3.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/60


Sag anlagt den 14. maj 2010 — Wilk mod Kommissionen

(Sag F-32/10)

2010/C 179/106

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Christian Wilk (Trier, Tyskland) (ved avocat R. Adam)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af de afgørelser, hvorved sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale halvdelen af de bosættelsespenge, som han har fået udbetalt, som følge af sin skilsmisse samt en erstatningspåstand

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelser af henholdsvis 20. august 2009 og 8. september 2009, hvorved det angiveligt for meget udbetalte kræves tilbagebetalt, annulleres.

Kommissionens afgørelse af 15. februar 2010, hvorved det bekræftes, at tilbagebetalingskravet er berettiget, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at udbetale det beløb, som den har tilbagesøgt, med tillæg af renter fra tidspunktet for tilbagesøgningen, og indtil betaling sker.

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning som følge af, at den i væsentlig grad har skadet sagsøgerens navn og omdømme.

Subsidiært forbeholdes sagsøgeren ret til at fremsætte krav om yderligere erstatning for den forvoldte skade.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.