-
Published12/05/2025
-
Deadline10/06/2025
-
Today21/06/2025
Utilities
Smedearbejder til renseanlæg
Den udbudte ydelse omfatter smedearbejder for Aalborg Kloak A/S i forbindelse med drifts- og vedligeholdelsesopgaver på renseanlæg, herunder eftersyn og reparationer på Renseanlæg Vest (kapacitet: 330.000 personækvivalenter) og Renseanlæg Øst (kapacitet: 130.000 personækvivalenter). Desuden omfatter arbejdet i mindre omfang opgaver for Aalborg Vand A/S. Disse opgaver består i smedearbejder i forbindelse med drifts- og vedligeholdelsesopgaver på vandforsyningsanlæg. Dette udbud omfatter en række mindre selvstændige ad hoc smedearbejder som f.eks.: • Udskiftning af mindre maskin- og/eller rørsystemer • De- og genmontage af maskinkomponenter ifm. arbejde på de respektive systemer • Bistand til driftspersonalets arbejder på renseanlæggenes installationer • Bistand til driftspersonalets arbejder på vandforsyningsanlæggenes installationer Udover ovenstående udføres desuden en række større og mindre smedearbejder på renseanlæggene, som ikke indgår i nærværende rammeaftale. Størstedelen af disse arbejder er enten fornyelse eller nyanlæg, som udføres som en del af eller i tilknytning til et anlægsprojektprojekt og udbydes enten som en del af en fælles entreprise eller som en selvstændig smedeentreprise. Endelig udføres der en række tilbagevendende service- og vedligeholdelsesarbejder eksempelvis på renseanlæggenes komponenter. Arbejderne udføres enten af driftspersonalet selv eller af særligt uddannede eksterne service-montører (leverandørarbejder/-service), og er således ikke en del af rammeaftalen. På baggrund af de seneste års tilsvarende arbejder og forventningen til de kommende år, er det vurderingen, at der vil være ad hoc smedeopgaver for ca. 1,5 mio. kr. pr. år. Rammeaftalen træder i kraft den 1. oktober 2025 og løber som udgangspunkt i 2 år. Dertil option på 2 x 12 måneders forlængelse. Det samlede udbudsmateriale vil foreligge på tidspunktet for datoen for afsendelsen af en opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Nedenfor offentliggøres indkøbets centrale elementer, som udtømmende vil beskrives i udbudsmaterialet. Der vil som del af ydelsen bl.a. blive stillet krav om: • Hastetilkald, hvor der hver dag døgnet rundt skal kunne stilles med op til op til 2 faglærte smede inden for 4 timer. • Særlige vilkår omkring sikkerhedsforhold • Særlige vilkår omkring fortsættelse af anlæggenes drift og hensyntagen til eksisterende installationer • Krav omkring levering af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger for hver leveret maskininstallation/maskinkomponent/maskinudstyr • Særlige krav til de anvendte materialer og overfladebehandlinger • Særlige krav til arbejdets udførelse • Særlige krav til medarbejdere og servicebiler • Krav om, at maksimalt 20 % af den samlede rammeaftale gives til underentreprenører Ovenstående centrale elementer vil være udtømmende beskrevet i udbudsmaterialet. Den udbudte rammeaftale er ikke opdelt i delaftaler, da opgaven omfatter en samlet ydelse vedrørende smedearbejder på renseanlæg. Koordinering mellem eventuelle delaftaler vil være en uhensigtsmæssig meromkostning.
https://www.ethics.dk/ethics/eo#/788e1bc0-c7e4-44e2-b8d3-cb740dc6667b/homepage
https://www.ethics.dk/ethics/eo#/788e1bc0-c7e4-44e2-b8d3-cb740dc6667b/homepage
Aalborg Vand A/S
This content published on this page is meant purely as an additional service and has no legal effect. The Union's institutions do not assume any liability for its contents. The official versions of the relevant tendering notices are those published in the Supplement of Official Journal of the European Union and available in TED. Those official texts are directly accessible through the links embedded in this page. For more information please see Public Procurement Explainability and Liability notice.