20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/7


RÅDETS FORORDNING (EURATOM) Nr. 1369/2013

af 13. december 2013

om EU-støtte til programmet for bistand til nuklear nedlukning i Litauen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1990/2006

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til tiltrædelsesakten af 2003, særlig artikel 56 og protokol nr. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge protokol nr. 4 om Ignalinakernekraftværket i Litauen (1), der er vedlagt som bilag til tiltrædelsesakten af 2003 (»protokol nr. 4«), hvori det i 2004 blev bekræftet, at Unionen var parat til at yde tilstrækkelig supplerende bistand til Litauen til nedlukning af Ignalinakernekraftværket, og hvori der blev sat fokus på dette udtryk for solidaritet, forpligtede Litauen sig til at lukke enhed 1 på Ignalinakernekraftværket før 2005 og enhed 2 på dette værk senest den 31. december 2009 og til efterfølgende at tage disse enheder ud af drift. I overensstemmelse med sine forpligtelser lukkede Litauen de to berørte enheder inden for de respektive frister.

(2)

I overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til tiltrædelsestraktaten og med støtte fra Unionen har Litauen lukket Ignalinakernekraftværket og gjort store fremskridt hen imod at nedlægge det. Der er behov for en yderligere indsats for at fortsætte fremskridtene med den egentlige dekontaminering, demontering og håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og for at nå et uigenkaldeligt stadium i nedlukningsprocessen i overensstemmelse med nedlukningsplanen, samtidig med at der anvendes de højeste sikkerhedsstandarder. På basis af de foreliggende overslag vil fuldførelsen af nedlukningen kræve betydelige ekstra finansielle ressourcer.

(3)

I erkendelse af at den for tidlige lukning og deraf følgende nedlukning af Ignalinakernekraftværket med dets to RBMK-reaktorenheder på 1 500 MW, der er en arv fra det tidligere Sovjetunionen, er uden fortilfælde og udgør en så usædvanlig stor finansiel byrde for Litauen, at det ikke står i et rimeligt forhold til landets størrelse og økonomiske formåen, fastsættes det i protokol nr. 4, at Unionens bistand under Ignalinaprogrammet vil blive fortsat glidende og forlænget efter 2006 for perioden for de næste finansielle overslag.

(4)

Unionen har forpligtet sig til at bistå Litauen med at løfte den usædvanlig store finansielle byrde, der pålægges som følge af nedlukningsprocessen. Siden førtiltrædelsesperioden har Litauen modtaget omfattende finansiel støtte fra EU, navnlig gennem Ignalinaprogrammet for perioden 2007-2013. Den finansielle støtte fra EU i henhold til dette program vil ophøre i 2013.

(5)

I erkendelse af Unionens engagement i henhold til protokol nr. 4 og efter anmodningen om yderligere finansiering fra Bulgarien, Litauen og Slovakiet er der i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020: »Et budget for Europa 2020«afsat et beløb på 700 mio. EUR på Unionens almindelige budget til nuklear sikkerhed og nedlukning. Ud af dette beløb er de 500 mio. EUR i 2011-priser, hvilket er ca. 553 mio. EUR i løbende priser, afsat til et nyt program med henblik på yderligere støtte til nedlukningen af kernekraftværkerne Bohunice V1, enhed 1 og 2, og Ignalina, enhed 1 og 2, og Kozloduy, enhed 1-4, i perioden fra 2014 til 2020.

(6)

Størrelsen af de bevillinger, der tildeles Kozloduy-, Ignalina- og Bohuniceprogrammerne, samt programmeringsperioden og fordelingen af midler mellem de pågældende programmer kan revideres på baggrund af resultaterne fra midtvejsevalueringen og den endelige evalueringsrapport.

(7)

Den støtte, der følger af denne forordning, bør sikre en problemfri videreførelse af nedlukningen og være koncentreret om foranstaltninger til at nå et uigenkaldeligt stadium i nedlukningsprocessen, samtidig med at der anvendes de højeste sikkerhedsstandarder, da sådanne foranstaltninger giver EU den største merværdi, mens det endelige ansvar for den nukleare sikkerhed fortsat ligger hos den berørte medlemsstat. Denne forordning foregriber ikke resultatet af eventuelle fremtidige statsstøtteprocedurer, der måtte blive gennemført i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(8)

Denne forordning berører ikke de pågældende medlemsstaters rettigheder og forpligtelser i henhold til tiltrædelsestraktaten, især i henhold til protokol nr. 4.

(9)

Nedlukningen af de kernekraftværker, der er omfattet af denne forordning, bør foretages ved hjælp af den bedste tilgængelige tekniske ekspertise og med passende hensyn til karakteren af og de teknologiske specifikationer for de enheder, der skal nedlukkes, for at sikre størst mulige effektivitet og derved tage hensyn til bedste international praksis.

(10)

De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, og de operationer, som de støtter, bør være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Nedlukningen af det kernekraftværk, der er omfattet af denne forordning, bør foretages i overensstemmelse med lovgivningen om nuklear sikkerhed, navnlig Rådets direktiv 2009/71/Euratom (2), om affaldshåndtering, navnlig Rådets direktiv 2011/70/Euratom (3), samt om miljøet, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (5).

(11)

De aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, og de operationer, som de støtter, bør være baseret på en ajourført nedlukningsplan, der dækker nedlukningsaktiviteterne, den dertil hørende tidsplan, omkostninger og de nødvendige menneskelige ressourcer. Omkostningerne bør fastsættes i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for vurdering af omkostningerne ved nedlukning, som f.eks. »International Structure for Decommissioning Costing«, som Kerneenergiagenturet, Den Internationale Atomenergiorganisation og Europa-Kommissionen har offentliggjort i fællesskab.

(12)

Kommissionen bør sikre en effektiv kontrol af udviklingen i nedlukningsprocessen for at garantere den højeste merværdi for EU af den finansiering, der er bevilget i henhold til denne forordning, selv om det endelige ansvar for nedlukningen fortsat ligger hos de pågældende medlemsstater. Dette omfatter resultatmåling og vurdering af korrigerende foranstaltninger i Ignalinaprogrammet.

(13)

EU's finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt ukorrekt, og efter omstændighederne med sanktioner.

(14)

Eftersom målene med denne forordning og især med hensyn til bestemmelserne om tilstrækkelige finansielle ressourcer til videreførelsen af en sikker nedlukning, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne, men snarere, på grund af foranstaltningernes omfang og virkninger, kan nås bedre på EU-niveau, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet som anført i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(15)

Visse foranstaltninger under Ignalinaprogrammet kan kræve øget EU-finansiering, som i behørigt begrundede særlige tilfælde kan komme til at udgøre hele finansieringsbeløbet. Alle bestræbelser bør udfoldes på at fortsætte den samfinansieringspraksis, der er indført som led i førtiltrædelsesbistanden og bistanden i perioden 2007-2013 til Litauens nedlukningsindsats, samt på om nødvendigt at tiltrække medfinansiering fra andre kilder.

(16)

For at sikre, at der opstilles ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i henseende til vedtagelse af årlige arbejdsprogrammer og detaljerede gennemførelsesprocedurer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(17)

Rådets forordning (EF) nr. 1990/2006 (7) bør ophæves,

(18)

Der blev taget behørigt hensyn til Revisionsrettens særberetning nr. 16/2011: EU’s finansielle bistand til nedlukning af kernekraftværker i Bulgarien, Litauen og Slovakiet, dens henstillinger og Kommissionens svar —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastlægges et program for gennemførelsen af EU's finansielle støtte til foranstaltninger i forbindelse med nedlukningen af enhed 1 og 2 på Ignalinakernekraftværket i Litauen (»Ignalinaprogrammet«).

Artikel 2

Formål

1.   Det overordnede mål for Ignalinaprogrammet er at bistå den berørte medlemsstat med at nå et uigenkaldeligt stadium i nedlukningsprocessen for Ignalinakernekraftværket, enhed 1 og 2, i overensstemmelse med dets nedlukningsplan, samtidig med at det højeste sikkerhedsniveau bevares.

2.   I finansieringsperioden er de vigtigste specifikke mål for Ignalinaprogrammet:

a)

brændselsoverførsel fra reaktorkernen på enhed 2 og reaktorbrændselsbassinerne på enhed 1 og 2 til faciliteten for tøroplagring af brugt brændsel; måles ved antal overførte brændselselementer

b)

sikker vedligeholdelse af reaktorenhederne; måles ved antal registrerede hændelser

c)

gennemførelse af demontering i turbinehallen og andre hjælpebygninger og sikker forvaltning af nedlukningsaffald i overensstemmelse med en detaljeret affaldsforvaltningsplan; måles ved type og antal demonterede hjælpesystemer samt mængde og type af sikkert konditioneret affald.

3   Ignalinaprogrammet kan også indeholde foranstaltninger til opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau på enheder under nedlukning, herunder støtte til kernekraftværkets personale.

Artikel 3

Budget

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af Ignalinaprogrammet for perioden fra 2014 til 2020 er på 229 629 000 EUR i løbende priser. Denne forordning foregriber ikke på nogen måde de finansielle forpligtelser under de fremtidige flerårige finansielle rammer.

2.   Kommissionen skal gennemgå Ignalinaprogrammets resultater og vurdere fremskridtene heri i forhold til de milepæle og måldatoer, der er omhandlet i artikel 7 inden udgangen af 2017 inden for rammerne af den midtvejsevaluering, der er omhandlet i artikel 9. På grundlag af resultaterne af denne vurdering kan størrelsen af de bevillinger, der er afsat til Ignalinaprogrammet, samt programmeringsperioden og fordelingen af midler mellem Ignalinaprogrammet og Kozloduy- og Bohuniceprogrammerne, som fastsat i Rådets forordning (Euratom) nr. 1368/2013 (8), revideres for at tage hensyn til de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af disse programmer og for at sikre, at programlægningen og fordelingen af ressourcer er baseret på faktiske betalingsbehov og absorbtionskapacitet.

3.   Den finansielle bevilling til Ignalinaprogrammet kan også dække udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og vurderingsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af det pågældende program og for opnåelsen af dets mål, især udgifter som følge af undersøgelser, ekspertmøder, informations- og kommunikationsforanstaltninger, herunder videreformidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører de generelle målsætninger i denne forordning, og udgifter i tilknytning til it-netværk med fokus på informationsbehandling og -udveksling samt alle andre tekniske og administrative bistandsudgifter, som Kommissionen har afholdt i forbindelse med forvaltningen af Ignalinaprogrammet.

Den finansielle bevilling til Ignalinaprogrammet kan også dække de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem dette program og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1990/2006.

Artikel 4

Forhåndsbetingelser

1.   Litauen skal inden den 1. januar 2014 træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde følgende forhåndsbetingelser:

a)

overholdelse af Euratomtraktatens regelværk med hensyn til nuklear sikkerhed; især hvad angår gennemførelsen i national lovgivning af direktiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom

b)

etablering i en national ramme af en finansieringsplan, der angiver de fulde omkostninger og de planlagte finansieringskilder, der er nødvendige for en sikker afslutning af nedlukningen af nukleare reaktorenheder, herunder håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med denne forordning

c)

forelæggelse for Kommissionen af en revideret detaljeret nedlukningsplan, der er opdelt i nedlukningsaktiviteter, herunder en tidsplan og den tilsvarende omkostningsstruktur baseret på internationalt anerkendte standarder for vurdering af omkostningerne ved nedlukning.

2.   Litauen giver senest på tidspunktet for fastlæggelsen af budgettet for 2014 Kommissionen de nødvendige oplysninger om opfyldelsen af forhåndsbetingelserne i stk. 1.

3   Kommissionen vurderer de i stk. 2 omhandlede oplysninger, når den udarbejder det årlige arbejdsprogram for 2014 som omhandlet i artikel 6, stk. 1. Hvis Kommissionen fremsætter en begrundet udtalelse om en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF vedrørende manglende overholdelse af betingelsen i stk. 1, litra a), eller hvis betingelserne i stk. 1, litra b) eller c), ikke er tilfredsstillende, træffes der afgørelse om suspension af hele eller en del af EU's finansielle bistand i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2. Der skal tages hensyn til en sådan afgørelse ved vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram for 2014. Størrelsen af den suspenderede bistand beregnes efter kriterierne i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 7.

Artikel 5

Gennemførelsesformer

1.   Ignalinaprogrammet gennemføres ved en eller flere af de former, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder især ved tilskud og indkøb (9).

2.   Kommissionen kan overlade gennemførelsen af EU's finansielle bistand i henhold til Ignalinaprogrammet til de organer, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 6

Årlige arbejdsprogrammer

1.   I begyndelsen af hvert år vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter et årligt arbejdsprogram for Ignalinaprogrammet med en nærmere angivelse af mål, forventede resultater, tilhørende resultatindikatorer og frist for anvendelsen af midler i henhold til hver årlig finansiel forpligtelse i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2.

2.   Ved udgangen af hvert år udarbejder Kommissionen en statusrapport over gennemførelsen af det arbejde, der er udført i de foregående år. Statusrapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet og skal danne grundlag for vedtagelsen af det næste fælles årlige arbejdsprogram.

Artikel 7

Detaljerede gennemførelsesprocedurer

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter senest den 31. december 2014 detaljerede gennemførelsesprocedurer for hele Ignalinaprogrammets varighed i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter skal indeholde en mere detaljeret definition af mål, de forventede resultater, milepæle, måldatoer og de tilsvarende resultatindikatorer for Ignalinaprogrammet. De skal også indeholde den reviderede detaljerede nedlukningsplan som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), der skal tjene som grundlag for overvågningen af fremskridtene og den rettidige opnåelse af de forventede resultater.

Artikel 8

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til både gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (10) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (11) foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af Unionens finansiering, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

3.   Uden at dette berører stk. 1 og 2, skal samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stede, som omhandlet i stk. 1 og 2, i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 9

Midtvejsevaluering

1.   Senest den 31. december 2017 udarbejder Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne en midtvejsevalueringsrapport om opfyldelsen af målene for alle foranstaltningerne i henhold til Ignalinaprogrammet (resultater og virkninger), effektiviteten af ressourceudnyttelsen og den europæiske merværdi, med henblik på at vedtage en afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af disse foranstaltninger. Evalueringen skal desuden omhandle mulighederne for ændring af de specifikke målsætninger og de detaljerede gennemførelsesprocedurer, der er omhandlet henholdsvis i artikel 2, stk. 2, og i artikel 7.

2.   I midtvejsevalueringen skal der tages hensyn til fremskridtene i forhold til resultatindikatorerne i artikel 2, stk. 2.

3.   Kommissionen forelægger resultaterne af evalueringen i stk. 1 for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 10

Endelig evaluering

1.   Kommissionen foretager i tæt samarbejde med medlemsstaterne en efterfølgende evaluering af Ignalinaprogrammets effektivitet og virkningsgrad samt de finansierede foranstaltningers effektivitet med hensyn til virkninger, ressourceudnyttelsen og den europæiske merværdi.

2.   I den endelige evaluering skal der tages hensyn til fremskridtene i forhold til resultatindikatorerne i artikel 2, stk. 2.

3.   Kommissionen forelægger resultaterne af evalueringen i stk. 1 for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 11

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes den pågældende procedure uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.

Artikel 12

Overgangsbestemmelser

Denne forordning berører ikke fortsættelsen eller ændringen, herunder hel eller delvis annullering, af de pågældende projekter indtil deres afslutning eller finansiel støtte ydet af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1990/2006 eller anden lovgivning, som gælder for denne bistand den 31. december 2013, og som fortsat gælder for de pågældende aktioner, indtil de er afsluttet.

Artikel 13

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1990/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2013.

På Rådets vegne

V. MAZURONIS

Formand


(1)  EUT L 236 af 23.9.2003, s. 944.

(2)  Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).

(3)  Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 1990/2006 af 21. december 2006 om gennemførelse af protokol nr. 4 til tiltrædelsesakten for Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, om Ignalina-kernekraftværket i Litauen Ignalina-programmet (EUT L 411 af 30.12.2006, s. 10).

(8)  Rådets forordning (Euratom) nr. 1368/2013 af af 13. december 2013 om EU-støtte til programmerne for bistand til nuklear nedlukning i Bulgarien og Slovakiet og om ophævelse af forordning (Euratom) nr. 549/2007 og forordning (Euratom) nr. 647/2010 (Se side 1 i denne EUT.).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(11)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).