9.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 305/55


Sag anlagt den 15. juni 2019 — UI mod Kommissionen

(Sag T-362/19)

(2019/C 305/66)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: UI (ved advokat J. Diaz Cordova)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen af 27. august 2018 fra Europa-Kommissionens lønkontor, hvorved sagsøgeren ikke blev tildelt udlandstillæg.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at sagsøgeren, i overensstemmelse med præmis 48 i dom af 14. december 1995, Diamantaras mod Kommissionen (sag T-72/94, EU:T:1995:212), og med præmis 57 i dom af 9. marts 2010, Tzvetanova mod Kommissionen (sag F-33/09, EU:F:2010:18), ikke havde hans hovedbeskæftigelse/sædvanlige bopæl i Belgien i hele referenceperioden. Derfor har han ret til fuldt udlandstillæg.

2.

Andet anbringende om, at registrering af et selskab eller køb af fast ejendom i et land, i overensstemmelse med kendelse af 26. september 2007, Rocío Salvador Roldán mod Kommissionen (sag F-129/06, EU:F:2007:166), er en klar indikation af langvarige forbindelser til dette land (i det foreliggende tilfælde Rumænien). Eftersom dette er tilfældet for sagsøgeren, har han ret til fuldt udlandstillæg.

3.

Tredje anbringende om, at oplysningerne fra den belgiske kommune, som sagsøgte har henholdt sig til i sit svar, i overensstemmelse med førnævnte dom i sag F-33/09, Tzvetanova mod Kommissionen, kun er formelle og ikke kan anvendes til at godtgøre en persons sædvanlige bopæl. Derfor har sagsøgeren ret til fuldt udlandstillæg.

4.

Fjerde anbringende om, i overensstemmelse med præmis 32 og 33 i dom af 24. april 2001, Miranda mod Kommissionen (sag T-37/99, EU:T:2001:122), med Del Vaglio retspraksis (retspraksis, som kulminerede i kendelsen af 12.10.2004, Del Vaglio mod Kommissionen, sag C-352/03 P EU:C:2004:613) og med dom af 15. marts 2011, Gaëtan Barthélémy Maxence Mioni mod Europa-Kommissionen (sag F-28/10, EU:F:2011:23), at sagsøgerens hensigt om at give centrum for hans interesser varig karakter, så som ved fastsættelse af hans sædvanlige bopæl, ikke var kædet sammen med Belgien, eftersom han bl.a. afgav en »Limosa-anmeldelse« under hans referenceperiode. Han har derfor ret til fuldt udlandstillæg. Han henviser til, at sagsøgeren i dens svar fejlagtigt kun fokuserer på sagsøgerens fysiske tilstedeværelse i Belgien.