26.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/50


Opfordring til at fremsætte bemærkninger til en statsstøtteforanstaltning vedrørende beskatning af koncerninterne forsikringsselskaber i Liechtenstein, jf. artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol

(2009/C 72/05)

Ved beslutning nr. 620/08/COL af 24. september 2008, som gengives på det autentiske sprog efter dette resumé, har EFTA-Tilsynsmyndigheden indledt proceduren efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (herefter protokol 3). Liechtensteins myndigheder er blevet underrettet herom ved fremsendelse af en kopi af beslutningen.

EFTA-Tilsynsmyndigheden opfordrer hermed EFTA-staterne, EU-medlemsstaterne og interesserede parter til senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse at fremsætte eventuelle bemærkninger vedrørende den omhandlede foranstaltning til:

EFTA-Tilsynsmyndigheden

Registreringskontoret

35, rue Belliard

1040 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Bemærkningerne vil blive videresendt til Liechtensteins myndigheder. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

Sagen blev indledt af tilsynsmyndigheden, der den 14. marts 2007 fremsendte en anmodning om oplysninger til Liechtensteins myndigheder.

Ved lov af 18. december 1997 om ændring af Liechtensteins skattelov (1) indførte Liechtensteins myndigheder særlige skatteregler, der skulle gælde for koncerninterne forsikringsselskaber.

I henhold til artikel 82a), stk. 1, i skatteloven betaler koncerninterne forsikringsselskaber en kapitalskat på 1 % af selskabets egenkapital. For kapital på over 50 mio. reduceres satsen til 0,75 % og for kapital på over 100 mio. til 0,5 %. Den normale kapitalskat er 2 %.

Artikel 82a) sammenholdt med artikel 73 i loven indebærer, at koncerninterne forsikringsselskaber ikke betaler nogen indkomstskat.

I medfør af artikel 88d), stk. 3 i skatteloven er aktier eller andele i koncerninterne forsikringsselskaber fritaget for kuponskat, som normalt udgør 4 %.

Tilsynsmyndigheden var indledningsvis af den opfattelse, at koncerninterne forsikringsselskaber er virksomheder efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. De udfører tjenesteydelser for en virksomhedsgruppe eller en særlig begrænset virksomhedsgruppe. Udbud af forsikringer er en tjenesteydelse, som principielt er en økonomisk aktivitet. En koncernintern forsikringsvirksomhed indtjener normalt indtægter af de tjenesteydelser, den udbyder. Det forhold at tjenesteydelsen blot ydes til en kunde eller en begrænset kundegruppe betyder ikke, at det ikke er en økonomisk aktivitet.

Fritagelse for indkomstskat og den reducerede kapitalskat opfylder også, efter tilsynsmyndighedens foreløbige opfattelse, de øvrige betingelser, hvorefter foranstaltningerne skal betragtes som statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

Fuldstændig eller delvis skattefritagelse medfører dræning af statens ressourcer. Der indrømmes virksomhederne fordele, da de befries for byrder, som de normalt burde bære. De pågældende virksomheder udbyder tjenesteydelser, som er genstand for samhandel mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen. Foranstaltningerne er selektive, da de kun gælder for en nærmere bestemt virksomhedsgruppe. Tilsynsmyndigheden mener ikke, at denne selektivitet kan anses for at være en logisk følge af skattesystemet.

Lignende betragtninger gælder for kuponskatten. Der er dog den forskel, at kuponskatten er en kildeskat. Fritagelsen for kuponskatten indebærer derfor fordele for ejerne af de koncerninterne forsikringsselskaber. Disse ejere er normalt (store) virksomheder. Denne type virksomheder er derfor de direkte støttemodtagere. Endvidere kan de koncerninterne forsikringsvirksomheder anses for at have en indirekte fordel af fritagelsen for kuponskatten De vil være mere attraktive for investorerne og foranstaltningen medfører derfor, at kapital bliver lettere tilgængelig.

Støtteforanstaltninger, der falder ind under EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, er generelt uforenelige med EØS-aftalen, medmindre de er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i aftalens artikel 61, stk. 2 eller 3. Ifølge tilsynsmyndighedens foreløbige udtalelse er der tilsyneladende ikke nogen af ovennævnte undtagelsesbestemmelser, der finder anvendelse på beskatning af koncerninterne forsikringsselskaber i Liechtenstein. Da foranstaltningerne er truffet, efter at Liechtenstein har tiltrådt EØS-aftalen, skal eventuel uforenelig støtte normalt kræves tilbagebetalt.

Konklusion

På baggrund af ovennævnte betragtninger har tilsynsmyndigheden indledt den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3. Interesserede parter opfordres til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.


(1)  Lov af 18. december 1997 om ændring af Liechtensteins skattelov, Gesetzblatt 1998, nr. 36.