15.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/13


Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. november 2010 — fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod Gaetano Mantello (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Stuttgart — Tyskland)

(Sag C-261/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i straffesager - europæisk arrestordre - rammeafgørelse 2002/584/RIA - artikel 3, nr. 2) - ne bis in idem - begrebet »samme handlinger« - mulighed for den fuldbyrdende judicielle myndighed for at afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre - endelig dom i den udstedende medlemsstat - besiddelse af narkotika - handel med narkotika - kriminel organisation)

2011/C 13/20

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Stuttgart

Part i hovedsagen

Gaetano Mantello

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Stuttgart — fortolkning af artikel 3, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190, s. 1) — princippet ne bis in idem på nationalt plan — den fuldbyrdende judicielle myndigheds mulighed for at afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straf, der vedrører handlinger, hvoraf en del allerede har været genstand for en endelig afgørelse i den udstedende medlemsstat — begrebet »samme handlinger« — situation, hvor de efterforskende myndigheder i den udstedende medlemsstat på tidspunktet for den første efterforskning var bekendt med alle de handlinger, som lå til grund for den europæiske arrestordre, men hvor de af hensyn til efterforskningen undlod at anvende oplysningerne herom

Konklusion

Begrebet »samme handlinger« i artikel 3, nr. 2), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne udgør med henblik på udstedelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre et selvstændigt EU-retligt begreb.

Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, hvor den udstedende judicielle myndighed — som svar på en anmodning om oplysninger fremsat af den fuldbyrdende judicielle myndighed i henhold til denne rammeafgørelses artikel 15, stk. 2 — i medfør af sin nationale ret og under overholdelse af de krav, der følger af begrebet »samme handlinger«, som er forankret i nævnte artikel 3, nr. 2), udtrykkeligt har konstateret, at dens forudgående inden for dens retsorden afsagte dom ikke udgjorde en endelig dom vedrørende de forhold, der er omhandlet i dens arrestordre, og derfor ikke er til hinder for den retsforfølgning, der er omhandlet i arrestordren, har den fuldbyrdende judicielle myndighed ikke nogen grund til i forbindelse med en sådan dom at anvende den obligatoriske grund til at afslå fuldbyrdelse, der er fastsat i nævnte artikel 3, nr. 2).


(1)  EUT C 220 af 12.9.2009.