Den Europæiske Union

Hvad er Unionen, og hvad gør den

Denne publikation fortæller om Den Europæiske Union (EU) og alle de ting, den gør.

I det første afsnit forklares det kort, hvad Unionen er.

I det andet afsnit »Hvad Den Europæiske Union gør« beskrives det, hvad Unionen gør inden for 35 forskellige områder for at forbedre tilværelsen for mennesker både i og uden for Europa.

Det tredje afsnit »Sådan træffer Den Europæiske Union afgørelser og foranstaltninger« beskriver de institutioner, der er kernen i EU’s beslutningsproces, og det beskrives, hvordan deres beslutninger omsættes til handlinger.

  HTML PDF PRINT
Denne publikation er tilgængelig i følgende formater HTML PDF General Report Paper General Report

1 Den Europæiske Union kort fortalt

Den Europæiske Union (EU) er et unikt økonomisk og politisk samarbejde mellem 27 europæiske lande.

Forgængeren til EU blev dannet i kølvandet på Anden Verdenskrig. I begyndelsen var det for at skabe et økonomisk samarbejde: Idéen bag var, at lande, som handler indbyrdes, bliver økonomisk afhængige af hinanden, og sandsynligheden for, at de vil gøre mere for at undgå konflikt, bliver derfor større. Resultatet blev Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som blev oprettet i 1958 og i første omgang havde til formål at øge det økonomiske samarbejde mellem seks lande: Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland.

Sidenhen er yderligere 22 lande kommet (og Det Forenede Kongerige forlod EU i 2020), og et enormt indre marked er blevet skabt, som fortsat udvikles med henblik på at kunne udnytte dets fulde potentiale.

Hvad der startede som et rent økonomisk samarbejde, har udviklet sig til en organisation, som omfatter mange forskellige politikområder, fra klima, miljø og sundhed til udenrigsanliggender, sikkerhed, retlige anliggender og migration. Et navneskifte i 1993 fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til Den Europæiske Union afspejlede dette.

EU har sikret mere end et halvt århundredes fred, stabilitet og fremgang, har bidraget til at højne levestandarden og indført en fælles europæisk valutaenhed: euroen. Mere end 340 millioner EU-borgere i 19 lande benytter den nu som deres valuta og nyder godt af fordelene.

Takket være afskaffelsen af grænsekontrollen mellem EU-landene kan folk rejse frit på det meste af kontinentet, og det er blevet meget lettere at bo og arbejde i et andet europæisk land. Alle EU-borgere har ret til og kan frit vælge, hvilket land de ønsker at studere, arbejde eller gå på pension i. Alle EU-lande skal behandle EU-borgere på nøjagtig samme måde som deres egne borgere, når det drejer sig om forhold som beskæftigelse, socialsikring og skat.

EU’s væsentligste økonomiske drivkraft er det indre marked. Markedet gør det muligt for varer, tjenesteydelser, penge og personer at bevæge sig frit. Det er EU’s mål at udvikle denne enorme ressource på andre områder såsom energi, viden og kapitalmarkeder for at sikre, at europæere kan få størst muligt udbytte af dette.

EU er fokuseret på at gøre dets styrende institutioner mere transparente og demokratiske. Beslutninger træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt. Det direkte valgte Europa-Parlament har fået flere beføjelser, mens nationale parlamenter spiller en større rolle i samarbejdet med de europæiske institutioner.

EU er styret af princippet om repræsentativt demokrati, hvor borgerne er direkte repræsenteret på EU-plan i Europa-Parlamentet, og medlemsstaterne er repræsenteret i Det Europæiske Råd og i Rådet for Den Europæiske Union.

EU’s borgere opfordres til at bidrage til det demokratiske liv i Unionen ved at give deres mening til kende om EU’s politikker, mens de er under udarbejdelse, eller ved at foreslå forbedringer til eksisterende love og politikker. Det europæiske borgerinitiativ giver borgerne mulighed for at få større indflydelse på EU-politikker, som påvirker deres liv. Borgere kan også indgive klager og forespørgsler angående anvendelsen af EU-retten.

I traktaten om Den Europæiske Union er det fastlagt, at »Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.« Disse værdier er en integreret del af den europæiske livsstil.

Den menneskelige værdighed skal respekteres, beskyttes og udgør den egentlige forudsætning for grundlæggende rettigheder.

At være EU-borger betyder også, at man har politiske rettigheder. Alle voksne EU-borgere har ret til at stille op som kandidat og til at stemme ved valgene til Europa-Parlamentet, enten i deres bopælsland eller i deres oprindelsesland.

Ligestilling handler om, at alle borgere er lige for loven. Princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundsten i alle europæiske politikker og danner grundlaget for europæisk integration. Det gælder på alle områder.

EU bygger på retsstatsprincippet. Alt, hvad EU gør, bygger på traktater, som dets medlemslande frivilligt og demokratisk har vedtaget. Lov og orden opretholdes af et uafhængigt retsvæsen. EU-landene har overladt den endelige domsmyndighed i sager om EU-ret til Domstolen, hvis domme skal respekteres af alle.

Menneskerettighederne sikres af EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Disse rettigheder omhandler retten til ligebehandling uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, retten til beskyttelse af personlige oplysninger og retten til adgang til retlig prøvelse.

I 2012 modtog EU Nobels fredspris for sit arbejde for fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa.

EU-medlemsstater og -institutioner

Kernen i Unionen er de 27 medlemsstater, som er med i Unionen, og deres borgere. Det helt særlige ved Unionen er, at medlemsstaterne, selv om de alle stadig er suveræne og uafhængige stater, har besluttet at samle en del af deres »suverænitet« på områder, hvor det giver mening at arbejde sammen.

Dette betyder i praksis, at medlemsstaterne uddelegerer en del af deres beslutningsbeføjelser til de fælles institutioner, som de har etableret, således at beslutninger om forhold af fælles interesse kan træffes demokratisk på EU-plan.

En række institutioner deltager i beslutningsprocessen på EU-plan, herunder:

Den Europæiske Unions medlemsstater (2020)


Medlemsstaternes nationale parlamenter spiller også en rolle i beslutningstagningen og udarbejdelsen af lovgivning, og det samme gør to rådgivende organer. De to rådgivende organer er Det Europæiske Regionsudvalg, som består af repræsentanter fra regionale og lokale myndigheder, og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som består af repræsentanter fra arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer samt interessentgrupper.

Generelt er det Europa-Kommissionen, som foreslår nye love, og Europa-Parlamentet og Rådet, som vedtager dem.

De rådgivende organer (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg) samt de nationale parlamenter er involverede i denne proces, ved at de giver deres mening til kende vedrørende fremlagte forslag, primært ud fra perspektivet om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Nærhedsprincippet indebærer, at Unionen, bortset fra de områder, hvor den har enekompetence, kun træffer foranstaltninger, hvis en indsats er mere effektiv på EU-plan end på nationalt plan. I medfør af proportionalitetsprincippet skal Unionens foranstaltninger ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene i traktaterne (se nedenfor).

Medlemsstaterne og den eller de berørte EU-institutioner gennemfører derefter den vedtagne EU-lovgivning. Det tredje afsnit i denne publikation indeholder yderligere oplysninger om, hvordan Unionen træffer beslutninger, og hvordan den gennemfører dem.

EU-traktaterne

Enhver EU-handling bygger på traktater, der er blevet godkendt på frivillig og demokratisk vis af alle EU-lande. Traktaterne fastlægger Den Europæiske Unions målsætninger og fastsætter reglerne for, hvordan EU-institutionerne skal arbejde, hvordan beslutninger skal træffes, og hvordan samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne skal fungere.

Inden for bestemte områder er det ikke alle medlemsstater, som deltager i alle EU-politikområder. Det gælder f.eks. euroen. Den er EU’s fælles valuta, men euroområdet omfatter på nuværende tidspunkt kun 19 medlemsstater, idet Danmark har fravalgt euroen, og de resterende lande endnu ikke opfylder kriterierne for at deltage. 22 medlemsstater er medlemmer af Schengenområdet, som tillader fri bevægelighed uden pas, mens fem har opretholdt deres egen grænsekontrol.

Fremtiden

For at holde det europæiske projekt på rette kurs præsenterede Jean-Claude Juncker, daværende formand for Europa-Kommissionen, i sin tale om Unionens tilstand i 2016 en positiv dagsorden for et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer. Dette budskab blev hilst velkomment af både Europa-Parlamentet og de 27 EU-stats- og regeringschefer på Bratislavatopmødet den 16. september 2016.

Arbejdet med den positive dagsorden fortsatte med Kommissionens hvidbog om Europas fremtid, der blev offentliggjort i marts 2017, og som opstillede fem scenarier for, hvordan Unionen kan se ud i 2025. I forlængelse af hvidbogen bidrog Kommissionen til debatten med en række tematiske oplæg med forskellige muligheder for Unionen inden for en række politikområder: Europas sociale dimension, styring af globaliseringen, uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union, fremtiden for Europas forsvar og fremtiden for EU’s finanser.

De kommende år byder både på muligheder og udfordringer for Den Europæiske Union. Valget til Europa-Parlamentet i 2019 og det ekstraordinære topmøde i Sibiu, Rumænien, den 9. maj 2019, hvor Europas fremtid blev drøftet, gav EU mulighed for at forny dets løfte om at levere på de områder, der virkelig betyder noget for befolkningen.

Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har meddelt, at der vil blive afholdt en konference om Europas fremtid, hvor europæerne kan give deres mening til kende om, hvordan Unionen styres, og hvor den skaber resultater. Den begynder i 2020 og løber i to år og samler borgere i alle aldre fra hele EU og civilsamfundet og EU-institutionerne.

2 Hvad gør Den Europæiske Union?

I den anden del af denne publikation gives der en oversigt over, hvad Unionen gør på forskellige politikområder, og der gives links til yderligere oplysninger.

Uddannelse, kultur, ungdom og idræt

Uddannelse
Unge
Kultur, medier og sport

Marts 2022

EU’s reaktion på covid-19

Covid-19-pandemien har ført til menneskelige tragedier, nedlukninger og økonomisk afmatning. EU tog hurtigt initiativ til at beskytte liv og levebrød og iværksatte en fælles europæisk reaktion på de folkesundhedsmæssige og økonomiske problemer.

Video:

Hvad EU gør

Solidaritet er en central del af den fælles EU-reaktion på covid-19. EU mobiliserer alle tilgængelige ressourcer for at hjælpe medlemslandene med at koordinere deres nationale reaktion. Det går bl.a. ud på at offentliggøre objektiv information om spredningen af virusset og iværksætte effektive tiltag for at begrænse pandemien og rette op på de økonomiske og samfundsmæssige skader som følge af den.

RescEU-reserven af medicinsk udstyr, som er det første fælles EU-beredskabslager, har hjulpet medlemslande, der manglede medicinsk udstyr. EU’s vaccinestrategi har til formål at fremskynde udviklingen, produktionen og distributionen af covid-19-vacciner. Som led i sin strategi for indkøb af vacciner har EU betalt nogle af vaccineproducenternes forhåndsomkostninger, så de kunne sætte turbo på udviklingen og produktionen af lovende vacciner. Indtil nu er fire sikre og effektive vacciner blevet godkendt til brug i EU efter en positiv videnskabelig anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Europa-Kommissionen havde sikret op til 2,6 milliarder vaccinedoser inden april 2021, og forhandlingerne om yderligere doser fortsætter. I januar 2021 opfordrede Kommissionen medlemslandene til at fremskynde udrulningen af vaccinationerne i hele EU. Vaccineleverancerne til EU-medlemslandene vokser støt, og vaccinationerne tager til i fart. Kommissionen arbejder desuden sammen med medicinalindustrien om at udvide produktionskapaciteten.

Der arbejdes konstant på at opnå hurtig produktion af effektive vacciner mod de nye varianter af virusset. I februar 2021 lancerede Kommissionen HERA Incubator, som skal sikre et beredskab over for nye problematiske covid-19-varianter og føre til hurtig udvikling af effektiver vacciner imod dem.

EU’s budget for 2021-2027 og genopretningsplanen NextGenerationEU stiller 1,8 billioner EUR til rådighed til at hjælpe mennesker, virksomheder og regioner — især dem, der er hårdest ramt af krisen. Derudover hjælper SURE-initiativet (Support to mitigate Unemployment Risks in an Emergency) med at bevare jobs og understøtte familier i 19 medlemslande.

I marts 2021 fremlagde Kommissionen et forslag om at indføre et coronapas — det digitale grønne certifikat — som skal gøre det lettere at rejse frit i EU under pandemien.

EU arbejder målrettet på at sørge for, at sikre vacciner når ud til alle dele af verden. Kommissionen og EU-medlemslandene har givet tilsagn om over 2,2 mia. EUR til COVAX, det globale initiativ, der skal sikre lige adgang til covid-19-vacciner — og de understøtter vaccinationskampagner i en række partnerlande.

Marts 2022

Sundhed

Sundhed er en vigtig prioritet for Den Europæiske Union. EU’s sundhedspolitik supplerer medlemsstaternes politikker for at sikre, at alle, der bor i EU, er beskyttet mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og har adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet.

Den enkelte medlemsstat tilrettelægger sin egen sundhedssektor, og EU supplerer de nationale politikker for at nå fælles mål. EU’s sundhedspolitik har fokus på at bekæmpe alvorlige sundhedstrusler på tværs af EU, forebygge sygdomme og sikre lige muligheder for et godt helbred og sundhedsydelser af høj kvalitet for alle. Samarbejde medfører også stordriftsfordele ved samling af ressourcer.

Video:

Hvad EU gør

EU’s ambition er at sikre adgang til effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer i EU. EU’s arbejde omfatter tiltag om vaccination (bl.a. mod covid-19), bekæmpelse antimikrobiel resistens, forebyggelse og begrænsning af pandemier og andre smitsomme sygdomme.

I forberedelserne og reaktionen på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler spiller EU en afgørende rolle for beskyttelsen af mennesker i Europa. Kommissionsformand Ursula von der Leyen meddelte en stærkere europæisk sundhedsunion for at tackle både sundhedskriser, cancer and medicinmangel.

Cancer er en af de største dødsårsager i EU og også en høj udgift for sundhedssystemerne. EU støtter forebyggelse, opdagelse, tidlig diagnose og behandling samt livskvalitet for cancerpatienter og overlevende gennem Europas kræfthandlingsplan. EU er aktiv inden for bekæmpelse af rygning gennem tobakslovgivning og fremme af sund livsstil.

Lægemiddelstrategien har som mål at forbedre adgangen til overkommelige lægemidler for patienter, der lider af sjældne sygdomme. Den vil også støtte innovation og mangfoldiggøre forsyningskæderne for at fremme vores kriseberedskab.

Hovedinstrumentet til finansiering af EU’s sundhedspolitikker er programmet EU4Health med et budget på 5,1 mia. EUR. Det vil finansiere indgreb med henblik på at fremme sygdomsforebyggelse og sundhedssystemernes beredskab og modstandsdygtighed i EU. Desuden vil der med Horisont Europa-programmet blive investeret 5,4 mia. EUR i sundhedsrelateret forskning og innovativon.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme vurderer nye trusler, således at EU og de nationale sundhedsmyndigheder kan reagere hurtigt. For at sikre, at patienterne får den bedste behandling, skal alle lægemidler i EU godkendes på nationalt plan eller EU-plan (af Det Europæiske Lægemiddelagentur), før de må sælges.

Det europæiske sygesikringskort hjælper rejsende med at opnå behandling, hvis de bliver syge, mens de besøger et andet EU-medlemsland, samtidig med at EU-lovgivning om grænseoverskridende sundhedspleje fastsætter borgernes rettigheder, når de krydser grænsen i forbindelse med planlagt behandling. Gennem Europæisk referencenetværk nyder patienter med sjældne eller komplicerede sygdomme gavn af den bedste ekspertise fra hele Europa helt uden at forlade deres hjemland.

Marts 2022

Den europæiske grønne pagt

Den europæiske grønne pagt er EU’s handlingsplan for at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent. Den er en vækststrategi, der har som mål at skabe en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig europæisk økonomi senest i 2050 med nulnettoemission af drivhusgas, som ikke lader nogen i stikken.

Klimaændringer og miljøforringelser truer Europa og verden. Atmosfæren bliver varmere, og klimaet ændrer sig.

Miljøbeskyttelse og økonomisk vækst kan gå hånd i hånd. Mellem 1990 og 2019 reducerede EU sine drivhusgasemissioner med 24 %, mens dens økonomi voksede med ca. 60 %.

Video:

Hvad EU gør

I den europæiske grønne pagt fastlægges det, hvordan Europa skal gøres til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. For at nå dette mål er det nødvendigt at skabe en ren, cirkulær økonomi, genoprette biodiversiteten og mindske forureningen. Dette kræver handling i alle økonomiens sektorer, herunder:

  • Investeringer i miljøvenlige teknologier
  • Støtte innovation til industrien
  • Renere, billigere og sundere private og offentlige transportformer
  • Dekarbonisering af energisektoren
  • Mere energieffektive bygninger
  • Samarbejde med internationale partnere om at forbedre de globale miljøstandarder.

EU er fast besluttet på at blive klimaneutral senest i 2050 og har som mål at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55  til under 1990-niveauet inden 2030. I den første europæiske klimalov nogensinde vil disse mål blive mejslet i sten, og det vil blive sikret, at alle EU-politikker bidrager til at nå dem.

Det kræver betydelige investeringer fra både EU, den nationale offentlige sektor og den private sektor. Med den europæiske grønne pagts investeringsplan vil der blive mobiliseret mindst 1 billion EUR i bæredygtige investeringer, mens Fonden for Retfærdig Omstilling vil sikre, at ingen region lades i stikken, idet målrettet støtte vil bidrage til at rejse mindst 150 mia. EUR i de mest berørte regioner. Klimaindsatsen er en del af alle EU’s primære udgiftsprogrammer, og mindst 30 % af budgettet for 2021-2027 er afsat til klimarelaterede initiativer.

Den grønne pagt bygger på et ambitiøst mål om at standse og vende biodiversitetstabet ved at omstille vores fødevaresystemer, og vores skov-, jord-, vand- og havbrug samt energi-, by- og industrisystemer. Den nye EU-industristrategi vil hjælpe Europas industri med at gå forrest i den dobbelte omstilling hen imod klimaneutralitet og digitalt lederskab. De digitale teknologier vil spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at nå EU’s klimamål for 2050, f.eks. ved at optimere energiforbruget i mange sektorer, bl.a. landbrug, transport og fremstilling.

Klimaændringer og tab af biodiversitet er globale trusler, og EU vil fortsat gå forrest i de internationale bestræbelser på at fremme gennemførelsen af ambitiøse miljø-, klima- og energipolitikker i hele verden.

Marts 2022

Klimaindsats

EU arbejder hårdt på at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Den europæiske grønne pagt er planen, der skal få dette til at ske ved at reducere drivhusgasemissionerne, investere i grønne teknologier og beskytte vores naturlige miljø, samtidig med at de uundgåelige følger af klimaændringer håndteres.

EU skrider til handling som en reaktion på ændringer i jordens klima, især de stigende globale temperaturer på grund af en stigning i drivhusgasemissionerne som følge af menneskelige aktiviteter. Højere gennemsnitstemperaturer har mange konsekvenser, bl.a. mere hyppige ekstreme vejrfænomener som f.eks. oversvømmelser, tørke og storme. Disse kan både være en direkte trussel mod mennesker, bringe fødevareproduktionen i fare og forårsage vandmangel, hvilket kan medføre sult, konflikter og migration.

Video:

Hvad EU gør

EU fører an i den globale klimaindsats. Den arbejder aktivt sammen med andre lande og regioner for at nå målene i Parisaftalen, som tager sigte på at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau og gøre en indsats for at begrænse stigningen til 1,5° C.

EU har forpligtet sig til at blive klimaneutral senest i 2050 og har fastsat et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % under niveauerne for 1990 senest i 2030. I den første europæiske klimalov vil disse mål blive mejslet i sten, samtidig med at den ambitiøse pakke af tiltag, der udgør den europæiske grønne pagt, vil give de europæiske borgere og virksomheder mulighed for at nyde godt af en bæredygtig grøn omstilling, der ikke lader nogen i stikken.

Omstillingen kræver handling fra alle dele af økonomien og samfundet. Enkeltpersoner og samfund kan spille deres rolle gennem den europæiske, der inviterer alle til at deltage i opbygningen af et grønnere Europa.

I EU’s strategi om at tilpasse sig klimaændringerne fremmes tiltag som f.eks. opbygning af værn mod oversvømmelser, udvikling af tørketolerante afgrøder og ændring af bygningsforskrifter, og internationale tiltag for modstandsdygtighed over for klimaændringer støttes.

Hvis der ikke tages hånd om klimaændringerne, kan det blive meget dyrt for EU og resten af verden. Samtidig giver den stigende efterspørgsel efter rene teknologier nye muligheder for innovation, modernisering af industrien samt grønnere job og vækst. Disse muligheder vil blive udnyttet gennem den europæiske grønne pagt, som er vækststrategien. Klimaindsatsen er en del af alle EU’s primære udgiftsprogrammer, og mindst 30 % af budgettet for 2021-2027 er afsat til klimarelaterede initiativer.

EU har et omfattende sæt eksisterende foranstaltninger til at reducere emissioner fra alle økonomiens sektorer. I EU’s emissionshandelssystem reduceres emissioner fra industrien, kraftværker og luftfart inden for Europa på en omkostningseffektiv måde. EU-medlemslandene er også blevet enige om nationale mål for nedbringelse af emissioner i andre sektorer som f.eks. transportsektoren, byggesektoren og landbrugssektoren.

Marts 2022

Miljø

EU har nogle af verdens højeste miljøstandarder, som beskytter naturen og borgernes livskvalitet, bidrager til en grønnere økonomi og sikrer en forsvarlig udnyttelse af naturens ressourcer.

Vi står imidlertid over for store globale udfordringer såsom klimaforandringer, tab af biodiversitet og ressourceknaphed. Det haster med at tage disse udfordringer op, og det vil kræve en dybtgående og hurtig omstilling af vores samfund og måden vi lever, producerer og forbruger på. EU’s genopretning efter covid-19-pandemien skal være grøn, gøre Europa mere modstandsdygtig og være retfærdig og inklusiv for alle.

EU’s miljøpolitik spiller en afgørende rolle i den europæiske grønne pagt ved at fremskynde omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og regenerativ økonomi, som giver planeten mere tilbage end den tager.

Video:

Hvad gør EU?

EU bestræber sig på at mindske de miljømæssige virkninger af produktion og forbrug af varer og tjenesteydelser. Det er afgørende for at nå målet om klimaneutralitet i 2050 og standse tabet af biodiversitet, at EU bliver en cirkulær økonomi, hvor værdien af produkter og materialer varer så længe som muligt og forbruget af ressourcer minimeres.

Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, som er et af hovedelementerne i den grønne pagt, har som mål at gøre bæredygtige produkter til normen i EU. Den fokuserer på de områder, som har det største potentiale, såsom elektronisk udstyr, batterier og køretøjer, tekstiler, anlæg og byggeri, og fødevarer. Som led i planen sigter plaststrategien mod at gøre al plastemballage i EU genbrugelig eller genanvendelig senest i 2030, og der indføres nye regler rettet mod engangsplast.

EU er nødt til at beskytte naturressourcerne og standse tilbagegangen for truede arter og levesteder. Med sin biodiversitetsstrategi vil EU bl.a. udvide beskyttede områder på land og til havs, plante 1 mia. træer og tilskynde til bæredygtige landbrugspraksisser. Strategien bygger videre på det eksisterende Natura 2000-net af beskyttede naturområder i hele EU, hvor bæredygtige menneskelige aktiviteter kan eksistere side om side med sjældne og sårbare arter og levesteder.

For at beskytte borgerne mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel er det EU’s mål at garantere sikkert drikkevand og rent badevand, forbedre luftkvaliteten, sænke støjniveauet og reducere eller eliminere virkningerne af skadelige kemikalier.

EU spiller også en ledende rolle i den internationale indsats for at fremme bæredygtig udvikling. Miljømæssige udfordringer stopper ikke ved grænserne. Der er behov for en større global indsats for at sikre, at vores luft, have og andre vandressourcer forbliver rene, at vores jord og økosystemer anvendes på bæredygtig vis, og at klimaforandringerne holdes på et forsvarligt niveau. Miljøstandarderne opretholdes gennem EU’s handelsaftaler med andre lande.

Marts 2022

Energi

EU’s energipolitik har til formål at garantere en sikker, konkurrencedygtig og prismæssigt overkommelig energiforsyning og samtidig opfylde vores klimamål.

Europa står over for en række alvorlige energiudfordringer. Ud over at garantere sikre energiforsyninger til rimelige priser for alle skal EU omstille sig fra en økonomi baseret på fossile brændstoffer til et renere, CO2-neutralt system.

For at gennemføre denne omstilling er EU nødt til at blive mere energieffektivt, opskalere vedvarende energi, tage innovation og nye teknologier til sig, forbedre de grænseoverskridende energiforbindelser og mindske afhængigheden af importeret energi.

Video:

Hvad gør EU?

Hvert medlemsland fastsætter sit eget energimiks, men koordineringen af reglerne på EU-plan gør det muligt for dem at nå fælles politiske mål.

Klima og energi hænger uløseligt sammen. Energiforbruget står for 75 % af al udledning af drivhusgasser i EU. For at nå sit mål om at blive klimaneutral senest i 2050 arbejder EU på fuldstændigt at omlægge sin energipolitik.

Energiunionen vil levere denne omstilling ved at forbedre synergierne med andre politikområder såsom transport, forskning og innovation, digitalisering, cirkulær økonomi og bæredygtig finansiering.

Lovgivningspakken om ren energi til alle europæere vil bidrage til at fremskynde omstillingen til ren energi og indfri EU’s forpligtelser i henhold til Parisaftalen.

Et af de vigtigste elementer i den europæiske grønne pagt er dekarboniseringen af energisektoren ved hjælp af vedvarende energi. Vedvarende offshore-energi er blandt de teknologier, der har det største potentiale. Desuden tager EU skridt til at forbedre energieffektiviteten, herunder ved at renovere millioner af bygninger i Europa og gennem miljøvenligt design og energimærkning.

De foreslåede EU-strategier for energisystemintegration og brint baner vejen for en fuldt dekarboniseret, mere effektiv og sammenkoblet energisektor. Desuden ser Kommissionen på nye udfordringer såsom dekarbonisering af gassektoren, f.eks. ved at reducere methanemissioner.

Håndteringen af disse udfordringer på EU-plan skaber også nye muligheder for vækst, job, forskning og et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt energimarked. Forbrugerne forventes også at drage betydelig fordel af deres ret til at skifte energileverandør og, i sidste instans, af lavere husholdningsregninger og mindre luftforurening. Andre politikker og tiltag, som bidrager til at sikre, at EU når sine mål, omfatter:

Marts 2022

Transport og rejser

EU’s transportpolitik holder økonomien i gang ved at fremme udviklingen af både moderne infrastruktur, der gør rejser hurtigere og sikrere, og bæredygtige og digitale løsninger.

Europa har brug for effektive transportforbindelser, der understøtter erhvervslivet, væksten og beskæftigelsen, styrker turisme og fritidsaktiviteter og forbinder folk. Transportsektoren yder et vigtigt bidrag til økonomien, og den beskæftiger direkte omkring 10 millioner mennesker. EU’s transportpolitik har til formål at skabe et krisesikret fælles europæisk område med renere og grønnere transport og fair konkurrence.

Platformen Re-open EU indeholder praktiske oplysninger om covid-19 og nationale coronarelaterede sikkerheds- og rejserestriktioner som f.eks. karantæne- og testkrav i EU-landene.

Video:

Hvad EU gør

Takket være EU er der i de sidste 20 år sket mærkbare fremskridt inden for Europas transportsektor, som har betydet sikrere luftrum, have og veje, bedre arbejdsvilkår for arbejdstagerne i sektoren, flere og billigere transportmuligheder og hurtig udvikling af renere og mere digitale løsninger.

Transport tegner sig for en fjerdedel af EU’s drivhusgasemissioner, og den europæiske grønne pagt sigter mod at reducere dem med 90 % inden 2050. Mere bæredygtig og intelligent mobilitet kræver billigere, mere tilgængelige, sundere og renere alternativer. Et centralt mål er at fremme udbredelsen af renere køretøjer, alternative brændstoffer og bæredygtige transportformer såsom jernbanetransport. I 2021 sætter det europæiske år for jernbanetransport fokus på fordelene ved jernbanetransport som et bæredygtigt, intelligent og sikkert transportmiddel.

Det er vigtigt at forbedre effektiviteten. F.eks. kan digitale teknologier, der muliggør automatiseret mobilitet og intelligente trafikstyringssystemer, bidrage til at øge effektiviteten samtidig med, at de gør transporten renere.

EU’s transportinfrastrukturpolitik, som finansieres via Connecting Europe-faciliteten med et budget på over 25,8 mia. EUR, har til formål at forbinde hele kontinentet. Det omfatter bl.a. en bedre sammenkædning af de nationale transportnet og støtte til investeringer i forbindelser på tværs af grænserne. EU prioriterer også miljøvenlige transportformer såsom jernbaner og udvikling af infrastruktur for køretøjer, der anvender alternative brændstoffer.

Transport er rygraden i det indre marked og holder den europæiske økonomi i bevægelse. For at gøre flyrejser nemmere og billigere opbygger EU et indre marked for luftfart og går videre med initiativet for det fælles europæiske luftrum. Godkendte jernbaneselskaber kan nu tilbyde deres tjenester hvor som helst i EU, og rederier kan operere i flere lande.

Sikkerheden er altafgørende. Selv om udviklingen går i den rigtige retning, var der stadig omkring 18 800 mennesker, der mistede livet i trafikulykker i 2020. Derfor arbejder EU aktivt på at forbedre trafiksikkerheden. EU’s transportpolitik hjælper også rejsende på andre måder: fly-, tog-, færge- og buspassagerer, som rejser i EU, har takket være den en række rettigheder, når de udsættes for forsinkelser eller aflysninger.

Marts 2022

Fødevarer og landbrug

Den fælles landbrugspolitik sikrer en stabil forsyning af fødevarer, som er produceret bæredygtigt og til fornuftige priser til gavn for EU's 447 millioner forbrugere. Den bidrager også til at bekæmpe klimaændringer, forvalte vores naturressourcer og støtte beskæftigelsen i landdistrikterne.

Den fælles landbrugspolitik gennemføres i alle EU-landene og finansieres over EU's budget. Den understøtter EU's livsvigtige landbrugs- og fødevaresektor, som tegner sig for næsten 40 millioner jobs.

Kriser som klimaforandringerne og covid-19-pandemien minder os om, at vores fødevaresystem er truet og skal gøres mere modstandsdygtigt. Et sundere og mere bæredygtigt fødevaresystem i EU er en hjørnesten i den europæiske grønne pagt.

Video:

Hvad EU gør

Via den fælles landbrugspolitik yder EU støtte med følgende tiltag:

  • Direkte betalinger i form af indkomststøtte, som opvejer den risiko og usikkerhed, der er forbundet med landbrugserhvervet og tildeles på betingelse af, at landbrugerne overholder en række strenge regler for fødevaresikkerhed, miljøkrav og bestemmelser om dyresundhed og -velfærd.
  • Markedsforanstaltninger, som indføres for at afhjælpe vanskelige situationer som et pludseligt fald i efterspørgslen på grund af en sundhedskrise eller et prisfald på grund af midlertidigt overudbud.
  • Programmer for udvikling af landdistrikterne (medfinansieret af EU-landene), som fremmer innovation og styrker konkurrenceevnen for at gøre landdistrikterne attraktive at bo og arbejde i.

I 2019 støttede EU landbrugerne med 57,98 mia. euro, hvoraf indkomststøtten udgjorde næsten tre fjerdedele.

Forslag til den fremtidige fælles landbrugspolitik skal føre til et skift fra vægt på overholdelse af regler til fokus på præstationer og resultater. Forslagene skal fremme en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor, som kan bidrage til at nå målene for den europæiske grønne pagt. Både landbrugere, landbrugsfødevarevirksomheder, skovbrugere og landbosamfund spiller vigtige roller i udviklingen, bl.a. i fra jord til bord-strategien, som har til formål at beskytte miljøet gennem en fødevareproduktion og et fødevareforbrug med bæredygtighed i centrum. Med strategien vil EU på én gang fremme sunde fødevarer for alle, forebygge fødevaretab og madspild og sikre landbrugernes levebrød. Den fremtidige fælles landbrugspolitik er tæt knyttet til EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og skal implementeres fra den 1. januar 2023, hvis Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske inden da godkender den.

EU's generelle fødevarelovgivning har til formål at beskytte menneskers helbred og forbrugernes interesser og sikre, at det indre marked fungerer effektivt. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet rådgiver om fødevarerelaterede spørgsmål med hensyn til beskyttelse af mennesker, dyr, planter og miljø. Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder er med til at sikre, at fødevarer og foder, der ikke overholder EU-reglerne, bliver fjernet fra hylderne. Når der opstår større udbrud af dyresygdomme eller fødevareforgiftning, kan EU's myndigheder følge med i fødevarernes/foderets bevægelser via Tracessystemet.

Marts 2022

Have og fiskeri

Havene producerer størstedelen af den ilt, vi indånder, regulerer vejret og klimaet og er hjemsted for størstedelen af jordklodens plante- og dyrearter. De er også en vigtig faktor i den europæiske økonomi og giver os fødevarer, jobs og muligheder for transport og fritidsaktiviteter. EU arbejder på at beskytte havene og sikre, at de er miljømæssigt og økonomisk bæredygtige — også i de kommende generationer.

Hvad EU gør

EU’s »blå økonomi« er med en omsætning på 650 mia. EUR (2018) og tæt på 4,5 millioner jobs en sektor i god form. EU’s strategi for en bæredygtig blå økonomi har til formål at udnytte potentialet for bæredygtig vækst i den marine og den maritime sektor som helhed.

Video:

Takket være forskning og innovation er havene en kilde til vedvarende energi, mineraler og lægemidler. I EU har vi en helt unik mulighed for at udvikle vedvarende offshoreenergi, fordi vi har et stort antal varierede havområder, og fordi omkostningerne til nye anlæg falder støt. En række forslag om at optimere dette potentiale vil hjælpe EU til at opfylde sit mål om at blive klimaneutralt senest i 2050.

Samtidig med at EU fremmer denne udvikling, spiller det også en vigtig rolle i at styrke ansvarlig og bæredygtig udnyttelse af havene, både i Europa og resten af verden.

EU’s fælles fiskeripolitik har til formål at sikre, at fiskeri og akvakultur (fiskeopdræt under kontrollerede forhold) er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt. Det skal ske via en dynamisk og bæredygtig fiskeindustri, hvor naturressourcerne bevares og det marine mijø beskyttes, og hvor fiskersamfundene har en rimelig levestandard. Fiskeripolitikken bygger på et regelsæt for forvaltning af EU’s fiskerflåder og bevaring af fiskebestandene. For at forhindre overfiskning fastsættes der kvoter for EU-medlemslandene, som begrænser den mængde, der må fanges af hver enkelt art, og fiskerne har en landingsforpligtelse, som forebygger dumpning af uønskede fisk.

EU har indført beskyttede områder for at passe på de marine økosystemer og deres biodiversitet med de udnyttelsesmuligheder, de giver, og det er målet, at mindst 30 % af EU’s have inden 2030 skal være beskyttede områder. Derudover medfører EU's regler for bekæmpelse af havaffald en reduktion af de negative konsekvenser af de 10 engangsplastprodukter, som oftest findes på Europas strande og i havene, og af tabte og efterladte fiskeredskaber.

EU’s fælles fiskeripolitik og havpolitik vil blive finansieret gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond. Fonden, som mangler at blive endeligt godkendt, skal i perioden 2021-2027 stille over 6,1 mia. EUR til rådighed for bæredygtig udvikling i sektoren med særligt fokus på kystfiskeri i mindre skala.

Marts 2022

Økonomi, finans og euroen

Den Økonomiske og Monetære Union udgør et fælles grundlag for stabilitet, beskæftigelse og vækst i hele Europa

Den Økonomiske og Monetære Union binder EU’s økonomier sammen gennem koordinerede økonomi- og finanspolitikker, harmoniserede regler for finansielle institutioner, en fælles monetær politik og en fælles valuta, euroen. Den er effektivt værktøj, der sikrer beskæftigelse, vækst, social retfærdighed og finansiel stabilitet. Selv om der er foretaget vigtige institutionelle reformer for at styrke Den Økonomiske og Monetære Union i de senere år, arbejdes der fortsat på dette.

Video:

Hvad EU gør

EU’s økonomi- og finanspolitikker har til formål at:

  • skabe arbejdspladser og fremme investeringer
  • fremme økonomisk stabilitet
  • forbedre Den Økonomiske og Monetære Unions effektive funktionsmåde
  • regulere finansielle institutioner og komplekse finansielle produkter
  • opretholde finansiel stabilitet og beskytte skatteydere i finansielle kriser
  • styrke euroens internationale rolle.

Mens alle 27 medlemsstater er en del af Den Økonomiske og Monetære Union, er flere af dem gået videre med integreringen og har vedtaget euroen som deres valuta. Disse lande udgør tilsammen euroområdet. Euroen anvendes i dag af mere end 340 millioner mennesker i 19 medlemsstater. Eurosedler og -mønter er et håndgribeligt symbol på den frihed, den komfort og de muligheder, som EU tilbyder.

Efter finanskrisen i 2008 traf EU foranstaltninger for at håndtere nogle af de institutionelle svagheder, som krisen afslørede i Den Økonomiske og Monetære Union, og skabe en mere sikker finansiel sektor. EU har styrket den økonomiske styring, udformet et system til sikring af finansiel stabilitet i euroområdet, forbedret medlemsstaternes offentlige finanser og fremmet reformer for at tilskynde til investering. Desuden har EU gennemført harmoniserede regler for at øge EU’s finansielle institutioners modstandsdygtighed og styrke overvågningen af bankerne i euroområdet.

Det stærke grundlag, som Den Økonomiske og Monetære Union giver, har hjulpet medlemsstater med at klare de uforudsete økonomiske og sociale indvirkninger af covid-19-pandemien. Med pandemien blev nødvendigheden af at reagere hurtigt, beslutsomt og på en koordineret måde i krisesituationer fremhævet. EU reagerede ved at give medlemsstaterne lov til at afvige fra deres normale budgetmæssige krav ved at skabe et initiativ på 100 mia. EUR SURE for at bidrage til beskyttelsen af arbejdspladser og arbejdstagere og iværksætte den hidtil usete genopretnings- og resiliensfacilitet på 723,8 mia. EUR (løbende priser), det centrale element i NextGenerationEU. Faciliteten finansierer de investeringer og reformer, der er indeholdt i genopretnings- og resiliensplanerne, som er udarbejdet af medlemsstaterne. Disse foranstaltninger vil støtte den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at EU-landene får hjælp til at komme stærkere ud af krisen.

Marts 2022

Beskæftigelse og sociale anliggender

EU bidrager til skabelsen af flere og bedre job i hele Europa og arbejder for at skabe rimelige sociale standarder for alle, herunder gennem Den Europæiske Socialfond, som har et budget på 99,3 mia. EUR til perioden 2021-2027.

Ansvaret for beskæftigelsespolitikker og sociale anliggender deles mellem Unionen og medlemsstaterne. Europa-Kommissionen har gjort beskæftigelse, vækst og investering til sine hovedprioriteter med opbakning fra NextGenerationEU, EU’s genopretningsplan for at tackle de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien.

Hvad EU gør

EU’s politikker på området for beskæftigelse og sociale anliggender har til formål at:

EU yder og koordinerer finansiering med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at investere i områder som f.eks. børnepasning, sundhedspleje, uddannelse, tilgængelig infrastruktur og hjælp til at finde arbejde. Den Europæiske Socialfond Plus vil hjælpe millioner af mennesker med at erhverve nye færdigheder, især dem, der kræves i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling samt finde bedre job. Ungdomsgarantien bidrager til at sikre, at alle mennesker under 30 år modtager et godt og konkret tilbud om beskæftigelse, læreplads, praktikophold eller efteruddannelse senest fire måneder efter, at de har forladt det formelle uddannelsessystem eller er blevet arbejdsløse. Det nye initiativ ALMA (Aim, Learn, Master, Achieve) vil imidlertid hjælpe dårligt stillede unge, der er sårbare med hensyn til adgang til beskæftigelse eller uddannelse af individuelle eller strukturelle årsager.

Den europæiske dagsorden for færdigheder er udformet til at hjælpe personer og virksomheder med at udvikle flere og bedre færdigheder, og deri fastsætte ambitiøse mål, der skal nås senest i 2025.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder omfatter principper og rettigheder på områderne for lige muligheder på arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsforhold og social beskyttelse. I den handlingsplan, der skal bidrage til at omsætte principperne til virkelighed, fastsættes der vigtige mål for beskæftigelse, uddannelse, social beskyttelse og inklusion, som skal nås senest i 2030.

EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger erstatter ikke de nationale ordninger, men beskytter rettighederne til social sikring for personer, som flytter inden for EU (samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz). Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed sikrer, at EU’s regler om arbejdskraftmobilitet håndhæves på en retfærdig, enkel og effektiv måde. EURES, den europæiske portal for jobmobilitet, hjælper med at sætte jobsøgende i forbindelse med virksomheder, som tilbyder job, mens Europass-tjenesten hjælper personer med at udarbejde deres CV.

Marts 2022

Job, vækst og investeringer

EU vil skabe et mere attraktivt investeringsmiljø, der skal bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse. Det skal ske ved at fjerne hindringer for investeringer og sikre, at borgerne udstyres med de færdigheder, der er nødvendige for fremtidens job.

EU håndterer konsekvenserne af covid-19-pandemien og arbejder på at hjælpe EU-borgerne med at navigere effektivt i den grønne og den digitale omstilling. Formålet er at sikre, at omstillingen af EU’s økonomi er retfærdig og inklusiv, så alle kan få del i fordelene ved den dobbelte omstilling, og ingen lades i stikken.

Hvad EU gør

InvestEU-programmet er et vigtigt led i EU’s genopretningsplan for at håndtere konsekvenserne af covid-19-pandemien og nå EU’s langsigtede prioriteter. Det bygger videre på de gode resultater af investeringsplanen for Europa, som mobiliserede over 500 mia. EUR mellem 2015 og 2020 for at udfylde investeringshullerne efter finanskrisen i 2007-2008. For yderligere at bidrage til, at der kommer gang i investeringerne igen, yder InvestEU en EU-budgetgaranti, der skal sikre, at virksomheder i EU kan få adgang til og tiltrække den finansiering, de har brug for. Programmet skal udløse yderligere investeringer på mindst 372 mia. EUR mellem 2021 og 2027. Det fokuserer på fire centrale politikområder:

  • bæredygtig infrastruktur
  • forskning, innovation og digitalisering
  • små og mellemstore virksomheder
  • sociale investeringer og færdigheder.

Som supplement til programmet vil InvestEU-rådgivningsplatformen fungere som en kvikskranke for kortlægning, forberedelse og udvikling af investeringsprojekter i hele EU.

Den hurtige omstilling til et klimaneutralt og digitalt Europa ændrer vores måde at arbejde på. Den europæiske dagsorden for færdigheder bidrager allerede til at tackle denne udfordring og fastsætter mål, der skal nås inden 2025. Den omsætter de centrale principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder til praksis for at skabe et retfærdigt og inklusivt europæisk arbejdsmarked. For at sikre konkrete fordele for borgerne er der fastsat centrale mål for beskæftigelse, uddannelse og social beskyttelse og inklusion for 2030.

Mekanismen for retfærdig omstilling, genopretnings- og resiliensfaciliteten og, længere fremme, den foreslåede sociale klimafond skal hjælpe med at mindske de regionale og sociale forskelle. Kommissionen arbejder også på at kortlægge konkrete tiltag og løsninger på Europas demografiske udfordringer med henblik på at støtte de mennesker, regioner og lokalsamfund, der er hårdest ramt.

Marts 2022

Regioner

Regionalpolitikken omfatter alle regioner og byer i EU og støtter jobskabelse, virksomhedernes konkurrenceevne, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling og forbedrer borgernes livskvalitet.

Modernisering af lufthavnene i Riga og Wrocław, forbedring af bymobiliteten i Athen, Sofia og Cluj-Napoca, bevaring af Mont-Saint-Michel og sikring af Pompeji, udvikling af bredbåndsinfrastruktur i hele Litauen, støtte til virksomheder i Utrecht og Paredes, fornyelse af spildevandsrensningsanlæggene i Trenčín og Slavonski Brod og udbredelse af brugen af informationsteknologi på universiteterne i Nicosia og Ljubljana — disse er blot nogle af de tusindvis af projekter, der medfinansieres af EU’s regionalpolitik.

Video:

Hvad EU gør

Regionalpolitikken understøtter europæisk solidaritet. Den sætter gang i den økonomiske vækst og forbedrer livskvaliteten gennem strategiske investeringer. En del af midlerne bruges til at hjælpe EU’s mindre udviklede lande og regioner med at indhente de andre, og de medvirker dermed til at mindske de økonomiske, sociale og territoriale uligheder, der stadig findes i Unionen.

Regionalpolitikken forvaltes i fællesskab af Europa-Kommissionen og EU-medlemsstaterne og deres regioner, som vælger de projekter, som medfinansieres af Unionen, inden for programmer, som på forhånd er aftalt med Kommissionen. EU-midler suppleres altid af nationale (private og/eller offentlige) midler.

Under programmerne for europæisk territorialt samarbejde (Interreg) lægger regionalpolitikken særlig vægt på behovene og potentialet i grænseregioner.

Næsten en tredjedel (392 mia. EUR) af EU’s budget for 2021-2027 er afsat til regionalpolitik. Disse midler bruges til at finansiere strategiske transport- og kommunikationsinfrastrukturer, støtte overgangen til en mere miljøvenlig økonomi, hjælpe små og mellemstore virksomheder med at blive innovative og mere konkurrencedygtige, skabe nye og varige jobmuligheder, styrke og modernisere uddannelsessystemer og skabe et mere inkluderende samfund.

Derudover er der under NextGenerationEU, nærmere betegnet genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), afsat mere end 50 mia. EUR i friske ressourcer til eksisterende programmer i medlemsstaterne frem til 2023 til støtte for genopretning efter covid-19-pandemien.

Med henblik på at nå EU’s mål om at blive det første klimaneutrale kontinent vil mekanismen for retfærdig omstilling bidrage til at mobilisere i omegnen af 55 mia. EUR mellem 2021 og 2027 til støtte for de regioner, der bliver mest berørt af overgangen til en klimaneutral økonomi. Den foreslåede Sociale Klimafond har også til formål at hjælpe medlemsstaterne med at støtte de mennesker, der er mest afhængige af fossile brændstoffer, i forbindelse med overgangen til klimaneutralitet.

Marts 2022

Forskning og innovation

Forsknings- og innovationsprogrammet Horisont Europa, som har et budget på 95,5 mia. EUR, hjælper med at skabe vækst og beskæftigelse og håndtere nogle af de største udfordringer.

Forskning og innovation er afgørende for vores økonomi og samfund. Dette er i centrum af Europas bestræbelser på at skabe beskæftigelse og fremme vækst og investeringer samt hjælpe med at forbedre menneskers tilværelse gennem forbedringer på områder som f.eks. sundhedspleje, transport og energi. Det giver os også viden om og løsninger til håndtering af både presserende problemer som f.eks. covid-19-pandemien og langsigtede udfordringer som f.eks. klimaændringer og kampen mod kræft.

Video:

Hvad EU gør

EU er verdens største vidensfabrik, som tegner sig for næsten en tredjedel af den globale videnskabelige og teknologiske produktion. I lyset af den stigende konkurrence skal EU imidlertid blive bedre til at omsætte banebrydende forskning og innovative idéer til succesrige teknologier og produkter. Alle EU-medlemsstater har deres egne forskningspolitikker og finansieringsprogrammer, men mange vigtige spørgsmål løses bedst ved at hjælpe forskere og innovatorer i forskellige lande med at samarbejde. Derfor støttes forskning og innovation på EU-plan, især gennem Horisont Europa -programmet.

Horisont Europa er et af de største og mest ambitiøse forskningsprogrammer i verden med en finansiering på 95,5 mia. EUR (2021-2027) ud over de andre offentlige og private investeringer, som denne finansiering tiltrækker. På grundlag af de resultater, som Horisont 2020-programmet har opnået, føres Europas videnskabelig ekspertise videre via Det Europæiske Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie-stipendier og udvekslinger. Det bygger på Europa-Kommissionens videnskabs- og videnstjenestes videnskabelige rådgivning, tekniske støtte og særlige forskning, Det Fælles Forskningscenter.

Med Horisont Europa er der blevet oprettet en række EU-missioner – en ny måde at arbejde sammen på for at tackle store udfordringer inden for sundhed, klima og miljø. Alle fem missioner fungerer som en række foranstaltninger med henblik på at nå konkrete resultater senest i 2030.

Med Horisont Europa støttes også Europæiske partnerskaber, der bringer EU, nationale myndigheder og den private sektor sammen for at håndtere nogle af Europas mest presserende udfordringer gennem fælles initiativer inden for forskning og innovation. De vil bidrage til at styrke det nye europæiske forskningsrum, der har til formål at skabe et fælles EU-marked for forskning, innovation og teknologi samt sætte landene i stand til at være mere effektive ved at tilpasse deres forskningspolitikker og -programmer.

Obligatorisk åben adgang til publikationer og principper for åben videnskab anvendes gennem hele Horisont Europa-programmet.

Marts 2022

Det indre marked

Det indre marked er en af EU’s største bedrifter. Det har gennem 30 år bidraget til at gøre dagligdagen lettere for borgere og virksomheder, hvilket har gjort det muligt for varer, tjenesteydelser, personer og penge at bevæge sig frit rundt i EU.

Takket være det indre marked kan EU’s borgere studere, bo, handle, arbejde og gå på pension i et hvilket som helst medlemsland, og de har adgang til produkter fra hele Europa. Virksomhederne kan udvide deres aktiviteter, samtidig med at konkurrencen bidrager til at sænke priserne og giver forbrugerne flere valgmuligheder. Samtidig arbejder Unionen for at sikre, at disse nye muligheder ikke undergraver retfærdigheden, forbrugerbeskyttelsen, arbejdstagernes rettigheder eller den miljømæssige bæredygtighed.

Video:

Hvad gør EU?

Med udgangspunkt i EU’s industristrategi spiller det indre marked en afgørende rolle med hensyn til at støtte virksomheder på vejen hen imod den grønne og den digitale omstilling. Det hjælper også med at beskytte virksomheder mod forsyningschok og kriser og styrker samtidig deres globale konkurrenceevne.

EU arbejder navnlig for at:

  • bygge videre på erfaringerne fra covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine, f.eks. ved at tage fat på afbrydelser i forsyningskæderne
  • sikre, at det indre marked skaber flere muligheder for virksomheder og iværksættere for at udvide deres virksomheder
  • tackle hindringer, der gør det svært for borgerne at købe eller sælge varer og tjenesteydelser fra eller i en anden medlemsstat, og arbejdstagere i at bevæge sig frit
  • sikre, at de samme regler om retfærdighed, muligheder og forpligtelser også gælder for den digitale økonomi
  • forbedre omskoling og opkvalificering på tværs af industrisektorerne
  • sikre adgang til finansiering, standarder og patenter for at opbygge, opskalere og beskytte europæisk lederskab inden for innovative teknologier.

Nye industrialliancer på centrale områder, hvor EU er afhængigt af lande uden for EU, spiller en central rolle med hensyn til at nå målene. Som led i disse bestræbelser har EU fremlagt nye foranstaltninger, der skal forbedre overgangen til en cirkulær økonomi og sikre et mere bæredygtigt udbud af kritiske råstoffer.

Små og mellemstore virksomheder — der udgør 99 % af alle virksomheder i EU — tegner sig for to tredjedele af beskæftigelsen i den private sektor. EU’s politikker tilskynder til etablering af nye virksomheder og støtter innovative virksomheder i deres indsats for at blive større.

Med et budget på 4,2 mia. EUR for perioden 2021-2027 konsoliderer programmet for det indre marked en lang række aktiviteter på områder som fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse, standardisering og konkurrenceevne, hvilket mindsker overlapninger og forbedrer koordineringen.

Dit Europa-portalen kan man finde oplysninger om at bo, arbejde, rejse, studere og drive virksomhed i et andet EU-land. Den giver også adgang til tjenester som Dit Europa — Råd & Vink og SOLVIT-problemløsningsnettet.

Marts 2022

Forbrugerbeskyttelse

EU’s forbrugerpolitik beskytter forbrugernes rettigheder, sikrer, at produkter er sikre, hjælper forbrugerne med at træffe informerede valg, når de køber varer og tjenesteydelser, og tilbyder redskaber til løsning af problemer, hvis noget går galt.

EU’s indre marked giver forbrugerne adgang til et større udbud, mere fleksibilitet, bedre kvalitet og mere værdi for pengene. EU’s forbrugerpolitik sikrer håndhævelsen af borgernes rettigheder, hvis de støder på problemer, når de køber varer eller tjenesteydelser fra andre EU-lande, så der kan opbygges tillid og tilskyndes til handel, herunder på internettet.

Video:

Hvad EU gør

Den nye forbrugerdagsorden fastlægger EU’s strategi frem til 2025. Den skitserer de foranstaltninger, som EU vil træffe for at imødegå nye udfordringer såsom covid-19 og den grønne og den digitale omstilling. Disse omfatter håndtering af miljø- og bæredygtighedsspørgsmål, håndhævelse af forbrugerrettigheder og beskyttelse af sårbare forbrugere.

EU tilbyder forbrugerne en række praktiske rettigheder, hvis noget går galt.

  • Netkunder har en fortrydelsesfrist på 14 dage. De har også 14 dages returret med fuld tilbagebetaling.
  • Hvis en vare, som er købt i EU (online eller i en forretning), ikke er som annonceret eller ikke fungerer korrekt, har forbrugeren ret til mindst gratis reparation eller omlevering.
  • EU-regler om realkreditlån sikrer klare oplysninger i annoncer og rettidige oplysninger til forbrugerne, inden de underskriver en aftale.
  • Der findes minimumsstandarder for passagerrettigheder på tværs af alle transportformer, herunder information, assistance og kompensation i tilfælde af aflysning eller langvarig forsinkelse.

EU hjælper også med hurtigt og effektivt at løse tvister mellem handlende. Via platformen til onlinetvistbilæggelse kan forbrugere og handlende bilægge tvister vedrørende onlinekøb. Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre yder gratis hjælp og rådgivning til forbrugere i forbindelse med grænseoverskridende køb. Nye EU-regler vil senest medio 2023 gøre det lettere for organisationer at forsvare forbrugernes kollektive interesser og anlægge sag ved domstolene.

Der er indført strenge sikkerheds- og miljøstandarder for legetøj, elektriske apparater, kosmetik og lægemidler. Strenge regler sikrer, at usikre produkter tages af markedet, og der anmeldes hundredevis af produkter via EU’s Rapexsystem hvert år. I 2021 foreslog Europa-Kommissionen at revidere reglerne om produktsikkerhed, herunder nye regler for onlinemarkedspladser, sammen med en revision af EU’s regler om forbrugerkredit.

EU’s handlingsplan for den cirkulære økonomi afstemmer forbruger- og miljørettigheder og fokuserer på mere holdbare og bæredygtige produkter af højere kvalitet.

Marts 2022

Fair konkurrence

EU’s konkurrenceregler har til formål at sikre, at alle virksomheder konkurrerer på retfærdige og lige vilkår på det indre marked til gavn for forbrugere, virksomheder og den europæiske økonomi som helhed.

Sammen med de nationale konkurrencemyndigheder og de nationale domstole håndhæver Europa-Kommissionen EU’s konkurrenceregler med det formål at sikre, at virksomhederne konkurrerer med hinanden på retfærdige betingelser. Dette er med til at sænke priserne og forbedre kvaliteten, tilskynder til innovation og effektivitet og giver forbrugerne større valgfrihed.

Hvad gør EU?

Kommissionen træffer foranstaltninger med hensyn til:

  • karteller eller andre ulovlige aftaler, der indgås mellem virksomheder for at undgå gensidig konkurrence, eller der fastsætter kunstigt høje priser
  • misbrug af en dominerende stilling, hvor en vigtig aktør forsøger at presse konkurrenter ud af markedet eller tage urimeligt høje priser
  • virksomhedsfusioner og opkøb, som kan påvirke konkurrencen på det indre marked
  • finansiel støtte (statsstøtte) fra medlemslandenes regeringer til virksomheder, hvilket kan fordreje konkurrencen på det indre marked ved at favorisere visse virksomheder frem for andre og
  • fremme af konkurrencekultur på internationalt plan, så EU-virksomheder konkurrerer på lige vilkår på markeder andre steder i verden.

Håndhævelsen af konkurrencepolitikken gavner EU-borgerne. I 2020 viste Kommissionens forsigtige skøn f.eks., at besparelser for forbrugerne som følge af kartelforbud og interventioner over for fusioner lå på mellem 14 mia. EUR og 23,3 mia. EUR.

EU-undersøgelser af konkurrencebegrænsende aktiviteter omfatter varer, erhverv og tjenesteydelser. Kommissionen overvåger den støtte, som medlemslandenes regeringer yder til virksomheder, for at sikre, at bestemte virksomheder ikke opnår en urimelig fordel i forhold til deres konkurrenter. Statsstøtte er i nogle tilfælde tilladt, hvis den hjælper eller fremmer ugunstigt stillede regioner, små og mellemstore virksomheder, forskning og udvikling, miljøbeskyttelse, uddannelse, beskæftigelse eller kultur.

De nye regler om statsstøtte, der blev indført i januar 2022, er i overensstemmelse med EU’s vigtige mål i den europæiske grønne pagt. De har til formål at hjælpe EU’s medlemslande med at opfylde deres ambitiøse energi- og klimamål ved at støtte projekter inden for miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse og produktion af grøn energi.

EU arbejder også på at sikre, at lovgivningen holder trit med den digitale omstilling. F.eks. skal forordningen om digitale markeder ved hjælp af en tydelig oversigt over god og dårlig praksis forhindre onlineplatforme, der fungerer som gatekeepere, i at pålægge virksomheder og forbrugere urimelige betingelser. Sideløbende skal forordningen om digitale tjenester indføre bindende EU-dækkende forpligtelser for formidlere, der leverer digitale tjenester, som forbinder forbrugere med varer, tjenester eller indhold, hvilket gør det lettere for mindre platforme at ekspandere på hele EU’s indre marked.

Marts 2022

Told og skat

Mens de nationale regeringer selvstændigt fastsætter og opkræver skatter, er EU ansvarlig for en toldunion, der sikrer fri bevægelighed og sikkerhed for varer på det indre marked.

EU-medlemslandenes regeringer kan generelt frit udforme deres skattelove i overensstemmelse med deres nationale prioriteter. I den forbindelse skal de imidlertid respektere visse grundlæggende principper og sikre, at de nationale skatteregler ikke er til hinder for EU’s indre marked.

EU’s toldunion gør det lettere for virksomheder at handle, den harmoniserer told på varer fra lande uden for EU og den bidrager til at beskytte EU-borgerne og miljøet.

Video:

Hvad gør EU?

EU spiller ikke en direkte rolle i forbindelse med inddrivelse af skatter eller fastsættelse af skattesatser, men overvåger de nationale skatteregler for at sikre, at de fremmer beskæftigelse og vækst, og for at sikre, at et givet lands skatter ikke medfører forskelsbehandling af forbrugere, arbejdstagere eller virksomheder fra andre EU-lande.

Alle medlemslandene regeringer skal godkende EU-beslutninger, således at der tages hensyn til de enkeltes interesser. For visse skatter og afgifter, f.eks. moms eller punktafgifter på brændstof, tobak og alkohol, er medlemsstaterne blevet enige om fælles regler for at forenkle handel på tværs af grænserne online og offline og for at sikre lige vilkår for virksomheder og platforme i og uden for EU.

I 2021 fastlagde Europa-Kommissionen sin vision for en ny, mere retfærdig og mere gennemsigtig EU-ordning for erhvervsbeskatning i det 21. århundrede. Den omfatter foranstaltninger til at mindske bureaukrati, støtte små virksomheder og bekæmpe skattesvig. Med forslaget om en selskabsskattesats på mindst 15 % for alle multinationale selskaber sigter Kommissionen mod at få EU til at være blandt de første, der gennemfører den historiske globale aftale fra 2021 om en skattereform. Det bør i sidste ende sikre, at alle virksomheder beskattes retfærdigt, uanset hvor de driver forretning.

For at sikre lige vilkår på hele det indre marked skal EU fungere som en fælles toldunion med de samme toldsatser, standarder og procedurer for håndtering af varer, der importeres fra resten af verden. Der skal ikke betales told for varer, der transporteres fra et medlemsland til et andet.

I praksis forvaltes EU’s toldunion af de nationale toldmyndigheder. De beskytter forbrugerne, dyrene og miljøet imod varer, der kan være skadelige, og de bidrager til at bekæmpe organiseret kriminalitet, terrorisme og smugleri. Efter toldbehandling kan varerne cirkulere eller omsættes frit overalt i Europa.

Marts 2022

Rummet

EU’s rumpolitik bidrager aktivt til at bekæmpe klimaændringer, stimulere teknologiske fremskridt og innovation og forbedre europæiske borgeres liv.

Rumfartsteknik, -data og -tjenester er afgørende for europæernes dagligdag (f.eks. til at anvende mobiltelefoner, bilnavigationssystemer og lufttrafikstyring). Satellitter giver også værdifulde data og tjenester til en lang række anvendelser fra transport, landbrug og miljø til kriseberedskab.

Video:

Hvad EU gør

EU har en konkurrencedygtig og voksende rumindustri, der vurderes til at være 62 mia. EUR værd, der beskæftiger mere end 230 000 mennesker og er ansvarlig for en tredjedel af alle de satellitter, der i øjeblikket er i kredsløb.

De følgende flagskibselementer leverer europæiske rumbaserede tjenester dagligt.

  • Copernicus er EU’s jordobservationssystem. De data, der genereres af dets satellitter, anvendes på mange områder fra overvågning af klimaændringer og virkningerne heraf til direkte beredskabstjenester og humanitære tjenester. Data fra Copernicus har været anvendt til at lokalisere fartøjer i nød og til at reagere i tilfælde af skovbrande, jordskælv og oversvømmelser og har bidraget til at redde liv og ejendom.
  • Galileo, der er EU’s globale satellitnavigationssystem leverer nøjagtige og pålidelige positions-og tidsoplysninger for alle typer transport, køretøjer, jernbaner, luftfart og andre sektorer. Takket være Galileo er 3,2 mia. smartphones udstyret med et sikkert og uafhængigt lokaliseringssystem.
  • EGNOS, der er EU’s regionale satellitnavigationssystem, overvåger og korrigerer signaler fra satellitnavigationssystemer for luftfart, søfart og brugere på land i det meste af Europa. 426 lufthavne i EU anvender allerede EGNOS til at gøre landinger under ugunstige vejrforhold sikre og hermed undgå forsinkelser og omdirigering.

EU’s rumprogram for 2021-2027 med et budget på 14,9 mia. EUR er baseret på succesen med et fokus på mere koordinering med andre EU-politikområder. Det tager sigte på at fremme videnskabelige og tekniske fremskridt og støtte konkurrencedygtigheden og innovationskapaciteten i den europæiske rumindustri, især små og mellemstore virksomheder, startup-virksomheder og innovative virksomheder. Europa-Kommissionen har også foreslået to nye flagskibsinitiativer for at sætte skub i satellitbaseret sikker konnektivitet og styring af trafikken i rummet.

Gennem enkelte EU-medlemsstater og Den Europæiske Rumorganisation har EU udviklet teknologi i verdensklasse inden for rumudforskning. Resultaterne omfatter udviklingen af nye raketter og satellitter og robotter til udforskning på månen og Mars. Mens rumudforskning er strategisk og politisk vigtigt, hjælper EU også forskere med at afsløre universets hemmeligheder. I 2019 finansierede EU forskeres afsløring af det første billede nogensinde af et sort hul.

Marts 2022

Internationale anliggender og sikkerhed

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik sætter EU i stand til at tale og handle samlet på verdensplan og giver medlemsstaterne mulighed for at håndtere udfordringer, som de ikke kan løse alene, og sikre EU-borgernes sikkerhed og velstand.

Politikken gennemføres af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og støttes af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil, EU’s diplomatiske tjeneste. EU’s optræden udadtil er baseret på de principper, der lå til grund for EU’s egen oprettelse og udvikling, og som EU i dag søger at udbrede i hele verden, herunder fred, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Video:

Hvad EU gør

I en tid med stigende og komplekse sikkerhedstrusler vil EU’s strategiske kompas øge EU’s evne til at reagere over for kriser og trusler i løbet af det kommende årti. Det strategiske kompas har fokus på:

  • at reagere hurtigere og mere beslutsomt, når der opstår kriser
  • at sikre borgere mod hurtigt skiftende trusler
  • at investere i den kapacitet og de teknologier, som EU har brug for
  • at indgå partnerskaber med andre for at opnå fælles mål.

EU støtter lande, der står over for konflikter og kriser. Med den europæiske fredsfacilitet påtager EU sig et større ansvar som garant for global sikkerhed. Faciliteten finansierer de fælles udgifter til militære missioner og operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og fredsstøttende operationer i samarbejde med partnere såsom Den Afrikanske Union. Den styrker også forsvarskapaciteten i partnerlandene og regionale og internationale organisationer og har været afgørende med hensyn til støtten til Ukraine som reaktion på Ruslands militære aggression.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, har EU også truffet foranstaltninger for at sikre, at global fødevaresikkerhed genoprettes gennem internationalt samarbejde.

EU og dets medlemsstater har været blandt de største donorer i den internationale indsats over for krisen i Syrien med støtte til mennesker i Syrien og regionen gennem investeringer på i alt mere end 27 mia. EUR siden 2011.

Global Gateway er EU’s nyeste investeringsstrategi til fremme af smart, ren og sikker energi, transport og digital infrastruktur og til styrkelse af sundheds-, uddannelses- og forskningssystemer i hele verden. Den Europæiske Union, dens medlemsstater og dens finansielle institutioner, der samlet handler som Team Europe, har til formål at mobilisere op til 300 mia. EUR i offentlige og private investeringer mellem 2021 og 2027. Global Gateway er EU’s bidrag til G7’s globale partnerskab for infrastruktur og investering.

Marts 2022

Internationale partnerskaber

Partnerskaber og udviklingssamarbejde indtager en central plads i EU’s udenrigspolitik. EU og dets medlemslande er verdens største donorer af udviklingsbistand.

Sammen med udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og handelspolitik er udviklingsbistand én af grundpillerne i EU’s optræden udadtil. EU fremmer fattigdomsudryddelse, menneskelig udvikling, bæredygtig vækst og god regeringsførelse. EU gør dette ved at skabe partnerskaber for at tackle globale udfordringer såsom klimaændringer, udtømning af naturressourcer og ulovlig migration. EU værner om effektiv multilateralisme og samarbejder med alle interessenter, da de aktuelle udfordringer kræver mere multilateral styring og regelbaseret internationalt samarbejde.

Video:

Hvad gør Den Europæiske Union?

EU ser internationale partnerskaber som en investering i en bæredygtig fælles fremtid. EU er en førende fortaler for FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaforandringer. Den europæiske konsensus om udvikling beskriver, hvordan EU sætter fokus på »mennesker, kloden, velstand, fred og partnerskab« i arbejdet med at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling. EU strukturerer sin optræden udadtil omkring:

Partnerskabet mellem Afrika og EU er fortsat en nøgleprioritet for EU.

In 2020 reagerede EU hurtigt på covid-19-krisen. »Team Europe«-tilgangen, som kombinerer ressourcer, ekspertise og værktøjer fra EU, medlemslandene og finansielle institutioner, har hjulpet EU’s partnere med at afbøde virkningerne af pandemien. EU fører også an i bestræbelserne på at gøre sikre og effektive vacciner tilgængelige for alle. Team Europe-tilgangen anvendes nu i EU’s budget for foranstaltninger udadtil: instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — »et globalt Europa«.

EU afsætter ca. 10 % af dets budget til foranstaltninger udadtil. EU’s delegationer arbejder tæt sammen med regeringer, internationale organisationer, EU-medlemslandene og den private sektor om at øge virkningen af Europas støtte. I 2020 ydede EU og dets medlemslande tilsammen 66,8 mia. EUR i bistand.

Respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet tjener som ledetråd for EU’s tiltag over hele verden. EU’s handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati fokuserer på at beskytte og styrke enkeltpersoner, opbygge modstandsdygtige, inkluderende og demokratiske samfund og fremme menneskerettighederne i hele verden. Takket være kønshandlingsplanen er ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i centrum for EU’s arbejde.

Marts 2022

EU’s naboskabs- og udvidelsespolitik

EU arbejder for stabile demokratier og økonomier i nabolandene ved at opbygge individuelle partnerskaber baseret på fælles interesser og satse på bilateralt eller regionalt samarbejde.

Video:

Hvad EU gør

Naboskabspolitikken er grundlaget for EU’s relationer til 16 af de nærmeste nabolande. Mod syd: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina*, Syrien og Tunesien. Mod øst: Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova og Ukraine.

Dette samarbejde skal først og fremmest:

  • stabilisere nabolandene via økonomisk udvikling, beskæftigelse og bedre muligheder for unge, bedre transport- og energinetværk, øget sikkerhed og indsatsen på migrationsområdet
  • fremme værdierne god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne
  • lette samarbejdet på regionalt plan, bl.a. gennem det østlige partnerskab og Middelhavsunionen.

Derudover vil EU i nabolandene mod syd arbejde sammen med sine partnere om at løse kriser som dem i Syrien og Libyen og regulere migrationsstrømmene.

EU’s udvidelsespolitik omfatter Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo**, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet. Udsigten til EU-medlemskab er en stærk drivkraft for demokratiske og økonomiske reformer i europæiske lande, som ønsker at komme med i EU. Den bidrager til at fremme forsoning og stabilitet. Et europæisk land kan kun blive et EU-medlemsland, hvis det opfylder de demokratiske normer, bl.a. overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal. Derudover skal det have en fungerende markedsøkonomi og evnen til at kunne klare konkurrencen og markedskræfterne i EU. Endelig skal det kunne påtage sig det ansvar, der følger med EU-medlemskabet.

Tyrkiet er partner med EU på mange vigtige områder, men har i de senere år bevæget sig længere væk fra EU’s kerneværdier og principper. Derfor er tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet reelt fastfrosset. EU har en strategisk interesse i at opbygge et stabilt og sikkert naboskab med landene i Mellemøsten og i at udvikle et godt samarbejde med Tyrkiet, som er til fælles gavn.

I 2020 gav EU bistand til nabolande og udvidelsesregioner til en værdi af 7,47 mia. EUR for at hjælpe med at afbøde konsekvenserne af covid-19-pandemien. Denne bistand bestod i at levere nødhjælp, støtte forskning, hjælpe med sundheds- og vandsystemer og rette op på de økonomiske og samfundsmæssige skader, som pandemien har medført.

  • Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte EU-landes holdninger til dette spørgsmål.
  • Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte EU-landes holdninger til dette spørgsmål.

Marts 2022

Handel

EU fremmer den frie handel. 35 millioner arbejdspladser i Europa understøttes direkte eller indirekte af handel med lande uden for EU. EU kæmper for åbne, regelbaserede markeder, lige konkurrencevilkår og de højeste internationale standarder over hele verden.

EU er verdens største handelsmagt og en af de mest åbne økonomier. En tredjedel af EUְ’s bruttonationalprodukt afhænger af handel. 85 % af den fremtidige globale vækst forventes at komme fra lande uden for Europa. EU forhandler og indgår internationale handelsaftaler på vegne af sine medlemslande.

Video:

Hvad EU gør

EU’s handelspolitik omfatter ikke alene handel med varer og tjenesteydelser, men også handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret og direkte udenlandske investeringer.

I februar 2021 fremlagde Europa-Kommissionen en ny EU-handelsstrategi, som opstiller tre hovedmål:

  1. at støtte genopretningen og omstillingen af EU’s økonomi, så den understøtter vores grønne og digitale ambitioner
  2. at udforme de globale regler for at sikre, at de er retfærdige og bæredygtige
  3. at øge EU’s evne til at forfølge sine interesser og håndhæve sine rettigheder.

Et vigtigt element i strategien er et tilsagn om at reformere Verdenshandelsorganisationen, så den bedre kan reagere på de udfordringer, som er forbundet med moderne handel.

Handelspolitikken kan spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af klimaændringer og miljøforringelse. EU vil derfor forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af afsnittene om bæredygtig udvikling i sine handelsaftaler. EU vil specifikt foreslå, at overholdelse af Parisaftalen om klimaændringer gøres til et væsentligt element i fremtidige handels- og investeringsaftaler.

EU står for åben og fair handel samt bekæmpelse af protektionisme. EU fastholder en balance mellem at være åben og sikre, at mennesker og virksomheder beskyttes mod urimelig handelspraksis. Med den nyudnævnte øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler fokuserer EU specifikt på at maksimere fordelene ved handelsaftaler for virksomheder, i særdeleshed SMV’er og landmænd, og samtidig sikre, at dets handelspartnere opfylder deres forpligtelser, herunder med hensyn til bæredygtig udvikling.

EU har 46 gældende handelsaftaler med 78 partnere over hele verden. I 2020 indgik EU en ny handelsaftale med Mexico, og dets handelsaftale med Vietnam trådte i kraft. I det første år siden den trådte i kraft har aftalen med Japan allerede øget EU’s eksport med næsten 7 % i de første 10 måneder.

Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU den 31. januar 2020 undertegnede EU og Det Forenede Kongerige den 30. december 2020 en handels- og samarbejdsaftale.

Marts 2022

Humanitær bistand og civilbeskyttelse

EU og dets medlemsstater er blandt verdens førende donorer af humanitær bistand. Det yder krisebistand til millioner af mennesker i hele verden og koordinerer nødhjælp til mennesker i katastrofeområder.

EU reagerer på krisesituationer og sikrer hurtig og effektiv levering af krisebistand gennem to primære kanaler: humanitær bistand og civilbeskyttelse. EU sigter mod at:

  • beskytte og bevare liv, forebygge og afbøde lidelser og værne om integriteten og den menneskelige værdighed hos befolkninger, der er ramt af naturkatastrofer og menneskeskabte kriser
  • yde en hurtig indsats i nødsituationer både i og uden for EU
  • begrænse katastroferisici, f.eks. ved hjælp af tiltag til afbødning af konsekvenserne af klimaændringer
  • forbedre katastrofeberedskabet, f.eks. ved systemer for tidlig varsling
  • sikre en glidende overgang, når en nødhjælpsoperation er afsluttet, ved hjælp af tilknyttede strategier for udviklingsbistand
  • styrke befolkningernes generelle modstandsdygtighed, f.eks. ved at investere i foranstaltninger, som kan hjælpe dem med at blive bedre forberedt på fremtidige katastrofer og
  • beskytte og sikre fremtiden for børn, som er ramt af katastrofer.
Video:

Hvad EU gør

Gennem samarbejde med en lang række partnere har EU støttet humanitære tiltag i 110 lande i mere end 30 år. EU har ydet mere end 2,4 mia. EUR i humanitær bistand i 2021. Det er en førende humanitær donor i mange kriser, f.eks. med hensyn til at yde:

EU udsender også beredskabsenheder og kanaliserer bistand til berørte regioner inden for EU og i hele verden gennem civilbeskyttelsesmekanismen, for eksempel ved at:

  • håndtere covid-19-pandemien i Europa og hele verden, herunder levering af covid-19-relaterede forsyninger via rescEU og hjemtransport af europæere, der er strandet i udlandet
  • udsendelse af eksperter og udstyr til lande, der er berørt af jordskælv (Haiti), vulkanudbrud (Tonga), skovbrande (det vestlige Balkan og Middelhavet) og for at begrænse udbruddet af Ebola i Guinea i 2021
  • kanalisering af millioner af nødudstyrselementer (som f.eks. nødhjælpskasse, telte og senge) til Ukraine og nabolande i det største tiltag, siden mekanismen blev oprettet.

Marts 2022

Grundlæggende rettigheder

EU garanterer en række grundlæggende rettigheder. Respekt for de grundlæggende rettigheder er en fælles værdi for EU og dets medlemsstater og er styrende for EU’s indsats både inden for og uden for EU’s grænser.

Unionen er ikke blot et fælles marked for varer og tjenesteydelser. Europæerne deler værdier og rettigheder, der er fastsat i EU-traktaterne og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Hvad EU gør

EU’s charter om grundlæggende rettigheder fastlægger alle EU-borgeres personlige, civile, politiske, økonomiske og sociale rettigheder. Disse rettigheder er garanteret i EU-landene og der, hvor EU-retten anvendes, og omfatter den menneskelige værdighed, ytrings- og foreningsfrihed, retten til ikkeforskelsbehandling, asylretten og adgangen til en upartisk domstol.

Desuden indeholder chartret specifikke rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet i medfør af EU-traktaten, ved at give EU-borgerne:

Beskyttelsen af grundlæggende rettigheder er også sikret i specifik EU-lovgivning som f.eks. databeskyttelsesforordningen, lovgivning, der har til formål at forhindre forskelsbehandling på grundlag af køn, race, etnicitet, religion, handicap, alder eller seksuel orientering, og lovgivning, der beskytter whistleblowere og ofre for kriminalitet.

EU sikrer også beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder gennem særlige politiske tiltag og tæt samarbejde med EU-landene og civilsamfundet, f.eks. med hensyn til hadforbrydelser og hadefuld tale, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, civil- og strafferet, digitalisering af retsvæsenet, databeskyttelse, beskyttelse af retsstaten, børns rettigheder og forbrugerrettigheder.

EU’s lovgivningsmæssige og politiske arbejde inden for grundlæggende rettigheder støttes af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier.

EU arbejder på at opnå en Union med lige muligheder gennem en række strategier, der har til formål at udfordre stereotyper og skabe betingelser, der sikrer, at alle kan deltage fuldt ud og frit i det europæiske samfund.

EU fremmer og forsvarer også universelle værdier på verdensplan. I 2021 lancerede EU det globale program for menneskerettigheder og demokrati med et budget på 1,5 mia. EUR i perioden fra 2021 til 2027. EU har også indført en global EU-ordning for menneskerettighedssanktioner,, som gør det muligt for EU bedre at målrette indsatsen mod dem, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser på globalt plan.

Marts 2022

Retsvæsen og retsstat

EU arbejder på at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten, løse grænseoverskridende juridiske tvister for borgerne og værne om og fremme retsstatsprincippet.

EU bestræber sig på at skabe et retligt område, hvor borgere og virksomheder kan afklare juridiske tvister i andre EU-medlemsstater på samme måde, som de kan i deres hjemland. Et grænseløst og samlet fælles retligt område vil sikre borgernes rettigheder og deres adgang til domstolsprøvelse i hele Unionen.

Hvad gør EU?

EU-borgere kan bo, studere, arbejde og drive forretning overalt i EU. Dette kan indebære kontakt til de judicielle myndigheder i en anden medlemsstat.

Unionen arbejder endvidere på at styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaternes domstole og forvaltninger, så de anerkender hinandens retsafgørelser. Det er især vigtigt i civile sager såsom skilsmisser og sager om forældremyndighed eller underholdsbidrag.

Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) fremmer samarbejdet mellem de nationale retssystemer med henblik på bekæmpelse af alvorlig kriminalitet, f.eks. korruption, terrorisme og salg og distribution af narkotika. Den europæiske arrestordre har f.eks. erstattet langvarige udleveringsprocedurer for tilbagesendelse af mistænkte eller dømte til det land, hvor de har været eller vil blive stillet for retten. I mellemtiden har EU-strategien for ofres rettigheder til formål at sikre, at alle ofre for kriminalitet i EU får den støtte og beskyttelse, de har brug for.

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) sørger for, at EU-retten anvendes på samme måde i alle medlemsstater. EU arbejder for en modernisering af EU’s retssystemer for at holde trit med den digitale omstilling og sikre lettere og hurtigere adgang til domstolene. Fremskridtene kan følges via EU’s resultattavle for retlige anliggender, som indeholder data om retssystemernes effektivitet, kvalitet og uafhængighed i alle medlemsstater, mens den europæiske e-justiceportal fungerer som en kvikskranke for alle retlige anliggender.

Retsstatsprincippet — som er en af EU’s grundlæggende værdier — betyder, at uafhængige og effektive retssystemer skal garantere passende juridisk beskyttelse til alle i EU. Det er nødvendigt for at beskytte alle vores andre værdier, og det er afgørende for, at EU kan fungere. Retsstatsprincippet sikrer, at EU-retten anvendes, at det indre marked er effektivt, og det fremmer også gensidig tillid, hvilket muliggør et erhvervsvenligt miljø.

EU arbejder sammen med medlemsstaterne om at styrke og værne om retsstatsprincippet gennem mekanismen til gennemgang af retsstatsforholdene og gennem teknisk bistand og finansiering af reformer af retsvæsenet.

Marts 2022

Gender equality

Equality between women and men is a fundamental value of the European Union, dating back to the 1957 Treaty of Rome. The EU continues to work to tackle gender-based discrimination and to make gender equality a reality.

Although women in Europe should enjoy equality, empowerment and safety, they are still over-represented in the lower-paid sectors, under-represented in decision-making positions in politics and business and earn on average 13 % less than men across the EU. Gender-based violence and harassment also remain widespread.

Video:

What the EU does

The EU’s work on gender equality is driven by the gender equality strategy 2020–2025. Its goal is to end gender-based violence, challenge gender stereotypes, close gender gaps in the labour market and promote gender balance in decision-making and in politics. The strategy builds on decades of EU initiatives on gender equality.

To enforce the principle of equal pay for equal work enshrined in the Treaty of Rome, the European Commission has proposed pay transparency measures, including gender pay gap reporting obligations for big companies. Employees will also have the right to compensation for discrimination in pay.

Violence against women is one of the most persistent forms of gender-based discrimination in Europe. The Commission has proposed new EU-wide rules to combat violence against women and domestic violence, which aim at punishing offenders and ensuring better protection of women, including online. All EU Member States and the European Union have signed the Council of Europe Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence (the Istanbul Convention).

The EU is also working to help women break the glass ceiling in business and politics and to boost women’s participation in the digital sector. In particular, the Commission is seeking to improve gender balance in company boards in the EU’s largest listed companies.

But life is not just about work and money. The work–life balance directive, which entered into force in July 2019 and had to be transposed by Member States by August 2022, introduces new rights to help balance the sharing of care responsibilities between women and men. This covers paternity, parental and carers’ leave, along with flexible working arrangements for parents and carers.

The EU aims to improve the lives of girls and women worldwide through its Gender Action Plan III. This promotes gender equality issues in its external action, including in areas such as development cooperation and trade negotiations. The EU also led the way in negotiating the inclusion of gender equality targets in the UN’s 2030 Agenda for Sustainable Development.

Marts 2022

Racisme og lige muligheder

Det er EU’s mål at sikre, at alle kan nyde godt af deres grundlæggende rettigheder og friheder og deltage på lige fod i samfundet, uanset deres oprindelse.

Selv om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er forbudt i EU, er der fortsat racisme og racediskrimination. EU arbejder på at bekæmpe racisme og intolerance på alle fronter.

Hvad EU gør

EU intensiverer sin indsats for at bekæmpe racisme og forskelsbehandling med EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 og udpegelsen af den første racismebekæmpelseskoordinator.

EU afviser og fordømmer enhver form for racisme og intolerance. Handlingsplanen mod racisme indeholder en række foranstaltninger, der skal:

  • bekæmpe racisme og racediskrimination gennem lovgivning og andre tiltag og sikre, at EU-lovgivning, der forbyder hadefuld tale og hadforbrydelser (herunder online) anvendes i praksis
  • optrappe indsatsen mod strukturel racisme
  • bidrage til at lade personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund komme til orde og skabe en tilværelse for alle uden racisme og forskelsbehandling
  • tilvejebringe finansiering til opbygning af inklusive samfund og fremme af tolerance og pluralisme
  • fremme mangfoldighed blandt Kommissionens personale og sikre en rummelig arbejdsplads, hvor der ikke sker forskelsbehandling, uanset racemæssig eller etnisk oprindelse eller hudfarve.

Ulige behandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i forbindelse med beskæftigelse, er forbudt i henhold til direktivet om racelighed, direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet og EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Der er indført politikker til bekæmpelse af specifikke former for racisme. EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme har f.eks. til formål at forebygge alle former for antisemitisme, fremme jødisk liv og fremme erindring og uddannelse om holocaust. En anden strategisk ramme er på plads med henblik på at sikre lige muligheder for romaer.

Direktivet om ofres rettigheder beskytter ofre for hadforbrydelser. EU-strategien for ofres rettigheder (2020-2025) har til formål at sikre, at alle ofre for kriminalitet modtager støtte og beskyttelse, uanset hvor i EU forbrydelsen finder sted.

EU er også fast besluttet på at bekæmpe udbredelsen af had på internettet, samtidig med at ytringsfriheden altid beskyttes. Adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet fra 2016 har gjort det muligt for brugerne at indberette hadefuld tale online og giver platformene mulighed for hurtigt at gennemgå og fjerne ulovligt eller skadeligt indhold.

Marts 2022

LGBTIQ-ligestilling

EU garanterer sine borgere en række grundlæggende rettigheder og beskytter dem mod forskelsbehandling. Dette gælder også for medlemmer af LGBTIQ-samfundet.

Ca. 76 % af de europæere, der blev adspurgt ved en meningsmåling i 2019, mente, at bøsser, lesbiske og biseksuelle personer burde have de samme rettigheder som heteroseksuelle. Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, interkønnede og queerpersoner (LGBTIQ) kan imidlertid blive udsat for forskelsbehandling på mange områder i livet samt for hadefuld tale og vold.

Hvad EU gør

I 2020 vedtog Europa-Kommissionen sin første strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer, hvori forskelsbehandling, sikkerhed, inklusivitet og ligestilling håndteres.

Strategien bygger på 20 års tiltag på EU-plan. Siden 1999 har EU haft beføjelse til at gribe ind i tilfælde af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. EU’s tiltag omfatter følgende:

I flere lande rundt om i verden er forhold mellem personer af samme køn stadig kriminaliseret, og LGBTIQ-personer er kun i ringe omfang beskyttede. EU opfordrer andre lande til at sikre, at seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakter ikke kan danne grundlag for vold eller strafferetlige sanktioner.

På verdensplan er EU også en vigtig bidragyder til projekter, der har til formål at bekæmpe forskelsbehandling af personer, navnlig gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder. Siden 2016 har EU støttet projekter i Asien, Afrika, Latinamerika og Østeuropa. I 2018 oprettede EU en fond til støtte for aktivister og organisationer på områder, hvor personer har større risiko for forskelsbehandling.

Marts 2022

Handicap

EU fremmer aktiv inklusion og fuld deltagelse i samfundet og økonomien af personer med handicap på lige fod med andre og beskytter dem mod forskelsbehandling og vold.

Ca. 87 millioner mennesker i EU har en eller anden form for handicap. De har de samme rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som alle andre, herunder retten til ligestilling og ikkeforskelsbehandling og ikke at blive udsat for udnyttelse, vold og misbrug. EU arbejder på at skabe et Europa uden barrierer, der styrker og giver personer med handicap mulighed for fuldt ud at udøve deres rettigheder.

Hvad EU gør

EU og dets medlemsstater er parter i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Desuden forpligter EU’s charter om grundlæggende rettigheder og EU’s traktater yderligere EU til at fremme politikker, der håndterer handicappede personers rettigheder og behov.

Med strategien for rettigheder for personer med handicap 2021–2030, der er forankret i FN’s konvention og på grundlag af dens forgænger og den europæiske søjle for sociale rettigheder, fastlægges der konkrete initiativer for at sikre, at personer med handicap kan:

  • nyde godt af den samme bevægelsesret som alle andre. Med EU-parkeringskort og EU-handicapkort, der allerede er afprøvet i otte medlemsstater, lettes den gensidige anerkendelse af handicapstatus og -rettigheder mellem EU-landene.
  • bedre deltage på arbejdsmarkedet gennem særlige tiltag for at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder.
  • leve uafhængigt overalt og med den, som de vælger. Ressourcecenter for et tilgængeligt EU (AccessibleEU) vil bidrage til at forbedre adgang til transport, bygninger, information, audiovisuelle medier, kommunikation og teknologier.
  • deltage i samfundet og økonomien og blive beskyttet mod forskelsbehandling og vold. Strategien har også til formål at sikre lige muligheder i og adgang til domstolsprøvelse, uddannelse, kulturliv, idræt og turisme.

I de senere år har en række EU-initiativer og -lovgivning bidraget til at forbedre livet for personer med handicap i Europa. I den europæiske retsakt om tilgængelighed fastsættes bindende krav for adgang til visse nøgleprodukter og -tjenester. Der er også gennemført specifikke regler for at sikre beskyttelse mod forskelsbehandling og lige behandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

EU har også forpligtet sig til at oplyse om de udfordringer, som personer med handicap står over for hver dag, og de værktøjer, som de har brug for for at forbedre deres liv. Den europæiske handicapdag, der fejres i begyndelsen af december hvert år, bidrager til at henlede offentlighedens opmærksomhed på handicapspørgsmål. Hvert år tildeles »Access City-prisen« til en by, der har gjort en fremragende indsats for at blive mere tilgængelig.

Marts 2022

Personer over 50 år

EU arbejder på at hjælpe personer med at leve sundt, aktivt og uafhængigt så længe som muligt. EU supplerer medlemsstaternes tiltag på områder som beskæftigelse, sundhed og uddannelse og koordinerer fælles tiltag om epidemier.

Demografiske tendenser viser, at andelen af ældre i EU i de kommende årtier vil stige betydeligt. Med Europa-Kommissionens grønbog om aldring er der blevet lanceret en debat om Europas aldrende samfunds udfordringer og muligheder. EU-landene håndterer indvirkningerne af aldring ved at forbedre uddannelses- og kvalifikationssystemerne, opfordre til et længere og bedre arbejdsliv og fremme reformer af de sociale beskyttelsessystemer, herunder pensionssystemerne og langtidspleje.

Hvad EU gør

Den Europæiske Union har gjort det ulovligt for arbejdsgivere at diskriminere på grund af alder. Det Europæiske Netværk af Ligestillingsorganer bidrager til at sikre, at EU’s regler om ligestilling og forbud mod forskelsbehandling anvendes på samme måde i hele EU.

EU’s initiativer, som f.eks. den europæiske dagsorden for færdigheder, pagten for færdigheder og handlingsplanen for digital uddannelse, bidrager til at forberede mennesker på et arbejdsmarked i forandring. Projekter, der finansieres af Den Europæiske Socialfond Plus, hjælper hvert år millioner af europæere med at opnå nye færdigheder og finde bedre job.

Uanset om det drejer sig om karriereudvikling eller personlig udvikling, er det aldrig for sent at lære. En lang række muligheder for personer over 50 år — fra arbejdsbaserede læringskurser og uddannelse til EU-finansierede projekter — er tilgængelige via Erasmus+.

EURES, det europæiske netværk for jobmobilitet, hjælper dem, der leder efter et job i en anden medlemsstat, mens EU’s regler letter koordineringen af nationale sociale sikringsordninger, og beskytter rettighederne for de personer, der flytter inden for eller går på pension i Europa.

En ny, frivillig pensionsordning, det paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP), tilbyder nu personer flere valgmuligheder og giver dem mulighed for at spare op i det samme pensionsprodukt, selv hvis de flytter til et andet EU-land. Kommissionen offentliggør hvert tredje år en rapport om den nuværende og fremtidige tilstrækkelighed af ældres indkomst i medlemsstaterne. Gennem strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 vil EU bidrage til at håndtere huller i den sociale sikring, herunder pensionsordninger, for personer med handicap.

EU er aktiv på mange forskellige områder, som f.eks. fremme af sund livsstil, støtte til mere effektive og bæredygtige sundhedsplejetjenester, sygdomsforebyggelse og intensivering af bekæmpelsen af kræft.

EU yder finansiel støtte til ikkestatslige organisationer, der fremmer retten til lige behandling og arbejder på at håndtere forskelsbehandling på grund af alder, som f.eks. AGE Platform Europe.

Marts 2022

Den digitale økonomi og det digitale samfund

Kommissionen arbejder målrettet på at gøre dette årti til EU’s digitale årti. Den gør en aktiv indsats for at sikre, at de digitale teknologier fungerer for alle, at vi opnår klimaneutralitet senest i 2050, og at EU’s position som en af de førende inden for den digitale økonomi opretholdes.

Digital teknologi har aldrig været vigtigere i menneskers liv. Under covid-19-krisen har den sikret forbindelsen mellem folk og virksomhedernes aktiviteter, og den har været altafgørende for at holde gang i skoleundervisning og uddannelse. Derudover er den et vigtigt element i kampen mod klimaændringer, bl.a. i form af intelligente energi- og transportsystemer.

Video:

Hvad EU gør

Grundlaget for den digitale omstilling er allerede blevet lagt. EU’s indsats har bl.a. betydet:

Med sin foreslåede digitale strategi vil EU fortsætte sit arbejde på at skabe digitale løsninger til gavn for mennesker, virksomheder og jorden. Strategien har tre hovedmål: teknologi, der fungerer for mennesker, en fair og konkurrencepræget økonomi og et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund.

Kommissionen har foreslået et omfattende regelsæt for onlineplatforme, der opererer i Europa, med det formål at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder på nettet, bekæmpe skadevoldere på nettet og give incitament til innovation. Derudover omfatter strategien både cybersikkerhed, data, digital undervisning og demokrati. Det foreslåede digitale kompas omsætter EU’s mål for 2030 til konkrete mål. Og her er beskyttelse af EU’s værdier og menneskers grundlæggende rettigheder og sikkerhed centrale elementer.

Programmet for et digitalt Europa vil med et budget på over 7,5 mia. EUR for perioden 2021-2027 booste investeringerne i områder som supercomputere, kunstig intelligens og IT-færdigheder. Programmet skal desuden sikre udbredt brug af digitale teknologier i erhvervslivet og samfundet generelt, bl.a. ved hjælp af digitale innovationsknudepunkter.

Andre programmer skal også understøtte den digitale omstilling, — bl.a. Horisont Europa, som har fokus på forskning og udvikling af teknologi, samt de digitale dele af Connecting Europe-faciliteten. Endelig er det hensigten, at EU-landene via genopretningsfonden NextGenerationEU skal afsætte 20 % af den økonomiske støtte, de modtager fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, til den digitale omstilling.

Marts 2022

Et sikrere internet

EU har verdens stærkeste regler for beskyttelse af persondata og privatlivets fred. De er med til at sørge for, at borgere og virksomheder kan færdes i et sikkert og fair onlinemiljø, og at alle — ikke mindst børnene — bliver fri for ulovligt og skadeligt indhold på nettet.

Der er sket en kraftig vækst i mængden af onlinetjenester i de seneste år, og det har medført både mange fordele og mange nye risici for europæerne. Derfor arbejder EU løbende på at få lovgivningen til at holde trit med den digitale omstilling, og på at sikre, at det, der er ulovligt i den fysiske verden, også er ulovligt på nettet.

Video:

Hvad EU gør

Beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred er en af EU’s grundlæggende rettigheder. EU har for årtier siden indført høje standarder for databeskyttelse og privatlivsbeskyttelse og opdaterer dem, efterhånden som behovet opstår. Lovgivningen giver alle retten til databeskyttelse og til at kunne kommunikere fortroligt, og den skal respekteres af de organisationer, der behandler deres oplysninger. Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) blev vedtaget for at afspejle den virkelighed, der er opstået med internetalderen. Den giver det enkelte menneske en række rettigheder, som kan håndhæves — bl.a. retten til at blive glemt.

Samtidig går EU foran i indsatsen for at gøre den digitale verden til et sikkert sted. Med sin cybersikkerhedsstrategi vil Kommissionen styrke Europas kollektive modstandsdygtighed over for cybertrusler og medvirke til, at alle borgere og virksomheder kan få gavn af pålidelige digitale tjenester og værktøjer.

Kommissionen bekæmper desuden spredningen af både bevidst og utilsigtet misinformation på nettet for at beskytte de europæiske værdier og demokratiet. Det sker bl.a. med handlingsplanen og adfærdskodeksen for bekæmpelse af misinformation og fake news, handlingsplanen for europæisk demokrati og det europæiske observatorium for digitale medier.

EU’s adfærdskodeks mod ulovlig hadefuld tale på internettet har til formål at sikre, at anmodninger om fjernelse af racistisk og fremmedfjendsk indhold efterkommes hurtigt. En række sociale medier, bl.a. Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, har forpligtet sig til at gennemgå størstedelen af disse anmodninger på mindre end 24 timer og om nødvendigt fjerne indholdet fra deres sider.

Børns sikkerhed på nettet er afgørende. Den europæiske strategi for et bedre internet for børn har påvirket den nationale onlinepolitik i de fleste EU-lande og sat en international standard for beskyttelse og styrkelse af børn på nettet. Det EU-finansierede netværk af centre for sikkert internet medvirker til at øge bevidstheden om onlinesikkerhed og fremme børns deltagelse i processen. De nye regler om audiovisuelle medietjenester kræver af onlinevideodelingsplatformene, at de tager skridt til at begrænse børns adgang til skadeligt indhold, og den foreslåede lov om digitale tjenester skal føre til en specifik forpligtelse til at modarbejde alvorlige trusler mod børns trivsel. Endelig har Kommissionen fremlagt en EU-strategi for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Marts 2022

Borgere og demokrati

EU tilskynder til gennemsigtighed og demokratisk deltagelse i et retfærdigt og rimeligt europæisk politisk system og fremmer aktivt borgernes engagement i EU’s beslutningsproces.

EU er styret af princippet om repræsentativt demokrati, hvor borgerne er direkte repræsenteret på EU-plan i Europa-Parlamentet, og EU’s medlemsstater er repræsenteret i Det Europæiske Råd og i Rådet for Den Europæiske Union. EU arbejder for at beskytte det europæiske demokrati, fremme frie og retfærdige valg og værne om EU-borgernes valgrettigheder.

Video:

Hvad gør EU?

Valget til Europa-Parlamentet i 2019 havde den højeste valgdeltagelse i 20 år (over 50 %), hvilket vidner om et godt niveau for EU-borgernes demokratiske deltagelse og et ønske om at blive hørt.

Konferencen om Europas fremtid blev iværksat som led i EU’s tilsagn om at lytte til borgerne og give dem større indflydelse på, hvad EU gør, og hvordan EU arbejder for dem. Initiativet, der løb over et år, har givet europæerne en enestående mulighed for at dele deres idéer og forventninger gennem en række borgerstyrede debatter og drøftelser.

EU-borgerne kan bidrage til den europæiske beslutningsproces på flere måder. Webstedet »Deltag i debatten« giver borgere og virksomheder mulighed for at udveksle synspunkter om nye EU-politikker og eksisterende lovgivning. Samtidig giver det europæiske borgerinitiativ borgerne mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå lovgivning på områder, der hører under EU’s ansvarsområde, når der til støtte for et initiativ er indsamlet 1 million underskrifter i mindst syv medlemsstater. Borgerdialogerne giver borgerne mulighed for at stille spørgsmål til EU-politikerne, komme med kommentarer og fortælle, hvordan EU’s politikker påvirker dem.

Handlingsplanen for europæisk demokrati skal give borgerne større indflydelse og styrke demokratiet i EU med foranstaltninger til at fremme frie og retfærdige valg, bekæmpe desinformation og styrke mediefriheden. Som led i sit arbejde på dette område har Kommissionen fremlagt konkrete tiltag for at forbedre journalisters og mediefolks sikkerhed og beskytte dem mod urimelige retssager.

Kommissionen har foreslået nye regler for at sikre større gennemsigtighed i betalte politiske reklamer, som har fået stadig større betydning i forbindelse med kampagner i EU i de senere år. Kommissionen har også foreslået at ajourføre de nuværende EU-regler om finansiering af politiske partier i EU og om mobile borgeres valgrettigheder. Hvert tredje år rapporterer Kommissionen om fremskridtene hen imod et effektivt unionsborgerskab og nye prioriteter for de kommende år på området EU-borgernes rettigheder.

Marts 2022

EU-budgettet

I EU-budgettet stilles de midler til rådighed, som EU har brug for for at gennemføre sin politiske dagsorden. Ved at samle midler på EU-plan opnår medlemsstaterne mere end ved at handle alene og kan med succes håndtere de udfordringer, der ikke kender nogen grænser som f.eks. klimaændringer eller covid-19-pandemien.

EU-budgettet består af langfristede planer, der dækker en periode på 7 år. Europa-Parlamentet og EU-landene i Rådet træffer afgørelse om budgettet for hvert år på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen. Det årlige budget var i 2022 ca. 170 mia. EUR, et stort beløb på papiret, som dog kun udgør ca. 1 % af den rigdom, EU’s økonomier skaber hvert år. Mindre end 7 % bruges på EU’s administration.

EU-budgettet finansieres hovedsagelig gennem indtægter fra told, bidrag baseret på merværdiafgiften (moms), bidrag baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald og et direkte bidrag fra EU-landene, kendt som bidrag baseret på bruttonationalindkomsten. For at bekæmpe misbrug af EU’s midler undersøger Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig uafhængigt korruption, svig og andre ulovlige aktiviteter med EU-midler og udarbejder en politik til bekæmpelse af svig for Europa-Kommissionen.

Hvad EU gør

EU-budgettet har været i centrum for Europas indsats mod covid-19-krisen gennem en investeringspakke på 2 bio. EUR. Det består af EU’s langsigtede budget for 2021 til 2027 på 1 211 mia. EUR suppleret med 807 mia. EUR gennem NextGenerationEU, et midlertidigt instrument til at hjælpe opsvinget på vej. Midler fra denne pakke anvendes til at støtte Europas økonomiske genopretning og styre omstillingen i retning af et moderne, bæredygtigt og modstandsdygtigt EU. For at finansiere NextGenerationEU optager EU lån på kapitalmarkederne. De lånte beløb vil blive tilbagebetalt over en langfristet periode indtil 2058. For at hjælpe med tilbagebetalinger er EU i færd med at indføre nye indtægtskilder for EU-budgettet.

For at give nogle eksempler gjorde midler fra EU-budgettet EU i stand til at undertegne forhåndsaftaler med medicinalfirmaer om indkøb af covid-19-vacciner. På dette grundlag sikrede EU op til 4,2 milliarder vaccinedoser.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blev EU’s budget mobiliseret til at yde nødhjælp, støtte ved grænsen og i EU-lande og afbøde krigens humanitære konsekvenser.

Marts 2022

Migration og asyl

EU’s migrations- og asylpolitik hjælper Europa med at håndtere migrationsudfordringerne på en effektiv måde.

EU arbejder på at bekæmpe irregulær migration og menneskesmugling, redde liv og sikre EU’s ydre grænser, mens der stadig tiltrækkes nye talenter og færdigheder.

Takket være de foranstaltninger, som EU har truffet for at kontrollere sine ydre grænser og forvalte migration, er de irregulære indrejser faldet med næsten 90 % siden 2015.

Hvad EU gør

På grundlag af de fremskridt, som der er gjort siden 2016, vil Europa-Kommissionens forslag fra 2020 om en ny pagt om migration og asyl indføre et effektivt system til forvaltning af migration og håndtering af irregulære indrejser, herunder i krisetider. Den nye ramme vil sikre en rimelig fordeling af ansvar og solidaritet mellem medlemsstaterne, mens der ydes sikkerhed til individuelle ansøgere.

Med pagten sikres det, at dem, der har et reelt behov, vil have ret til at blive i EU, hvor den første EU-strategi for frivillig tilbagevenden og reintegration tog sigte på at hjælpe personer, der ikke har ret til at opholde sig i EU, med at vende frivilligt tilbage til og gribe mulighederne i deres hjemland.

En ny politik for lovlig migration har til formål at tiltrække personer med nye færdigheder og talent, der vil gavne EU’s økonomi, styrke samarbejdet med tredjelande og forbedre den overordnede migrationsstyring på lang sigt.

Integration og inklusion er afgørende for de mennesker, der kommer til Europa, for lokalsamfundene, for vores samfunds velfærd på lang sigt og stabiliteten i vores økonomier. Mens integrationspolitik hovedsagelig er medlemsstaternes ansvar, optrapper EU sin indsats på området. Handlingsplanen om integration og inklusion 2021–2027 tager sigte på inklusion for alle gennem bedre adgang til beskæftigelse, sundhedspleje, bolig og uddannelse.

Optrapningen af indsatsen mod smugling af migranter udgør en fælles udfordring for både EU, dets medlemsstater og dets partnerlande. Siden 2015 er der blevet reddet mere end 650 000 liv på havet takket være EU’s og medlemsstaternes operationer. I den fornyede EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter fastsættes der foranstaltninger for at bekæmpe og forebygge smugling i samarbejde med partnerlande.

EU er et område, hvor der ydes beskyttelse til mennesker, som flygter fra forfølgelse eller alvorlig overlast i deres hjemland. Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 reagerede EU hurtigt for at tilbyde umiddelbar støtte til de mennesker, der flygter fra krigen, herunder midlertidig beskyttelse i EU. Den midlertidige beskyttelsesordning giver mennesker ret til at ansøge om opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet og bolig, sundhedspleje og adgang til uddannelse for børn.

Marts 2022

Schengenområdet

EU tilbyder et grænsefrit rejseområde til mere end 425 millioner mennesker i 26 lande og til ikke-EU-borgere, der bor i EU eller besøger det som turister, udvekslingsstuderende eller i forretningsøjemed.

Takket være Schengenaftalen er kontrollen ved mange indre grænser i EU gradvist blevet afskaffet. I dag lever næsten 1,7 millioner mennesker i et Schengenland og arbejder i et andet, mens 3,5 millioner rejser mellem Schengenlande hver dag. Schengenområdet bidrager også til et velfungerende indre marked, der gør det muligt for varer og tjenesteydelser at cirkulere frit.

Video:

Hvad EU gør

Siden 1985 er Schengenområdet vokset til at omfatte de fleste EU-lande (bortset fra Bulgarien, Kroatien, Cypern, Irland og Rumænien), plus fire ikke-EU-lande (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz).

Afskaffelsen af indre grænser må dog ikke ske på bekostning af sikkerhed. Da der ikke udføres nogen kontrol ved de indre grænser, er Schengenlandene gået sammen om at forbedre sikkerheden gennem skærpet kontrol ved de ydre grænser på grundlag af en række fælles regler.

Det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder er afgørende for at sikre sikkerheden i EU. Et af de vigtigste værktøjer er Schengeninformationssystemet, der anvendes til at udveksle oplysninger om eftersøgte og forsvundne personer og genstande i realtid.

I 2017 indførte EU nye regler for at styrke kontrollen i relevante databaser ved de ydre grænser af alle personer, der krydser de ydre grænser, herunder EU-borgere, for at sikre, at de ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden. Inden udgangen af 2023 vil der blive indført et nyt system til at forhåndskontrollere rejsende fra lande uden for EU, der ikke skal have et visum for at rejse ind i Schengenområdet. Det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) vil også finde anvendelse på Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien. Det vil bidrage til at lukke eksisterende huller i sikkerhedsoplysningerne, således at der undgås forsinkelser ved grænsen for de rejsende.

På grundlag af erfaringerne fra covid-19-pandemien har forslag om nye regler til formål at sikre, at kontrol ved indre grænser kun indføres som en sidste udvej. Med dem indføres også fælles værktøjer til mere effektiv forvaltning af de ydre grænser i tilfælde af en folkesundhedskrise.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) spiller en vigtig rolle med hensyn til beskyttelsen af EU’s ydre grænser og styring af migration. Den første udrulning af agenturets nye stående korps begyndte den 1. januar 2021. Det vil nå op på sin fulde kapacitet på 10 000 grænsevagter senest i 2027.

Marts 2022

Indre anliggender og borgernes sikkerhed

Den Europæiske Union ønsker at garantere sikkerheden for alle i EU — i den fysiske og digitale verden og i alle dele af samfundet.

EU’s borgere skal kunne føle sig sikre på, at deres frihed og sikkerhed er fuldt beskyttet, uanset hvor de flytter hen inden for EU. EU’s medlemslande, agenturer og andre partnere arbejder sammen om at sikre borgernes sikkerhed, tage hånd om trusler og bekæmpe kriminalitet, samtidig med at EU indfører strategier og værktøjer til at lette og styrke samarbejdet mellem dem.

Hvad EU gør

EU’s nye strategi for sikkerhedsunionen for 2020 til 2025 har fokus på tre prioriterede områder:

  • bekæmpelse af organiseret kriminalitet og menneskehandel
  • bekæmpelse af terrorisme og radikalisering
  • bekæmpelse af cyberkriminalitet.

Den organiserede kriminalitet medfører enorme omkostninger for ofrene og for økonomien, og det økonomiske tab skønnes at udgøre mellem 218 og 282 mia. EUR hvert år. EU vil bl.a. styrke sin indsats på området gennem: en ny strategi for at bekæmpe organiseret kriminalitet, en narkotikastrategi for 2021-2025, en EU-handlingsplan om ulovlig handel med skydevåben og EU-strategier for bekæmpelse af menneskehandel og seksuelt misbrug af børn.

Med sin nye dagsorden for bekæmpelse af terrorisme ønsker Europa-Kommissionen at intensivere kampen mod terrorisme ved at blive bedre til at foregribe, forebygge, beskytte mod og reagere på terrortrusler. Med en pakke af lovgivningsforslag vil EU styrke reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. EU arbejder også på at forebygge radikalisering. Fra den 7. juni 2022 skal internetvirksomheder fjerne terrorrelateret indhold fra internettet senest en time efter et påbud om fjernelse fra de nationale myndigheder.

EU’s retshåndhævende myndighed, Europol, beskæftiger sig med alle områder af kriminalitet og terrorisme og samarbejder med partnerlande uden for EU og internationale organisationer. Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde, Eurojust, letter samarbejdet mellem de nationale retsmyndigheder for at bekæmpe grov organiseret kriminalitet, mens den europæiske arrestordre har erstattet de langvarige udleveringsprocedurer for at sende mistænkte eller dømte kriminelle tilbage til det land, hvor de vil blive eller er blevet retsforfulgt.

EU bekæmper alle aspekter af cyberkriminalitet. EU’s nye strategi for cybersikkerhed skal sikre, at alle borgere og virksomheder fuldt ud kan drage fordel af pålidelige tjenester og digitale værktøjer, samtidig med at EU’s forordning om cybersikkerhed styrker EU's forsvar mod storstilet cyberkriminalitet på tværs af landegrænser.

Alle relevante parter deltager i arbejdet med at styrke EU’s ydre grænser, herunder det styrkede Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og toldunionen. Kontrollen ved de ydre grænser vil blive mere effektiv takket være EU-informationssystemernes evne til at udveksle data og oplysninger.

Marts 2022

Uddannelse

EU hjælper med at forbedre uddannelseskvaliteten ved at fremme og støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne og ved at supplere nationale foranstaltninger. Erasmus+ tilbyder muligheder til mennesker i alle aldre for at studere, uddanne sig, høste erfaringer og deltage i udveksling.

Investering i uddannelse er afgørende for menneskers fremtid. EU og dets medlemsstater arbejder på at forbedre uddannelsesresultater, nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, håndtere manglende færdigheder og sikre, at alle europæere kan få gavn af den grønne og den digitale omstilling.

Hvad EU gør

EU-landene er ansvarlige for deres egne uddannelsessystemer, men EU hjælper dem med at skabe kvalitetsuddannelser gennem udveksling af god praksis, fastsættelse af mål og standarder og tilvejebringelse af finansiering og ekspertise.

EU arbejder på at skabe et europæisk uddannelsesområde, der vil fjerne barriererne for læring og forbedre adgang til kvalitetsuddannelse for alle. Initiativet, der omfatter alle uddannelsesniveauer, har fokus på at:

  • forbedre kvaliteten i og ligestillingen inden for uddannelse
  • støtte lærere og undervisere samt skoleledere
  • fremme udviklingen af digitale færdigheder for alle borgere
  • opfordre til grønne uddannelsesinitiativer
  • styrke samarbejdet med lande i hele verden.

På grundlag af erfaringerne fra Covid-19-pandemien tager Digital Education Action Plan (2021–2027) sigte på at fremme digitale færdigheder og hjælpe medlemsstaterne med at arbejde sammen for at tilpasse deres uddannelsessystemer til den digitale tidsalder. Samtidig tager den europæiske dagsorden for færdigheder sigte på at hjælpe mennesker med at udvikle de færdigheder, som de har behov for på et arbejdsmarked i forandring, og fastsætter ambitiøse mål for omskoling og opkvalificering senest i 2025.

Erasmus+, EU’s program for uddannelse, ungdom og idræt, støtter mobilitet og læring for alle. Med et samlet budget på mere end 28 mia. EUR, det dobbelte af midlerne til det foregående program, vil Erasmus+ sætte mere end 10 millioner mennesker i stand til at studere, uddanne sig, høste erfaringer eller udføre frivilligt arbejde i et andet land mellem 2021 og 2027. DiscoverEU -initiativet, der nu er en del af Erasmus+-programmet, giver 18-årige muligheden for at udforske EU med et gratis rejsekort. Denne erfaring har allerede givet mere end 130 000 unge muligheden for at lære mere om europæisk kultur og historie, få nye venner og forbedre deres sprogfærdigheder.

EURES' målrettede mobilitetsordning hjælper personer over 18 år med at søge arbejde, uddannelse eller læreplads i en anden medlemsstat, mens Europass-initiativet hjælper arbejdstagere med at søge arbejde i udlandet ved at præsentere deres færdigheder og kvalifikationer i et standard EU-format.

Marts 2022

Unge

Gennem sine ungdomspolitikker og -programmer søger EU at give unge mere lige muligheder inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet og sikre, at de kan deltage fuldt ud på alle områder i samfundet.

EU støtter og supplerer medlemsstaternes tiltag gennem sine politikker, der er rettet mod unge, f.eks. inden for uddannelse og beskæftigelse, og fremmer samarbejdet mellem EU-landene.

Hvad EU gør

EU-strategien for unge er grundlaget for EU’s ungdomspolitiske samarbejde frem til 2027. Den har til formål at:

  • støtte de unges personlige udvikling og vækst og udstyre dem med livsfærdigheder
  • opfordre unge til at blive aktive borgere og drivkræfter for positive forandringer, inspireret af EU-værdier og en europæisk identitet
  • forbedre politiske beslutninger, der berører unge på alle områder, navnlig beskæftigelse, uddannelse, sundhed og social inklusion og
  • bidrage til udryddelsen af fattigdom blandt unge og alle former for forskelsbehandling og fremme social inklusion af unge.

Unge er i centrum af EU’s politikker fra NextGenerationEU og den europæiske grønne pagt til det digitale årti. 2022 blev udpeget til det europæiske ungdomsår med henblik på at fejre, støtte og inddrage unge, især dem, der har færre muligheder.

EU har etableret adskillige programmer og initiativer for at hjælpe unge med at spille en mere aktiv rolle i samfundet og give dem mulighed for at opleve livet i et andet land.

Erasmus+ er EU’s program til støtte for uddannelse, unge og idræt i Europa. Med et samlet budget på mere end 28 mia. EUR er det fastlagt med henblik på, at mere end 10 millioner mennesker får mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder gennem udlandserfaringer som f.eks. studier, praktikophold, lærlingeuddannelser, udveksling, undervisning, kurser, ungdomsarbejde og sport mellem 2021 og 2027.

»Ungdomsgarantien« støtter ungdomsbeskæftigelse ved at sikre, at alle unge under 30 år får tilbud om et job af god kvalitet, lærlingeuddannelse, praktikophold eller videreuddannelse senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Det nye »Aim, Learn, Master Achieve«-initiativ (ALMA) vil støtte dårligt stillede unge ved at tilbyde dem arbejdserfaring i en anden medlemsstat.

Med et samlet budget på mere end 1 mia. EUR for perioden 2021–2027 tilbyder det nye program Det Europæiske Solidaritetskorps muligheder til ca. 270 000 unge for at bidrage til håndteringen af samfundsmæssige og humanitære udfordringer gennem frivilligt arbejde hjemme eller i udlandet.

Den Europæiske Ungdomsportal indeholder oplysninger om muligheder som f.eks. initiativet DiscoverEU og EU’s ungdomsdialog, som giver de politiske beslutningstagere førstehåndsinput om de områder, der betyder noget for de unge.

Den europæiske ungdomsuge finder sted hvert andet år skiftevis med Det Europæiske Ungdomsarrangement.

Marts 2022

Kultur, medier og sport

EU arbejder for at bevare Europas fælles kulturarv og gøre den tilgængelig for alle. EU støtter kunst og styrker de kulturelle og kreative industrier gennem programmet Et Kreativt Europa og fremmer sport gennem Erasmus+-programmet.

Kultur og kreativitet er kernen i det europæiske projekt og omdrejningspunktet for EU’s kulturpolitik. Europas rige kulturarv og dynamiske kulturelle og kreative sektorer er en kilde til enorm berigelse, glæde og identitetsfølelse for mange millioner mennesker.

Idræt og motion er en uundværlig del af livet for millioner af europæere. Ud over at fremme bedre sundhed og velvære kan idræt hjælpe med at løse problemer med racisme, social eksklusion og manglende ligestilling mellem kønnene.

Hvad gør EU?

Unionen søger at beskytte Europas kulturarv og mangfoldighed på tværs af landene og udnytte de kulturelle og kreative industriers bidrag til økonomien og samfundet. EU’s politik sigter også mod at imødegå fælles udfordringer og tilskynde til innovation i den kulturelle sektor. Den nye europæiske kulturdagsorden indeholder konkrete foranstaltninger, som skal sørge for, at kulturens fulde potentiale bliver udnyttet.

Programmet Et Kreativt Europa med et budget på 2,4 mia. EUR for 2021-2027 har til formål at styrke Europas kulturelle og kreative sektorer og støtte deres genopretning efter covid-19-pandemien. EU fremmer også initiativer som f.eks. EU-priser til kulturarv, arkitektur, litteratur og musik, det europæiske kulturarvsmærke samt de europæiske kulturhovedstæder. Media-delprogrammet understøtter udvikling, distribution og markedsføring af audiovisuelle produktioner, herunder film, serier, videospil og immersivt indhold. EU’s audiovisuelle politik og mediepolitik har til formål at styrke den europæiske audiovisuelle sektor og fremme tilgængeligheden af indhold for borgerne i hele EU.

Digitale teknologier giver nye muligheder for at bevare og genbruge kulturelt indhold og gøre det tilgængeligt for alle målgrupper. Den digitale platform Europeana giver borgerne mulighed for at udforske den enorme kulturarv fra over 4 000 museer, gallerier, biblioteker og arkiver i hele Europa.

Unionen har fokus på idræt som et middel til at holde mennesker sunde, skabe fællesskaber, tilskynde til social inklusion og fremme lige muligheder.

Erasmus+ medfinansierer initiativer, der skal bidrage til at udvikle, udveksle og gennemføre innovative idéer og praksisser med henblik på at fremme breddeidrætten. I 2020 støttede EU 315 projekter vedrørende sundhed, social inklusion og integritet inden for idræt. EU’s idrætspris #BeInclusive EU Sport Awards giver anerkendelse til organisationer, der via idrætten øger den sociale inklusion af dårligt stillede grupper, mens den europæiske idrætsuge tilskynder europæerne til at være aktive i deres dagligdag.

3 Sådan træffer Unionen afgørelser og foranstaltninger

1 HVEM ER HVEM?

Den Europæiske Union er baseret på retsstatsprincippet. Det betyder, at enhver EU-handling bygger på traktater, der er blevet godkendt på frivillig og demokratisk vis af alle EU’s medlemsstater. Traktaterne forhandles og aftales mellem alle EU-medlemsstater og ratificeres derefter af deres parlamenter eller ved folkeafstemning.

Traktaterne fastlægger Den Europæiske Unions målsætninger og fastsætter reglerne for, hvordan EU-institutionerne skal arbejde, hvordan beslutninger skal træffes, og hvordan samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne skal fungere. De er blevet ændret, hver gang nye medlemsstater er tiltrådt Unionen. I nogle tilfælde er de også blevet ændret for at reformere EU’s institutioner og give dem nye an- svarsområder.

Den seneste ændring var Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009. Tidligere traktater er nu udarbejdet i den nuværende konsoliderede udgave, som omfatter traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Senest indgik Unionen aftale om traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, en mellemstatslig traktat, der forpligter de deltagende lande til at have faste regler, som garanterer afbalancerede offentlige budgetter og styrker forvaltningen af euroområdet.

Beslutningstagning på EU-plan involverer forskellige europæiske institutioner, herunder navnlig:

De rådgivende organer (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg) og de nationale parlamenter spiller også en rolle.

Generelt er det Europa-Kommissionen, som foreslår nye love, og Europa-Parlamentet og Rådet (også kaldet Rådet for Den Europæiske Union), som vedtager dem. Medlemsstaterne og den eller de berørte EU-institutioner gennemfører dem derefter.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vælges af EU-borgerne ved direkte valg hvert femte år. Hver medlemsstat vælger et antal medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er). Pladserne fordeles på grundlag af hver medlemsstats befolkning. Parlamentet mødes i både Bruxelles og Strasbourg. Den nuværende formand for Europa-Parlamentet er David Sassoli.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet organiserer sig i politiske grupper og også i udvalg, som undersøger forslag til ny lovgivning på forskellige politikom- råder.

Med hensyn til beslutningstagning er Parlamentet ansvarligt for følgende:

  • godkende, ændre eller forkaste EU-love sammen med Rådet for Den Europæiske Union på grundlag af Kommissionens forslag; Parlamentet og Rådet deler også ansvaret for at vedtage EU-budgettet (efter forslag fra Europa-Kommissionen)
  • vedtage beslutninger om internationale aftaler
  • vedtage beslutninger om udvidelse af Unionen
  • vælge formanden for Kommissionen på grundlag af et forslag fra medlemsstaterne og derefter godkende hele Kommissionen
  • gennemgå Kommissionens arbejdsprogram og anmode den om at fremsætte forslag til lovgivning.

Parlamentets arbejde kan opdeles i to hovedfaser:

  • Udvalg forbereder lovgivning: Parlamentet har 20 udvalg og to underudvalg, som hver tager sig af et bestemt politikområde. Udvalgene undersøger forslag til lovgivning, og medlemmer af Parlamentet og politiske grupper kan fremsætte ændringsforslag eller foreslå, at det fremsatte forslag forkastes. Disse spørgsmål drøftes også i de politiske grupper, inden de beslutter, hvordan de vil stemme i et bestemt spørgsmål.
  • Plenarmøder, hvor lovgivning godkendes, ændres eller forkastes: Dette er, når alle medlemmer af Parlamentet samles i salen for at stemme om det fremsatte forslag og ændringsforslagene. Disse plenarmøder afholdes sædvanligvis i Strasbourg, mens yderligere møder afholdes i Bruxelles.

Arbejdet i Europa-Parlamentets ottende periode sluttede den 18. april 2019. I et direkte valg den 23.-26. maj valgte borgerne i EU's medlemsstater parlamentsmedlemmerne i det nye Europa-Parlament. Yderligere oplysninger om resultatet af valget til Europa-Parlamentet i 2019 og udformningen af det nye Parlament findes på Europa-Parlamentets websted.

Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd, der har base i Bruxelles, udgøres af alle medlemsstaternes stats- og regeringschefer, formanden for Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Det Europæiske Råd samler EU’s ledere med henblik på at fastsætte EU’s politiske dagsorden. Det er det højeste niveau for politisk samarbejde mellem EU’s medlemsstater. Det Europæiske Råd finder sted i form af topmøder (normalt hvert kvartal) mellem EU’s ledere under ledelse af formanden for Det Europæiske Råd. Formanden kan også indkalde til yderligere møder for at behandle presserende spørgsmål. I juli 2019 valgte Det Europæiske Råd Charles Michel til formand for perioden fra den 1. december 2019 til den 31. maj 2022.

Det Europæiske Råd træffer generelt beslutninger ved enstemmighed eller i nogle tilfælde ved kvalificeret flertal.

Det Europæiske Råd:

  • træffer beslutning om EU’s generelle retning og politiske prioriteter, men vedtager ikke love
  • behandler komplekse eller følsomme spørgsmål, som ikke kan løses ved samarbejde på lavere mellemstatsligt niveau
  • fastlægger EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik under hensyntagen til EU’s strategiske interesser og forsvar
  • nominerer og udnævner kandidater til visse højtstående EU-roller, f.eks. formanden for Europa-Kommissionen eller formanden for Den Europæiske Centralbank.

I hvert spørgsmål kan Det Europæiske Råd:

  • anmode Europa-Kommissionen om at fremsætte et forslag derom
  • overdrage det til Rådet for Den Europæiske Union med henblik på behandling.

Rådet

Sammen med Europa-Parlamentet er Rådet EU’s primære beslutningstagende organ. Dets fulde betegnelse er Rådet for Den Europæiske Union. I Rådet mødes ministrene fra hver medlemsstat for at drøfte, ændre og vedtage love og koordinere deres politikker. Ministrene har beføjelse til at forpligte deres regeringer til at træffe de foranstaltninger, der aftales på møderne. Formandskabet for Rådet går på skift mellem medlemsstaterne hver sjette måned, hvorved disse har ansvaret for at lede Rådets møder og fastsætte dagsordenerne.

Rådet:

  • forhandler og vedtager EU-love sammen med Europa-Parlamentet på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen
  • koordinerer EU-landenes politikker
  • udvikler EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på retningslinjer fra Det Europæiske Råd
  • indgår aftaler mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer
  • vedtager det årlige EU-budget sammen med Europa-Parlamentet.

De deltagende ministre er ministrene med ansvar for den politik, der behandles. Miljøministrene mødes f.eks. i Rådet for Miljø. Ministrene mødes flere gange om året for at træffe beslutninger vedrørende Unionen, og medlemsstaternes embedsmænd mødes året rundt for at drøfte detaljerne i politikkerne.

For at en afgørelse kan blive vedtaget, kræves der sædvanligvis et kvalificeret flertal, dvs. 55 % af medlemsstaterne, som repræsenterer mindst 65 % af EU’s samlede befolkning. Visse områder, f.eks. udenrigspolitik og skatter og afgifter, kræver dog enstemmig vedtagelse (alle medlemsstater for), og proceduremæssige og administrative spørgsmål kræver et simpelt flertal.

Rådet må ikke forveksles med Europarådet, som ikke er et EU-organ, men en international organisation, som blev oprettet for at fremme demokrati og beskytte menneskerettigheder og retsstaten i Europa. Europarådet omfatter 47 europæiske lande, herunder EU’s medlemsstater.

Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen er den institution, som primært varetager den daglige drift af Unionen. Den er den eneste EU-institution, som kan fremsætte lovgivningsforslag (ofte efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet), men det er Parlamentet og Rådet, som stemmer om forslagene. De fleste, der arbejder i Kommissionen, har base i Bruxelles eller Luxembourg, men der er repræsentationskontorer i alle EU-medlemsstaternes hovedstæder.

Kommissionen består af kollegiet af 27 kommissærer, en fra hver EU-medlemsstat, herunder formanden, Ursula von der Leyen, og næstformændene.

Formand Ursula von der Leyen blev indstillet af Det Europæiske Råd og blev ved afstemning valgt af Europa-Parlamentet i juli 2019.

Efter nomineringen af formanden for Kommissionen nominerer Rådet for Den Europæiske Union de øvrige 26 medlemmer af Kommissionen i samråd med den nominerede formand, og de medlemmer godkendes derefter som en enhed ved en afstemning i Europa-Parlamentet. Kommissærerne er Kommissionens politiske ledelse i en femårig periode. Hver kommissær tildeles ansvaret for specifikke politikområder af formanden.

Kommissionens medarbejdere svarer til en medlemsstats embedsmænd og er organiseret i afdelinger, såkaldte generaldirektorater og tjenestegrene, som svarer til ministerier på nationalt plan.

Kommissionens afgørelser er baseret på kommissær kollegiets kollektive ansvar. Alle kommissærer er lige i beslutningsprocessen og lige ansvarlige for disse afgørelser. De har ingen individuelle beslutningsbeføjelser, medmindre der er tale om visse særlige situationer.

Der er otte næstformænd (herunder tre ledende næstformænd og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik), som indtager denne rolle i tillæg til deres sædvanlige ansvarsområde som kommissær. Næstformændene handler på formandens vegne og koordinerer arbejdet inden for deres ansvarsområde med de andre kommissærer. I de politiske retningslinjer, som blev fremlagt af formand Ursula von der Leyen i juli 2019, fastlægges seks overordnede ambitioner for Europa.

Afgørelser vedtages sædvanligvis ved konsensus, men der kan også gennemføres afstemninger. I det tilfælde vedtages afgørelser ved simpelt flertal, hvor hver kommissær har én stemme. Det relevante generaldirektorat behandler derefter emnet. Det sker sædvanligvis ved udkast til lovforslag.

Rådgivende udvalg

De rådgivende udvalg (Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget) har en rådgivende rolle over for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. De kommer med udtalelser om lovgivningsmæssige retsakter. Det Økonomiske og Sociale Udvalg repræsenterer det organiserede civilsamfund, og Regionsudvalget repræsenterer lokale og regionale myndigheder.

De nationale parlamenter

De 27 nationale parlamenter i medlemsstaterne bidrager til et velfungerende EU ved at kontrollere deres regeringer i relation til aktiviteterne i Unionen, og de har en række rettigheder, herunder retten til at udtrykke deres betænkeligheder i relation til forslag til lovgivningsmæssige retsakter.

De nationale parlamenter sender begrundede udtalelser til Kommissionen, når de finder, at et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt er i strid med nærhedsprincippet. Hvis en række betingelser er opfyldt, gennemgår Kommissionen sit forslag og kommer med en offentlig redegørelse for, om den vil opretholde eller ændre forslaget eller trække det tilbage.

Kommissionen er i konstant politisk dialog med de nationale parlamenter, som kan sende udtalelser om alle lovgivningsmæssige eller politiske initiativer fra Kommission eller om alle andre politiske emner på eget initiativ.

Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank

Den Europæiske Centralbank er en uafhængig institution under Den Økonomiske og Monetære union, som alle EU’s medlemsstater tilhører. Den træffer beslutninger uden at modtage instrukser fra regeringer eller andre EU-institutioner. Dens hovedformål er at oprethold den monetære stabilitet i euroområdet ved at sikre lav og stabil forbrugerprisinflation.

Den Europæiske Investeringsbank er Den Europæiske Unions bank. Den ejes af medlemsstaterne, og dens mission er at udlåne penge til investeringer, der støtter EU’s målsætninger. Den arbejder målrettet for at øge beskæftigelse og vækst i EU og for at støtte klimaindsatsen og EU’s politikker uden for Europas grænser.

EU-agenturer

Den Europæiske Union bistås af en række EU-agenturer, som er særskilte juridiske enheder, som er oprettet for at løse specifikke opgaver i henhold til EU-retten. De arbejder med spørgsmål og problemer, der påvirker EU-borgernes daglige liv. De har stor betydning og forsyner EU-institutionerne og medlemsstaterne med specialiseret viden inden for forskelligartede områder såsom cybersikkerhed, fødevare- og lægemiddelsikkerhed, miljøbeskyttelse, grundlæggende rettigheder og grænsekontrol.

2 BESLUTNINGSPROCESSEN

Forskellige institutioner deltager i EU’s beslutningsproces, først og fremmest Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen.

Sædvanligvis fremsætter Kommissionen forslag til nye retsakter, som derefter vedtages af Parlamentet og Rådet. Ved nogle lejligheder kan Rådet gøre det alene.

For at sikre at Unionens foranstaltninger opfylder formålene mest effektivt, vurderer Europa-Kommissionen den forventede og faktiske indflydelse på politikker, lovgivning og andre vigtige foranstaltninger. Den inddrager også borgerne og interesseparter i alle stadier af den politiske proces, dvs. i planlægning, fremsættelse af forslag, gennemførelse, gennemgang og efterfølgende revision.

Ved meddelelse af nye lovgivningsmæssige initiativer eller planlagte evalueringer af eksisterende lovgivning offentliggør Kommissionen indledende konsekvensanalyser eller køreplaner. De potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af foreslåede foranstaltninger bliver analyseret og rapporteret i konsekvensanalyser, som vedlægges lovgivningsforslag.

Hvad med lovgivning eller initiativer, som allerede er trådt i kraft? Når de først er gennemført og har været i kraft i tilstrækkelig tid, bliver initiativerne evalueret for at kontrollere, om de lever op til en række standardkriterier. Som en del af dette påpeger programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) muligheder for at reducere reguleringsomkostninger og forenkle eksisterende love.

Der findes forskellige typer retsakter, som anvendes på forskellige måder:

  • En forordning er en retsakt, som finder direkte anvendelse og er bindende i alle medlemsstater. Den skal ikke gennemføres i medlemsstaternes lovgivning, selv om nogle nationale love muligvis skal ændres for at undgå konflikt med forordningen.
  • Et direktiv er en retsakt, som er bindende for medlemsstaterne eller en gruppe medlemsstater for at nå et bestemt mål. Direktiver skal sædvanligvis gennemføres i national lov for at få virkning. I det direktiv angives navnlig det resultat, der skal opnås. Det er op til de enkelte medlemsstater at afgøre, hvordan dette skal ske.
  • En afgørelse kan rettes til medlemsstater, grupper af personer eller endda enkeltpersoner. Den er bindende i sin helhed. Afgørelser bruges f.eks. til at træffe afgørelse om foreslåede fusioner mellem virksomheder.
  • Henstillinger og udtalelser giver EU-institutionerne mulighed for at udtrykke et synspunkt over for medlemsstaterne og i nogle tilfælde over for individuelle borgere, som ikke er bindende og ikke indebærer en retlig forpligtelse for den person eller enhed, den er rettet til.

Alle forslag til en ny EU-retsakt er i overensstemmelse med en bestemt artikel i en traktat, som kaldes for forslagets retsgrundlag. Dette afgør, hvilken lovgivningsprocedure der skal følges.

De fleste love vedtages efter den såkaldte almindelige lovgivningsprocedure.

Almindelig lovgivningsprocedure

Den almindelige lovgivningsprocedure, tidligere den fælles beslutningsprocedure, er den mest almindelige procedure for vedtagelse af EU-lovgivning. Den giver Europa-Parlamentet og Rådet samme vægt, og de love, der vedtages efter denne procedure, er Europa-Parlamentets og Rådets fælles retsakter. Den anvendes på langt de fleste EU-love og dækker en lang række områder, herunder forbrugerrettigheder, miljøbeskyttelse og transport. Efter den almindelige lovgivningsprocedure fremsætter Kommissionen et forslag, som derefter skal vedtages af både Parlamentet og Rådet. Efter modtagelsen af forslaget forløber proceduren på følgende måde:

Førstebehandlingen

  • Europa-Parlamentet behandler forslaget i dets udvalg. Eventuelle ændringsforslag til forslaget fremsættes og sættes til afstemning i disse udvalg. Forslaget behandles derefter af det samlede Parlament, som stemmer om det (og yderligere ændringsforslag) på plenarmødet.
  • Rådet og medlemsstaterne undersøger lovgivningsforslaget i detaljer. Størstedelen af disse drøftelser gennemføres i en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd. Mange spørgsmål kan afgøres på dette tekniske niveau eller på niveauerne umiddelbart over dette, men nogle spørgsmål afgøres endeligt på de relevante ministres møder. Rådet når til politisk enighed om lovgivningsforslaget — dette kan ske før eller efter Parlamentets afstemning. Efter Parlamentets afstemning bliver den politiske aftale til en formel fælles holdning. Hvis Rådets fælles holdning er forskellig fra Parlamentets afstemning, gennemføres der en andenbehandling af lovgivningsforslaget for at nå til enighed om forskellene.
  • Repræsentanter for Parlamentet og Rådet mødes ofte uformelt for selv at nå til enighed, inden deres holdninger formaliseres. Hvis de når til enighed, vedtager Rådet præcis den samme tekst som Parlamentet, og forslaget bliver til lov. Dette kaldes en førstebehandlingsaftale.

Andenbehandlingen

  • Hvis der ikke blev opnået enighed ved førstebehandlingen, indledes andenbehandlingen. Den følger et mønster svarende til førstebehandlingen, men denne gang er det Parlamentet, der undersøger og stemmer om de ændringsforslag, som Rådet har fremsat, og derefter overvejer Rådet, hvad Parlamentet foreslår. Andenbehandlingen er en hurtigere procedure end førstebehandlingen, da kun forskelle mellem Parlamentets holdning og Rådets holdning kan drøftes, og forskellige elementer er tidsbegrænsede.
  • Det er muligt, at Parlamentet og Rådet når til enighed på dette trin (andenbehandlingsaftale). Hvis de to institutioner ikke kan nå til enighed om det fremsatte forslag, henvises det til Forligsudvalget, som er sammensat af et lige antal repræsentanter for Parlamentet og Rådet. Denne forligsprocedure er blevet sjælden. De fleste retsakter vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure under første- eller andenbehandlingen.
  • Når der er enighed om en endelig tekst, og alle oversættelser er foretaget, forelægges lovgivningsforslaget Parlamentet og Rådet igen, så de kan vedtage den som en retsakt. Den offentliggøres derefter i Den Europæiske Unions Tidende på EU’s officielle sprog. I retsakten anføres det, hvornår den skal være gennemført i medlemsstaterne, eller hvornår den træder i kraft, hvis der er tale om en forordning.

Kommissionen kan anlægge sag mod de enkelte medlemsstater og kræve, at de idømmes en bøde, hvis EU-lovgivning ikke gennemføres. Håndhævelse af EU-lovgivningen finder næsten altid sted inden for medlemsstaterne. Dette kan føre til klager over ulige gennemførelse af reglerne i forskellige lande. Nogle afgørelser håndhæves direkte på EU-plan. Det gælder navnlig konkurrencereglerne, herunder kartelsager. Se afsnit 3 »Håndhævelse af EU-lovgivningen« for at få yderligere oplysninger.

Hvem høres ellers?

Når der træffes beslutninger på forskellige politikområder, hører Parlamentet, Rådet og Kommissionen Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (som Luca Jahier er formand for).

Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal konsultere Regionsudvalget (som Karl-Heinz Lambertz er formand for) i spørgsmål, som er relevante for regionerne.

De rådgivende udvalgs udtalelser er ikke bindende for EU-institutionerne.

Andre institutioner og organer kan desuden høres, hvis et forslag falder inden for deres interesse- eller ekspertiseområde. Det kan f.eks. være Den Europæiske Centralbank, hvis der er tale om forslag vedrørende økonomiske eller finansielle forhold.

National kontrol

De nationale parlamenter modtager udkast til lovgivning samtidig med Europa-Parlamentet og Rådet. De kan udtale sig for at sikre, at beslutninger træffes på det mest hensigtsmæssige niveau. EU-foranstaltninger er omfattet af nærhedsprincippet. Det betyder, at Unionen, bortset fra områder, hvor den har enekompetence, kun træffer foranstaltninger, hvis en indsats er mere effektiv på EU-plan end på nationalt plan. De nationale parlamenter overvåger den korrekte anvendelse af dette princip i EU-beslutningsprocessen og kan afgive »begrundede udtalelser«, hvis de finder, at princippet ikke respekteres.

Borgerdeltagelse

Enhver EU-borger har ret til at indgive et andragende til Europa-Parlamentet på et af EU’s officielle sprog — i form af en klage eller anmodning — vedrørende et spørgsmål, der hører ind under EU’s aktivitetsområder. Andragender undersøges af Parlamentets Udvalg for Andragender, som afgør deres formalitet, og som har ansvaret for deres behandling.

Borgere kan også deltage direkte i udviklingen af EU-politikker ved at anmode Kommissionen om at fremsætte et forslag om forhold, som Unionen har kompetence til at lovgive om. Dette kaldes et europæisk borgerinitiativ og skal støttes af mindst en million EU-borgere og komme fra mindst syv af medlemsstaterne. Der kræves et bestemt antal underskrivere fra hver af disse syv medlemsstater.

Borgerne kan dele deres standpunkter vedrørende Kommissionens initiativer på vigtige stadier under udformningen af politikker eller love. På onlineportalen Deltag i debatten kan borgere og interessenter bidrage på forskellige måder:

  • Kommissionen meddeler først et nyt initiativ eller en evaluering af en eksisterende politik eller lovgivning ved at offentliggøre en indledende konsekvensanalyse eller køreplan. Borgere og interessenter har fire uger til at komme med feedback, som bliver offentliggjort på det samme websted.
  • Mens Kommissionen arbejder på et nyt initiativ eller en evaluering, foretager den offentlige høringer via onlinespørgeskemaer. Disse høringer løber i 12 uger.
  • Når Kommissionen har færdiggjort et lovgivningsforslag og fremsat det for Europa-Parlamentet og Rådet, har borgerne endnu en mulighed for at kommentere på det. Feedbackperioden for kommissionsforslag er otte uger, hvorefter bidrag gives videre til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på inddragelse i deres forhandlinger.
  • Gennem programmet Let byrden kan borgerne til hver en tid komme med forslag til Kommissionen om, hvordan eksisterende lovgivningsmæssige retsakter eller politikker kan forenkles og forbedres for at blive mere effektive og mindre byrdefulde.

På onlineportalen Deltag i debatten kan borgerne oprette abonnement, så de pr. e-mail får besked, når der bliver tilføjet nye initiativer om emner, som interesserer dem, eller for at følge udviklingen af enkelte initiativer.

Koordinering af medlemsstaternes politikker — eksempelvis den økonomiske politik

Inden for Den Økonomiske og Monetære Union er EU’s økonomiske politik baseret på en tæt koordination af de nationale økonomiske politikker. Denne koordinering varetages af økonomi- og finansministrene, som kollektivt udgør Rådet for Økonomi og Finans.

Eurogruppen er sammensat af økonomi- og finansministrene fra euroområdets medlemslande. Den arbejder for at fremme økonomisk vækst og finansiel stabilitet i euroområdet ved at koordinere medlemslandenes økonomiske politikker.

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er EU’s organiserede, aftalte udenrigspolitik, primært vedrørende sikkerheds- og forsvarsdiplomati og -aktioner. Afgørelser skal vedtages enstemmigt af medlemsstaterne i Rådet for Den Europæiske Union, men når de er vedtaget, kan der træffes afgørelse om visse yderligere aspekter ved kvalificeret flertal. EU’s udenrigspolitik på ministerniveau repræsenteres af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen, i øjeblikket Josep Borrell Fontelles, som også leder udenrigsministrenes møder.

Indgåelse af internationale aftaler

Hvert år indgår Rådet (dvs. underskriver officielt) en række aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande og også med internationale organisationer. Disse aftaler kan dække brede områder som f.eks. handel, samarbejde og udvikling, eller de kan omhandle specifikke emner som f.eks. tekstiler, fiskeri, videnskab og teknologi eller transport. Alle internationale aftaler på områder, der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure, skal godkendes af Parlamentet.

Godkendelse af EU-budgettet

EU’s årlige budget vedtages i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet. Hvis de to institutioner ikke kan nå til enighed, følges forligsprocedurer, indtil et budget er godkendt. Se afsnit 4 »En aktiv indsats: EU’s budget« for at få flere oplysninger.

3 HÅNDHÆVELSE AF EU-LOVGIVNINGEN

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) sørger for, at EU-lovgivning fortolkes og anvendes på samme måde i alle medlemsstater. EU-Domstolen kan afgøre juridiske tvister mellem medlemsstater, EU-institutioner, virksomheder og borgere. For at behandle de mange tusinder sager, der indbringes for den, er den opdelt i to hovedorganer: Domstolen og Retten.

Hvis en privatperson eller en virksomhed har lidt skade som følge af en EU-institutions (eller dens personales) handling eller manglende handling, kan vedkommende anlægge sag mod institutionen på en af to måder:

  • indirekte gennem de nationale domstole, som kan beslutte at henvise sagen til EU-Domstolen
  • direkte ved Retten, hvis en EU-institutions beslutning har berørt vedkommende direkte og individuelt.

Hvis en part finder, at myndighederne i et land har tilsidesat EU-retten, kan vedkommende følge den officielle klageprocedure.

Sådan fungerer EU-Domstolen

Sager behandles i to faser.

  • Den skriftlige fase: Parterne afgiver skriftlige erklæringer til Domstolen — og nationale myndigheder, EU-institutionerne og i visse tilfælde enkeltpersoner kan også fremsætte bemærkninger. Alt dette sammenfattes af den refererende dommer og drøftes på Domstolens almindelige møde.
  • Den mundtlige fase: Dette er en offentlig høring. Parternes advokater forelægger deres sag for dommerne og generaladvokaten, som kan stille spørgsmål til dem. Hvis Domstolen har besluttet, at der er behov for et forslag til afgørelse fra generaladvokaten, afgives dette nogle uger efter høringen. Dommerne voterer så og kommer med deres afgørelse.

Rettens procedure er lignende, bortset fra at de fleste sager høres af tre dommere, og at der ikke er nogen generaladvokat.

Andre retslige institutioner i Unionen

Den Europæiske Ombudsmand modtager og undersøger klager og hjælper med at udpege forsømmelser i EU’s institutioner og organer. Alle borgere, indbyggere, sammenslutninger eller virksomheder i en EU-medlemsstat kan indgive en klage til Den Europæiske Ombudsmand.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har ansvaret for at beskytte EU-borgeres og -indbyggeres personoplysninger, som opbevares af EU-institutionerne i elektronisk, skriftlig eller visuel form. Den fremmer også god praksis på dette område blandt EU’s institutioner og organer.

4 EN AKTIV INDSATS: EU’S BUDGET

Unionen vedtager langsigtede udgiftsplaner (kendt som den flerårige finansielle ramme), som sikrer et stabilt grundlag for budgettets gennemførelse i en periode på mindst fem år. Dette giver Unionen mulighed for at supplere de nationale budgetter ved at finansiere politikker, som sikrer europæisk merværdi. I den flerårige finansielle ramme fastsættes de maksimale beløb, Unionen kan bruge inden for forskellige udgiftskategorier (udgiftsområder). Det nuværende budget dækker perioden 2014-2020 og giver Unionen mulighed for at investere omkring 1 bio. EUR i perioden inden for fem EU-aktivitetsområder.

EU’s årlige budget vedtages i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Parlamentet drøfter det på to på hinanden følgende møder, og det træder i kraft, når det er underskrevet af formanden for Parlamentet. Parlamentets Budgetkontroludvalg overvåger, hvordan budgettet bruges, og hvert år træffer Parlamentet beslutning om Kommissionens forvaltning af budgettet for det foregående regnskabsår.

Det årlige EU-budget i 2019 var på omkring 165,8 mia. EUR — et stort beløb i absolutte tal, men kun ca. 1 % af den værdi, der skabes af medlemsstaternes økonomier hvert år.

Områder finansieret over EU-budgettet (2014-2020) i euro


Kommissionen har ansvaret for at forvalte og gennemføre EU-budgettet og de politikker og programmer, der er vedtaget af Parlamentet og Rådet. Nationale og lokale myndigheder tegner sig for langt den største del af den faktiske gennemførelse og langt de fleste udgifter, men Kommissionen har ansvaret for at føre tilsyn dermed. Kommissionen forvalter budgettet under nøje overvågning af Den Europæiske Revisionsret. Begge institutioner arbejder for at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning.

Hvert år beslutter Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet, om det vil give sin endelige godkendelse — eller »decharge« — af den måde, hvorpå Kommissionen gennemførte EU-budgettet. Denne procedure sikrer fuld ansvarlighed og gennemsigtighed. Når dechargeproceduren er gennemført, lukkes regnskabet for et år formelt.

Den Europæiske Revisionsret er EU’s uafhængige eksterne revisionsinstitution. Den kontrollerer, at EU’s indtægter er blevet korrekt modtaget, at Unionen har pådraget sig sine udgifter på lovlig og regulær vis, og at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Den udfører sine opgaver uafhængigt af de øvrige EU-institutioner og regeringerne.



Et moderne budget til en Union, der beskytter, styrker og forsvarer

I maj 2018 præsenterede Europa-Kommissionen sine forslag til Unionens langsigtede udgiftsplan for perioden 2021-2027. Forslagene er et realistisk svar på en særdeles udfordrende kontekst: Teknologisk og demografisk forandring, indvandring, klimaændringer og knappe ressourcer, arbejdsløshed og sikkerhedstrusler forstærkes af geopolitisk ustabilitet.

Kommissionen har fremsat forslag om at øge finansieringen på områder, hvor Unionen kan bidrage mest effektivt. Dette vil blive gjort ved at udvide og modernisere eksisterende gennemprøvede programmer og ved at skabe nye tilpassede programmer inden for områder, hvor der er brug for nye tiltag for at kunne indfri Unionens ambitioner. Eksempler:

  • investere i innovation og digital økonomi
  • skabe uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for unge
  • fortsætte Unionens arbejde med en bred tilgang til indvandring og grænsekontrol
  • opbygge Unionens kapacitet inden for sikkerhed og forsvar
  • forstærke indsatsen uden for Unionen og investere i klimaindsatsen og miljøbeskyttelse
  • styrke Den Økonomiske og Monetære Union.

Se også følgende sider i afsnit 2 »Økonomi, finans og euroen«, »Bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser«, »Skatter og afgifter« og »Budget«.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt fremmøde

Der findes flere hundrede Europe Direct-centre i hele EU. Find adressen på dit nærmeste center online (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

Kontakt via telefon eller skriftligt

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online

Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet (european-union.europa.eu).

EU-publikationer

Du kan finde eller bestille EU-publikationer på op.europa.eu/da/web/general-publications/publications. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale kontaktcenter (european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da).

EU-ret og relaterede dokumenter

Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog i EUR-Lex-databasen (eur-lex.europa.eu).

Åbne data fra EU

Portalen data.europa.eu giver adgang til åbne datasæt fra EU’s institutioner, organer og agenturer. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål. Portalen giver også adgang til en stor mængde datasæt fra de europæiske lande.

Om

Den Europæiske Union – Hvad er Unionen, og hvad gør den

Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Kommunikation
Redaktion og målrettet kommunikation
1049 Bruxelles
BELGIEN

Redaktionen afsluttet i marts 2022.

Dette dokument er ikke udtryk for Europa-Kommissionens officielle holdning.

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022

© Den Europæiske Union, 2022

Videreanvendelse tilladt med kildeangivelse.

Videreanvendelsesbestemmelserne for Europa-Kommissionens dokumenter er reguleret af afgørelse 2011/833/EU (EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39).

Ved enhver anvendelse eller gengivelse af fotos eller andet materiale, der ikke er omfattet af Den Europæiske Unions ophavsret, skal der indhentes tilladelse direkte fra indehaverne af ophavsrettighederne.

Alle billeder: © Shutterstock, © Fotolia og © Adobe Stock med undtagelse af billederne på følgende sider: EU's reaktion på covid-19 Den europæiske grønne pagt Job, vækst og investeringer Told og skat Rummet EU's naboskabs- og udvidelsespolitik Grundlæggende rettigheder Retsvæsen og retsstat Ligestilling mellem kønnene Racisme og lige muligheder LGBTIQ-ligestilling Handicap Personer over 50 år Et sikrere internet Borgere og demokrati Indre anliggender og borgernes sikkerhed Kultur, medier og sport © Den Europæiske Union.

Detaljeret

Print ISBN 978-92-76-24642-8 doi:10.2775/43135 NA-04-20-632-DA-C
PDF ISBN 978-92-76-24619-0 doi:10.2775/47311 NA-04-20-632-DA-N
HTML ISBN 978-92-76-24591-9 doi:10.2775/992245 NA-04-20-632-DA-Q