at gøre det til en prioritet i den politiske dialog med partnerlandene. For eksempel har EU i forbindelse med handelsforhandlingerne med Chile for første gang foreslået bestemmelser om handel og ligestilling mellem mænd og kvinder.
EU’s dobbeltsidede tilgang fokuserer på integration af kønsaspektet og kønsspecifikke foranstaltninger på en række områder: kapacitetsopbygning i udviklingslandene, støtte til kvindeorganisationer og formidling af oplysninger om ligestilling mellem mænd og kvinder via retningslinjer, bedste praksis og bevidstgørelse.
EU har også ført an i forhandlingerne om at få indarbejdet ligestillingsmål i FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Disse mål har fokus på udryddelse af vold mod kvinder, anerkendelse af ubetalt omsorg og husarbejde samt universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder. Derudover er der givet udtrykkeligt tilsagn om, at kønsaspektet skal indarbejdes i alle målene for bæredygtig udvikling, mål og indikatorer.
EU og dets medlemsstater har også forpligtet sig til at indarbejde et stærkt kønsaspekt i alle deres politikker og praksisser i deres forbindelser med udviklingslandene. Dette sker gennem den europæiske konsensus om udvikling 2017. Blandt de centrale målsætninger kan nævnes en styrkelse af den politiske dialog for at styrke kvinder og piger ved at fremme den vigtige rolle, som de spiller i udvikling og forandring, og en forøgelse af den målrettede indsats for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.
I de seneste to år har EU støttet over 1,5 millioner piger og kvinder med tjenester til beskyttelse og pleje i forbindelse med kønslemlæstelse af piger/kvinder. Som et resultat heraf har 3 000 lokalsamfund, der repræsenterer 8,5 millioner mennesker, fremsat erklæringer om, at de vil ophøre med denne praksis.
EU anerkender også kvinder, der kæmper for deres rettigheder i hele verden. To overlevende kvinder efter vold fra Islamisk Stat, Nadia Murad og Lamiya Aji Bashar, og den pakistanske forkæmper for pigers uddannelse Malala Yousafzai har modtaget Europa-Parlamentets Sakharovpris.
Derudover skal kandidatlande, der arbejder på at blive medlemmer af EU, fuldt ud tilslutte sig det grundlæggende princip om ligestilling mellem mænd og kvinder, og de skal arbejde på at indarbejde EU-lovgivningen på dette område i deres egne strukturer. Dette er et af udvidelsesprocessens prioriterede områder.