14.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 109/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrchní soud v Praze (Tjekkiet) den 7. februar 2012 — Marián Baláž

(Sag C-60/12)

2012/C 109/13

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Vrchní soud v Praze

Part i hovedsagen

Sagsøger: Marián Baláž

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal ordene »domstol med kompetence i navnlig straffesager« i artikel 1, litra a), nr. iii) i Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 (1) om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (herefter »rammeafgørelsen«) fortolkes som et selvstændigt begreb i EU-retten?

2)

a)

Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, hvilke generelle definerende kendetegn skal en ret i en stat, der på den berørte persons initiativ kan behandle denne persons sag vedrørende en afgørelse, der er udstedt af en anden myndighed end en domstol (en administrativ myndighed), da have for at være en »domstol med kompetence i navnlig straffesager« i den i rammeafgørelsens artikel 1, litra a), nr. iii), omhandlede forstand?

b)

Kan en uafhængig østrigsk administrativ ret (Unabhängiger Verwaltungssenat) anses for en »domstol med kompetence i navnlig straffesager« i den i rammeafgørelsens artikel 1, litra a), nr. iii), omhandlede forstand?

c)

Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, skal ordene »domstol med kompetence i navnlig straffesager« i den i rammeafgørelsens artikel 1, litra a), nr. iii), omhandlede forstand da fortolkes af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten i henhold til lovgivningen i den stat, hvis myndighed traf en afgørelse i den i rammeafgørelsens artikel 1, litra a), nr. iii), omhandlede forstand, eller i henhold til lovgivningen i den stat, som træffer afgørelse om anerkendelsen og fuldbyrdelsen af en sådan afgørelse?

3)

Bevares »lejlighed[en] til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i navnlig straffesager« i henhold til rammeafgørelsens artikel 1, litra a), nr. iii), selv hvis den berørte person ikke kan få en sag prøvet direkte ved en »domstol med kompetence i navnlig straffesager«, men først skal påklage en afgørelse fra en anden myndighed end en domstol (en administrativ myndighed), idet indgivelsen af en sådan klage udsætter virkningerne af denne myndigheds afgørelse og fører til, at der indledes en ordinær procedure for den samme myndighed, og idet det kun er til prøvelse af myndighedens afgørelse i denne ordinære procedure, at der kan iværksættes en appel ved en »domstol med kompetence i navnlig straffesager«?

Med henblik på at bevare »lejlighed[en] til at få sagen prøvet« er det da nødvendigt at tage stilling til, om en appel, der behandles af en »domstol med kompetence i navnlig straffesager«, er en ordinær appel (dvs. en appel til prøvelse af en afgørelse, der endnu ikke er endelig) eller en ekstraordinær appel (dvs. en appel til prøvelse af en endelig afgørelse), og til hvorvidt en »domstol med kompetence i navnlig straffesager« på grundlag af denne appel har kompetence til at efterprøve sagen i sin helhed, både faktisk og retligt?


(1)  EUT 2005 L 76, s. 16.