Covid-19-pandemien har ført til menneskelige tragedier, nedlukninger og økonomisk afmatning. EU tog hurtigt initiativ til at beskytte liv og levebrød og iværksatte en fælles europæisk reaktion på de folkesundhedsmæssige og økonomiske problemer.

Hvad EU gør

Solidaritet er en central del af den fælles EU-reaktion på covid-19. EU mobiliserer alle tilgængelige ressourcer for at hjælpe medlemslandene med at koordinere deres nationale reaktion. Det går bl.a. ud på at offentliggøre objektiv information om spredningen af virusset og iværksætte effektive tiltag for at begrænse pandemien og rette op på de økonomiske og samfundsmæssige skader som følge af den.

RescEU-reserven af medicinsk udstyr, som er det første fælles EU-beredskabslager, har hjulpet medlemslande, der manglede medicinsk udstyr. EU’s vaccinestrategi har til formål at fremskynde udviklingen, produktionen og distributionen af covid-19-vacciner. Som led i sin strategi for indkøb af vacciner har EU betalt nogle af vaccineproducenternes forhåndsomkostninger, så de kunne sætte turbo på udviklingen og produktionen af lovende vacciner. Indtil nu er fire sikre og effektive vacciner blevet godkendt til brug i EU efter en positiv videnskabelig anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Europa-Kommissionen havde sikret op til 2,6 milliarder vaccinedoser inden april 2021, og forhandlingerne om yderligere doser fortsætter. I januar 2021 opfordrede Kommissionen medlemslandene til at fremskynde udrulningen af vaccinationerne i hele EU. Vaccineleverancerne til EU-medlemslandene vokser støt, og vaccinationerne tager til i fart. Kommissionen arbejder desuden sammen med medicinalindustrien om at udvide produktionskapaciteten.

Der arbejdes konstant på at opnå hurtig produktion af effektive vacciner mod de nye varianter af virusset. I februar 2021 lancerede Kommissionen HERA Incubator, som skal sikre et beredskab over for nye problematiske covid-19-varianter og føre til hurtig udvikling af effektiver vacciner imod dem.

EU’s budget for 2021-2027 og genopretningsplanen NextGenerationEU stiller 1,8 billioner EUR til rådighed til at hjælpe mennesker, virksomheder og regioner — især dem, der er hårdest ramt af krisen. Derudover hjælper SURE-initiativet (Support to mitigate Unemployment Risks in an Emergency) med at bevare jobs og understøtte familier i 19 medlemslande.

I marts 2021 fremlagde Kommissionen et forslag om at indføre et coronapas — det digitale grønne certifikat — som skal gøre det lettere at rejse frit i EU under pandemien.

EU arbejder målrettet på at sørge for, at sikre vacciner når ud til alle dele af verden. Kommissionen og EU-medlemslandene har givet tilsagn om over 2,2 mia. EUR til COVAX, det globale initiativ, der skal sikre lige adgang til covid-19-vacciner — og de understøtter vaccinationskampagner i en række partnerlande.

Læs mere: https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/coronavirus-response_da

Sundhed er en vigtig prioritet for Den Europæiske Union. EU’s sundhedspolitik supplerer medlemsstaternes politikker for at sikre, at alle, der bor i EU, er beskyttet mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og har adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet.

Den enkelte medlemsstat tilrettelægger sin egen sundhedssektor, og EU supplerer de nationale politikker for at nå fælles mål. EU’s sundhedspolitik har fokus på at bekæmpe alvorlige sundhedstrusler på tværs af EU, forebygge sygdomme og sikre lige muligheder for et godt helbred og sundhedsydelser af høj kvalitet for alle. Samarbejde medfører også stordriftsfordele ved samling af ressourcer.

Hvad EU gør

EU’s ambition er at sikre adgang til effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer i EU. EU’s arbejde omfatter tiltag om vaccination (bl.a. mod covid-19), bekæmpelse antimikrobiel resistens, forebyggelse og begrænsning af pandemier og andre smitsomme sygdomme.

I forberedelserne og reaktionen på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler spiller EU en afgørende rolle for beskyttelsen af mennesker i Europa. Kommissionsformand Ursula von der Leyen meddelte en stærkere europæisk sundhedsunion for at tackle både sundhedskriser, cancer and medicinmangel.

Cancer er en af de største dødsårsager i EU og også en høj udgift for sundhedssystemerne. EU støtter forebyggelse, opdagelse, tidlig diagnose og behandling samt livskvalitet for cancerpatienter og overlevende gennem Europas kræfthandlingsplan. EU er aktiv inden for bekæmpelse af rygning gennem tobakslovgivning og fremme af sund livsstil.

Lægemiddelstrategien har som mål at forbedre adgangen til overkommelige lægemidler for patienter, der lider af sjældne sygdomme. Den vil også støtte innovation og mangfoldiggøre forsyningskæderne for at fremme vores kriseberedskab.

Hovedinstrumentet til finansiering af EU’s sundhedspolitikker er programmet EU4Health med et budget på 5,1 mia. EUR. Det vil finansiere indgreb med henblik på at fremme sygdomsforebyggelse og sundhedssystemernes beredskab og modstandsdygtighed i EU. Desuden vil der med Horisont Europa-programmet blive investeret 5,4 mia. EUR i sundhedsrelateret forskning og innovativon.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme vurderer nye trusler, således at EU og de nationale sundhedsmyndigheder kan reagere hurtigt. For at sikre, at patienterne får den bedste behandling, skal alle lægemidler i EU godkendes på nationalt plan eller EU-plan (af Det Europæiske Lægemiddelagentur), før de må sælges.

Det europæiske sygesikringskort hjælper rejsende med at opnå behandling, hvis de bliver syge, mens de besøger et andet EU-medlemsland, samtidig med at EU-lovgivning om grænseoverskridende sundhedspleje fastsætter borgernes rettigheder, når de krydser grænsen i forbindelse med planlagt behandling. Gennem Europæisk referencenetværk nyder patienter med sjældne eller komplicerede sygdomme gavn af den bedste ekspertise fra hele Europa helt uden at forlade deres hjemland.

Læs mere: https://ec.europa.eu/health/

Den europæiske grønne pagt er EU’s handlingsplan for at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent. Den er en vækststrategi, der har som mål at skabe en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig europæisk økonomi senest i 2050 med nulnettoemission af drivhusgas, som ikke lader nogen i stikken.

Klimaændringer og miljøforringelser truer Europa og verden. Atmosfæren bliver varmere, og klimaet ændrer sig.

Miljøbeskyttelse og økonomisk vækst kan gå hånd i hånd. Mellem 1990 og 2019 reducerede EU sine drivhusgasemissioner med 24 %, mens dens økonomi voksede med ca. 60 %.

Hvad EU gør

I den europæiske grønne pagt fastlægges det, hvordan Europa skal gøres til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. For at nå dette mål er det nødvendigt at skabe en ren, cirkulær økonomi, genoprette biodiversiteten og mindske forureningen. Dette kræver handling i alle økonomiens sektorer, herunder:

• Investeringer i miljøvenlige teknologier
• Støtte innovation til industrien
• Renere, billigere og sundere private og offentlige transportformer
• Dekarbonisering af energisektoren
• Mere energieffektive bygninger
• Samarbejde med internationale partnere om at forbedre de globale miljøstandarder.

EU er fast besluttet på at blive klimaneutral senest i 2050 og har som mål at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55  til under 1990-niveauet inden 2030. I den første europæiske klimalov nogensinde vil disse mål blive mejslet i sten, og det vil blive sikret, at alle EU-politikker bidrager til at nå dem.

Det kræver betydelige investeringer fra både EU, den nationale offentlige sektor og den private sektor. Med den europæiske grønne pagts investeringsplan vil der blive mobiliseret mindst 1 billion EUR i bæredygtige investeringer, mens Fonden for Retfærdig Omstilling vil sikre, at ingen region lades i stikken, idet målrettet støtte vil bidrage til at rejse mindst 150 mia. EUR i de mest berørte regioner. Klimaindsatsen er en del af alle EU’s primære udgiftsprogrammer, og mindst 30 % af budgettet for 2021-2027 er afsat til klimarelaterede initiativer.

Den grønne pagt bygger på et ambitiøst mål om at standse og vende biodiversitetstabet ved at omstille vores fødevaresystemer, og vores skov-, jord-, vand- og havbrug samt energi-, by- og industrisystemer. Den nye EU-industristrategi vil hjælpe Europas industri med at gå forrest i den dobbelte omstilling hen imod klimaneutralitet og digitalt lederskab. De digitale teknologier vil spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at nå EU’s klimamål for 2050, f.eks. ved at optimere energiforbruget i mange sektorer, bl.a. landbrug, transport og fremstilling.

Klimaændringer og tab af biodiversitet er globale trusler, og EU vil fortsat gå forrest i de internationale bestræbelser på at fremme gennemførelsen af ambitiøse miljø-, klima- og energipolitikker i hele verden.

Læs mere: Den europæiske grønne pagt

EU arbejder hårdt på at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Den europæiske grønne pagt er planen, der skal få dette til at ske ved at reducere drivhusgasemissionerne, investere i grønne teknologier og beskytte vores naturlige miljø, samtidig med at de uundgåelige følger af klimaændringer håndteres.

EU skrider til handling som en reaktion på ændringer i jordens klima, især de stigende globale temperaturer på grund af en stigning i drivhusgasemissionerne som følge af menneskelige aktiviteter. Højere gennemsnitstemperaturer har mange konsekvenser, bl.a. mere hyppige ekstreme vejrfænomener som f.eks. oversvømmelser, tørke og storme. Disse kan både være en direkte trussel mod mennesker, bringe fødevareproduktionen i fare og forårsage vandmangel, hvilket kan medføre sult, konflikter og migration.

Hvad EU gør

EU fører an i den globale klimaindsats. Den arbejder aktivt sammen med andre lande og regioner for at nå målene i Parisaftalen, som tager sigte på at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau og gøre en indsats for at begrænse stigningen til 1,5° C.

EU har forpligtet sig til at blive klimaneutral senest i 2050 og har fastsat et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % under niveauerne for 1990 senest i 2030. I den første europæiske klimalov vil disse mål blive mejslet i sten, samtidig med at den ambitiøse pakke af tiltag, der udgør den europæiske grønne pagt, vil give de europæiske borgere og virksomheder mulighed for at nyde godt af en bæredygtig grøn omstilling, der ikke lader nogen i stikken.

Omstillingen kræver handling fra alle dele af økonomien og samfundet. Enkeltpersoner og samfund kan spille deres rolle gennem den europæiske, der inviterer alle til at deltage i opbygningen af et grønnere Europa.

I EU’s strategi om at tilpasse sig klimaændringerne fremmes tiltag som f.eks. opbygning af værn mod oversvømmelser, udvikling af tørketolerante afgrøder og ændring af bygningsforskrifter, og internationale tiltag for modstandsdygtighed over for klimaændringer støttes.

Hvis der ikke tages hånd om klimaændringerne, kan det blive meget dyrt for EU og resten af verden. Samtidig giver den stigende efterspørgsel efter rene teknologier nye muligheder for innovation, modernisering af industrien samt grønnere job og vækst. Disse muligheder vil blive udnyttet gennem den europæiske grønne pagt, som er vækststrategien. Klimaindsatsen er en del af alle EU’s primære udgiftsprogrammer, og mindst 30 % af budgettet for 2021-2027 er afsat til klimarelaterede initiativer.

EU har et omfattende sæt eksisterende foranstaltninger til at reducere emissioner fra alle økonomiens sektorer. I EU’s emissionshandelssystem reduceres emissioner fra industrien, kraftværker og luftfart inden for Europa på en omkostningseffektiv måde. EU-medlemslandene er også blevet enige om nationale mål for nedbringelse af emissioner i andre sektorer som f.eks. transportsektoren, byggesektoren og landbrugssektoren.

Læs mere: https://ec.europa.eu/clima/

EU har nogle af verdens højeste miljøstandarder, som beskytter naturen og borgernes livskvalitet, bidrager til en grønnere økonomi og sikrer en forsvarlig udnyttelse af naturens ressourcer.

Vi står imidlertid over for store globale udfordringer såsom klimaforandringer, tab af biodiversitet og ressourceknaphed. Det haster med at tage disse udfordringer op, og det vil kræve en dybtgående og hurtig omstilling af vores samfund og måden vi lever, producerer og forbruger på. EU’s genopretning efter covid-19-pandemien skal være grøn, gøre Europa mere modstandsdygtig og være retfærdig og inklusiv for alle.

EU’s miljøpolitik spiller en afgørende rolle i den europæiske grønne pagt ved at fremskynde omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og regenerativ økonomi, som giver planeten mere tilbage end den tager.

Hvad gør EU?

EU bestræber sig på at mindske de miljømæssige virkninger af produktion og forbrug af varer og tjenesteydelser. Det er afgørende for at nå målet om klimaneutralitet i 2050 og standse tabet af biodiversitet, at EU bliver en cirkulær økonomi, hvor værdien af produkter og materialer varer så længe som muligt og forbruget af ressourcer minimeres.

Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, som er et af hovedelementerne i den grønne pagt, har som mål at gøre bæredygtige produkter til normen i EU. Den fokuserer på de områder, som har det største potentiale, såsom elektronisk udstyr, batterier og køretøjer, tekstiler, anlæg og byggeri, og fødevarer. Som led i planen sigter plaststrategien mod at gøre al plastemballage i EU genbrugelig eller genanvendelig senest i 2030, og der indføres nye regler rettet mod engangsplast.

EU er nødt til at beskytte naturressourcerne og standse tilbagegangen for truede arter og levesteder. Med sin biodiversitetsstrategi vil EU bl.a. udvide beskyttede områder på land og til havs, plante 1 mia. træer og tilskynde til bæredygtige landbrugspraksisser. Strategien bygger videre på det eksisterende Natura 2000-net af beskyttede naturområder i hele EU, hvor bæredygtige menneskelige aktiviteter kan eksistere side om side med sjældne og sårbare arter og levesteder.

For at beskytte borgerne mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel er det EU’s mål at garantere sikkert drikkevand og rent badevand, forbedre luftkvaliteten, sænke støjniveauet og reducere eller eliminere virkningerne af skadelige kemikalier.

EU spiller også en ledende rolle i den internationale indsats for at fremme bæredygtig udvikling. Miljømæssige udfordringer stopper ikke ved grænserne. Der er behov for en større global indsats for at sikre, at vores luft, have og andre vandressourcer forbliver rene, at vores jord og økosystemer anvendes på bæredygtig vis, og at klimaforandringerne holdes på et forsvarligt niveau. Miljøstandarderne opretholdes gennem EU’s handelsaftaler med andre lande.

Læs mere: https://‍ec.europa.eu/‍info/topics/‍environment_da

EU’s energipolitik har til formål at garantere en sikker, konkurrencedygtig og prismæssigt overkommelig energiforsyning og samtidig opfylde vores klimamål.

Europa står over for en række alvorlige energiudfordringer. Ud over at garantere sikre energiforsyninger til rimelige priser for alle skal EU omstille sig fra en økonomi baseret på fossile brændstoffer til et renere, CO2-neutralt system.

For at gennemføre denne omstilling er EU nødt til at blive mere energieffektivt, opskalere vedvarende energi, tage innovation og nye teknologier til sig, forbedre de grænseoverskridende energiforbindelser og mindske afhængigheden af importeret energi.

Hvad gør EU?

Hvert medlemsland fastsætter sit eget energimiks, men koordineringen af reglerne på EU-plan gør det muligt for dem at nå fælles politiske mål.

Klima og energi hænger uløseligt sammen. Energiforbruget står for 75 % af al udledning af drivhusgasser i EU. For at nå sit mål om at blive klimaneutral senest i 2050 arbejder EU på fuldstændigt at omlægge sin energipolitik.

Energiunionen vil levere denne omstilling ved at forbedre synergierne med andre politikområder såsom transport, forskning og innovation, digitalisering, cirkulær økonomi og bæredygtig finansiering.

Lovgivningspakken om ren energi til alle europæere vil bidrage til at fremskynde omstillingen til ren energi og indfri EU’s forpligtelser i henhold til Parisaftalen.

Et af de vigtigste elementer i den europæiske grønne pagt er dekarboniseringen af energisektoren ved hjælp af vedvarende energi. Vedvarende offshore-energi er blandt de teknologier, der har det største potentiale. Desuden tager EU skridt til at forbedre energieffektiviteten, herunder ved at renovere millioner af bygninger i Europa og gennem miljøvenligt design og energimærkning.

De foreslåede EU-strategier for energisystemintegration og brint baner vejen for en fuldt dekarboniseret, mere effektiv og sammenkoblet energisektor. Desuden ser Kommissionen på nye udfordringer såsom dekarbonisering af gassektoren, f.eks. ved at reducere methanemissioner.

Håndteringen af disse udfordringer på EU-plan skaber også nye muligheder for vækst, job, forskning og et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt energimarked. Forbrugerne forventes også at drage betydelig fordel af deres ret til at skifte energileverandør og, i sidste instans, af lavere husholdningsregninger og mindre luftforurening. Andre politikker og tiltag, som bidrager til at sikre, at EU når sine mål, omfatter:

• nye grænseoverskridende gas- og elektricitetsnet, herunder projekter til bedre integration af vedvarende energikilder i elforsyningsnettet
• tiltag til at øge indsatsen i forhold til batterier, herunder oprettelsen af den europæiske batterialliance med det formål at opbygge teknologi og produktionskapacitet i EU
• initiativet for kulregioner under omstilling til rene energikilder, så ingen lades i stikken
• bidrag til ITER’s internationale fusionsprojekt, et af verdens mest ambitiøse energiprojekter.

Læs mere: https://ec.europa.eu/energy/en

EU’s transportpolitik holder økonomien i gang ved at fremme udviklingen af både moderne infrastruktur, der gør rejser hurtigere og sikrere, og bæredygtige og digitale løsninger.

Europa har brug for effektive transportforbindelser, der understøtter erhvervslivet, væksten og beskæftigelsen, styrker turisme og fritidsaktiviteter og forbinder folk. Transportsektoren yder et vigtigt bidrag til økonomien, og den beskæftiger direkte omkring 10 millioner mennesker. EU’s transportpolitik har til formål at skabe et krisesikret fælles europæisk område med renere og grønnere transport og fair konkurrence.

Hvad EU gør

Takket være EU er der i de sidste 20 år sket mærkbare fremskridt inden for Europas transportsektor, som har betydet sikrere luftrum, have og veje, bedre arbejdsvilkår for arbejdstagerne i sektoren, flere og billigere transportmuligheder og hurtig udvikling af renere og mere digitale løsninger.

Transport tegner sig for en fjerdedel af EU’s drivhusgasemissioner, og den europæiske grønne pagt sigter mod at reducere dem med 90 % inden 2050. Mere bæredygtig og intelligent mobilitet kræver billigere, mere tilgængelige, sundere og renere alternativer. Et centralt mål er at fremme udbredelsen af renere køretøjer, alternative brændstoffer og bæredygtige transportformer såsom jernbanetransport. I 2021 sætter det europæiske år for jernbanetransport fokus på fordelene ved jernbanetransport som et bæredygtigt, intelligent og sikkert transportmiddel.

Det er vigtigt at forbedre effektiviteten. F.eks. kan digitale teknologier, der muliggør automatiseret mobilitet og intelligente trafikstyringssystemer, bidrage til at øge effektiviteten samtidig med, at de gør transporten renere.

EU’s transportinfrastrukturpolitik, som finansieres via Connecting Europe-faciliteten med et budget på over 25,8 mia. EUR, har til formål at forbinde hele kontinentet. Det omfatter bl.a. en bedre sammenkædning af de nationale transportnet og støtte til investeringer i forbindelser på tværs af grænserne. EU prioriterer også miljøvenlige transportformer såsom jernbaner og udvikling af infrastruktur for køretøjer, der anvender alternative brændstoffer.

Transport er rygraden i det indre marked og holder den europæiske økonomi i bevægelse. For at gøre flyrejser nemmere og billigere opbygger EU et indre marked for luftfart og går videre med initiativet for det fælles europæiske luftrum. Godkendte jernbaneselskaber kan nu tilbyde deres tjenester hvor som helst i EU, og rederier kan operere i flere lande.

Sikkerheden er altafgørende. Selv om udviklingen går i den rigtige retning, var der stadig omkring 18 800 mennesker, der mistede livet i trafikulykker i 2020. Derfor arbejder EU aktivt på at forbedre trafiksikkerheden. EU’s transportpolitik hjælper også rejsende på andre måder: fly-, tog-, færge- og buspassagerer, som rejser i EU, har takket være den en række rettigheder, når de udsættes for forsinkelser eller aflysninger.

Læs mere: https://ec.europa.eu/transport/index_en

Den fælles landbrugspolitik sikrer en stabil forsyning af fødevarer, som er produceret bæredygtigt og til fornuftige priser til gavn for EU's 447 millioner forbrugere. Den bidrager også til at bekæmpe klimaændringer, forvalte vores naturressourcer og støtte beskæftigelsen i landdistrikterne.

Den fælles landbrugspolitik gennemføres i alle EU-landene og finansieres over EU's budget. Den understøtter EU's livsvigtige landbrugs- og fødevaresektor, som tegner sig for næsten 40 millioner jobs.

Kriser som klimaforandringerne og covid-19-pandemien minder os om, at vores fødevaresystem er truet og skal gøres mere modstandsdygtigt. Et sundere og mere bæredygtigt fødevaresystem i EU er en hjørnesten i den europæiske grønne pagt.

Hvad EU gør

Via den fælles landbrugspolitik yder EU støtte med følgende tiltag:

• Direkte betalinger i form af indkomststøtte, som opvejer den risiko og usikkerhed, der er forbundet med landbrugserhvervet og tildeles på betingelse af, at landbrugerne overholder en række strenge regler for fødevaresikkerhed, miljøkrav og bestemmelser om dyresundhed og -velfærd.
• Markedsforanstaltninger, som indføres for at afhjælpe vanskelige situationer som et pludseligt fald i efterspørgslen på grund af en sundhedskrise eller et prisfald på grund af midlertidigt overudbud.
• Programmer for udvikling af landdistrikterne (medfinansieret af EU-landene), som fremmer innovation og styrker konkurrenceevnen for at gøre landdistrikterne attraktive at bo og arbejde i.

I 2019 støttede EU landbrugerne med 57,98 mia. euro, hvoraf indkomststøtten udgjorde næsten tre fjerdedele.

Forslag til den fremtidige fælles landbrugspolitik skal føre til et skift fra vægt på overholdelse af regler til fokus på præstationer og resultater. Forslagene skal fremme en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor, som kan bidrage til at nå målene for den europæiske grønne pagt. Både landbrugere, landbrugsfødevarevirksomheder, skovbrugere og landbosamfund spiller vigtige roller i udviklingen, bl.a. i fra jord til bord-strategien, som har til formål at beskytte miljøet gennem en fødevareproduktion og et fødevareforbrug med bæredygtighed i centrum. Med strategien vil EU på én gang fremme sunde fødevarer for alle, forebygge fødevaretab og madspild og sikre landbrugernes levebrød. Den fremtidige fælles landbrugspolitik er tæt knyttet til EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og skal implementeres fra den 1. januar 2023, hvis Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske inden da godkender den.

EU's generelle fødevarelovgivning har til formål at beskytte menneskers helbred og forbrugernes interesser og sikre, at det indre marked fungerer effektivt. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet rådgiver om fødevarerelaterede spørgsmål med hensyn til beskyttelse af mennesker, dyr, planter og miljø. Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder er med til at sikre, at fødevarer og foder, der ikke overholder EU-reglerne, bliver fjernet fra hylderne. Når der opstår større udbrud af dyresygdomme eller fødevareforgiftning, kan EU's myndigheder følge med i fødevarernes/foderets bevægelser via Tracessystemet.

Læs mere: https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries_da

Havene producerer størstedelen af den ilt, vi indånder, regulerer vejret og klimaet og er hjemsted for størstedelen af jordklodens plante- og dyrearter. De er også en vigtig faktor i den europæiske økonomi og giver os fødevarer, jobs og muligheder for transport og fritidsaktiviteter. EU arbejder på at beskytte havene og sikre, at de er miljømæssigt og økonomisk bæredygtige — også i de kommende generationer.

Hvad EU gør

EU’s »blå økonomi« er med en omsætning på 650 mia. EUR (2018) og tæt på 4,5 millioner jobs en sektor i god form. EU’s strategi for en bæredygtig blå økonomi har til formål at udnytte potentialet for bæredygtig vækst i den marine og den maritime sektor som helhed.

Takket være forskning og innovation er havene en kilde til vedvarende energi, mineraler og lægemidler. I EU har vi en helt unik mulighed for at udvikle vedvarende offshoreenergi, fordi vi har et stort antal varierede havområder, og fordi omkostningerne til nye anlæg falder støt. En række forslag om at optimere dette potentiale vil hjælpe EU til at opfylde sit mål om at blive klimaneutralt senest i 2050.

Samtidig med at EU fremmer denne udvikling, spiller det også en vigtig rolle i at styrke ansvarlig og bæredygtig udnyttelse af havene, både i Europa og resten af verden.

EU’s fælles fiskeripolitik har til formål at sikre, at fiskeri og akvakultur (fiskeopdræt under kontrollerede forhold) er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt. Det skal ske via en dynamisk og bæredygtig fiskeindustri, hvor naturressourcerne bevares og det marine mijø beskyttes, og hvor fiskersamfundene har en rimelig levestandard. Fiskeripolitikken bygger på et regelsæt for forvaltning af EU’s fiskerflåder og bevaring af fiskebestandene. For at forhindre overfiskning fastsættes der kvoter for EU-medlemslandene, som begrænser den mængde, der må fanges af hver enkelt art, og fiskerne har en landingsforpligtelse, som forebygger dumpning af uønskede fisk.

EU har indført beskyttede områder for at passe på de marine økosystemer og deres biodiversitet med de udnyttelsesmuligheder, de giver, og det er målet, at mindst 30 % af EU’s have inden 2030 skal være beskyttede områder. Derudover medfører EU's regler for bekæmpelse af havaffald en reduktion af de negative konsekvenser af de 10 engangsplastprodukter, som oftest findes på Europas strande og i havene, og af tabte og efterladte fiskeredskaber.

EU’s fælles fiskeripolitik og havpolitik vil blive finansieret gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond. Fonden, som mangler at blive endeligt godkendt, skal i perioden 2021-2027 stille over 6,1 mia. EUR til rådighed for bæredygtig udvikling i sektoren med særligt fokus på kystfiskeri i mindre skala.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/oceans-and-fisheries/index_da

Unionen bidrager til skabelsen af flere og bedre job i hele Europa og arbejder for at skabe anstændige sociale standarder for alle borgere, herunder gennem Den Europæiske Socialfond, som har et budget på 86,4 mia. EUR.

Ansvaret for beskæftigelsespolitikker og sociale anliggender deles mellem Unionen og medlemsstaterne. Europa-Kommissionen har udpeget beskæftigelse, vækst og investeringer til højt prioriterede områder med støtte fra investeringsplanen for Europa.

Hvad gør Den Europæiske Union?

EU’s politikker på området for beskæftigelse og sociale anliggender har til formål at:

• skabe kvalitetsjob i hele Unionen
• hjælpe arbejdstagere med at finde arbejde i deres hjemland eller i et andet EU-land
• fremme færdigheder og iværksætteri
• koordinere og modernisere sociale sikringsordninger
• skabe bedre arbejdsforhold gennem fælles minimumsstandarder
• støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom og
• beskytte rettighederne for handicappede.

Disse politikker medvirker til at nå Europa 2020-målene inden for beskæftigelse, social inklusion og uddannelse. Unionen yder og koordinerer finansiering med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at investere i mennesker (på områder som f.eks. børnepasning, sundhedspleje, uddannelse, tilgængelig infrastruktur og hjælp til at finde arbejde) og reformere deres sociale sikringsordninger. Den Europæiske Socialfond investerer 86,4 mia. EUR for at hjælpe millioner af europæere med at opnå nye færdigheder og finde bedre job. Ungdomsgarantien (8,8 mia. EUR) har til formål at tackle ungdomsarbejdsløsheden ved at sikre, at alle unge under 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold senest fire måneder, efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb hjælper voksne til at erhverve sig grundlæggende færdigheder som f.eks. at læse, skrive eller bruge en computer. Gennem dette initiativ hjælper Unionen medlemsstaterne med at give mennesker en ny chance for at udvikle deres færdigheder.

Hver enkelt medlemsstat er stadig ansvarlig for dens sociale sikringsordning, men Unionen bygger bro mellem nationale systemer for borgere, der flytter til et andet land. EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger erstatter ikke de nationale ordninger, men beskytter rettighederne til social sikring for borgere, som flytter inden for Unionen (samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz). Unionen beskytter også borgerne gennem love om begrænsning af arbejdstiden, bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen, mere sikre arbejdsforhold og erstatning for arbejdsskader. For at sikre borgerne nye og mere effektive rettigheder omfatter den europæiske søjle for sociale rettigheder principper og rettigheder for så vidt angår lige muligheder og lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsforhold, social beskyttelse og inklusion. EURES, den europæiske portal for jobmobilitet, hjælper jobsøgende med at få kontakt til virksomheder, som har ledige stillinger.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/employment-and-social-affairs_da
Kommissionens oplæg om Europas sociale dimension

Regionalpolitikken er målrettet mod alle regioner og byer i Den Europæiske Union med henblik på at støtte jobskabelse, konkurrenceevne, økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og bedre livskvalitet for borgerne.

Investering i forsknings- og innovationscentre i San Ġwann, Galway og Cottbus, modernisering af lufthavnene i Riga og Wrocław, forbedring af bymobiliteten i Athen, Sofia og Cluj-Napaca, bevaring af Mont-Saint-Michel og sikring af Pompeji, udvikling af bredbåndsinfrastruktur i hele Litauen, støtte til små og mellemstore virksomheder i Utrecht og Paredes, renovering af bycentrene i Santa Coloma de Gramenet og Liège, fornyelse af spildevandsrensningsanlæggene i Trenčín og Slavonski Brod og udbredelse af brugen af informationsteknologi på universiteterne i Nicosia og Ljubljana — disse er blot nogle af de tusindvis af projekter, der medfinansieres af EU’s regionalpolitik i de europæiske regioner.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Regionalpolitikken styrker den europæiske solidaritet, idet den fremmer økonomisk vækst og forbedrer livskvaliteten gennem strategiske investeringer. En del af midlerne bruges til at hjælpe EU’s mindre udviklede lande og regioner med at indhente de andre, og de medvirker dermed til at mindske de økonomiske, sociale og territoriale uligheder, der stadig findes i Unionen.

Regionalpolitikken forvaltes i fællesskab af Europa-Kommissionen og medlemsstaterne og deres regioner, som vælger de projekter, som medfinansieres af Unionen, inden for programmer, som på forhånd er aftalt med Kommissionen. EU-midler suppleres altid af nationale (private og/eller offentlige) midler.

Hvert program udarbejdes i en kollektiv proces, som involverer interessenter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Dette partnerskab gælder i alle programfaser lige fra udformning, forvaltning og gennemførelse til overvågning og evaluering.

Under de regionalpolitiske Interreg-programmer lægges der særlig vægt på behovene og potentialet i grænseregioner.

For at nå disse mål og imødekomme de forskelligartede udviklingsbehov i alle EU’s regioner er næsten en fjerdedel af EU’s samlede budget, nemlig 259,7 mia. EUR, afsat til regionalpolitikken i årene 2014-2020. Disse midler bruges til at finansiere strategiske transport- og kommunikationsinfrastrukturer, støtte overgangen til en mere miljøvenlig økonomi, hjælpe små og mellemstore virksomheder med at blive innovative og mere konkurrencedygtige, skabe nye og varige jobmuligheder, styrke og modernisere uddannelsessystemer og skabe et mere inkluderende samfund. Yderligere oplysninger om de europæiske struktur- og investeringsfonde findes på: cohesiondata.ec.europa.eu/overview#

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/regional-policy_da

Unionen sigter mod at gøre erhvervslivet mere konkurrencedygtigt og fremme vækst og beskæftigelse med et erhvervsvenligt miljø.

EU’s erhvervs- og industripolitik har til formål at forbedre erhvervsmiljøet, fremme et iværksætter- og jobskabelsesklima og give små virksomheder lettere adgang til finansiering og markeder. Små og mellemstore virksomheder udgør 99 % af alle virksomheder i Unionen og tegner sig for to tredjedele af beskæftigelsen i den private sektor. EU’s politikker tilskynder til etablering af nye virksomheder og støtter innovative virksomheder i deres indsats for at blive større. Forbedrede handelsaftaler åbner nye markeder for EU’s virksomheder, og der kan træffes foranstaltninger for at forhindre unfair konkurrence fra tredjelande. EU sigter mod at:

• styrke sin industri og fremme overgangen til en lavemissionsøkonomi
• fremme innovation som et middel til at skabe nye kilder til vækst
• opmuntre små virksomheder og fremme en iværksætterkultur
• garantere et EU-marked for produkter og
• maksimere fordelene af EU’s investeringer i rummet.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionen ønsker at hjælpe virksomheder og industrien med at være konkurrencedygtige og skabe vækst og nye job. Målet er at hjælpe de europæiske virksomheder med at blive smartere, mere innovative og mere bæredygtige. Industripolitikken bidrager til konkurrenceevnen ved at sikre hensigtsmæssige rammer (f.eks. intelligent lovgivning og udvikling af færdigheder). Europa-Kommissionen har udviklet sektorspecifikke handlingsplaner og lovgivning med det formål at støtte en lang række centrale industrisektorer, herunder kemikalie-, bil-, fødevare-, sundheds-, biotek- og rumindustrien. Kommissionen er også ansvarlig for sektorer med geostrategisk betydning og en høj grad af offentlig intervention, f.eks. forsvar, sikkerhed og rummet.

Kommissionen har sammen med Den Europæiske Investeringsbank lanceret investeringsplanen for Europa. Som en del af denne plan etablerede man Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for at mobilisere investeringer i hele Europa. I november 2018 havde planen mobiliseret investeringer til en værdi af 360 mia. EUR. Fonden stiller garantier til støtte for projekter, som er finansieret af Den Europæiske Investeringsbank, og som har fokus på infrastruktur, innovation og mindre virksomheder. Omkring 850 000 små og mellemstore virksomheder ventes at kunne drage fordel af en forbedret adgang til finansiering. Kommissionen forvalter en række EU-programmer, som støtter innovation og iværksætteri, herunder:

• COSME – programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder
• Horisont 2020 — forskning og innovation;
• Galileo til satellitnavigation og Copernicus til jordobservation, som servicerer millioner af borgere og virksomheder.

Unionen tilbyder også en række støtteprogrammer til virksomheder, herunder Enterprise Europe Network og Erasmus for unge iværksættere.

Yderligere oplysninger: https://europa.eu/european-union/topics/enterprise_da

Forsknings- og innovationsprogrammet Horisont 2020, som har et budget på 77 mia. EUR, hjælper Unionen med at skabe vækst og beskæftigelse og håndtere nogle af de største udfordringer.

Forskning og innovation er afgørende for økonomien og samfundet. De er centrale for europæiske bestræbelser på at skabe kvalitetsjob og styrke vækst og investering. De giver os også viden om og løsninger til håndtering af både presserende problemer såsom ebolaudbruddet i 2014 og langsigtede samfundsmæssige udfordringer såsom klimaændringer.

Samtidig kan forskning og innovation hjælpe med at forbedre borgernes tilværelse gennem forbedringer på områder som f.eks. sundhedspleje, transport og energi og sørge for en affyringsrampe for utallige nye produkter og tjenesteydelser, der kan forbedre livskvaliteten og styrke vores økonomiske resultater.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionen er verdens største vidensfabrik, som tegner sig for næsten en tredjedel af den globale videnskabelige og teknologiske produktion. I lyset af den stigende konkurrence skal Unionen imidlertid blive bedre til at omsætte banebrydende forskning og innovative idéer til succesrige produkter og teknologier. Alle EU-medlemsstater har deres egne forskningspolitikker og finansieringsordninger, men mange vigtige spørgsmål løses bedst ved at hjælpe forskere og innovatorer i forskellige lande med at samarbejde. Derfor støttes forskning og innovation på EU-plan, især gennem Horisont 2020-programmet.

Horisont 2020 er EU’s hidtil største forsknings- og innovationsprogram, som investerer 77 mia. EUR over en syvårig periode (2014-2020) — i tillæg til de private og offentlige investeringer, som denne finansieringspulje tiltrækker. Det fører til flere gennembrud, opdagelser og »world firsts« både i laboratoriet og ved at overføre store idéer fra laboratoriet til markedet.

Horisont 2020 fokuserer på tre hovedmål:

• at fremme videnskabelig topkvalitet, herunder gennem Det Europæiske Forskningsråd, og videreuddannelse af og karriereudvikling for forskere under Marie Skłodowska-Curie-aktioner
• at fremme industrielt lederskab inden for f.eks. nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi og gennem støtte til virksomheder og iværksættere og
• at håndtere de største samfundsmæssige udfordringer, herunder sundhed, transport, energi, klimaforanstaltninger og beskyttelse af borgernes frihed og sikkerhed.

Europa-Kommissionen arbejder også for at udvikle politikker, der tilskynder til banebrydende forskning og sætter skub i innovationen. Nye politikker og aktioner er opstillet under tre hovedtemaer: åben innovation, åben forskning og åbenhed over for verden.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/research-and-innovation_da

Den Økonomiske og Monetære Union og euroen udgør det fælles grundlag for øget stabilitet, vækst og velstand i hele Europa.

Den Økonomiske og Monetære Union forener og integrerer EU-økonomierne gennem koordinerede økonomi- og finanspolitikker, en fælles monetær politik og en fælles valuta, euroen. Den er et effektivt værktøj, som sikrer arbejdspladser, vækst, social retfærdighed og finansiel stabilitet, men den er stadig et igangværende projekt, som skal færdiggøres.

Hvad gør Den Europæiske Union?

EU’s økonomi- og finanspolitikker i euroområdet og Unionen har til formål at:

• fremme vækst og beskæftigelse
• fremme makroøkonomisk og finansiel stabilitet
• forbedre Den Økonomiske og Monetære Unions effektive funktionsmåde
• fremme investeringer
• forebygge eller korrigere makroøkonomiske ubalancer
• medvirke til at koordinere nationale strukturpolitikker og
• fremme velstand uden for Unionen.

Som reaktion på den økonomiske og finansielle krise i 2008 blev EU’s økonomiske styring styrket gennem forbedringer af stabilitets- og vækstpagten, de finanspolitiske regler, som medlemsstaterne følger for at fremme og fastholde Den Økonomiske og Monetære Unions stabilitet. Lande, som blev udelukket fra finansmarkederne, som f.eks. Grækenland, modtog finansiel og politisk støtte, og den europæiske stabilitetsmekanisme blev oprettet som euroområdets permanente løsning i sådanne situationer.

Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer blev også indført for at overvåge og korrigere potentielt problematiske økonomiske tendenser i de enkelte medlemsstater og forhindre dem i at påvirke andre.

Euroen, som har været i cirkulation siden 2002 og anvendes af mere end 340 millioner borgere i 19 medlemsstater, er verdens næstvigtigste valuta efter den amerikanske dollar. En fælles valuta er praktisk for borgerne og en fordel for erhvervslivet, og den er et vigtigt resultat af den europæiske integration.

Investeringsplanen for Europa, som blev vedtaget i november 2014, benytter statsgarantier til stimulering af private investeringer. Planens Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har allerede tilvejebragt 439 mia. EUR i investeringer (i oktober 2019), hvilket var mere end forventet. Planens investeringer har støttet etableringen af 1,1 million arbejdspladser, et tal som forventes at være steget til 1,7 millioner i 2022. Mere end 1 million små og mellemstore virksomheder forventes at drage fordel af en forbedret adgang til finansiering, og planen har været med til at øge bruttonationalproduktet i Unionen med 0,9 %.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/economy-finance-and-euro_da
Kommissionens oplæg om en uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union

Unionen arbejder for at sikre, at det finansielle system forbliver stærkt og sikkert, og at det indre marked tilbyder forbrugerne og virksomhederne de finansielle produkter, de har brug for.

De finansielle institutter og markeder spiller en afgørende rolle for EU-økonomiens stabilitet og vækst. De yder finansiering til private og virksomheder, giver borgerne mulighed for at investere og spare op, forsikrer dem mod risici og gennemfører betalinger.

Et svigt i det finansielle system kan have vidtrækkende konsekvenser. Finanskrisen i 2008 viste, at et enkelt EU-land ikke kan håndtere den finansielle sektor og føre tilsyn med truslerne mod den finansielle stabilitet alene. I kølvandet på krisen gennemførte Unionen ambitiøse reformer for at styrke det finansielle system og EU’s kapacitet til at håndtere fremtidige finansielle og økonomiske stød. Dette omfatter en styrkelse af bestemmelserne om beskyttelse af indskud, hvis en bank går konkurs.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionen arbejder for at opbygge en stærk og sikker finansiel sektor ved at styrke tilsynet med de finansielle institutter og regulere komplekse finansielle produkter. Europa-Kommissionen fortsætter arbejdet med at fastholde et stabilt og modstandsdygtigt finansielt system og håndtere de resterende risici, og den sørger for, at lovgivningsrammen er i trit med den teknologiske og økonomiske udvikling.

Med det fælles regelsæt er der fastsat fælles regler for tilsyn med kapitalkrav til banker, forbedret beskyttelse af indskydere og håndtering af nødlidende banker. Med bankunionen blev banktilsynet og -afviklingen overført fra nationalt plan til EU-plan i euroområdets 19 medlemsstater. Kapitalmarkedsunionen udgør den nødvendige ramme for at mobilisere kapital i Europa og kanalisere den til alle virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, og infrastrukturprojekter, som har brug for kapital for at udvide og skabe job.

Der er endnu ikke et fuldt integreret indre marked i Unionen for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, som generelt stadig afvikles på nationalt plan. Det gør det vanskeligt for forbrugerne at få adgang til eller overføre finansielle produkter som f.eks. bankkonti, kreditkort, realkreditlån og forsikringer til andre lande. Unionen arbejder på at sikre forbrugere og små investorer bedre finansielle tjenesteydelser. Den har f.eks. iværksat foranstaltninger for at garantere borgerne ret til adgang til almindelige bankkonti i hele Unionen. Den søger også at udnytte potentialet ved digitalisering og den teknologiske udvikling til at forbedre forbrugernes adgang til finansielle tjenesteydelser.

Unionen har præsenteret en handlingsplan for bæredygtig finansiering, dvs. leveringen af finansiering til investeringer ud fra miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige hensyn. Den er en del af kapitalmarkedsunionens bestræbelser på at forbinde finansiering med den europæiske økonomis særlige behov til gavn for planeten og vores samfund. Det er også et vigtigt skridt henimod gennemførelsen af Parisaftalen og Unionens dagsorden for bæredygtig udvikling.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/banking-and-finance_da

Det indre marked er en af EU’s største bedrifter. Det skaber vækst og beskæftigelse og gør dagligdagen lettere for både borgere og virksomheder.

Takket være det indre marked (tidligere også kaldet fællesmarkedet) kan mennesker, varer, tjenesteydelser og kapital bevæge sig inden for Unionen — næsten lige så frit som inden for et enkelt land. EU-borgere kan studere, bo, købe ind, arbejde og gå på pension i ethvert EU-land, og de har adgang til produkter fra hele Europa.

Hundredvis af tekniske, juridiske og bureaukratiske hindringer for den frie handel og den frie bevægelighed mellem EU’s medlemsstater er blevet fjernet for at få tingene til at glide lettere på det indre marked. Virksomhederne har som følge heraf udvidet deres aktiviteter, og konkurrencen har sænket priserne og givet forbrugerne flere valgmuligheder. Telefonopkald er f.eks. blevet meget billigere i Europa, prisen på flybilletter er faldet markant, og der er åbnet nye ruter. Samtidig arbejder Unionen for at sikre, at disse større muligheder ikke undergraver retfærdigheden, forbrugerbeskyttelsen og den miljømæssige bæredygtighed.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Europa-Kommissionen samarbejder med myndigheder og interessenter i medlemsstaterne for at overvåge og håndhæve de eksisterende regler, så borgere og virksomheder kan udnytte de fordele, som det indre marked tilbyder. Der er dog stadig visse hindringer for et fuldt funktionsdygtigt indre marked. Unionen arbejder navnlig for at:

• fjerne de nuværende forskriftsmæssige eller administrative hindringer for borgere, der ønsker at købe eller sælge varer og tjenesteydelser i andre medlemsstater
• gøre det lettere for virksomheder — både store og små — at rejse kapital gennem investeringsplanen for Europa og kapitalmarkedsunionen
• opmuntre arbejdstagerne til at tage beskæftigelse i andre EU-lande for at besætte ledige stillinger og opfylde behovet for særlige kvalifikationer, herunder gennem det europæiske erhvervspas og jobmobilitetsportalen Eures
• forhindre social dumping, hvor billigere arbejdskraft udnyttes, og produktionen flyttes til et land eller område med lave lønninger
• styrke samarbejdet mellem nationale skattemyndigheder og
• etablere et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i Unionen og en afgift på finansielle transaktioner.

Ud over det indre markeds regler, som garanterer borgernes frie bevægelighed, skal EU-borgere ikke have et pas for at rejse inden for Schengenområdet, som i dag omfatter EU-medlemsstaterne (med undtagelse af Bulgarien, Cypern, Irland, Kroatien og Rumænien) samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Af hensyn til sikkerheden i Schengenområdet har disse lande øget kontrollen ved EU’s ydre grænser, og de har også udvidet politisamarbejdet.

På Dit Europa-portalen kan man finde oplysninger om at leve, arbejde, rejse, studere og drive virksomhed i et andet EU-land. Portalen giver også adgang til tjenester som Dit Europa — Råd & Vink (for individuel juridisk rådgivning) og SOLVIT (løser problemer med offentlige myndigheder i udlandet).

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/single-market_da

EU’s forbrugerpolitik beskytter forbrugernes rettigheder, sikrer, at produkter er sikre, hjælper forbrugerne med at træffe informerede valg, når de køber varer og tjenesteydelser, og tilbyder redskaber til løsning af problemer, hvis noget går galt.

EU’s indre marked giver forbrugerne adgang til et større udbud, mere fleksibilitet, bedre kvalitet og mere værdi for pengene. Det kan dog også medføre udfordringer for forbrugerne, navnlig inden for områder med hurtig udvikling som f.eks. digitale tjenester, energi og finansielle tjenester. EU’s forbrugerpolitik sikrer håndhævelsen af borgernes rettigheder, hvis de støder på problemer, når de køber varer eller tjenesteydelser fra andre EU-lande, herunder på internettet. Dette hjælper med at opbygge tilliden hos forbrugerne i hele Unionen, og det er godt for virksomheder, der handler på tværs af grænserne i EU’s indre marked.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionen tilbyder forbrugerne en række praktiske rettigheder, som de kan påberåbe sig, hvis noget går galt.

• Der er fastsat minimumsstandarder for passagerrettigheder på tværs af alle transportformer, herunder information, assistance og kompensation i tilfælde af aflysning eller langvarig forsinkelse.
• Ved onlinekøb har forbrugerne en fortrydelsesfrist på 14 dage. De har også altid 14 dages returret med fuld tilbagebetaling.
• Siden juni 2017 har roaminggebyrerne været afskaffet. Europæere, der rejser i Unionen, betaler indenlandske priser for roamingopkald, SMS og data.
• Hvis en vare, som er købt i Unionen (enten online eller i en forretning), er forskellig fra det annoncerede eller ikke fungerer korrekt, har forbrugeren ret til mindst gratis reparation eller omlevering.
• Siden 2016 har nye EU-regler om realkreditlån sikret klare oplysninger i annoncer og rettidige oplysninger til forbrugerne, inden de underskriver en aftale.

Unionen hjælper også med hurtigt og effektivt at løse tvister mellem handlende. Disse hurtige procedurer med lave omkostninger kan bruges ved både indenlandske og grænseoverskridende tvister. Via platformen til onlinetvistbilæggelse kan forbrugere og handlende helt bilægge tvister vedrørende onlinekøb online. Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre yder gratis hjælp og rådgivning til forbrugere i forbindelse med grænseoverskridende køb.

Der er indført strenge sikkerhedsstandarder for legetøj, elektriske apparater, kosmetik og lægemidler og strenge regler, som sikrer, at usikre produkter tilbagekaldes fra markedet. Hvert år udsendes der meddelelse om mere end 200 forskellige usikre produkter via Rapex (EU’s system for hurtig udveksling af oplysninger om farlige nonfoodprodukter).

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/consumers_da

EU’s konkurrenceregler har til formål at sikre, at alle virksomheder konkurrerer på retfærdige og lige vilkår i det indre marked til gavn for forbrugere, virksomheder og den europæiske økonomi som helhed.

Sammen med de nationale konkurrencemyndigheder og de nationale domstole håndhæver Europa-Kommissionen EU’s konkurrencepolitik og -regler med det formål sikre, at virksomhederne konkurrerer med hinanden på retfærdige betingelser. Dette hjælper med at sænke priserne og forbedre kvaliteten, tilskynder til innovation og effektivitet og giver forbrugerne større valgfrihed.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Kommissionen træffer foranstaltninger med hensyn til:

• karteller eller andre ulovlige arrangementer, der indgås mellem virksomheder for at undgå gensidig konkurrence eller fastsætte kunstigt høje priser
• misbrug af en dominerende stilling, hvor en vigtig aktør forsøger at presse konkurrenter ud af markedet eller tage urimeligt høje priser
• virksomhedsfusioner og opkøb, som kan påvirke konkurrencen på det indre marked
• finansiel støtte (statsstøtte) fra medlemsstaternes regeringer til virksomheder, som kan fordreje konkurrencen på det indre marked ved at favorisere nogle virksomheder frem for andre, og
• fremme af konkurrencekultur på internationalt plan, så EU-virksomheder konkurrerer på lige vilkår på markeder andre steder i verden.

EU-undersøgelser af konkurrencebegrænsende aktiviteter kan omfatte både varer, erhverv og tjenesteydelser. Kommissionen overvåger den støtte, som medlemsstaterne yder til virksomheder, for at sikre, at bestemte virksomheder ikke opnår en urimelig fordel i forhold til deres konkurrenter. Statsstøtte er i nogle tilfælde tilladt, hvis den hjælper eller fremmer ugunstigt stillede regioner, små og mellemstore virksomhed, forskning og udvikling, miljøbeskyttelse, uddannelse, beskæftigelse eller kultur.

I 2016 og 2017 udstedte Kommissionen bøder til medlemmer af et kartel for lastbilproducenter bestående af seks førende virksomheder, som producerer mere end 90 % af de mellemstore og tunge lastbiler, der sælges i Europa: Scania, Daimler, DAF, Iveco, MAN og Volvo/Renault. Kommissionen udstedte bøder til de seks virksomheder for i alt 3,8 mia. EUR. Disse penge betales til Unionens budget og reducerer dermed skatteydernes bidrag.

Store virksomheder må ikke udnytte deres forhandlingsposition til at pålægge betingelser, der gør det vanskeligt for deres leverandører eller kunder at handle med deres konkurrenter. Europa-Kommissionen pålagde eksempelvis i 2017 Google en bøde på 2,42 mia. EUR, fordi selskabet med sin søgemaskine havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet ved at promovere sin egen indkøbstjeneste i søgeresultaterne og undertrykke konkurrenternes. I juli 2018 blev Google pålagt endnu en bøde på 4,34 mia. EUR for at pålægge producenter af Android-enheder ulovlige restriktioner. Find flere eksempler på https://ec.europa.eu/competition/consumers/how/index_da.html

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/competition_da

Mens de nationale regeringer er ansvarlige for at fastsætte skattesatser og inddrive skatter, sikrer Unionen, at borgere eller virksomheder fra en anden medlemsstat ikke forskelsbehandles, og at skatter ikke er til hinder for EU’s indre marked.

Medlemsstaternes regeringer kan generelt frit udforme deres skattelove i overensstemmelse med deres nationale prioriteter. I denne forbindelse skal de imidlertid respektere visse grundlæggende principper, f.eks. ikkeforskelsbehandling og respekt for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser i det indre marked. Flere og flere virksomheder og personer har aktiviteter i mere end ét land, og det giver dem bedre mulighed for at forsøge at betale så lidt skat som muligt (»skatteundgåelse«) eller at undgå at betale skyldige skatter (»skatteunddragelse«) på lovlig vis. De enkelte lande kan ikke håndtere disse problemer alene, og EU-medlemsstaterne arbejder derfor sammen for at sikre en retfærdig beskatning.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionen spiller ikke en direkte rolle i forbindelse med inddrivelse af skatter eller fastsættelse af skattesatser. EU’s rolle er at overvåge de nationale skatteregler for at sikre, at de er i overensstemmelse med forskellige EU-politikker, herunder at:

• fremme økonomisk vækst og beskæftigelse
• sikre den frie strøm af varer, tjenesteydelser og kapital på EU’s indre marked
• sørge for, at virksomheder i ét land ikke opnår urimelige fordele i forhold til konkurrenter i et andet land
• sikre, at skatter ikke medfører forskelsbehandling af forbrugere, arbejdstagere eller virksomheder fra andre EU-lande.

Alle medlemsstaters regeringer skal godkende EU-beslutninger om skattespørgsmål, således at der tages hensyn til det enkelte EU-lands interesser. For visse skatter og afgifter, f.eks. moms eller punktafgifter på brændstof, tobak og alkohol, er medlemsstaterne blevet enige om bredt at tilpasse deres regler og mindstesatser for at undgå urimelig konkurrence på det indre marked.

En medlemsstats skattelove bør ikke give personer eller virksomheder mulighed for at undgå beskatning i en anden medlemsstat. En indsats på EU-plan er nødvendig for at håndtere dette problem. Efter vedtagelsen af en EU-handlingsplan i 2012 er der blevet taget mange lovgivningsmæssige skridt til at bekæmpe skattesvindel, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

En tæt koordinering mellem skattemyndighederne hjælper også med at forhindre virksomheder i at udnytte smuthuller mellem forskellige landes systemer til at reducere den skat, de skal betale.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/taxation_da

EU’s toldunion sikrer, at alle medlemsstater samarbejder for at sikre, at varer, der importeres til Unionen, cirkulerer frit og er sikre for mennesker, dyr og miljøet.

En toldunion betyder, at de deltagende lande anvender den samme told på varer, der importeres til deres område fra resten af verden, og ikke anvender intern told. For Unionen betyder dette, at der ikke betales told, når varer transporteres fra en medlemsstat til en anden.

EU’s toldunion er en af Den Europæiske Unions få enekompetencer. Europa-Kommissionen fremsætter forslag til lovgivning om EU’s toldanliggender og sikrer, at lovgivningen gennemføres.

Hvad gør Den Europæiske Union?

I praksis forvaltes EU’s toldunion af de nationale toldmyndigheder, der optræder som én enhed. De beskytter forbrugerne mod varer, som kan være farlige eller til skade for deres sundhed, og beskytter dyr og miljøet mod plante- og dyresygdomme. De medvirker også til at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme og sikrer, at europæiske skatte ikke smugles ud.

Toldmyndighederne forhindrer også ulovlig eksport af affald, da beskyttelse af miljøet er en af deres kerneopgaver. For virksomheder betyder toldunionen, at de samme regler gælder, uanset hvor varerne indføres i Unionen, og at varerne efter toldbehandling kan cirkulere eller omsættes frit inden for EU’s toldområde.

I 2016 blev næsten 313 millioner toldangivelser f. eks. behandlet af EU’s mere end 2 000 toldsteder, som arbejder 365 dage om året.

Via EU’s toldpolitik arbejder Kommissionen for at:

• sikre, at alle medlemsstater samarbejder sikkert og effektivt inden for toldunionen
• fremsætte forslag til lovgivning og procedurer, som kan forbedre borgernes sikkerhed og fremme lovlig handel
• hjælpe EU-landene med at udveksle oplysninger, som er nyttige for deres toldvæsener, og
• sørge for, at varer kan overføres frit fra den ene medlemsstat til den anden i EU’s indre marked.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/customs_da

Udvikling er omdrejningspunktet for EU’s udenrigspolitik, idet Unionen bidrager med mere end halvdelen af verdens udviklingsbistand.

EU’s forbindelser med resten af verden er baseret på solidaritet og samarbejde. Udfordringer som f.eks. klimaændringer, voldelig ekstremisme, menneskehandel og irregulær migration respekterer ingen grænser, og kun ved at samarbejde med partnerlande i udviklingslandene kan vi bekæmpe den ekstreme fattigdom.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionen opfatter udviklingssamarbejde som en investering i en levedygtig og fælles fremtid — ikke som »velgørenhed«. Unionen er derfor en førende fortaler for 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, og den fastsætter i sin egen europæiske konsensus om udvikling fra maj 2017, hvordan Unionen vil rette fokus mod »mennesker, kloden, velstand, fred og partnerskab« i arbejdet for at nå 2030-dagsordenens bæredygtige udviklingsmål.

Unionen vil tage fat om årsagerne til fattigdom. Det betyder ikke kun at hjælpe med at give anstændig adgang til mad, rent vand, sundhedspleje, uddannelse og jord, ikke kun at udvikle holdbare transport- og energiinfrastrukturer og et rent miljø. Det betyder også at opbygge og styrke demokrati, menneskerettigheder (herunder ligestilling mellem kvinder og mænd) og retsstatsprincippet. Uden disse ting er det ikke muligt at udvikle sikre og stabile samfund, hvor mennesker kan trives, og lokale virksomheder kan investere, vokse og skabe varige job.

EU’s 140 diplomatiske repræsentationer (»delegationer«) samarbejder med partnerlande i hele verden for at udvikle langsigtede programmer. Når Europa-Parlamentet og medlemsstaterne har godkendt programmerne, forvaltes det lokalt ved brug af midler fra EU’s almindelige budget og Den Europæiske Udviklingsfond, som er en særskilt fond. I perioden 2014-2020 vil Unionen bruge omkring 82 mia. EUR til finansiering af EU’s optræden udadtil gennem tilskud, udbud og støtte til nationale budgetter, og den vil i stigende grad anvende EU-midlerne som startkapital for at stimulere lokale offentlige og private investeringer.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/international-cooperation-and-development_da

EU arbejder for stabile demokratier og økonomier i nabolandene ved at opbygge individuelle partnerskaber baseret på fælles interesser og satse på bilateralt eller regionalt samarbejde.

Hvad EU gør

Naboskabspolitikken er grundlaget for EU’s relationer til 16 af de nærmeste nabolande. Mod syd: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina*, Syrien og Tunesien. Mod øst: Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova og Ukraine.

Dette samarbejde skal først og fremmest:

• stabilisere nabolandene via økonomisk udvikling, beskæftigelse og bedre muligheder for unge, bedre transport- og energinetværk, øget sikkerhed og indsatsen på migrationsområdet
• fremme værdierne god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne
• lette samarbejdet på regionalt plan, bl.a. gennem det østlige partnerskab og Middelhavsunionen.

Derudover vil EU i nabolandene mod syd arbejde sammen med sine partnere om at løse kriser som dem i Syrien og Libyen og regulere migrationsstrømmene.

EU’s udvidelsespolitik omfatter Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo**, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet. Udsigten til EU-medlemskab er en stærk drivkraft for demokratiske og økonomiske reformer i europæiske lande, som ønsker at komme med i EU. Den bidrager til at fremme forsoning og stabilitet. Et europæisk land kan kun blive et EU-medlemsland, hvis det opfylder de demokratiske normer, bl.a. overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal. Derudover skal det have en fungerende markedsøkonomi og evnen til at kunne klare konkurrencen og markedskræfterne i EU. Endelig skal det kunne påtage sig det ansvar, der følger med EU-medlemskabet.

Tyrkiet er partner med EU på mange vigtige områder, men har i de senere år bevæget sig længere væk fra EU’s kerneværdier og principper. Derfor er tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet reelt fastfrosset. EU har en strategisk interesse i at opbygge et stabilt og sikkert naboskab med landene i Mellemøsten og i at udvikle et godt samarbejde med Tyrkiet, som er til fælles gavn.

I 2020 gav EU bistand til nabolande og udvidelsesregioner til en værdi af 7,47 mia. EUR for at hjælpe med at afbøde konsekvenserne af covid-19-pandemien. Denne bistand bestod i at levere nødhjælp, støtte forskning, hjælpe med sundheds- og vandsystemer og rette op på de økonomiske og samfundsmæssige skader, som pandemien har medført.

• Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte EU-landes holdninger til dette spørgsmål.

• Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte EU-landes holdninger til dette spørgsmål.

Læs mere om: Naboskabspolitik Udvidelse af EU EU’s nabolande Vestbalkan

EU fremmer den frie handel. 35 millioner arbejdspladser i Europa understøttes direkte eller indirekte af handel med lande uden for EU. EU kæmper for åbne, regelbaserede markeder, lige konkurrencevilkår og de højeste internationale standarder over hele verden.

EU er verdens største handelsmagt og en af de mest åbne økonomier. En tredjedel af EUְ’s bruttonationalprodukt afhænger af handel. 85 % af den fremtidige globale vækst forventes at komme fra lande uden for Europa. EU forhandler og indgår internationale handelsaftaler på vegne af sine medlemslande.

Hvad EU gør

EU’s handelspolitik omfatter ikke alene handel med varer og tjenesteydelser, men også handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret og direkte udenlandske investeringer.

I februar 2021 fremlagde Europa-Kommissionen en ny EU-handelsstrategi, som opstiller tre hovedmål:

1. at støtte genopretningen og omstillingen af EU’s økonomi, så den understøtter vores grønne og digitale ambitioner
2. at udforme de globale regler for at sikre, at de er retfærdige og bæredygtige
3. at øge EU’s evne til at forfølge sine interesser og håndhæve sine rettigheder.

Et vigtigt element i strategien er et tilsagn om at reformere Verdenshandelsorganisationen, så den bedre kan reagere på de udfordringer, som er forbundet med moderne handel.

Handelspolitikken kan spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af klimaændringer og miljøforringelse. EU vil derfor forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af afsnittene om bæredygtig udvikling i sine handelsaftaler. EU vil specifikt foreslå, at overholdelse af Parisaftalen om klimaændringer gøres til et væsentligt element i fremtidige handels- og investeringsaftaler.

EU står for åben og fair handel samt bekæmpelse af protektionisme. EU fastholder en balance mellem at være åben og sikre, at mennesker og virksomheder beskyttes mod urimelig handelspraksis. Med den nyudnævnte øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler fokuserer EU specifikt på at maksimere fordelene ved handelsaftaler for virksomheder, i særdeleshed SMV’er og landmænd, og samtidig sikre, at dets handelspartnere opfylder deres forpligtelser, herunder med hensyn til bæredygtig udvikling.

EU har 46 gældende handelsaftaler med 78 partnere over hele verden. I 2020 indgik EU en ny handelsaftale med Mexico, og dets handelsaftale med Vietnam trådte i kraft. I det første år siden den trådte i kraft har aftalen med Japan allerede øget EU’s eksport med næsten 7 % i de første 10 måneder.

Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU den 31. januar 2020 undertegnede EU og Det Forenede Kongerige den 30. december 2020 en handels- og samarbejdsaftale.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/trade_en

Unionen er sammen med medlemsstaterne verdens førende donor af humanitær bistand og yder og koordinerer nødhjælp til mennesker i katastrofeområder i Europa og resten af verden.

Unionen yder nødhjælp til kriseramte mennesker. I 2017 hjalp EU’s bistand på 2,2 mia. EUR mere end 120 millioner mennesker i mere end 80 lande. EU sigter mod at:

• beskytte og bevare liv, forebygge og afbøde menneskelige lidelser og værne om integriteten og den menneskelige værdighed hos befolkninger, der er ramt af kriser
• yde en hurtig indsats i nødsituationer både i og uden for Unionen
• begrænse katastroferisici, f.eks. ved hjælp af strategier til afbødning af konsekvenserne af klimaændringer
• forbedre katastrofeberedskabet, f.eks. ved at udvikle tidligere varslingssystemer
• sikre en glidende overgang, når en nødhjælpsoperation er afsluttet, ved hjælp af tilknyttede strategier for udviklingsbistand
• styrke befolkningernes generelle modstandsdygtighed, f.eks. ved at investere i foranstaltninger, som kan hjælpe dem med at blive bedre forberedt på fremtidige katastrofer, og
• beskytte og sikre fremtiden for børn, som er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionen reagerer på krisesituationer gennem Europa-Kommissionens Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan (ECHO), som sikrer en hurtig og effektiv gennemførelse af EU’s nødhjælp gennem dets to primære instrumenter: humanitær bistand og civilbeskyttelse. Unionen er den førende bidragyder af humanitær bistand i mange kriser, herunder:

• nødhjælp til fordrevne i Syrien og flygtninge i nabolande
• humanitær bistand til flygtninge og fordrevne i Grækenland, Irak, Tyrkiet og Yemen
• livsvigtige humanitære projekter i de hårdest ramte samfund i Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan
• hjælp til samfund i katastrofeudsatte områder til at blive bedre forberedt på at overvinde katastrofer. Hver euro, der bruges på beredskab, sparer op til syv euro, som ellers bruges i kølvandet på katastrofer.

Unionen udsender hjælpeteam til mange kriser i og uden for Unionen gennem civilbeskyttelsesmekanismen, f.eks.:

• koordinering og medfinansiering af transportomkostningerne i forbindelse med brandbekæmpelse i Europa under de særligt intense skovbrande i sommeren 2017
• udsendelse af eksperthold og udstyr til lande rundt omkring i verden, som i 2017 var ramt af jordskælv (Irak og Mexico), oversvømmelser (Albanien og Peru) og epidemier (Bangladesh og Uganda)
• hjælp til de mennesker, som var berørt af orkanerne Irma og Maria i Caribien i september 2017.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/humanitarian-aid-and-civil-protection_da

Takket være EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik kan Unionen tale og handle som én enhed. Det betyder, at medlemsstaterne kan håndtere udfordringer, som de ikke kan løse alene, og det garanterer EU-borgernes sikkerhed og velstand.

Politikken gennemføres af EU’s udenrigschef, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (som også er næstformand i Kommissionen), som bistås af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), der er EU’s diplomatiske korps. EU’s optræden udadtil er baseret på de principper, der lå til grund for EU’s egen oprettelse og udvikling, og som Unionen i dag søger at udbrede i hele verden, herunder fred, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Hvad gør Den Europæiske Union?

I 2016 lancerede den højtstående repræsentant/næstformanden den globale strategi for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik med det formål at styrke stabiliteten hos EU’s naboer og andre lande, øge sikkerheden og forsvaret og håndtere udfordringer som f.eks. energiforsyningssikkerhed, irregulær migration, klimaændringer og terror. Strategien er hurtigt blevet fulgt op på sikkerheds- og forsvarsområdet med vedtagelsen af en vidtrækkende EU-pakke for sikkerhed og forsvar i 2016, hvor Europa påtager sig et større ansvar for disse områder. I den globale strategi fastsættes følgende fem prioriterede områder for EU’s indsats:

• EU’s sikkerhed
• statslig og samfundsmæssig modstandsdygtighed
• en integreret tilgang til konflikter og kriser
• samarbejdsbaserede regionale tiltag og
• global styring i det 21. århundrede.

Unionen støtter lande, der befinder sig i konflikt og krise. Unionen er den største bidragyder til den internationale indsats for at afhjælpe krisen i Syrien og har ydet mere end 11 mia. EUR i støtte til den syriske befolkning. Den støtter fortsat den internationale indsats for at skabe fred i Mellemøsten ved at støtte en tostatsløsning med en palæstinensisk stat side om side med Israel. Den aftale, der blev indgået i 2015 om det iranske atomprogram, viste, hvilken rolle Unionen kan spille som fredsmægler på vegne af det internationale samfund. I 2018 var der 16 igangværende civile missioner og militæroperationer på tre kontinenter. Beslutninger om udsendelse træffes i fællesskab af EU-landenes nationale ministre. Succeshistorierne omfatter fredsbevarende EU-missioner til flere af verdens brændpunkter, uddannelse af politibetjente, soldater og kystvagter, støtte til statsopbygning efter konflikter og bekæmpelse af pirateri ud for Afrikas Horn. Unionen har ingen hær, men samler styrker fra medlemsstaterne under EU’s flag.

Den Europæiske Forsvarsfond, som blev lanceret i 2017, koordinerer, supplerer og forstærker de nationale investeringer i forsvaret med henblik på at øge outputtet og udvikle forsvarsteknologi og udstyr, som opfylder både nuværende og fremtidige sikkerhedsbehov.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/foreign-affairs-and-security-policy_da
Kommissionens oplæg om fremtiden for Europas forsvar

Unionen garanterer sine borgere en række grundlæggende rettigheder og beskytter dem mod forskelsbehandling, og EU’s fælles retlige område hjælper med at afgøre grænseoverskridende juridiske tvister for både borgere og virksomheder.

Unionen er ikke blot et fælles marked for varer og tjenesteydelser. Europæere deler værdier, som er nedfældet i EU-traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder, som sikrer rettighederne for EU-borgere (enhver person, som er statsborger i en medlemsstat, er automatisk også EU-borger). Unionen gør også livet lettere for europæere, som studerer, arbejder eller indgår ægteskab i andre EU-lande, ved at bygge bro mellem de forskellige nationale retssystemer i Unionen. Et grænseløst og samlet fælles retligt område vil sikre, at borgerne kan påberåbe sig rettigheder og få adgang til domstolsprøvelse på hele kontinentet.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Disse rettigheder er sikret af Unionen og omfatter følgende:

• regler, som forbyder forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering
• enhver persons ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende, takket være de nye regler (den såkaldte databeskyttelsesforordning), som trådte i kraft i maj 2018
• chartret om grundlæggende rettigheder, som fastlægger alle EU-borgeres personlige, civile, politiske, økonomiske og sociale rettigheder; disse garanteres af Den Europæiske Union på alle EU-retlige områder
• EU’s politikker for retfærdighed og grundlæggende rettigheder: Koordinering af bestemmelser om adgang til klage og domstolsprøvelse, minimumsstandarder i Unionen og adgang til klage og domstolsprøvelse på lige vilkår i alle lande er centrale spørgsmål. Ofre for kriminalitet har f.eks. de samme minimumsrettigheder overalt i Unionen. Denne koordinering hjælper også borgerne til at udnytte deres ret til fri bevægelighed og virksomheder med at handle og operere i hele EU’s indre marked.

Unionen arbejder endvidere for at styrke den gensidige tillid mellem EU-medlemsstaternes domstole og forvaltninger, så de anerkender hinandens retsafgørelser. Dette er især vigtigt i civile sager som f.eks. skilsmisser og sager om forældremyndighed eller underholdsbidrag. Eurojust fremmer samarbejdet mellem de nationale retssystemer med henblik på bekæmpelse af alvorlig kriminalitet, f.eks. korruption, terrorisme og salg og distribution af narkotika, mens den europæiske arrestordre har erstattet langvarige udleveringsprocedurer for tilbagesendelse af mistænkte eller dømte til det land, hvor de har været eller vil blive stillet for retten. Den nyligt etablerede Europæiske Anklagemyndighed, som starter sit virke i 2020, skal efterforske og retsforfølge forbrydelser til skade for EU-budgettet, f.eks. svindel, korruption eller alvorlig grænseoverskridende momssvindel.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/justice-and-fundamental-rights_da

Kommissionen arbejder målrettet på at gøre dette årti til EU’s digitale årti. Den gør en aktiv indsats for at sikre, at de digitale teknologier fungerer for alle, at vi opnår klimaneutralitet senest i 2050, og at EU’s position som en af de førende inden for den digitale økonomi opretholdes.

Digital teknologi har aldrig været vigtigere i menneskers liv. Under covid-19-krisen har den sikret forbindelsen mellem folk og virksomhedernes aktiviteter, og den har været altafgørende for at holde gang i skoleundervisning og uddannelse. Derudover er den et vigtigt element i kampen mod klimaændringer, bl.a. i form af intelligente energi- og transportsystemer.

Hvad EU gør

Grundlaget for den digitale omstilling er allerede blevet lagt. EU’s indsats har bl.a. betydet:

• at det nu er slut med ekstra roamingafgifter, når folk bruger deres mobile enheder under rejser i EU
• at folk har adgang til onlineindhold, når de rejser i EU
• at der er strenge EU-regler for beskyttelse af personoplysninger
• at der findes gratis wi-fi-hotspots på offentlige steder i hele EU
• at der er indført nye regler, som sikrer bedre adgang til offentlige websites for mennesker med handicap
• at fake news og anden onlinemisinformation bekæmpes aktivt.

Med sin foreslåede digitale strategi vil EU fortsætte sit arbejde på at skabe digitale løsninger til gavn for mennesker, virksomheder og jorden. Strategien har tre hovedmål: teknologi, der fungerer for mennesker, en fair og konkurrencepræget økonomi og et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund.

Kommissionen har foreslået et omfattende regelsæt for onlineplatforme, der opererer i Europa, med det formål at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder på nettet, bekæmpe skadevoldere på nettet og give incitament til innovation. Derudover omfatter strategien både cybersikkerhed, data, digital undervisning og demokrati. Det foreslåede digitale kompas omsætter EU’s mål for 2030 til konkrete mål. Og her er beskyttelse af EU’s værdier og menneskers grundlæggende rettigheder og sikkerhed centrale elementer.

Programmet for et digitalt Europa vil med et budget på over 7,5 mia. EUR for perioden 2021-2027 booste investeringerne i områder som supercomputere, kunstig intelligens og IT-færdigheder. Programmet skal desuden sikre udbredt brug af digitale teknologier i erhvervslivet og samfundet generelt, bl.a. ved hjælp af digitale innovationsknudepunkter.

Andre programmer skal også understøtte den digitale omstilling, — bl.a. Horisont Europa, som har fokus på forskning og udvikling af teknologi, samt de digitale dele af Connecting Europe-faciliteten. Endelig er det hensigten, at EU-landene via genopretningsfonden NextGenerationEU skal afsætte 20 % af den økonomiske støtte, de modtager fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, til den digitale omstilling.

Læs mere: https://digital-strategy.ec.europa.eu/en

EU har verdens stærkeste regler for beskyttelse af persondata og privatlivets fred. De er med til at sørge for, at borgere og virksomheder kan færdes i et sikkert og fair onlinemiljø, og at alle — ikke mindst børnene — bliver fri for ulovligt og skadeligt indhold på nettet.

Der er sket en kraftig vækst i mængden af onlinetjenester i de seneste år, og det har medført både mange fordele og mange nye risici for europæerne. Derfor arbejder EU løbende på at få lovgivningen til at holde trit med den digitale omstilling, og på at sikre, at det, der er ulovligt i den fysiske verden, også er ulovligt på nettet.

Hvad EU gør

Beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred er en af EU’s grundlæggende rettigheder. EU har for årtier siden indført høje standarder for databeskyttelse og privatlivsbeskyttelse og opdaterer dem, efterhånden som behovet opstår. Lovgivningen giver alle retten til databeskyttelse og til at kunne kommunikere fortroligt, og den skal respekteres af de organisationer, der behandler deres oplysninger. Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) blev vedtaget for at afspejle den virkelighed, der er opstået med internetalderen. Den giver det enkelte menneske en række rettigheder, som kan håndhæves — bl.a. retten til at blive glemt.

Samtidig går EU foran i indsatsen for at gøre den digitale verden til et sikkert sted. Med sin cybersikkerhedsstrategi vil Kommissionen styrke Europas kollektive modstandsdygtighed over for cybertrusler og medvirke til, at alle borgere og virksomheder kan få gavn af pålidelige digitale tjenester og værktøjer.

Kommissionen bekæmper desuden spredningen af både bevidst og utilsigtet misinformation på nettet for at beskytte de europæiske værdier og demokratiet. Det sker bl.a. med handlingsplanen og adfærdskodeksen for bekæmpelse af misinformation og fake news, handlingsplanen for europæisk demokrati og det europæiske observatorium for digitale medier.

EU’s adfærdskodeks mod ulovlig hadefuld tale på internettet har til formål at sikre, at anmodninger om fjernelse af racistisk og fremmedfjendsk indhold efterkommes hurtigt. En række sociale medier, bl.a. Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, har forpligtet sig til at gennemgå størstedelen af disse anmodninger på mindre end 24 timer og om nødvendigt fjerne indholdet fra deres sider.

Børns sikkerhed på nettet er afgørende. Den europæiske strategi for et bedre internet for børn har påvirket den nationale onlinepolitik i de fleste EU-lande og sat en international standard for beskyttelse og styrkelse af børn på nettet. Det EU-finansierede netværk af centre for sikkert internet medvirker til at øge bevidstheden om onlinesikkerhed og fremme børns deltagelse i processen. De nye regler om audiovisuelle medietjenester kræver af onlinevideodelingsplatformene, at de tager skridt til at begrænse børns adgang til skadeligt indhold, og den foreslåede lov om digitale tjenester skal føre til en specifik forpligtelse til at modarbejde alvorlige trusler mod børns trivsel. Endelig har Kommissionen fremlagt en EU-strategi for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Læs mere: https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/shaping-europe-digital-future_da
Betterinternetforkids.eu

EU’s fælles migrations- og asylpolitik hjælper Europa med at håndtere migrationsudfordringerne på en effektiv måde.

Mere end 3,2 millioner asylansøgere har ansøgt om international beskyttelse i Unionen siden 2015, og mange af disse er flygtet fra krig og terror i Syrien og andre uroplagede lande.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionen har udviklet en fælles migrations- og asylpolitik for at håndtere de mange udfordringer, som migration til Unionen skaber, herunder af mennesker, der søger international beskyttelse. Denne politik omfatter følgende aktioner, som skal medvirke til at håndtere krisen.

Unionen har afsat mere end 10 mia. EUR til håndtering af flygtningekrisen og til finansiering af projekter, som kan opfylde de mest presserende humanitære behov hos de flygtninge, der ankommer til de europæiske kyster. Unionen yder også humanitær bistand til flygtninge og migranter i lande uden for Unionen og støtter arbejdet for at bekæmpe de grundlæggende årsager til irregulær migration.

På grundlag af et forslag fra Kommissionen har medlemsstaterne indgået aftale om at omfordele asylansøgere fra Grækenland og Italien til andre EU-lande. Unionen ønsker også at give asylansøgere mulighed for lovligt og sikkert at rejse ind i Unionen. Gennem et frivilligt genbosættelsesprogram, som EU’s medlemsstater er nået til enighed om, planlægges det at overføre 22 500 mennesker, som befinder sig uden for Unionen, til en EU-medlemsstat. Unionen arbejder for at øge den andel af irregulære migranter uden ret til ophold i Unionen, som hjemsendes.

Unionen og Tyrkiet indgik i marts 2016 aftale om, at irregulære migranter og asylansøgere, der ankommer til de græske øer fra Tyrkiet, kan tilbagesendes til Tyrkiet. For hver syrer, der tilbagesendes til Tyrkiet fra de græske øer efter en irregulær overfart, modtager Unionen en syrer fra Tyrkiet, som ikke har forsøgt at foretage denne rejse på irregulær vis. Dette har ført til et betydeligt fald i antallet af irregulære migranter, der ankommer til øerne. Unionen har tildelt 3 mia. EUR til at imødekomme behov hos flygtninge i Tyrkiet.

Mere end 620 000 menneskeliv er blevet reddet i Det Ægæiske Hav og Middelhavet siden 2015 takket være italienske og græske redningsaktioner og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som blev oprettet i 2016.

Kommissionen har fremsat forslag til en grundlæggende reform af den eksisterende asyllovgivning i overensstemmelse med de nuværende og fremtidige behov. Det grundlæggende princip vil forblive uændret: Mennesker skal ansøge om asyl i den første EU-medlemsstat, de ankommer til, medmindre de har familie i et andet land, men hvis en medlemsstat overbelastes, skal der være solidaritet og en rimelig fordeling af ansvaret inden for Unionen.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/migration-and-asylum_da

Den Europæiske Union arbejder for at opbygge en sikkerhedsunion, som gør Europa mere sikkert ved at bekæmpe terrorisme og alvorlig kriminalitet og ved at styrke Europas ydre grænser.

Unionen tilbyder sine borgere et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser. Det overordnede formål med en sikkerhedsunion er at gøre dette område til et mere sikkert sted. Unionen og medlemsstaterne samarbejder for at bekæmpe terrorisme og voldelig radikalisering, alvorlig og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionens aktioner støtter målrettet medlemsstaterne gennem:

• informationsudveksling mellem de nationale grænsevagttjenester, retshåndhævende myndigheder og toldvæsener
• operationelt samarbejde med støtte fra EU-agenturer
• uddannelse, udveksling af bedste praksis, støtte, forskning og innovation.

Inden for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) samarbejder medlemsstaterne om at efterforske alvorlig og organiseret kriminalitet. Kommissionen arbejder også for at sikre, at forskellige EU-informationssystemer for sikkerhed samt grænse- og migrationsforvaltning bliver »interoperable«, dvs. kan tale med hinanden.

Unionen har ajourført og styrket sin lovgivning ved at harmonisere definitionen af terrorhandlinger og kriminalisere terrorfinansiering og finansiering af træning og rejser med terrorisme for øje. Med støtte fra RAN-ekspertisecentret intensiverer Unionen indsatsen for at forebygge radikalisering og håndtere udfordringerne med hjemvendte terrorkrigere. Gennem EU’s internetforum fremmer Kommissionen samarbejdet mellem de største internetvirksomheder, retshåndhævende myndigheder og civilsamfundet for at begrænse adgangen til ulovligt indhold på internettet og udsende effektive alternative fortællinger med henblik på at modarbejde terroristernes propaganda. Kommissionen har også foreslået at gøre det obligatorisk for internetvirksomheder at fjerne indhold fra nettet, som er lagt op af terrorister, inden for en time efter modtagelsen af en kendelse fra nationale myndigheder.

I december 2018 nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen til enighed om forordningen om cybersikkerhed, som styrker Unionens agentur for cybersikkerheds mandat (Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed) med henblik på bedre at være i stand til at bistå medlemsstaterne med at håndtere cybertrusler og -angreb.

Takket være Schengenaftalen er kontrollen ved mange indre grænser i Unionen gradvist blevet afskaffet. De seneste års migrationskrise og omskiftelige sikkerhedssituation har vist, at Schengenområdet har brug for stærke ydre grænser. I 2017 vedtog Unionen nye regler for de ydre Schengengrænser med det formål at øge kontrollen af alle personer, inklusive europæiske borgere, i relevante databaser for dermed at sikre, at de ikke udgør en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Derudover hjælper mere end 1 600 grænsevagter fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) nu medlemsstaternes nationale grænsevagter med at patruljere i lande som Bulgarien, Grækenland, Italien og Spanien. Kommissionen har fremsat forslag om yderligere at udvide agenturet ved at etablere et permanent korps bestående af et driftspersonel på 10 000.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/borders-and-security_da

Unionen hjælper med at forbedre uddannelseskvaliteten ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og ved at supplere nationale foranstaltninger. Erasmus+ tilbyder muligheder til mennesker i alle aldre og giver navnlig unge mulighed for at studere, uddanne sig, høste erfaringer og udføre frivilligt arbejde i udlandet.

Investering i uddannelse er afgørende for menneskers fremtid, især hvis de er unge. Ifølge en rapport fra 2015 er der stadig mere end 4,4 millioner i Unionen, som forlader skolen tidligt, og en ud af fire voksne, som har et lavt uddannelsesniveau, som begrænser deres adgang til arbejdsmarkedet og deres muligheder for at deltage fuldt ud i samfundet.

Hvad gør Den Europæiske Union?

EU-landene er ansvarlige for deres egne uddannelsessystemer, men Unionen hjælper dem med at skabe kvalitetsuddannelser gennem udveksling af god praksis, fastsættelse af mål og benchmarks og levering af finansiering og ekspertise. Unionens strategi for uddannelsesområdet sigter mod at nå følgende mål:

• virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet
• virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet
• lige muligheder for alle, social samhørighed og aktivt medborgerskab og
• fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesniveauer.

Erasmus+, EU’s program for uddannelse, ungdom og idræt, hjælper med at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed gennem et målrettet fokus på de unges personlige udvikling, færdigheder og beskæftigelsesegnethed. Med et samlet budget på 14,7 mia. EUR hjælper programmet mere end fire millioner (primært unge) mennesker med at studere, uddanne sig, høste erfaringer eller udføre frivilligt arbejde i udlandet. Erasmus+ styrker de unges jobudsigter og personlige udvikling ved at give dem de færdigheder, de har brug for på arbejdsmarkedet og i samfundet, både nu og i fremtiden. Europa-Kommissionen har fremsat forslag om at fordoble støtten til Erasmus til 30 mia. EUR i det næste langsigtede EU-budget (2021 til 2027).

Unionen har etableret en række andre initiativer, som har til formål at gøre det nemmere for borgerne at studere, uddanne sig eller arbejde i udlandet. Medlemsstaterne, fagforeninger og arbejdsgivere samarbejder for at forbedre de erhvervsrettede uddannelser gennem Københavnprocessen. Et af resultaterne er det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsrettede uddannelser og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring, som hjælper mennesker, der ønsker at arbejde eller studere i udlandet. Bolognaprocessen og det europæiske område for videregående uddannelse gør det nemmere for den enkelte at skifte mellem uddannelsessystemerne i Europa ved at fremme gensidig anerkendelse af studieophold, sammenlignelige kvalifikationer og ensartede kvalitetsstandarder.

Europass-dokumenterne hjælper jobsøgende med at søge job i udlandet ved at præsentere deres færdigheder og kvalifikationer i et standard EU-format, som er mere overskueligt for arbejdsgiverne.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/education-and-training_da

Gennem EU’s ungdomspolitikker og -programmer søger Unionen at give unge flere muligheder inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet og sikre, at de kan deltage fuldt ud i samfundet.

Den sociale inklusion af unge er afgørende for det europæiske samfund og det demokratiske liv. EU’s strategi for unge fremmer unges overgang til voksenlivet, deres sundhed og velfærd, deltagelse i samfundet, inddragelse i frivillige aktiviteter, solidaritetsaktiviteter, beskæftigelse og iværksætterkultur. Via EU’s ungdomspolitikker kan unge også få mulighed for at udfylde huller i deres uddannelse og færdigheder, så de bedre kan tilpasse sig udviklingen og bidrage til positiv forandring i samfundet. Dette er især relevant i lyset af den stadig høje ledighed blandt unge.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionen har etableret adskillige programmer og initiativer for at hjælpe unge i Europa med at spille en mere aktiv rolle i samfundet og give dem mulighed for at opleve et andet land. Disse omfatter navnlig:

• Erasmus+, som er EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt. Med et budget på 14,7 mia. EUR giver Erasmus+ mere end fire millioner europæere mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder gennem udlandserfaringer, f.eks. studie, praktikuddannelse, lærlingeophold, ungdomsudvekslinger, undervisning, kurser, ungdomsarbejde og sport.
• Kommissionen understreger behovet for en struktureret dialog som et middel til kommunikation mellem unge og beslutningstagere for at få førstehåndsinput fra unge om politiske emner, der har betydning for dem. Hver runde af struktureret dialog, som hver varer 18 måneder, fokuserer på et specifikt tema og giver unge mulighed for at udtale sig om det aktuelle emne.
• Erasmus for unge iværksættere er et program, som hjælper nye eller unge europæiske iværksættere med at erhverve sig de nødvendige kompetencer for at starte og drive en lille virksomhed.
• Det europæiske solidaritetskorps er et EU-initiativ, som har til formål at give unge mulighed for at udtrykke deres solidaritet ved at deltage i projekter i deres eget land eller i udlandet til gavn for lokalsamfund og mennesker i hele Europa.
• Ungdomsgarantien har med et budget på 8,8 mia. EUR til formål at tackle ungdomsarbejdsløsheden ved at sikre, at alle unge under 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

På Den Europæiske Ungdomsportal findes der oplysninger om disse og andre EU-initiativer for unge i Europa, mens EURES, den europæiske portal for jobmobilitet, hjælper med at sætte jobsøgende i forbindelse med virksomheder, som tilbyder job.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/youth_da

Unionen arbejder for at bevare Europas fælles kulturarv og gøre den tilgængelig for alle. Den støtter kunst og styrker de kulturelle og kreative industrier, specifikt gennem programmet Et Kreativt Europa.

Kultur og kreativitet er kernen i det europæiske projekt og omdrejningspunktet for EU’s kulturpolitik. Europas rige kulturarv og dynamiske kreative sektorer er en kilde til enorm berigelse, glæde og identitetsfølelse.

Unionen søger at beskytte kulturarv og mangfoldighed på tværs af landene og udnytte de kulturelle og kreative industriers bidrag til økonomien og samfundet. EU’s politik omfatter også fælles udfordringer, herunder overgangen til digital produktion og digitalt indhold, og motivering til innovation i den kulturelle sektor. Den nye europæiske kulturdagsorden indeholder konkrete tiltag, som skal sørge for, at kulturens fulde potentiale bliver udnyttet.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Programmet Et Kreativt Europa har til formål at styrke Europas kulturelle og kreative sektorer og yde tilskud til omkring 3 700 kulturelle organisationer, 250 000 kunstnere og kulturarbejdere, over 7 000 biografer, 2 800 film og 4 500 bogoversættelser i den syvårige programperiode. Det investerer 1,46 mia. EUR til at:

• fremme europæisk kulturel og sproglig mangfoldighed
• styrke den økonomiske vækst og konkurrencedygtigheden i de kreative sektorer
• hjælpe de kreative og kulturelle sektorer med at udnytte de digitale teknologier bedst muligt og udvikle nye forretningsmodeller og
• få kreative værker ud til et bredere publikum i Europa og internationalt.

Et kreativt Europa fremmer også initiativer som f.eks. EU-priser til kulturarv, arkitektur, litteratur og musik, det europæiske kulturarvsmærke samt de europæiske kulturhovedstæder. Det europæiske år for kulturarv 2018 havde til formål at tilskynde flere mennesker til at udforske og engagere sig i Europas kulturarv og fremme en følelse af at tilhøre et fælles europæisk rum.

Kommissionen koordinerer også udformningen af politikker, forskning og rapportering på en lang række områder lige fra mediekendskab og digital distribution til bevarelse af kulturarv og kultur i forbindelse med eksterne aktiviteter. Derudover støtter den samarbejde og peerlæring mellem medlemsstaterne.

EU’s audiovisuelle politik og mediepolitik har til formål at sikre, at audiovisuelle medier (film, TV og video) ligesom andre varer og tjenesteydelser er omfattet af EU-reglerne, så de frit kan cirkulere og omsættes i det indre marked, uanset hvordan de leveres. Unionen støtter også udviklingen og distributionen af europæiske film og andet europæisk indhold med henblik på at fremme den kulturelle mangfoldighed.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/culture-and-media_da

Unionen fremmer de sundhedsfordele og positive værdier, der er forbundet med idræt, støtter samarbejdet mellem politikere og dialogen med idrætsorganisationer og behandler problemer som f.eks. doping, matchfixing og vold.

Idræt og motion er en integreret del af livet for millioner af europæere. Ud over at fremme bedre sundhed og velfærd kan idræt hjælpe med at løse problemer med racisme, social eksklusion og manglende ligestilling mellem kønnene. Idræt indebærer også betydelige økonomiske fordele og er et vigtigt redskab i EU’s eksterne aktiviteter. EU’s idrætspolitik gennemføres primært gennem Erasmus+-programmet.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Unionen fokuserer på idræt som et middel til at holde mennesker sunde, skabe fællesskaber, tilskynde til social inklusion og fremme lige muligheder.

• Erasmus+ medfinansierer initiativer, der har til formål at udvikle, dele og gennemføre innovative idéer og praksisser med henblik på at fremme breddeidrætten. »Erasmus+ sport« hjælper med at udvikle den europæiske dimension af idræt og fremmer samarbejdet mellem idrætsorganisationer, offentlige myndigheder og andre interessenter.
• Idræt kan bygge bro mellem sociale forskelle, styrke mennesker og give mulighed for at udvikle lederevner. EU-medlemsstater, som ansøger om tilskud under Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, opfordres til at medtage projekter, som fremmer social inklusion gennem idræt. EU’s idrætspris #BeInclusive anerkender organisationer, der udnytter idrætten til at øge social inklusion af dårligt stillede grupper.
• Den europæiske idrætsuge tilskynder europæerne til at være aktive i deres dagligdag.
• Europa-Kommissionen opfordrer idrætsorganisationer til at gennemføre god forvaltning.
• Europa-Kommissionen integrerer gradvist idræt i bilaterale aftaler med tredjelande.

EU-medlemsstaternes samarbejde om idræt aftales gennem en flerårig EU-rammeplan for idræt. I den seneste (for perioden 2017-2020) opstilles tre prioriterede områder: integriteten af idræt, den økonomiske dimension af idræt samt idræt og samfundet. Europa-Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne og interessenter for at fremme idrættens rolle og finde løsninger på de problemer, som den europæiske idræt står overfor.

Ifølge Eurobarometerundersøgelsen om sport og fysisk aktivitet motionerer EU-borgerne ikke nok. EU’s sundhedspolitik fremmer motion gennem udveksling af god praksis mellem EU-landene og med berørte parter og gennem EU-platformen for foranstaltninger vedrørende kost, fysisk aktivitet og sundhed, som er et forum for håndtering af negative tendenser.

EU’s retningslinjer for fysisk aktivitet (2008) og Rådets henstilling om fremme af sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer (2013) viser, hvordan nationale politikker kan tilskynde til aktivitet. Tartu Call for a Healthy Lifestyle (2017) indeholder en liste med 15 tiltag, der kan fremme en sund livsstil.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/sport_da

EU-budgettet hjælper med at gennemføre de ting, der betyder noget for europæerne. Ved at samle ressourcer på EU-plan kan medlemsstaterne opnå mere, end de kan, hvis de handler alene.

EU-budgettet støtter en lang række politikker, som gennemføres i Unionen, og har hjulpet Unionen med at konsolidere sin stærke rolle på den internationale scene som den førende i kampen mod klimaændringer og som verdens største bidragyder af humanitær bistand og udviklingsbistand.

Under den økonomiske og finansielle krise viste EU-budgettet sig at være et virkningsfuldt instrument til at støtte investeringer. Mens de nationale budgetter i mange medlemsstater var under alvorligt pres, var EU-budgettet, og navnlig strukturfondene, en stabiliserende faktor efter krisen i 2008, som kunne investere i vækst og beskæftigelse. Senest har budgettet også støttet forvaltningen af EU’s ydre grænser og den europæiske reaktion på flygtningekrisen og truslen fra organiseret kriminalitet og terrorisme.

Hvad gør Den Europæiske Union?

EU vedtager langsigtede udgiftsplaner, som sikrer et stabilt grundlag for budgettets gennemførelse i en periode på mindst fem år. Unionens nuværende langsigtede udgiftsplan dækker perioden 2014-2020 og giver Unionen mulighed for at investere omkring 1 bio. EUR. I maj 2018 præsenterede Europa-Kommissionen sit forslag til Unionens langsigtede budget for 2021-2027.

Det årlige budget vedtages demokratisk. Først fremsætter Europa-Kommissionen forslag til et budget. Derefter godkender de nationale regeringer (gennem Rådet for Den Europæiske Union) og Europa-Parlamentet, som er valgt direkte, forslaget, som regel inden årsskiftet. Omkring 94 % af budgettet bruges i medlemsstaterne hovedsagligt til at fremme beskæftigelse og vækst i Europa og til udviklingsbistand og humanitær bistand i tredjelande, mens kun 6 % bruges på EU’s administration.

Det årlige EU-budget i 2019 var på omkring 165,8 mia. EUR — et stort beløb i absolutte tal, men kun ca. 1 % af den værdi, der skabes af medlemsstaternes økonomier hvert år. Omkring 80 % af EU-budgettet finansieres af nationale bidrag, der er baseret på bruttonationalindkomst og moms.

Efter en årlig henstilling fra Rådet beslutter Europa-Parlamentet, om det vil give sin endelige godkendelse — eller »decharge« — af den måde, hvorpå Kommissionen gennemførte EU-budgettet. Denne procedure sikrer fuld ansvarlighed og gennemsigtighed. Når dechargeproceduren er gennemført, lukkes regnskabet for et år formelt.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/budget_da
Kommissionens oplæg om fremtiden for EU’s finanser

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) sikrer, at skatteydernes penge udnyttes bedst muligt ved at undersøge svig, korruption og ulovlige aktiviteter, der involverer EU-midler.

Korruption og svig kan skade økonomien alvorligt og undergrave borgernes tillid til demokratiske institutioner og processer. Institutionel korruption er imidlertid ikke den eneste trussel. Cigaretsmugling, unddragelse af importafgifter på sko og tøj, modtagelse af støtte til dyrkning af appelsiner på bedrifter, der ikke findes — der er mange eksempler på svig, store og små, som kan være dyre for de europæiske skatteydere.

For at modarbejde disse trusler undersøger Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (også kaldet OLAF) svig, korruption og ulovlige aktiviteter, der involverer EU-midler, samt alvorlig uredelighed, der begås af EU’s personale og medlemmer af EU-institutionerne, og hjælper institutionerne med at formulere og gennemføre politikker for forebyggelse og bekæmpelse af svig. OLAF er en del af Europa-Kommissionen, men udøver sin efterforskning i fuld uafhængighed.

Hvad gør Den Europæiske Union?

Når en mistanke om korruption eller svig med EU-midler er blevet vurderet og anset for dokumenteret af OLAF, indledes der en undersøgelse. En sådan undersøgelse kan omfatte interview og kontrol af lokaler. OLAF koordinerer også kontroller, der foretages af medlemsstaternes agenturer til bekæmpelse af svig, som er involveret i sagen.

Når en undersøgelse er afsluttet, fremsætter OLAF henstillinger vedrørende de foranstaltninger, der bør gennemføres af EU-institutionerne og de berørte nationale regeringer: De omfatter sædvanligvis iværksættelse af efterforskning, tilbagesøgning af midler eller andre disciplinære foranstaltninger. OLAF overvåger derefter, hvordan disse henstillinger imødekommes.

Nationale toldmyndigheder gennemfører regelmæssigt toldoperationer sammen med OLAF (og andre EU-agenturer) for at standse smugleri og svig inden for visse højrisikoområder og på identificerede ruter. I 2017 førte fælles toldoperationer finansieret af OLAF f.eks. til beslaglæggelse af 75 millioner cigaretter og titusindvis af andre forfalskede varer.

OLAF bidrager også til udviklingen, overvågningen og gennemførelsen af EU’s politikker for bekæmpelse af svig i tæt samarbejde med Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/info/topics/fraud-prevention_da