27.3.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 78/610


(2004/C 78 E/0644)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3608/03

af Marco Pannella (NI), Maurizio Turco (NI), Marco Cappato (NI), Gianfranco Dell'Alba (NI), Benedetto Della Vedova (NI) og Olivier Dupuis (NI) til Kommissionen

(5. december 2003)

Om:   Grækenlands krænkelse af det tsamourianske mindretals rettigheder

I juni 1944 blev 44 000 albanske muslimer med magt fordrevet fra Tsamouria på grund af anklager for at samarbejde med den nazistiske og fascistiske besættelsesmagt, og dermed afsluttedes folkemordet på denne befolkningsgruppe, hvis løsøre og faste ejendom (jord, boliger, husdyr og indbo) tidligere var blevet beslaglagt.

Det tsamourianske mindretal, der tilhører den græskkatolske kirke, og som forblev i Tsamouria, nyder ikke de almindeligt anerkendte rettigheder i EU, herunder navnlig etniske og sproglige mindretals rettigheder og retten til at lære det albanske sprog i albanske skoler, da disse er forbudt af den græske stat.

Kun på grundlag af politisk og juridisk ligestilling af disse to mindretal i henholdsvis Grækenland og Albanien kan der skabes oprigtige og solide venskabelige forbindelser mellem borgerne og landene.

Vil Kommissionen på den baggrund oplyse, hvilke initiativer den agter at tage, for at medlemmerne af den muslimske albanske befolkningsgruppe, som er fordrevet fra Tsamouria kan vende tilbage til deres hjemegn og få ret til tilbagelevering af deres ejendomme og erstatning for de tab, de har lidt.

Hvilke initiativer agter Kommissionen at tage for at sikre, at den ortodokse tsamourianske befolkningsgruppe, som forblev i Tsamouria, får mulighed for at anvende det albanske sprog i officielle dokumenter og nyde fulde borgerrettigheder i Grækenland lige som det græske mindretal i Albanien?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(3. februar 2004)

Kommissionen er bekendt med, at en del af den albanske befolkning hævder, at deres rettigheder ikke respekteres fuldt ud i Grækenland, bl.a. hvad angår ejendomme, der blev konfiskeret ved slutningen af anden verdenskrig.

Spørgsmålet er efter Kommissionens opfattelse hovedsagelig et bilateralt anliggende mellem Albanien og Grækenland. Kommissionen vil imidlertid gøre opmærksom på, at der er sket en vis positiv udvikling i 2003. Der er blevet afholdt møder på højt plan (f.eks. mellem premierminister Fatos Nano og premierminister Costas Simitis) bl.a. med henblik på at behandle spørgsmålet om gyldigheden af den såkaldte »krigslov« (der blev indført af Grækenland og skulle være blevet anvendt overfor albanere), den albanske befolknings mulighed for at gå til græske domstole for at påberåbe sig deres rettigheder og disse domstoles reaktioner. Kommissionen har noteret sig, at Fatos Nano under et møde i det albanske parlament (den 15. maj 2003) erklærede, at der efter den albanske regerings opfattelse ikke længere hersker »krigstilstand«, da de to lande den 21. marts 1996 undertegnede en freds- og samarbejdsaftale. »Krigstilstanden« hører fortiden til, konkluderede Fatos Nano. Samtidig har også lederen af det demokratiske parti (det største oppositionsparti), Sali Berisha, erklæret, at der ikke i øjeblikket er »krigstilstand« mellem Grækenland og Albanien. Selv om spørgsmålet om konfiskerede ejendomme stadig er kontroversielt, må dette betragtes som et skridt i den rigtige retning.

Kommissionen vil fortsætte med at overvåge situationen og fremme en yderligere dialog mellem Athen og Tirana i håb om at nå frem til en retfærdig løsning på alle udestående spørgsmål.