10.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 269/37


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Elegktiko Sinedrio (Corte dei Conti (Grækenland)) den 7. juli 2011 — Commissario della Corte dei Conti presso il Ministero dei Beni culturali e del Turismo mod Servizio di controllo del Ministero dei Beni culturali e del Turismo e Κostantinos Antonopoulos

(Sag C-363/11)

2011/C 269/77

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Corte dei Conti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Commissario della Corte dei Conti presso il Ministero dei Beni culturali e del Turismo

Sagsøgt: Servizio di controllo del Ministero dei Beni culturali e del Turismo e Κostantinos Antonopoulos

Præjudicielle spørgsmål

1)

Udgør det forhold, at der udbetales løn eller ikke til en ansat i dennes fraværsperiode på grund af tjenestefrihed med henblik på deltagelse i fagforeningsarbejde, et arbejdsvilkår eller et ansættelsesvilkår i EU-retlig forstand, og indfører lovbestemmelser, hvorefter der ydes tjenestefrihed uden løn med henblik på deltagelse i fagforeningsarbejde til lønmodtagere, der er ansat i den offentlige sektor i en midlertidig stilling i et tidsbegrænset ansættelsesforhold, og som er medlem af ledelsen af en faglig organisation, et »arbejdsvilkår« som omhandlet i artikel 137, stk. 1, litra b), EF og et »ansættelsesvilkår« i henhold til rammeaftalens § 4, stk. 1, [Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43)] eller hører dette spørgsmål under de områder vedrørende lønforhold og organisationsret, som er undtaget fra EU-retten?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan en lønmodtager, der er ansat i et privatretligt tidsubegrænset ansættelsesforhold i en offentlig instans, hvor denne beklæder en fast stilling, og som arbejder med det samme som en arbejdstager, der er ansat i et privatretligt tidsbegrænset ansættelsesforhold, men som ikke beklæder en fast stilling da anses for »sammenlignelig« med denne arbejdstager i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i rammeaftalens § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1, eller er det forhold, at den nationale forfatning (artikel 103) og gennemførelseslovgivningen hertil fastsætter en særlig tjenesteordning (ansættelsesvilkår og særlige garantier i henhold til forfatningens artikel 103, stk. 3), tilstrækkeligt til, at denne ikke er en »sammenlignelig ansat« i forhold til arbejdstageren, der i henhold til et privatretligt tidsbegrænset ansættelsesforhold beklæder en midlertidig stilling?

3)

Såfremt de to foregående spørgsmål besvares bekræftende, ønskes følgende oplyst:

a)

Såfremt det af en kombination af nationale lovbestemmelser følger, at arbejdstagere, der i henhold til et tidsubegrænset ansættelsesforhold beklæder en fast stilling i en offentlig instans, og som er medlemmer af den øverste ledelse af en faglig organisation, indrømmes lønnet tjenestefrihed med henblik på deltagelse i fagforeningsarbejde (i op til ni dage om måneden), mens arbejdstagere, der i henhold til et tidsbegrænset ansættelsesforhold i den samme instans beklæder en midlertidig stilling, og som har den samme funktion i en faglig organisation, indrømmes tjenestefrihed med henblik på deltagelse i fagforeningsarbejde af samme varighed uden løn, udgør den pågældende sondring da forskelsbehandling af sidstnævnte kategori af arbejdstagere i rammeaftalens § 4, stk. 1's forstand?

b)

Udgør selve den begrænsede varighed af den anden kategori af arbejdstageres ansættelsesforhold samt den forskellige behandling hvad angår deres generelle tjenesteordning (ansættelsesvilkår, avancement, afskedigelse) objektive forhold, som kan begrunde denne forskelsbehandling?

4)

Udgør den omtvistede forskellige behandling af fagforeningsfolk, som begunstiger arbejdstagere i en tidsubegrænset stilling, der beklæder en fast stilling i en offentlig instans, i forhold til arbejdstagere i et tidsbegrænset ansættelsesforhold, der beklæder en midlertidig stilling i den samme instans, som har den samme fagforeningsmæssige funktion, en krænkelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling under udøvelsen af fagforeningsmæssige rettigheder i henhold til artikel 12, 20, 21 og 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, eller kan denne forskellige behandling begrundes i, at de pågældende arbejdstagere henhører under to forskellige kategorier af tjenesteordninger?