29.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 295/7


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. juli 2012 — sag indledt af A Oy (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)

(Sag C-33/11) (1)

(Sjette direktiv - fritagelser - artikel 15, nr. 6) - fritagelse af leveringer af luftfartøjer, som anvendes af luftfartsselskaber, som mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik - levering af luftfartøjer til en erhvervsdrivende, som stiller dem til rådighed for et sådant selskab - begrebet »flyv(ning) i udenrigstrafik (mod betaling)« - charterfly)

2012/C 295/10

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

A Oy

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Korkein hallinto-oikeus — fortolkning af artikel 15, nr. 6), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fritagelse for visse transaktioner vedrørende luftfartøjer, der anvendes af luftfartsselskaber, som mod betaling hovedsagligt driver virksomhed i udenrigstrafik — inkludering af transaktioner, der udføres af selskaber, som hovedsageligt driver chartervirksomhed i udenrigstrafik for at dække virksomheders og privatpersoners behov — levering af luftfartøjer til en erhvervsdrivende, der ikke selv mod betaling hovedsagligt driver virksomhed i udenrigstrafik, men som stiller luftfartøjet til rådighed for en erhvervsdrivende, der driver virksomhed på dette område

Konklusion

1)

Udtrykket »flyv[ning] i udenrigstrafik [mod betaling]« som omhandlet i artikel 15, nr. 6), i Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 92/111/EØF af 14. december 1992, skal fortolkes således, at det ligeledes omfatter charterflyvninger i udenrigstrafik for at dække virksomheders eller privatpersoners behov.

2)

Artikel 15, nr. 6), i direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 92/111, skal fortolkes således, at den fritagelse, som den fastsætter, ligeledes finder anvendelse på levering af et luftfartøj til en erhvervsdrivende, der ikke selv er et »luftfartsselskab[…], der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik« som omhandlet i denne bestemmelse, men som erhverver dette luftfartøj med henblik på, at det udelukkende skal anvendes af et sådant selskab.

3)

De omstændigheder, som den forelæggende ret har nævnt, nemlig den omstændighed, at erhververen af luftfartøjet i øvrigt for brug af dette fakturerer en privatperson, der er aktionær, og som hovedsageligt anvender dette luftfartøj til egne forretningsmæssige og/eller private formål, hvorved luftfartsselskabet også har mulighed for at anvende luftfartøjet til andre flyvninger, kan ikke ændre svaret på det andet spørgsmål.


(1)  EUT C 89 af 19.3.2011.