Februar 2017

HVAD ER PROBLEMET?

Den europæiske energiunion

Europæerne har brug for sikker, bæredygtig og økonomisk overkommelig energi. Vores levevis betyder, at energi er afgørende for de grundlæggende, dagligdagstjenester, som både privatpersoner og virksomheder ikke kan fungere uden. Vi har brug for energi til lys, varme, transport og industriproduktion. Ud over de grundlæggende behov har vi også brug for energi til vores vaskemaskiner, computere, TV og alle de andre apparater, vi anvender næsten uden at tænke over det. Det er imidlertid ikke så nemt at sikre, at vi har al den energi, vi har behov for, til en pris, vi kan betale — både nu og i fremtiden. Vores største problemer er:

Indbyrdes forbundne markeder

Vi er nødt til at importere mere end halvdelen af vores energi

Den Europæiske Union forbruger en femtedel af verdens energi, men har selv relativt få reserver. Det har en enorm betydning for vores økonomi. EU er den største energiimportør i verden. Vi importerer 53 % af vores energi, hvilket betyder årlige omkostninger på omkring 400 mia. EUR.

Vores afhængighed af, at et begrænset antal lande skal levere vores energi, gør os sårbare over for afbrydelser. Det er noget, vi har set før, f.eks. da visse lande blev afskåret fra gasforsyningen.

Vi er nødt til at se på nye, vedvarende og rene energikilder såsom elektricitet fra vind-, vand- og solenergi, der genereres via vindmøller, dæmninger og solcellepaneler.

Europa vil også gerne forblive konkurrencedygtigt, efterhånden som de globale energimarkeder omstiller til renere energi. EU ønsker ikke blot at tilpasse sig denne omstilling, men at stå i spidsen for den.

Vi har ikke nogen europæisk infrastruktur

Mange elnet og gasledninger er anlagt til nationale formål og er dårligt forbundet på tværs af grænserne. Elektricitet og gas bør kunne flyde frit gennem net på kryds og tværs af Europa.

Energi skal også transporteres — nogle gange på tværs af kontinenter eller under havet — til det sted, hvor den skal bruges. Det kræver et net af kraftværker, der er i stand til at producere en uafbrudt energiforsyning i mange årtier. Det betyder, at der er brug for enorme tekniske, logistiske og finansielle ressourcer.

Den manglende adgang til et europæisk marked afholder imidlertid investorerne fra at investere i energiinfrastruktur. Som følge heraf kan investeringer i nye kraftværker, som skal erstatte de gamle og forældede, blive forsinket.

HVAD GØR EU?

EU’s 2030-mål for klima og energi

EU har siden 2010 haft det mål at reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 20 % inden 2020, øge andelen af vedvarende energi til mindst 20 % af forbruget og opnå energibesparelser på 20 % eller mere.

Ved at nå disse mål kan EU bidrage til at bekæmpe klimaændringerne og luftforureningen, mindske afhængigheden af fossile brændstoffer udefra og sikre energi til en overkommelig pris for privatpersoner og virksomheder.

På baggrund af de hidtil opnåede fremskridt er EU godt på vej mod målet for vedvarende energi i 2020. Andelen af vedvarende energi var allerede på 16 % i 2014.

Omstillingen til en ren økonomi

EU’s stats- og regeringschefer er ligeledes blevet enige om et mål på mindst 27 % vedvarende energi inden 2030.

EU-landene har aftalt et mål for energieffektivitet på mindst 27 % inden 2030 og en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 %.

I februar 2015 fastsatte Kommissionen energistrategien, som skal sikre, at EU er i stand til at tackle udfordringerne. Strategien fokuserer på fem hovedområder:

  • sikring af forsyninger
  • udvidelse af det indre marked for energi
  • øget energieffektivitet
  • reduktion af emissioner
  • forskning og innovation.

Sikring af forsyninger

EU skal blive mindre afhængig af energi fra lande uden for EU. Dette er ensbetydende med en bedre og mere effektiv brug af EU’s egne energikilder og en diversificering til andre energikilder og forsyninger.

I februar 2016 fremlagde Kommissionen en pakke med foranstaltninger til fremme af energisikkerhed, som skal minimere forsyningsafbrydelserne. Der blev hermed for første gang introduceret et solidaritetsprincip, ifølge hvilket nabomedlemsstaterne som en sidste udvej vil hjælpe med at sikre gasforsyningerne til husholdninger og væsentlige sociale tjenester i tilfælde af en alvorlig krise.

Udvidelse af det indre marked for energi

Energi bør kunne bevæge sig frit over hele EU uden nogen tekniske eller lovgivningsmæssige hindringer. Kun på denne måde kan energiudbyderne konkurrere frit og tilbyde de bedste energipriser til private og virksomheder. Den frie bevægelighed vil også gøre det lettere at producere mere vedvarende energi.

I 2016 blev 800 mio. EUR gjort tilgængelige for grænseoverskridende energiinfrastruktur under Connecting Europe-faciliteten. I alt er 5,35 mia. EUR blevet tildelt for perioden 2014-2020.

Pengene investeres i projekter som eksempelvis Balticconnector, som er den første gasrørledning mellem Estland og Finland. Når gassen begynder at strømme i 2020, vil projektet forene den østlige del af Østersøområdet med resten af EU’s energimarked, og Finland vil ikke længere være afhængig af en enkelt gasleverandør.

Der er også tildelt midler til anlæggelsen af gasrørledningen Midcat, som, når den er anlagt, vil hjælpe med at integrere Portugals og Spaniens gasmarkeder med resten af Europa.

Øget energieffektivitet

En god måde at reducere Europas omkostninger til import og afhængighed af energi er at forbruge mindre. Det betyder, at alt, der bruger energi, lige fra biler til vaskemaskiner, varmesystemer og kontorudstyr, bør udformes på en sådan måde, at det bruger mindre energi.

Kommissionen fremlagde i november 2016 forslag om pakken»Ren energi til alle europæere« som via en revision af lovgivningen skal bidrage til omstillingen til et rent energisystem. Pakken indeholder tiltag, som skal fremskynde innovationen inden for renere energi, renovere den europæiske bygningsmasse, så den bliver mere energieffektiv, samt forbedre produkters energimæssige ydeevne og give forbrugerne bedre oplysninger.

Reduktion af emissioner

EU har forpligtet sig til at reducere CO2-emissionerne med mindst 40 % inden 2030, modernisere EU’s økonomi og skabe job og vækst for alle europæiske borgere.

Klimamål

EU spillede i december 2015 en afgørende rolle i forhandlingerne om en global aftale om imødegåelse af klimaændringerne. Ved klimakonferencen i Paris blev 195 regeringer enige om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C i dette århundrede. I oktober 2016 godkendte EU formelt Parisaftalen om klimaændringer, og den trådte i kraft i november. Det betyder, at EU (og resten af verden) skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at reducere emissionerne.

I juli 2016 foreslog Kommissionen bindende årlige reduktionsmål for drivhusgasemissioner for medlemsstaterne i perioden 2021-2030 inden for områderne transport, byggeri, landbrug, affald, arealanvendelse og skovbrug, ligesom den fremlagde en strategi for transport med lave emissioner.

Forskning og innovation

Der er tildelt næsten 6 mia. EUR under EU’s forskningsprogram til forskning i ikkenuklear energi for perioden 2014-2020. I september 2015 vedtog Kommissionen den strategiske energiplan, som skal hjælpe med at tage hånd om udfordringerne i forbindelse med omdannelsen af EU’s energisystem. Den fokuserer på tiltag, som skal hjælpe EU med at blive global leder inden for vedvarende energi og udvikle energieffektive systemer.

En førende rolle inden for alternativ energi og en reduktion af energiforbruget vil skabe meget store eksportmuligheder og industrielle muligheder. Dette vil også sætte skub i vækst og beskæftigelse.

Vedvarende energikilder vil spille en væsentlig rolle i omstillingen til et rent energisystem. Europa har sat sig selv et mål om i fællesskab at sørge for, at vedvarende energi inden 2030 udgør mindst 27 % af det endelige energiforbrug. I 2030 vil halvdelen af EU’s elproduktion stamme fra vedvarende energikilder. Inden 2050 bør vores elektricitet være fuldstændig kulstoffri.

Denne publikation er tilgængelig på 24 sprog og i følgende formater:

PDF PRINT
  • Europa-Kommissionen
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • Oplysning til borgerne
  • 1049 Bruxelles
  • BELGIEN